Indledning. Forord. der alt i alt tegner sig et positivt billede af udviklingsmulighederne

Indledning Forord Så foreligger den nye kommuneplan for Skjern Kommune. I planen skitserer byrådet sit bud på nogle af de overordnede mål og rammer for udviklingen i kommunen de kommende år. Kommuneplanen er blevet til med inspiration fra de forslag og bemærkninger der indkom i forbindelse med den indledende offentlighedsfase i foråret 1998 og under offentlighedsfasen for selve forslaget hen over årsskiftet 1998-99. Jeg vil gerne på byrådets vegne takke for de mange konstruktive tilkendegivelser. Byrådet har denne gang valgt at bruge revisionen af kommuneplanen til at gøre planen kortere og mere overskuelig samt til at ajourføre, koordinere og prioritere planens overordnede mål og handlingsområder. Derved håber vi, at planen bliver lettere tilgængelig og et bedre styringsinstrument for byrådet. Ved revisionen er der i øvrigt lagt særlig vægt på temaerne: Befolknings- og erhvervsudvikling, Trafik samt Miljø (Agenda 21). der alt i alt tegner sig et positivt billede af udviklingsmulighederne for Skjern Kommune, men at der må forudses en stærk stigende konkurrence om den ny- og veluddannede yngre del af arbejdsstyrken. I den situation har byrådet søgt at udforme kommuneplanen, så den blandt andet kan fungere som et godt grundlag for vores fælles bestræbelser på at gøre Skjern Kommune til et endnu mere attraktivt sted at bo og flytte til - specielt for unge. Kommuneplanen er udarbejdet ud fra en række forudsætninger, som ikke alle kan forventes at være gældende frem til år 2009. Derfor skal planen løbende justeres for at forblive realistisk. I byrådet er vi enige om, at en fortsat positiv udvikling i Skjern Kommune i høj grad afhænger af, at vi viderefører vores tradition for - i en konstruktiv og resultatorienteret dialog mellem borgere, erhvervsliv og kommune - at opstille og forfølge realistiske mål og visioner for den videre udvikling. På vegne af det samlede byråd vil jeg derfor opfordre alle til løbende at forholde sig til og fremme virkeliggørelsen af kommuneplanen. Derved kan vi hver især medvirke til, at områdets mange muligheder udnyttes optimalt til gavn og glæde for os alle. Et vigtigt udgangspunkt for revisionen har været, at Med venlig hilsen Viggo Nielsen Borgmester 1

Indledning Kommuneplanens vedtagelse Forslaget til Kommuneplan 2009 blev vedtaget af Skjern Byråd den 6. oktober 1998 og fremlagt til offentlig debat fra den 25. november 1998 til den 20. januar 1999. På baggrund af de indkomne bemærkninger under offentlighedsfasen er planen rettet til og vedtaget af Skjern Byråd den 12. oktober 1999. Formålet med planen Kommuneplanen er den overordnede vejviser for udviklingen i kommunen 12 år frem i tiden. Formålet med planen er at skabe sammenhæng og regulere de vigtigste forhold, som har samfundsmæssig og miljømæssig betydning og dermed betydning for os og vores efterkommeres levevilkår i Skjern Kommune. I kommuneplanen skal de politiske mål for udviklingen indenfor forskellige områder fastlægges, og der skal tages stilling til, hvordan de forskellige arealer i kommunen kan anvendes og bebygges. Kommuneplanen skal revideres hvert 4. år. Planens opbygning Kommuneplanen består af tre dele: Hovedstruktur I planens hovedstruktur fastlægges indenfor forskellige emner kommunens overordnede mål for de kommende 12 år. Alle emner er behandlet efter samme disposition: Under Mål er kommunens ideelle, overordnede og langsigtede målsætning for de enkelte områder formuleret kort. Samtidig er målene formuleret så bredt, at de forhåbentlig vil være gældende i en årrække. Under Strategi redegøres der kort for, hvordan byrådet i hovedtræk vil fremme en udvikling i retning af det langsigtede mål. Under afsnittet Særlige handlingsområder udpeges de hovedområder, indenfor hvilke byrådet satser på at iværksætte og gennemføre konkrete initiativer de kommende år. Kommuneplanens handlingsområder vil fremover løbende blive fulgt op og omsat til konkrete initiativer specielt i forbindelse med kommunens budgetlægning. fremgår således kun af kommuneplanens rammebestemmelser. For at begrænse antallet af gentagelser er planen udformet således, at strategier og handlingsområder som udgangspunkt kun nævnes under èt emne, også selv om et handlingsområde f.eks. har betydning for flere emner. Forudsætninger For hvert emne er der redegjort for de forudsætninger, der ligger til grund for planen. Herunder redegøres der bl.a. for, de rammer der i Regionplan 1997 for Ringkjøbing Amt er lagt for kommunens planlægning indenfor det pågældende område. I forudsætningsafsnittet er der i øvrigt ofte redegjort lidt nærmere for de mål m.v., der er fastsat i hovedstrukturen. I forudsætningsafsnittene beskrives situationen som den så ud ultimo 1997/primo 1998. Statistiske oplysninger er - med mindre andet direkte fremgår - fra 1/1 det år oplysningerne omhandler. Rammer I kommuneplanens rammedel fastsættes for de enkelte boligområder, erhvervsområder m.v., hvad områderne må anvendes til, hvordan de må bebygges m.v. Rammerne skal overholdes bl.a. ved udarbejdelse af lokalplaner for områderne. Planens retsvirkninger Kommuneplanen er ikke direkte bindende for den enkelte borger. Byrådet har imidlertid pligt til at virke for kommuneplanens gennemførelse. Byrådet skal således bl.a. via kommunens administrative virksomhed og udarbejdelse af lokalplaner arbejde for, at kommuneplanen omsættes til virkelighed. Planens vedligeholdelse Forudsætningerne for kommuneplanen ændrer sig løbende. Derfor er kommuneplanlægningen en løbende proces. Ved revisionen hvert fjerde år kan planen tilpasses de ændrede forudsætninger. Herudover kan byrådet til enhver tid beslutte at ændre kommuneplanen, hvis forudsætningerne for planen ændrer sig væsentligt. Under afsnittet Særlige arealreservationer/retningslinier m.v. fastlægges eventuelle særlige arealreservationer eller retningslinier for det pågældende område. Langt de fleste mere forudsigelige arealreservationer nævnes ikke i disse afsnit og 2

Indledning Indhold Indledning...1 Hovedstruktur og forudsætninger Skjern Kommune (befolkning, økonomi og administration)...4 Bymønster og centerstruktur...10 Boliger...16 Bevaring og byfornyelse...22 Erhverv...28 Turisme...36 Privat service...42 Uddannelse...48 Børnepasning...52 Ældre...56 Kultur...60 Fritid...64 Trafik...68 Forsyning...74 Vindmøller...80 Agenda 21...84 Det åbne land...88 Rammer for lokalplanlægning Indledning...98 Skjern Centerområde...100 Skjern øst og vest...108 Borris...120 Rækker Mølle...124 Stauning...126 Astrup...130 Dejbjerg...132 Hanning...134 Finderup...135 Bølling...136 Faster...138 Stauning Vesterstrand - sommerhusområde...140 Stauning Strand - sommmerhusområde...141 Det åbne land Stauning Lufthavn...142 Stauning Havn...143 Aktivitetscenter Damsø...144 Bundsbæk Mølle...146 Aktivitetscenter golfanlæg m.v....147 Albæk gl. Skole...148 Aktivitetscenter Rækker Møllegård...149 Vindmølleparker...150 Kirker i Det åbne land...151 3

Skjern Kommune Hovedstruktur Mål Skjern Kommune skal have en økonomi, der giver Byrådet handlefrihed til at støtte og fremme en positiv udvikling for kommunen. Kommunens administration skal yde en ansvarlig, kvalificeret og effektiv service overfor den enkelte borger samt bidrager til en positiv markedsføring af kommunen. Strategi I forbindelse med budgetlægningen for 1999-2002 har Byrådet vedtaget at: - Skatteprocenten skal fastholdes på max. 19,5% i perioden 1999-2002. - Grundskyldspromillen på 6 skal fastholdes. - Den samlede realstigning over de næste 4 år ikke må overstige 4%. - Den skattefinansierede del af kommunens samlede kassebeholdning skal udgøre ca. 25 mio. kr. pr. år i 1999-priser. hensyntagen til de fastlagte organisatoriske rammer. - Sikre, at de administrative opgaver - inden for de vedtagne politikker, gældende regler og givne ressourcer - løses, således at det giver borgerne størst mulig tilfredshed. - Sikre, at opgaveløsningen er præget af en høj grad af uddelegering af kompetence til personalet samt anvendelse af ny teknologi. - Sikre, at administrationen - blandt andet ved efteruddannelse af personalet - løbende tilpasses omgivelsernes skiftende krav. - Sikre, at de overordnede mål og strategier udmøntes i kommunens personale-, arbejdsmiljø-, EDB-, service- og informationspolitik. Særlige handlingsområder Udarbejde overordnet målsætning (vision) for Skjern Kommune. Investere i nyt IT-software til effektivisering af arbejdsgange og -processer. Byrådet vil herudover fremme den overordnede målsætning ved - hvad angår kommunens økonomi - at gøre en særlig indsats for at: - Fastholde en stram økonomisk styring af kommunens driftsudgifter. - Fastholde et forholdsvist højt anlægsbudget, som sikrer en høj vedligeholdelsesstandard af kommunens forsyningsnet og bygninger samt en fortsat udvikling. - Kommunen skal være selvfinansierende. Det vil sige, at låneoptagelse som hovedregel kun finder sted til projekter, der selv kan tilbagebetale lånet via huslejeopkrævninger m.v. - f.eks. ældreboliger. - Foretage en grundig og realistisk budgetlægning i såvel budgetåret som de efterfølgende 3 budgetoverslagsår. I den forbindelse ønskes en høj medinddragelse af det administrative niveau. - Fremme sammenhængen mellem ansvar og kompetence for derigennem at skabe økonomisk ansvarlighed hos de budgetansvarlige medarbejdere. - Skabe øget sammenhæng mellem kommunens strategiske, økonomiske og fysiske planlægning. Herudover vil byrådet hvad angår kommunens administration gøre en særlig indsats for at: - Medvirke til at skabe udviklende og tilfredsstillende arbejdsbetingelser for den enkelte medarbejder i forhold til dennes funktion og under 4

Forudsætninger Skjern Kommune Status Historie Skjern Kommune er på 32.680 ha. og havde pr. 1.1. 1997 12.827 indbyggere. Skjern Kommune blev dannet den 1. april 1970 ved sammenlægning af sognekommunerne Skjern, Borris, Stauning, Faster, Bølling-Sædding, Hanning-Finderup og Dejbjerg. Skjern har altid været et vigtigt vejknudepunkt på grund af broen over Skjern Å. Broen er omtalt allerede i 1338. I en beskrivelse fra 1638 hedder det sig, at al færdsel fra Ribe, Varde og Tøndergrænsen til Viborg, Vendsyssel og Thy går over Skjern Bro. I 1850 blev landevejen fra Varde til Ringkøbing anlagt, men udviklingen tog først fart, da landsbyen i 1875 blev station på den vestjyske jernbane. I 1881 blev jernbanen til Herning åbnet, og i 1920 åbnedes jernbaneforbindelsen til Videbæk. Udbygningen af vej- og jernbanelinierne gjorde Skjern til det naturlige midtpunkt for et ret stort opland. Figur 1: Befolkningsudvikling i Skjern kommune Indbyggertal 12900 12800 12700 12600 12500 12400 12300 Befolkningsudvikling Kommunens befolkningstal er fra 1980 til 1997 steget med 351 personer, hvilket svarer til 3%. Befolkningsudviklingen er vist i figur 1. Som det fremgår, har Skjern Kommune haft den største befolkningstilvækst i starten og især i slutningen af perioden. I figur 2 er befolkningsudviklingen i Skjern Kommune sammenlignet med udviklingen i Ringkøbing Amt og i hele landet. Som det fremgår, har Skjern Kommune i begyndelsen af 80-erne haft en større tilvækst end både amtet og hele landet, men fra begyndelsen af 90-erne er Skjern Kommune og hele landet på næsten samme niveau, hvorimod amtet som helhed ligger højre. Denne tendens underbygges af at Skjern fra midten af 80-erne har haft en svagere befolkningstil vækst end kommuner som Ringkøbing, Videbæk, Ølgod og Herning. År Figur 2: Befolkningsudviklingen i Skjern Kommune, Ringkøbing Amt og hele landet. Indeks 104,0 5 103,0 102,0 101,0 100,0 99,0 98,0 97,0 80 82 84 86 88 90 92 Skjern kommune Ringkøbing amt Hele landet Som det fremgår af tabel 3 skyldes de senere års befolkningsfremgang primært et lille fødselsoverskud samt - i en del af perioden - flere ind- end udvandrede. Tabel 3: Befolkningen og dens bevægelser i Skjern Kommune. 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 Befolkningen primo 12551 12534 12591 12635 12604 12639 12810 Fødte 154 175 172 190 190 182 158 Døde 132 150 140 156 148 148 148 Fødselsoverskud 22 25 32 34 42 34 10 Tilflyttede 667 654 689 635 660 723 715 Fraflyttede 695 639 670 717 674 654 741 Nettotilflytter -28 15 19-82 -14 69-26 Indvandrede 47 72 47 76 65 97 88 Udvandrede 53 58 52 59 56 24 55 Nettoindvandrede -6 14-5 17 9 73 33 Befolkningstilvækst -12 54 46-31 37 175 17 Befolkningen ultimo 12539 12588 12637 12604 12641 12814 12827 Udviklingstendenser Ændringer i befolkningens aldersmæssige sammensætning medfører ændringer i behovene for kommunal service. For at kunne tilrettelægge den kommunale service og økonomi hensigtsmæssigt er det derfor nødvendigt med et indgående kendskab til den forventede befolkningsudvikling i kommunen. Skjern Kommune udarbejder i samarbejde med Kommunedata jævnligt prognoser for befolkningsudviklingen i kommunen. Prognoserne udarbejdes på grundlag af skøn over forskellige fremtidige forhold - boligbyggeri, husstandsstørrelser, fødselsmønster, flyttemønster mv. Den seneste befolkningsprognose for Skjern Kommune er fra efteråret 1996 og dækker perioden Tabel 4: Befolkningens alderssammensætning i Skjern Kommune (pr. 1.1.) Hidtidig udvikling Prognose Alder 1985 1990 1995 1997 2000 2005 2009 0-6 1075 1057 1228 1265 1388 1336 1240 7-16 1967 1852 1581 1621 1675 1976 2080 17-19 675 604 618 564 525 478 587 20-64 6726 6976 7103 7294 7343 7246 7191 65-2050 2069 2111 2083 2124 2177 2196 I alt 12493 12558 12641 12827 13055 13213 13294 94 96 År

Skjern Kommune Forudsætninger 1996-2009. Tabel 4 giver et overblik over den hidtidige og forventede fremtidige befolkningsudvikling i Skjern Kommune på hovedaldersgrupper. Den mest markante udvikling bliver i følge prognosen en stigning frem til 2009 i antallet af 7-16 årige. Der vil være mindre stigninger i antallet af ældre over 65 år. Figur 6. Figur 5 viser lidt mere detaljeret, hvad der forventes at ske af ændringer i befolkningens aldersfordeling fra 1996 til 2009. Som det fremgår, forventes antallet af skolebørn og antallet af ældre erhvervsaktive at stige, mens antallet af daginstitutionsbørn og yngre erhvervsaktive forventes at falde. Under de enkelte temaer "Børn og unge", "Ældre" mv. er der for de enkelte aldersgrupper redegjort nærmere for befolkningsudviklingen gennem planperioden. Figur 5: Befolkningssammensætningen i Skjern Kommune i 1996 og 2009 (i 5-års aldersklasser: 0-4, 5-9 etc.). 1500 1000 500 0 0 Antal personer 10 20 30 40 Administration Den kommunal administration foregår såvel på Rådhuset som i de kommunale institutioner. Størrelsen af den kommunale administration er afhængig af, hvilke opgaver der lægges ud til kommunerne, lovgivning og politiske forhold. I denne statusbeskrivelse fokuseres der på den del af den kommunale administrati on, som foregår på Rådhuset. Organisation Opbygningen af den administrative organisation i Skjern Kommune fremgår af figur 6. Der er i de senere år investeret meget i edb-teknologi. Derved har administrationen formået at løse eksisterende og nye arbejdsopgaver uden at det har været nødvendigt at ansætte flere medarbejdere. Da 50 60 70 80 1996 2009 90 kommunens opgaver er meget forskelligartede, er det på nogle områder svært at opnå stordriftsfordele ved indførelse af ny teknologi. Antallet af ansatte i administrationen på Rådhuset i Skjern har siden 1970 udviklet sig som vist i tabel 7. Antallet af ansatte er opgjort i antal heltidsansatte. Opgørelsen omfatter kun det faste personale på Rådhuset. Sundhedsplejersker, dagplejeledere, ergoterapeuter, omsorgsassistenter, vej- og kloakformænd m. fl., er således ikke medregnet. I 1991 blev bogholderi, kasse m.v. sammenlagt med skatteforvaltningen og ligeledes blev social- og sundhedsforvaltningen sammenlagt med skole- og kulturforvaltningen. Tabel 7: Udviklingen i antallet af ansatte i administrationen i Skjern Kommune 1970 1980 1990 1995 1997 Sekretariat/Lønningskontor 3,0 5,5 10,6 8,4 8,7 Finansforvaltning 22,0 31,5 29,6 27,4 28,7 Kultur- og socialforvaltning 5,5 19,1 26,9 28,8 28,8 Teknisk Forvaltning 8,0 15,3 17,5 17,1 17,6 Jobcenter 1,0 - - 2,6 2,5 I alt 39,5 71,4 84,6 84,3 86,3 Bygninger Skjern Rådhus er opført i 1969/70 og er taget i brug 1. januar 1971. I 1993 blev Rådhuset udvidet med 329 m 2. Herefter udgør det bebyggede areal 2621 m 2 og etagearealet 3164 m 2. Økonomi Nettodriftsudgifter 6

Forudsætninger Skjern Kommune Kommunens nettodriftsudgifter er de seneste 4 år steget fra 222 mio. til 255 mio. i årets priser. Figur 8: Udviklingen i nettoudgifter i løbende og faste (1994) priser, inkl. forsyningsvirksomheder i mio. kr.. 260 250 240 230 220 210 200 1994 1995 1996 1997 Løbende priser Kilde: Skjern Kommunes regnskab 1997 Faste priser Kassebeholdningen Kommunens totale kassebeholdning er ved udgangen af 1997 93,2 mio., hvoraf forsyningsvirksomhedernes, d.v.s. den takstfinansierede andel, udgør 31,0 mio. Den skattefinansierede kassebeholdning udgør 62,2 mio., hvoraf 24,0 mio. er fra salg af bygninger til Skjern Tekniske Skole. Beløbet er i første omgang hensat til investeringer i faciliteter til nye undervisningstiltag. Den reelle skattefinansierede kassebeholdning udgør således kun 38,2 mio., hvoraf 2,4 mio. tilhører kommunens decentrale institutioner. Figur 9. Kassebeholdning og langfristet gæld i mio. kr. 1994-1997. 140 120 100 80 60 40 20 0 1994 1995 1996 1997 Kassebeholdning Kilde: Skjern kommunes regnskab 1997 Langfristet gæld Kommunens langfristede gæld er ultimo 1997 29,6 mio. Heraf udgør gælden vedrørende lån optaget til ældreboligbyggeri 23,9 mio. Da gælden vedrørende ældreboligbyggeri tilbagebetales af beboerne i ældreboligerne er den reelle kommunale gæld kun 5,7 mio. På baggrund af disse økonomiske tal kan det konkluderes, at Skjern Kommune har en sund økonomi. Budgetlægningsprocedure Langfristet gæld Den kommunale planlægning på det økonomiske område er baseret på en 4-årig budgetlægning, der starter i marts måned med fastlæggelse af de overordnede budgetrammer for drifts- og anlægsudgifterne. De enkelte udvalg - d.v.s. økonomiudvalget, socialudvalget, kulturudvalget, teknisk udvalg og beredskabskommissionen skal herefter udarbejde et budgetforslag, som overholder disse rammer. Hvis udvalgene ønsker iværksat projekter, som ikke kan holdes inden for budgetrammerne, fremsendes disse ønsker særskilt. Hele budgetmaterialet behandles derefter på et lukket byrådsseminar, hvor politikerne foretager en prioritering af projekterne. Herefter fremsendes budgettet til byrådets 1. og 2. behandling. Den samlede budgetbehandling skal være afsluttet senest den 15. oktober i året før budgetåret. Udviklingstendenser Den kommunale sektors andel af den samlede offentlige sektors drifts- og anlægsudgifter udgør ca. 42%. Det er derfor klart, at kommunerne er en vigtig samarbejdspartner for regeringen i dennes bestræbelser på at styre dansk økonomi, og at kommunerne i den forbindelse også er sit ansvar bevidst over for den samlede økonomi. Meget tyder på, at der de kommende år vil være en stram statslig styring af den kommunale økonomi. I Regeringens plan "Danmark 2005" fokuseres der bl.a. på følgende områder: Der skal skabes 30.000 ekstra arbejdspladser om året. Gælden til udlandet skal være afviklet inden 2005, og den offentlige gæld skal reduceres fra 67 til ca. 40 pct. af BNP i 2005. Miljømålene skal være opfyldt i 2005. Faldende skattetryk. Den årlige realvækst i det offentlige forbrug må ikke overstige 1,0%. Regeringen har senere skærpet kravene, med en udmelding om, at realvæksten i 1999 kun må være på 0,5%. Realvæksten har været på 3,1% i 1996 og 2,0% i 1997. Den kommunale økonomi må derudover forventes at blive presset af følgende forhold: - Ændringerne i befolkningens alderssammensætning, hvor væksten i antallet af børn, ældre m.v. vil medføre øgede udgifter. - Brugerkrav om serviceudvidelser og kvalitetsforbedringer. Med udgangspunkt i disse perspektiver vil der således blive stillet store krav til den kommunale øko- 7

Skjern Kommune Forudsætninger nomi i de kommende år, hvor begreber som "Stram central styring", "Prioritering", "Effektivisering og omstilling samt "Afprøvning af nye organisations- og ledelsesformer" bliver nøgleord. Skjern Kommune har de seneste 10 år holdt en uændret skatteprocent. Hvis byrådets målsætning om handlefrihed skal bevares samtidig med, at det eksisterende serviceniveau ikke skal forringes væsentligt, tyder meget på, at det snart bliver nødvendigt med en skattestigning i Skjern Kommune. Planredegørelse Skjern Kommune har gennem flere år haft tradition for et forholdsvist højt anlægsbudget. Det er byrådets intention at fastholde dette anlægsniveau, som dels sikrer en høj vedligeholdelsesstandard af kommunens forsyningsnet og bygninger dels sikrer en fortsat udvikling. I de kommende år skal der i øvrigt arbejdes på at øge sammenhængen mellem kommunens forskellige planlægningsaktiviteter. I den forbindelse skal sammenhængen mellem den overordnede økonomiske, strategiske og fysiske planlægning øges blandt andet ved at byrådet inden den årlige budgetlægning og med udgangspunkt i kommuneplanen drøfter målene for kommunens udvikling. På den måde vil Byrådet sikre, at kommunens planlægning herunder kommuneplanlægningen bidrager aktivt til at fremme kommunens overordnede mål samt til afklaring af særlige handlingsområder og konkrete initiativer. Derved sikres blandt andet, at kommuneplanen anvendes aktivt til styring af de kommunale aktiviteter, og at planlægningen bliver mere nærværende for alle parter. Byrådet er imidlertid opmærksom på at en detaljeret koordinering mellem kommuneplanlægningen og budgetlægningen f.eks. ved udarbejdelse af årlige planredegørelser mv. er meget ressourcekrævende. Derfor skal der findes andre mindre ressourcekrævende måder, hvorpå der kan skabes den nødvendige sammenhæng. I forbindelse med koordinationen mellem kommuneplan og budgetlægning er kommuneplanens "Særlige handlingsområder" centrale. I de kommende år vil disse handlingsområder i forbindelse med blandt andet budgetlægningen blive brugt som udgangspunkt for udformning og iværksættelse af konkrete initiativer. 8

Bymønster og centerstruk- Hovedstruktur tur Mål Byrådet vil med udgangspunkt i de enkelte byers særlige forudsætninger fremme udviklingen af en række forskelligartede og velfungerende bysamfund, som støtter og supplerer hinanden og tilsammen udgør en velfungerende helhed. Strategi Byrådet vil fremme målsætningen ved at: - Styrke Skjern som et velfungerende center for kommunen og som et - sammen med Tarm - velfungerende overordnet center for den sydvestlige del af amtet. - Styrke Astrup, Borris, Rækker Mølle og Stauning som lokale servicecentre for de omkringliggende landområder. - Styrke Dejbjerg, Hanning, Finderup, Bølling og Faster som attraktive landsbysamfund. - Styrke og videreudvikle Skjern-Tarm områdets eksisterende egnsdækkende institutioner herunder: Teknisk skole, voksenuddannelsescenteret, handelsskolen, dommerkontoret, landbrugsskolen, sygehuset og gymnasiet. - Udbygge Skjern med speciallægevirksomhed, psykiatrisk plejehjem, døgnbemandet politistation samt forbedrede muligheder for teknisk erhvervsuddannelse. - Fremme samarbejdet med Egvad Kommune og Ringkjøbing Amtskommune om udbygning af egnscenteret Skjern-Tarm. - Fremme samarbejdet med borger- og sogneforeninger m.v. om videreudvikling af kommunens landsbyer. Særlige handlingsområder Udbygge det eksisterende samarbejde med Egvad Kommune og Ringkøbing Amt om konkrete udviklingsområder og projekter. Sideløbende med gennemførelsen af Skjern Å projektet, udarbejdes en dispositionsplan for området mellem Skjern og projektområdet for blandt andet at sikre den bedst mulige forbindelse mellem byen og de attraktive natur- og friluftsområder i Skjern Å dalen. Formulere en kommunal politik for landdistrikterne. Særlige arealreservationer m.v. Skjern udpeges som egnscenter, hvor regional service og regionale arbejdspladser skal søges udbygget. Astrup, Borris, Rækker Mølle og Stauning udpeges som landsbycentre. I landsbycentrene skal eksisterende service og virksomheder søges opretholdt. Samtidigt kan der i landsbycentrene etableres nye mindre virksomheder og der skal til stadighed være ledige byggegrunde til boligbyggeri. I landsbycentrene bør der være: Grundskole, børnepasningstilbud, bolig- og plejemuligheder for ældre, forsamlingshus, dagligvarebutik, samt gode kollektive trafikforbindelser til Skjern. Kortskitse 1: Bymønsteret i Skjern Kommune. Skjern udbygges i hovedtræk efter de på kortskitse 2 viste principper. Områderne "Udvikling på langt sigt" er endnu ikke formelt udlagt til det pågældende formål. Kommuneplanen indeholder derfor ikke rammebestemmelser for disse langsigtede byudviklingsområder. Centerområdet i Skjern udbygges i hovedtræk efter de på kortskitse 3 viste principper fastlagt i centerplanen fra 1998. Kommunens øvrige byer forbliver i landzone. Indenfor den afgrænsning af byerne, som fremgår af kommuneplanens rammedel, har Skjern Kommune kompetencen til at administrere planlovens zonebestemmelser. 1

Forudsætninger Bymønster og centerstruktur Status Byernes størrelse Indbyggertallet i byerne i Skjern Kommune har udviklet sig som det fremgår af tabel 1. I Skjern har der fra 1980 til 1997 været en vækst i indbyggertallet på ca. 9%. I de fleste af landsbyerne har der været en stagnation eller mindre tilbagegang med undtagelse af Dejbjerg, Hanning, Rækker Mølle/Sædding og Astrup, hvor der har været fremgang. I samme periode har der været en samlet tilbagegang i indbyggertallet i kommunens landområder på ca. 9% og en fremgang i indbyggertallet i kommunens byer på ca. 7%. Den forventede fremtidige udvikling i byerne i følge Skjern Kommunes befolkningsprognose er angivet med kursiv i tabel 1. Det fremgår af tallene, at der frem til 2009 forventes en befolkningsfremgang på ca. 3% for byernes vedkommende, men også i landdistrikterne ventes der en mindre stigning. Som det fremgår af tabel 2 forventes der befolkningsfremgang i samtlige sogne med undtagelse af Rækker Mølle/Sædding. Bymønsteret I forbindelse med udarbejdelse af den første kommuneplan for Skjern Kommune i 1985 blev Skjern sammen med Tarm udpeget som "egnscenter under opbygning" og Astrup, Borris, Rækker Mølle og Stauning blev udpeget som "landsbycentre". Kommunens bymønster er ikke ændret siden, bortset fra at amtet i forbindelse med den seneste revision af regionplanen fjernede betegnelsen "egnscenter under opbygning". Skjern-Tarm er således nu udpeget som egnscenter på lige fod med amtets øvrige 6 egnscenterbyer. Skjern by fungerer i dag som kommunens center for handel, service og arbejdspladser. De fire landsbycentre Astrup, Borris, Rækker Mølle og Stauning betjener tilsammen kommunens landområder med lokal service. Kommunens struktur betyder, at indbyggerne maksimalt har 15 km til nærmeste by med et større udbud af service og arbejdspladser og max. 7 km til nærmeste lokalcenter. Fra Skjern er der ca. 50 km til de nærmeste større byer: Herning, Holstebro og Esbjerg. Udbygningen af Skjern Erhvervs- og boligområder Den erhvervsmæssige udbygning i Skjern har de senere år været koncentreret i området nord for Ringvejen og øst for den gamle Videbækbane. I 1996 er udbygningen af erhvervsområdet mellem Arnborgvej og Kirke Å øst for Ringvejen påbegyndt. Tabel 1: Befolkningsudvikling i kommunens byer (pr. 1.1.), prognose angivet med kursiv. 1980 1985 1990 1995 1996 1997 2000 2005 2009 Skjern 6362 6364 6761 6959 6988 6955 7152 7217 7243 Borris 743 716 721 719 715 719 702 707 713 Stauning 335 326 306 316 322 322 316 306 304 Dejbjerg 117 128 124 121 131 127 135 136 135 Bølling 221 239 220 195 214 213 241 258 270 Hanning 82 85 86 124 130 125 118 116 118 Finderup 111 101 101 108 107 103 104 105 101 Rk. Mølle/Sædding 316 326 324 324 319 326 318 312 309 Astrup 236 221 201 218 235 239 251 258 256 Faster 90 88 85 99 89 88 84 81 79 Byerne i alt 8613 8594 8929 9183 9250 9217 9421 9496 9528 Landdistrikterne i alt 3980 3899 3629 3458 3564 3610 3634 3717 3766 Skjern kommune i alt 12593 12493 12558 12641 12814 12827 13055 13213 13294 Tabel 2: Befolkningsudvikling i kommunens sogne pr. 1.1., prognose angivet med kursiv. 1980 1985 1990 1995 1996 1997 2000 2005 2009 Skjern 6804 6844 7172 7312 7348 7320 7508 7573 7600 Borris 1482 1417 1373 1374 1367 1388 1373 1399 1414 Stauning 797 775 739 730 753 767 766 771 781 Dejbjerg 545 553 526 528 543 546 561 581 587 Bølling 451 450 415 372 392 400 418 441 461 Hanning 468 447 440 421 440 431 433 430 433 Finderup 379 361 345 373 380 381 388 396 396 Rk. Mølle/Sædding 687 703 683 675 693 690 681 669 663 Astrup 729 690 635 640 681 691 711 729 733 Faster 251 253 230 216 217 213 216 223 226 I alt 12593 12493 12558 12641 12814 12827 13055 13212 13294 13

Bymønster og centerstruktur Forudsætninger Udbygningen med nye boliger har de senere år fundet sted forskellige steder i byen, bl.a. ved: Præstegårdsvej og Oldagervænget i Skjern bys vestlige bydel. I 1994 er udbygningen af et større boligområde ved Vester Birk mellem Ringvejen og Skjern Birk Plantage blevet påbegyndt. Området omfatter 12 grunde med en størrelse på ca. 5.000 m 2 pr. stk. og 24 boliggrunde på 700-1100 m 2. I 1998 byggemodnes et nyt stort boligområde med 72 grunde nord for Ånumvej umiddelbart øst for Ringvejen, og i 1999 forventes et nyt boligområde med 48 grunde vest for Oldagervænget byggemodnet. Centerområdet I de sidste 10 år er der gennemført en omfattende ombygning og fornyelse af midtbyen i Skjern. Der er således gennemføret en række trafiksaneringssamt byfornyelses- og boligforbedringsprojekter i midtbyen. Sideløbende er der gennemført en omfattende modernisering og udbygning af butiksmiljøet i midtbyen. Udviklingstendenser Skjern har op igennem 80-erne og 90-erne oplevet en jævn vækst. Bl.a. på baggrund af den igangværende kraftige erhvervsudvikling i området skønnes der de kommende år at være grundlag for en øget befolkningsmæssig vækst i Skjern-området. En sådan vækst vil styrke grundlaget for den eksisterende private og offentlige service i området. Dertil kommer, at en eventuel vækst vil kunne skabe grundlag for en udbygning af servicetilbudene. Alt i alt forventes en befolkningstilvækst at styrke Skjern-Tarm områdets egnscenterstatus. Op igennem 80-erne og starten af 90-erne har udviklingen i mange landsbyer været præget af stagnation og tilbagegang. De seneste år synes udviklingen imidlertid at være ved at vende, idet der nu spores en stigende interesse for at bosætte sig i landsbyerne. Den stigende interesse for landsbyerne og den erhvervsmæssige vækst i Skjern-området giver forventning om en positiv udvikling for kommunens landsbyer de kommende år. Hidtidig kommunal planlægning Skjern Der er i løbet af de senere år udarbejdet en række lokalplaner som grundlag for den erhvervs- og boligmæssige udbygning i Skjern. Udbygningen finder i store træk sted efter principperne fastlagt i dispositonsplanen fra 1975. Som grundlag for den meget omfattende modernisering af midtbyen i Skjern er der de senere år udarbejdet nye lokalplaner for en række af de centrale områder. Lokalplanerne er baseret på hovedprincipperne i centerplanen fra 1975. Landsbyerne I 1971 blev der udarbejdet dispositionsplaner for landzonebyerne Stauning, Dejbjerg, Finderup, Rækker Mølle, Bølling, Astrup, Faster og Borris. Udbygningen af disse byer har siden fundet sted efter hovedlinierne i dispositionsplanerne, der i dag er indarbejdet i kommuneplanen. I 1997 er der gennemført detailprojektering og byggemodning af et areal til hobbylandbrug ved Bølling. Overordnet planlægning I "Regionplan 1997" for Ringkøbing Amt er der blandt andet fastsat bestemmelse om, at syv byer herunder Skjern udpeges som egnscentre, hvor virksomheder og service, som har betydning for hele amtet eller en egn, skal søges bevaret og udbygget. at byer i kommuneplanen kan udpeges til lokalcentre, hvis der findes skole, og hvis der er tilfredsstillende kollektiv trafik. I lokalcentre skal mindre virksomheder og service søges bevaret og udbygget. at byer i kommuneplanen kan udpeges til landsbycentre. I landsbycentre skal eksisterende service søges opretholdt og eventuelt udvidet, små virksomheder kan søges opretholdt og etableret, og et begrænset boligbyggeri kan finde sted. Planredegørelse Byrådet ønsker at fastholde det hidtidige bymønster, der efter byrådets opfattelse skaber de bedste forudsætninger for en hensigtsmæssig udvikling i kommunen herunder en god og ligelig forsyning af kommunens landområder med lokal service. Skjern Kommune vil bl.a. via placering af boliger, service og erhverv, deltagelse i konkrete udviklingsprojekter mv. søge at medvirke til at styrke og udbygge Skjern som egnscenter, styrke og udbygge de udpegede landsbycentre samt styrke kommunens øvrige byer som attraktive landsbysamfund. Det skal imidlertid understreges, at kommunen har begrænset indflydelse på en række at de forhold, som styrer byudviklingen. 14

Forudsætninger Bymønster og centerstruktur Byrådet har tidligere overvejet, om der skal udpeges lokalcenterbyer i kommunen. Overførsel fra landsbycenter til lokalcenter vil formelt set forbedre en bys udviklingsmuligheder. Det er imidlertid byrådets opfattelse, at en sådan formel ændring ikke i praksis vil betyde noget videre, bortset fra at byen vil skulle overføres fra landzone til byzone. Byrådet lægger stor vægt på at udbygge samarbejdet med Egvad Kommune og Ringkøbing Amtskommune omkring styrkelse og udbygning af egnscenteret Skjern-Tarm. Herunder lægger Skjern Kommune vægt på, at der i samarbejde med amtet formuleres og gennemføres konkrete initiativer. 15

Hovedstruktur Boliger Mål Byrådet vil fremme en attraktiv og alsidigt bestand af boliger af høj kvalitet og i attraktive boligområder, som styrker bymønsteret og fremmer de overordnede mål for kommunens udvikling. Strategi Byrådet vil fremme målsætningen ved at gøre en særlig indsats for at: - Sikre, at såvel familier som unge og ældre kan få deres boligbehov dækket. - Fremme en bred beboersammensætning i de enkelte byer og bydele. - Fremme en større variation i udbudet af såvel ejer- som lejeboliger. - Bidrage til, at der er tilstrækkeligt med velegnede boliger for tilflyttere. - Fremme samarbejdet mellem aktørerne på boligmarkedet om at markedsføre og øge variationen i områdets udbud af boliger og boligområder. - Sikre, at der til stadighed er et rigeligt og varieret udbud af attraktive byggemodnede grunde, og at der i de enkelte centerbyer til stadighed findes ledige byggemodnede grunde. - Sikre, at der til en hver tid er et rigeligt udlæg af arealer til boligformål bl.a. således, at ibrugtagning af arealer kan tilrettelægges under hensyntagen til mulighederne for at erhverve arealerne. - Medvirke til, at boliger og boligområder i stigende grad projekteres, etableres og anvendes så miljøpåvirkningen begrænses. - Medvirke til at skabe gode, sunde, trafiksikre og grønne boligområder med god adgang til omkringliggende natur- og friluftsområder. skal udarbejdes en dispositionsplan for området mellem Skjern og naturgenopretningsprojektet. Særlige arealreservationer m.v. I Skjern udlægges de på kortskitse 1 viste områder til boligformål. Det eneste nye boligområde, der udlægges, er område 3.B.14 ved Øster Smedegårdsvej. I landsbyerne udlægges de i rammebestemmelserne viste områder til boligformål. Der udlægges følgende nye områder til boligformål i landsbyerne: Astrup - Område v. Pilevænget (7.B.3) Borris - Område v. Sønderskovvej (4.B.2) Borris - Område v. Storegade (4.B.5) Hanning - Område v. Tingbakken (11.B.1) Herudover udvides et blandet bolig- og erhvervsområde overfor Række Mølle Skole ved Åglimt. Rækkefølgen for ibrugtagning af de udlagte boligområder fremgår af kortskitse 1 samt af rammebestemmelsernes oversigtskort over landsbyerne. De forventede langsigtede udbygningsretninger for boligområderne i Skjern fremgår af kortskitse 2 i afsnittet "Bymønster og centerstruktur". Særlige handlingsområder Etablering af nye boligudstykninger. Kommende boligområder skal søges udformet, så de bidrager til at fremme et mere varieret udbud af boliger og boligområder, herunder skal udbudet af store grunde øges. Behovet og mulighederne skal undersøges nærmere i samarbejde med aktørerne på boligmarkedet. Miljømæssige hensyn skal med stadig stigende vægt indgå ved udarbejdelse af lokalplaner samt ved planlægning og gennemførelse af kommunale anlægsprojekter. Under afsnittet "Bymønster og centerstruktur" er det som et særligt handlingsområde fastsat, at der 16

Boliger Hovedstruktur Kortskitse 1. Udlagte boligområder i Skjern 17

Boliger Forudsætninger Status Boligtyper I tabel 1 er fordelingen af boliger på de forskellige boligtyper i Skjern Kommune sammenlignet med boligernes fordeling i udvalgte nabokommuner samt amtet og landet. I Skjern Kommune er der forholdsvis mange parcelhuse og stuehuse, til gengæld er antallet af boliger i flerfamiliehuse (f.eks. i boligblokke) relativt begrænset, om end andelen af boliger i flerfamiliehuse er højere i Skjern Kommune end i Egvad og Videbæk kommuner. Som det fremgår af tabel 2, er andelen af ejerboliger større i Skjern Kommune end i Ringkøbing Kommune og i amtet og landet som helhed. Derimod er andelen af lejeboliger større i Skjern Kommune end i Ringkøbing Kommune og i amtet og landet som helhed. I forhold til nabokommunerne Egvad og Videbæk er der i Skjern Kommune en lidt større andel af lejeboliger men til gengæld er andelen af ejerboliger mindre. Boligstørrelser De mindre boliger har blandt andet betydning for de unge og som indslusningsboliger for tilflyttere. I Skjern Kommune er der, som det fremgår af tabel 3, en lidt mindre andel af små boliger (2 værelser med køkken og derunder) end i Ringkøbing Kommune samt i amtet og landet som helhed. Derimod er der en lidt større andele af boliger på mere end to værelser i Skjern Kommune end i de Tabel 1: Samtlige boliger fordelt på boligtype 1. jan. 1997. Skjern Egvad Videbæk Ringkøbing Amtet Landet Antal % % % % % % Parcel- og stuehuse 3884 71,4 79,5 79,5 67,4 64,3 46,3 Række- og kædehuse 606 11,1 11,5 13,4 14,9 11,2 12,4 Flerfamiliehuse 739 13,6 6,6 4,6 14,9 22,3 39,1 Andre boliger 207 3,8 2,4 2,5 2,8 2,2 2,2 I alt 5436 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 nævnte sammenligningsområder. I Egvad og Videbæk kommuner derimod er der forholdsvis færre små men flere store boliger end i Skjern Kommune. Byggeri Som det fremgår af tabel 4, har såvel den samlede byggeaktivitet som byggeriets fordelingen på de forskellige boligtyper ændret sig væsentligt gennem perioden fra 1980-97. Efter at byggeaktiviteten i første halvdel af 90-erne lå på et forholdsvis lavt niveau, har de sidste to-tre år været præget af en stigende aktivitet, hvilket afspejler sig i tallene for det fuldførte boligbyggeri for 1997. Byggeriet af parcelhuse, der i første halvdel af 90-erne var nede på et absolut minimum, har de senere år været i kraftig vækst. Indenfor byggeri af tæt-lave boliger (række-, kæde- og dobbelthuse) har mønsteret været næsten nøjagtig omvendt. I oversigten over fuldført byggeri er det ikke indregnet, at der sideløbende er blevet nedlagt enkelte boliger. Fra 1980 til 1997 er der i gennemsnit bygget 59 boliger om året, heraf har ca. 1/3 være parcelhuse og 1/3 tæt-lave boliger. "Flerfamilieboliger" og "andre boliger" udgør den sidste 1/3 af byggeriet i perioden. Byrådet vurderer, at der frem til 2009 vil blive etableret ca. 450 boliger i Skjern Kommune heraf 265 parcelhuse. Der forventes i gennemsnit etableret 35 boliger om året frem til 2009. Der forventes et relativt omfattende byggeri frem til år 2000, hvorefter byggeaktiviteten frem til 2009 forventes at blive lidt mindre. Denne vurdering af de kommende års boligbyggeri ligger blandt andet til grund for befolkningsprognosen og udlæg af arealer til boligbyggeri. Tabel 2: Beboede boliger fordelt efter ejerforhold 1. jan. 1997 Skjern Egvad Videbæk Ringkøbing Amtet Landet Antal % % % % % % Beboet af ejer 3.684 70,6 76,1 80,0 68,1 66,9 52,2 Beboet af lejer 1.411 27,0 21,3 17,8 28,7 30,5 45,2 Uoplyst 125 2,4 2,6 2,2 3,2 2,6 2,6 I alt 5.220 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Tabel 3: Boliger fordelt efter størrelse 1. jan. 1997. Skjern Egvad Videbæk Ringkøbing Amtet Landet Antal % % % % % % Boliger u. køkken 78 1,5 0,9 0,2 0,8 1,7 1,8 1 vær. m. køkken 38 0,7 0,3 0,9 1,7 2,2 3,3 2 vær. m. køkken 524 10,0 6,8 8,0 11,3 10,7 18,3 3 vær. m. køkken 1030 19,7 18,6 16,1 18,4 19,5 23,2 4 vær. m. køkken 1342 25,7 25,6 27,3 27,7 26,6 25,9 5- vær. m. køkken 2208 42,3 47,9 47,4 40,1 39,3 27,5 I alt 5220 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Udviklingstendenser Som situationen ser ud i øjeblikket, er der grund til at forvente, at boligbyggeriet i de kommende år vil fortsætte med ca. det nuværende omfang. Dette understøttes bl.a. af, at den erhvervsmæssige og økonomiske vækst i området ser ud til at ville fortsætte, og at renteniveauet antageligt også de kommende år vil være på et lavt niveau. Den fortsatte erhvervsmæssige og økonomiske vækst i området vil imidlertid bl.a. af- 18

Forudsætninger Boliger hænge af, at det fremover vil være muligt at fastholde og tiltrække den nødvendige arbejdskraft herunder specielt unge og nyuddannede, faglærte og højtuddannede. I bestræbelserne på at tiltrække den nødvendige arbejdskraft er det af stor betydning, at der i kommunen findes et udbud af boliger og boligområder, som er attraktive for disse grupper af tilflyttere. I den forbindelse er det bl.a. vigtigt, at der findes attraktive "indslusningsboliger" i form af f.eks. lejeboliger. I "Undersøgelse af tiltrækning og fastholdelse af højtuddannede" fra "Erhvervsknudepunkt Ringkøbing Fjord" peges der bl.a. på, at det i Ringkøbing Fjord området er vanskeligt at finde en attraktiv bolig, og at udbuddet af attraktive boliger er for lille og for lidt varieret til de højtuddannedes efterspørgsel. Det understreges, at dette gælder såvel ejer- som lejeboliger. I undersøgelsen foreslås der: - Et samarbejde og en arbejdsdeling mellem kommunerne i Ringkøbing Fjord området om boligudbudet. - Gennemførelse af et projekt: "Slip arkitekterne løs". - Samarbejde mellem virksomheder, finansieringsinstitutter, kommuner og uddannelsesinstitutioner om et sådant løft i boligudbudet. Alt tyder i øvrigt på, at der fortsat vil være en stigende interesse for miljø og ressourcespørgsmål. Boligbyggeriet har stor og langvarig miljømæssig betydning. Derfor må det forudses, at der fra såvel brugerne som myndighederne vil være en stigende interesse for, at boliger og boligområder udformes under hensyn til miljøet. Hidtidig kommunal planlægning Siden revisionen af kommuneplanen i 1993-94 er der udarbejdet følgende lokalplaner for boligområder: Lokalplan nr. 71A for et boligområde bl.a. med storparceller ved Vester Birk i Skjern. Lokalplan nr. 78 for et eksisterende boligområde ved Hasselvej i Skjern. Lokalplan nr. 34A for et boligområde ved Amagervænget, Klostermarken og Klostervænget i Skjern. Lokalplan nr. 84 for et område til Hobbylandbrug i Bølling. Lokalplan nr. 85 for et nyt parcelhusområde ved Ånumvej i Skjern. Overordnet planlægning I "Regionplan 1997" er der blandt andet fastsat følgende bestemmelser, som vedrører boliger: - Der kan i kommuneplanerne udlægges det areal til boligbyggeri, der forventes at blive behov for i 12 års perioden. Er rummeligheden større end det forventede behov i planperioden, skal det overvejes at tage arealerne ud af kommuneplanens rammer. - Det skal fremgå af kommuneplanerne, at der ikke kan udlægges nye områder til boligformål uden for centerbyerne. Amtet anbefaler, at der i kommuner med større arealudlæg til boligformål foretages en etapeopdeling, som viser rækkefølge og byudviklingsretninger. Planredegørelse Rummelighed i udlagte områder De senere års boligudbygning i Skjern har primært fundet sted i blomsterkvarteret, ved Præstegårdsvej, Oldagervænget og ved Vester Birk. Som det fremgår af tabel 5 og 6, er der en samlet restrummelighed i de i kommuneplanen udlagte boligområder på 83,4 ha., hvilket skønnes at svare til ca. 610 boliger. Heraf er 9,1 ha. med i alt 87 grunde byggemodnet. Der er i de udlagte områder plads til ca. 160 boliger mere, end der i følge befolkningsprognosen forventes bygget i de 12 årige planperiode. Som udviklingen tegner i øjeblikket, vurderes befolkningsprognosens forudsigelser vedrørende boligbyggeriet imidlertid at være forsigtige. Tabel 4: Fuldført boligbyggeri og samensætning 1980 til og med 1997. Skjern 198 198 198 198 198 198 198 198 198 198 199 199 199 199 199 199 199 199 Ialt % 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 Parcelhuse/stuehuse 61 15 28 15 20 17 24 41 28 14 8 6 5 7 8 10 25 26 358 33,7 Række-, kæde- og dobbelt huse 47 14 13 15 6 10 79 0 67 30 18 33 30 18 2 0 2 1 385 36,2 Flerfamiliehuse 2 22 27 10 10 12 17 0 6 11 33 1 4 1 5 7 0 36 204 19,2 Andre boliger 10 22 10 1 10 1 11 14 0 16 8 1 2 0 0 4 0 6 116 10,9 I alt 120 73 78 41 46 40 131 55 101 71 67 41 41 26 15 21 27 69 1063 100,0 19

Boliger Forudsætninger Derfor finder Skjern Kommune ikke, det er aktuelt at tage boligområder ud af kommuneplanens rammebestemmelser. Tabel 5: Oversigt over restrummelighed i udlagte boligområder, medio 1998. Ha. Antal grunde Byggemodnede områder i Skjern 5,2 49 Byggemodnede områder i landsbyerne 3,9 38 Ikke byggemodnede områder i Skjern 55,6 410 Ikke byggemodnede områder i landsbyerne 18,7 113 I alt 83,4 610 Tabel 6: Restrummelighed i udlagte boligområder i Skjern, medio 1998. Arealer til boligformål Rummelighed i byggemodnede arealer og grunde Rummelighed i ikke byggemodnede arealer og grunde Vejnavn Rammedel Privat ejet Kommunalt ejet Privat ejet Kommunalt ejet Ha Grunde Ha Grunde Ha Grunde Ha Grunde Rosenvej 2.B.2 0,4 4 Bellisvej 2.B.3 1,4 9 Vester Birk 2.B.15 1,7 20 Skovtoften 2.B.16 10,0 72 Mosegårdsvej 2.B.17 26,0 130 Ahornvej 3.B.1 0,5 4 Ved Amagervej 3.B.10 6,3 48 Præstegårdsvej 3.B.12 0,7 7 0,5 5 Ø. Smedegårdsvej 3.B.14 0,8 8 Lønborgvej/Klostervej 3.B.15 3,2 46 5,3 76 Ved Lønborgvej 3.B.16 4,0 30 I alt ca. 4,7 44 0,5 5 40,3 262 15,3 148 Tabel 7: Restrummelighed i udlagte boligområder i kommunens landsbyer medio 1998. Rummelighed i byggemodnede arealer og grunde Rummelighed i ikke byggemodnede arealer og grunde Rammedel Privat ejet Kommunalt ejet Privat ejet Kommunalt ejet By- og vejnavn Ha Grunde Ha Grunde Ha Grunde Ha Grunde Borris, v. Agervej 4.B.2 1,1 3 Borris, Agervej 4.B.4 0,5 5 Borris, Storegade 4.B.5 5,4 27 Rk. Mølle, Lærkevænget 5.B.1 0,2 2 Rk. Mølle, Åglimt 5.Bl.1 0,6 5 Rk. Mølle, Møllebakken 5.Bl.2 0,1 1 Rk. Mølle, Møllebakken 5.B.3 1,0 8 Stauning, Fjordparken 6.B.2 0,3 3 0,6 4 2,8 17 Astrup, Pilevænget 7.B.2 0,4 4 Astrup, Pilevænget 7.B.3 1,3 12 Dejbjerg, Skovagervej 10.B.1 1,0 7 Dejbjerg, Skovagervej 10.B.2 0,1 1 Dejbjerg, Vesterled 10.B.3 0,5 5 3,5 17 0,4 4 Hanning, Tingbakken 11.B.1 0,2 2 0,6 5 Finderup, Agertoften 12.B.1 1,0 9 Bølling, Østervænget 13.B.2 0,5 5 Faster, Præstevejen 14.B.1 0,1 1 0,4 4 I alt 3,9 38 8,8 53 9,9 60 20

Bevaring og byfornyelse Mål Skjern Kommune skal være præget af bygninger, bymiljøer og byer, der er velholdte, harmoniske og attraktive, og som tilpasses de aktuelle behov, samtidig med at de arkitektoniske, historiske og miljømæssige værdier sikres og øges. Hovedstruktur Særlige arealreservationer m.v. Kortskitse 1: Fremtidigt byfornyelsesområde, Bredgade og Østergade i Skjern. Strategi Byrådet vil fremme målsætningen ved at gøre en særlig indsats for at: Sikre, at de historiske, arkitektoniske og miljømæssige værdier bevares og udbygges overalt i kommunen og med særlig vægt på de forhold, som er særegne for egnen. Fremme bevaring, byfornyelse og et godt bymiljø specielt i byernes centerområder. Sikre, at de historiske, arkitektoniske og miljømæssige værdier i bymidten i Skjern bevares og udbygges, på en sådan måde at butikslivet samtidig fremmes. Fremme forskønnelsen af de områder - omfartsveje, indfaldsveje m.v. - der i særlig grad præger byernes og kommunens ansigt udadtil. Fremme kortlægning af og løbende debat om de historiske, arkitektoniske og miljømæssige værdier. Sikre, at projekter som omhandler bevaring, byfornyelse og forskønnelse gennemføres i tæt dialog og samarbejde med de berørte enkeltpersoner og foreninger. Fremme gode cirkler hvor offentlige og private initiativer og projekter gensidigt støtter hinanden. Sikre, at den store indsats for bevaring, byfornyelse og forskønnelse anvendes i markedsføringen af området. Sikre, at byfornyelsesprojekter m.v. forbedrer såvel boliger som friarealer og gaderum. Særlige handlingsområder Supplering og færdiggørelse af byfornyelsen i de hidtidige byfornyelsesområder. Gennemførelse af byfornyelse i det på kortskitsen viste område i Østergade m.m. Udarbejdelse af principper for skiltning m.v. Udarbejdelse af fortegnelse over bevaringsværdige bygninger, bymiljøer m.v. i Skjern Kommune (Kommuneatlas). 22

Forudsætninger Bevaring og byfornyelse Status Byfornyelse og boligforbedring Skjern Kommune har i løbet af de sidste 8 år gjort en meget stor indsats for at højne Skjern midtbys kvaliteter. Indsatsen har været præget af en grundig planlægningsproces, en bred og livlig offentlig debat, samt et nært samarbejde med alle berørte parter, herunder handelsstandsforening, bevaringsforening og professionel, faglig ekspertise. Den offentlige indsats er, fulgt op af en lang række private initiativer - udbygning af butikslivet, istandsættelse og renovering af byens bygninger samt forskønnelse af friarealer og pladser - initiativer som også sætter deres klare og positive præg på midtbyen. Der er således gennemført en stor og målrettet indsats for at højne byens kvaliteter i trafikmæssig, miljømæssig, arkitektonisk, beplantningsmæssig, forskønnelsesmæssig og funktionsmæssig henseende ud fra ønsket om, at byen skal være god at bo i, god, nem og sikker at færdes og handle i, samt ren, smuk og attraktiv. Udefra har der været stor interesse for projekterne, specielt omlægningen af Bredgade og stationspladsen er blevet besigtiget af en lang række kommuner. Kortskitse 2: Oversigt over de hidtidige byomdannelsesprojekter i Skjern. I løbet af de sidste 8 år er der således gennemført projekter efter byfornyelses- og boligforbedringsloven med et samlet rammebeløb på ca. 34 mio. kr. Derudover har Skjern Kommune i perioden fra 1991-1998 gennemført miljøprioriterede omlægninger af veje og pladser mv. i Skjern midtby for i alt ca. 20 mio. kr. Projekterne i midtbyen i Skjern har blandt andet ført til, at der er skabt en stigende forståelse for at bevare midtbyens historiske bygninger og bebyggelsens oprindelige træk, "dæmpe" og tilpasse butikkernes skiltning til bygningerne og gadebilledet, og etablere offentligt byudstyr af høj kvalitet og tilpasset gademiljøet. Der er de senere år gennemført følgende byomdannelsesprojekter i Skjern: Byfornyelse af karréen Nørregade, Nygade, Nygårdsvej og Bredgade (område 1) Byfornyelsen af karréen blev gennemført fra 1991 til 1994. Byfornyelsesindsatsen bestod blandt andet af nedrivning af bebyggelsen på 5 ejendomme, bygnings- og boligforbedringer af 7 ejendomme, renovering af 11 boliger samt etablering af fælles friarealer. I tilknytning til byfornyelsesprojektet etablerede Skjern Boligselskab 13 almennyttige boliger i området, og en privat bygherre etablerede en ny ejendom med erhvervslokaler og lejligheder. Byfornyelse af Mølletorvskarréen (område 2) Byfornyelsen af Mølletorvskarréen, blev gennemført fra 93 til 96. Byfornyelsesområdet omfattede 5 ejendomme med 13 boliger og 7 erhvervslejemål. I tilknytning af byfornyelsen af Mølletorvskarréen foretog Skjern Kommune en omlægning af Mølletorvet umiddelbart øst for karréen. Boligforbedring i området ved den gamle biograf (område 3) Sideløbende med ovennævnte byfornyelse af Mølletorvskarréen og omlægningen af Mølletorvet blev der via byfornyelsesloven gennemført boligforbedringssager for 3 ejendomme med i alt 6 lejligheder og 2 erhvervslejemål (Ramsing, Biografen og Per s Optik). Samtidig blev Skjern Centret etableret. Centeret blev etableret i privat regi, men med kommunal opbakning til indretning af biograf og centersal. Herudover indeholder centeret 10 forretnings- og kontorlejemål samt 5 almindelige lejligheder. 23

Bevaring og byfornyelse Forudsætninger Fornyelsen af stationspladsen og Bredgade (område 4) Opmærksomheden blev i 1991 rettet mod Bredgade - byens handelsmæssige og trafikale hovedstrøg - og mod stationspladsen. Projektet blev til via en grundig planlægning og offentlig debat. Detailprojekteringen blev gennemført i et snævert samarbejde med mange af de berørte parter herunder lodsejere, handelsstandsforening, bevaringsforening m.v. Omlægningen af Bredgade til "sivegade" blev gennemført i 1995 og omlægningen af stationspladsen blev realiseret i 1996. I forbindelse med ordningen om tilskud til forbedring af fredede og bevaringsværdige bygninger blev der i 1994 foretaget en nærmere vurderinger af 8 ejendommes bevaringsværdi. Vurderingerne blev gennemført efter at ejerne havde søgt om tilskud i følge ordningen og resulterede i, at alle 8 ejendomme blev vurderet at være bevaringsværdige og dermed støtteberettiget. Skiltning Sideløbende med byfornyelsen og forskønnelsen af midtbyen i Skjern er der gjort en stor indsats for at sikre, at skilte ved butikker og virksomheder får en størrelse og udformning, så de passer til bygningen og gadestrækningen. Sideløbende med projektet, blev 3 andre gadestrækninger i midtbyen omdannet til stillegader med flisebelægning, en plads blev ombygget til et parkerings- og opholdstorv, og det trafikerede Klostervej-Bredgade-kryds blev ombygget til en rundkørsel. I forbindelse med omlægningen er det gamle DSB-pakhus i privat regi blevet købt, istandsat og indrettet med restaurant og brugskunstforretning. Boligforbedring i karréen Jernbanegade, Møllegade (område 5) Fra 1996-1998 er der via byfornyelsesloven gennemført boligforbedring af 5 ejendomme med i alt 13 lejligheder og 5 erhvervslejemål i området Jernbanegade-Møllegade. I tilknytning til de offentligt støttede forbedringer er der via nybyggeri etableret én erhvervslejlighed og 5 almindelige lejligheder i privat regi. Herudover har Skjern Boligselskab opført en ejendom med 7 almennyttige boliger. Landsbyfornyelse I løbet af de senere år er der ligeledes gennemført flere byfornyelsesprojekter i kommunens landsbyer. Fra en særlig pulje til landsbyfornyelse har Rækker Mølle Invest A/S i 1995/96 via byfornyelsesloven indrettet 9 boliger i det nedlagte Rækker Mølle Mejeri. I 1998 har Stauning Brugsforening indrettet 5 nye boliger i en uudnyttet tagetage i deres ejendom, der også tidligere har været mejeri. Endelig gennemfører den selvejende Institution Rækker Møllegården i 1998 en renovering af Rækker Møllegårdens stuehus, hvor der er 1 lejlighed. Tilskud til bevaringsværdige bygninger Hytterne ved Stauning Havn I 1994 udarbejdede Skjern Kommune retningslinier for Bevaring af hyttemiljøerne på Stauning Havn. Retningslinierne, som Ringkjøbing Amtskommune har tiltrådt, danner grundlag for administrationen af hytterne. Bevaringsråd I 1996 blev der dannet et fælles bevaringsråd for Skjern og Egvad kommuner. Bevaringsrådet består af repræsentanter for Skjern Turistforening, Tarm/Egvad Turistforening, Skjern Kommunes Bevaringsforening, Egvad Kommunes Bevaringsforening, Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomité for Skjern-Egvad, Egvad Kommune og Skjern Kommune. Formålet med bevaringsrådet er blandt andet at fremme et fælles syn på bevaring i Skjern-Tarm-området og at rådgive de 2 kommunalbestyrelser i konkrete bevaringssager. Udviklingstendenser Der arbejdes i øjeblikket med planer om at igangsætte byfornyelse og boligforbedring i et område ved Bredgade, Østergade og Møllegade. Området omfatter 12 ejendomme. Hidtidig kommunal planlægning I tilknytning til de tidligere nævnte byfornyelsesog boligforbedringssager er der udarbejdet en række nye lokalplaner for midtbyen i Skjern. Omdannelsen af Bredgade og Stationspladsen blev til på baggrund af en særlig grundig planlægning. Da løsningen i sig selv og i forhold til resten af byen var meget væsentlig, blev der i slutningen af 1991 og starten af 1992 gennemført en offentlig arkitektkonkurrence. På baggrund af konkurrencen blev der udarbejdet et skitseprojekt 24

Forudsætninger Bevaring og byfornyelse samt forslag til lokalplan for omlægningen. Efter en livlig offentlig debat herunder udarbejdelse af to forslag til lokalplan for omlægningen, blev lokalplanen vedtaget endeligt i august 1994. Overordnet planlægning Byfornyelse og boligforbedring. Bolig- og Byministeriet afsætter hvert år en investeringsramme til byfornyelse og boligforbedring i nedslidte og utidssvarende boliger og boligområder Rammen fordeles til kommunerne. I årene 1993 til 1995 var den samlede årlige investeringsramme på landsplan 2,8 mia. kr. I 1996 og 1997 blev rammen reduceret til 2,5 mia. kr. og i 1998 til 2 mia. kr. Tidligere skulle kommunerne hvert år søge om en investeringsramme til konkrete projekter. Skjern Kommune har således i perioden 1993 til 1997 fået tildelt en investeringsramme på 5-10 mio. kr. pr. år. Bolig- og Byministeriet har med virkning fra 1998 ændret praksis. Fordelingen sker nu efter objektive kriterier, hvor ministeriet blandt andet tager højde for kommunens aktivitetsniveau i de forudgående år. Da Skjern Kommune har haft et højt aktivitetsniveau, og da flere kommuner nu ønsker at få del i midlerne, er Skjern Kommunes investeringsramme fra 1998 blevet reduceret til ca. 1,1 mio. kr. pr. år. Byrådet kan inden for den tildelte investeringsramme meddele tilsagn om offentlig støtte til konkrete projekter. Loven om byfornyelse og boligforbedring indeholder følgende hovedområder: Helhedsorienteret byfornyelse Byrådet kan træffe beslutning om helhedsorienteret byfornyelse i bydele, hvor der er et sammenfald af flere forskellige problemer. Det kan være bygningsmæssige, boligsociale, kulturelle eller trafikale problemer. Bolig- og Byministeriet afsætter en særlig pulje, som kan søges til konkrete projekter. Bygningsfornyelse Til finansiering af bygningsfornyelse kan Byrådet inden for en aftalt finansieringsramme meddele tilsagn om offentlig støtte til ydelse på lån. Bygningsfornyelse omfatter: Ombygning og istandsættelse af beboelse, der er væsentligt nedslidt. Ombygning og istandsættelse af blandet beboelse og erhverv. Etablering af beboelse i uudnyttede arealer i bygninger. Ombygning af privat erhverv til beboelse, hvis fortsat erhverv er udelukket. Tilvejebringelse af fællesarealer og fællesanlæg for en eller flere ejendomme. Nedrivning af bygninger, hvis visse betingelser er opfyldt. Nybyggeri af boliger til erstatning for bygninger, der nedrives. Aftalt boligforbedring: Bolig- og Byministeriet afsætter et årligt rammebeløb, som efter konkrete ansøgninger fra private ejere af udlejningsejendomme kan søges af kommunen. Der kan ydes støtte til alle de arbejder i ejendommen, som ejer og lejer indgår aftale om. Den samlede boligforbedringsudgift finansieres med et 30-årigt annuitetslån med et kontant provenu svarende til de aftalte og dokumenterede udgifter. Tilskuddet udgør 50% af den aftalte huslejestigning i de første 8 år, hvorefter tilskuddet nedsættes med 6,25% af den aftalte huslejeforhøjelse i hvert af de følgende 8 år. Udgiften finansieres af staten via boligsikring. Bygningsforbedringsudvalg: Byrådet kan nedsætte et bygningsforbedringsudvalg, som kan bevilge støtte til istandsættelse af nedenstående bygninger i landsbyer og landdistrikter: Bygninger, der helt eller delvis anvendes til beboelse. Forsamlingshuse, og bygninger med lignende anvendelse. Fredede og bevaringsværdige bygninger, som helt eller delvis anvendes til beboelse. Udenfor landsbyer og landdistrikter kan der ydes støtte til fredede og bevaringsværdige bygninger, der helt eller delvis anvendes til beboelse. Der kan ydes støtte til renovering af døre, vinduer, facader og tage. Støtten ydes som rente- og afdragsfrie lån til ejeren. Lånet sikres ved tinglyst pant i den faste ejendom, men skal tilbagebetales ved ejerskifte. Bygningsforbedringsudvalgenes midler skal komme fra byfornyelsestilskud fra staten (1/3), tilskud fra kommunen (1/3) og tilskud fra private (1/3). 25

Bevaring og byfornyelse Forudsætninger Udarbejdelse af kommuneatlas Interessen for vore bevaringsværdige bygninger og bymiljøer er vokset stærkt i de seneste 20-30 år. Siden 1990 har ca. 60 kommuner således i samarbejde med Miljø- og Energiministeriet registreret deres bevaringsværdige bygninger og bymiljøer. Resultaterne af arbejdet er for hver kommune gjort tilgængelige for offentligheden i et såkaldt kommuneatlas. Formålet med kommuneatlasarbejdet er at give et bedre grundlag for kommune-, lokalplanlægning og byggesagsbehandling samt at give borgere, bygherrer og politikere et fælles udgangspunkt for den løbende debat om og stillingtagen til, hvad der skal bevares og, hvad der skal fornyes. Kommuneatlasarbejdet vil også kunne bruges som grundlag for udpegning af bygninger, der kan modtage støtte til forbedringer fra et bygningsforbedringsudvalg, hvis et sådant oprettes. En væsentlig del af udgifterne til kommuneatlas-arbejdet afholdes af Miljø- og Energiministeriet. Derfor lægger byrådet særlig stor vægt på i samarbejde med borgerne, de handlende, og de berørte foreninger m.v. at fremme den videre udvikling af attraktive midtbyområder i kommunens byer herunder specielt i Skjern. Kun via et sådant tæt samarbejde kan der udvikles smukke og karakteristiske midtbyområder, der samtidig er en attraktiv ramme for butiksliv og boliger. De midler, som Skjern Kommune får tildelt til igangsættelse af byfornyelse og boligforbedring, er imidlertid blevet stærkt reduceret. Derfor må det forventes, at byfornyelsesaktiviteterne vil blive reduceret kraftigt de kommende år, og at fornyelsen derfor i stigende grade vil komme til at afhænge af, at private selv gennemføre forbedringer af forskellig art. Skjern Kommune har i 1992 meddelt ministeriet, at man er interesseret i at komme på venteliste for at få udarbejdet et kommuneatlas. Miljø- og Energiministeren har i 1997 foreslået 53 kommuner herunder Skjern Kommune at indgå i et samarbejde om registrering af bevaringsværdierne i løbet af de kommende 5-6 år. Kommunerne er udpeget på baggrund af deres by- og bygningsmæssige bevaringsværdier. Planredegørelse Sagt med en let omskrivning af formuleringerne i bogen Bedre Byrum, Dansk Byplanlaboratoriums Skriftserie nr. 40: Bymidterne med gader, torve og bygninger er et meget vigtigt område i byerne. Her færdes vi næste alle hver dag, her foregår mange af højdepunkterne i byernes liv, her søger byens gæster som noget af det første hen, og det er her, man promenerer og ser byen an. Derfor spiller midtbyerne en afgørende rolle for, hvordan byerne opleves og huskes, og midtbyerne fungerer derfor mere end noget andet område som byernes ansigt. Er midtbyen smuk, velfungerende og behagelig at færdes i, har man gode minder fra byen, og der tegner sig et billede af en god by, som borgerne kan være glade og stolte over. 26

Hovedstruktur Mål Byrådet vil fastholde og udbygge et bredspektret, robust og udviklingsorienteret erhvervsliv, hvor der er balance mellem udbudet af arbejdspladser og udbudet af arbejdskraft. Strategi Byrådet vil fremme målsætningen ved blandt andet at: - Basere erhvervsfremmeindsatsen på områdets stærke sider, styrke disse og rette op på områdets svage sider. - Fremme et type- og brancemæssigt mangfoldigt erhvervsliv. - Fremme udvikling af ideer og initiativer til etablering af ny, fremtidsorienteret produktion. - Fremme anvendelse, fastholdelse og tiltrækning af højtuddannet arbejdskraft blandt andet ved at fremme opbygningen af faglige miljøer omkring virksomhederne i kommunen. - Opbygge og fastholde en velkvalificeret og uddannelsesmæssigt bredt sammensat arbejdsstyrke. - Fremme et bredt udbud af fremtidsorienterede uddannelses- og efteruddannelsestilbud i - eller så tæt på Skjern Kommune som muligt. - Sikre et tilstrækkeligt og varieret udbud af miljømæssigt og trafikalt velbeliggende erhvervsgrunde i et tiltrækkende og præsentabelt grønt miljø. - Sikre at erhvervsområder og virksomheder, som i særlig grad er med til at præge bybilledet, udformes så forskønnelsen og markedsføringen af området fremmes. - Sikre at deciderede erhvervsområder friholdes for boliger og anden forureningsfølsom anvendelse og placeres således i forhold til forureningsfølsomme områder, at miljømæssige konflikter undgås. - Videreudvikle Skjern Kommune som et attraktivt sted at bo. - Opbygge et effektfuldt erhvervssamarbejde med de omkringliggende kommuner og Ringkøbing Amt. - Skabe opmærksomhed om Skjern Kommune som et attraktivt område for virksomhederne og de beskæftigede. Erhverv Særlige handlingsområder Etablering af nye erhvervsarealer. Den erhvervspolitiske handlingsplan ajourføres i samarbejde med Skjern Erhvervsråd, og der følges løbende op på planen i samarbejde med erhvervsrådet. Der skal i særlig grad satses på, at fremme etablering af arbejdspladser for kvinder. Mulighederne for etablering af et formidlingsog forskningscenter for eksempelvis ferskvandsmiljø og naturgenopretning forfølges. Erhvervssamarbejdet med Ringkjøbing Amt og de omkringliggende kommuner udbygges. Særlige arealreservationer, retningslinier m.v. I Skjern udlægges de på kortskitsen viste erhvervsområder, herunder de viste områder som forbeholdes til henholdsvis virksomheder med stort transportbehov samt servicebetonede lettere erhverv. De på kortskitsen viste områder forbeholdes til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Alle andre områder friholdes for denne type virksomheder med mindre placeringen godkendes af Ringkjøbing Amt. Rækkefølgen for ibrugtagning af de ledige erhvervsarealer fremgår af kortskitsen. Mindre afvigelser kan forekomme. På kortskitsen er de forventede udviklingsretninger for kommunens erhvervsområder på længere sigt også vist. Damsø-området sydøst for Ringvejen udlægges til blandt andet formidlings- og forskningscenter for eksempelvis ferskvandsmiljø og naturgenopretning. I landsbycentrene Borris, Astrup, Rækker Mølle og Stauning udlægges erhvervsområder til mindre, lettere virksomheder. I de øvrige landsbyer sikres der mulighed for indpasning af mindre, lettere virksomheder i de eksisterende byområder udlagt til blandet bolig- og erhvervsformål. Byrådet anbefaler, at overflødige landbrugsbygninger i det åbne land anvendes til industri, håndværks-, værksteds-, transport-, lager-, service- og kontorvirksomhed, når dette ikke medfører væsentlige gener. Særligt varmeproducerende virksomheder kan som hovedregel kun etableres hvor den producerede 28

Hovedstruktur Erhverv overskudsvarme kan aftages af fjernvarmeforsyningen eller af nabovirksomheder. Særligt varmeforbrugende virksomheder kan som hovedregel kun placeres i områder med fjernvarmeforsyning eller naturgasforsyning. 29

Erhverv Forudsætninger Status I erhvervsstatistikken deles antallet af beskæftigede op dels efter hvor de bor, og dels efter hvor deres arbejdssted ligger. Når der fremover tales om arbejdspladser, menes der beskæftigede fordelt på arbejdssteder. Arbejdspladserne i Skjern Kommune Som det fremgår af tabel 1, har der fra 1990 til 1996 alt i alt været en vækst i antallet af arbejdspladser i Skjern Kommune på ca. 80. De største ændringer har fundet sted inden for "Landbrug mv." hvor antallet af arbejdspladser er reduceret med ca. 200. Til gengæld er antallet af arbejdspladser forøget med ca. 100 indenfor "Fremstilling", ca. 130 indenfor "Handel og hotelvirksomhed" og med ca. 170 indenfor "Finansiering" mv. Indenfor de øvrig hovederhvervsgrupper har ændringerne gennem perioden været mindre. I forhold til nabokommunerne Egvad, Videbæk og Ringkøbing samt amtet og landet som helhed er der i Skjern Kommune en større andel af arbejdspladser indenfor "Handel og hotelvirksomhed". Andelen af arbejdspladser indenfor "Finansiering mv." er ligeledes højere i Skjern Kommune end i de tre nabokommuner og amtet som helhed. På den anden side er det bemærkelsesværdigt, at arbejdspladserne indenfor "Fremstilling" udgør en mindre andel i Skjern Kommune end i Videbæk og Ringkøbing kommuner og i amtet som helhed. Af tabel 2 fremgår det at antallet af selvstændige beskæftiget i Skjern Kommune fra 1990 til 1996 er reduceret med ca. 120 personer. Det er bemærkelsesværdigt, at tilbagegangen i antallet af selvstændige og medhjælpende ægtefælder stort set svarer til tilbagegangen i antallet af arbejdspladser indenfor landbruget i perioden. I Skjern Kommune er især antallet af arbejdspladser for "Funktionærer" steget fra 1990-96. I 1996 er andel af arbejdspladser for "Ikke faglærte" større i Skjern Kommune end i Egvad og Ringkøbing kommuner samt i landet som helhed. I Skjern Kommune er der også en større andel af arbejdspladser for "Funktionærer" end i de tre nabokommuner, til gengæld er andelen af "Funktionærer" mindre i Skjern Kommune end i amtet og landet som helhed. Tabel 1: Beskæftige med arbejdssted i området og fordelt efter erhverv (pr. 1. jan.) 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 Skjern Egvad Videbæk Ringkøbing amtet landet Antal Antal Antal Antal Antal Antal Antal % % % % % % Landbrug mv. 972 985 986 931 879 787 773 11,7 17,9 13,2 7,6 9,1 4,7 Fremstilling 1522 1465 1496 1604 1429 1566 1627 24,6 22,1 35,8 33,9 28,3 18,3 Energi- og vandforsyning 22 21 18 18 0,3 0,4 0,2 0,6 0,5 0,7 Bygge- og anlæg 426 365 383 410 444 409 431 6,5 4,4 6,8 3,6 5,0 5,8 Handel og hotelvirksomhed 1094 1076 1054 1069 1143 1217 1224 18,5 15,5 12,4 13,1 16,7 17,8 Transport mv. 310 282 265 299 261 251 246 3,7 2,7 4,8 2,7 4,6 6,6 Finansiering mv. 433 410 421 464 664 706 598 9,0 4,5 3,9 6,5 7,1 11,0 Offentlig service 1754 1759 1773 1843 1692 1662 1672 25,3 32,5 22,9 32,0 28,7 35,1 Uoplyst erhverv 26 32 78 55 52 40 31 0,5 I alt 6537 6374 6478 6675 6585 6656 6620 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Tabel 2: Beskæftigede personer med arbejdssted i området og fordelt efter arbejdsstilling (pr. 1. jan.) 1996. 1990 1996 Skjern Skjern Egvad Videbæk Ringkøbing Amtet Landet Antal % Antal % % % % % % Selvstændige 900 13,8 781 11,8 16,1 13,8 8,8 10,4 8,4 Medhjælpende ægtefælle 241 3,7 127 1,9 2,7 2,4 1,5 1,4 0,8 Funktionærer 2174 33,3 2272 34,3 33,1 28,6 34 37,1 45,9 Faglærte arbejdere 688 10,5 718 10,8 10,1 11,5 14,5 10,9 10,9 Ikke faglærte arbejdere 1630 24,9 1635 24,7 22,6 29,1 20,2 24,7 20,3 Beskæftigede lønmodt. u.n.a. 904 13,8 1087 16,4 15,4 14,7 21,1 15,5 13,8 Beskæftigede i alt 6537 100,0 6620 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Tabel 3: Den samlede befolknings tilknytning til arbejdsmarkedet 1990 1996 Skjern Skjern Egvad Videbæk Ringkøbing Amtet Landet Antal % Antal % % % % % % Beskæftigede 6745 53,7 6925 54,0 52,7 52,1 54,3 53,5 50,4 Arbejdsløse 371 3,0 263 2,1 2,7 2,2 2,1 2,8 4,3 Arbejdsstyrken i alt 7116 56,7 7188 56,1 55,4 54,3 56,4 56,3 54,7 Udenfor arbejdsstyrken 5442 43,3 5626 43,9 44,6 45,7 43,6 43,7 45,3 I alt 12558 100,0 12814 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 30

Forudsætninger Erhverv Arbejdsstyrken bosat i Skjern Kommune Af tabel 3 fremgår det blandt andet, at - arbejdsstyrken i 1996 udgjorde en større del af den samlede befolkning i Skjern Kommune end i Egvad og Videbæk Kommuner og landet som helhed, mens arbejdsstyrken udgjorde ca. samme andel af befolkningen som i Ringkøbing Amt og Ringkøbing Kommune. - antallet af beskæftigede bosat i Skjern Kommune er øget med 180 personer fra 1990 til 1996. Da arbejdsstyrken samtidig er øget med 72 personer har det betydet at arbejdsløsheden er reduceret med 108 personer. Tabel 4 viser de beskæftigede med bopæl i området fordelt på hovederhvervsgrupper. Som det fremgår, har der i Skjern Kommune fra 1990 til 1996 været en fremgang i antallet af beskæftigede indenfor "Fremstilling", "Handel og hotelvirksomhed" samt "Finansiering mv." Til gengæld har der været tilbagegang i antallet af beskæftigede indenfor "Landbrug mv." og "Offentlig service". Pendlerne Når nettoindpendlingen som i tabel 5 er negativ, er det udtryk for, at der er flere personer med bopæl i Skjern Kommune, som arbejder udenfor kommunen, end der er personer bosat udenfor kommunen, der arbejder i Skjern Kommune - der er således tale om nettoudpendling. Af tabel 5 fremgår det blandt andet, at den samlede nettoudpendling fra 1990 til 1996 i Skjern Kommune er vokset med ca. 100 personer. I 1996 udgør nettoudpendlingen indenfor fremstillingserhvervene langt hovedparten af den samlede nettoudpendling. Tabel 4: Beskæftigede med bopæl i området fordelt på hovederhvervsgrupper 1990 1996 Skjern Skjern Egvad Videbæk Ringkøbing amtet landet Antal % Antal % % % % % % Landbrug mv. 981 14,5 795 11,5 15,8 13,2 9,6 9,1 4,7 Fremstilling 1732 25,7 2017 29,1 24,2 32,4 25,6 27,9 18,3 Energi- og vandforsyning 0,0 19 0,3 0,4 0,3 0,6 0,5 0,7 Bygge- og anlæg 393 5,8 359 5,2 5,3 6,5 4,8 5,2 5,8 Handel og hotelvirksomhed 1034 15,3 1123 16,2 15,6 13,4 16,2 16,6 17,8 Transport mv. 281 4,2 260 3,8 3,1 4,3 3,7 4,7 6,6 Finansiering mv. 430 6,4 554 8,0 5,8 4,9 7,9 7,2 11,0 Offentlig service 1868 27,7 1765 25,5 29,8 25,0 31,6 28,8 35,1 Uoplyst erhverv 26 0,4 33 0,5 I alt 6745 100,0 6925 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Tabel 5: Nettoindpendlere i Skjern Kommune fordelt efter arbejdsstilling 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 Landbrug mv. -9 11 16 11 26-9 -22 Fremstilling -210-313 -308-175 -367-329 -390 Energi- og vandforsyning 1 0-1 Bygge- og anlæg 33 13 36 44 76 53 72 Handel og hotelvirksomhed 60 65 52 45 80 68 101 Transport mv. 29 5-3 -9-1 -15-14 Finansiering mv. 3-7 3 70 120 155 44 Offentlig service -114-144 -118-98 -98-122 -95 I alt -208-370 -322-112 -163-199 -305 Tabel 6: Gennemsnitlige antal ledige i Skjern Kommune, amtet og hele landet marts og sept. 1994-1997 1994 1995 1996 1997 Skjern amtet landet Marts Sept. Marts Sept. Marts Sept. Marts Sept. Marts Sept. Marts Sept. Selvstændige 5,5 6,7 5,1 4,4 3,4 4,5 3,3 2,5 2,9 2,5 4,8 4,4 Akademikere 5,2 6,9 6,1 5,9 3,5 5,3 1,9 2,3 3,9 3,8 7,2 7,1 Funktionærer mv. 5,5 3,7 3,4 2,3 2,8 2,5 3,7 2,2 3,3 3,1 4,7 4,6 HK 11,5 7,8 6,0 5,7 6,2 6,1 4,9 5,1 7,8 7,2 9,9 9,1 Tekn. funktionærer 5,4 3,6 4,2 2,8 3,4 2,6 2,0 2,0 4,5 4,0 6,7 6,0 Byggefagene 12,0 7,3 7,5 4,3 9,2 3,2 5,2 3,4 5,5 2,9 9,0 4,0 Metalarbejdere 11,9 2,9 3,2 1,3 6,0 0,8 4,0 1,9 3,4 1,6 7,5 5,1 Specialarbejdere 15,5 6,1 10,9 3,4 12,9 5,0 7,1 2,9 11,9 5,8 16,5 9,8 Kvindelige arbejdere 23,8 21,1 16,6 18,2 8,8 10,2 13,5 12,1 11,3 9,8 14,7 13,1 Fremstillingsfag 16,0 14,0 18,0 13,6 14,9 11,4 15,1 11,7 13,6 12,5 12,9 10,9 Øvrige 13,3 8,9 9,9 6,9 7,8 5,2 6,3 5,0 8,5 6,8 10,5 9,1 I alt 11,2 7,4 8,2 5,4 7,5 4,9 5,6 4,0 7,1 5,4 9,1 7,4 31

Erhverv Forudsætninger De arbejdsløse Fra 1994 til 1997 er arbejdsløsheden i Skjern Kommune næsten halveret (tabel 6). September 1997 havde Skjern Kommune således amtets laveste arbejdsløshed, idet kun 4,0 % af de forsikrede var arbejdsløse. I 1997 var arbejdsløsheden i Skjern Kommune yderst begrænset indenfor områder som "Akademikere", "Funktionærer", "Byggefagene", "Metalarbejdere" og "Specialarbejdere". I September 1997 var der i Skjern Kommune en lavere ledighed end i amtet og landet som helhed indenfor områderne "Akademikere", "Funktionærer" og "HK". Uddannelse Af tabel 7 fremgår det at uddannelsesniveauet i Skjern Kommune er lidt lavere end uddannelsesniveauet i Ringkøbing Kommune og på landsplan. Derimod er uddannelsesniveauet i Skjern Kommune på højde med niveauet i amtet og lidt højere end niveauet i Egvad og Videbæk kommuner. Byggeaktiviteten Af figur 8 fremgår det, at der i den første del af 90- erne har været en moderat byggeaktivitet indenfor industri samt handel og kontor. Derimod var byggeaktiviteten indenfor landbruget omfattende i perioden. Siden 93 er byggeaktiviteten indenfor industrien steget til godt 10.000 m 2 etageareal om året. I samme periode er byggeaktiviteten også steget indenfor kontor mv. til mellem 5.000 og 10.000 m 2 om året. Tabel 7: Befolkningens uddannelse i 1995 (20-66 årige). Skjern Egvad Videbæk Ringkøbing Amtet Landet % % % % % % Grundskole 44,8 47,5 50,7 40,2 43,8 38,6 Almengym. 2,6 2,4 2,5 2,5 3,3 5,4 Erhvervs- 2,0 1,6 1,7 2,2 2,7 2,3 Erhvervsfag- 38,5 35,3 34,1 38,4 36,2 35,3 Videregåen- 12,1 13,2 11,0 16,7 14,0 18,4 Ialt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Figur 8: Fuldført erhvervsbyggeri 1970-1997 i m2 50.000 Ialt 40.000 Heraf industri mv. Heraf kontor m.v. 30.000 Heraf landbrug 20.000 10.000 0 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 År Organisering af erhvervsfremme Skjern Erhvervsråd Skjern Erhvervsråd skal fremme erhvervslivet i Skjern Kommune bl.a. ved fremme af samarbejdet mellem offentlige myndigheder og de forskellige erhvervsgrene samt ved markedsføring af Skjern by og omegn. Erhvervsrådets bestyrelse består af repræsentanter for Skjern Håndværker- og Industriforening, LO, Skjern Byråd, Skjern Kommunes forvaltning samt en aktiv erhvervsmand. Der vælges en formand og et 5 personers forretningsudvalg, som står for den daglige drift. Forretningsudvalget består af formanden, 2 fra håndværk og industri, én fra LO samt borgmesteren. Regional erhvervsfremme I 1995 er der i samarbejde mellem Ringkjøbing Amt og kommunerne Holmsland, Ringkøbing, Egvad og Skjern startet et fællesprogram erhvervsudviklingsprogram for kommunerne omkring Ringkøbing Fjord. Formålet er at skabe en fælles ramme for nye erhvervsudviklingsaktiviteter og at koordinere indsatsen på udvalgte områder. I samarbejde med turist- og erhvervsråd, fiskeri- og landbrugsorganisationer mv. er der udpeget følgende særlige indsatsområder: Turisme, offentlig/privat samarbejde, fremstillingsvirksomhed, fiskerisektoren og landbrug/udvikling af landdistrikter. Udviklingstendenserne Alt tyder på, at der er gode muligheder for at den positive erhvervsmæssige udvikling specielt indenfor fremstillingserhvervene i Skjern Kommune kan fortsætte de kommende år. Indenfor områder som byggeri og handel skønnes der også at være mulighed for en fortsat positiv udvikling. Derimod tyder meget på, at tilbagegangen i beskæftigelsen indenfor landbruget vil fortsætte. En af forudsætningerne for en fortsat positiv udvikling indenfor bl.a. fremstillingserhvervene er, at der kan tilvejebringes den nødvendige arbejdskraft. En af de kommende års største opgaver bliver derfor at tilvejebringe specielt faglært, højt uddannet og yngre arbejdskraft. Dette kan ske ved at fastholde og videreuddanne den nuværende arbejdsstyrke samt ved at tiltrække ny arbejdskraft. Den seneste befolkningsprognose for Skjern Kommune forudser at antallet af 20-64 årige vil være ca. uændret fra 1996 til 2009. Det er imidlertid bemærkelsesværdigt at antallet af yngre erhvervsaktive (20-34 årige) forventes at falde med ca. 22 % i perioden. Antallet af ældre erhvervsaktive (55-64 årige) ventes derimod at stige med ca. 25 %, 32

Forudsætninger Erhverv hvorimod der for den mellemliggende gruppe forudses en begrænset stigning på ca. 6 %. Konkurrencen om de yngre årgange på arbejdsmarkedet må forudses at blive hård, da antallet af unge erhvervsaktive falder såvel på lokalt plan som på amts- og landsplan. Desuden vil det de kommende år sandsynligvis blive af stadig større betydning at forbedre mulighederne for at ældre medarbejdere forbliver på arbejdsmarkedet. Pendlingstallene viser at mange fra Skjern Kommune arbejder på fremstillingsvirksomheder udenfor kommunen. Det kunne umiddelbart tyde på, at der her er et arbejdskraftpotentiale, som relativt let vil kunne trækkes "hjem" til fremstillingsvirksomheder i Skjern Kommune. Den nærmere statistik tyder imidlertid på, at en stor del af dem der arbejder på fremstillingsvirksomheder udenfor kommunen arbejder på virksomheder i Lem og Tarm, som ligger i beskeden afstand fra de pågældendes bopæl. For denne gruppe er kørslen til og fra arbejde derfor ikke er noget større problem. Hidtidig kommunal planlægning I 1992 udarbejdede Skjern Erhvervsråd en målsætnings-, strategi- og handlingspolitik for Skjern Kommune. Erhvervspolitikken blev efterfølgende godkendt af byrådet. "Erhverv" blev behandlet som et af hovedtemaerne ved udarbejdelse af "Kommuneplan 1993-2004". Nærværende kommuneplan bygger videre på de mål, strategier og handlingsområder, der dengang blev fastlag. Siden sidste revision af kommuneplanen i 1993-94 er der udarbejdet følgende lokalplaner for erhvervsområder: Lokalplan nr. 67B for et nyt erhvervsområde til Ferrodan ved Holstebrovej i Skjern. Lokalplan nr. 63A for et nyt erhvervsområde ved Trykkerivej i Skjern. Overordnet planlægning I "Erhvervspolitik i Ringkøbing Amt" fra februar 1996 er hovedmålene for erhvervspolitikken i Ringkøbing Amt fastlagt. Samtidigt er der udpeget 5 erhvervspolitiske og 5 virksomhedsrettede udviklingsområder. Der kan bevilges økonomisk støtte til konkrete udviklingsprojekter indenfor de udpegede udviklingsområder. I "Regionplan 1997" er der blandt andet fastsat følgende bestemmelser vedrørende erhverv: - Der kan i kommuneplanerne udlægges areal til det byggeri af erhvervsvirksomheder, der forventes at blive behov for i de næste 12 år. Herudover kan der udlægges arealer forbeholdt virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Omkring disse områder skal der udlægges konsekvensområder. - Det skal i kommuneplanerne sikres, at nye erhvervsområder placeres, bl.a. så der ikke er risiko for uacceptabel støj og luftforurening for boligområder mv. - I kommuneplanerne skal der for områder til virksomheder med særlige beliggenhedskrav fastlægges særlige bestemmelser for at undgå miljøkonflikter f.eks. bestemmelser om mindsteafstande til boligområder, institutionsområder mv. - En række nærmere bestemte virksomhedstyper må kun etableres i områder med særlige drikkevandsinteresser efter aftale med amtsrådet, og kun såfremt en konkret risikovurdering viser, at placeringen er uden fare for forurening af grundvandet.* - Hvis en række nærmere bestemte typer virksomheder placeres i områder med særlige drikkevandsinteresser, skal der stilles skærpede krav til virksomhedens indretning og drift og føres intensiveret tilsyn med virksomhederne.* - I kommuneplanerne skal det sikres, at virksomheder som udleder større mængder spildevand kun placeres i områder med mulighed for spildevandsafledning til vandrecipienter med gode recipientegenskaber. - Det skal fremgå af kommuneplanerne, at der ikke kan udlægges nye områder til erhverv eller enkeltvirksomheder udenfor centerbyerne bortset fra bl.a. nærmere bestemte erhvervsområder til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. - Udlæg af arealer til byggeri og anlæg i det åbne land skal være mindst muligt, samtidig skal arealerne fortrinsvis udlægges på de mindst egnede dyrkningsjorder, med god afstand til forureningsfølsom arealanvendelse samt under hensyntagen til de natur- og kulturhistoriske værdier. Kommunalbestyrelserne anmodes i øvrigt om at gennemføre en støjkortlægning i og omkring erhvervsområder til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. De *-mærkede bestemmelser medfører, at der af hensyn til grundvandet ifølge "Regionplan 97" vil blive stillet skærpede krav til drift af eksisterende virksomheder samt etablering af nye virksomheder i de på kortskitse 9 viste erhvervsområder i Skjern samt i erhvervsområderne i Astrup, som ligger i områder med særlige drikkevandsinteresser. 33

Erhverv Forudsætninger Tabel 10 og kortskitse 11 viser, at med de nye erhvervsarealer, som nu er udlagt, er der i alt ca. 100 ha. ledige erhvervsarealer i Skjern Kommune, heraf er ca. 7. ha. forbeholdt til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Ved en årlig byggeaktivitet indenfor industri og håndværk mv. på 20.000 m 2 etageareal og en bebyggelsesprocent på 25 vil behovet for nye erhvervsarealer være dækket ca. 11,5 år frem i tiden. Kortskitse 9: Erhvervsområder og områder med særlige drikkevandsinteresser ved Skjern Af de ca. 90 ha. ledige erhvervsarealer i Skjern by er der forbeholdt følgende arealer til: Industri og håndværk...ca. 69 ha Virksomheder med særlige beliggenhedskrav...ca. 7 ha Servicebetonede lettere erhverv...ca. 14 ha Byrådet anbefaler, at overflødige landbrugsbygninger i det åbne land anvendes til erhvervsformål under forudsætning af, at dette ikke medfører uhensigtsmæssige gener f.eks. i form af: Utilsigtet byspredning, miljømæssige konflikter, væsentlige ændringer i bebyggelsens fremtoning, problemer med den tekniske forsyning af virksomheden eller, at ejendommen skal udlægges som erhvervsområde og overføres til byzone. Planredegørelse Erhvervsudviklingen bestemmes af en lang række internationale, nationale og regionale forhold, samt af de erhvervsvirksomheder og iværksættere der skaber produktion og beskæftigelse. Samspillet mellem virksomhederne og deres omgivelser, herunder arbejdsmarkedet, offentlige myndigheder m.fl., vil ofte være af betydning for virksomhedernes muligheder for fortsat udvikling. Skjern Kommunes erhvervspolitik sigter mod at forbedre de lokale vilkår for erhvervene, så virksomhederne får bedre muligheder for at skabe øget vækst og beskæftigelse. Kommunen har imidlertid kun indflydelse på en begrænset del af forudsætningerne for erhvervsudviklingen. Derfor lægger byrådet vægt på, at kommunens indsats koordineres med de mange andre parter, som har indflydelse på erhvervsudviklingen i området, herunder først og fremmest virksomhederne, men også Ringkøbing Amtskommune, de omkringliggende kommuner mv. Tabel 10: Disponible erhvervsarealer i Skjern kommune Skjern by Vejnavn Byggemodnede arealer i ha. Ikke byggemodnede arealer i ha. Rammedel Komm. ejet Privat ejet Industrivej 2.E.2 5,8 6,5 Holstebrovej 2.E.3 7,0 Engdraget 2.E.4 0,6 0,8 Ringvejen 2.E.9 20,0 Komm. ejet Arnborgvej 2.E.10 4,7 5,2 /Ringvejen Arnborgvej/ 2.E.11 8,8 5,0 Ringvejen Trykkerivej/ 2.E.12/13 2,0 7,2 Jægervej Ringvejen 2.E.14 9,0 Ringkøbingvej 3.E.1 3,6 0,5 Amagervejs forl. 3.E.4 2,0 I alt ca. ha. 8,4 46,9 34,2 Stauning by 6.E.1. 2,6 Astrup by 7.E.2. 2,5 Rk. Mølle by 5.E.1. 1,1 Borris by 4.E.1 1,5 1,5 I alt 1,5 6,2 1,5 34

Forudsætninger Erhverv Kortskitse 11: Erhvervsområder i Skjern 35

Turisme Mål Byrådet vil fremme en bæredygtig turisme, der er med til at skabe positiv opmærksomhed om Skjern Kommune samtidig med at den er lønsom og skånsom. Strategi Byrådet vil fremme målsætningen ved at gøre en særlig indsats for at: - Fremme en turisme der er baseret på områdets natur, landskab, kultur og historie. - Fremme aktivitetstilbud der kan benyttes af såvel fastboende som turister. - Trække turisterne til kommunens byer herunder specielt til Skjern. - Fremme områdets natur-, landskabs- og kulturværdier, forskønnelsen af bymiljøerne samt et alsidigt og levende handelsliv som grundlag for turismen. - Fremme projekter med stor attraktionsværdi og mange besøgende. - Øge overnatningsmulighederne i kommunen. - Fremme udvidelse af turistsæsonen. - Fremme samarbejdet med omkringliggende kommuner om fælles markedsføring, koordinering af aktivitetstilbud m.v. Særlige handlingsområder Videreudbygning af Skjern-Egvad Museum (2. etape). Modernisering af sommerhusområderne samt videreudbygning af de udlagte sommerhusområder. I samarbejde med Skjern Turistforening og Skjern-Egvad Museum udarbejdes hvert andet år en handlingsplan og redegørelse for den turistfremmende indsats. Fremme initiativer der kan styrke Skjern som handelsby for egnens turister. Der henvises i øvrigt til, at der som nævnt under afsnittet Trafik skal opbygges et sammenhængende net af stier, som forbinder turistområderne med aktivitetsmulighederne og bysamfundene i Skjern Kommune. Hovedstruktur Særlige arealreservationer m.v. Der foretages blandt andet følgende arealmæssige reservationer for turismen i kommunen: Dejbjergområdet, Skjern Å-området, området ved Stauning Vesterstrand samt byerne Skjern, Borris, Rækker Mølle og Stauning og disse byers nærmeste omgivelser udpeges som interesseområder for turismen. Turistmæssige bebyggelser og anlæg herunder sommerhusområder, hyttebyer, campingpladser, hoteller, kroer, pensionater, kursuscentre, højskoler og aktivitetscentre skal som hovedregel placeres indenfor interesseområderne for turisme. Ved den nærmere planlægning afklares, hvilke anlæg der kan placeres de enkelte steder. Der udlægges areal til følgende aktivitetscentre: Aktivitetscenter med golfanlæg og tilhørende faciliteter i Dejbjergområdet. Økohistorisk aktivitets- og dokumentationscenter ved Bundsbæk Mølle med mulighed for etablering af blandt andet museumsaktiviteter, værelser, campingplads og feriehuse. Kulturhistorisk aktivitetscenter i et område ved Række Møllegård med mulighed for etablering af blandt andet ferielejligheder og campingplads. Aktivitetscenter ved Damsø mellem Skjern og Skjern Å omfattende retablering af Damsø samt etablering af overnatningsfaciliteter, vandsportsaktiviteter, udstillings- og informationsvirksomhed m.v. Aktivitetscenter i den nordlige del af Skjern omfattende idrætsfaciliteter, dyrskueplads m.v. Der åbnes mulighed for, at det ikke fuldt udbyggede sommerhusområde ved Stauning Vesterstrand i Halby kan anvendes til såvel sommerhusbebyggelse som til ferieby, feriehotel og campingplads, såfremt der viser sig interesse herfor og såfremt nærmere undersøgelser viser at de naturmæssige, miljømæssige og trafikale hensyn kan tilgodeses. Der åbnes mulighed for at etablere et vandrerhjem ved idrætscenteret i Skjern. Byrådet vil i øvrigt søge at skabe planlægningsmæssig grundlag for en udvidelse af Skjern Camping, hvis der viser sig behov herfor. Aktivitetscentre er områder, hvor forskellige ferie- og fritidstilbud for såvel fastboende som turister er samlet omkring et tema. 36

Hovedstruktur Turisme 37

Turisme Forudsætninger Status Overnatningsfaciliteter: Skjern Kommune har en række forskellige overnatningstilbud, som retter sig mod turister. Sommerhuse Antallet af sommerhuse, sommerhusgrunde m.v. fremgår af nedenstående skema. Herudover findes der i kommunen ca. 50 hytter ved Stauning Havn samt 22 jagthytter ved Langkærvej v. Stauning. Tabel 1: Sommerhuse i Skjern Kommune ultimo 1996 Stauning Strand Stauning Vesterstrand I ALT Sommerhuse 50 180 230 Ledige udstykkede grunde 20 70 90 Ikke udstykkede grunde* 0 140 140 I ALT 70 390 460 * - I områder som i kommuneplanen er udlagt til sommerhuse Hoteller I kommunen findes der tre hoteller beliggende i henholdsvis Astrup, Borris og Skjern. Campingplads Kommunens eneste campingplads findes i Skjern. Pladsen har en max.-kapacitet på 120 campingenheder. Andet I kommunen findes der enkelte primitive overnatningspladser, samt lejligheder, værelser og hytter til udlejning i forbindelse bondegårdsferie, lystfiskerferie m.v. Overnatninger: Som tabellen nedenfor viser, har der i Ringkjøbing Amt været en jævn stigning i antallet af turistovernatninger. Der findes ingen tilsvarende opgørelser over turistovernatningerne i Skjern Kommune. Tabel 2: Overnatninger i Ringkjøbing Amt (antal 1000 overnatninger) 1991 1993 1995 1996 Hotel 228,0 245,8 235,6 279,7 Feriecenter 284,8 294,9 316,8 271,2 Camping 580,5 809,7 775,1 682,6 Feriehus 2513,8 3459,9 3432,0 3471,5 Vandrerhjem 33,3 27,3 33,1 31,5 Lystbådehavne 19,6 15,7 19,8 14,7 I ALT 3761,0 4853,3 4812,4 4751,2 Der er gennem en årrække satset på at udbygge områdets udbud af aktiviteter for turisterne. Et bærende princip har været, at aktivitetstilbudene skal rette sig imod såvel lokalbefolkningen som turisterne. Blandt de nyere aktivitetstilbud kan nævnes følgende: Skjern-Egvad Museum, der drives i et samarbejde med blandt andet Egvad Kommune og Ringkjøbing Amt, er over en årrække udbygget med en række nye lokale afdelinger og aktivitetstilbud, der er forbundet via et net af sti- og cykelruter. Museet omfatter i dag blandt andet følgende afdelinger og aktivitetstilbud i Skjern og Egvad kommuner: Bymuseet i Skjern huser administration, udstillinger og lokalhistorisk arkiv. Bundsbæk Mølle, fredet og fungerende vandmølle der huser skiftende udstillinger, naturskole samt en lang række aktivitetstilbud m.v. Fahl Kro i Egvad Kommune, fredet fjordkro der huser udstillinger, bådebyggerværksted, naturskole m.v. Hattemagerhuset i Tarm, historisk "prøv-selvmuseum". Skjern Vindmølle, fungerende vindmølle der også anvendes som magasin for museet. Med støtte fra Arbejdsmarkedets Feriefond foretages der i disse år en større udbygning af Skjern- Egvad Museum. I Samarbejde med lodsejere, lokale foreninger, nabokommuner, Skjern-Egvad Museum m.v. er der over en årrække etableret følgende sti- og cykelruter i det åbne land: Drivvejen fra Bundsbæk Mølle til Fahl Kro, Odderstien gennem Skjern Å-dalen fra Brande til udmundingen i Ringkjøbing Fjord og med afstikkere til blandt andet Stauning og Bundsbæk Mølle, samt 10 kulturhistoriske ture i Skjern og Egvad kommuner. I kommunen findes der desuden en række andre tilbud til turisterne f.eks. Clausager Kunstvirke, Hangårds Have, Ejstrup-Søerne. Turismens organisering Skjern Kommune samarbejder til mange sider for at udvikle turismen i området: Aktivitetsmuligheder: I kommunen findes der en række naturgivne forhold, Skjern Turistforening som har turistmæssig interesse og betydning. De overordnede mål for turismen formuleres i sam- Heriblandt kan nævnes: Vandløbene (specielt arbejde med bl.a. Skjern Turistforening. Foreningen Skjern Å, Vorgod Å og Ganer Å), Dejbjerg Plantage er sammen med kommunen hovedansvarlig for, og Ringkjøbing Fjord. at der iværksættes initiativer til fremme af målene. 38

Forudsætninger Turisme Endelig er turistforeningen ansvarlig for markedsføring samt servicering af turisterne. Skjern-Egvad Museum Museet har, som tilvejebringer af mange aktivitetstilbud m.v. der henvender sig til både fastboende og turister, en vigtig rolle i bestræbelserne på at fremme en bæredygtig kvalitetsturisme, der bygger på områdets særlige natur, landskab, kultur og historie. Turistgruppen Vestjylland Turistgruppen Vestjylland er etableret i samarbejde mellem Ringkjøbing og Ribe amter. Turistgruppens hovedopgave er at markedsføre regionens turisme på det nationale og internationale marked. Desuden arbejder Turistgruppen med produktudvikling, turiststatistik og rådgivning. Nabokommunerne og Ringkjøbing Amt Skjern Kommune lægger vægt på at udbygge samarbejdet med nabokommunerne og Ringkjøbing Amt, så der bliver den størst mulige sammenhæng mellem - og effekt af de turistfremmende initiativer i området. Udviklingstendenser Følgende forhold kan få betydning for de kommende års udvikling af turismen i Skjern Kommune: - De senere års vækst i turismen ventes at fortsætte. - Nogle steder på vestkysten er grænsen for vækst i højsæsonen nået. - De midaldrende og ældre kommer til at udgøre en stadig større del af Vesteuropas befolkning. - Flere og flere får mulighed for i løbet af året at foretage 2 eller 3 ferierejser og at foretage korttidsrejser. - Turisterne efterspørger i stigende omfang individuel ferie, familieferie, et aktivt ferieindhold, et rent og uspoleret miljø, national og lokal egenart samt kvalitet. - Aktiviteter og oplevelser er fortsat vigtige for at fremme by- og indlandsturismen og som supplement til kystturismen. - Turismen ventes at blive mere omskiftelig (mode-, trend- og PR-præget), hvorfor markedsføring og fornyelse vil spille en stigende rolle. Hidtidig kommunal planlægning Turismen blev behandlet som et af hovedtemaerne ved udarbejdelse af "Kommuneplan 1993-2004". Nærværende kommuneplan bygger videre på de mål, strategier og handlingsområder, der blev fastlag ved sidste revision af kommuneplanen. I løbet af de sidste 4 år er der i øvrigt udarbejdet en lokalplan for golfanlægget ved Dejbjerg samt en lokalplan for aktivitetscenteret ved Bundsbæk Mølle. Overordnet planlægning Ringkjøbing Amtsråds turistpolitiske hovedmålsætninger er at fremme en udvikling af turismen med henblik på at skabe nye arbejdspladser og fremme erhvervsudviklingen i regionen, at fremme en udvikling i turismen, især med hensyn til kvalitet og indhold for at give nye oplevelsesmuligheder og aktiviteter for den enkelte turist og for borgerne i Ringkjøbing amt, og at basere turismen på amtets naturgivne betingelser for turisme og dermed på en bæredygtig udvikling, hvor der skal tages hensyn til befolkningens og turisternes ønsker og behov. Hovedmålsætningerne er sammen med en række delmålsætninger fastlagt i Ringkjøbing Amtsråds "Turistpolitiske Handlingsplan" fra april 1994. I Ringkjøbing Amtskommunes "Erhvervspolitik i Ringkjøbing Amt" fra februar 1996 er turismen udpeget som et af fem regionale erhvervspolitiske udviklingsområder, hvortil der er afsat midler, der kan bevilges som støtte til konkrete projekter. På baggrund af de overordnede målsætninger har amtsrådet i "Regionplan 1997" fastlagt retningslinier for udlæg og anvendelse af arealer til turistmæssige formål. I regionplanen er der således blandt andet fastsat bestemmelse om, at der i kommuneplanerne kan fastlægges bestemmelser for anvendelse af udlagte ubebyggede sommerhusområder til sommerhusbebyggelse, feriebyer, feriehotel og campingplads, at der i kommuneplanerne kan afgrænses nye områder til mindre sommerhusbebyggelser med højst 20 hytter/huse ved centerbyerne, ved rekreative områder og ved turistattraktioner, at der ikke kan udlægges nye sommerhusområder i de kystnære områder, at nye hoteller, feriecentre og lignende kan placeres i de udpegede egns- og kommunecentre, at eksisterende campingpladser kan udvides i mindre omfang og op til 400 telte eller vogne, at nye campingpladser med op til 200 telte eller vogne efter nærmere aftale med amtsrådet kan etableres i eller i umiddelbar tilknytning til lokal- og landsbycentre, at der i kommuneplanen kan fastlægges bestemmelse om at Bundsbæk Mølle og Bundsbæk 39

Turisme Forudsætninger Møllegård kan anvendes til økohistorisk aktivitets- og dokumentationscenter. Planredegørelse Skjern Kommune ser turismen som en indtjeningsmulighed, der samtidigt kan forbedre aktivitetsmulighederne for kommunens borgere og grundlaget for markedsføring af kommunen. Via en aktiv friluftspolitik ønsker Skjern Kommune at fremstå som en kommune med enestående muligheder for naturog friluftsliv, og dermed som en kommune der er yderst attraktiv at flytte til. Skjern Kommune vil indenfor en 4-årig periode markere sig som den kommmune i Ringkjøbing Amt, der har de bedste tilbud til aktive turister. Dette skal bl.a. ske ved, at der i et tæt samarbejde mellem Skjern Turistforening, Skjern-Egvad Museum, Skjern Kommune m.fl. - tilvejebringes et sammenhængende stisystem, som forbinder byerne og turistområderne med naturområderne, aktivitetstilbudene m.v. - gennemføres en forbedring af mulighederne for en rekreativ anvendelse af naturområderne i kommunen herunder af offentligt og specielt kommunalt ejede arealer. - ajourføring af eksisterende og etablering af nye aktivitetstilbud til turister og fastboende. - gennemføres en målrettet markedsføring af kommunens klare profil. For at følge op på kommunens mål vil der hvert andet år sammen med en redegørelse for situationen blive udarbejdet en plan for, hvilke konkrete aktiviteter der de kommende år skal sættes i værk på turistområdet. Redegørelse og handlingsplan udarbejdes i samarbejde mellem blandt andet Skjern Turistforening, Skjern-Egvad Museum og Skjern Kommune. Samtidig nedsættes en turistinitiativgruppe med repræsentanter for de involverede parter, som står for den løbende koordinering af eksisterende og nye tilbud til turisterne. Den overordnede strategi er at gøre Skjernområdet til center for områdets ferie- og friluftsliv med et bredt udbud af friluftsaktivitetsmuligheder, - et center der vil være det naturlige bindeled mellem aktivitetscentrene ved Bundsbæk Mølle og Fahl Kro, - et center som vil være et attraktivt tilbud til turi- 40

Forudsætninger Turisme sterne langs vestkysten, og endeligt - et center som vil være et naturligt bindeled mellem kystturismen og turist- og friluftslivet længere inde i landet. Da målsætningerne for turisme samt kultur og fritid er tæt forbundet, henvises der i øvrigt til kommuneplanens afsnit vedrørende kultur- og fritid. 1. Sommerhusområde 2. Stavning Havn 3. Hotel 4. Campingplads 5. Museum: Afdeling under Skjern-Egvad Museum 6. Dansk Veteranflysamling 7. Dejbjerg Golfklub 8. Dalgas Mindesten 9. Pumpestation Nord 10. Ejstrupsøerne 11. Dejbjerg Plantage/Hede 12. Laksetrapper 13. Spangen over Skjern Å 14. Skjern Å 15. Borris Hede 16. Rækker Møllegaard 17. Clausager Kunstvirke 18. Hangaards Have 19. Bousøgård Kunstgalleri 20. West-Gem/Vestjysk Geologisk Museum. 41

Privat service Mål Borgernes behov for privat service (detailhandel, liberale erhverv, hoteller, restauranter mv.) skal søges tilgodeset så tæt på den enkeltes bopæl som muligt, og således at den private service bidrager til at gøre by- og handelsmiljøerne attraktive. Strategi Byrådet vil fremme målsætningen ved blandt andet at: - Videreudvikle Skjern som handelscenter der forsyner befolkningen i et større område øst for Ringkøbing Fjord med dagligvarer, udvalgsvarer og private tjenesteydelser. Byrådet vil bidrage til denne udvikling ved fortsat at fremme byfornyelse og forskønnelse, samt ved at sikre at privat service herunder specielt detailhandel som altovervejende hovedregel koncentreres i et levende og attraktivt handelsmiljø i centerområdet. - Arbejde for et øget udbud af private servicetilbud af regional karakter, bl.a. speciallæger i Skjern-Tarm området. - Bidrage til at styrke detailhandlen i kommunens landsbyer herunder specielt i landsbycentrene Astrup, Borris, Rækker Mølle og Stauning, således at behovet for daglige fornødenheder kan tilgodeses indenfor lokalområdet. Byrådet vil bidrage til denne udvikling ved at fremme byfornyelse og forskønnelse af midtbyerne, samt ved at sikre mulighed for at privat service kan placeres centralt i alle kommunens landsbysamfund. - Bidrage til at opbygge attraktive ferie- og fritidsområder ved at åbne mulighed for, at der i begrænset omfang kan etableres nærmere bestemte private servicefunktioner indenfor sommerhusområder og aktivitetscentre. - Åbne mulighed for, at hoteller, kroer, pensionater m.v. også kan placeres udenfor de udlagte centerområder og landsbyernes blandede boligog erhvervsområder, såfremt dette kan ske uden nævneværdige negative konsekvenser for omgivelserne. - Anbefale amtsrådet at tillade, at overflødiggjorte landbrugsbygninger i begrænset omfang anvendes til små detailhandelsbutikker bl.a. med vægt på salg af egne produkter. Tilbygninger til formålet anbefales som hovedregel ikke. - Følge udviklingen indenfor detailhandlen i dialog og samarbejde med blandt andet handelsstands-, borger- og sogneforeninger. Hovedstruktur Særlige arealreservationer, retningslinier m.v. Der udlægges det på kortskitse 3 på side 12 viste centerområde i Skjern. Ny bebyggelse skal etableres efter de på kortskitsen viste principper. Mindre afvigelser fra de viste byggefelter og etageantal kan i særlige tilfælde komme på tale såfremt byrådet finder det hensigtsmæssigt. Centerområdet opdeles i et primært og et sekundært center. Indenfor det primære centerområde må der ikke etableres boliger i stueetagen. Detailhandel skal i Skjern som altovervejende hovedregel placeres indenfor centerområdet. Al detailhandel i landsbyerne skal placeres indenfor det udlagte centerområde i Borris eller de centralt beliggende områder til blandet bolig og erhverv i de øvrige landsbyer. Udenfor centerområderne i Skjern og Borris og de centralt beliggende blandede bolig- og erhvervsområder i kommunens øvrige landsbyer kan der dog udlægges - mindre arealer til butikker, der alene skal betjene en begrænset del af en by, - arealer til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper så som tømmer, større bygningsartikler og biler, der ikke kan indpasses i centerområderne eller i de blandede bolig- og erhvervsområder i landsbyerne, samt - arealer til mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler. Der fastsættes for kommunen som helhed en ramme på i alt 26.500 m 2 etageareal til nybyggeri og omdannelse af eksisterende byggeri til butikker. Rammen er fordelt på 15.000 m 2 til Skjern, 1.500 m 2 til hver af landsbycentrene og 1.000 m 2 til hver af de øvrige landsbyer. De enkelte butikker kan etableres med et maximalt bruttoetageareal som vist i tabellen: Max. størrelser for nye butikker og butiksudvidelser i Skjern Kommune Dagligvarebutikker Udvalgsvarebutikker Skjern 3.000 m 2 1.000 m 2 Landsbycentrene 1.500 m 2 500 m 2 Øvrige landsbyer 1.000 m 2 500 m 2 Stauning Vesterstrand 200 m 2 200 m 2 Hertil kommer, at der i en række erhvervsområder samt blandet bolig- og erhvervsområder er mulig- 42

Hovedstruktur Privat service hed for etablering af særligt pladskrævende butikker i tilknytning til produktionserhverv. Særlige handlingsområder Der henvises til de handlingsområder vedrørende byfornyelse, skiltning mv., der er nævnt under afsnittet "Bevaring og byfornyelse". 43

Privat service Forudsætninger

Forudsætninger Privat service Status Privat service kan opdeles i tre kategorier: Dagligvarer, udvalgsvarer og tjenesteydelser. Dagligvarer indgår i det daglige forbrug og indkøbes med korte mellemrum. Det er derfor særlig vigtigt at holde øje med udviklingen inden for denne branche. Udvalgsvarer er varer, der normalt indkøbes med større mellemrum f.eks. beklædning, møbler og isenkram. Tjenesteydelser omfatter liberale erhverv så som læger, tandlæger, advokater, revisorer m.v. Nye regler I maj 1997 blev planloven udvidet med nye bestemmelser om detailhandel. Bestemmelserne betyder, at planlægningen nu skal fremme et varieret butiksliv i de mindre og mellemstore byer, sikre at områder til butikker udlægges, hvor der er god tilgængeligehed for alle trafikarter herunder for gående, cyklende og kollektiv trafik, samt sikre at transportafstandene til indkøb begrænses. Målet med detailhandelsbestemmelserne er via blandt andet begrænsning af mulighederne for udlæg af nye eksterne centre og begrænsning af mulighederne for etablering af meget store butikker, at fremme en decentral detailhandelsstruktur, der også stimulerer til investeringer og fornyelser i detailhandelen i lokalcentre, kommunecentre og mindre egnscentre. Planlovens detailhandelsbestemmelser pålægger amter og kommuner at gennemføre en nærmere kortlægning af - og planlægning for detailhandlen. I den forbindelse skal kommunerne bl.a. fastlægge i hvilke områder, der kan etableres butikker, hvor meget det samlede butiksareal må udvides og, hvor store de enkelte dagligvare- og udvalgsvarebutikker maximalt må være. Indtil amterne har gennemført den overordnede planlægning for detailhandlen, må kommunerne kun planlægge for butikker, i områder der i forvejen er udlagt til centerområde eller tilsvarende, med mindre der er tale om mindre arealer til butikker, der betjener en begrænset del af en by, bydel eller landsby, arealer til butikker, som alene forhandler særligt pladskrævende varegrupper, eller salg af en virksomheds egne produkter i tilknytning til produktionslokalerne. Hidtidig kommunal planlægning Skjern Kommune har i 1970 og 1992-93 foretaget opgørelser over antallet af detailhandelsbutikker i Skjern og i landsbyerne. Som følge af de nye detailhandelsbestemmelser har kommunen ved denne revision af kommuneplanen foretaget en nærmere kortlægning af detailhandlen med hensyn til antal butikker og butikkernes størrelse. Undersøgelsen giver mulighed for at følge udviklingen nærmere og i samarbejde med detailhandlen, borgerne og Ringkjøbing Amt at fastsætte hensigtsmæssige rammer for den fortsatte udvikling af handelslivet i kommunen. Den hidtidige udvikling Skjern Kommune har de senere år alt i alt haft en meget positiv udvikling indenfor detailhandlen. Baggrunden er blandt andet, at de forretningsdrivende, borgerne og kommunen via et nært samarbejde og en vellykket kombination af modernisering og udvidelse af butikslivet, grundig planlægning, omfattende privat og offentligt støttet byfornyelse samt modernisering og forskønnelse af trafiksystemet, har været i stand til bl.a. at udnytte, at Skjern ligger forholdsvis langt fra de større regionale indkøbscentre i Herning, Holstebro og Esbjerg. Dette er en del af baggrunden for, at butikslivet i Skjern i dag er mere omfattende, end det normalt ses i byer af denne størrelse. Den positive udvikling er sandsynligvis også en del af forklaringen på, at beskæftigelsen indenfor handel og hotelvirksomhed i Skjern Kommune fra 1990 til 1996 er steget med ca. 130 personer. Dagligvarebutikker Som det fremgår af tabel 2, faldt antallet af dagligvarebutikker kraftigt i perioden fra 1970 til 1992. Derimod ser det ud til, at udviklingen er ved at vende, idet antallet af dagligvarebutikker fra 1992 til 1998 er steget lidt i kommunen som helhed. Som det fremgår af tabel 3 har dagligvarebutikkerne i Skjern Kommune et samlet bruttoetageareal på ca. 12.100 m 2. Ca. 77 % af dette etageareal ligger i Skjern, mens størstedelen af de resterende 23 % ligger i kommunens fire landsbycentre. I 1998 er der dagligvarebutikker i alle de udlagte landsbycentre samt i landsbyerne Bølling, Finderup og Hanning. Bortset fra Hanning findes der kolonialbutikker i alle de nævnte landsbyer. Udvalgsvarebutikker Udviklingen i antallet af udvalgsvarebutikker ligner i hovedtrækkene udviklingen i antallet af dagligvarebutikker - tilbagegang fra 1970 til 1992 er afløst af fremgang fra 1992 til 1998. For udvalgsvarebutikkernes vedkommende har hele fremgangen fundet sted i Skjern, hvorimod antallet af udvalgsvarebutikker i landsbycentrene er uændret fra 1992 til 1998. I 1998 har udvalgsvarebutikkerne et samlet

Privat service Forudsætninger Tabel 2:Udviklingen i antallet af butikker i Skjern Kommune. Dagligvarer Udvalgsvarer Tjenesteydelser 1970 1992 1998 1970 1992 1998 1970 1992 1998 Skjern 52 15 17 75 53 65 83 64 75 Landsbycentrene Astrup 3 1 1 2 1 1 4 2 4 Borris 8 5 3 13 6 6 10 7 7 Rk. Mølle 3 1 1 1 1 1 2 1 1 Stauning 4 1 1 0 0 0 1 1 1 Landsbyerne Bølling 4 1 1 2 0 0 1 1 0 Dejbjerg 3 0 0 1 0 0 1 1 1 Faster 1 0 0 0 0 0 0 0 0 Finderup 2 1 1 0 0 0 1 1 2 Hanning 1 0 1 1 0 0 0 1 3 Det åbne land 1 0 0 I alt 81 25 27 95 61 73 103 79 94 NB: Opgørelsen skal tages med forbehold for evt. forskelle i definitioner og opgørelsesmetoder. bruttoetageareal ca. 36.600 m 2, heraf ligger ca. 92 % i Skjern, mens de resterende ca. 8 % ligger i landsbycentrene. Tjenesteydelser Antallet af liberale erhverv faldt lidt fra 1970 til 1992. Men fra 1992 til 1998 er ca. halvdelen af denne tilbagegang "genvundet". Der har de senere år været en klar fremgang i Skjern, men der har også været en vis fremgang i enkelt af kommunens landsbycentre og øvrige landsbyer. Rummelighed i centerområdet i Skjern I centerområdet i Skjern er der indenfor centerplanens byggefelter plads til etablering af i alt ca 47.800 etage-m 2 i stueetagerne, heraf er der plads til ca. 31.000 m 2 indenfor det primære centerområde, hvor stueetagerne i facadebebyggelsen er forbeholdt til butikker og service, og ca. 16.800 m 2 indenfor det sekundære centerområde, hvor der også må være boliger i stueetagerne. Til sammenligning optager dagligvare- og udvalgsvarebutikkerne i dag i alt ca. 19.500 etage-m 2 i centerområdet. Det skal imidlertid bemærkes, at disse tal ikke direkte siger noget om, hvad restkapaciteten er for udvidelse af detailhandlen i centerområdet. Det skyldes, at der udover detailhandelsbutikkerne også findes en række liberale erhverv og offentlig servicefunktioner i centerområdet, samt at der også er mulighed for, at anvende etagearealer over og under stueetagen til detailhandel, liberale erhverv og offentlig service eller funktioner i tilknytning hertil. I forbindelse med kommuneplanrevisionen er der primo 1998 foretaget en opgørelse af, hvad der - i forhold til de i centerplanen udlagte byggefelter - findes af arealer i stueetagerne i centerområdet, som ikke er optaget af detailhandel, liberale erhverv eller offentlig service, og som derfor i forhold de planlægningsmæssige bestemmelser må siges at være ledige til brug for udbygning af handel og ser- Tabel 3: Detailhandel i Skjern Kommune Status ultimo 1998 Rammer for fremtiden By Dagligvarer i alt i m 2 Udvalgsvarer i alt i m 2 Detailhandel i alt i m 2 Største butik, dagligvarer i Største butik, udvalgsvarer Ramme for ny- og Max. størrelse dagligvarebutikker Max. størrelse udvalgs- m 2 i m 2 ca. ombygning ca. varebutikker ca. m 2 m 2 m 2 SKJERN Skjern, centeromr. 8.987 10.555 19.542 3.564 788 15.000 3.000 1.000 Skjern, øvrige omr. 307 23.040 23.347 243 5.930 LANDSBYCENTRENE Astrup 255 47 302 255 47 1.500 1.500 500 Borris 803 2.670 3.473 453 851 1.500 1.500 500 Rækker Mølle 102 331 433 102 331 1.500 1.500 500 Stauning 953 0 953 953 0 1.500 1.500 500 LANDSBYERNE Bølling 194 0 194 194 0 1.000 1.000 500 Dejbjerg 0 0 0 0 0 1.000 1.000 500 Faster 0 0 0 0 0 1.000 1.000 500 Finderup 365 0 365 365 0 1.000 1.000 500 Hanning 20 0 20 20 0 1.000 1.000 500 Det åbne land 140 0 140 140 0 SOMMMERHUSOMR. Stauning Vesterstrand 0 0 0 0 0 500 200 200 I alt 12.126 36.643 48.769 26.500 NB: Planlovens detailhandelsbestemmelser skal administreres ud fra butikkernes samlede areal. Derfor er det bruttoetagearealerne - salgsareal, lager, kontor mv. - der er registreret og fastsat i tabellen.

Forudsætninger vice. De i denne forstand ledige arealer omfatter således boligarealer, uudnyttede byggemuligheder samt enkelte tomme butikker. På kortskitse 4 er det vist ca., hvor i centerområdet de ledige arealer i stueetagen findes. I det primære centerområde er der ledige arealer på i alt ca. 2.400 m 2. I det sekundære centerområde er der ledige arealer på i alt ca. 11.100 m 2. Hertil kommer, at der som nævnt findes betragtelige arealer på første og anden sal og i kældre, som kan anvendes til eller i forbindelse med detailhandel, liberale erhverv eller service. Kortskitse 4. Rummelighed i stueetagen, medio 1998. Privat service Overordnet planlægning I Regionplan 1997 er der blandt andet fastsat følgende bestemmelser vedrørende detailhandel: - Indtil regionplanen er revideret efter planlovens detailhandelsbestemmelser, kan der kun planlægges for detailhandelsbutikker inden for de rammer, der er fastsat i lovens overgangsbestemmelser - det vil blandt andet sige, at - der kan kun planlægges for butikker med et bruttoetageareal for de enkelte butikker på indtil 3000 m 2 for dagligvarebutikker og 1.000 m 2 for udvalgsvarebutikker, - der kan (med enkelte undtagelser, red.) kun kommune- eller lokalplanlægges for butikker i områder inden for et lokal-, bydels- eller bykernecenter, der er udlagt til centerformål i en kommuneplan, der er vedtaget endeligt inden 22. maj 1997. I følge planlovens detailhandelsbestemmelser skal regionplanerne senest fra regionplanrevision 2001 indeholde nærmere retningslinier for detailhandlen, herunder skal amterne i regionplanerne bl.a. afgrænse byernes centerområder, fastsætte maximale bruttoetagearealer for nybyggeri samt maximale butiksstørrelser. Afgrænsningen af centerområderne, hvor detailhandlen fremover skal koncentreres, forventes at finde sted i samarbejde mellem amt og kommune med udgangspunkt i de afgrænsninger, der allerede findes i kommuneplanlægningen. Ringkjøbing Amt har besluttet at udarbejde et regionplantillæg for detailhandlen inden næste almindelige revision af regionplanen. Planredegørelse Udviklingstendenser Den hidtidige udvikling i detailhandlen har været hård ved de fleste mindre og mellemstore byer. Flere forhold tyder imidlertid på, at der de kommende år vil være grundlag for i et vist omfang at fortsætte de senere års positiv udvikling i detailhanden specielt i Skjern. I den forbindelse kan der blandt andet peges på, - at de nye detailhandelsbestemmelser skal fremme detailhandlen i de mindre og mellemstore byer, og - at en fortsat positive erhvervsmæssige og økonomiske udvikling antageligt skaber grobund for en vækst i detailhandelsforbruget. Udbygningsbehov Byrådet vurderer, at der bør åbnes mulighed for en vækst i bruttoetagearealet til detailhandel som vist i tabel 3. Byrådet har lagt vægt på, at fastsætte rammerne så rummelige, at de ikke kommer til at forhindre detailhandlens videre udvikling i Skjern eller i nogen af kommunens landsbyer. Dette er i overensstemmelse med intentionerne i planloven om blandt andet at styrke detailhandlen i de mindre byer. Derudover har byrådet fastsat rammerne med udgangspunkt i, at der ser ud til i de kommende år at være grundlag for en fortsat positiv udvikling af detailhandlen i såvel Skjern som landsbyerne. Rammerne er i øvrigt fastsat, så der er vide muligheder for at imødekomme forskellige ønsker om butikstyper og placeringer inden for centerområderne. Således er rammen for udbygning af cen-

Privat service Forudsætninger terområdet i Skjern fastsat for centerområdet under ét. Derved sikres, at afklaringen af hvor udbygningen skal placeres, kan finde sted løbende under hensyntagen til butikkernes placeringsønsker. Restrummelighed i centerområdet i Skjern I øjeblikket synes der ikke umiddelbart at være behov for en udvidelse af centerområdet, da der findes mange m 2 i stueetagerne, som endnu ikke er optaget af detailhandel, liberale erhverv eller offentlig service. Umiddelbart ser der ud til at være tilstrækkeligt med ubesatte arealer til at dække detailhandlens udbygningsbehov de kommende år. Det er imidlertid vanskeligt at afgøre, hvor stor en del af de ubesatte arealer, der reelt kan erhverves til butiksformål. Byrådet vil derfor løbende følge udviklingen, for på den ene side at sikre at centerområdet ikke får større udbredelse end at det fortsat fremstår som et koncentreret og attraktivt by- og handelsmiljø, og for på den anden side at sikre at området har en sådan udstrækning, at der til enhver tid kan tilvejebringes plads til de ønskede butiksudvidelser og -etableringer. I forbindelse med at Ringkjøbing Amt udarbejder regionplantillæg for detailhandlen vil det i samarbejde med amtet blive overvejet nærmere, om der er behov for udvidelse af centerområdet. Med detailhandelsbestemmelserne søger Skjern Kommune at fremme en detailhandelsstruktur, hvor daglige fornødenheder kan erhverves indenfor relativ kort afstand - f.eks. i nærmeste landsby, eller landsbycenter, og hvor egnscenteret Skjern kan dække behovet i den sydvestlige del af amtet for de fleste udvalgsvarer. Herved fremmes en detailhandelsstruktur, som understøtter såvel kommunens som amtets centerstruktur, og som samtidig er med til at begrænse transporten i forbindelse med indkøb. Revision af bestemmelserne Kommuneplanens detailhandelsbestemmelser forventes revideret indenfor de nærmeste år, når Ringkjøbing Amt har udarbejdet detaljerede regionplanretningslinier for detailhandlen. Omsætning På baggrund af oplysninger fra "Supermarkedshåndbogen, 1998" og "Kioskhåndbogen, 1998" skønnes kolonialbutikkerne i Skjern Kommune i 1997 at have haft en samlet omsætning på mellem 161 og 216 mio. kr. inkl. moms. I følge "Supermarkedshåndbogen" var den samlede omsætning på landsplan indenfor kolonialsektoren i 1998 på 86 mia. Det svarer til et gennemsnitligt forbrug pr. indbygger på 16.250 kr. Hvis folk i Skjern området havde et årligt forbrug af kolonialvarer som landsgennemsnittet, så svarer omsætningen i kolonialbutikkerne i Skjern Kommune til mellem ca. 10.000 og 13.000 personers årsforbrug af kolonialvarer. Overslaget tyder derfor på, at lokalkøbsandelen (forbrug/omsætning i %) for den samlede kolonialhandlen i Skjern Kommune ligger et sted omkring 100 % - antageligt lidt over 100 da det antages, at kolonialvareforbruget her i området er lidt lavere end landsgennemsnittet. Det skal imidlertid understreges, at denne vurdering er behæftet med væsentlig usikkerhed. Tilgængelighed

Uddannelse Hovedstruktur Mål Skolerne skal gennem et åbent og dynamisk samspil mellem elever, lærere og lokalsamfundet styrke den enkelte elevs faglige og personlige udvikling. Samtidig skal undervisningstilbudene placeres og udformes, så de er med til at styrke kommunens centerstruktur samt fremme den videre udvikling af kommunen og egnen. Strategi Byrådet vil fremme målsætningen ved at gøre en særlig indsats for at: - Bidrage til, at skolerne i Skjern Kommune har et meget tæt og aktivt forhold til lokalområdet. - Samarbejde med blandt andet erhvervslivet, Ringkøbing Amt og omkringliggende kommuner om - under hensyntagen til virksomhedernes behov og den enkeltes ønsker - at højne uddannelsesniveauet og forbedre uddannelses- og efteruddannelsesmulighederne i regionen. - Fremme samarbejdet mellem områdets virksomheder og uddannelsesinstitutioner blandt andet om oprettelse af projektværksteder i virksomhederne. Herudover vil byrådet for folkeskolerne gøre en særlig indsats for at: - Indbyde elever, forældre og lærere til at deltage aktivt i dialogen om den enkelte skole. - Medvirke til, at forældrene inddrages aktivt i skolens virke. - Medvirke til, at styrke samarbejdet mellem elever og lærere om undervisningens tilrettelæggelse. - Sikre, at skolerne kendetegnes ved at være dynamiske og åbne overfor nye initiativer. - Sikre, at skolen varetager sin vigtigste opgave - at formidle kundskaber - under hensyn til den enkelte elevs muligheder og på en sådan måde, at alle elever opnår succeser i forbindelse med deres skolegang. - Sikre at eleverne lærere at værdsætte: Tryghed, udfordring, frihed, kundskaber, ligeværdighed, ansvarlighed, tolerance og helhed. - Sikre skolerne en timetildeling, der lever op til folkeskolelovens krav om kvalitet i undervisningen. - Medvirke til, at styrke skolernes mulighed for at opfylde folkeskolelovens krav om tværfaglighed i undervisningen. - Sikre, at natur- og miljøhensyn gradvis indgår med stigende vægt ved etablering og drift af skolerne, og at børnene gennem skoleårene får mulighed for at opnå forståelse for naturen og miljøet. - Sikre grundlaget for den fornødne videreuddannelse af skolernes personale. - Medvirke til, at styrke- og synliggøre samarbejdet mellem skolerne. - Sikre fornuftige lokalemæssige rammer til etablering af skolefritidsordninger. Særlige handlingsområder Opprioritere undervisningsområdet, så kommunen lever op til Regeringens 8-pkt's program: - Kvalitet og udvikling - forventninger og resultater. - Udfordringer for den enkelte elev. - Kundskaber og færdigheder. - Undervisningsmidler og skolebygninger. - En god skolestart. - Forældre og skole. - Ledelse - udfordring og ansvar. - Målrettet anvendelse af ressourcerne. Gennemførelse af udbygningsplan for folkeskolerne herunder renovering af Kirkeskolen. Udbygning af EDB i folkeskolen. Særlige arealreservationer m.v. Den på kortskitsen viste struktur med folkeskoler i Skjern, Faster, Borris, Stauning og Rækker Mølle fastholdes. Der udlægges ikke nye områder, som specielt tænkes anvendt til udbygning m.v. indenfor skoleområdet. Kortskitse 1: Placering af folkeskolerne i Skjern Kommune 48

Forudsætninger Uddannelse Status Folkeskoler i Skjern Kommune Skjern Kommune er opdelt i 6 skoledistrikter, idet der er flydende skoledistrikter mellem Amagerskolen og Kirkeskolen i Skjern. 1. januar 1998 var der i alt ca. 1455 elever på de 7 folkeskoler i Skjern Kommune. Skolernes klassetrin og elevtal fremgår af tabel 1. Privat- og efterskoler Ud over folkeskolerne findes der i Skjern Kommune følgende skoler, som retter sig imod børn og unge i folkeskolealderen: - Skjern Kristne Friskole, 0. - 9. klasse. - Dejbjerglund Efterskole, 9. - 10. klasse. - Den Danske Husflidsefterskole, 9. - 10. klasse. - Sædding Efterskole, 8. - 10. klasse. Elevtal Fra 1970 til 1997 har elevtallet i kommunens folkeskoler udviklet sig som vist i tabel 2. Til sammenligning er antallet af elever i Skjern Kristne Friskole og kommunens samlede befolkningstal også angivet i tabellen. Fra 1970 til 1997 er antallet af elever i folkeskolerne således faldet med ca. 30 %, selv om det samlede befolkningstal er steget gennem perioden. Nedgangen skyldes dels det faldende børnetal dels oprettelsen af friskolen. Skjern kommunale ungdomsskole og ungdomsklub Ungdomsskolen tilbyder undervisning i fritiden for unge fra 7. klasse til 18 år. Derudover er skolen ansvarlig for den frie ungdomsuddannelse. I Ungdomsskolens regie drives Ungdomshuset på Byskolen i Skjern. Ungdomshuset består af Juniorklubben for eleverne fra 4.- 7. klasse og Ungdomsklubben for unge fra 7. klasse til 18 år. Tabel 1:Folkeskoler i Skjern Kommune pr. 1. jan. 98 Klasser Antal elever Amagerskolen 0.-10. 400 Kirkeskolen 0. - 9. 445 Borris Skole 0. - 7. 139 Faster Skole 0. - 7. 113 Rækker Mølle Skole 0. - 7 205 Stauning Centralskole 0. - 7. 136 Bækgårdsskolen 0. - 10. op til 17 I alt - ca. 1455 Tabel 2:Befolknings- og elevudviklingen indtil 1997: 1970 1975 1980 1985 1990 1995 1997 Elevtal folkeskolen 2.117 2.206 1.988 1.727 1.597 1.440 1.455 Friskolen 108 140 135 103 124 Befolkningstal 12.142 12.314 12.544 12.497 12.548 12.641 12.844 Ungdomsuddannelser m.m. Borris Landbrugsskole Borris Landbrugsskole er en kostskole med plads til 72 elever. Skolen tilbyder landmandsuddannelsens modul 1A og 1B samt modul 2. Desuden tilbydes modul 1 afkortet for studenter. Skolen tilbyder også forskellige efteruddannelseskurser for landmænd. Vestjydsk Handelsskole og Handelsgymnasium Skolen tilbyder: Handelsskolernes grunduddannelse (HG) 1-årig og 2-årig, voksen HG for elever over 20 år, højere handelseksamen - HHX, 3 årig HH samt 1 årig HH for studenter. Derudover tilbydes som aftenundervisning: Statskontrollerede merkonomkurser, HD studiet (hvert andet år), diverse efteruddannelser (HE-kurser) samt skræddersyede kurser. Skolen har 300 elever, hvortil kommer eleverne på aftenundervisningen. Skjern Tekniske skole Skolen tilbyder blandt andet: - Erhvervsuddannelser (EUD), som er uddannelser inden for auto, lastvogn, traktor- og landbrugsmaskiner, smedeuddannelser inden for klein-, plade og grovsmed. - 2. skoleperiode for ovenstående samt levnedsmiddel, maskinarbejder, elektriker og svagstrøm. - TI (teknisk introduktion) jern/metal, el, bygge/anlæg, levnedsmiddel og servicefag. - Højere teknisk eksamen - HTX. - Statskontrollerede teknonomkurser. - Efteruddannelseskurser inden for smede- og svejseteknik samt auto- og lastvognsteknik. - Diverse efteruddannelseskurser samt skræddersyede kurser, pc-kørekort og pc-brugeruddannelse. Til skolen hører et skolehjem inkl. kollegium med plads til 100 elever. VUC Voksenuddannelsescentret for Egvad, Skjern, Videbæk og Åskov kommuner tilbyder prøveforberedende enkeltfagsundervisning for voksne. Man kan blandt andet forberede sig til Almen Voksenuddannelse (AVU) og Højere Forberedelseseksamen HF. Skjern Produktionsskole: Skolen har til formål at optræne unge arbejdsløse mellem 16 og 25 år til beskæftigelse eller til at gennemgå kompetencegivende uddannelser. Skolens leder er ansvarlig for kommunens tilbud om EGU (Er- 49

Uddannelse Forudsætninger hvervsuddannelse). Skolen er normeret til 25 årselever. Skjern Å Skolen Skjern Å Skolen er en amtskommunal specialskole i folkeskoleregi for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Skolen har elever fra 1. - 11. årgang. Gymnasium Vestjysk Gymnasium i Tarm (VGT) tilbyder gymnasie- og HF-uddannelse. Fra skoleåret 97/98 har VGT 5 spor i Gymnasiet og 2 på HF Udviklingstendenser På grundlag af kommunens befolkningsprognose forventes elevtallet i kommunens folkeskoler at udvikle sig som det fremgår af tabel 3. Skolernes elevtal ventes at stige gennem hele perioden - markant frem til 2004/05, herefter lidt mindre frem til 2009/10. I alt forventes det samlede elevtal at stige mellem 25 og 30% frem til 2009/10. I tabellen er det også vist, hvordan skolernes elevtal forventes at udvikle sig, ud fra det antal førskolebørn der i dag findes i kommunen. Som det fremgår, så forudsætter befolkningsprognosens forudsigelser om vækst i antallet af skolebørn, at der i de kommende år bliver en nettotilflytning at børn i denne aldersgruppe. Det stigende elevtal i folkeskolerne må forventes at give en stigning i undervisningsudgifterne, men også lokalemæssigt kan der opstå et øget behov. Folkeskoleloven Den nye folkeskolelov indebærer, at undervisningen nu skal tilrettelægges væsentligt anderledes end tidligere. Dermed stilles der en række nye krav til skolernes indretning. Blandt andet på grund af den nye folkeskolelov og forventningerne om en markant vækst i antallet af elever i folkeskolerne er der behov for at få undersøgt, hvordan kommunens skoler kan om- og udbygges, så de kan leve op til fremtidige krav. Derfor er det besluttet, at der skal gennemføres en udbygningsplan for folkeskolerne. Hidtidig kommunal planlægning I 1991 besluttede kulturudvalget, at der skulle iværksættes en målsætningsdebat om skoleområdet. Derfor blev der nedsat en styregruppe, som blandt andet stod for afholdelse af to konferencer. Forløbet resulterede i, at der oktober 1993 blev formuleret en ny målsætning for folkeskolen i Skjern Kommune. I forbindelse med udarbejdelse af et renoveringsprojekt for Kirkeskolen i Skjern besluttede kulturudvalget, at skolestrukturen i Skjern skulle vurderes. Fire forslag til fremtidig skolestruktur blev fremlagt til offentlig debat. På baggrund af debatten besluttede byrådet december 1997, at Amagerskolen fra august 1999 skal omfatte 0.-10. klasse inkl. overbygningseleverne fra Rækker Mølle og Stauning, og at Kirkeskolen fremover skal omfatte 0.-9. klasse inkl. overbygningseleverne fra Borris og Faster. Samtidig besluttede byrådet, at der skal udarbejdet et skitseprojekt for ombygning af Kirkeskolen. Overordnet planlægning Af "regionplan 1997" fremgår det blandt andet, at der i kommuneplanlægningen skal tages stilling til behovet for udlæg af offentlige områder omkring eksisterende handelsskoler, tekniske skoler, sociale institutioner m.v. I redegørelsen til regionplanen fremgår det blandt andet, at: - Amtsrådet vil søge at opretholde de amtskommunale institutioner, - Det er (vedr. de almen ungdoms- og voksenuddannelser, gymnasier, HF og almen voksenuddannelse) amtsrådets mål at bevare den decentrale struktur, der bygger på princippet om, at uddannelserne skal være tilgængelige så tæt på borgerne som muligt. Det er herunder amtsrådets målsætning, at jo mere grundlæggende uddannelse der er tale om, jo mere decentralt skal de udbydes, idet geografisk afstand i sig selv kan udgøre en barriere for uddannelse, - Staten opfordres til at handelsskoler opretholdes, og at der på hver af disse tilbydes grundlæggende og videregående handels- og kontoruddannelser, at de tekniske skoler opretholdes, og at der på hver af disse tilbydes grundlæggende og videregående tekniske uddannelser indenfor 2-3 hovederhvervsområder, heraf et af de områder, der traditionelt tiltrækker piger, Tabel 3:Forventninger til elevtallet i 0. - 10. klasse i kommunens folkeskoler 98/99 99/00 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07 07/08 08/09 09/10 I følge befolkningsprognosen 1512 1547 1613 1674 1726 1775 1831 1866 1901 1928 1926 1925 Ud fra de nu bosiddende 1481 1544 1580 1618 1626 1651 - - - - - - 50

Forudsætninger Uddannelse at AMU-centrene opretholdes, og lokale afdelinger oprettes i de egnscentre, som ingen skoler har. Planredegørelse Kommuneplanens afsnit om "Mål", "Strategi" og "Særlige handlingsområder" er en let omskrevet udgave af målsætningen fra 1993. Omskrivningen er fundet nødvendig blandt andet for at få kommuneplanen til at fremstå ensartet. Der er bred enighed i byrådet om at fastholde den nuværende skolestruktur. Samtidig opfordrer byrådet de enkelte skoler til, i et tæt samarbejde medlem skolebestyrelse, elever, forældre og lærere og med afsæt i byrådets overordnede mål for folkeskolen, at videreudvikle og profilere skolens bud på fremtidens skole. 51

Børnepasning Hovedstruktur Mål Byrådet vil i størst muligt omfang efterkomme forældrenes behov for børnepasning ved at tilvejebringe et bredt udbud af pasningstilbud med alsidige udfoldelsesmuligheder og optimal stimulation for det enkelte barns motoriske og sproglige udvikling. Forældre med pasningsgaranti er sikret en pasning, der er passende i forhold til barnets alder og funktionsniveau. Strategi Byrådet vil fremme målsætningen ved for alle pasningsformer at gøre en særlig indsats for at: - Skabe et trygt og udviklende miljø for det enkelte barn som et supplement til hjemmet. - Sikre, at pasningstilbudenes rammer giver børnene mulighed for selvstændig udfoldelse og individuel udvikling. - Sikre, at børnene igennem leg og virke får mulighed for at udvikle fantasi, kreativitet og forståelse for naturen, miljøet og det samfund, som de er en del af. - Fremme et tillidsfuldt samarbejde mellem forældre og personale blandt andet via et højt informationsniveau fra forvaltningen, dagplejen og institutionerne til forældrene. - Sikre gode arbejdsforhold for de ansatte, og at der konstant arbejdes med en fortsat faglig udvikling af personalet. - Fremme, at natur- og miljøhensyn gradvis kommer til at indgå med stigende vægt ved etablering og drift af pasningstilbudene. Herudover vil byrådet i forhold til dagplejen gøre en særlig indsats for at: - Sikre, at dagplejen formidler en pleje afpasset efter barnets behov. - Sikre, at dagplejehjemmets fysiske rammer giver mulighed for udfoldelse både ude og inde. - Sikre, at der så vidt muligt tilbydes pasning af mindst to børn på samme alderstrin. - Sikre, at barnet gennem samvær med andre dagplejere og legestuegrupper lærer den fast gæstepleje at kende og får social kontakt til en større gruppe. Herudover vil byrådet i forhold til børnehaverne gøre en særlig indsats for at: - Sikre at institutionernes udformning og tilbud giver det enkelte barn mulighed for personlige udvikling. - Fremme, at der gennem tværfagligt samarbejde skabes optimale muligheder inden for de givne rammer. Herudover vil byrådet i forhold til fritidsordningerne for børnehaveklasse-3.klasse gøre en særlig indsats for at: - Aktiviteterne i pasningsordningerne tager sigt på at støtte og motivere børnene til at tage ansvar for deres egen fritid. - Aktiviteterne er tilrettelagt således, at det enkelte barn kan skabe sig/være medskaber af udfordringer, der relaterer til dets interesser, evner og behov. Særlige handlingsområder Udbygning af samarbejdet mellem pasningsordningerne og skolerne som led i en forbedret indskoling. Forøgelse af antallet af pasningspladser så børnepasningsgarantien kan fastholdes. Udbygning af pasningsordningernes åbningstider og pasningsmoduler efter forældrenes behov. Udbygning af alternative pasningsordninger. Udbygning af de samlede tilbud for børn med særlige behov for en støttende indsats, herunder opprioritering af den forebyggende indsats for at undgå anbringelse af børn og unge uden for eget hjem. Revurdering af børnepasningspolitikken gennem brugerundersøgelse. Særlige arealreservationer m.v. Der udlægges ikke nye arealer til udbygning af børnepasningsområdet. Den videre udbygning vil kunne finde sted indenfor allerede udlagte arealer ved en udvidelse af eksisterende bygningsenheder f.eks. Sct. Georg Gårdens børnehave og Skovbørnehaven i Skjern Birk. Herudover vil der være mulighed for etablering af alternative pasningsordninger med f.eks. udegrupper. 52

Forudsætninger Børnepasning Status I kommunens børnepasning indgår forskellige ordninger for de enkelte aldersgrupper. Dagplejebørn Aldersgruppe 0-2 årige er som hovedreglen i dagpleje. Dagplejen er normeret til 320 børn med 80 dagplejere fordelt over hele kommunen. Børnehavebørn Børnene i aldersgruppen 3-6 årig er som hovedreglen i børnehave eller integreret institution. Der er 348 børnehavepladser i Skjern Kommune og 145 pladser i de integrerede institutioner. Pladserne er fordelt på følgende institutioner: Tabel 1: Børnehavepladser i Skjern Kommune, primo 1998 Normering Røde Kors Børnehave, Skjern by 40 børn Sct. Georgs Gården Børnehave, Skjern by 40 børn Unge Hjems Børnehave, Skjern by 60 børn Skjern Fritidscenters Børnehaveafdeling 55 børn Skjern Fritidshjems Skovbørnehave 35 børn Midtbyens Børnehave, Skjern by 43 børn Borris Børnehave, Borris 60 børn Rækker Mølle Børnehave, Rækker Mølle 70 børn Faster Integrerede Institution, Astrup 45 børn Stauning Integrerede Institution, Stauning 45 børn I alt 493 børn Børnehaveklasse til og med 3. klasse Efter skoletid er de fleste børn i denne aldersgruppe i fritidshjem/fritidscenter, skolefritidsordning eller integreret institution. I Skjern Kommune er der primo 1998 176 pladser i fritidshjem/fritidscenter, 195 i skolefritidsordninger og 75 pladser i de integrerede institutioner. Pladserne er fordelt på følgende institutioner: Tabel 2: Pladser i fritidsordninger i Skjern Kommune, primo 1998 Normering Skjern Fritidscenter 110 børn Skjern Fritidshjem 66 børn Faster Integrerede Institution, Astrup 35 børn Stauning Integrerede Institution, Stauning 40 børn SKOLEFRITIDSORDNINGER: Amagerskolen, Skjern by 45 børn Kirkeskolen, Skjern by 40 børn Borris Skole 50 børn Rækker Mølle Skole 60 børn I alt 446 børn Udbygning på børnepasningsområdet Antallet af børn i kommunens pasningsordninger er steget kraftigt de senere år. 1. januar 1994 var der 977 børn i de forskellige pasningsordninger. Den 31. december 1997 var antallet af børn steget til 1.282. For at imødekomme det stigende pasningsbehov er der de senere år gennemført følgende udbygninger indenfor børnepasningsområdet: 1994 Udvidelse af Skjern Fritidshjem med en skovbørnehaveafdeling. 1995 Udvidelse af skolefritidsordningen i Rækker Mølle. 1995 Udvidelse af børnehaven i Rækker Mølle. 1996 Udvidelse af Borris Børnehave med en udeafdeling. 1997 Udvidelse af Skjern Fritidscenter med en udeafdeling. 1997 Udvidelse af skolefritidsordningen i Borris. 1997 Ny institutionsbygning i Stauning. 1997 Udvidelse af børnehaven i Rækker Mølle med en udeafdeling. 1997 Udarbejdet planer for en udvidelse af Sct. Georgs Gårdens Børnehave. 1999 Ny institutionsbygning i Faster. Udviklingstendenser Børnepasningen er meget påvirkelig af beskæftigelsessituationen og konjunkturerne i samfundet, og de orlovsordninger som forældrene tilbydes. I kommunens planlægning indgår, at der to gange om året udarbejdes en opgørelse over det faktiske antal børn, som er optaget i de enkelte pasningsordninger, og en prognose over behovet for pladser fem år frem. I forbindelse med kommuneplanrevisionen er der foretaget en vurdering af behovet for pasningstilbud indenfor kommuneplanens 12 årige planperiode. Af tabel 3 fremgår det, at antallet af børn i hele aldersgruppen 0-9 år forventes at forblive på det nuværende niveau gennem hele planperioden. Ligeledes forventes pasningsbehovet indenfor de enkelte aldersgrupper 0-2, 3-6 og 7-9 at forblive på ca. det nuværende niveau. Det skal imidlertid understreges, at forventningerne er behæftet med væsentlig usikkerhed. Lykkes det f.eks. i øget omfang at trække ny arbejdskraft og tilflyttere til området, vil børnetallet og dermed pasningsbehovet sandsynligvis blive større end beregnet. Ligeledes vil pasningsbehovet afhænge af, hvor stor en del af befolkningen der fremover ønsker at gøre brug af de forskellige pasningstilbud. Af tabel 4 fremgår den udvikling i antallet af fødsler mv., der ligger til grund for forudsigelserne vedrørende pasningsbehovene i tabel 3. Hidtidig kommunal planlægning I december 1995 besluttede kulturudvalget, at den eksisterende børnepasningspolitik skulle revurde- 53

Børnepasning Forudsætninger res. En arbejdsgruppe bestående af forældre, politikere og personale udarbejdede i 1996 et forslag til ny børnepasningspolitik, som blev vedtaget af byrådet december 1996. Planredegørelse kommuneplanens afsnit om børnepasning er udarbejdet på grundlag af børnepasningspolitikken fra 1996. Kommuneplanens afsnit om "mål", "strategi" og "særlige handlingsområder" er en let omarbejdet og forkortet udgave af børnepasningspolitikkens afsnit om mål og delmål for børnepasningen. For at få kommuneplanen til at fremstå ensartet er det fundet nødvendig med en sådan let omskrivning. I kommuneplanens afsnit om børnepasning lægges der op til at fortsætte det målrettede arbejde med børnepasningsområdet, der er et nøgleområde for såvel fastboende som tilflyttere. Byrådet vil løbende arbejde med at videreudvikle og tilpasse tilbudene til forældrenes behov. I den forbindelse skal børnepasningspolitikken også tages op til revurdering. Tabel 3: Status og udviklingstendenser for børnepasningen i Skjern Kommune Status pr. 01.01.1998 Forventet udvikling* Antal børn Antal normerede pladser Dækningsgrad Antal pasningsbørn Forventet børnetal i 2003 Forventet antal pasningsbørn i 2003** Forventet børnetal i 2006 Forventet antal pasningsbørn i 2006** Forventet børnetal i 2009 Forventet antal pasningsbørn i 2009** Dagplejen 517 320 61 313 548 332 515 312 488 295 Børnehaven 563 493 90 505 568 509 548 492 515 462 SFO/FH 704 446 63 444 698 440 746 470 737 465 Total 1784 1259-1262 1814 1281 1809 1274 1740 1222 * - Beregnet på grundlag af kommunens befolkningsprognose ** - Vurderingen er baseret på en forudsætning om at pasningsbehovet svarer til dækningsbehovet 1.1.98. Tabel 4:Forventet udvikling indenfor børnepasningen i Skjern Kommune indtil år 2009 Årstal 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Fødselsårgange 184 198 181 183 156 178 190 189 189 186 183 179 175 172 168 166 162 160 Heraf børn med forventet pasningsbehov 174 186 146 141 119 166 177 176 176 173 170 166 163 160 156 154 151 149 54

Ældre Hovedstruktur Mål Byrådet vil tilbyde den nødvendige hjælp, når den ældre ikke længere kan klare sig selv, og den pågældendes netværk ikke kan løfte opgaven. Den ældres oplevelse af de kommunale tilbud skal være præget af sikkerhed, tryghed og tilfredshed. Strategi Byrådet vil fremme målsætningen ved at gøre en særlig indsats for, at: - Tilbyde pleje og bistand der er effektiv og af høj kvalitet. - Sikre at kommunens servicetilbud tildeles hurtigt og effektivt, så brugerne ikke oplever unødvendig ventetid. - Tilvejebringe et tilstrækkeligt antal velfungerende pleje- * og ældreboliger, samt sikre at antallet af boliger løbende tilpasses behovet. - Fremme samarbejdet med ældrerådet og herigennem samarbejdet med brugerråd, beboerråd og ældreforeninger. - Fremme samarbejdet med de frivillige organisationer. - Medvirke til at tilvejebringe aktivitetstilbud for ældre blandt andet i samarbejde med de nedsatte lokalråd. - Sikre at personalet er veluddannet. - Øge informationen til de ældre om kommunens mål og tilbud. Informationen skal være klar og tydelig. Særlige handlingsområder Revurdering af ældrepolitikken. Bidrage til at den enkelte i stigende grad selv forbereder sin alderdom blandt andet ved at tage vare om sin bolig til alderdommen. Fremme etablering af bofællesskaber for ældre ( Olde-koller ). Etablering af et brugerstyret aktivitetscenter i nærheden af Enghaven i Skjern. Særlige arealreservationer m.v. Den nuværende struktur med ældrecentre i Skjern, Faster, Stauning, Hanning og Borris fastholdes. Der udlægges ikke nye områder, forbeholdt til ældreboliger m.v. * Alle plejehjemsboliger, boliger i ældrecentre samt boliger under centertag benævnes plejeboliger. 56

Forudsætninger Ældre Status Ældrecentre Skjern Kommune har 5 ældrecentre: "Enghaven" i Skjern, "Fjordglimt" i Stauning, "Tingager" i Hanning, "Ældrecentret De gamles Hjem" i Faster og "Åstedparken" i Borris. I begyndelsen af 1997 blev renoveringen af ældrecentrene afsluttet, så centrene nu har gode og tidssvarende 1 og 2 rums boliger. Ud over de kommunale ældrecentre findes der i Skjern Lutters Missionsforenings Plejehjem "Klokkebjerg" med 57 pladser. Skjern Kommune har visitationsret til 51 pladser. Ældreboliger Skjern Kommune råder i dag over 186 boliger til ældre, heraf ejes 102 boliger af kommunen. De resterende 84 boliger har kommunen anvisningsret til. Boligernes placering og fordeling på boligtyper fremgår af tabel 2. Hertil kommer Sognekommunernes Boligselskabs boliger, som fortrinsvis er udlejet til ældre og handicappede. Sognekommunernes boligselskab har i alt 44 boliger i Skjern Kommune. Boligerne er fordelt som følger: Hanning: 4, Stauning: 6, Dejbjerg: 4, Finderup: 6, Borris: 18 og Astrup:8. I øjeblikket er yderligere 34 ældreboliger under opførelse eller forberedelse i Skjern, heraf 20 boliger ved Strandbygård og 14 ved St. Nørgårdsparken. Hjemmeplejen Skjern Kommunes hjemmepleje omfatter blandt andet følgende tilbud til ældre: Hjemmehjælp, hjemmesygepleje, boligtilbud, genoptræning og vedligeholdelsestræning, aktivitetstilbud samt forebyggelse. Hjemmeplejens servicetilbud tilbydes i gensidig respekt for hinanden. Personlig pleje og praktisk bistand: Den personlige pleje og praktiske bistand til brugerne tilbydes efter hver enkelts behov sammenholdt med de gældende tildelingsregler og de afstukne økonomiske rammer. Den tildelte ydelse skal altid være målrettet. Aktivitetstilbudene: Aktivitetstilbudene gives på de enkelte ældrecentre efter en prioritering af brugernes ønsker og behov. Personalet inddrager brugerne samt de frivillige og vennekredse mest muligt i beslutningen om aktivitetstilbudene i områderne. Ældrerådet Den 1.1.97 blev det obligatorisk for kommunerne at etablere ældreråd. Det første ældreråd i Skjern Kommune blev valgt november 1996. Rådet består af 9 medlemmer. Formålet med ældrerådets arbejde er - at være rådgivende organ for byrådet vedrørende udførelsen og udviklingen af kommunens ældreog handicappolitik, - at rådgive ved beslutninger om anvendelse af ressourcerne inden for ældre- og handicapområdet, - at være med til at fremme brugerråds, beboerråds og ældreforeningers samarbejde med de kommunale myndigheder. Klagerådet Kommunen skulle senest 1.1.97 oprette et klageråd. Klagerådet består af 3 medlemmer fra ældrerådet, 2 fra kommunalbestyrelsen og 1 medlem udpeget af invalideorganisationerne i kommunen. Klagerådets opgave er, at følge hjemmehjælpsområdet og medvirke til at byrådets mål for hjemmehjælpen føres ud i praksis. Udviklingstendenser Som det fremgår af tabel 3, så ventes der i følge kommunens befolkningsprognose ikke de store ændringer i antallet af ældre i Skjern Kommune indenfor kommuneplanens 12 årige planlægningsperiode. Antallet af ældre over 80 år falder lidt, mens antallet af ældre mellem 67 og 79 år Tabel 2: Oversigt over boliger til ældre i Skjern Kommune pr. 1.1.98 Skjern Borris Rk. Mølle Stauning Bølling Faster Hanning I ALT KOMMUNALE BOLIGER Pensionistboliger 12 14 10 36 Beskyttede boliger 8 8 Ældreboliger 10 17 11 9 11 58 BOLIGER MED KOMMUNAL ANVISNINGSRET Lette kollektivboliger 9 6 4 19 Skjern Boligselskab 5 5 Lejerbo 28 28 Ældreboligforeninger 20 6 6 32 I ALT 92 23 14 17 10 15 15 186 stiger lidt. Den væsentligste ændring bliver antageligt, at antallet af ældre mellem 60 og 66 stiger med ca. 20 %. Med de nuværende tildelings- 57

Ældre Forudsætninger kriterier synes der således ikke på grundlag af prognosen at være behov for væsentlige udvidelser i antallet af pleje- og ældreboliger i de kommende år. Hidtidig kommunal planlægning I 1994-95 udarbejdede en arbejdsgruppe bestående af en repræsentant for ældrerådet, en praktiserende læge samt repræsentanter for byrådet, personalet og administrationen et forslag ældrepolitik for Skjern Kommune. Forslaget blev vedtaget af byrådet maj 1995. I følge ældrepolitikken skal det i 1998 undersøges, om der er tilfredshed med kommunens ydelser på ældreområdet, og om kommunen dermed når de opstillede mål for området. I 1994 blev der foretaget en undersøgelse af behovet for boliger indenfor ældreområdet i Skjern Kommune. På den baggrund blev der i 1996 vedtaget en 5-årig ældreboligplan for Skjern Kommune. I Ældreboligplanen blev det blandt andet konkluderet, at der ikke var behov for flere plejeboliger, at der ikke var behov for flere ældreboliger ud over, dem der var indregnet i budgetterne for 1996-99, og at der bør fastsættes principper for placering af eventuelt kommende ældreboliger. Ældreboligplanen skal revideres hvert 5. år. Planredegørelse Man vil sandsynligvis ikke kunne bygge sig ud af ventelisten for pleje- og ældreboliger, da en større dækningsgrad af boliger har tendens til at skabe større efterspørgsel. Baggrunden er, at mange i dag forventer, at deres boligbehov, når de bliver ældre, bliver tilgodeset via de kommunale ældreboliger. Det er derfor vigtigt at få startet en debat om, hvordan den enkelte borger selv kan tage vare om sin alderdom og dermed i god tid planlægge, hvordan den enkelte vil bo - f.eks. flytning fra 2-plans hus til mindre et plans hus med lille have. Denne planlægning af alderdommen bør starte allerede i 50-60 års alderen. Skjern Kommune forventer, at de kommende ældre vil være mere bevidste om deres boligsituation, og at en større del af de ældre selv klarer deres boligbehov. Nogle af fremtidens ældre vil nok vælge alternative boformer så som oldekoller, bofællesskaber m.v. Skjern kommune vil koncentrere sin indsats om den svageste gruppe af ældre. Det er i den forbindelse Tabel 3: Udviklingen i antallet af ældre i Skjern Kommune. Hidtidig udvikling Prognose Alder 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2009 60-66 859 877 869 857 890 889 866 976 1050 1066 67-79 1266 1214 1243 1271 1306 1323 1379 1362 1361 1351 80-582 614 607 603 574 570 556 560 562 585 I alt 2707 2705 2719 2731 2770 2782 2801 2898 2973 3002 vigtigt, at få lavet en målsætning for, hvem kommunens pleje- og ældreboliger skal være et tilbud til. Ud over det planlagte byggeri i budgetperioden, finder Skjern Kommune ikke umiddelbart, der er behov for yderligere byggeri af pleje- eller ældreboliger. Byrådet vil imidlertid løbende følge udviklingen og øge antallet af ældreboliger, hvis der viser sig at blive behov herfor. I så fald bør det nøje overvejes, hvor disse kan placeres f.eks. indenfor området afgrænset af Østergade, Fredensgade, Å- numvej og Bredgade i Skjern. Ud over de personer der opfylder kommunens tildelingskriterier, vil der være et antal personer, der ønsker ældreegnede boliger specielt i nærheden af Skjerns bymidte. Dette behov kan f.eks. forsøges tilgodeset ved at etablere ældreegnede almennyttige boliger, andelsboliger m.v. 58

Kultur Mål Skjern Kommune skal være et kraftcenter for kulturlivet i den sydlige del af Ringkjøbing Amt, og kulturlivet skal medvirke til at gøre Skjern Kommune til et attraktivt sted at leve og arbejde og dermed at flytte til. Strategi Byrådet vil fremme målsætningen ved at gøre en særlig indsats for at: - Sikre et bredt og alsidigt udbud af kulturaktiviteter i overensstemmelse med borgernes ønsker og behov og med rod i egnens historie og særpræg. - Fremme aktiv deltagelse og brugerindflydelse i kulturlivet. - Skabe kulturel selvværd og følelse af succes. - Skabe udviklingsmuligheder for nye kulturelle tiltag. - Medvirke til, at der kan skabes nye samarbejdsformer mellem forskellige foreninger og kulturelle institutioner. - Styrke landområdernes fortsatte udvikling ved udbud af kulturelle tiltag. - Sikre, at kulturelle aktiviteter og tilbud til børn og børnefamilier har høj prioritet. - Bevare de eksisterende kulturinstitutioner og fremme udvikling og udbygning af dem i takt med behovet. - Fremme etableringen af især nye, regionale kulturaktiviteter og -institutioner i kommunen. - Sikre adgangen til viden, oplevelser og udfoldelse for alle aldersgrupper og inden for et bredt spektrum af interesseområder. - Styrke samspillet mellem fritids- og kultursektor til gavn for borgere, erhvervsliv og turister. - Forbedre markedsføringen af kommunens og regionens kulturtilbud. Hovedstruktur Særlige handlingsområder Etablering af et uforpligtende værested/øvelokale for musikinteresserede. Forbedring af udstillingsmulighederne for den bildende kunst. Styrkelse af IT-indsatsen på folkebiblioteksområdet. Forbedring af de lokalemæssige muligheder for teater- og koncertvirksomhed i kommunen. Udbygning af den kunstneriske udsmykning i kommunen. Fortsætte traditionen med Skjern Operaen. I øvrigt henvises til handlingsområderne fastsat under "Fritid" og at videreudbygning af Skjern-Egvad Museum er nævnt som særligt handlingsområde under afsnittet "Turisme". Særlige arealreservationer m.v. I afsnittet "Fritid" er der under "Særlige arealreservationer" fastsat fællesbestemmelser for områderne "Kultur" og "Fritid". 60

Forudsætninger Kultur Status Kulturens værdi skal blandt andet findes i borgernes kreativitet, livskvalitet, identitetsdannelse og æstetiske sans. I Skjern Kommune er der en blomstrende, mangeartet og ofte uformel kulturel aktivitet. Kulturlivet er umiddelbart mindre synligt og på mange måder forskelligt fra kulturlivet i større byer, hvor kulturlivet ofte er præget af store kulturinstitutioner - musikhuse, museer, teatre, spillesteder osv. I Skjern Kommune bygger det omfattende og aktive kulturliv på: - En god folkelig opbakning bag aktiviteter, specielt i de mindre bysamfund. - En holdning om, at alle kan deltage uanset evne og muligheder. - Stor åbenhed overfor nye initiativer. - Tradition for samarbejde mellem frivillige og professionelle. - Tradition for, at erhvervs- og handelslivet sponsorerer og deltager i en del af de kulturelle aktiviteter. - Tilstedeværelse af en række foreninger med en kulturel interesse. Derudover findes der også i Skjern Kommune en række etablerede institutioner, der dækker en del af de kulturelle behov, f.eks. - Skjern Folkebibliotek med hovedbiblioteket i Skjern by og filialer i Borris, Faster, Rækker Mølle og Stauning. - Skjern-Egvad Museum (beskrevet under afsnittet "Turisme"). - Skjern Musikskole tilbyder undervisning i musik for børn og voksne. Ca. 850 elever modtager undervisning i musikskolen. - Skjern Billedskole fungerer med tilskud fra Skjern Kommune og tilbyder undervisning primært for børn. - Lokalhistoriske arkiver. I de fleste af landsbyerne er der oprettet lokalhistoriske arkiver. - Forsamlingshuse. Der er forsamlingshuse i: Finderup, Hanning, Sædding, Bølling, Faster, Astrup og Stauning. - Kirker. Der er 9 kirker i Skjern Kommune: Skjern Kirke, Bølling Kirke, Sædding Kirke, Borris Kirke, Dejbjerg Kirke, Hanning Kirke, Finderup Kirke, Faster Kirke og Stauning Kirke. - Missionshuse. I Skjern findes 3 missionshuse. Endvidere er der missionshuse i Hanning, Sædding, Borris, Bølling, Dejbjerg og Stauning. Udviklingstendenser Behovet for meningsfyldte og berigende kultur- og fritidsaktiviteter er stigende. Familiestrukturen har ændret sig. Opfyldelsen af behovet for kontakt og samvær samt fritidsaktiviteterne foregår i højere grad uden for hjemmet. På arbejdsmarkedet kræves i højere grad kreativitet, alsidighed og samarbejdsevne, og udviklingen i arbejdsfunktioner og -miljø medfører et stigende behov for kompenserende og afstressende aktiviteter. Private virksomheder vil antageligt i stigende omfang integrere kulturelle elementer i egne aktiviteter, og handelslivets stigende opmærksomhed omkring betydningen af et alsidigt og kvalitativt udbud af kulturaktiviteter kan bane vej for et frugtbart samarbejde mellem erhvervsliv, kommune, foreninger m.v. om kulturelle tilbud til fastboende, turister m.v. Kravene til ferieindholdet går i stigende grad i retning af kulturoplevelser og aktiviteter inden for sport, idræt, friluftsliv, pleje af interesseområder og tilegnelse af viden og inspiration. Grundlaget for det aktive landsbyliv og -fællesskab og dermed for landsbyernes overlevelse udgøres i stigende grad af lokale kultur- og fritidsaktiviteter. Hidtidig kommunal planlægning I 1992 besluttede det daværende Kulturudvalg at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde forslag til "Kulturpolitik for Skjern Kommune". Gruppens forslag blev sammenskrevet med kommuneplanens mål for kulturområdet og vedtaget af byrådet i 1994. Blandt de senere års mange initiativer og aktiviteter indenfor kulturområdet kan nævnes: - Ansættelse af en kultur- og fritidskonsulent i en prøveperiode på 1½ år. - Udbygning af Økomuseet. - Styrkelse af børnefamiliernes brug af folkebiblioteket. - Afholdelse af arrangementer for børn på folkebiblioteket. - Udbygning af EDB på folkebiblioteket. - Bredt dækkende og varieret tilbud/arrangementer på musikområdet. - Festivalen Sans og Samling. - Skjern Operaen. - Kulturplangruppens arbejde. - Skjern Festuge 61

Kultur Forudsætninger - Etableringen af Bundsbækruten med mulighed for bustur rundt i kommunen i juli måned. - Tilskud til Skjern Billedskole. Overordnet planlægning På amtsplan er der nedsat en inspirationsgruppe for kulturområdet bestående af repræsentanter fra amtets kommuner. Planredegørelse Områderne "Fritid" og "Kultur" er nært beslægtede. Alligevel har Skjern Kommune valgt at formulere selvstændig politikker på hver af områderne blandt andet for at synliggøre kulturpolitikken. Sidstnævnte gruppe foreslår, at der etableres en fælles markedsføring af områdets kulturelle tiltag og begivenheder. Byrådet tolker resultaterne af ovennævnte undersøgelser således, at der først og fremmest er behov for såvel lokalt som regionalt, at gøre mere reklame for de mange kulturelle aktiviteter i området. Alt i alt tyder undersøgelserne på, at en forbedret markedsføring af kommunens og regionens kulturtilbud samt eventuelt en vis udvidelse af tilbudene vil kunne være med til at fremme tilflytningen til området. Kommuneplanens mål, strategi for kulturområdet er en forkortet udgave af kommunens kulturpolitik. Forkortelsen har været nødvendig for at få kommuneplanen til at fremstå ensartet. Herudover er der tilføjet en ny bemærkning om at markedsføringen af kommunens og regionens kulturtilbud skal søges forbedret. I følge Skjern Kommunes tilfredshedsanalyse fra 1997 så finder mange tilflyttere til kommunen, at de kulturelle tilbud kan forbedres. I 1997/98 gennemførte "Erhvervsknudepunkt Ringkøbing Fjord" en undersøgelse af tiltrækning og fastholdelse af højtuddannede. I forbindelse med undersøgelsen er tre centrale gruppe blevet interviewet om deres motiver, bevæggrunde og vurderinger: - Sidsteårs-eleverne på egnens gymnasier/erhvervsskoler nævner som en af ulemperne ved at bo i Ringkøbing Fjord-området, at der er et underskud af større kultur-/musik-/og sportsarrangementer. - Sidsteårs-studerende på højere læreanstalter i Danmark nævner som en af barriererne for ikke at ville søge job i Vestjylland, at man frygter, at blive isoleret kulturelt i forhold til det kulturliv, man er vant til at tage for givet i uddannelsesbyerne. - Højtuddannede tilflyttere og pendlere nævner, at kulturelle oplevelser af mange før flytningen blev vurderet som en forventet ulempe. Efter at have boet i området nogen tid anerkender de fleste, at summen af kulturbegivenheder i amtet som helhed er væsentligt, og at man uproblematisk kan frekventere kulturlivet i både Århus og Trekantområdet inden for acceptable tidsgrænser. 62

Fritid Hovedstruktur Mål Skjern Kommune skal have et bredt og nuanceret udbud af fritidsaktiviteter til alle aldersgrupper og inden for en rimelig afstand fra bopælen, så der kan opnås et aktivt, kreativt, fordomsfrit og meningsfyldt foreningsliv til gavn og glæde for den enkelte og for fællesskabet i kommunen. Strategi Fritidsaktiviteterne er en meget væsentlig del af det kulturelle liv i kommunen - et vigtigt led i forebyggelse af sociale problemer, i fremme af udvikling og vækst for det lokale erhvervsliv og turismen samt i bestræbelserne på at styrke det lokale samfund, både i by og på land. I den nuværende situation har fritidstilbudene også stor betydning for fastholdelse og tiltrækning af den nødvendige arbejdskraft og dermed for den videre erhvervsmæssige og økonomiske udvikling af området. Byrådet vil fremme den overordnede målsætning ved at gøre en særlig indsats for at: - Sikre adgang til viden, oplevelser og udfoldelse for alle aldersgrupper og inden for et bredt spektrum af interesseområder. - Bevare de eksisterende fritidsinstitutioner og fremme udvikling og udbygning af dem i takt med behovet. - Fremme etablering af især nye, regionale fritidsaktiviteter og -institutioner i kommunen. - Samordne fritidspolitikken med turistpolitikken og at samordne tiltagene inden for de to områder. - Sikre fritidstilbud for lokalbefolkningen i alle centerbyer. - Søge de aktiviteter og institutioner, der kræver et større opland og ikke knytter sig til bestemte lokaliteter, samlet i Skjern by. - Fremme brugen af finansieringsformer som sponsorering, fondsmidler, indtægtsgivende virksomhed, brugerbidrag samt nye, blandede finansieringsformer. - Fremme borgernes aktive medvirken i udformningen af fritidspolitikken og udbygningsplaner. - Fremme samarbejdet mellem foreninger, institutioner, private og kommunen om gennemførelsen af fritidsprojekter. - Sikre, at lokalbefolkningen i videst muligt omfang har mulighed for transport til fritidstilbudene i kommunen. - Sikre et tilstrækkeligt antal lokaler og legepladser. - Fremme aktiviteter, som samler og styrker familien. - Sikre at børn- og unge opprioriteres ved fordeling af faciliteter. - Fremme mulighederne for en varieret rekreativ anvendelse af grønne områder og naturområder i og i tilknytning til byerne. Særlige handlingsområder Udbygning af uforpligtende væresteder til børn, unge og ældre, hvor det er tilladt at komme uden at være medlem af en forening. Styrkelse af træner/lederuddannelsen. I samarbejde med foreninger, kredse og den kommunale ungdomsskole at finde aktivitetstilbud til de foreningsløse. Styrkelse af fritidsfaciliteterne i lokalområderne. I øvrigt henvises der til de særlige handlinger vedrørende stier m.v., som er nævnt under afsnittene "Trafik" og "Turisme" samt, at det under afsnittet "Det åbne land" er fastsat, at der skal gøres en særlig indsats for at forbedre mulighederne for en rekreativ anvendelse af bl.a. kommunale skove. Særlige arealreservationer m.v. Da områderne "Fritid" og "Kultur" er nært beslægtede er nedenstående udformet som fællesbestemmelser for de to områder. Aktiviteter uden særlige beliggenhedskrav Fritids- og kulturinstitutioner og -tilbud ** til dækning af det lokale behov kan placeres i alle kommunens bysamfund - så vidt muligt i tilknytning til bykernen. Regionale institutioner og tilbud placeres som hovedregel i Skjern. Bebyggelse og anlæg til aktiviteter, der knytter sig særligt til det åbne land, herunder museumsaktiviteter, kan placeres i det åbne land, indenfor områder der i kommuneplanen er udlagt til formålet eller til aktivitetscenter *. I landsbyerne placeres fritids- og kulturfaciliteter og -tilbud så vidt muligt samlet. I landsbycentrene placeres de så vidt muligt i tilknytning til skolen. Der udlægges område til forskningsstation for ferskvandsmiljø, kulturhus, museum, udstillinger, arbejdende værksteder, m.v. ved Damsø syd for Skjern. Området udlægges som del af det udlagte aktivitetscenter*. ** Bibliotek, museum, kirker, forsamlingshuse, teater, spejderaktiviteter m.v. * Se kommuneplanens afsnit om "Turisme". 64

Hovedstruktur Fritid Der udlægges et område til økomuseum m.v. ved Bundsbæk Mølle og Bundsbæk Møllegård som del af udlagt aktivitetscenter*. Der udlægges område til samlingssted for lokale kulturaktiviteter m.v. ved Rækker Møllegård. Området udlægges ligeledes som del af udlagt aktivitetscenter*. Aktiviteter med særlige beliggenhedskrav Golfanlæg, rideskoler, skydebaner, motorsportsanlæg, sportsflyvepladser og lignende placeres med nedennævnte undtagelser i det åbne land i områder udlagt til formålet eller indenfor områder udlagt til aktivitetscenter*. Rideskoler kan også placeres i byområder inden for erhvervsområder eller aktivitetscentre udlagt i byernes periferi, hvor placeringen kan ske uden miljømæssige og trafikale gener. Skydebaner og motorsportsbaner kan kun placeres, hvor de kan overholde de i regionplanen fastsatte krav blandt andet vedrørende mindsteafstande til enkeltboliger og boligområder. 65

Fritid Forudsætninger Status Skjern Kommune er præget af et omfattende klubog foreningsliv, der bærer præg af korpsånd og utallige forskelligartede aktiviteter. De mangeartede aktiviteter og tilbud bliver til i kraft af offentlig støtte, frivillige ledere, bestyrelsesmedlemmer og andre, som nærmest skal betegnes som ildsjæle. Der er omkring 70 foreninger og 9 aftenskoler, der modtager kommunalt tilskud under Folkeoplysningsloven. Derudover er der mange andre foreninger, som driver foreningsvirksomhed uden tilskud fra kommunen. Medlemstallet i de tilskudsberettigede foreninger ligger på ca. 9.000, heraf er der 6.000 medlemmer under 25 år. Nogle af medlemmerne er medlem af flere foreninger. Til foreninger, der arbejder med fritidsvirksomhed for børn og unge, yder Skjern Kommune et tilskud. Ordningen omfatter følgende tilskud: - Medlemstilskud til medlemmer under 25 år. - Tilskud til lederuddannelse. - Tilskud til befordring af børn og unge under 18 år til idrætshaller, svømmehaller og mødelokaler. - Tilskud til lokaler og lejrpladser. - Tilskud til opkridtning. Derudover yder Skjern Kommune tilskud til aftenskoleundervisning, studiekredse og foredragsvirksomhed. Til nye aktiviteter og udvikling har Folkeoplysningsudvalget et beløb til rådighed, den såkaldte 5% pulje. Kortskitse 1: Udvalgte fritidsfaciliteter. Fritidsfaciliteter: Blandt de mange fritidsfaciliteter i Skjern Kommune kan det blandt andet nævnes, at der er - følgende idrætshaller: Amagerskolens minihal, Borris Hallen, Dejbjerglund Hallen, Husflidsefterskolens Hal, Rækker Mølle Hallen og Skjern Hallen - hal I og II, - idrætsanlæg ved skolerne i Faster, Rækker Mølle Stauning og i Skjern by, - stadionanlæg i Skjern by, - tennisbaner i Rækker Mølle og i Skjern, - golfbane i Dejbjerg, - ridecenter i Skjern, - friluftsbad ved Skjern Hallen, og - bowlingcenter ved Skjern Hallen. Placeringen af de nævnte faciliteter fremgår af kortskitse 1. Natur og grønne områder Skjern Kommune rummer store og varierede landskabelige værdier, som kan udnyttes og opleves af kommunens borgere og besøgende. Der tænkes i den forbindelse blandt andet på: - Ringkøbing Fjord. - Skjern Å og Skjern Å-dalen. - Dejbjerg Plantage. - Borris Hede. Der er således gode muligheder for et aktivt frilufts- og naturliv, samt oplevelse af et varieret landskab og et uspoleret miljø. Udviklingstendenser: Med hensyn til udviklingen af medlemstallet i foreningerne viser de sidste 4 år et meget stabilt billede med næsten samme antal medlemmer hvert år. Der forventes ikke færre foreningsmedlemmer, men måske en forskydning mellem de enkelte foreninger, afhængig af foreningernes udbud, og hvad der er tidens trend. Hidtidig kommunal planlægning I november 1996 godkendte byrådet en ny fritidspolitik for Skjern Kommune. Forslaget til fritidspolitik var udarbejdet af en arbejdsgruppe udpeget blandt Folkeoplysningsudvalgets medlemmer samt en repræsentant for forvaltningen. I forbindelse med vedtagelsen blev det besluttet, at der skal tages en- 66

Forudsætninger Fritid delig politisk stilling til de mange forslag, der er nævnt i fritidspolitikken, når de konkrete forslag foreligger, og at realiseringen af forslagene må indgå i den økonomiske prioritering. I foråret 1998 blev festivalen Sans og Samling gennemført. Festivalen var et godt eksempel på samarbejde på tværs af tilhørsforhold - et af fritidspolitikkens mål. Overordnet planlægning I "Regionplan 1997" er der blandt andet fastsat bestemmelse om, at der i kommuneplanerne skal udlægges konsekvensområder omkring skydebaner og motorbaner. Indenfor konsekvensområdet må der ikke udlægges areal til støjfølsom anvendelse, bortset fra byggeri og anlæg, der er erhvervsmæssig nødvendig for jordbrugserhvervene. at der i kommuneplanerne kan udlægges arealer til støttepunkter for friluftslivet herunder til spejderhytter, teltpladser og tilsvarende for friluftsorganisationer mv., at eksisterende havne i tilknytning til de udpegede sejladsområder kan udvides i mindre omfang, når fredningsmæssige hensyn ikke herved tilsidesættes, at der i kommuneplanerne udenfor de kystnære områder kan udlægges arealer til udvidelse af eksisterende golfbaner, og at der i kommuneplanerne kan udlægges arealer til skydebaner efter nærmere aftale med amtet og såfremt nærmere fastsatte krav bl.a. om mindste afstande til boliger og boligområder overholdes. Planredegørelse Områderne "Fritid" og "Kultur" er nært beslægtede. Skjern Kommune har alligevel valgt at formuler selvstændig politikker på hver af områderne for at synliggøre kulturpolitikken og sikre at denne ikke forsvinder i den mere omfattende fritidspolitik. Kommuneplanens afsnit om Særlige arealreservationer m.v. er imidlertid udformet som fællesbestemmelser for "Fritid" og "Kultur". Kommuneplanens mål, strategi mv. er en let omarbejdet og forkortet udgave af kommunens fritidspolitik. For at få kommuneplanen til at fremstå ensartet er det fundet nødvendig med en sådan let omskrivning. Herudover er der i overensstemmelse med intentionerne indenfor områder som "Trafik" og "Turisme" tilføjet bemærkning om, at byrådet vil fremme mulighederne for en varieret rekreativ anvendelse af grønne områder og naturområder. I kommunens fritidspolitik fra 1996 er der nævnt en lang række initiativer, som kan være med til at forbedre fritidsmulighederne i området. Byrådet tager stilling til de enkelte forslag, efterhånden som disse foreligger som konkrete forslag. I kommuneplanens afsnit om "Særlige handlingsområder" fremgår det, hvilke af fritidspolitikkens initiativer byrådet i første omgang vil lægge særlig vægt på at få gennemført. Derudover nævnes der bl.a. følgende initiativer i fritidspolitikken: - Etablering af ridestier, - På sigt etablering af svømmehal, tennishal eller lignende, hvis behovet er tilstede, - Etablering af et multihus i alle byer i kommunen samt - Tilbud til børn og unge i de første 14 dage af sommerferien. I fritidspolitikken var et af ønskerne ansættelse af en kultur- og fritidskonsulent. Dette har været gennemført i en forsøgsperiode på 1½ år, og i øjeblikket drøftes det politisk, om forsøget skal fortsætte. I markedsføringen af Skjern Kommune skal der lægges større vægt på at fremhæve, at der er gode muligheder for at anvende områdets store og ofte enestående naturområder til mange forskellige rekreative formål. Den øgede markedsføring på dette område skal blandt andet gennemføres med udgangspunkt i, at der som omtalt under afsnittet "Trafik" udarbejdes en samlet stiplan for hele kommunen, samt på grundlag af de initiativer - nævnt under afsnittet "Turisme" - som også skal sikre, at Skjern Kommune i løbet af de næste 4 år kan markere sig som den mest grønne turistkommune i Ringkøbing Amt. Hvis kommunen samtidig kan fremstå som et sted, hvor der er særlig gode muligheder for et aktivt og attraktivt friluftsliv, så tyder kommunens tilfredshedsundersøgelse fra 1997 på, at det kan være med til at fremme tilflytningen til området. Byrådet lægger i øvrigt vægt på, at mange af tilbudene indenfor fritid, kultur og turisme udformes, så de kan anvendes af såvel fastboende som vores gæster. De "aktivitetscentre", der jf. afsnittet "Turisme" er udlagt forskellige steder i kommunen, har samtidig status, som det der i regionplanen benævnes 67

Fritid Forudsætninger "Støttepunkter for friluftslivet", og inden for hvilke der eventuelt vil kunne etableres spejderhytter, teltpladser mv. til brug for friluftslivet. 68

Trafik Hovedstruktur Mål Byrådet vil fremme en trafikstruktur, som sikrer de forskellige trafikanter den størst mulige fremkommelighed, sikkerhed og komfort, styrker bymønsteret og områdets videre udvikling samt drives og udbygges under hensyntagen til de miljømæssige og æstetiske konsekvenser. Strategi Byrådet vil fremme målsætningen ved at gøre en særlig indsats for, at: - Påvirke udbygningen og driften af landsdelens overordnede trafikforbindelser således at mulighederne for en fortsat erhvervsmæssig og økonomisk udvikling i området forbedres. - Udbygge trafiksikkerheden på veje og stier ved særligt at beskytte de svage trafikanter, herunder skal sikkerheden på skolevejene maksimeres. - Gennemføre opfølgningen på trafiksikkerhedsudvalgets sortpletudpegning - Gennemføre en målrettet planlægning af såvel drifts- som anlægsarbejder, så de til rådighed værende midler anvendes effektivt med henblik på opfølgning af de fastsatte mål - Forbedre adgangen til bycentret for at styrke Skjerns status som egnscenter. - Medvirke til, at reducere miljøbelastningen fra transport ved blandt andet at fremme mulighederne for de mindre miljøbelastende transportformer f.eks. cykler, tog og busser. Kortskitse 1: Kommune- og amtsveje. - Forbedre vej- og stiforbindelserne fra byområder ud til de rekreative områder. - Sikre, at offentlige veje, pladser og bygninger ved etablering og ombygning udformes handicapvenligt. - Fremme etablering af gode muligheder for transport til kultur- og fritidsaktiviteterne i området. Særlige handlingsområder Udarbejdelse af en samlet trafiksikkerhedsplan for hele kommunen som blandt andet prioriterer handicapvenlige løsninger højt. Udarbejdelse af sti- og cykelruteplan for hele kommunen. Etablering af cykelstier samt ajourføring og renovering af det eksisterende net af cykelruter således at der opbygges et sammenhængende net af stier, som blandt andet forbinder bysamfundene med aktivitetsmulighederne og turistattraktionerne i Skjern Kommune. Fremme forbedring af trafiksikkerhed og trafikafvikling på Skjern Ringvej. Fremme etablering af cykelstier langs hovedlandevejene. Forbedre vedligeholdelsesstandarden på kommunens veje. Særlige arealreservationer m.v. Der fastlægges den på kortskitse 1 viste struktur med amtsog kommuneveje. Langs amtsveje kan der etableres cykelstier eller -striber, som tilgodeser lokale formål. Der reserveres som vist blandt andet på kortskitse 2 under afsnittet "Bymønster og centerstruktur" arealer til at - forlægge landevej A 11 øst om Skjern og Tarm, - forbinde Landevej 349 Ringkøbingvej med landevej 529 Arnborgvej, og at 68

Hovedstruktur Trafik - forlænge Amagervej i Skjern til krydset Vardevej/Ringvejen. Da trafikpresset på Skjern Ringvej fortsat stiger, finder Skjern kommune, at det bliver stadig mere presserende med en vejforlægning af landevej A 11 øst om Skjern og Tarm - en forlægning som i øvrigt allerede var forudsat i de gamle vejplaner udarbejdet af Vejdirektoratet. Amtsrådet opfordres derfor til at fremme en sådan forlægning mest muligt. Ved en yderligere udbygning af Amagerområdet skal det overvejes nærmere om Amagervej skal forlænges til krydset Vardevej/Ringvejen. Ubebyggede arealer må ikke - med mindre der fastsættes bestemmelser om støjdæmpende foranstaltninger - udlægges til boliger eller lignende støjfølsom anvendelse, hvis de er belastet med mere støj fra veje, jernbaner eller flyvepladser end fastsat i "Regionplan 97". Der er udlagt det på kortskitse 2 viste system af cykelruter i Skjern Kommune. Den samlede sti- og cykelruteplan for hele kommunen, som skal udarbejdes i løbet af planperioden, udarbejdes med udgangspunkt i de allerede udlagte ruter. Kortskitse 2: Kommunale og regionale cykelruter i Skjern Kommune. 69

Trafik Forudsætninger Status Veje Kommunens vejsystem består af amtsveje og kommuneveje på i alt 477 km. 50 km er amtsveje som administreres af Ringkøbing Amtskommune. De resterende 427 km er kommuneveje som administreres af Skjern Kommune. Af kommunens 427 km veje er de ca. 60 km grusveje. De resterende ca. 367 km er med fast belægning. Af vejene med fast belægning findes de ca. 300 km på landet, mens de sidste ca. 67 km er bygader og pladser. Stier Kommunens stisystem omfatter i alt ca. 21 km, heraf findes de ca. 12 km i byområder, hovedsagelig i forbindelse med boligområder. Stierne er med grusbelægning eller asfaltbelægning. Ca. 9 km er dobbeltrettede asfalterede cykelstier mellem Skjern og Stauning, og mellem Hanning og Rækker Mølle. Desuden findes der i kommunen stier, der er anlagt i samarbejde med Skjern-Egvad Museum. Det er f.eks. Drivvejen, der går fra Fahl Kro i Egvad Kommune til Bundsbæk Mølle samt Kvembjergestien fra Kvembjergevej til Nr. Vognbjergvej. I samarbejde med Skjern og Egvad kommuner, Skjern Turistkontor, Tarm/Egvad Turistbureau, lokalhistoriske foreninger og sogneforeninger har Skjern-Egvad Museum etableret 10 kulturhistoriske cykelruter i de to kommuner. Odderstien er et kombineret vej/stirutesystem, som i et samarbejde mellem kommunerne Egvad-Skjern-Videbæk-Åskov og Brande er etableret langs Skjern Å. Endelig går nogle regionale cykelruter gennem kommunen. Forløbet af de regionale og kommunale stier og ruter fremgår af kortskitse 2. Tabel 3:Oversigt over antal busruter gennem kommunens byer Lokale ruter Skoledage Skolefridage/lørdag/ sønog helligdage Skjern 4 0 8 8 LANDSBYCENTRENE Astrup 1 0 1 1 Borris 1 0 1 1 Rk. Mølle 2 0 1 1 Stauning 2 0 1 1 LANDSBYERNE Bølling 2 0 1 2 Dejbjerg 1 0 0 1 Faster 1 0 1 0 Finderup 1 0 1 1 Hanning 1 0 1 1 Kollektiv trafik Skjern kommune varetager den kollektive bustrafik inden for kommunegrænsen. Ringkjøbing Amtskommune tager sig af den regionale bustrafik, som går udover kommunegrænsen. For den lokale bustrafik er der indgået kontrakter med 2 lokale busentreprenører indtil august 2002. De lokale busruter er hovedsagelig tilrettelagt ud fra skoleelevernes transportbehov, idet lokalruternes primære formål er befordring af skoleelever. Stauning Lufthavn Stauning Lufthavn, der ejes af Ringkøbing, Egvad og Skjern kommuner, er godkendt som international IMC-lufthavn, kategori 4. Lufthavnen har årligt mellem 10.000 og 13.000 starter og landinger hvoraf ca. 70 % er en eller anden form for erhvervsflyvning. Lufthavnen er blandt andet hjemsted for: Skoleflyvningsselskab, taxiflyselskab, en del 2- motorede firmafly, ca 35 privatfly, flyværksted, firma der råder over 3 helikoptere, flymuseum, KZ & Veteranflyklub, Ringkøbing/Skjern/Tarm Flyveklub samt Brande Faldskærmsklub. På lufthavnen er der i alt ca. 30 fuldtidsbeskæftigede, hertil kommer mange freelance medarbejdere. Flymuseet havde i 1997 23.000 betalende gæster, og hvert år afholdes KZ & Veteranflyrally. Stauning Havn Stauning Havn blev etableret i 1938. Havnen er senere udbygget med det sydlige bassin og lystbådehavn, der kan rumme ca. 240 fartøjer. I dag benyttes havnen hovedsageligt af jægere, fritidssejlere og bierhvervsfiskere. Ved havnen findes der blandt andet ophalerplads, kran, jagthytter, toiletfaciliteter, klubhus for Stauning Bådklub samt restaurant. Udviklingstendenser Den generelle udvikling for biltrafikken på landsplan inden for de sidste 10 år har vist en vækst på ca. 40%. Vi formoder, at der har Regionale ruter Skoledage Skolefridage/lørdag/sønog helligdage været en ca. tilsvarende vækst i biltrafikken i Skjern. Meget tyder i øvrigt på at biltrafikken vil fortsætte med at vokse de kommende år. Der er også flere ting som tyder på, at der vil være en stigende interesse for en videre udbygning af kommunens stisystem. I følge Skjern Kommunes "Tilfredshedsanalyse" fra januar 1997 lægger mange tilflyttere vægt på, 70

Forudsætninger Trafik at der er god adgang til naturen, dertil kommer, at mange af Skjern-Egvad Museums tilbud til fastboende og turister er bygget op omkring cykelruter. De sidste 10 års udvikling i cykel/knallerttrafikken på landsplan tyder på, at interessen for friluftsliv - cykelferie m.m. er blevet større. Denne interesse vil sandsynligvis stige yderligere, i takt med at cykelstinettet udbygges og antallet af tilbud indenfor grøn ferie mv. øges I forbindelse med gennemføringen af Skjern Å projektet, vil der være behov for at få projektets vej- og stianlæg koordineret nærmere med veje og stier i det omliggende område. Derved sikres blandt andet, at befolkningen i de tilstødende områder, får optimale muligheder for en rekreativ anvendelse af projektområdet. Hidtidig kommunal planlægning Indenfor de sidste år har Skjern Kommune i forbindelse med omlægning af gader etableret stilleveje og sivegader i forskellige udførelser, etableret vejindsnævringer med cykelsluser, samt etableret vejbump. Renovering af Skjern midtby Kommunen har i løbet af de sidste ca. 10 år foretaget en gennemgribende renovering af trafikforholdene i midtbyen i Skjern: - Bredgade er på strækningen fra Søndergade til Nørregade blevet omdannet til sivegade. Det samme er Østergade på strækningen fra Bredgade til Danmarksgade. - I Bredgade er der etableret to nye rundkørsler i krydsene Søndergade/Bredgade og Klostervej/Bredgade. - Der er etableret cykelbaner på den resterende del af Bredgade, samt på hele Vardevej. - En del af Jernbanegade er omdannet til gågade, ligesom den resterende del af Jernbanegade og Møllegade er omdannet til sivegade. - Mølletorvet og Banegårdspladsen er renoveret. Tiltag udenfor Skjern by Der er inden for de sidste år etableret dobbeltrettet cykelsti langs Stauningvej fra Skjern til Stauning og langs Rækker Møllevej fra Hanning til Rækker Mølle. I 5-vejskrydset mellem Astrup og Borris er der etableret rundkørsel. Der er i flere farlige vejsving opsat advarselstavler, etableret vejafmærkningsstriber, ligesom der er opsat kantpæle og baggrundsafmærkninger. Overordnet planlægning 1. januar 1998 har Vejdirektoratet for en række hovedlandeveje afgivet vejbestyrelseskompetencen til amter og kommuner. I Skjern Kommune har det betydet, at Ringkøbing Amt har overtaget hovedlandevej 420 Holstebrovej, 349 Ringkøbingvej samt Skjern Ringvej. Disse veje er nu blevet klassificeret som amtslandeveje, og driften er overgået til Ringkøbing Amt. Tidligere varetog Skjern Kommune drift og vedligeholdelse af Skjern Ringvej for staten, mens amtet varetog drift og vedligeholdelse af de øvrige statsveje i kommunen. I "Regionplan 1997" er hovedlandevej A11 øst om Skjern og Tarm udlagt, som en vejstrækning der overvejes anlagt på langt sigt. Derimod er der ikke i regionplanen reserveret areal til den fremtidige vej, der skal forbinde Ringkøbingvej og Arnborgvej. Af regionplanens retningslinier fremgår det i øvrigt blandt andet, at det i forbindelse med kommuneplanlægningen skal sikres, at byudviklingen sker således, at der så vidt muligt, ikke skal etableres nye vejtilslutninger til hovedlandeveje og landeveje for kommunale eller private veje, at de på kortskitse 2 viste veje og stier udpeges som cykelveje af regional betydning. Det skal i blandt andet kommuneplanerne sikres, at disse cykelveje kan bibeholdes eller etableres som selvstændige stier, cykelstriber eller afmærkede cykelveje, at der i kommuneplanerne kan fastlægges bestemmelser, som sikrer, at der langs hovedveje og landeveje kan etableres cykelstier eller -striber, som tilgodeser lokale formål, at der i kommuneplanerne skal fastlægges bestemmelser, som sikrer, at det nuværende banenet til persontransport, stationer og standsningssteder kan opretholdes, at der i kommuneplanerne skal udlægges arealer omkring Stauning Lufthavn så denne kan opretholdes og eventuelt udvides som offentlig regional og lokal instrumentflyveplads, at der ved placering af køretekniske anlæg i egnscentrene skal sikres, at arealerne overføres til byzone, og at anlæg får en afstand på ca. 500 m til områder med boliger, institutioner og lignende forureningsfølsomme formål, at der i kommuneplanerne skal angives støjzoner omkring større veje og jernbaner i byområderne samt de regionale flyvepladser på henholdsvis 55, 60 og 50/45 db(a). Ubebyggede arealer, som ligger inden for de angivne støjzoner langs 71

Trafik Forudsætninger veje og baner, må ikke udlægges til boligbebyggelse eller lignende støjfølsom anvendelse, med mindre der fastsættes bestemmelser om støjdæmpende foranstaltninger. Af regionplanens redegørelsesdel fremgår det blandt andet, at: - Trafiksikkerheden skal forbedres væsentligt, og at amtsrådet følger Færdselssikkerhedskommissionens anbefaling om, at det samlede antal trafikskadede og dræbte skal reduceres med 40 % fra 1988 til 2000 ved gennemførelse af en række foranstaltninger. - Amtsrådet vil udbygge landevejsnettet med cykelstier og -striber, hvor der er trafikmæssigt behov, når der er økonomisk mulighed herfor, og når der foretages vejforbedringer. Stierne etableres for at forbedre trygheden og trafiksikkerheden på landevejsnettet. Det er målet, at der etableres et sammenhængende net af cykelveje. Kommunalbestyrelserne opfordres til at medvirke til at etablere og afmærke sier, som kan indgå i cykelvejnettet, og til at skabe forbindelse mellem dette net og byernes cykelstier. - Amtsrådet finder det hensigtsmæssigt, at jernbanerne styrkes, således at der kan ske en flytning af transportopgaver over lange afstande fra vej til bane. Dette kan midvirke til at reducere de stigende miljø- og transportproblemer ved den fortsatte stigning i trafikken. I den forbindelse henstilles det blandt andet til staten at tilgodese amtsrådets ønsker om, at det eksisterende banenet med persontrafik bliver opretholdt, og at de nuværende stationer, standsningssteder, godsbanegårde og ekspeditionssteder opretholdes, at banenettet udbygges til dobbeltspor og elektrificeres, og at storebæltsforbinelsens rejsetidsforbedring kommer amtets borgere til gode i fuldt omfang. at berøre de tilstødende veje og derfor vil medføre afledte udgifter for Skjern Kommune. I de kommende år skal der i det hele taget satses på at forbedre trafiksikkerheden i kommunen yderlige. Som grundlag for indsatsen, skal der i samarbejde med blandt andet Ringkjøbing Amtskommune udarbejdes en samlet trafiksikkerhedsplan for hele kommunen. Byrådet er også indstillet på, at der i de kommende år skal gøres en særlig indsats for at udbygge kommunens stisystem. En sådan udbygning vil give kommunens borgere og besøgende endnu bedre muligheder for at nyde og gøre brug af områdets store natur- og landskabsværdier. Derudover vil udbygningen forbedre mulighederne for at reducere miljøbelastningen fra transport ved at benytte cyklen frem for bilen. Ved igangsætning af stiplanlægningen overvejes det, om planlægningen også skal omfatte ridespor og køreveje for hestevogne. For at fremme tilflytningen skal de forbedrede rekreative muligheder fremhæves i kommunens markedsføring. Som grundlag for udbygningen af stisystemet vil der i nært samarbejde med alle interesserede blive udarbejde en samlet sti- og cykelruteplan. Planredegørelse Byrådet vil fortsat indgå aktivt i det løbende arbejde med, i samarbejde med blandt andet Ringkjøbing Amt, at fastholde og forbedre de overordnede trafikforbindelser til og fra landsdelen - der tænkes specielt på vej- og togforbindelserne. Ellers bliver de kommende års hovedopgave indenfor trafikområdet, i nært samarbejde med Ringkjøbing Amt, at forbedre trafiksikkerheden og trafikafviklingen ved Ringvejen. Ringkjøbing Amt er vejmyndighed for Ringvejen og afholder derfor udgifterne i forbindelse med foranstaltningerne. Men det må forudses, at omlægningerne også kommer til 72

Forsyning El Mål Byrådet vil fremme en stabil, god og billig elforsyning, der har tilfredse kunder. Derudover lægger byrådet vægt på, at forsyningen tilrettelægges under hensyntagen til de miljømæssige, herunder de landskabelige konsekvenser. Strategi Byrådet vil fremme målsætningen ved at gøre en særlig indsats for at: - Fremme og påvirke planlægningen for udbygning og sanering af forsyningsnettet. - Fremme kabellægning af elledninger specielt i - og i nærheden af byområder og naturområder. Herudover vil byrådet i forhold til Skjern Kommunale Elforsyning gøre en særlig indsats for at: - Udbygge og vedligeholde ledningsnettet, så det lever op til de krav, der stilles til kvalitet, sikkerhed og økonomi. - Sikre, at kunderne tilbydes en stabil prisudvikling fra år til år. - Rådgive kunderne om mulighederne for energibesparelser. Hovedstruktur - Bidrage til, at varmeforsyningen styrker kommunens bymønster og den videre erhvervsmæssige udvikling i området. - Støtte lokale kræfters undersøgelser af, hvordan varmeforsyningen kan gøres mere miljøvenlig eller i øget omfang kan gøre brug af lokale ressourcer. Særlige handlingsområder Udarbejdelse af status og handlingsplan for varmeforbruget i de kommunale bygninger samt i selvejende institutioner, hvortil der ydes kommunalt tilskud. Særlige arealreservationer m.v. Landsbyerne Borris, Hanning, Rækker Mølle, Bølling, Astrup, Faster og Finderup udlægges til individuel naturgasforsyning. I Skjern udlægges de på kortskitse 1 viste områder til naturgasforsyning og fjernvarmeforsyning. Kortskitse 1: Varmeforsyningsområder i Skjern Særlige handlingsområder Udarbejdelse af status og handlingsplan for elforbruget i de kommunale bygninger samt i selvejende institutioner, hvortil der ydes kommunalt tilskud. Samarbejde med Ringkjøbing Amt, ELSAM m.v. om udarbejdelse af saneringsplan for luftledninger. Fremme sanering af luftledninger i Skjern Å- dalen. Varme Mål Varmeforsyningen skal være billig og miljøvenlig, og den skal støtte områdets videre udvikling. Strategi Byrådet vil fremme målsætningen ved at gøre en særlig indsats for at: - Sikre, at nye bolig- og erhvervsområder udlægges til kollektiv varmeforsyning, hvor der er mulighed herfor. Vand Mål Der skal til enhver tid være tilstrækkelig med vand af god kvalitet til alle forbrugere. Strategi Byrådet vil fremme målsætningen ved at gøre en særlig indsats for at: - Sikre, at områder med særlige drikkevandsinteresser afgrænses og klassificeres, således at så- 74

Hovedstruktur Forsyning vel grundvandet som mulighederne for en fortsat erhvervsudvikling sikres. - Sikre kildepladserne mod forurening. - Sikre en løbende kontrol af at de vejledende grænseværdier overholdes. Herudover vil byrådet i forhold til Skjern Kommunale Vandforsyning gøre en særlig indsats for at: - Sikre, at alle forbrugere indenfor forsyningsområdet kan tilsluttes. - Sikre, at kunderne tilbydes en stabil prisudvikling fra år til år. - Udbygge og vedligeholde værker og ledningsnet, således at kravene til kvalitet, forsyningssikkerhed og økonomi overholdes. - Rådgive forbrugerne om mulighederne for vandbesparelser. Særlige handlingsområder Udarbejdelse af status og handlingsplan for vandforbruget i de kommunale bygninger samt i selvejende institutioner, hvortil der ydes kommunalt tilskud. Samarbejde med amtsrådet om at ajourføre de udlagte områder med særlige drikkevandsinteresser. Særlige arealreservationer m.v. Der udlægges de på kortskitse 2 viste "Områder med særlige dirkkevandsinteresser", "Områder med drikkevandsinteresser" og "Områder med begrænsede drikkevandsinteresser". I områder med drikkevandsinteresser må arealanvendelsen normalt ikke ændres til en mere grundvandstruende art, til gengæld skal aktiviteter der øger beskyttelsen af grundvandet fremmes. Kortskitse 2: Drikkevandsinteresser Spildevand Mål Skjern Kommune skal have et velfungerende spildevandssystem som sikrer at udledningen af regnog spildevand ikke skader vandløb, søer, have og grundvandsreserver. Strategi Byrådet vil fremme målsætningen ved at gøre en særlig indsats for at: - Udbygge, drive og vedligeholde kommunens renseanlæg, pumpestationer m.v. bedst muligt. - Udbygge, forny og vedligeholde byernes kloaksystemer efter behov. - Tilse at kloakanlæggene i det åbne land som minimum opfylder lovgivningens krav. - Sikre sig, at kloakanlæg i det åbne land fungerer optimalt. - Begrænse mængden af overfladevand, som ledes til kommunens rensningsanlæg. Særlige handlingsområder Etablere nedsivning af overfladevand i nye udstykningsområder, hvor det er muligt. Affald Mål Affaldsbehandlingen skal medvirke til at nedsætte forbruget af naturressourcer og minimere miljøpåvirkningerne. Strategi Byrådet vil fremme målsætningen ved at gøre en særlig indsats for at: - Fremme følgende prioritering: 1. Affaldsminimering, 2. Genanvendelse, 3. Forbrænding, 4. Deponering. - Leve op til lovgivningens krav om en miljømæssig forsvarlig indsamling af problemaffald. - Informere borgerne om renere teknologi og om muligheden for at indføre hjemmekompostering. - Øge genbruget ved fortsat at modtage flere affaldsfraktioner på genbrugspladserne. - Etablere tømningsordninger for olie- og benzinudskillere. - Opstille batterikasser på udvalgte steder. Særlige handlingsområder Arbejde for at sikre, at der til stadighed er forbrændingskapacitet nok. For at øge genbruget skal der udarbejdes forskellige retningslinier for affaldsbortskaffelse. 75

Forsyning El Status Elforsyningen i Skjern Kommune varetages af Ringkøbing Amts Højspændingsværk (RAH), Herningegnens Elforsyning (HE) samt Skjern Kommunale Elværk. Forsyningsområderne fremgår af kortskitse 3. Alle tre distributionsselskaber er interessenter i I/S Vestkraft. Det naturgasfyrede Skjern Kraftvarmeværk blev etableret og idriftsat i 1990. Kortskitse 3: Elforsyning i Skjern Kommune. Forudsætninger Overordnet planlægning og udviklingstendenser Af "Regionplan 1997" fremgår det, at der reserveres areal til nye el-ledninger og transformerstationer som vist på kortskitse 4. Af regionplanens redegørelse fremgår det, at EL- SAM i 1995 har vedtaget en handlingsplan for oprydning i elnettet for spændingsniveauerne fra 60 kv til 400 kv. Formålet med handlingsplanen er at "rydde op" i landskabet og i boligområder og herved skabe accept af, det overordnede 400 kv og 150 kv-transmissionsnet. ELSAM vil sammen med amtsrådet udarbejde en langsigtet plan for det videre oprydningsarbejde med henblik på at nedbringe generne fra luftledningerne mest muligt. Denne plan vil blive optaget i regionplanen ved en kommende revision. Som led i dette samarbejde vil der også blive fastlagt en linieføring for en kombineret 400/150 kw ledning fra Esbjerg over Herning til Idomlund (vest for Holstebro). Den nye arealreservation erstatter den linieføring for en 400 kv ledning, der hidtil har været optaget i regionplanen med forløb fra Esbjerg over Videbæk til Idomlund. Planredegørelse Kommuneplanens mål, strategi m.v. for elforsyningen er formuleret lidt bredere end i kommunens servicedeklaration. Det skyldes blandt andet, at kommuneplanen i modsætning til servicedeklarationen omfatter den samlede elforsyning i kommunen. Varme Kortskitse 4:Areaudlæg til naturgasledninger og el-ledninger. Status Fjernvarme Skjern Fjernvarmecentral forsyner ca. 3000 kunder i Skjern med fjernvarme. Det svarer til, at ca. 80 % af etagearealet og ca. 85 % af nettovarmebehovet i området forsynes med fjernvarme. Varmen produceres primært på det naturgasfyrede kraftvarmeværk på Nykjærsvej. Værket er udstyret med naturgaskedler til spids- og reservelast. Værket der ejes af I/S Vestkraft blev etableret i 1990 og har en varmeeffekt på 11,7 MW samt en eleffekt på 8,7 MW. Varmecentralen på Kongevej, der anvender træpiller som brændsel, fungerer kun som reserveog spidslastcentral. I særlige tilfælde kan denne central også anvende fuelolie som brændsel. Naturgas Der er fremført naturgas til Borris, Hanning, Rækker Mølle, Bølling, Astrup, Faster, Finderup, industriområder i Skjern samt til enkelte storforbrugere i fjernvarmeområdet i Skjern. De nævnte landsbyer er alle udlagt til individuel naturgasforsyning. Overordnet planlægning og udviklingstendenser Skjern Kommunes varmeplan, der blev godkendt i 1987 og revideret i 1990, indeholder nærmere retningslinier for varmeforsyningen i kommunen. Af "Regionplan 1997" fremgår det blandt andet at - Der reserveres arealer til etablering af de på kortskitse 4 viste fordelingsledninger og regulatorstationer for naturgas. 76

Forudsætninger Vand Status Skjern forsynes med drikkevand fra Skjern Kommunale Vandforsyning - ca. 1,5 mill. m 3 /år. Den øvrige del af kommunen forsynes fra 500 enkeltindvindingsanlæg samt 6 mindre og større vandværker, der leverer fra 1.000 til 150.000 m 3 /år - i alt ca. 0,7 mill m 3 /år. Herudover findes der et betydeligt antal markvandingsanlæg i kommunen. Placeringen af kommunens vandværksboringer fremgår af kortskitse 5. Skjern Kommunale Vandforsyning kan tilbyde forbrugerne priser, der er blandt de laveste i landet. Kortskitse 5: Vandværksboringerne i Skjern Kommune. Forsyning Overordnet planlægning og udviklingstendenser Inden 1. januar 1999 skal der opsættes vandmålere. Dette ventes at medføre et mindre fald i husholdningernes forbrug af vand. Det samlede forbrug ventes imidlertid ikke at blive reduceret væsentligt, idet miljødebatten i forvejen har medført et fald i vandforbruget på 5-15 %. "Vandforsyningsplanen for Skjern Kommune" blev vedtaget af Byrådet den 22. august 1989. I "Regionplan 1997" udpeges de på kortskitse 2 viste "Områder med særlige drikkevandsinteresser", "Områder med drikkevandsinteresser" og "Områder med begrænsede drikkevandsinteresser". Formålet med udpegningen er, at sikre en tilstrækkelig, uforurenet og velbeskyttet vandressource til dækning af det fremtidige behov for vand af drikkevandskvalitet. Amtets arbejde med at klassificere grundvandsressourcerne indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser ventes afsluttet inden udgangen af 1999. Som følge af regeringens 10-punkts plan for beskyttelse af grundvand og drikkevand skal amtet koncentrere sin oprydningsindsats af affaldsdepoter der udgør en trussel over for grundvandet, til områder med særlige drikkevandinteresser. I følge "Regionplan 1997" skal det i øvrigt fremgå af kommuneplanerne at: - Indvinding til almen vandforsyning skal gå forud for anden vandindvinding. - Indvinding til markvanding af agerjord, som ikke er dyrkningssikker uden vanding, skal tilgodeses i videst muligt omfang - Indvinding generelt ikke må medføre forringelse af kvaliteten i grundvandsmagasiner med drikkevandsinteresser, - Indvinding kun undtagelsesvis må medføre, at målsætningerne for søer og vandløb ikke kan opfyldes på grund af sænket vandstand eller formindsket vandføring, og - Indvinding kun undtagelsesvis må medføre, at tilstanden af beskyttede naturområder ændres. Samtlige vandværker i Skjern Kommune overholder miljøministeriets bestemmelser (bekendtgørelse nr. 6 af 4. januar 1980) om indholdet af bl.a. jern, mangan, og nitrat i forhold til de fastsatte "højest tilladelige værdier". Planredegørelse Kommuneplanens mål, strategi m.v. for vandforsyningen er formuleret lidt bredere end i kommunens servicedeklaration. Det skyldes blandt andet, at kommuneplanen i modsætning til servicedeklarationen omfatter den samlede vandforsyning i kommunen. Byrådet vil nøje følge amtets videre undersøgelser og planlægning for områder med særlige drikkevandsinteresser. I den forbindelse lægger Byrådet stor vægt på, at klassificering og afgrænsning af de særlige drikkvandsområder ved blandt andet Skjern og Astrup ajourføres, således at grundvandet i nødvendigt omfang beskyttes samtidig med at mulighederne for erhvervsmæssige udvikling ikke begrænses. I den forbindelse skal det bemærkes, at det af Miljøministerens kommentarer til forslag til "Regionplan 1997" for Ringkjøbing Amt fremgår, at "afgrænsningen af områder med særlig drikkevandinteresser bør som hovedregel føres uden om byområder, specielt ved kystnære byer. Justeringerne ved byerne foretages efter drøftelser med de pågældende kommuner, og i det omfang det er muligt inden endelig vedtagelse af "Regionplan 1997". I øvrige tilfælde kan justeringen vurderes i den kommende regionplanperiode" 77

Forsyning Forudsætninger Spildevand Affald Status Skjern Kommunes spildevandssystem omfatter 183 km kloakledninger, 31 pumpestationer og 5 renseanlæg. Siden begyndelsen af 70érne har kommunen løbende separeret alle kloakstrækninger, således at ca. 97% af kloaksystemet i dag er separeret. I tabel 7 er der en oversigt over renseanlæggene i Skjern Kommune. Alle renseanlæggene renser efter metoderne mekanisk, biologisk og kemisk rensning. Forureningen af kommunens forskellige vandløb er søgt mindsket gennem løbende renovering og udbygning af spildevandsanlæggene i Skjern Kommune og gennem skærpede krav til udledningerne af spildevand. De nævnte tiltag har imidlertid ikke været tilstrækkelige til at nå de fastlagte mål for recipientkvaliteten. Derfor har kommunen iværksat kontrol med enkeltudledere i landdistrikterne. Planlægning og udviklingstendenser Skjern Kommunes spildevandsplan fra 1990 er i øjeblikket under revision. "Regionplan 1997" indeholder en række mål for kvaliteten af fjorde og vandløb - mål som er afgørende for, hvilke krav der forskellige steder stilles til rensningen af spildevandet. I kommuneplanens afsnit "Det åbne land" er nogle af regionplanens mål for vandområderne og krav i forbindelse med tilledning af spildevand kort omtalt. Planredegørelse Kommuneplanens mål, strategi m.v. for spildevandsområdet svarer stort set til indholdet i kommunens servicedeklaration. Der er ændret lidt på formuleringerne, og der tilføjet bemærkninger om fremme af nedsivning af overfladevand. Status Dagrenovation Skjern Kommune samarbejder med Blåbjerg, Blåvandshuk, Egvad, Videbæk og Ølgod kommuner om driften af Renovationsselskabet ESØ 90 I/S, der sammen med kommunernes tekniske forvaltninger planlægger og forestår bortskaffelsen af affald. Affaldet skal sorteres i genbrugelige materialer, bioaffald og restaffald. Bioaffald skal hjemmekomposteres eller leveres til afhentningsordning. Afhentet bioaffald sendes til bioforgasning på Knudmoseværket i Herning. Restaffald afhentes ligeledes og sendes til forbrænding eller deponeres på ESØs losseplads syd for Tarm. Pladsen påregnes at kunne klare behovet for deponering ud over planperioden. Genbrug Til modtagelse af genbrugelige materialer m.v. har kommunen etableret 10 bemandede genbrugspladser rundt om i kommunen. Sideløbende er der i Skjern, Stauning, Astrup, Bølling og Rækker Mølle opstillet containere og "bobler", hvor papir og glas kan afleveres. Endvidere har spejdere og andre ungdomsorganisationer fået licens til indsamling af papir fra private husstande. Disse ordninger dækker hele kommunen. Farligt affald Farligt affald, herunder olie- og kemikalieaffald, fra private, modtages på de bemandede genbrugspladser. Skjern har sammen med de øvrige kommuner i Ringkjøbing Amt oprettet Modtagestation Vestjylland, med henblik på at få bortskaffet alt farligt affald der fremkommer i amtet. Visse fraktioner behandles på Modtagestation Vestjylland, andre sendes til destruktion på Kommune Kemi i Nyborg. Modtagestationen modtager farligt affald direkte fra virksomheder samt fra de bemandede genbrugspladser. Under Tabel 7: Renseanlæg i Skjern Kommune primo 1998 By Renseanlæg Belastning i PE* (96-97) Kapacitet i PE* Recipient** Skjern Skjern Renseanlæg 12.000 36.000 Ganer Å Borris Borris Renseanlæg 750 2.210 Nordlige Parallelkanal Rækker Mølle Hanning Hanning Renseanlæg 350 2.210 Ganer Å Finderup Astrup Faster Bølling Renseanlæg 2.000 1.910 Bølling Bæk/Kirke Å Bølling Stauning Dejbjerg Stauning Renseanlæg 450 600 Andrup Bæk/ Ringkøbing Fjord Dejbjerg St. * PE står for personækvivalent og er en måleenhed, der tager udgangspunkt i hvor meget spildevand der produceres pr. person. Industrispildevand omregnes til PE. ** Dvs. modtager af spildevand. Modtagestation Vestjyllands administration er der også etableret ordninger for afhentning af farligt affald fra virksomheder, herunder også tømningsordninger for olie- og benzinudskillere. 78

Forudsætninger Forsyning Udviklingstendenser Der vil blive stillet større lovmæssige krav til sortering og genbrug af affald, således at stadig flere fraktioner skal kunne afleveres på de bemandede genbrugspladser. Hidtidig kommunal planlægning Affalds- og genanvendelsesplan 1996-2007 for Skjern Kommune udstikker retningslinier og målsætninger for affaldsbehandlingen i planperioden. Planen er udarbejdet i nært samarbejde med de øvrige kommuner, der er tilsluttet ESØ 90 I/S. Affaldsplanen er brugt som grundlag for kommuneplanens mål for affaldsområdet. Overordnet planlægning og udviklingstendenser Af "Regionplan 1997" fremgår det blandt andet at - der i kommuneplanerne kan udlægges arealer til virksomheder og aktiviteter inden for affaldsområdet under forudsætning af, at der tages de nødvendige miljøhensyn, herunder beskyttelse af grundvandet, - der i kommuneplanerne efter aftale med amtsrådet kan udlægges arealer til deponering af lettere forurenet jord, - der, uden udlæg i kommuneplanerne men ellers på samme betingelser, kan anvendes lettere forurenet jord i forbindelse med konkrete byggeog anlægsopgaver, når det sikres, at anvendelsen er uden sundhedsmæssig risiko, - det i kommuneplanerne skal sikres, at de miljøgodkendte knusepladser for tegl- og betonaffald samt asfalt kan opretholdes, såfremt det ikke giver anledning til miljømæssige problemer. Der kan ligeledes i kommuneplanerne udlægges areal til nye pladser, - komposteringspladser for biologisk affald, herunder haveaffald m.v. skal medtages i kommuneplanerne, når den tilførte affaldsmængde er 100 tons eller mere om året ud over eventuel husdyrgødning. Til komposteringspladser henregnes også pladser, hvor der alene sker opsamling eller neddeling af affaldet. - et areal, der er registreret som affaldsdepot i medfør af Lov om affaldsdepoter, ikke må bebygges eller overgå til anden anvendelse, medmindre arealet frigives til det pågældende formål. Af redegørelsen til regionplanen fremgår det, at der mangler forbrændingskapacitet for almindeligt affald i området. Det fælleskommunale affaldsselskab L-90 planlægger i øjeblikket at opføre et affaldsforbrændingsanlæg i Esbjerg. L90 er et samarbejde omkring transport og forbrænding af affald mellem 4 kommunale affaldsselskaber: Østdeponi AmbA, I/S Revas, ESØ 90 I/S, Renordvest I/S samt 2 kommunale affaldssamarbejder: Silkeborg/Kjellerup Kommuner og Vejle/Jelling Kommuner. Til sammen omfatter samarbejdet 29 jyske kommuner. Selskabet har til formål at sikre andelshaverne gode afsætningsmuligheder for deres forbrændingsegnede dagrenovation, haveaffald, storskrald, erhvervsaffald, bygge- og anlægsaffald samt ristestof fra renseanlæg, som ikke anvendes til genbrug eller til lokal energiudnyttelse. Forurenede grunde Ringkøbing Amt har foreløbig registreret 6 affaldsdepoter i Skjern Kommune i henhold til Lov om affaldsdepoter. Amtet har desuden gennemført en kortlægning af potentielt forurenende ejendomme. De kortlagte ejendomme vil blive undersøgt i en prioriteret rækkefølge, hvor ejendomme med den største forureningsrisiko for henholdsvis grundvand- og arealanvendelse vil blive undersøgt først. På grund af ovenstående henledes opmærksomheden på 18, 19 og 20 i Lov om affaldsdepoter: 18. Et areal, der er registreret som affaldsdepot, må ikke bebygges eller overgå til anden anvendelse, med mindre depotet frigives til det pågældende formål. 19. Enhver ejer eller bruger af en ejendom, der på denne opdager et depot eller en forurening af jorden, skal underrette kommunalbestyrelsen herom. Stk. 2.Arbejdet kan genoptages, når området frigives efter 17. 20. Såfremt der under bygge- eller jordarbejder konstateres et depot eller en forurening af jorden, skal arbejdet standses. Forpligtelsen hertil påhviler ejendommens ejer og den, som er ansvarlig for det pågældende arbejde. 19 finder tilsvarende anvendelse, dog skal kommunalbestyrelsen tillige underrette den stedlige arbejdstilsynsmyndighed. Stk. 2. Arbejdet kan genoptages, når området frigives efter 17. 79

Vindmøller Hovedstruktur Mål Byrådet ønsker den størst mulige produktion af vindkraft ved brug af færrest mulig møller og med så få og små gener som muligt. Strategi Byrådet vil fremme målsætningen ved at: - Samle helt nye møller i det åbne land i enkelte større vindmølleparker. - Medvirke til, at eksisterende enkeltstående møller og grupper af møller søges erstattet af vindmølleparker med større møller. - Medvirke til, at alle vindmøller fremstår harmoniske og mest mulig diskret og placeres under størst mulig hensyntagen til natur-, landskabs-, og kulturhistoriske værdier samt således, at støjfølsomme aktiviteter og områder herunder boliger ikke belastes af støj. Særlige handlingsområder Byrådet vil fremme projekter, som går ud på at erstatte flere enkeltstående møller og grupper af møller med færre store vindmøller - enkeltstående, i grupper eller i parker. Særlige arealreservationer, retningslinier m.v. Der fastlægges følgende retningslinier for opstilling af møller i Skjern Kommune: - Alle vindmøller skal til enhver tid fremstå harmoniske og velholdte. Det åbne land: - Byrådet vil som hovedregel anbefale amtsrådet, at der overalt i det åbne land og i umiddelbar Byområder: tilknytning til den enkelte ejendoms bygningskompleks kan opstilles og genopstilles vind- - I erhvervsområder kan der gives mulighed for opstilling af enkeltstående vindmøller og grupper på højst 3 vindmøller, hvor der er mindst møller på højst 35 kw og en navhøjde på højst 20 m. 500 meter til nærmeste støjfølsomme anvendelse herunder boliger og boligområder. - Eksisterende vindmøller på mere end 35 kw, som står udenfor vindmølleparkområder, kan - Mellem enkeltstående vindmøller indbyrdes skal genopstilles med den hidtidige placering og en der være en afstand på mindst 500 meter. Mellem grupper af vindmøller indbyrdes samt mel- totalhøjde (til vingespids) på max. 60 m, hvis genopstillingen ikke medfører uacceptable genevirkninger for omgivelserne. lem enkeltstående og grupper af vindmøller skal der være en afstand på mindst 1 km. - Byrådet er under forudsætning af positiv nabohøring indstillet på at anbefale amtsrådet, at der - Der må ikke opstilles møller med en total højde på mere end 47 m. Eksisterende møller må genopstilles med den hidtidige placering og den i det åbne land kan åbnes mulighed for tidsbegrænset opstilling af enkeltstående vindmøller nævnte max.-højde, hvis genopstillingen ikke med en max.-højde på 75 m., som anvendes til medfører uacceptable genevirkninger for omgivelserne. forsøg. Hvis byrådet finder det acceptabelt, kan byrådet ved forsøgsmøller anbefale amtet at dis- 80 pensere fra kommuneplanens afstandsbestemmelser. - Bortset fra de helt små møller, forsøgsmøller og eksisterende møller uden for vindmølleparkområderne så skal alle andre møller opstilles i områder udlagt til vindmøllepark. Møllerne skal være på mindst 200 kw, og de må have en totalhøjde til vingespids på max. 75 meter. - Kystnære områder samt de i regionplanen udpegede "Naturområder" og "Jordbrugsområder med særlig landskabelige værdier" skal friholdes for vindmølleparker og forsøgsmøller. Udvidelse af eksisterende vindmølleparker kan dog undtagelsesvis finde sted indenfor disse områder, hvis forholdene taler for det. - Fra områder udlagt til vindmøllepark skal der være mindst 500 meter til nærmeste byområde, kirke, bolig og anden støjfølsom anvendelse, samt som hovedregel mindst 2 km til nærmeste vindmølle (ekskl. helt små møller). - Omkring områder udlagt til vindmøllepark udlægges et ca. 500 m bredt konsekvensområde. Områder udlagt til vindmøllepark eller konsekvensområde må ikke anvendes til formål, der er uforenelige med en hensigtsmæssig vindkraftmæssig udnyttelse af vindmølleparkområderne. Det betyder blandt andet, at der ikke må etableres beboelse eller andre støjfølsomme funktioner inden for områderne. - Inden opstilling af første vindmølle i et udlagt vindmølleparkområde og ved opstilling af møller med navhøjde over 50 meter skal der udarbejdes en lokalplan. - De på kortskitse 1 viste områder ved Tændpibe og Gestenge udlægges til vindmølleparker og konsekvensområder.

Hovedstruktur Vindmøller Kortskitse 1: Områder til vindmølleparker i Skjern Kommune. 81

Vindmøller Forudsætning Status Opstillede vindmøller Der er i dag opstillet i alt ca. 112 vindmøller med en samlet effekt på ca. 25 MW i Skjern Kommune Der er således ca. 40 enkeltstående møller og møller placeret i vindmøllegrupper. Dertil kommer ca. 72 møller i vindmølleparken ved Gestenge. Herudover er der mulighed for opstilling af 10-12 vindmøller i det udlagte vindmølleparkområde ved Tændpibe. Når dette område er udbygget, vil der i Skjern Kommune i alt være opstillet vindmøller med en samlet effekt på ca. 27 MW. Det forventes imidlertid, at vindmølleeffekten også herefter vil fortsætte med at vokse, som følge af at der er mulighed for at udskifte gamle og mindre vindmøller uden for vindmølleparkerne med nye større møller. Udviklingstendenser Hidtil har de største møller på markedet været møller på 600-750 kw og med en totalhøjde på max. 60-70 m. Vindmølleproducenterne er nu klar med en ny generation af endnu større møller - typisk med en effekt på mindst 1.000 kw og en totalhøjde mellem 85 og 110 m. På grund af disse møllers betydelige fjernvirkning på landskabet skal placeringen fastlægges i regionplanen. Hidtidig kommunal planlægning I forbindelse med revisionen af kommuneplanen i 1993-94 blev den første vindmølleplan for Skjern Kommune udarbejdet. Mål og retningslinier for opstilling af vindmøller i Skjern Kommune er ikke ændret nævneværdigt ved nærværende revision. Siden kommuneplanrevisionen i 1993-94 er der udarbejdet to lokalplaner for vindmølleparken ved Gestenge. Overordnet planlægning I Regionplan 1997 er der fastlagt en række overordnede retningslinier for opstilling af vindmøller i Ringkøbing Amt, herunder - at vindmøller i kystnærhedszonen med en totalhøjde på 70 m og derover og i den øvrige del af amtet med en totalhøjde på 75 m og derover, på grund af deres størrelse, kun kan opstilles på nærmere udpegede lokaliteter og efter en nøje vurdering af de visuelle konsekvenser. Udpegning af arealer og visualiseringen skal ske gennem regionplanlægning. - at der i Skjern Kommune skal kunne opstilles vindmøller, så der frem til 2005 tilstræbes opstillet møller med en samlet effekt på 24 MW inkl. eksisterende vindmøller. Effekten er fastsat med udgangspunkt i Folketingets mål i Energi 21. - at der i udpegede graveområder ikke må placeres vindmøller, som er til hinder for gennemgravning af arealerne. - at tilladelser til opstilling af vindmøller, i områder der er dækket af de overordnede radiokædeforbindelser eller hvori Statens Teletjenestes maritime anlæg er placeret, vil afhænge af en konkret vurdering. - at de tinglyste højdebegrænsninger og indflyvningszoner omkring de offentlige og militære flyvepladser overholdes. - at kommunerne skal udarbejde en plan for, hvilke møller der kan erstattes af nye, når de er udtjente. Amtsrådet opfordrer i Regionplan 1997 og i forbindelse med udarbejdelse af et kommende regionplantillæg kommunerne til at undersøge, om der kan afgrænses arealer, hvor der kan opstilles store møller på 1 MW og derover og med en navhøjde på 60-80 m. Skjern Kommune har meddelt amtet, at der ikke bør udlægges områder til store vindmøller i Skjern Kommune, inden der er fuldt overblik over de landskabelige konsekvenser af den vindkraftudbygning, der er fastlagt i den gældende vindmølleplan for kommunen. Planredegørelse Byrådet lægger vægt på, at alle vindmøller fremstår harmoniske og mest muligt diskrete. I den forbindelse lægger byrådet vægt på at: vingediameter svarer nogenlunde til navhøjde, omløbsretningen er med uret, tårnet er udformet som et konisk rørtårn, møllerne skal være lyse, vingerne må ikke fremstå blanke og reflekterende samt at møller ikke må belyses. Ved udarbejdelse af lokalplaner for vindmølleparker vil byrådet blandt andet sikre, at vindmøllerne opstilles i et geometrisk letopfatteligt mønster, at møllerne får samme farve, mastetype og omdrejningsretning samt at møllerne så vidt muligt opstilles i samme niveauplan. Byrådet vil desuden sikre, at landbrugsmæssigt udnyttede arealer fortsat kan anvendes til landbrugsformål, at vindmøller der ikke længere er i drift, fjernes, og at arealerne retableres senest 1 år efter driftens ophør. Byrådet anbefaler amtet, at sikre det samme ved opstilling af vindmøller efter planlovens zonebestemmelser. 82

Forudsætning Vindmøller Områder til vindmølleparker kan undtagelsesvis og efter amtsrådets samtykke udlægges i en afstand på ned til 1 km fra enkeltstående vindmøller og grupper af vindmøller på mere end 35 kw, hvis den seneste gyldige opstillingstilladelse til disse vindmøller er meddelt inden 9. marts 1994. Tilladelse til genopstilling af vindmøller på over 35 kw forudsætter, at genopstillingen efter byrådets og amtsrådets konkrete vurdering ikke medfører uacceptable genevirkninger for omgivelserne. Ved genopstilling af vindmøller, der står 1-2 km fra vindmølleparker, skal afstandskravet på min. 2 km mellem enkeltmøller og parker som udgangspunkt overholdes. Efter en konkret vurdering kan afstandskravet evt. fraviges. Endelig forhindrer afstandskravet på de 2 km ikke, at områder omkring eksisterende vindmøller udlægges til vindmøllepark, eller at eksisterende vindmølleparker udvides. Ved ansøgning om opstilling af små møller vil byrådets anbefaling over for amtsrådet blandt andet bero på, at den enkelte mølle placeres så den fremstår som en del af ejendommens bygningskompleks, og at møllen ikke medfører uacceptable gener for nabobeboelser eller landskabet. Byrådet forudsætter i øvrigt, at enhver enkeltstående vindmølle, vindmøllegruppe og vindmøllepark, som etableres i Skjern Kommune, overholder miljølovgivningens vejledende støjgrænser. Af hensyn til Stauning Lufthavn må vindmøller i vindmølleparkområderne ved Tændpibe og Gestenge ikke overstige kote 50 DNN. Byrådet vil søge at medvirke til, at eksisterende enkeltstående møller og grupper af møller samles og erstattes af store vindmøller med en totalhøjde over 75 meter placeret som enkeltstående møller, i grupper eller i vindmølleparkområder. Byrådet er i forbindelse med sådanne projekter indstillet på at overveje, om eksisterende møller kan erstattes at helt store vindmøller med en navhøjde på 60-80 meter. Opstilling af store møller forudsætter i givet fald, at der udarbejdes tillæg til kommuneplanen. 83

Agenda 21 Hovedstruktur Mål Byrådet vil fortsætte bestræbelserne på at lade bæredygtighed og miljøhensyn indgå med stigende vægt i alle kommunens aktiviteter. Strategi Byrådet vil fremme målsætningen ved at gøre en særlig indsats for at: Skabe opmærksomhed omkring miljøhensyn. Minimere affaldsmængden i kommunen. Iværksætte et samarbejde med kommunens virksomheder om indførelsen af renere teknologi. Udbygge de rekreative grønne områder med forskellige mål for områdernes indhold og udvikling. Være opmærksom på, at genbrugspladsen til stadighed har kapacitet nok til at tilgodese krav fra borgere og lovgivende myndigheder. Forbedre mulighederne for at benytte cyklen som transportmiddel. Særlige handlingsområder Følge udviklingen og deltage i den løbende dialog om fremme af en bæredygtig udvikling. Der henvises i øvrigt til, at der for en række af kommuneplanens øvrige emner er udpeget Særlige handlingsområder, som også har relation til miljø og bæredygtighed. F.eks. er det under afsnittet Trafik fastsat, at der skal udarbejdes en stiplan for hele kommunen, og at stisystemet på den baggrund skal videreudbygges. Under afsnittet Forsyning er det fastsat, at der skal udarbejdes en statusog handlingsplan for el, vand og varmeforbruget i de kommunale bygninger m.v. 84

Forudsætninger Agenda 21 Overordnet planlægning I 1992 blev FN s konference om Miljø og udvikling afholdt i Rio de Janeiro i Brasilien med deltagelse af godt 170 lande og mere end 110 stats- og regeringschefer. Spørgsmålet for konferencens deltagere er stadig relevant i dag: Hvordan får vi sammen sikret en fælles overlevelse? Svaret blev givet i to deklarationer, ét handlingsprogram og to konventioner, som alle blev forhandlet i Rio. Handlingsprogrammet blev kaldt Agenda 21, som betyder kalender eller dagsorden for det 21. århundrede. Et afsnit i Agenda 21 beskriver bl.a. de lokale myndigheders rolle i at indlede et samarbejde med befolkningen og opnå enighed om en lokal Agenda 21 for området. Der er ikke givet nogen entydig opskrift på en lokal Agenda 21, da en sådan må vokse ud af den interesse og de behov og visioner, som findes i lokalsamfundet. Agenda 21 er ikke juridisk bindende for Danmark og de øvrige nationer, der har tilsluttet sig i Rio. Men ved vores tilslutning er vi pålagt en politisk og moralsk forpligtelse til at udarbejde lokale Agenda 21. Allerede i forbindelse med udarbejdelsen af Brundtland rapporten i 1987 blev begrebet bæredygtig udvikling defineret som udvikling, der dækker nutidens behov uden at forhindre fremtidige generationer i at få dækket deres behov. Det handler om udvikling, der omfatter såvel miljømæssige, økonomiske som sociale hensyn. 6) øget borgerdeltagelse om bæredygtighedsspørgsmål, 7) inddragelse af en repræsentativ del af befolkningen i det lokale Agenda 21-arbejde og 8) fremme af samspillet mellem miljømæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold. Der skal navnlig gives oplysning om forhold, som kommunen har direkte indflydelse på, herunder i hvilket omfang kommunen rejser bynær skov, og i hvilket omfang der foretages grønne indkøb til kommunens administration og institutioner. Ringkjøbing Amt Ringkjøbing Amt arbejder på en række områder med Agenda 21-initiativer. "Regionplan 1997" indeholder således også et afsnit om Agenda 21. Amtsrådet har i juni 1998 besluttet at arbejdet med Agenda 21 skal styrkes blandt andet ved, at - Der oprettes en tværgående Agenda 21 arbejdsgruppe der får til opgave at inspirere til konkrete projekter. - Agenda 21 inddrages som element i den kommende revision af regionplanen. - Der skal sættes gang i en række markante "fyrtårns-projekter" der kan engagere borgere i amtet og synliggøre amtets indsats på området. Status Byrådet har med forskellige beslutninger og initiativer allerede handlet ud fra Agenda 21 tanken: Energi: Umiddelbart inden folketingsvalget fremsatte Miljø- og Energiministeren lovforslag om i Planloven indfaldsvejene i Skjern er der opnået en betydelig I forbindelse med renoveringen af belysningen på at indarbejde bestemmelser vedrørende Agenda 21. besparelse. Ved at opsætte energivenlige armaturer Lovforslaget ventes genfremsat i efteråret 1998. I og reguleringsudstyr, der nedsætter belysningsstyrken i nattetimerne, er forbruget faldet til 35.000 følge forslaget skal kommunernes mål for og bidrag til en mere bæredygtig udvikling fremover fremgå kwh pr. år, hvilket svarer til, at forbruget i dag kun af kommuneplanernes hovedstruktur. Herudover er 1/3 af, hvad det var tidligere. skal kommuneplanens redegørelse indeholde oplysninger om kommunens bidrag til en bæredygtig Endvidere er der iværksat energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger hovedsageligt i udvikling i det 21. århundrede, herunder oplysninger om, hvordan der arbejdes på tværs af forvaltningsområder, og hvordan befolkningen, virksom- af lavenergipærer. form af bedre isolering, varmestyring og montering heder, organisationer og foreninger inddrages i arbejdet (lokal Agenda 21). Oplysningerne skal omfatte kommunens bidrag til I midten af 1970-erne begyndte man i Skjern Kloakering: 1) nedsættelse af ressourceforbruget, Kommune at separere kloakkerne, så nettet blev 2) mindskelse af miljøbelastningen, opdelt i en streng til forurenet spildevand og en 3) nedbringelse af CO2-udslippet, streng til uforurenet overfladevand. Ved at lede 4) fremme af biologisk mangfoldighed, overfladevand uden om rensningsanlægget og direkte 5) styrkelse af friluftsmuligheder, til recipienten kunne man spare en energikræ- vende og unødvendig rensning af overfladevandet. 85

Agenda 21 Forudsætninger Separeringen er ved at nærme sig afslutningen, idet man i dag kun mangler at få separeret ca. 5 % af kloaknettet. Med baggrund i dette har man ved nyudstykninger af bolig- og erhvervsgrunde besluttet at nedsive overfladevand. Affald: Dagrenovation Med indførelsen af den nye affaldsplan i 1997 har kommunen lagt op til et mere genanvendelsesorienteret affaldssystem, som bygger på nøgleordene kildesortering og aktivt engagement. Kompostering I forbindelse med indførelsen af den nye affaldsplan fik man mulighed for at hjemmekompostere bionedbrydeligt husholdningsaffald og haveaffald, og dette skulle gerne resultere i en mindre affaldsmængde af dagrenovation. Genbrugspladser I 1996 blev kommunens ubemandede containerpladser nedlagt. Til gengæld blev der etableret bemandede genbrugspladser rundt om i kommunen. Herved blev der grundlag for, at opdele affaldet i forskellige fraktioner til genbrug. Tidligere blev alt affald sendt til deponi eller forbrænding. Vandforbrug: Senest 1. januar 1999 skal der på alle ejendomme, der er tilsluttet almene vandforsyninger være installeret vandmålere på ejendomsniveau. Hermed får enhver synliggjort sit vandforbrug, og det forventes at medføre et fald i husholdningernes forbrug af vand. Varmeplanlægning: Ved opvarmning med naturgas fremfor opvarmning med olie og kul, dannes der mindre mængder CO 2 og SO 2. Det gør naturgas mere miljøvenligt som brændsel end olie og kul. I Skjern by fyres kraftvarmeværkerne hovedsageligt med naturgas suppleret med træpiller. Kun i sjældne tilfælde med høj belastning bruges olie. I oplandsbyerne med undtagelse af Stauning og Dejbjerg er der udlagt naturgasnet, mens der i de resterende områder er individuel opvarmning. Vindmøller: Der er i dag opstillet ca. 112 vindmøller med en samlet effekt på ca. 25 MW i Skjern Kommune. Der mulighed for opstilling af yderligere mindst 10-12 vindmøller blandt andet i det udlagte vindmølleparkområde ved Tændpibe. Når dette område er udbygget, vil der i Skjern Kommune i alt være opstillet vindmøller med en samlet effekt på ca. 27 MW. Skjern Kommune lever således fuldt ud op til amtets anbefaling om, at der i Skjern Kommune frem til 2005 skal søges opstillet vindmøller med en samlet effekt på 24 MW. Amtets anbefaling er fastsat med udgangspunkt i Folketingets mål for vindkraftudbygningen omtalt i "Energi 21". Natur: For at forbedre vandkvaliteten i vandløbene og give bedre betingelser for dyr og planter er der gennemført forskellige projekter. Man har således etableret 3 okkerfældningsbassiner i Kirke Åen og genskabt slyngninger. Derudover er samtlige styrt ændret til stenstryg, og ved alle stemmeværker er der i dag etableret fisketrapper, hvilket giver fiskene fri bevægelighed i vandløbene. Der er endvidere etableret gydepladser i Kirke Åen, Kelstrup Bæk og Ganer Å. Endeligt er lovpligtige regulativer vedtaget for samtlige offentlige vandløb. Turisme og fritid Skjern Kommune har gennem en årrække fremmet Skjern-Egvad Museums bestræbelser på at udvikle grønne aktivitetstilbud af høj kvalitet for turister og fastboende og baseret på områdets historie og kultur. Udviklingstendenser: Alt tyder på at der i de kommende år vil blive stillet større og større krav til befolkningens, virksomheders og myndighedernes miljøansvarlighed. Dels ved en strammere miljølovgivning, dels ved at miljøhensyn bliver en mere og mere betydningsfuld konkurrenceparameter. Der vil sandsynligvis komme lovkrav om, at vores affald skal sorteres i flere fraktioner, og nøgleordene bliver ressourcebesparelse og genbrug. Hidtidig kommunal planlægning Miljø og Agenda 21 er ikke tidligere blevet behandlet som selvstændige emner i forbindelse med kommuneplanlægningen. Men miljøet er imidlertid indgået som et væsentligt element i den hidtidige kommune- og lokalplanlægning. Planredegørelse Byrådet finder, at miljø og ressourcer i de kommende år vil blive et mere og mere centralt element i udviklingen på såvel overordnet som på lokalt niveau. Derfor ønsker byrådet med kommuneplanrevisionen i dialog og samarbejde med borgerne at 86

Forudsætninger Agenda 21 tage hul på debatten om, hvordan vi her i Skjern Kommune bedst kan fremme en mere miljøvenlig udvikling. Med kommuneplanens Agenda 21- bestemmelser fastsættes et første bud på overordnede principper for det videre arbejde med lokal Agenda 21 i Skjern Kommune. Der er i kommuneplanrevisionen lagt op til, at Agenda 21 tanken bliver taget med i overvejelserne, når der i Byrådet skal tages beslutninger og iværksættes handlinger på kommunale områder. I forlængelse af denne fremgangsmåde er de særlige initiativer som indeholder Agenda 21- aspekter i kommuneplanen fastsat under de berørte emneområder f.eks. Trafik og Forsyning. 87

Det åbne land Hovedstruktur Mål Byrådet vil fremme et landskab, der er præget af en sammenhængende grøn struktur, som giver befolkningen enestående og varierede muligheder for natur- og friluftsliv, sideløbende med at de erhvervs-, natur- og landskabsmæssige interesser sikres. Strategi Byrådet vil fremme målsætningen ved at gøre en særlig indsats for at: - Sikre virksomhederne i det åbne land optimale udviklingsmuligheder. - Fremme et sammenhængende net af grønne arealer baseret på de eksisterende skove, å-dale, heder, enge m.v. - Gøre naturområder og landskaber herunder specielt områderne i "det grønne net" mere tilgængelige for kommunens borgere og besøgende. - Fremme etablering og rekreativ anvendelse af bynære naturområder. - Fremme mulighederne for en rekreativ anvendelse af offentligt ejede naturområder herunder specielt kommunalt ejede skove og plantager. - Medvirke til, at byudvikling og infrastruktur etableres under hensyntagen til natur og landskab. - Medvirke til, at værdifulde naturområder og landskaber ikke belastes unødvendigt af anlæg, master, byggerier m.v. - Fremme en forenkling af det åbne lands regulering. - Styrke Skjern Kommunes profil som grøn kommune med grønne byer i grønne omgivelser. - Følge og fremme miljøtilstanden i de kommunale og private vandløb, herunder fortsat - planlægge og udvikle vedligeholdelsen af vandløbene så der skabes optimale levemuligheder for dyr og planter, - gennemføre restaureringer i målsatte vandløb, - håndhæve reglerne om 2 meter bræmmer ved udpegede vandløb. Særlige handlingsområder Koordinering af planlægningen for Skjern Å Naturprojektet og planlægningen for de omkringliggende områder. Forbedring af mulighederne for rekreativ anvendelse af kommunale arealer herunder specielt de kommunale skove. Der henvises i øvrigt til, at der som nævnt under afsnittet "Trafik" skal udarbejdes en samlet stiplan for hele kommunen, og at stinettet på den baggrund skal videreudbygges, samt at byrådet som nævnt under afsnittet "Forsyning" vil følge og fremme amtets og Elsams planlægning for sanering og kabellægning af elledninger. Kortskitse 1: Hovedprincipper for et sammenhængende net af grønne arealer i Skjern Kommune. Særlige arealreservatio-ner m.v. Der henvises til regionplanens bestemmelser for det åbne land, omtalt under "Forudsætninger". 88

Forudsætninger Status Kortskitse 1: De geologiske forhold i området. Det åbne land Det åbne land omfatter arealerne udenfor bysamfundene og sommerhusområderne. Amtet har hovedansvaret for planlægningen i det åbne land. Det skyldes blandt andet, at amtet administrerer størstedelen af den lovgivning som vedrører landområderne, herunder naturbeskyttelsesloven. Beskrivelse af landskabet Landskabet omkring Skjern er som for hele Sydvestjyllands vedkommende dannet under de to sidste istider. Næstsidste istid, den store istid, som dækkede hele Danmark og Nordtyskland, skabte for over 300.000 år siden det morænelandskab, som nu kun kommer til syne i bakkeøerne. Bakkeøerne adskiller sig fra den sidste istids morænelandskaber, ved at de ydre nedbrydende kræfter har haft tid til fuldstændig at omforme de oprindelige istidslandskaber, så kun jordbundsmaterialet vidner om oprindelsen, hvorimod den nuværende overflade helt igennem er præget af vandløbserosion m.v. Landskabet er karakteriseret ved rolige landskabsformer. Hedesletten er dannet af sidste istids smeltevandsfloder, som spulede enorme sandmasser ud over morænelandskabet, så alle lavtliggende dele blev dækket. Hedesletterne har de mest udvaskede jorde i Danmark, et fænomen der optræder, hvor nedbørsmængden er større end fordampningen. Herved fremkommer der en lagdeling i jorden. Foroven ligger udvaskningslaget med blegesand, og herunder udskilningslaget med brun jernholdig al. Denne lagdeling har gennem tiderne vanskeliggjort opdyrkningen af hedesletterne. I "Vestjyllands Økomuseum - landskab, kultur og turisme" er sammenhængen mellem landskabet og områdets kulturhistorie beskrevet: "Vestjylland har på grund af sine sandede jorde haft et særpræget erhvervs- og samfundshistorisk udviklingsforløb: Færre mennesker, mere spredt bebyggelse, svagere udviklet transportnet. Men også i Vestjylland er der stor forskel fra egn til egn på natur og mennesker. Disse forskelle er under stadig forandring. Skjern-Tarm området dækker den sydlige del af Ringkøbing Fjord samt Skjern Å dalen og dele af Skovbjerg og Varde Bakkeø. Fjordlandskabet ved den sydlige del af Ringkøbing Fjord er et stort åbent landskab præget af indlandsklitter, rørskove og strandenge. På Tipperne og Værnengene opleves dette landskab stærkest. Skjern Å deltaet, hvor man kan opleve Danmarks eneste floddelta, er et reguleret landskab, der fortæller et stykke moderne landbrugshistorie. Længere inde ved Borris kan man opleve det gamle ålandskab - dog udnyttes engene slet ikke som tidligere. Ådalens landskab - det såkaldte flodsletteland - har været med til at give Vestjylland sit ry som et fladt landskab. På begge sider af ådalen hæver bakkeøerne sig. Her møder man et svagt kuperet terræn med varierede dyrknings former og udnyttelse. Selv om de fleste bebyggelser er "nye byer" fra slutningen af 1800-tallet, har bebyggelsen i dette landskab mange steder rødder tilbage til jernalderen. I det åbne land kan man flere steder møde de gamle grundmurede gårde". Skjern Kommune er præget af en række store naturområder, hvortil der blandt andet knytter sig stor rekreativ interesse. Det drejer sig i første række om: Skjern Å-dalen. Skjern Å området har stor betydning for friluftslivet og turismen i området. Skjern Å er Danmarks mest vandrige vandløb med et afstrømningsområde, som omfatter over 11 % af Jyllands areal. Engarealerne omkring Skjern og Tarm har altid været domineret af Skjern Å, som ved sin udmunding danner et delta under stadig vækst. I nedbørsrige perioder kunne Skjern Å tidligere gå over sine bredder og oversvømme de omkringliggende enge, så ådalen blev forvandlet til en 4 km bred fjord. I 1960èrne blev der gennemført et landvindingsprojekt, hvorved ca. 4.000 ha. vandlidende engarealer blev omdannet til landbrugsjord. I midten af 1998 er der vedtaget en lov for naturgenopretning af dele af Skjern Å-dalen fra Borris til Ringkøbing Fjord. Projektområdet er på ca. 2.192 ha. og de samlede udgifter til projektet er anslået til 254 mio. kr. Ringkøbing Fjord "Ringkøbing Fjord er med et vandareal på næsten 300 km 2 Danmarks største strandsø. På østsiden fandtes tidligere store strækninger med frodige marskenge og rørskove. Ringkøbing Fjord er overalt ret lavvandet og kun få steder måles vanddybder på over 4 meter. Som to undersøiske, lavvandede halvøer deler Stavning Grund og Havrvig Grund kun adskilt af det snævre Stavning dyb, fjorden i to bassiner, Nordre Dyb og Søndre Dyb. Midt på Stavning Grund ligger Klægbanken som en langstrakt, tagrørsklædt ø. Et paradis for vandfugle, hvis behov for fred er sikret gennem reservatbestemmelser. I bunden af Ringkøbing 89

Det åbne land Forudsætninger Fjord ligger Tipperhalvøen. Et grønt marskland med enge og rørsumpe, dannet i løbet af de sidste 2-300 år som opgrødearealer i fjorden. Vest for Tipperne og Værnengene bugter Nymindestrømmen sig. Den var tidligere fjordens udløb i havet". (Uddrag fra "Ved de vestjyske fjorde", forlaget BYGD og Fiskeri- og Søfartsmuseet 1979). Erhvervsinteresser Landbrug Udviklingen i antallet af landbrug og brugenes størrelse fremgår af tabel 2. Dejbjergområdet Dejbjergområdet er den sydligste udløber af Skovbjerg Bakkeø, der her falder ned mod hedesletten. Området har store bakkedrag med meget vekslende jordkvalitet. Midt i området findes store plantagearealer og flere bevarede heder og moser. Området rummer mange fortidsminder og kulturhistoriske værdifulde træk, der viser områdets brug i flere tusinde år. Dejbjerg Plantage er et meget yndet udflugtsmål med betydelige muligheder for afvekslende naturoplevelser og friluftsaktiviteter. I tilknytning til Bundsbæk Mølle er der en række aktivitets- og turmuligheder. Dejbjerg Golfbane ligger også i området. Området udnyttes rekreativt stort set hele året. I 1989 vedtog Ringkjøbing Amt en plan for Dejbjerg-området som skal sikre, at området plejes og bevares, således at befolkningens muligheder for at færdes i området forbedres. Borris Hede Hedesletten mellem Skovbjerg og Varde bakkeø indeholder omkring Borris et af landets største samlede hedearealer. Borris Hede blev erhvervet af staten 1902. Heden anvendes som militært øvelsesområde, med respekt for de fredningsbestemmelser, der allerede i 1904 blev pålagt arealet. På grund af den militære aktivitet er mulighederne for friluftsliv meget begrænsede. Tabel 2: Landbrugene i Skjern Kommune. 0-9,9 ha 10-19,9 ha 20-49,9 ha 50-99,9 ha 100- ha I alt 1985 36 174 327 114 19 670 1989 35 124 279 114 32 584 1997 32 69 142 112 50 405 I Ringkøbing Amt drives næsten 70 % af amtets areal som landbrugsarealer. I "Regionplan 1997" udlægges de på kortskitse 3 viste områder til henholdsvis "Jordbrugsområder" og "Jordbrugsområder med særlige landskabelige værdier". For begge typer områder gælder ifølge regionplanen, at agerjord kun undtagelsesvis kan udlægges til anden anvendelse end landbrug, skovbrug og gartneri, at udyrkede arealer i videst muligt omfang skal bevares. Mindre arealer, der er uegnede til intensiv drift kan udgå af jordbrugsdriften, at fredskovspligtige arealer kun undtagelsesvis kan udlægges til anden anvendelse, og at der ved inddragelse af landbrugsjord til byformål, ferie- og fritidsformål og tekniske anlæg skal tages hensyn til dels landbrugets strukturog ejendomsforhold samt landbrugets driftsmuligheder, således at uheldige miljøpåvirkninger Kortskitse 3: Jordbrugsområder og Jordbrugsområder med særlige landskabelige værdier. Der er knyttet en lang række forskellige interesser til det åbne land. Foruden erhvervsinteresserne drejer det sig blandt andet om grundvandsinteresser, natur- og landskabsinteresser samt friluftsinteresser. De mange forskellige interesser er udmøntet i, at der i regionplanen, som nærmere beskrevet i det efterfølgende, er fastsat en række bestemmelser for det åbne land. 90

Forudsætninger Det åbne land af jord, vandingsvand og dyrehold undgås. Herudover gælder det for den del af jordbrugsområder med særlige landskabelige værdier, som drives jordbrugsmæssigt, at agerjord og skov af meget lav bonitet kan udlægges til naturbeskyttelse, og at fredskovspligtige arealer i øvrigt kun undtagelsesvis kan udlægges til anden anvendelse. Skove Godt 10% af Danmark er skovklædt i dag med en jævn fordeling af skovene landet over. Folketinget ønsker, at skovarealet i løbet af de næste 75 år skal fordobles, så næsten en fjerdedel af Danmark bliver skovdækket. I Ringkøbing Amt er godt 10% af arealet plantet til med skov. De områder i amtet, hvor der er færrest skove, er de lerholdige landbrugsjorder, der ligger i den nordlige del af amtet og i et bælte fra Herning over Skjern til Ringkøbing. I Skjern Kommune er ca. 6% af arealet plantet til med skov og der findes følgende større skove og plantager - kommunens plantager er mærket med (K): Dejbjerg Plantage A/S Borris Plantage A/S Løvstrup Plantage Lundenæs Plantage Vester Birk Plantage (K) Faster Plantage (K) Lyager Plantage (K) ca. 761 ha. ca. 133 ha. ca. 184 ha. ca. 61 ha. ca. 47 ha. ca. 58 ha. ca. 22 ha. Kortskitse 4: Skovrejsningsområder og områder hvor skovrejsning er uønsket. Borris-Faster Plantage (K) Vognbjerg Plantage (K) Stauning Plantage (K) Stauning Østerby Plantage (K) Finderup Plantage (K) Bølling Plantage (K) Ejstrup Plantage ca. 20 ha. ca. 14 ha. ca. 40 ha. ca. 10 ha. ca. 20 ha. ca. 16 ha. ca. 12 ha. I "Regionplan 1997" udlægges de på kortskitse 4 viste områder til henholdsvis "Skovrejsningsområder" og "Områder hvor skovrejsning er uønsket". Kortskitse 5: Graveområder Råstoffer I "Regionplan 1997" udlægges de på kortskitse 5 viste områder til "Graveområder". I følge regionplanen kan graveområderne ikke udlægges til bebyggelse og anlæg, før råstofferne er udnyttet. Amtet vil efter behov gennemføre en nærmere kortlægning af værdifulde råstofressourcer. Grundvandsinteresser Se kommuneplanens afsnit om forsyning. Natur- og landskabsinteresser mv. Naturområder I "Regionplan 1997" udpeges de på kortskitse 6 viste områder til naturområder, Ramsarområder og EFfuglebeskyttelsesområder. I regionplanen er der fastsat bestemmelser om 91

Det åbne land Forudsætninger Kortskitse 6: Naturområder. at naturområder ikke kan udlægges til anden anvendelse end jordbrug og naturbeskyttelse, at heder, overdrev, moser, strandenge, ferske enge, klitter, vandhuller, egekrat og lignende ikke må udlægges til anden anvendelse, at almenhedens færdsel i naturområder kan begrænses, eventuelt forbydes, Kortskitse 7: Planlægningen for de kystnære områder at EF-fuglebeskyttelses-områder og Ramsar-områder kun må anvendes i overensstemmelse med bekendtgørelserne for de pågældende områder, og at der skal fremmes en udvikling, der søger at bevare og forbedre de beskyttede naturtyper og småbiotoper på en sådan måde, at de økologiske sammenhænge tilgodeses. Ringkøbing Fjord I følge regionplan 1997 skal Ringkøbing Fjord være upåvirket eller kun svagt påvirket af næringssalte, organiske stoffer, tungmetaller, miljøfremmede stoffer m.v. Ramsar- og EF-fuglebeskyttelsesom-råder i bl.a. Ringkøbing Fjord udpeges i regionplanen som marine naturområder. Af regionplanen fremgår det at naturområder i fjorden ikke må anvendes til formål, som kan gøre det vanskeligt at opretholde de værdier, der ligger til grund for områdets målsætning, at der i særlige tilfælde kan gives tilladelse til nye udledninger af spildevand i fjordene, at naturområder i fjorden kan udlægges til områder med begrænset færdsel for almenheden. 92

Forudsætninger Det åbne land Kortskitse 8: Miljøministeriets bud på udpegning af større uforstyrrede landskaber. Kortskitse 9: Kulturhistoriske interesseområder. Kystnærhedszonen I Regionplan 1997 udlægges den på kortskitse 7 viste kystnærhedszone. I kystnærhedszonen må der kun etableres ny bebyggelse og anlæg, som er afhængig af en kystnær placering, således at det sikres, at de åbne kyster fortsat kan udgøre landskabelige helheder, hvor natur og landskab har høj prioritet. For kystnærhedszonen er der i regionplanen fastsat bestemmelse om, at byggeri og anlæg kun kan etableres, hvis der foreligger en særlig planlægningsmæssig og/eller funktionel begrundelse herfor, at byggeri og anlæg i disse områder skal tilstræbes lokaliseret således, at byudvikling kun finder sted i byer i det regionale bymønster, at feriebebyggelse og fritidsanlæg kun etableres i tilknytning til eksisterede bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelse, at bebyggelse og anlæg så vidt muligt placeres bag eksisterede bebyggelse, så de åbne kyststrækninger bevares, at offentlighedens adgang til kysten opretholdes og udbygges, at vindmøller kun tillades opstillet efter retningslinier fastlag i kommuneplanerne, og at råstofgravning udenfor udlagte graveområder begrænses til at omfatte forekomster, som ikke kan indvindes andre steder i amtet. Indenfor kystnærhedszonen afgrænses i regionplanen de på kortskitse 7 viste sammenhængende uberørte kystområder, der af landskabelige grunde skal friholdes for ny bebyggelse og anlæg, bortset fra 93

Det åbne land Forudsætninger Kortskitse 10: Målsætninger for søer og vandløb. nødvendig jordbrugsmæssig bebyggelse. I regionplanen er der fastsat bestemmelser om at der i disse områder ikke må opføres byggeri eller etableres anlæg, med mindre det drejer sig om byggeri og anlæg til nødvendig jordbrugsmæssig bebyggelse, særligt begrundet kystsikring og lignende, at råstofgravning ikke må finde sted, med mindre arealet er udlagt som graveområde, at opstilling af vindmøller ikke må finde sted, med mindre der er udlagt areal hertil. Større uforstyrrede landskaber I Regionplan 1997 er der fastsat bestemmelse om, at større uforstyrrede landskaber skal søges friholdt for nye større anlæg. Uforstyrrede landskaber er områder i det åbne land, som ikke indeholder eller er påvirkede af anlæg med stor visuel eller støjmæssig indvirkning på omgivelserne. Miljøministeriets bud på en afgrænsning af de større uforstyrrede landskaber i den sydlige del af Ringkjøbing Amt fremgår af kortskitse 8. Kulturhistoriske interesseområder I Regionplan 1997 er der redegjort for de kulturhistoriske interesser i Ringkjøbing Amt. I den forbindelse er der udpeget de på kortskitse 9 viste kulturhistoriske interesseområder i den sydlige del af amtet. Lavbundsområder I Regionplan 1997 er der fastsat bestemmelse om at lavbundsarealer, f.eks. kunstigt afvandede eller drænede arealer, som tidligere var enge, moser lavvandede søer og fjordarealer, og som rummer mulighed for at udvikle sig til områder af stor værdi for naturen, så vidt muligt bør friholdes for byggeri og anlæg. Eventuelle anlæg m.v. på lavbundsarealer bør udformes under hensyn til mulighederne for en fremtidig anden naturmæssig anvendelse af arealerne. Søer og vandløb I "Regionplan 1997" fastsættes de på kortskitse 10 viste målsætninger for søer og vandløb. I bilag 1 til regionplanen er kvalitetskravene til de forskellige typer af vandløb fastsat, ligesom der er fastsat en overordnet handlingsplan for opnåelse af disse mål. I regionplanen er der fastsat følgende bestemmelser for A-målsatte vandløb herunder for dele af Vorgod Å at de ikke må anvendes til formål, som kan vanskeliggøre, opretholdelsen af de værdier, der er grundlaget for A-målsætningen, at de skal være upåvirkede eller kun meget svagt påvirkede af næringssalte, organiske stoffer, okker m.v. og af vandindvinding, at de skal være mindst muligt påvirket af regulering og vedligeholdelse, så en naturlig tilstand kan opnås, at fiskenes og smådyrenes vandringer ikke må hindes af spærringer, og at almenhedens færdsel ved og på vandløbene kan begrænses, eventuelt forbydes. I regionplanen er det i øvrigt fastsat, at B-målsatte vandløb kun må være svagt påvirket af næringssalte, organiske stoffer, okker m.v. og af vandindvinding, 94

Forudsætninger Det åbne land at fiskevandsmålsatte vandløb kan anvendes til lystfiskeri, at fiskenes og smådyrenes vandringer gennem søer og vandløb ikke må hindres af spærringer, og at vedligeholdelsen af B-målsatte vandløb gennemføres så lempeligt, at den ikke er til hindring for opfyldelse af målsætningen, dog således at en tilfredsstillende vandføringsevne sikres, at der udpeges følgende typer vandløb med lempet målsætning: C-vandløb der primært skal benyttes til afledning af vand, D-vandløb der er påvirket af spildevand, E-vandløb der er påvirket af vandindvinding samt E*-vandløb der er påvirket af vandindvinding og er sommerudtørrende, og at vandløb med lempet målsætning i et vist omfang må være påvirket af okker, spildevand og afvanding. Herudover er der i det åbne land en række områder, der er fredede, beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens almindelige bestemmelser eller beskyttet på anden måde. Andre interesser i det åbne land Militære øvelsesområder Det militære øvelsesområde ved Borris anvendes til skydning med håndvåben samt til feltskydning mod jordmål med bl.a. sprængladt ammunition til artilleri og mortér. Artilleriskydningerne sker ofte fra Kortskitse 11: Militært øvelsesområde. stillinger udenfor det egentlige øvelsesområde. Øvelsesområdet er endvidere indrettet til sprængningsøvelser. Hjemmeværnets langdistanceskydebane Dejbjerg anvendes til skarpskydning med håndvåben. I følge Regionplan 1997 skal der i kommuneplanen udlægges et konsekvensområde omkring Borris Skydeterræn. Indenfor konsekvensområdet må der ikke udlægges areal til støjfølsom anvendelse, før det ved undersøgelser er godtgjort, at der ikke er miljømæssige problemer forbundet hermed. Forsvarets Bygningstjeneste har november 1999 fremsendt ny beregning af støjkonsekvensområdet. Det beregnede støjkonsekvensområde fremgår af kortskitse 11. Det skal imidlertid bemærkes, at beregningen antageligt vil blive korrigeret. I følge regionplanen skal der også udlægges konsekvensområder omkring de eksisterende militære skydebaner og standpladser for artilleri. Der skal ligeledes udlægges konsekvensområder omkring skydebaner. Bredden af konsekvensområdet skal svare til Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. Udviklingstendenser Som omtalt bl.a. under afsnittet "Kultur" så tyder en række tendenser i samfundsudviklingen på, at der fortsat vil være et stigende behov for aktive og berigende ferie- og fritidsaktiviteter. Derfor forudses der en stigende interesse for at forbedre mulighederne for naturog friluftslivet. Sideløbende hermed må det forudses, at der fortsat fra statsligt og overstatsligt niveau vil blive iværksat nye initiativer med henblik på at tilgodese de natur- og miljømæssige interesser i det åbne land. F.eks. vil der i de kommende år blive fastlagt udvidede strandbeskyttelseslinier og såkaldte habitatområder til beskyttelse af truede dyre og plantearter. 95

Det åbne land Forudsætninger Ligeledes vil Skjern-Å Naturprojektet blive gennemført i løbet af de nærmeste år. Samtidig må det forventes at omlægningerne indenfor erhvervsaktiviteterne i det åbne land fortsætter - specielt indenfor landbruget. Uanset om hovedtendensen bliver en udvikling i retning af mindre evt. økologiske landbrug, eller udviklingen i stedet bliver præget af stadig større og færre landbrugsbedrifter, så vil disse omlægninger kunne ses og mærkes i kommunens landområder. Hidtidig kommunal planlægning Skjern Kommune følger løbende den overordnede planlægning for det åbne land herunder amtets planlægning. I løbet af de sidste fire år har Skjern Kommune blandt andet været involveret i planlægningen i forbindelse med Skjern Å Naturprojektet samt udpegning af Habitatområder. Herudover har Skjern Kommune selv udarbejdet lokalplaner for golfbanen i Dejbjerg og vindmølleparken ved Gestenge. specielt vil blive rettet imod kommunens skov og plantager, skal også ses som et led i bestræbelserne på at Skjern Kommune indenfor de næste fire år skal markere sig som den mest aktive turistkommune i Ringkjøbing Amt. Byrådet lægger vægt på at fremme et sammenhængende net af grønne arealer opbygget omkring de mange eksisterende naturområder i kommunen. Byrådet har i kommuneplanen skitseret nogle principper for, hvordan der i kommunen med tiden kan skabes et sådant sammenhængende net. Det skal imidlertid understreges, at der er tale om principper, og at det grønne nets placering, udstrækning m.v. ikke er fastlagt nærmere. Principperne vil blive brugt vejledende f.eks. i forbindelse med etablering af supplerende beplantninger og ved etablering af stier og stiruter. Der vil være mulighed for løbende at justere og tilpasse det sammenhængende grønne net. Overordnet planlægning I regionplanen for Ringkjøbing Amt er der som tidligere omtalt fastsat en række bestemmelser for anvendelsen af landområderne i amtet. Ringkjøbing Amt har i 1993 udarbejdet en fredningsplan med målsætning og handlingsprogram for bevaring og benyttelse af naturen i amtet. Planredegørelse En af Skjern Kommunes væsentligste opgaver de kommende år i forhold til det åbne land bliver at følge og påvirke detailprojektering, etablering og drift af naturgenopretningsprojektet for Skjern Å dalen. I den forbindelse lægger byrådet stor vægt på at sikre lokalbefolkningen gode adgangsmuligheder til Skjern Å dalen og i det hele taget gode muligheder for at anvende og nyde ådalens store natur- og landskabsværdier. Sideløbende med gennemførelsen af naturgenopretningsprojektet vil Skjern Kommune derfor udarbejde en samlet stiplan for kommunen samt en langsigtet dispositionsplan for området mellem Skjern og projektområdet. Skjern Kommune vil også i de kommende år f.eks. ved udarbejdelse af informationsmateriale gøre en særlig indsats for at forbedre borgernes muligheder for at anvende de kommunale arealer herunder specielt de kommunale skove. Denne indsats vil også kunne gavne turismen i området. Indsatsen, der 96

Lokalplanrammer Indledning Rammebestemmelsernes betydning Kommuneplanens rammebestemmelser er grundlag for kommunens udarbejdelse af lokalplaner for de enkelte områder. I rammebestemmelserne angives de rammer, inden for hvilke en lokalplan kan udarbejdes. En lokalplan må ikke overskride disse rammer. Rammebestemmelserne skal sikre, at retningslinierne fra hovedstrukturen kommer til udtryk i lokalplanernes indhold. Rammerne er bindende for byrådet men vejledende for de enkelte grundejere. Bestemmelserne er først bindende for grundejeren, når der f.eks. er udarbejdet en lokalplan for det pågældende område. Opdeling i lokalområder Skjern Kommune er opdelt i 15 lokalområder: 1. Skjern centerområde 2. Skjern by vest 3. Skjern by øst 4. Borris 5. Rækker Mølle 6. Stauning 7. Astrup 8. Dejbjerg 9. Hanning 10. Finderup 11. Bølling 12. Faster 13. Stauning Vesterstrand (Sommerhusområde) 14. Stauning Strand (Sommerhusområde) 15. Det åbne land Opdeling i rammeområder Hvert lokalområde er igen opdelt i rammeområder, efter områdernes anvendelse. Der er 9 forskellige typer af rammeområder: Bl. Blandet bolig- og erhvervsområde B. Boligområde C. Centerområde E. Erhvervsområde G. Grønt område I. Institutionsområde/off. område K. Kolonihaveområde S. Sommerhusområde L. Det åbne land Et rammeområde kan f.eks. hedde 4.B.3. Første chiffer henviser til lokalområdet, hvor 4 henviser til at området ligger i Borris, B står for boligområde, og 3 står for, at der er tale om det tredje boligområde. Indledning Bemærkninger til rammebestemmelserne Zonekompetance For de områder i landzonebyerne og sommerhusområderne, der entydigt er afgrænset i kommuneplanen, har Skjern Kommune kompetencen til at behandle sager der er omfattet af planlovens zonebestemmelser. Det fremgår af signaturer på kortbilagene til kommuneplanens rammebestemmelser, hvilke områder der ved udarbejdelse af lokalplan skal overføres til byzone. Landzonebyerne skal forblive i landzone og sommerhusområderne Stauning Vesterstrand og Stauning Strand skal forblive sommerhusområder. Kategorisering af erhvervsområder Ved udarbejdelse af lokalplaner for erhvervsområder som omfatter vidt forskellige typer af virksomheder, vil der blive fastlagt bestemmelser, som adskiller de mere miljøbelastende virksomheder fra de mindre miljøbelastende. Støjforhold Lokalplanlægningen skal være med til at sikre, at det ved etablering af nye og ved udvidelse af eksisterende forurenende anlæg og virksomheder tilstræbes, at overholde de udendørs støjgrænseværdier som fremgår af de til enhver tid gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen. Tilsvarende skal lokalplaner for nye boligområder og andre støjfølsomme områder sikre, at områderne ikke påføres støj over de i miljøstyrelsens vejledninger angivne grænseværdier. Butikkers bruttoetageareal I rammebestemmelserne er der fastsat grænser for butikkernes bruttoetageareal. Bruttoetagearealet omfatter salgsareal, adgangsarealer, lager, administration, personalerum og lignende arealer. Bruttoetagearealet beregnes efter bygningsreglementets bestemmelser om beregning af bebyggelsens etageareal, idet dog den del af kælderen, hvor den omgivende terræn ligger mindre end 1,25 m under loftet i kælderen medregnes. Parkering I Vedtægt for anlæg af parkeringsarealer i Skjern Kommune er der fastsat følgende krav for tilvejebringelse af parkeringspladser: 1. 2 p-pladser pr. boligenhed ved enfamiliehuse. Garage eller carport svarer til 1 plads. 2. 1,5 p-plads ved øvrig boligbebyggelse. P-pladser kan anlægges i garager og carporte. 98

Indledning Lokalplanrammer 3. 1 p-plads pr. 50 m 2 etageareal ved kontor-, butiks- og erhvervsbebyggelse. 4. 1 p-plads pr. 100 m 2 etageareal ved lagerbebyggelse og mindre parkeringskrævende bebyggelse. Herudover er der i parkeringsvedtægten fastsat nærmere bestemmelser for tilvejebringelse af parkeringsarealer ved bygninger til andre mere specielle formål. Kystnærhedszone Ved udarbejdelse af lokalplaner for områder indenfor kystzonen skal der i henhold til planlovens bestemmelser redegøres for den visuelle påvirkning af omgivelserne. Skiltning Det er væsentligt, at skilte ved butikker og virksomheder får en størrelse og udformning, så de passer til bygningen og gadestrækningen. Facadeskiltene skal blandt andet tilpasses vinduernes og dørenes placering. Skilte må ikke få karakter af facadebeklædning, og vinduer må ikke tilklæbes. Skiltenes tekst skal have relation til virksomhedens navn eller branche. Der må kun i meget begrænset omgang opsættes skilte for mærkevarer. Bevaringsforhold I forbindelse med lokalplanlægningen redegøres der for eventuelle bevaringsværdige forhold, og der optages evt. bestemmelser om at bevaringsværdige bygninger mv. ikke må ændres uden byrådets særlige tilladelse. Fredningsbeskyttelse af kirkeomgivelserne For mange af kommunens kirker er der indgået en frivillig overenskomst med tilgrænsende lodsejere om en fredning, den såkaldte Exner-fredning. Derudover er der mellem Skjern kommune, Ringkøbing Amtsråd og de kirkelige myndigheder indgået aftaler om beskyttelse af landsbykirkernes omgivelser. I aftalerne er der fastsat følgende bestemmelser: I zone I bør man tilstræbe, at der ikke foretages bebyggelse, beplantning, opsætning af master og skure, henkastning af affald eller andre former for ændringer i terrænet. Planer om udvendige ændringer af og eventuelt tilbygning til eksisterende bebyggelse bør drøftes med de kirkelige myndigheder og eventuelt amtsrådet. I områder med væsentlig eksisterende bebyggelse forelægges ansøgninger kun for de kirkelige myndigheder, i det omfang kommunen skønner, at det ansøgte kan have betydning for kirkens omgivelser. I zone I gælder, at bebyggelse i overensstemmelse med godkendte byplanvedtægter og lokalplaner ikke behøver forelæggelse for de kirkelige myndigheder. Afvigelser fra planerne forelægges for de kirkelige myndigheder. I zone II bør man tilstræbe, at ny bebyggelse sker med størst mulig hensyntagen til kirken og ikke højere end almindelige beboelseshuse (8,5 m). I zone III bør man tilstræbe at undgå bebyggelse over 12,5 meters højde (f.eks. siloer, møller og lignende). Fredning Ved udarbejdelse af lokalplaner søges det i øvrigt sikret, at naturbeskyttelseslovens bestemmelser for fredede arealer overholdes. Rammebestemmelsernes opbygning Rammebestemmelserne består af fælles bestemmelser, som er gældende for alle områder, og særlige bestemmelser for de enkelte områder. Fælles rammebestemmelser Der fastsættes følgende bestemmelser for samtlige rammeområder: Varmeforsyningen fastlægges i overensstemmelse med "Skjern Kommunes varmeplan". Parkeringsforholdene fastlægges i overensstemmelse med "Vedtægt for anlæg af parkeringsarealer i Skjern Kommune". Enhver form for skiltning skal godkendes af Skjern Kommune. "Exner-fredningerne" og de indgåede aftaler mellem Amtsrådet, de kirkelige myndigheder og Skjern kommune for kirkernes omgivelser skal overholdes. Ved lokalplanlægning skal der fastsættes bestemmelser som sikre, at de vejledende støjgrænser i forhold til større veje og jernbaner overholdes. 99

Skjern Centerområde Lokalplanrammer Indledning Det er byrådets mål at, Skjern fortsat skal fungere som egnscenter under opbygning sammen med Tarm og som kommunecenter for Skjern Kommune med et veludbygget amts- og egnsdækkende service, som kan udbygges yderligere og hvor virksomheder og service for hele kommunen søges konsolideret og udbygget. Udkanten af et centerområde vil ofte være et blandet område med boliger, erhverv og butikker og mindre virksomheder. Derfor er der udlagt blandet bolig- og erhvervsområde som en bræmme uden om centerområdet i Skjern. Den fremtidige udbygning med boliger i den østlige del af Skjern vil de kommende år fortrinsvis komme til at foregå øst for Ringvejen, nord og syd for Ånumvej. I den vestlige del af Skjern vil udbygningen de kommende år hovedsagelig komme til at foregå mellem Ganer Å og Lønborgvej og vest for Amagervej overfor Oldagervænget. Der påregnes bygget ca. 300 boliger i Skjern inden år 2009. Mellem Ånumvej og Herningbanen er der udlagt et område til offentlige institutioner. Skjern bys centerområde afgrænses af Søndergade, Nylandsvej, karreerne nord for Østergade, karreen på hjørnet af Bredgade og Nørregade og området vest for Bredgade. Centerområdet er yderligere opdelt i et primært og sekundært område. Den væsentligste forskel i bestemmelserne for de to områder er at der i det primære centerområde ikke må etableres boliger i stueetagerne, hvorimod der er mulighed for dette i det sekundære centerområde. Skjern er jævnfør Skjern Kommunes varmeplan udlagt til fjernvarme og naturgas. Rammebestemmelser Delområde 1.C.1. 1. Anvendelsen fastlægges til centerformål såsom butikker, ikke generende fremstillingsvirksomheder i tilknytning til butikkerne, hoteller, restauranter, liberale erhverv (kontorer, pengeinstitutter, klinikker, forsikringsselskaber og ligende), boliger, offentlige og kulturelle institutioner, kollektive anlæg og lignende som efter byrådets skøn naturligt hører til i området. 2. Der må ikke etableres boliger i stueetagen. 3. Butikker må kun etableres i bebyggelsens stueetage. Udvidelse til 1. sal kan kun ske med byrådets godkendelse. 4. De enkelte dagligvarerbutikker må etableres med et bruttoetageareal på max. 3000 m 2 og de enkelte udvalgsvarerbutikker med et bruttoetageareal på max. 1.000 m 2. I centerområdet må butiksarealet ved ny- og ombygninger udvides med et samlet bruttoetageareal på 15.000 m 2. 5. Bebyggelsesprocenten for området må ikke overstige 80. 6. Bebyggelsen og parkeringsarealerne skal etableres efter de på rammekortet viste principper. 7. Bebyggelse fastlægges som overvejende randbebyggelse i gadelinien med et etageantal på 1½ og 2½ etage og med en taghældning på mellem 40 0 og 50 0. 8. Husdybden mod gadelinien må ikke overstige 13 m. 9. Baghusbebyggelse må ikke opføres med mere end 1 etage med en max. højde på 3,5 m. 10. Ved ændringer af eksisterende bebyggelse skal der tages hensyn til bebyggelsens oprindelige arkitektur. Ved nybyggeri og ombygninger skal bebyggelsen gives en sådan udformning og ydre fremtræden, at den både i sig selv og i sammenhæng med omgivende bebyggelse fremstår som en harmonisk helhed. 11. Fredningen af vandtårnet skal respekteres. 12. Der må ikke uden byrådets tilladelse foretages nedrivninger, ombygninger eller andre facademæsssige ændringer af bebyggelsen langs karreens gader og pladser. Gældende lokalplan: 41 for en del af karreen. Delområde 1.C.2. 1. Anvendelsen fastlægges til centerformål såsom butikker, ikke generende fremstillingsvirksomheder i tilknytning til butikkerne, hoteller, restauranter, liberale erhverv (kontorer, pengeinstitutter, klinikker, forsikringsselskaber og ligende), boliger, offentlige og kulturelle institutioner, kollektive anlæg og lignende som efter byrådets skøn naturligt hører til i området. 2. Der må ikke etableres boliger i stueetagen langs Bredgade. 3. Butikker må kun etableres i bebyggelsens stueetage. Udvidelse til 1. sal kan kun ske med byrådets godkendelse. 4. De enkelte dagligvarerbutikker må etableres med et bruttoetageareal på max. 3000 m 2 og de enkelte udvalgsvarerbutikker med et bruttoetageareal på max. 1.000 m 2. 100

Lokalplanrammer Skjern Centerområde I centerområdet må butiksarealet ved ny- og ombygninger udvides med et samlet bruttoetageareal på 15.000 m 2. 1. Bebyggelsesprocenten for området må ikke overstige 90. 2. Bebyggelsen og parkeringsarealerne skal etableres efter de på rammekortet viste principper. 3. Bebyggelsen fastlægges som randbebyggelse i gadelinien med et etageantal på 1½ og 2½ etage og med en taghældning på mellem 40 0 og 50 0. 4. Husdybden må ikke overstige 10 m. 5. Baghusbebyggelse må ikke opføres med mere end 1 etage med en max. højde på 3,5 m. 6. Ved ændringer af eksisterende bebyggelse skal der tages hensyn til bebyggelsens oprindelige arkitektur. Ved nybyggeri og ombygninger skal bebyggelsen gives en sådan udformning og ydre fremtræden, at den både i sig selv og i sammenhæng med omgivende bebyggelse fremstår som en harmonisk helhed. 7. Der må ikke uden byrådets tilladelse foretages nedrivninger, ombygninger eller andre facademæsssige ændringer af bebyggelsen langs karreens gader og pladser. Gældende lokalplan: 23B. Delområde 1.C.3. 1. Anvendelsen fastlægges til centerformål såsom butikker, ikke generende fremstillingsvirksomheder i tilknytning til butikkerne, hoteller, restauranter, liberale erhverv (kontorer, pengeinstitutter, klinikker, forsikringsselskaber og ligende), boliger, offentlige og kulturelle institutioner, kollektive anlæg og lignende som efter byrådets skøn naturligt hører til i området. 2. Der må ikke etableres boliger i stueetagen langs Bredgade og Østergade. 3. Butikker må kun etableres i bebyggelsens stueetage. Udvidelse til 1. sal kan kun ske med byrådets godkendelse. 4. De enkelte dagligvarerbutikker må etableres med et bruttoetageareal på max. 3000 m 2 og de enkelte udvalgsvarerbutikker med et bruttoetageareal på max. 1.000 m 2. I centerområdet må butiksarealet ved ny- og ombygninger udvides med et samlet bruttoetageareal på 15.000 m 2. 5. Bebyggelsesprocenten for området må ikke overstige 95. 6. Bebyggelsen og parkeringsarealerne skal etableres efter de på rammekortet viste principper. 7. Bebyggelse fastlægges som randbebyggelse i gadelinien med et etageantal på 1½ og 2½ etage og med en taghældning på mellem 40 0 og 50 0. 8. Husdybden mod gadelinien må ikke overstige 9 m. 9. Baghusbebyggelse må ikke opføres med mere end 1 etage med en max. højde på 3,5 m. 10. Ved ændringer af eksisterende bebyggelse skal der tages hensyn til bebyggelsens oprindelige arkitektur. Ved nybyggeri og ombygninger skal bebyggelsen gives en sådan udformning og ydre fremtræden, at den både i sig selv og i sammenhæng med omgivende bebyggelse fremstår som en harmonisk helhed. 11. Der må ikke uden byrådets tilladelse foretages nedrivninger, ombygninger eller andre facademæsssige ændringer af bebyggelsen langs karreens gader og pladser. Gældende byplanvedtægt: 8. Delområde 1.C.5. 1. Anvendelsen fastlægges til centerformål såsom butikker, ikke generende fremstillingsvirksomheder i tilknytning til butikkerne, hoteller, restauranter, liberale erhverv (kontorer, pengeinstitutter, klinikker, forsikringsselskaber og ligende) boliger, offentlige og kulturelle institutioner, kollektive anlæg og lignende som efter byrådets skøn naturligt hører til i området. 2. Der må ikke etableres boliger i stueetagen langs Østergade. 3. Butikker må kun etableres i bebyggelsens stueetage. Udvidelse til 1. sal kan kun ske med byrådets godkendelse. 4. De enkelte dagligvarerbutikker må etableres med et bruttoetageareal på max. 3000 m 2 og de enkelte udvalgsvarerbutikker med et bruttoetageareal på max. 1.000 m 2. I centerområdet må butiksarealet ved ny- og ombygninger udvides med et samlet bruttoetageareal på 15.000 m 2. 5. Bebyggelsesprocenten for området må ikke overstige 105. 6. Bebyggelsen og parkeringsarealerne skal etableres efter de på rammekortet viste principper. 7. Bebyggelse langs Nygade og Østergade fastlægges som sluttet og åben randbebyggelse i gadelinien med et etageantal på 1½ og 2½ etage og med en taghældning på mellem 40 0 og 50 0. 8. Bebyggelse langs Danmarksgade og Tværgade fastlægges som åben randbebyggelse med et etageantal på 1½ og 2½ etage og med en taghældning på mellem 40 0 og 50 0. 9. Husdybden mod gadelinien langs Østergade må ikke overstige 11 m. Mod Nygade og Danmarksgade må husdybden ikke overstige eksisterende husdybde. 101

Skjern Centerområde Lokalplanrammer 10. Baghusbebyggelse må ikke opføres med mere end 1 etage og med en max. højde på 3,5 m. 11. Ved ændringer af eksisterende bebyggelse skal der tages hensyn til bebyggelsens oprindelige arkitektur. Ved nybyggeri og ombygninger skal bebyggelsen gives en sådan udformning og ydre fremtræden, at den både i sig selv og i sammenhæng med omgivende bebyggelse fremstår som en harmonisk helhed. 12. Der må ikke uden byrådets tilladelse foretages nedrivninger, ombygninger eller andre facademæsssige ændringer af bebyggelsen langs karreens gader og pladser. Gældende lokalplan: 38A. Delområde 1.C.6. 1. Anvendelsen fastlægges til centerformål såsom butikker, ikke generende fremstillingsvirksomheder i tilknytning til butikkerne, hoteller, restauranter, liberale erhverv (kontorer, pengeinstitutter, klinikker, forsikringsselskaber og ligende), boliger, offentlige og kulturelle institutioner, kollektive anlæg og lignende som efter byrådets skøn naturligt hører til i området. 2. Der kan etableres boliger i facadebebyggelsens stueetage. 3. Butikker må kun etableres i bebyggelsens stueetage. Udvidelse til 1. sal kan kun ske med byrådets godkendelse. 4. De enkelte dagligvarerbutikker må etableres med et bruttoetageareal på max. 3000 m 2 og de enkelte udvalgsvarerbutikker med et bruttoetageareal på max. 1.000 m 2. I centerområdet må butiksarealet ved ny- og ombygninger udvides med et samlet bruttoetageareal på 15.000 m 2. 5. Bebyggelsesprocenten for området må ikke overstige 95. 6. Bebyggelsen og parkeringsarealerne skal etableres efter de på rammekortet viste principper. 7. Bebyggelse fastlægges som randbebyggelse i gadelinien med et etageantal på 1½ og 2½ etage og med en taghældning på mellem 40 0 og 50 0. 8. Husdybden mod gadelinien må ikke overstige 11 m. 9. Baghusbebyggelse må ikke opføres med mere end 1 etage med en max. højde på 3,5 m. 10. Ved ændringer af eksisterende bebyggelse skal der tages hensyn til bebyggelsens oprindelige arkitektur. Ved nybyggeri og ombygninger skal bebyggelsen gives en sådan udformning og ydre fremtræden, at den både i sig selv og i sammenhæng med omgivende bebyggelse fremstår som en harmonisk helhed. 11. Der må ikke uden byrådets tilladelse foretages nedrivninger, ombygninger eller andre facademæsssige ændringer af bebyggelsen langs karreens gader og pladser. Delområde 1.C.7. 1. Anvendelsen fastlægges til centerformål såsom butikker, ikke generende fremstillingsvirksomheder i tilknytning til butikkerne, hoteller, restauranter, liberale erhverv (kontorer, pengeinstitutter, klinikker, forsikringsselskaber og ligende), boliger, offentlige og kulturelle institutioner, kollektive anlæg og lignende som efter byrådets skøn naturligt hører til i området. 2. Der må ikke etableres boliger i stueetagen. 3. Butikker må kun etableres i bebyggelsens stueetage. Udvidelse til 1. sal kan kun ske med byrådets godkendelse. 4. De enkelte dagligvarerbutikker må etableres med et bruttoetageareal på max. 3000 m 2 og de enkelte udvalgsvarerbutikker med et bruttoetageareal på max. 1.000 m 2. I centerområdet må butiksarealet ved ny- og ombygninger udvides med et samlet bruttoetageareal på 15.000 m 2. 5. Bebyggelsesprocenten for området må ikke overstige 45. 6. Bebyggelsen og parkeringsarealerne skal etableres efter de på rammekortet viste principper. 7. Bebyggelse fastlægges med et etageantal på 1½ og 2½ etage og med en taghældning på mellem 40 0 og 50 0. 8. Husdybden må ikke overstige 10 m. 9. Baghusbebyggelse må ikke opføres med mere end 1 etage med en max. højde på 3,5 m. 10. Ved ændringer af eksisterende bebyggelse skal der tages hensyn til bebyggelsens oprindelige arkitektur. Ved nybyggeri og ombygninger skal bebyggelsen gives en sådan udformning og ydre fremtræden, at den både i sig selv og i sammenhæng med omgivende bebyggelse fremstår som en harmonisk helhed. 11. Der må ikke uden byrådets tilladelse foretages nedrivninger, ombygninger eller andre facademæsssige ændringer af bebyggelsen langs karreens gader og pladser. Gældende lokalplan: 75. Delområde 1.C.8. 1. Anvendelsen fastlægges til centerformål såsom butikker, ikke generende fremstillingsvirksomheder i tilknytning til butikkerne, hoteller, restauranter, liberale erhverv (kontorer, pengeinstitutter, klinikker, forsikringsselskaber og li- 102

Lokalplanrammer Skjern Centerområde gende), boliger, offentlige og kulturelle institutioner, kollektive anlæg og lignende som efter byrådets skøn naturligt hører til i området. 2. Der må ikke etableres boliger i stueetagen. 3. Butikker må kun etableres i bebyggelsens stueetage. Udvidelse til 1. sal kan kun ske med byrådets godkendelse. 4. De enkelte dagligvarerbutikker må etableres med et bruttoetageareal på max. 3000 m 2 og de enkelte udvalgsvarerbutikker med et bruttoetageareal på max. 1.000 m 2. I centerområdet må butiksarealet ved ny- og ombygninger udvides med et samlet bruttoetageareal på 15.000 m 2. 5. Bebyggelsesprocenten for området må ikke overstige 120. 6. Bebyggelsen og parkeringsarealerne skal etableres efter de på rammekortet viste principper. 7. Bebyggelse fastlægges som randbebyggelse i gadelinien med et etageantal på 1½, 2½ og 3½ etage og med en taghældning på mellem 40 0 og 50 0. 8. Husdybden må ikke overstige 14 m. 9. Baghusbebyggelse må ikke opføres med mere end 1 etage med en max. højde på 3,5 m, dog må facadehøjden på en del af Jernbanegade 3-7 opføres med en max. højde på 4 m og en del af Jernbanegade 5-7 med en max. højde på 7,3 m. 10. Ved ændringer af eksisterende bebyggelse skal der tages hensyn til bebyggelsens oprindelige arkitektur. Ved nybyggeri og ombygninger skal bebyggelsen gives en sådan udformning og ydre fremtræden, at den både i sig selv og i sammenhæng med omgivende bebyggelse fremstår som en harmonisk helhed. 11. Der må ikke uden byrådets tilladelse foretages nedrivninger, ombygninger eller andre facademæsssige ændringer af bebyggelsen langs karreens gader og pladser. Gældende lokalplan: 11C. Delområde 1.C.9. 1. Anvendelsen fastlægges til centerformål såsom butikker, ikke generende fremstillingsvirksomheder i tilknytning til butikkerne, hoteller, restauranter, liberale erhverv (kontorer, pengeinstitutter, klinikker, forsikringsselskaber og ligende), boliger, offentlige og kulturelle institutioner, kollektive anlæg og lignende som efter byrådets skøn naturligt hører til i området. 2. Der må ikke etableres boliger i stueetagen. 3. Butikker må kun etableres i bebyggelsens stueetage. Udvidelse til 1. sal kan kun ske med byrådets godkendelse. 4. De enkelte dagligvarerbutikker må etableres med et bruttoetageareal på max. 3000 m 2 og de enkelte udvalgsvarerbutikker med et bruttoetageareal på max. 1.000 m 2. I centerområdet må butiksarealet ved ny- og ombygninger udvides med et samlet bruttoetageareal på 15.000 m 2. 5. Bebyggelsesprocenten for området må ikke overstige 123. 6. Bebyggelsen og parkeringsarealerne skal etableres efter de på rammekortet viste principper. 7. Bebyggelse fastlægges som randbebyggelse i gadelinien med et etageantal på 1½ og 2½ etage og med en taghældning på mellem 40 0 og 50 0. 8. Husdybden mod gadelinien må ikke overstige 12,5 m. 9. Baghusbebyggelse må ikke opføres med mere end 1 etage med en max. højde på 4 m. 10. Ved ændringer af eksisterende bebyggelse skal der tages hensyn til bebyggelsens oprindelige arkitektur. Ved nybyggeri og ombygninger skal bebyggelsen gives en sådan udformning og ydre fremtræden, at den både i sig selv og i sammenhæng med omgivende bebyggelse fremstår som en harmonisk helhed. 11. Der må ikke uden byrådets tilladelse foretages nedrivninger, ombygninger eller andre facademæsssige ændringer af bebyggelsen langs karreens gader og pladser. Gældende lokalplan: 79. Delområde 1.C.10. 1. Anvendelsen fastlægges til centerformål såsom butikker, ikke generende fremstillingsvirksomheder i tilknytning til butikkerne, hoteller, restauranter, liberale erhverv (kontorer, pengeinstitutter, klinikker, forsikringsselskaber og ligende), boliger, offentlige og kulturelle institutioner, kollektive anlæg og lignende som efter byrådets skøn naturligt hører til i området. 2. Der må ikke etableres boliger i stueetagen langs Østergade. 3. Butikker må kun etableres i bebyggelsens stueetage. Udvidelse til 1. sal kan kun ske med byrådets godkendelse. 4. De enkelte dagligvarerbutikker må etableres med et bruttoetageareal på max. 3000 m 2 og de enkelte udvalgsvarerbutikker med et bruttoetageareal på max. 1.000 m 2. I centerområdet må butiksarealet ved ny- og ombygninger udvides med et samlet bruttoetageareal på 15.000 m 2. 5. Bebyggelsesprocenten for området må ikke overstige 100. 103

Skjern Centerområde Lokalplanrammer 6. Bebyggelsen og parkeringsarealerne skal etableres efter de på rammekortet viste principper. 7. Bebyggelse fastlægges som randbebyggelse i gadelinien med et etageantal på 1½ og 2½ etage og med en taghældning på mellem 40 0 og 50 0. 8. Husdybden mod gadelinien må ikke overstige 11 m. 9. Baghusbebyggelse må ikke opføres med mere end 1 etage og med en max. højde på 3,5 m. 10. Ved ændringer af eksisterende bebyggelse skal der tages hensyn til bebyggelsens oprindelige arkitektur. Ved nybyggeri og ombygninger skal bebyggelsen gives en sådan udformning og ydre fremtræden, at den både i sig selv og i sammenhæng med omgivende bebyggelse fremstår som en harmonisk helhed. 11. Der må ikke uden byrådets tilladelse foretages nedrivninger, ombygninger eller andre facademæsssige ændringer af bebyggelsen langs karreens gader og pladser. Gældende lokalplan: 22A. Delområde 1.C.11. 1. Anvendelsen fastlægges til centerformål såsom butikker, ikke generende fremstillingsvirksomheder i tilknytning til butikkerne, liberale erhverv (kontorer, pengeinstitutter, klinikker, forsikringsselskaber og ligende), boliger, offentlige og kulturelle institutioner, kollektive anlæg og lignende som efter byrådets skøn naturligt hører til i området. 2. Butikker må kun etableres i bebyggelsens stueetage. Udvidelse til 1. sal kan kun ske med byrådets godkendelse. 3. De enkelte dagligvarerbutikker må etableres med et bruttoetageareal på max. 3000 m 2 og de enkelte udvalgsvarerbutikker med et bruttoetageareal på max. 1.000 m 2. I centerområdet må butiksarealet ved ny- og ombygninger udvides med et samlet bruttoetageareal på 15.000 m 2. 4. Bebyggelsesprocenten for området må ikke 90. 5. Bebyggelsen og parkeringsarealerne skal etableres efter de på rammekortet viste principper. 6. Bebyggelse fastlægges som åben og sluttet randbebyggelse i gadelinien med et etageantal på 1, 1½ og 2½ etage og med en taghældning på mellem 40 0 og 50 0. 7. Husdybden mod Finderupsvej, Engsiggade og Nylandsvej må ikke overstige 13 m. Langs Engtoften må den ikke overstige 26,5 m. 8. Baghusbebyggelse må ikke opføres med mere end 1 etage og med en max. højde på 3,5 m. 9. Ved ændringer af eksisterende bebyggelse skal der tages hensyn til bebyggelsens oprindelige arkitektur. Ved nybyggeri og ombygninger skal bebyggelsen gives en sådan udformning og ydre fremtræden, at den både i sig selv og i sammenhæng med omgivende bebyggelse fremstår som en harmonisk helhed. 10. Der må ikke uden byrådets tilladelse foretages nedrivninger, ombygninger eller andre facademæsssige ændringer af bebyggelsen langs karreens gader og pladser. Gældende lokalplan: 18B. Delområde 1.C.12. 1. Anvendelsen fastlægges til centerformål såsom butikker, ikke generende fremstillingsvirksomheder i tilknytning til butikkerne, hoteller, restauranter, liberale erhverv (kontorer, pengeinstitutter, klinikker, forsikringsselskaber og ligende), boliger, offentlige og kulturelle institutioner, kollektive anlæg og lignende som efter byrådets skøn naturligt hører til i området. 2. Der må ikke etableres boliger i stueetagen langs Jernbanegade, Bredgade og Tinghusvej. 3. Butikker må kun etableres i bebyggelsens stueetage. Udvidelse til 1. sal kan kun ske med byrådets godkendelse. 4. De enkelte dagligvarerbutikker må etableres med et bruttoetageareal på max. 3000 m 2 og de enkelte udvalgsvarerbutikker med et bruttoetageareal på max. 1.000 m 2. I centerområdet må butiksarealet ved ny- og ombygninger udvides med et samlet bruttoetageareal på 15.000 m 2. 5. Bebyggelsesprocenten for området må ikke overstige 110. 6. Bebyggelsen og parkeringsarealerne skal etableres efter de på rammekortet viste principper. 7. Bebyggelse fastlægges med et etageantal på 1½, 2½ og 3½ etager og med en taghældning på mellem 40 0 og 50 0. hvis ikke andet er bestemt i en lokalplan. 8. Husdybden må ikke overstige 21 m. 9. Baghusbebyggelse må ikke opføres med mere end 1 etage og med en max. højde på 3,5 m, hvis ikke andet er bestemt i en lokalplan. 10. Ved ændringer af eksisterende bebyggelse skal der tages hensyn til bebyggelsens oprindelige arkitektur. Ved nybyggeri og ombygninger skal bebyggelsen gives en sådan udformning og ydre fremtræden, at den både i sig selv og i sammenhæng med omgivende bebyggelse fremstår som en harmonisk helhed. 104

Lokalplanrammer Skjern Centerområde 11. Der må ikke uden byrådets tilladelse foretages nedrivninger, ombygninger eller andre facademæsssige ændringer af bebyggelsen langs karreens gader og pladser. Gældende lokalplan: 17E. Delområde 1.C.13. 1. Anvendelsen fastlægges til centerformål såsom offentlige og kulturelle institutioner, kollektive anlæg og lignende som efter byrådets skøn naturligt hører til i området. 2. Bebyggelsesprocenten for området må ikke overstige 60. 3. Bebyggelsen og parkeringsarealerne skal etableres efter de på rammekortet viste principper. 4. Bebyggelse fastlægges med et etageantal på 1. 5. Husdybden må ikke overstige 14 m. 6. Ved ændringer af eksisterende bebyggelse skal der tages hensyn til bebyggelsens oprindelige arkitektur. Ved nybyggeri og ombygninger skal bebyggelsen gives en sådan udformning og ydre fremtræden, at den både i sig selv og i sammenhæng med omgivende bebyggelse fremstår som en harmonisk helhed. 7. Der må ikke uden byrådets tilladelse foretages nedrivninger, ombygninger eller andre facademæsssige ændringer af bebyggelsen langs karreens gader og pladser. Delområde 1.C.14. 1. Anvendelsen fastlægges til centerformål såsom butikker, ikke generende fremstillingsvirksomheder i tilknytning til butikkerne, hoteller, restauranter, liberale erhverv (kontorer, pengeinstitutter, klinikker, forsikringsselskaber og ligende), boliger, offentlige og kulturelle institutioner, kollektive anlæg og lignende som efter byrådets skøn naturligt hører til i området. 2. Der må ikke etableres boliger i stueetagen. 3. Butikker må kun etableres i bebyggelsens stueetage. Udvidelse til 1. sal kan kun ske med byrådets godkendelse. 4. De enkelte dagligvarerbutikker må etableres med et bruttoetageareal på max. 3000 m 2 og de enkelte udvalgsvarerbutikker med et bruttoetageareal på max. 1.000 m 2. I centerområdet må butiksarealet ved ny- og ombygninger udvides med et samlet bruttoetageareal på 15.000 m 2. 5. Bebyggelsesprocenten for området må ikke overstige 60. 6. Bebyggelsen og parkeringsarealerne skal etableres efter de på rammekortet viste principper. 7. Bebyggelse fastlægges overvejende som randbebyggelse i gadelinien med et etageantal på 1½ og 2½ etage med en taghældning på mellem 40 0 og 50 0. 8. Husdybden mod gadelinien må ikke overstige 12 m. 9. Baghusbebyggelse skal afklares i en lokalplan og skal i princippet følge centerplanen. Baghusbebyggelse må ikke opføres med mere end 1 etage og med en max. højde på 3,5 m. 10. Ved ændringer af eksisterende bebyggelse skal der tages hensyn til bebyggelsens oprindelige arkitektur. Ved nybyggeri og ombygninger skal bebyggelsen gives en sådan udformning og ydre fremtræden, at den både i sig selv og i sammenhæng med omgivende bebyggelse fremstår som en harmonisk helhed. 11. Der må ikke uden byrådets tilladelse foretages nedrivninger, ombygninger eller andre facademæsssige ændringer af bebyggelsen langs karreens gader og pladser. Gældende lokalplaner: 39 og 75 for en del af området. Delområde 1.C.16. 1. Anvendelsen fastlægges til centerformål såsom butikker, ikke generende fremstillingsvirksomheder i tilknytning til butikkerne, hoteller, restauranter, liberale erhverv (kontorer, pengeinstitutter, klinikker, forsikringsselskaber og ligende), boliger, offentlige og kulturelle institutioner, kollektive anlæg og lignende som efter byrådets skøn naturligt hører til i området. 2. Butikker må kun etableres i bebyggelsens stueetage. Udvidelse til 1. sal kan kun ske med byrådets godkendelse. 3. De enkelte dagligvarerbutikker må etableres med et bruttoetageareal på max. 3000 m 2 og de enkelte udvalgsvarerbutikker med et bruttoetageareal på max. 1.000 m 2. I centerområdet må butiksarealet ved ny- og ombygninger udvides med et samlet bruttoetageareal på 15.000 m 2. 4. Bebyggelsesprocenten for området må ikke overstige 70. 5. Bebyggelsen og parkeringsarealerne skal etableres efter de på rammekortet viste principper. 6. Bebyggelse fastlægges som randbebyggelse i gadelinien med et etageantal på 1½ etage og med en taghældning på mellem 40 0 og 50 0. På matr. nr. 95 Skjern Bygrunde må bebyggelsen opføres med 1 og 2 etager og med en taghældning på mellem 15 0 og 35 0. 105

Skjern Centerområde Lokalplanrammer 7. Husdybden mod gadelinien må ikke overstige 10 m. Bebyggelsen på matr. nr. 95 Skjern Bygrunde må dog have en varieret husdybde. 8. Baghusbebyggelse må ikke opføres med mere end 1 etage med en max. højde på 3,5 m. 9. Ved ændringer af eksisterende bebyggelse skal der tages hensyn til bebyggelsens oprindelige arkitektur. Ved nybyggeri og ombygninger skal bebyggelsen gives en sådan udformning og ydre fremtræden, at den både i sig selv og i sammenhæng med omgivende bebyggelse fremstår som en harmonisk helhed. 10. Der må ikke uden byrådets tilladelse foretages nedrivninger, ombygninger eller andre facademæsssige ændringer af bebyggelsen langs karreens gader og pladser. Gældende lokalplan: 53A. 106

Skjern øst og vest Lokalplanrammer Rammebestemmelser Blandet bolig- og erhvervsområde Delområde 2.Bl.1. 1. Anvendelsen fastlægges til blandet bolig- og erhvervsformål såsom mindre erhvervsvirksomheder, som ikke eller kun i ubetydelig grad medfører gener i form af støj, luftforurening eller lugt. 2. Der må ikke etableres butikker, med mindre der er tale om butikker, som alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper, eller butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler. 3. Bebyggelsesprocenten for hver enkelt ejendom må ikke overstige 25. 4. Bebyggelse må ikke opføres med mere end 1½ etage. 5. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. 6. Grunde må ikke udstykkes med mindre end 400 m 2. 7. Der skal udlægges tilfredsstillende fælles opholds- og legearealer. 8. I området må der være et samlet bruttoetageareal til butiksformål på max. 3.000 m 2. 9. Den enkelte butiks bruttoetageareal må ikke overstige 0 m 2 for dagligvarebutikker, 200 m 2 for udvalgsvarebutikker og 1.000 m 2 for butikker til særlig pladskrævende varegrupper. Delområde 2.Bl.2. 1. Anvendelsen fastlægges til blandet bolig- og erhvervsformål såsom mindre erhvervsvirksomheder, som ikke eller kun i ubetydelig grad medfører gener i form af støj, luftforurening eller lugt. 2. Der må ikke etableres butikker, med mindre der er tale om salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler. 3. Bebyggelsesprocenten for hver enkelt ejendom må ikke overstiger 45. Byrådet kan dog i en lokalplan træffe bestemmelser om en større bebyggelsesprocent i enkelte områder. 4. Bebyggelse må ikke opføres med mere end 2½ etage. 5. Bygningshøjden må ikke overstige 10 m. Uanset denne bestemmelse kan der dog i en lokalplan træffes særlige højdebestemmelser for enkelte bygninger. 6. Grunde må ikke udstykkes med mindre end 400 m 2. 7. Der skal udlægges tilfredsstillende fælles opholds- og legearealer. 8. I området må der være et samlet bruttoetageareal til butiksformål på max. 1.000 m 2. 108 9. Den enkelte butiks bruttoetageareal må ikke overstige 0 m 2 for dagligvarebutikker og 200 m 2 for udvalgsvarebutikker. Gældende lokalplaner: 42, 15B og 82. Delområde 2.Bl.3. 1. Anvendelsen fastlægges til blandet bolig- og erhvervsformål såsom mindre erhvervsvirksomheder, som ikke eller kun i ubetydelig grad medfører gener i form af støj, luftforurening eller lugt. 2. Der må ikke etableres butikker, med mindre der er tale om salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler. 3. Bebyggelsesprocenten for hver enkelt ejendom må ikke overstige 45. 4. Bebyggelse må ikke opføres med mere end 1½ etage, dog må bygningen over Stampebæk opføres i 2 etager. 5. Bygningshøjden må ikke overstige 10 m. 6. Inden for området må der kun opføres 1 bolig nord for Stampebæk. 7. Grunde må ikke udstykkes med mindre end 1.000 m 2. 8. Der skal udlægges tilfredsstillende fælles opholds- og legearealer. 9. I området må der være et samlet bruttoetageareal til butiksformål på max. 200 m 2. 10. Den enkelte butiks bruttoetageareal må ikke overstige 0 m 2 for dagligvarebutikker og 200 m 2 for udvalgsvarebutikker. Gældende lokalplan: 81A Delområde 3.Bl.1. 1. Anvendelsen fastlægges til blandet bolig- og erhvervsformål såsom mindre erhvervsvirksomheder, som ikke eller kun i ubetydelig grad medfører gener i form af støj, luftforurening eller lugt. 2. Der må ikke etableres butikker, med mindre der er tale om salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler. 3. Bebyggelsesprocenten for hver enkelt ejendom må ikke overstige 50. 4. Bebyggelse må ikke opføres med mere end 1½ etage. 5. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. 6. Grunde må ikke udstykkes med mindre end 1500 m 2. 7. Der skal udlægges tilfredsstillende fælles opholds- og legearealer. 8. I området må der være et samlet bruttoetageareal til butiksformål på max. 1.000 m 2. 9. Den enkelte butiks bruttoetageareal må ikke overstige 0 m 2 for dagligvarebutikker og 200 m 2 for udvalgsvarebutikker.

Lokalplanrammer Skjern øst og vest Se kort under menupunkt "Rammekort for Skjern by" 109

Skjern øst og vest Lokalplanrammer Blank side 110

Lokalplanrammer Skjern øst og vest Åben-lav boligområder Delområde 2.B.3, 2.B.8, 2.B.9, 2.B.10, 2.B.13 og 2.B.16. 1. Anvendelsen fastlægges til åben-lav boligbebyggelse samt lettere private og offentlige serviceerhverv med lokalt tilhørsforhold og mindre butikker til lokalområdets daglige forsyning som kan indpasses i området uden genevirkninger for omgivelserne og uden at områdets karakter af boligområde brydes. 2. Bebyggelsesprocenten for hver enkelt ejendom må ikke overstiger 25%. 3. Bebyggelse må ikke opføres med mere end 1½ etage. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. 4. Grunde må ikke udstykkes med mindre end 700 m 2 hvis ikke andet er fastlagt i en Byplanvedtægt eller lokalplan. 5. Der skal udlægges tilfredsstillende fælles opholds- og legearealer. I nye områder skal disse arealer udgøre mindst 10% af områdets areal. 6. Bebyggelse i område 2.B.17 skal ud mod hovedlandeveje og landeveje efter nærmere aftale med amtsrådet afskærmes med beplantning. Gældende byplanvedtægter: B3, B5 Gældende lokalplaner: 60 og 85. Tæt-lav boligområder Delområde 2.B.5, 2.B.7 og 2.B.14. 1. Anvendelsen fastlægges til tæt-lav boligbebyggelse samt lettere private og offentlige serviceerhverv med lokalt tilhørsforhold og mindre butikker til lokalområdets daglige forsyning som kan indpasses i området uden genevirkninger for omgivelserne og uden at områdets karakter af boligområde brydes. 2. Bebyggelsesprocenten for hver enkelt ejendom må ikke overstige 35. 3. Tæt-lav bebyggelse må ikke opføres med mere end 1½ etage. 4. Byrådet kan hvor der udarbejdes lokalplan tillade at bebyggelsen opføres i 2 etager. 5. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. 6. Grunde må ikke udstykkes med mindre end 400 m 2. 7. Der skal udlægges tilfredsstillende fælles opholds- og legearealer. 8. Gældende lokalplan: 59. Åben-lav og tæt-lav boligområder Delområde 2.B.1, 2.B.2, 2.B.6, 2.B.11, 2.B.15 og 2.B.17. 1. Anvendelsen fastlægges til åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse samt lettere private og offentlige serviceerhverv med lokalt tilhørsforhold og mindre butikker til lokalområdets daglige forsyning, som kan indpasses i området uden genevirkninger for omgivelserne, og uden at områdets karakter af boligområde brydes. 2. Bebyggelsesprocenten for hver enkelt ejendom må ikke overstiger 25 for åben-lav bebyggelse og 35 for tæt-lav bebyggelse. 3. Bebyggelsesprocenten for området mellem Bredgade, Klostervej, Jernbanen og Kirke Å (Fordgrunden) må ikke overstige 42. 4. Bebyggelsesprocenten for matr. nr. 13 c Engsig, Østergade 62 og 66 og matr. nr. 14 aa Engsig, Fredensgade 61 må ikke overstige 56. 5. Bebyggelsesprocenten for matr. nr. 4 ar Vester Birk, Vardevej 86 må ikke overstige 40. 6. Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 1½ etage. 7. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. 8. Grunde må ikke udstykkes med mindre end 700 m 2 for åben-lav boligbebyggelse og 400 m 2 for tæt-lav bebyggelse. 9. Grunde i området omkring Skovbrynet og Skovvænget må ikke udstykkes mindre end 750 m 2. 10. I område 2.B.17 skal bebyggelse mod hovedlandeveje og landeveje efter nærmere aftale med amtsrådet afskærmes med beplantning. 11. Der skal udlægges tilfredsstillende fælles opholds- og legearealer. Gældende lokalplaner: 14, 37A, 40, 48, 55, 71A og 74. Etageboligområde Delområde 2.B.4. 1. Anvendelsen fastlægges til etageboligbebyggelse samt lettere private og offentlige serviceerhverv med lokalt tilhørsforhold og mindre butikker til lokalområdets daglige forsyning, som kan indpasses i området uden genevirkninger for omgivelserne, og uden at områdets karakter af boligområde brydes. 2. Bebyggelsesprocenten for hver enkelt ejendom må ikke overstiger 50. 3. Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 3 etager. 4. Bygningshøjden må ikke overstige 14 m. 5. Der skal udlægges tilfredsstillende fælles opholds- og legearealer. 111

Skjern øst og vest Lokalplanrammer Åben-lav boligområder Delområde 3.B.3, 3.B.4, 3.B.9, 3.B.10, 3.B.11, 3.B.12, 3.B.13, 3.B.14 og 3.B.16. 1. Anvendelsen fastlægges til åben-lav boligbebyggelse samt lettere private og offentlige serviceerhverv med lokalt tilhørsforhold og mindre butikker til lokalområdets daglige forsyning som kan indpasses i området uden genevirkninger for omgivelserne og uden at områdets karakter af boligområde brydes. 2. Bebyggelsesprocenten for hver enkelt ejendom må ikke overstiger 25. 3. Bebyggelse må ikke opføres med mere end 1½ etage. 4. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. Uanset denne bestemmelse kan der dog i en lokalplan træffes særlige højdebestemmelser for enkelte bygninger eller bygningsdele til Skjern Fjernvarmecentral i område 3.B.4. 5. Grunde må ikke udstykkes med mindre end 700 m 2. 6. Der skal udlægges tilfredsstillende opholds- og legearealer. I nye områder skal disse arealer udgøre mindst 10% af områdets areal. Gældende lokalplaner: 8, 2, 52 og 86. Tæt-lav boligområder Delområde 3.B.8 og 3.B.15. 1. Anvendelsen fastlægges til tæt-lav boligbebyggelse samt lettere private og offentlige serviceerhverv med lokalt tilhørsforhold og mindre butikker til lokalområdets daglige forsyning, som kan indpasses i området uden genevirkninger for omgivelserne, og uden at områdets karakter af boligområde brydes. 2. Bebyggelsesprocenten for området som helhed må ikke overstige 35. 3. Bebyggelse må ikke opføres med mere end 1½ etage. 4. Byrådet kan hvor der udarbejdes lokalplan tillade at bebyggelsen opføres i 2 etager. 5. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m, byrådet kan dog ikke tillade en bygningshøjde på mere end 7 m i delområde 3.B.8. 6. Grunde må ikke udstykkes med mindre end 400 m 2. 7. Der skal udlægges tilfredsstillende fælles opholds- og legearealer. I nye områder skal disse arealer udgøre mindst 10% af områdets areal. Gældende byplanvedtægt: 11 Gældende lokalplan: 56. Åben-lav og tæt-lav boligområder Delområde 3.B.1, 3.B.2, 3.B.5, 3.B.6 og 3.B.7. 1. Anvendelsen fastlægges til åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse samt lettere private og offentlige serviceerhverv med lokalt tilhørsforhold og mindre butikker til lokalområdets daglige forsyning som kan indpasses i området uden genevirkninger for omgivelserne, og uden at områdets karakter af boligområde brydes. 2. Bebyggelsesprocenten for hver enkelt ejendom må ikke overstiger 25 for åben-lav bebyggelse og 35 for tæt-lav bebyggelse. 3. Bebyggelse må ikke opføres med mere end 1½ etage. 4. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. 5. Grunde må ikke udstykkes med mindre end 700 m 2 for åben-lav boligbebyggelse og 400 m 2 for tæt-lav bebyggelse. 6. I delområde 3.B.2. kan byrådet dog tillade en udstykning på 400 m 2 til åben-lav bebyggelse og 250 m 2 til tæt-lav bebyggelse og en bebyggelsesprocent på 35 for området som helhed. 7. Der skal udlægges tilfredsstillende fælles opholds- og legearealer. Gældende lokalplaner: 34A og 78. Gældende byplanvedtægter: 1 og 2. Erhvervsområder Delområde 2.E.1 og 2.E.3. 1. Anvendelsen fastlægges til industri- og erhvervsvirksomheder, hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles betydelige afstandskrav eller andre særlige beliggenhedskrav. 2. Erhvervsvirksomheder, som kræver særlig beliggenhed af hensyn til beskyttelsen af værdifulde grundvandsressourcer, kan placeres i området. 3. Området skal fortrinsvis forbeholdes virksomheder med behov for jernbanetransport. 4. Der må ikke etableres boliger i området. 5. Der må ikke udlægges arealer til boliger, institutioner og andre forureningsfølsomme formål indenfor en afstand af 300 m fra området, bortset fra byggeri og anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendige for jordbrugserhvervene. 6. Eksisterende boliger, institutioner og lignende må ikke udsættes for større støj- og luftforurening end angivet i Miljøstyrelsens vejledning. 7. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 50. 8. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. Byrådet kan dog tillade en bygningshøjde på 12,5 m, 112

Lokalplanrammer Skjern øst og vest hvis særlige hensyn til virksomhedens drift gør det nødvendigt. Uanset denne bestemmelse kan der dog i en lokalplan træffes særlige højdebestemmelser for enkelte bygninger eller bygningsdele. 9. Der må ikke udstykkes grunde med mindre end 1.500 m 2. 10. Området skal trafikbetjenes fra Støberivej og dens forlængelse. 11. Der skal efter nærmere aftale med amtsrådet etableres et afskærmende beplantningsbælte omkring området. 12. Ubebyggede arealer skal ved beplantning, befæstelse og lignende gives et ordentligt udseende. Gældende lokalplan: 67B for område 2.E.1. Delområde 2.E.2, 2.E.4, 2.E.5 og 2.E.6. 1. Anvendelsen fastlægges til erhvervsformål, såsom industri, entreprenør- og oplagsvirksomhed, kontrolleret genbrugsplads, transportvirksomhed, værksteds- og håndværksvirksomhed, lager, engroshandel og service. 2. Der må ikke etableres butikker, med mindre der er tale om butikker, som alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper, eller butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler. 3. Der må ikke etableres boliger i området. 4. Virksomheder, hvortil der af hensyn til miljøbeskyttelsen må stilles særlige beliggenhedskrav, må ikke placeres i området med mindre der ud fra en konkret vurdering af de enkelte virksomheder, og efter aftale med amtsrådet, dispenseres herfra. 5. Bebyggelsesprocenten for hver enkel ejendom må ikke overstige 50. Dog må bebyggelsesprocenten i delområde 2.E.5. mellem Industrivej og Videbækbanen være max. 55. 6. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. Byrådet kan dog tillade en bygningshøjde på 12,5 m, hvis særlige hensyn til virksomhedens drift gør det nødvendigt. Uanset denne bestemmelse kan der dog i en lokalplan træffes særlige højdebestemmelser for enkelte bygninger eller bygningsdele. 7. Der må ikke udstykkes grunde med mindre end 1.500 m 2. 8. En del delområde 2.E.2. mellem Industrivej og Videbækbanen skal fortrinsvis forbeholdes virksomheder med behov for jernbanetransport. 9. Der skal etableres et afskærmende beplantningsbælte ud mod Videbækbanen. 10. En del af område 2.E.4. er udlagt til rideanlæg med tilhørende faciliteter. 11. Det samlede bruttoetageareal til butiksformål må max. være: 2.E.2 7.000 m 2 2.E.4 3.000 m 2 2.E.5 6.000 m 2 2.E.6 3.000 m 2. 12. Den enkelte butiks bruttoetageareal må ikke overstige 0 m 2 for dagligvarebutikker, 200 m 2 for udvalgsvarebutikker og 1.000 m 2 for butikker til særlig pladskrævende varegrupper. Gældende lokalplan: 72 for område 2.E.2. Gældende lokalplan: 5A for en del af område 2.E.4. Gældende lokalplan: 36A for område 2.E.5. Delområde 2.E.7. 1. Anvendelsen fastlægges til erhvervsformål, såsom industri, entreprenør- og oplagsvirksomhed, værksteds- og håndværksvirksomhed, lager, engroshandel. 2. Der må ikke etableres butikker, med mindre der er tale om butikker, som alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper, eller butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler. 3. En del af området må anvendes til fjernvarmeog naturgasfyret kraftvarmeværk med de forskellige funktioner, som knytter sig hertil. 4. Der må ikke etableres boliger i området, dog kan der indrettes en bolig på matr. nr. 2ab, 2ah, og 2ac Engsig i tilknytning virksomhederne langs Nykærsvej. 5. Bebyggelsesprocenten for hver enkel ejendom må ikke overstige 50. Dog må bebyggelsesprocenten på matr. nr. 2 f Engsig (Skjern Tricotagefarveri) ikke overstige 70. 6. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. Byrådet kan dog tillade en bygningshøjde på 12,5 m, hvis særlige hensyn til virksomhedens drift gør det nødvendigt. Uanset denne bestemmelse kan der dog i en lokalplan træffes særlige højdebestemmelser for enkelte bygninger eller bygningsdele. 7. Der må ikke udstykkes grunde med mindre end 1.500 m 2. 8. I området må der være et samlet bruttoetageareal til butiksformål på max. 4.000 m 2. 9. Den enkelte butiks bruttoetageareal må ikke overstige 0 m 2 for dagligvarebutikker, 200 m 2 for udvalgsvarebutikker og 1.000 m 2 for butikker til særlig pladskrævende varegrupper. 10. Ubebyggede arealer skal ved beplantning, befæstelse og lignende gives et ordentligt udseende. Gældende lokalplan; 62A. 113

Skjern øst og vest Lokalplanrammer Delområde 2.E.8. 1. Anvendelsen fastlægges til erhvervsformål såsom håndværksvirksomhed, lager- og værkstedsvirksomhed. 2. Der må ikke etableres butikker, med mindre der er tale om butikker, som alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper, eller butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler. 3. Der må ikke etableres boliger i området. 4. Bebyggelsesprocenten for hver enkel ejendom må ikke overstige 50. 5. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. Byrådet kan dog tillade en bygningshøjde på 12,5 m, hvis særlige hensyn til virksomhedens drift gør det nødvendigt. Uanset denne bestemmelse kan der dog i en lokalplan træffes særlige højdebestemmelser for enkelte bygninger eller bygningsdele. 6. Der må ikke udstykkes grunde med mindre end 1.500 m 2. 7. I området må der være et samlet bruttoetageareal til butiksformål på max. 8.000 m 2. 8. Den enkelte butiks bruttoetageareal må ikke overstige 0 m 2 for dagligvarebutikker, 200 m 2 for udvalgsvarebutikker og 1.000 m 2 for butikker til særlig pladskrævende varegrupper. Delområde 2.E.9. 1. Anvendelsen fastlægges til erhvervsformål, såsom industri, entreprenør- og oplagsvirksomhed transportvirksomhed, værksteds- og håndværksvirksomhed, lager og engroshandel. 2. Der må ikke etableres butikker, med mindre der er tale om salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler. 3. Der må ikke etableres boliger i området. 4. Virksomheder, hvortil der af hensyn til miljøbeskyttelsen må stilles særlige beliggenhedskrav, må ikke placeres i området med mindre der ud fra en konkret vurdering af de enkelte virksomheder, og efter aftale med amtsrådet, dispenseres herfra.. 5. Bebyggelsesprocenten for hver enkel ejendom må ikke overstige 50. 6. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. Byrådet kan dog tillade en bygningshøjde på 12,5 m, hvis særlige hensyn til virksomhedens funktion gør det nødvendigt. Uanset denne bestemmelse kan der dog i en lokalplan træffes særlige højdebestemmelser for enkelte bygninger eller bygningsdele. 7. Der må ikke udstykkes grunde med mindre end 1.500 m 2. 8. Området skal trafikbetjenes af en ny fordelingsvej fra Holstebrovej til Arnborgvej. 9. I området må der være et samlet bruttoetageareal til butiksformål på max. 500 m 2. 10. Den enkelte butiks bruttoetageareal må ikke overstige 0 m 2 for dagligvarebutikker og 200 m 2 for udvalgsvarebutikker. Delområde 2.E.10 og 2.E.12. 1. Anvendelsen fastlægges til erhvervsformål såsom servicebetonede, lette erhverv, salgsvirksomheder med udstillingsbehov, kontor- og forretningsvirksomheder, servicestation, mindre lager- og værkstedsvirksomhed i forbindelse med virksomheden. 2. Der må ikke etableres butikker, med mindre der er tale om butikker, som alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper, eller butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler. 3. I område 2.E.12. må der etableres egentlige centererhverv der på ingen måde kan indpasses i Skjern bys center på grund af virksomhedens størrelse. Dagligvarebutikker må ikke etableres i området. (Denne bestemmelse udelukker dog ikke etablering af f.eks. kiosk eller cafeteria i forbindelse med f.eks. en servicestation). 4. Der må ikke etableres boliger i området. 5. Virksomheder, hvortil der af hensyn til miljøbeskyttelsen må stilles særlige beliggenhedskrav, må ikke placeres i området med mindre der ud fra en konkret vurdering af de enkelte virksomheder, og efter aftale med amtsrådet, dispenseres herfra. 6. Bebyggelsesprocenten for hver enkel ejendom må ikke overstige 50. 7. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. Byrådet kan dog tillade en bygningshøjde på 12,5 m, hvis særlige hensyn til virksomhedens funktion gør det nødvendigt. Uanset denne bestemmelse kan der dog i en lokalplan træffes særlige højdebestemmelser for enkelte bygninger eller bygningsdele. 8. Der må ikke udstykkes grunde med mindre end 1.500 m 2. 9. Området skal trafikbetjenes af vejtilslutninger fra Ringvejen og Arnborgvej. 10. Ud mod hovedlandeveje og landeveje skal bebyggelse efter nærmere aftale med amtsrådet afskærmes med beplantning. 114

Lokalplanrammer Skjern øst og vest 11. Det samlede bruttoetageareal til butiksformål må max. være: 2.E.10 10.000 m 2 2.E.12 18.000 m 2. 12. Den enkelte butiks bruttoetageareal må ikke overstige 0 m 2 for dagligvarebutikker (kiosk undtaget), 200 m 2 for udvalgsvarebutikker og 1.000 m 2 for butikker til særlig pladskrævende varegrupper. Gældende lokalplan: 63 for område 2.E.12. 115

Skjern øst og vest Lokalplanrammer Delområde 2.E.11, 2.E.13 og 2.E.14. 1. Anvendelsen fastlægges til erhvervsformål, såsom industri, entreprenør- og oplagsvirksomhed transportvirksomhed, værksteds- og håndværksvirksomhed, lager, engroshandel og service. 2. Der må ikke etableres butikker, med mindre der er tale om butikker, som alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper, eller butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler. 3. Virksomheder, hvortil der af hensyn til miljøbeskyttelsen må stilles særlige beliggenhedskrav, må ikke placeres i området med mindre der ud fra en konkret vurdering af de enkelte virksomheder, og efter aftale med amtsrådet, dispenseres herfra. 4. Der må ikke udlægges områder til boliger, institutioner og andre forureningsfølsomme formål inden for en afstand af 150 m fra området, bortset fra byggeri og anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendige for jordbrugserhvervene. 5. Der må ikke etableres boliger i området. 6. Bebyggelsesprocenten for hver enkel ejendom må ikke overstige 50. 7. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. Byrådet kan dog tillade en bygningshøjde på 12,5 m, hvis særlige hensyn til virksomhedens funktion gør det nødvendigt. Uanset denne bestemmelse kan der dog i en lokalplan træffes særlige højdebestemmelser for enkelte bygninger eller bygningsdele. 8. Der må ikke udstykkes grunde med mindre end 1.500 m 2. 9. Området trafikbetjenes af vejtilslutninger fra Ringvejen og Arnborgvej for delområde 2.E.11. og 2.E.13. 10. Ud mod hovedlandeveje og landeveje skal bebyggelse efter nærmere aftale med amtsrådet afskærmes med beplantning 11. Det samlede bruttoetageareal til butiksformål må max. være: 2.E.11 10.000 m 2 2.E.13 6.000 m 2 2.E.14 6.000 m 2. 12. Den enkelte butiks bruttoetageareal må ikke overstige 0 m 2 for dagligvarebutikker, 200 m 2 for udvalgsvarebutikker og 1.000 m 2 for butikker til særlig pladskrævende varegrupper. Gældende lokalplan: 63 for område 2.E.13. Delområde 2.E.15. 1. Anvendelsen fastlægges til erhvervsformål såsom køreteknisk anlæg. 2. Der må ikke udlægges områder til boliger, institutioner og andre forureningsfølsomme formål inden for en afstand af 500 m fra området, bortset fra byggeri og anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendige for jordbrugserhvervene. 3. Der må ikke etableres boliger i området. 4. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. Byrådet kan dog tillade en bygningshøjde på 12,5 m, hvis særlige driftsmæssige forhold på virksomheden nødvendiggør det. Uanset denne bestemmelse kan der dog i en lokalplan træffes særlige højdebestemmelser for enkelte bygninger eller bygningsdele. 5. Der skal etableres et beplantningsbælte omkring hele køreteknisk anlæg mod skel. Gældende lokalplan: 45. Delområde 3.E.1 og 3.E.2. 1. Anvendelsen fastlægges til erhvervsformål, såsom industri, entreprenør- og oplagsvirksomhed transportvirksomhed, værksteds- og håndværksvirksomhed, lager, engroshandel og service. 2. Der må ikke etableres butikker, med mindre der er tale om butikker, som alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper, eller butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler. 3. Der må ikke etableres boliger i området. 4. Virksomheder, hvortil der af hensyn til miljøbeskyttelsen må stilles særlige beliggenhedskrav, må ikke placeres i området med mindre der ud fra en konkret vurdering af de enkelte virksomheder, og efter aftale med amtsrådet, dispenseres herfra. 5. Der må kun etableres mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler. 6. Bebyggelsesprocenten for hver enkel ejendom må ikke overstige 50. 7. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. Byrådet kan dog tillade en bygningshøjde på 12,5 m, hvis særlige hensyn til virksomhedens funktion gør det nødvendigt. Uanset denne bestemmelse kan der dog i en lokalplan træffes særlige højdebestemmelser for enkelte bygninger eller bygningsdele. 8. Der må ikke udstykkes grunde med mindre end 1.500 m 2. 9. Ud mod hovedlandevej og landeveje skal bebyggelse efter nærmere aftale afskærmes med beplantning. 10. Det samlede bruttoetageareal til butiksformål må max. være: 116

Lokalplanrammer Skjern øst og vest 3.E.1 2.000 m 2 3.E.2 1.500 m 2 11. Den enkelte butiks bruttoetageareal må ikke overstige 0 m 2 for dagligvarebutikker, 200 m 2 for udvalgsvarebutikker og 1.000 m 2 for butikker til særlig pladskrævende varegrupper. Delområde 3.E.4. og 3.E.5. 1. Anvendelsen fastlægges til erhvervsformål, såsom industri, entreprenør- og oplagsvirksomhed transportvirksomhed, værksteds- og håndværksvirksomhed, lager, engroshandel og service. 2. I område 3.E.4. må der ikke etableres virksomheder, hvortil der af hensyn til miljøbeskyttelsen må stilles særlige beliggenhedskrav, med mindre der ud fra en konkret vurdering af de enkelte virksomheder, og efter aftale med amtsrådet, dispenseres herfra. 3. Der må ikke udlægges områder til boliger, institutioner og andre forureningsfølsomme formål inden for en afstand af 300 m fra virksomheden, bortset fra byggeri og anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendige for jordbrugserhvervene. 4. Der må ikke etableres boliger i området. 5. Bebyggelsesprocenten for hver enkel ejendom må ikke overstige 50. 6. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. Byrådet kan dog tillade en bygningshøjde på 12,5 m, hvis særlige driftsmæssige forhold på virksomheden nødvendiggør det. Uanset denne bestemmelse kan der dog i en lokalplan træffes særlige højdebestemmelser for enkelte bygninger eller bygningsdele. 7. Der må ikke udstykkes grunde med mindre end 1.500 m 2. 8. Området skal trafikbetjenes fra Birkvej og Amagervejs forlængelse. 9. Sideløbende med områdets ibrugtagning skal der etableres en afskærmende beplantning mod bolig- og offentlige områder. Såfremt byrådet skønner det nødvendigt skal der etableres støjdæmpende foranstaltninger. Gældende lokalplan: 47 for område 3.E.5. Delområde 3.E.6. 1. Anvendelsen fastlægges til erhvervsformål såsom servicebetonede, lette erhverv, som på ingen måder ændrer ejendommens udseende og præg og på ingen måder belaster miljøet f.eks. managementcenter/reklamebureau. 2. Inden for området må der etableres en bolig i de til ejendommen hørende bygninger. 3. Virksomheder, hvortil der af hensyn til miljøbeskyttelsen må stilles særlige afstandskrav eller andre særlige beliggenhedskrav, må ikke placeres i området. 4. Bebyggelsesprocenten for området må ikke overstige 7. 5. Bygningshøjden må ikke overstige 7,0 m. 6. Der må ikke foretages udstykning i området. Gældende lokalplan: 58. Grønne områder Delområde 2.G.1, 2.G.2 og 2.G.8. 1. Anvendelsen fastlægges til offentlige, rekreative, tilgængelige friarealer (bypark, boldbaner, legepladser og lignende). 2. I områderne må der kun opføres mindre bebyggelse, som har direkte tilknytning til områdernes anvendelse samt eventuelt mindre bygninger til toilet- og legeformål. 3. Bygningshøjden må ikke overstige 5 m. 4. I delområde 2.G.2. må der kun opføres bebyggelse med en max. højde på 3 m. Delområde 2.G.3. 1. Anvendelsen fastlægges til offentlige, rekreative, tilgængelige friarealer (bypark, boldbaner, legepladser og lignende). 2. I området må der kun opføres mindre bebyggelse, som har direkte tilknytning til områdets anvendelse samt eventuelt mindre bygninger til toilet- og legeformål. 3. Bygningshøjden må ikke overstige 5 m. 4. Området syd for Enghaven på begge sider af Kirkeåen må anvendes til spejderaktiviteter. 5. Området skal forsynes med hovedstier, som forbinder boligområderne nord og syd for Kirkeåen. Delområde 2.G.4. 1. Anvendelsen fastlægges til offentlige, rekreative, tilgængelige friarealer (bypark, boldbaner, legepladser og lignende). 2. I området må der kun opføres mindre bebyggelse, som har direkte tilknytning til områdets anvendelse samt eventuelt mindre bygninger til toilet- og legeformål. 3. Bygningshøjden må ikke overstige 5 m. 4. I den vestlige del af området mod Skovløkken kan der indrettes kluborienterede tennisbaner. 117

Skjern øst og vest Lokalplanrammer Delområde 2.G.5, 2.G.6 og 2.G.7. 1. Anvendelsen fastlægges til offentlige, rekreative, tilgængelige friarealer (bypark, boldbaner, legepladser og lignende). 2. I områderne må der kun opføres mindre bebyggelse, som har direkte tilknytning til områdernes anvendelse samt eventuelt mindre bygninger til toilet- og legeformål. 3. Bygningshøjden må ikke overstige 5 m. 4. I område 2.G.5. må eksisterende spejderhytten bevares. 5. Områderne 2.G.6. og 2.G.7. skal forsynes med hovedstier, der forbinder boligområderne øst for Ringvejen med den offentlige stiunderføring under Ringvejen. Gældende lokalplan: 71A for en del af område 2.G.6. Delområde 3.G.1. 1. Anvendelsen fastlægges til offentlige, rekreative, tilgængelige friarealer (bypark, boldbaner, legepladser og lignende). 2. I området må der kun opføres mindre bebyggelse, som har direkte tilknytning til områdets anvendelse samt eventuelt mindre bygninger til toilet- og legeformål. 3. Bygningshøjden må ikke overstige 5 m. 4. Området skal forsynes med hovedstier, som forbinder boligområderne nord og syd for Kirkeåen. Delområde 3.G.2, 3.G.3 og 3.G.6. 1. Anvendelsen fastlægges til grønt område, beplantningsbælte, skov, park og lignende der tjener som afskærmning mod erhvervsområdet ved Skjern Papirfabrik. 2. I området må der kun opføres mindre bebyggelse, som har direkte tilknytning til området anvendelse samt eventuelt mindre bygninger til toilet og læskure. 3. Bygningshøjden må ikke overstige 5 m. 4. I områderne 3.G.2 og 3.G.6. kan der etableres offentlige hovedstier, som forbinder boligområderne langs Kirkeåen med Skjern Å-området syd syd for Birkvej. Gældende lokalplaner: 25A, 51 og 66. Delområde 3.G.4 og 3.G.5. 1. Anvendelsen fastlægges til, rekreative, tilgængelige friarealer (bypark, boldbaner, legepladser og lignende). 2. I områderne må der kun opføres mindre bebyggelse, som har direkte tilknytning til områdernes anvendelse samt eventuelt mindre bygninger til toilet- og legeformål. 3. Bygningshøjden må ikke overstige 5 m. 4. I delområde 3.G.4. kan der opføres station for mobil telefon. Master må ikke overstige 50 m. Institutions-og offentlige områder Delområde 2.I.1. 1. Anvendelsen fastlægges til kommunal brandstation, CF-gård, kommunale værksteder, oplagsplads og lignende offentlige formål. 2. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 50. 3. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. Byrådet kan dog tillade en bygningshøjde på 12,5 m, hvis særlige hensyn til virksomhedens drift gør det nødvendigt. 4. I en lokalplan for området skal der stilles sådanne krav til bygninger og beplantning at området sikres et præsentabelt udseende og et grønt præg. 5. Ubebyggede arealer skal ved beplantning, befæstelse og lignende gives et ordentligt udseende. Gældende lokalplan: 81. Delområde 2.I.2. 1. Anvendelsen fastlægges til kommunale formål såsom idrætsanlæg-/sportsanlæg, idrætshaller, vandrerhjem, skole, dyrskueplads, fælles TVanlæg, parkeringsarealer og grønt område. 2. Bebyggelsesprocenten for området som helhed må ikke overstige 20. 3. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. Byrådet kan ved halbyggeri og lignende tillade en bygningshøjde på op til 15 m. 4. I en lokalplan for området skal der stilles sådanne krav til bygninger og beplantning at området sikres et præsentabelt udseende og et grønt præg. 5. Ubebyggede arealer skal ved beplantning, befæstelse og lignende gives et ordentligt udseende. Gældende lokalplan: 16. Delområde 2.I.3, 2.I.4 og 2.I.9. 1. Områdernes anvendelse fastlægges til offentlige formål såsom undervisningsinstitutioner børnehave, plejehjem, idrætsanlæg og museum. 2. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 50. 3. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. Byrådet kan ved plejehjem-, hal- og skolebyggeri og 118

Lokalplanrammer Skjern øst og vest lignende tillade en bygningshøjde på op til 12,5 m. 4. I en lokalplan for området skal der stilles sådanne krav til bygninger og beplantning at området sikres et præsentabelt udseende og et grønt præg. 5. Ubebyggede arealer skal ved beplantning, befæstelse og lignende gives et ordentligt udseende. Gældende lokalplan: 82 for en del af område 2.I.3. Gældende lokalplan: 80 for område 2.I.9. 119

Skjern øst og vest Lokalplanrammer Delområde 2.I.5 1. Anvendelsen fastlægges til offentligt formål, begrænset parkeringsarealer, kirke med tilhørende tårn, gravefaciliteter, kirkehus, mindre bygninger og lignende, der efter byrådets skøn naturlig hører til i området. 2. Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 1 etage. 3. I forbindelse med områdets anvendelse til kirke og kirkegård, må der opføres mindre bygninger. 4. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. 5. Kirke og tårn er undtaget fra ovennævnte højdebestemmelser. 6. I en lokalplan for området skal der stilles sådanne krav til bygninger og beplantning, at området sikres et præsentabelt udseende og et grønt præg. 7. Ubebyggede arealer skal ved beplantning, befæstelse og lignende gives et ordentligt udseende. Gældende lokalplan: 9 for en del af område 2.I.5. Delområde 2.I.6 og 2.I.7. 1. Anvendelsen fastlægges til offentlige institutioner (administration, undervisning, kollegier, bilsynshal ) og lignende som efter byrådets skøn naturligt kan indpasses i området. 2. Område 2.I.7. skal trafikforsynes fra Ånumvej, og der må ikke etableres vejadgang fra Ringvejen. 3. I område 2.I.7. skal der etableres stiforbindelse til område 2.I.6. via tunnel under Ringvejen. 4. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 50. 5. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. Byrådet kan ved halbyggeri og lignende tillade en bygningshøjde på op til 15 m. 6. I område 2.I.7 skal bebyggelse mod hovedlandeveje og landeveje efter nærmere aftale med amtsrådet afskærmes med beplantning. 7. I en lokalplan for området skal der stilles sådanne krav til bygninger og beplantning at området sikres et præsentabelt udseende og et grønt præg. 8. Ubebyggede arealer skal ved beplantning, befæstelse og lignende gives et ordentligt udseende. 9. Ud mod hovedlandeveje og landeveje skal bebyggelse efter nærmere aftale med amtsrådet afskærmes med beplantning. Gældende byplanvedtægt: 12 for område 2.I.6. Delområde 3.I.1. og 3.I.2. 1. Anvendelsen fastlægges til offentlige formål såsom undervisningsinstitutioner, børnehave, plejehjem og idrætsanlæg. 2. Bebyggelse må ikke opføres med mere end 1½ etage. 3. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 50. 4. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. Byrådet kan ved halbyggeri og lignende tillade en bygningshøjde på op til 15 m. 5. I en lokalplan for området skal der stilles sådanne krav til bygninger og beplantning at området sikres et præsentabelt udseende og et grønt præg. 6. Ubebyggede arealer skal ved beplantning, befæstelse og lignende gives et ordentligt udseende. Gældende byplanvedtægt: 4 område 3.I.1. Delområde 3.I.3. 1. Anvendelsen fastlægges til offentlig og privat rensningsanlæg. 2. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 50. 3. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. Byrådet kan tillade større højde ved siloer, bygværker m.v. som er nødvendige for anlæggenes drift. 4. Radiomaster kan gives en højde på max. 25 m. 5. Området mod vest ud mod Ganer Å udlægges til søanlæg til efterpolering af renset spildevand og/eller naturområde. 6. I en lokalplan for området skal der stilles sådanne krav til bygninger og beplantning at området sikres et præsentabelt udseende og et grønt præg. 7. Ubebyggede arealer skal ved beplantning, befæstelse og lignende gives et ordentligt udseende. Gældende lokalplan: 54A. Delområde 3.I.4. 1. Områdets anvendelse fastlægges til offentlig vejanlæg (Amagervejs forlængelse til Vardevej/Ringvejen). 2. Ved forlængelse af linieføring og udformning af vejanlægget, skal der tages størst mulig hensyn til de historiske værdier i området ved den tidligere Skjern Bro. Gældende lokalplan: 13A. Kolonihaveområde Delområde 2.K.1. 1. Anvendelsen fastlægges til kolonihaveformål. 120

Lokalplanrammer Skjern øst og vest 2. På hver havelod kan der opføres bebyggelse i form af havehus og/eller drivhus. 3. Området må ikke anvendes til nogen form for beboelse og området må kun benyttes i dag- og aftentimerne. Overnatning må ikke finde sted. 4. Bygningsarealet på hver havelod må ikke overstige 40 m 2. 5. Bygningshøjden må ikke overstige 5 m. 6. Bebyggelsesprocenten for hver havelod må ikke overstige 10. 7. Hver enkel havelod må ikke gives en størrelse, der er mindre end 250 m 2 og større end 2.500 m 2. 8. Inden for kolonihaveområdet kan der opføres et enkelt fælleshus, redskabsbygning og toiletbygning med et samlet bebygget areal på 100 m 2. Gældende lokalplan: 68. 121

Borris Lokalplanrammer Indledning Det er byrådets mål at Borris skal fungere som center for den østlige del af kommunen. I hovedstrukturen er Borris udpeget som landsbycenter. Borris indeholder i dag ældrecenter, ældreboliger, dagligvarebutikker, skole, idrætsfaciliteter, biblioteksfilial og børnehave. Der er daglige bus- og togforbindelser til Skjern. Den eksisterende bebyggelse består fortrinsvis af åben og lav boligbebyggelse med enkelte erhvervsog værkstedsbygninger. Det skal tilstræbes at bevare byens landsbykarakter. I boligområdet ved Agervej er der en restrummelighed på 8 byggemodnede grunde. Der udlægges et nyt boligområde sydvest for Agervej med en rummelighed på 12 grunde. Ligeledes udlægges et boligområde i den nordlige del af Borris ved Storegade, som etapeopdeles med en rummelighed på ca. 27 grunde. Der påregnes opført 4-6 boliger i Borris by inden for planperioden. Centerområdet i Borris afgrænses af Borgergade, Storegade og fra banen til Skjern Å Andel. Der er udlagt erhvervsområder ved Kornvænget, Storegade og Agervej. Den nuværende Borris Skole med bibliotek, idrætsfaciliteter og idrætshal forventes opretholdt. Borris-området er udlagt til interesseområde for turisme. Turistmæssige faciliteter skal søges koncentreret i de udlagte interesseområder. Borris by er jævnfør Skjern Kommunes varmeplan udlagt til naturgasforsyning. Rammebestemmelser Blandet bolig- og erhvervsområder Delområde 4.Bl.1, 4.Bl.2, 4.Bl.3, 4.Bl.4 og 4.Bl.5. 1. Anvendelsen fastlægges til blandet bolig- og erhvervsformål såsom mindre erhvervsvirksomheder, som ikke eller kun i ubetydelig grad medfører gener i form af støj, luftforurening eller lugt. 2. I området må der ikke etableres butikker, dog må der i område 4.Bl.2, 4.Bl.3 og 4.Bl.4 etableres butikker, som alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper. 3. Bebyggelsesprocenten for hver enkel ejendom må ikke overstige 35. 4. Bebyggelse må ikke opføres med mere end 1½ etage. 5. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. 120 6. Grunde må ikke udstykkes med mindre end 700 m 2. 7. Der skal udlægges tilfredsstillende opholds- og legearealer. 8. I område 4.Bl.3 må der være et samlet bruttoetageareal til butiksformål på max. 1.000 m 2 og i område 4.Bl.2 og 4.Bl.4 på max. 2.000 m 2. 9. Den enkelte butiks bruttoetageareal må ikke overstige 1.000 m 2 for butikker til særlig pladskrævende varegrupper. Åben-lav boligområder Delområde 4.B.1, 4.B.2, 4.B.3 og 4.B.5. 1. Anvendelsen fastlægges til åben og lav boligbebyggelse samt lettere private og offentlige serviceerhverv med lokalt tilhørsforhold, som kan indpasses i området uden genevirkninger for omgivelserne og uden at områdets karakter af boligområde brydes. Det skraverede område på kortbilaget skal friholdes for bebyggelse, anlæg m.v. 2. Bebyggelsesprocenten for hver enkel ejendom må ikke overstige 25. 3. Bebyggelse må ikke opføres med mere end 1½ etage. 4. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. 5. Grunde må ikke udstykkes med mindre end 700 m 2. 6. Skovbeplantning i den sydøstlige del af delområde 4.B.2 skal bevares, som vist på kortbilaget. 7. Der skal udlægges tilfredsstillende fælles opholds- og legearealer. Åben-lav og tæt-lav boligområde Delområde 4.B.4. 1. Anvendelsen fastlægges til åben og lav boligbebyggelse samt lettere private og offentlige serviceerhverv med lokalt tilhørsforhold, som kan indpasses i området uden genevirkninger for omgivelserne og uden at områdets karakter af boligområde brydes. 2. Bebyggelsesprocenten for hver enkel ejendom må ikke overstige 25 for åben-lav boligbebyggelse og 35 for tæt-lav boligbebyggelse. 3. Bebyggelse må ikke opføres med mere end 1½ etage. 4. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. 5. Grunde må ikke udstykkes med mindre end 700 m 2 for åben-lav boligbebyggelse og 400 m 2 for tæt-lav boligbebyggelse. 6. Der udlægges tilfredsstillende fælles opholdsog- legearealer. Gældende lokalplan: 7A.

Lokalplanrammer Borris Centerområde Delområde 4.C.1. 1. Anvendelsen fastlægges til centerformål såsom butikker, ikke generende fremstillingsvirksomheder i tilknytning til butikkerne, hoteller, restauranter, liberale erhverv (kontorer, pengeinstitutter, klinikker, forsikringsselskaber og ligende, boliger, offentlige og kulturelle formål, kollektive anlæg som efter byrådets skøn naturligt hører til i området. 2. Butikker må kun etableres i bebyggelsens stueetage. 3. Bebyggelse langs gader skal opføres som randbebyggelse. 4. Baghusbebyggelse må ikke opføres med mere end 1 etage med en højde på max. 3,5 m. 5. Bebyggelsesprocenten Storegade 2-32 må ikke overstige 60. 6. Bebyggelsen Storegade 2-32 må ikke opføres med mere end 1½ etage. 7. Bygningshøjden langs Storegade 2-32 må ikke overstige 8,5 m. 8. Bebyggelsesprocenten Storegade 1-17 og Borgergade må ikke overstige 70. 1. Bebyggelsen Storegade 1-17 og Borgergade må ikke opføres med mere end 2½ etage. 121

Borris Lokalplanrammer 2. Bygningshøjden Storegade 1-17 og Borgergade må ikke overstige 10 m, med mindre byrådet i hvert enkelt tilfælde træffer anden bestemmelse. 3. De enkelte dagligvarerbutikker må etableres med et bruttoetageareal på max. 1.500 m 2 og de enkelte udvalgsvarerbutikker med et bruttoetageareal på max. 500 m 2. I området må butiksarealet ved ny- og ombygninger udvides med et samlet bruttoetageareal på max. 1.500 m 2. 4. Eksisterende byggefelt ved Borris Station bevares. 5. Der må ikke uden byrådets tilladelse foretages nedrivninger, ombygninger eller andre facademæssige ændringer langs centerområdets gader. Erhvervsområder Delområde 4.E.1 og 4.E.2. 1. Anvendelsen fastlægges til erhvervsformål såsom mindre industri-, lager-, håndværks- og værkstedsvirksomhed herunder service og administration, der ikke eller kun i ubetydelig omfang fourener med hensyn til støj, luft, lugt og trafik. 2. Der må ikke etableres butikker, med mindre der er tale om butikker, som alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper. 3. I forbindelse med den enkelte virksomhed kan der indrettes 1 bolig. 4. Bebyggelsesprocenten for hver enkel ejendom må ikke overstige 50. 5. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. Byrådet kan dog tillade en bygningshøjde op til 12,5 m, hvis særlige hensyn til virksomhedens funktion gør det nødvendigt. Uanset denne bestemmelse kan der dog i en lokalplan træffes særlige højdebestemmelser for enkelte bygninger eller bygningsdele. 6. Grundstørrelsen i området må ikke udstykkes mindre end 1500 m 2. 7. Mod boligområder og offentlige områder skal der etableres afskærmende beplantning. Hvis byrådet skønner det nødvendigt skal der etableres støjdæmpende foranstaltninger. 8. Det samlede bruttoetageareal til butiksformål må max: være: 4.E.1 2.000 m 2 4.E.2 1.000 m 2. 9. Den enkelte butiks bruttoetageareal må ikke overstige 1.000.m 2 for butikker til særlig pladskrævende varegrupper. Delområde 4.E.3. 1. Anvendelsen fastlægges til industri- og håndsværksformål, herunder korn- og foderstofvirksomhed med service og administration. 2. Der må ikke udlægges arealer til boliger, institutioner og andre forureningsfølsomme formål indenfor en afstand af 300 m fra området, bortset fra byggeri og anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendige for jordbrugserhvervene. 3. Eksisterende boliger, institutioner og lignende må ikke udsættes for større støj- og luftforurening end angivet i Miljøstyrelsens vejledninger. 4. Der må ikke opføres boliger i området. 5. Bebyggelsesprocenten for hver enkel ejendom må ikke overstige 50. 6. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. Byrådet kan dog tillade en bygningshøjde op til 12,5 m, hvis særlige hensyn til virksomhedens funktion gør det nødvendigt. Uanset denne bestemmelse kan der dog i en lokalplan træffes særlige højdebestemmelser for enkelte bygninger eller bygningsdele. 7. Grundstørrelsen i området må ikke udstykkes mindre end 1500 m 2. 8. Der må ikke opføres boliger i området. 9. Mod boligområder og offentlige områder skal der etableres afskærmende beplantning. Hvis byrådet skønner det nødvendigt skal der etableres støjdæmpende foranstaltninger. Gældende lokalplan: 50 Grønt område Delområde 4.G.1. 1. Anvendelsen fastlægges til grønt område og fælles friareal med boldbaner, legepladser og lignende. 2. Der må kun opføres mindre bebyggelser, som har direkte tilknytning til områdets anvendelse. 3. Bygningshøjden må ikke overstige 5 m. Institutions- og offentlige områder Delområde 4.I.1. 1. Anvendelsen fastlægges til offentlige og private formål, herunder skole, bibliotek, administration, idrætsfaciliteter, idrætshal og anden decentral administration. 2. Der kan endvidere opføres eller indrettes bygninger til idrætsanlæg, der efter byrådets skøn kan indpasses i området. 3. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 50 for området som helhed. 4. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. Skole, sportshal og lignende kan tillades med en bygningshøjde på 12,5 m. 122

Lokalplanrammer Borris 5. Området skal sikres et præsentabelt udseende og et grønt præg. Delområde 4.I.2. 1. Anvendelsen fastlægges til offentlig formål, begrænset til ældrecenter, kirke med tilhørende tårn, graverfaciliteter, minde bygninger og lignende der efter byrådets skøn naturlig hører til i området. 2. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 50 for området som helhed. 3. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. 4. Kirke og tårn er undtaget fra ovennævnte regulerende bestemmelser. 5. Området skal sikres et præsentabelt udseende og et grønt præg. Der er kirkefredning omkring Borris kirke. Delområde 4.I.3. 1. Anvendelsen fastlægges til offentlig rensningsanlæg. 2. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 50. 3. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. 4. I en lokalplan for området skal der stilles sådanne krav til bygninger og beplantning at området sikres et præsentabelt udseende og et grønt præg. 5. Ubebyggede arealer skal ved beplantning, befæstelse og lignende gives et ordentligt udseende. 123

Rækker Mølle Lokalplanrammer Indledning Det er byrådets mål at Rækker Mølle skal fungere som center for den nordlige del af kommunen. I hovedstrukturen er Rækker Mølle udpeget som landsbycenter. Rækker Mølle indeholder i dag ældreboliger, dagligvarebutik, forsamlingshus, skole med idrætsfaciliteter, biblioteksfilial og børnehave. Der er daglige busforbindelser til Skjern. Den eksisterende bebyggelse består fortrinsvis af åben og lav boligbebyggelse med enkelte erhvervsog værkstedsbygninger. Det skal tilstræbes at bevare byens landsbykarakter. I det eksisterende boligområde ved Møllebakken er der en restrummelighed på 10 byggegrunde, hvoraf 1 grund er byggemodnet. Ved Lærkevænget er der 2 byggemodnede grunde. Der påregnes opført 2-5 boliger i Rækker Mølle by inden for planperioden. Ved Åglimt inddrages et areal over for Rækker Mølle Skole til blandt bolig- og erhvervsformål. I forbindelse med udarbejdelse af kommuneplanen har Byrådet overvejet at udlægge et areal til et nyt boligområde øst for Lærkevænget og nord for Mølledammen. Når de nu udlagte boligområder er udbygget, vil der være mulighed for at udlægge et attraktivt boligområde på dette sted. Der er udlagt et erhvervsområde på hjørnet af Møllebakken og Sæddingvej. Den nuværende Rækker Mølle skole med bibliotek, idrætsfaciliteter, idrætshal og børnehave forventes opretholdt. Rækker Mølle-området er udlagt til interesseområde for turisme. Turistmæssige faciliteter skal søges koncentreret i de udlagte interesseområder, som f.eks. området ved Rækker Møllegård. Rækker Mølle er jævnfør Skjern Kommunes varmeplan udlagt til naturgasforsyning. Rammebestemmelser Blandet bolig- og erhvervsområde Delområde 5.Bl.1 og 5.Bl.2. 1. Anvendelsen fastlægges til blandet bolig- og erhvervsformål såsom mindre erhvervsvirksomheder, service og detailhandel til dækning af det lokale behov, som ikke eller kun i ubetydelig grad medfører gener i form af støj, luftforurening eller lugt. 2. Bebyggelsesprocenten for hver enkel ejendom må ikke overstige 35. 3. Bebyggelse må ikke opføres med mere end 1½ etage. 4. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. 5. Grunde må ikke udstykkes med mindre end 700 m 2. 6. De enkelte dagligvarerbutikker må etableres med et bruttoetageareal på max. 1.500 m 2 og de enkelte udvalgsvarerbutikker med et bruttoetageareal på max. 500 m 2. Det samlede butiksareal i området må ved ny- og ombygninger udvides med et bruttoetageareal på max. 1.500 m 2. 7. Der skal udlægges tilfredsstillende opholds- og legearealer. Åben-lav boligområder Delområde 5.B.1, 5.B.2 og 5.B.3. 1. Anvendelsen fastlægges til åben og lav boligbebyggelse samt lettere private og offentlige serviceerhverv med lokalt tilhørsforhold, som kan indpasses i området uden genevirkninger for omgivelserne og uden at områdets karakter af boligområde brydes. 2. Bebyggelsesprocenten for hver enkel ejendom må ikke overstige 25. 3. Bebyggelse må ikke opføres med mere end 1½ etage. 4. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. 5. Grunde må ikke udstykkes med mindre end 700 m 2. 6. Der skal udlægges tilfredsstillende opholds- og legearealer. Erhvervsområde Delområde 5.E.1. 1. Anvendelsen fastlægges til erhvervsformål såsom mindre industri-, lager-, håndværks- og værkstedsvirksomhed herunder service og administration, der ikke eller kun i ubetydelig omfang forurener med hensyn til støj, luft, lugt og trafik. 2. Der må ikke etableres butikker, med mindre der er tale om butikker, som alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper. 3. I forbindelse med den enkelte virksomhed kan der indrettes 1 bolig. 4. Bebyggelsesprocenten for hver enkel ejendom må ikke overstige 50. 5. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. Byrådet kan dog tillade en bygningshøjde op til 12,5 m, hvis særlige hensyn til virksomhedens drift gør det nødvendigt. 124

Lokalplanrammer Rækker Mølle Uanset denne bestemmelse kan der dog i en lokalplan træffes særlige højdebestemmelser for enkelte bygninger eller bygningsdele. 6. Grundstørrelsen i området må ikke udstykkes mindre end 1500 m 2. 7. Mod boligområder og offentlige områder skal der etableres afskærmende beplantning. Hvis byrådet skønner det nødvendigt skal der etableres støjdæmpende foranstaltninger. 8. I området må der være et samlet bruttoetageareal til butiksformål på max. 2.000 m 2. 9. Den enkelte butiks bruttoetageareal må ikke overstige 1.000.m 2 for butikker til særlig pladskrævende varegrupper. Lokalplan: 2. 2. Der kan endvidere opføres eller indrettes bygninger til idrætsanlæg, der efter byrådets skøn kan indpasses i området. 3. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 50 for området som helhed. 4. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. Skole, sportshal og lignende kan tillades med en bygningshøjde 12,5 m. 5. Området skal sikres et præsentabelt udseende og et grønt præg. Institutions- og offentligt område Delområde 5.I.1. 1. Anvendelsen fastlægges til offentlige og private formål, herunder skole, biblioteksfilial, administration, idrætsfaciliteter, idrætshal og anden decentral administration. 125

Stauning Lokalplanrammer Indledning Det er byrådets mål at Stauning skal fungere som center for den vestlige del af kommunen. I hovedstrukturen er Stauning udpeget som landsbycenter. Stauning indeholder i dag ældreboliger, dagligvarebutik, forsamlingshus, skole med idrætsfaciliteter, biblioteksfilial og børnehave. Der er daglige busforbindelser til Skjern. Den eksisterende bebyggelse består fortrinsvis af åben og lav boligbebyggelse, med enkelte erhvervsog værkstedsbygninger. Det skal tilstræbes at bevare byens landsbykarakter. I det eksisterende boligområde ved Fjordparken er der en restrummelighed på ca. 24 byggegrunde, hvoraf de 3 er byggemodnet. Der påregnes opført 2-4 boliger i Stauning inden for planperioden. Der er udlagt et erhvervsområde øst for Kirkebyvej og syd for Bousøvej. Den nuværende Stauning Skole med bibliotek, idrætsfaciliteter og børnehave forventes opretholdt. Stauning-området er udlagt til interesseområde for turisme. Turistmæssige faciliteter skal søges koncentreret i de udlagte interesseområder, som f.eks. området omkring Stauning Havn. Stauning er jævnfør Skjern Kommunes varmeplan ikke udlagt til kollektiv varmeforsyning. Rammebestemmelser Blandet bolig- og erhvervsområde Delområde 6.Bl.1. 1. Anvendelsen fastlægges til blandet bolig- og erhvervsformål såsom mindre erhvervsvirksomheder, service og detailhandel til dækning af det lokale behov, som ikke eller kun i ubetydelig grad medfører gener i form af støj, luftforurening eller lugt. 2. Bebyggelsesprocenten for hver enkel ejendom må ikke overstige 35, ved erhvervsbebyggelse dog 40. 3. Bebyggelse må ikke opføres med mere end 1½ etage. 4. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. 5. Grunde må ikke udstykkes med mindre end 700 m 2. 6. De enkelte dagligvarerbutikker må etableres med et bruttoetageareal på max. 1.500 m 2 og de enkelte udvalgsvarerbutikker med et bruttoetageareal på max. 500 m 2. Det samlede butiksareal i området må ved ny- og ombygninger udvides med et bruttoetageareal på max. 1.500 m 2. 7. Der skal udlægges tilfredsstillende opholds- og legearealer. Åben-lav boligområder Delområde 6.B.1. og 6.B.2. 1. Anvendelsen fastlægges til åben og lav boligbebyggelse samt lettere private og offentlige serviceerhverv med lokalt tilhørsforhold, som kan indpasses i området uden genevirkninger for omgivelserne og uden at områdets karakter af boligområde brydes. 2. Bebyggelsesprocenten for hver enkel ejendom må ikke overstige 25. 3. Bebyggelse må ikke opføres med mere end 1 etage med udnyttelig tagetage. 4. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. 5. Grunde må ikke udstykkes med mindre end 700 m 2. 6. Der skal udlægges tilfredsstillende opholds- og legearealer. Lokalplan: 3. Erhvervsområde Delområde 6.E.1. 1. Anvendelsen fastlægges til erhvervsformål såsom mindre industri-, lager-, håndværks- og værkstedsvirksomhed herunder service og administration, der ikke eller kun i ubetydelig omfang forurener med hensyn til støj, luft, lugt og trafik. 2. Der må ikke etableres butikker, med mindre der er tale om butikker, som alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper. 3. I forbindelse med den enkelte virksomhed kan der indrettes 1 bolig. 4. Bebyggelsesprocenten for hver enkel ejendom må ikke overstige 50. 5. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. Byrådet kan dog tillade en bygningshøjde op til 12,5 m, hvis særlige hensyn til virksomhedens drift gør det nødvendigt. Uanset denne bestemmelse kan der dog i en lokalplan træffes særlige højdebestemmelser for enkelte bygninger eller bygningsdele. 6. Grundstørrelsen i området må ikke udstykkes mindre end 1500 m 2. 7. Mod boligområder og offentlige områder skal der etableres afskærmende beplantning. Hvis byrådet skønner det nødvendigt skal der etableres støjdæmpende foranstaltninger. 126

Lokalplanrammer Stauning 8. I området må der være et samlet bruttoetageareal til butiksformål på max. 2.000 m 2. 9. Den enkelte butiks bruttoetageareal må ikke overstige 1.000.m 2 for butikker til særlig pladskrævende varegrupper. Institutions- og offentligt område Delområde 6.I.1. 1. Anvendelsen fastlægges til offentlig formål, begrænset til kirke med tilhørende tårn, graverfaciliteter, minde bygninger og lignende der efter byrådets skøn naturlig hører til i området. 2. Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 1 etage. 3. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. 4. Kirke og tårn er undtaget fra ovennævnte regulerende bestemmelser. 5. Området skal sikres et præsentabelt udseende og et grønt præg. Der er kirkefredning omkring Stauning kirke. Delområde 6.I.2. 1. Avendelsen fastlægges til offentlige og private formål, herunder skole, bibliotek plejehjem, bibliotek, sognegård, børnehave, administration, idrætsfaciliteter og anden decentral administration. 1. Der kan endvidere opføres eller indrettes bygninger til idrætsanlæg, der efter byrådets skøn kan indpasses i området. 2. Det skraverede område på kortbilaget skal friholdes for bebyggelse, anlæg m.v.. 3. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 50 for området som helhed. 4. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. Skole, sportshal og lignende kan tillades med en bygningshøjde på 12,5 m. 5. Området skal sikres et præsentabelt udseende og 127

Stauning Lokalplanrammer et grønt præg. 128

Astrup Lokalplanrammer Indledning Det er byrådets mål at Astrup skal fungere som center for den nordøstlige del af kommunen. I hovedstrukturen er Astrup udpeget som landsbycenter. Astrup indeholder i dag ældreboliger, dagligvarebutik, forsamlingshus, skole med idrætsfaciliteter, biblioteksfilial og børnehave. Der er daglige busforbindelser til Skjern. Den eksisterende bebyggelse består fortrinsvis af åben-lav boligbebyggelse med enkelte erhvervs- og værkstedsbygninger. Det skal tilstræbes at bevarebyens landsbykarakter. Der er udlagt et nyt boligområde i den sydlige del af Pilevænget, som kan byggemodnes med ca. 16 byggegrunde. Der er i dag en restrummelighed på 5 byggemodnede parcelhusgrunde på Pilevænget. Der påregnes opført 6-8 boliger i Astrup by inden for planperioden. Der er udlagt 2 erhvervsområder i den nordøstlige del af Astrup ved Borrisvej og Møllevej. Den nuværende Faster Skole med bibliotek, idrætsfaciliteter og børnehave forventes opretholdt. Astrup er jævnfør Skjern Kommunes varmeplan udlagt til naturgasforsyning. Rammebestemmelser Blandet bolig- og erhvervsområde Delområde 7.Bl.1. 1. Anvendelsen fastlægges til blandet bolig- og erhvervsformål såsom mindre erhvervsvirksomheder, service og detailhandel til dækning af det lokale behov, som ikke eller kun i ubetydelig grad medfører gener i form af støj, luftforurening eller lugt. 2. Bebyggelsesprocenten for hver enkel ejendom må ikke overstige 35. 3. Bebyggelse må ikke opføres med mere end 1½ etage. 4. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. 5. Grunde må ikke udstykkes med mindre end 700 m 2. 6. De enkelte dagligvarerbutikker må etableres med et bruttoetageareal på max. 1.500 m 2 og de enkelte udvalgsvarerbutikker med et bruttoetageareal på max. 500 m 2. Det samlede butiksareal i området må ved ny- og ombygninger udvides med et bruttoetageareal på max. 1.500 m 2. 7. Der skal udlægges tilfredsstillende opholds- og legearealer. Boligområde Delområde 7.B.1, 7.B.2 og 7.B.3. 1. Anvendelsen fastlægges til åben og lav boligbebyggelse samt lettere private og offentlige serviceerhverv med lokalt tilhørsforhold, som kan indpasses i området uden genevirkninger for omgivelserne og uden at områdets karakter af boligområde brydes. 2. Bebyggelsesprocenten for hver enkel ejendom må ikke overstige 25. 3. Bebyggelse må ikke opføres med mere end 1½ etage. 4. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. 5. Grunde må ikke udstykkes med mindre end 700 m 2. 6. Der skal udlægges tilfredsstillende opholds- og legearealer. Erhvervsområde Delområde 7.E.1. 1. Anvendelsen fastlægges til industri- og håndværksformål, herunder korn- og foderstofvirksomhed med service og administration. 2. Der må ikke udlægges nye områder til boliger, institutioner og andre forureningsfølsomme formål inden for en afstand af 300 m fra området, bortset fra byggeri og anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendige for jordbrugserhvervene. 3. Eksisterende boliger, institutioner og lignende må ikke udsættes for større støj- og luftforurening end angivet i Miljøstyrelsens vejledninger. 4. Der må ikke opføres boliger i området. 5. Bebyggelsesprocenten for hver enkel ejendom må ikke overstige 50. 6. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. Byrådet kan dog tillade en bygningshøjde op til 12,5 m, hvis særlige hensyn til virksomhedens drift gør det nødvendigt. Uanset denne bestemmelse kan der dog i en lokalplan træffes særlige højdebestemmelser for enkelte bygninger eller bygningsdele. 7. Grundstørrelsen i området må ikke udstykkes mindre end 1500 m 2. 8. Mod boligområder og offentlige områder skal der etableres afskærmende beplantning. Hvis byrådet skønner det nødvendigt skal der etableres støjdæmpende foranstaltninger. Delområde 7.E.2. 128

Lokalplanrammer Astrup 1. For den del af området, der ligger mere end 80 m fra Borrisvej, fastlægges anvendelsen til industri- og håndværksformål, herunder korn- og foderstofvirksomhed med service og administration samt genbrugsplads. I denne del af området kan der etableres virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Der må ikke udlægges nye områder til boliger, institutioner og andre forureningsfølsomme formål inden for en afstand af 300 m fra denne del af området. Den del af området, der ligger mindre end 80 m fra Borrisvej, må anvendes til erhvervsformål såsom mindre industri-, lager-, håndværks- og værkstedsvirksomhed herunder service og administration, der ikke eller kun i ubetydeligt omfang forurener med hensyn til støj, luft, lugt og trafik. 2. Der må ikke etableres butikker, med mindre der er tale om butikker, som alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper. 3. Bebyggelsesprocenten for hver enkel ejendom må ikke overstige 50. 4. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. Byrådet kan dog tillade en bygningshøjde op til 12,5 m, hvis særlige hensyn til virksomhedens drift gør det nødvendigt. Uanset denne bestemmelse kan der dog i en lokalplan træffes særlige højdebestemmelser for enkelte bygninger eller bygningsdele. 5. Grundstørrelsen i områderne må ikke udstykkes mindre end 1500 m 2. 6. Der må ikke opføres bolig i området. 7. Mod boligområder og offentlige områder skal der etableres afskærmende beplantning. Hvis byrådet skønner det nødvendigt skal der etableres støjdæmpende foranstaltninger. 8. I området må der være et samlet bruttoetageareal til butiksformål på max. 2.000 m 2. 9. Den enkelte butiks bruttoetageareal må ikke overstige 1.000.m 2 for butikker til særlig pladskrævende varegrupper. Institutions- og offentligt område Delområde 7.I.1. 1. Anvendelsen fastlægges til offentlige og private formål, herunder skole, bibliotek, børnehave, administration, idrætsfaciliteter og anden decentral administration. 2. Der kan endvidere opføres eller indrettes bygninger til idrætsanlæg, der efter byrådets skøn kan indpasses i området. 1. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 50 for området som helhed. 2. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. Skole, sportshal og lignende kan tillades med en bygningshøjde på 12,5 m. 3. Området skal sikres et præsentabelt udseende og et grønt præg. 129

Dejbjerg Lokalplanrammer Indledning I hovedstrukturen er Dejbjerg udpeget som landsby. Dejbjerg indeholder i dag ingen dagligvarebutikker. Der er daglige busforbindelser til Skjern Den eksisterende bebyggelse består fortrinsvis af åben og lav boligbebyggelse med enkelte erhvervsog værkstedsbygninger. Det skal tilstræbes at bevare byens landsbykarakter. Der er udlagt et nyt boligområde i den vestlige del af Dejbjerg omkring Vesterled, hvor der er byggemodnet 8 byggegrunde. Senere kan der byggemodnes yderliggere 21 grunde. Ved Skovagervej er der 1 ledig grund og der kan yderligere udstykkes ca. 7 grunde ved Skovagervej/Dalgasallè. Der påregnes opført 1-3 boliger i Dejbjerg inden for planperioden. Der er ingen institutioner såsom ældrecenter eller børnehave i Dejbjerg og undervisningen henvises til Amagerskolen i Skjern. I udkanten af Dejbjerg findes Dejbjerglund Efterskole. Dejbjerg er jævnfør Skjern Kommunes varmeplan ikke udlagt til kollektiv varmeforsyning. Rammebestemmelser Blandet bolig- og erhvervsområde Delområde 10.Bl.1. 1. Anvendelsen fastlægges til blandet bolig- og erhvervsformål såsom mindre erhvervsvirksomheder, service og detailhandel til dækning af det lokale behov, som ikke eller kun i ubetydelig grad medfører gener i form af støj, luftforurening eller lugt. 2. Bebyggelsesprocenten for hver enkel ejendom må ikke overstige 35. 3. Bebyggelse må ikke opføres med mere end 1½ etage. 4. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. 5. Grunde må ikke udstykkes med mindre end 700 m 2. 6. De enkelte dagligvarerbutikker må etableres med et bruttoetageareal på max. 1.000 m 2 og de enkelte udvalgsvarerbutikker med et bruttoetageareal på max. 500 m 2. Det samlede butiksareal i området må ved ny- og ombygninger udvides med et samlet bruttoetageareal på max. 1.000 m 2. 7. Der skal udlægges tilfredsstillende opholds- og legearealer. Åben-lav boligområde Delområde 10.B.1, 10.B.2 og 10.B.3. 1. Anvendelsen fastlægges til åben og lav boligbebyggelse samt lettere private og offentlige serviceerhverv med lokalt tilhørsforhold, som kan indpasses i området uden genevirkninger for omgivelserne og uden at områdets karakter af boligområde brydes. 2. Dog må der inden for delområde 10.B.3 yderligere en etableres genbrugsplads. 3. Bebyggelsesprocenten for hver enkel ejendom må ikke overstige 25. 4. Bebyggelse må ikke opføres med mere end 1½ etage. 5. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. 6. Grunde må ikke udstykkes med mindre end 700 m 2. 7. Der skal udlægges tilfredsstillende fælles opholds- og legearealer. Lokalplan: 21 for område 10.B.3. Institutions- og offentligt område Delområde 10.I.1 og 10.I.2. 1. Anvendelsen fastlægges til offentlig formål, begrænset til kirke med tilhørende tårn, graverfaciliteter, mindre bygninger, præstebolig og lignende, der efter byrådets skøn naturligt hører til i området 2. Bebyggelse må ikke opføres med mere end 1 etage. 3. Bebyggelse i delområde 10.I.2. må opføres i 1½ etage. 4. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. 5. Kirke og tilhørende tårn er ikke omfattet af de bebyggelsesregulerende bestemmelser. 6. Områderne skal sikres et præsentabelt udseende og et grønt præg. Der er kirkefredning omkring Dejbjerg kirke 130

Lokalplanrammer Dejbjerg 131

Hanning Lokalplanrammer Indledning I hovedstrukturen er Hanning udpeget som landsby. Hanning indeholder i dag ældrecenter og ældreboliger. Der er daglige busforbindelser til Skjern. Den eksisterende bebyggelse består fortrinsvis af åben og lav boligbebyggelse med enkelte erhvervsog værkstedsbygninger. Det skal tilstræbes at bevare byens landsbykarakter. Ved Tingbakken er der en restrummelighed på 2 boliggrunde. Tingbakken forlænges mod syd til Kirkebakken, hvorved der bliver mulighed for at udstykke yderligere 5 boliggrunde. Der påregnes opført 1-3 boliger i Hanning by inden for planperioden. Det nuværende ældrecenter forventes opretholdt. Undervisningen henvises til Rækker Mølle Skole. I Hanning er et større område, udlagt til idrætsanlæg. Hanning er jævnfør Skjern Kommunes varmeplan udlagt til naturgasforsyning. Rammebestemmelser Blandet bolig- og erhvervsområde Delområde 11.Bl.1. 1. Anvendelsen fastlægges til blandet bolig- og erhvervsformål såsom mindre erhvervsvirksomheder, service og detailhandel til dækning af det lokale behov, som ikke eller kun i ubetydelig grad medfører gener i form af støj, luftforurening eller lugt. 2. Bebyggelsesprocenten for hver enkel ejendom må ikke overstige 35. 3. Bebyggelse må ikke opføres med mere end 1½ etage. 4. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. 5. Grunde må ikke udstykkes med mindre end 700 m 2. 6. De enkelte dagligvarerbutikker må etableres med et bruttoetageareal på max. 1.000 m 2 og de enkelte udvalgsvarerbutikker med et bruttoetageareal på max. 500 m 2. Det samlede butiksareal i området må ved ny- og ombygninger udvides med et samlet bruttoetageareal på max. 1.000 m 2. 7. Der skal udlægges tilfredsstillende opholds- og legearealer. 1. Anvendelsen fastlægges til åben og lav boligbebyggelse samt lettere private og offentlige serviceerhverv med lokalt tilhørsforhold, som kan indpasses i området uden genevirkninger for omgivelserne og uden at områdets karakter af boligområde brydes. 2. Bebyggelsesprocenten for hver enkel ejendom må ikke overstige 25. 3. Bebyggelse må ikke opføres med mere end 1½ etage. 4. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. 5. Grunde må ikke udstykkes med mindre end 700 m 2. 6. Der skal udlægges tilfredsstillende fælles opholds- og legearealer. Institutions- og offentligt område Delområde 11.I.1. 1. Anvendelsen fastlægges til offentligt formål om idrætsanlæg. Dog må der inden for området etableres et mindre område til genbrugsplads. 2. Der kan opføres eller indrettes bygninger til idrætsanlæg, der efter byrådets skøn naturligt hører til i området. 3. Bebyggelsesprocenten for området til idrætsanlæg må ikke overstige 10. 4. Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 1 etage 5. Bygningshøjden må ikke overstige 4,5 m. 6. Området skal sikres et præsentabelt udseende og et grønt præg. Åben-lav boligområde Delområde 11.B.1. 132

Lokalplanrammer Finderup Indledning I hovedstrukturen er Finderup udpeget som landsby. Finderup indeholder i dag købmandsforretning. Der er daglige busforbindelser til Skjern. Den eksisterende bebyggelse består fortrinsvis af åben og lav boligbebyggelse med enkelte erhvervsog værkstedsbygninger. Det skal tilstræbes at bevare byens landsbykarakter. Der er udlagt et nyt boligområde i den østlige del af Agertoften, hvor der er en restrummelighed på 9 byggegrunde. Der påregnes opført 1-3 boliger i Finderup inden for planperioden. Der er ingen institutioner såsom ældrecenter eller børnehave i Finderup og undervisningen henvises til Rækker Mølle Skole Finderup er jævnfør Skjern Kommunes varmeplan udlagt til naturgasforsyning. Rammebestemmelser Blandet bolig- og erhvervsområde Delområde 12.Bl.1. 1. Anvendelsen fastlægges til blandet bolig- og erhvervsformål såsom mindre erhvervsvirksomheder, service og detailhandel til dækning af det lokale behov, som ikke eller kun i ubetydelig grad medfører gener i form af støj, luftforurening eller lugt. 2. Bebyggelsesprocenten for hver enkel ejendom må ikke overstige 35. 3. Bebyggelse må ikke opføres med mere end 1½ etage. 4. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. 5. Grunde må ikke udstykkes med mindre end 700 m 2. 6. De enkelte dagligvarerbutikker må etableres med et bruttoetageareal på max. 1.000 m 2 og de enkelte udvalgsvarerbutikker med et bruttoetageareal på max. 500 m 2. Det samlede butiksareal i området må ved ny- og ombygninger udvides med et samlet bruttoetageareal på max. 1.000 m 2. 7. Der skal udlægges tilfredsstillende opholds- og legearealer. omgivelserne og uden at områdets karakter af boligområde brydes. 2. Bebyggelsesprocenten for hver enkel ejendom må ikke overstige 25. 3. Bebyggelse må ikke opføres med mere end 1½ etage. 4. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. 5. Grunde må ikke udstykkes med mindre end 700 m 2. 6. Der skal udlægges tilfredsstillende opholds- og legearealer. Lokalplan: 4. Grønt område Delområde 12.G.1 og 12.G.2. 1. Anvendelsen fastlægges til grønne områder og fælles friarealer med boldbaner, legepladser og lignende. 2. Der må ikke opføres bebyggelse indenfor områderne. Institutions- og offentlig område Delområde 12.I.1. 1. Anvendelsen fastlægges til offentlig formål, begrænset til kirke med tilhørende tårn, graverfaciliteter, minde bygninger og lignende der efter byrådets skøn naturlig hører til i området. 2. Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 1 etage. 3. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. 4. Kirke og tårn er undtaget fra ovennævnte regulerende bestemmelser. 5. Området sikres et præsentabelt udseende og et grønt præg. Der er kirkefredning omkring Finderup kirke Åben og lav boligområde Delområde 12.B.1. 1. Anvendelsen fastlægges til åben og lav boligbebyggelse samt lettere private og offentlige serviceerhverv med lokalt tilhørsforhold, som kan indpasses i området uden genevirkninger for 133

Bølling Lokalplanrammer Indledning I hovedstrukturen er Bølling udpeget som landsby. Bølling indeholder i dag boliger for ældre. Der er daglige busforbindelser til Skjern. Den eksisterende bebyggelse består fortrinsvis af åben-lav boligbebyggelse med enkelte erhvervs- og værkstedsbygninger. Det skal tilstræbes at bevare byens landsbykarakter. Der er udlagt et boligområde ved Østervænget med en restrummelighed på 5 byggegrunde. Ligeledes er der udlagt et nyt boligområde som hobbylandbrug i trekantområdet Kildevej, Østerbyvej og Gl. Skolevej. I området opføres der 9 hobbylandbrug med et jordtilliggende på ca. 5.000 m 2. Der påregnes opført 10 boliger i Bølling by inden for planperioden. På Vinkelvej er der 10 pensionistboliger. Undervisningen henvises til Rækker Mølle Skole. I Bølling er et større område, udlagt til idrætsanlæg ved Kildevej. Bølling er jævnfør Skjern Kommunes varmeplan udlagt til naturgasforsyning. Rammebestemmelser Blandet bolig- og erhvervsområde Delområde 13.Bl.1. 1. Anvendelsen fastlægges til blandet bolig- og erhvervsformål såsom mindre erhvervsvirksomheder, service og detailhandel til dækning af det lokale behov, som ikke eller kun i ubetydelig grad medfører gener i form af støj, luftforurening eller lugt. 2. Bebyggelsesprocenten for hver enkel ejendom må ikke overstige 35. 3. Bebyggelse må ikke opføres med mere end 1½ etage. 4. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. 5. Grunde må ikke udstykkes med mindre end 700 m 2. 6. De enkelte dagligvarerbutikker må etableres med et bruttoetageareal på max. 1.000 m 2 og de enkelte udvalgsvarerbutikker med et bruttoetageareal på max. 500 m 2. Det samlede butiksareal i området må ved ny- og ombygninger udvides med et samlet bruttoetageareal på max. 1.000 m 2. 7. Der skal udlægges tilfredsstillende opholds- og legearealer. Åben og lav boligområde Delområde 13.B.1 og 13.B.2. 1. Anvendelsen fastlægges til åben og lav boligbebyggelse samt lettere private og offentlige serviceerhverv med lokalt tilhørsforhold, som kan indpasses i området uden genevirkninger for omgivelserne og uden at områdets karakter af boligområde brydes. 2. Bebyggelsesprocenten for hver enkel ejendom må ikke overstige 25. 3. Bebyggelse må ikke opføres med mere end 1½ etage. 4. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m 2. 5. Grunde må ikke udstykkes med mindre end 700 m 2. 6. Der skal udlægges tilfredsstillende opholds- og legearealer. Delområde 13.B.3. 1. Anvendelsen fastlægges til åben og lav boligbebyggelse samt lettere private og offentlige serviceerhverv med lokalt tilhørsforhold, som kan indpasses i området uden genevirkninger for omgivelserne og uden at områdets karakter af boligområde brydes. Området må desuden anvendes som hobbylandbrug med jordbrug og dyrehold. 2. Bebyggelsen på hver parcel/grund må opføres med i alt højst 400 m 2 etageareal til beboelse, udhuse m.v. 3. Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 1½ etage. 4. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m 2. 5. Hver hobbylandbrug skal have en grundstørrelse på mindst 5.000 m 2 og højst 9.000 m 2. 6. Området skal sikres et præsentabelt udseende og et grønt præg. Lokalplan: 84 Institutions- og offentlig område Delområde 13.I.1. 1. Anvendelsen fastlægges til offentligt formål såsom idrætsanlæg og pensionistboliger. Dog må der inden for området etableres et mindre område til genbrugsplads. 2. Der kan opføres eller indrettes bygninger til idrætsanlæg, der efter byrådets skøn naturligt hører til området. 3. Bebyggelsesprocenten for området til pensionistboliger må ikke overstige 50 og for idrætsanlæg 10. 4. Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 1 etage. 134

Lokalplanrammer Bølling 5. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m i området til pensionistboliger og 4,5 m i området til idrætsanlæg. 6. Området skal sikres et præsentabelt udseende og et grønt præg. 135

Faster Lokalplanrammer Indledning I hovestrukturen er Faster udpeget som landsby. Faster indeholder i dag ældrecenter, ældreboliger og kirke. Der er daglige busforbindelser til Skjern. Den eksisterende boligbebyggelse består fortrinsvis af åben-lav boligbebyggelse med enkelte erhvervsværkstedsbygninger. Det skal tilstræbes at bevare byens landsbykarakter. Der er udlagt et boligområde ved Præstevejen, hvor der er en restrummelighed på 5 byggegrunde. Der påregnes opført 2 nye boliger i Faster inden for planperioden. Det nuværende Ældrecentret, De gamles Hjem og ældreboliger forventes opretholdt. Undervisningen henvises til Faster Skole i Astrup. Faster er jævnfør Skjern Kommunes varmeplan udlagt til naturgasforsyning. Rammebestemmelser Blandet bolig- og erhvervsområde Delområde 14.Bl.1. 1. Anvendelsen fastlægges til blandet bolig- og erhvervsformål såsom mindre erhvervsvirksomheder, service og detailhandel til dækning af det lokale behov, som ikke eller kun i ubetydelig grad medfører gener i form af støj, luftforurening eller lugt. 2. Bebyggelsesprocenten for hver enkelt ejendom må ikke overstiger 35. 3. Bebyggelse må ikke opføres med mere end 1½ etage. 4. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. 5. Grunde må ikke udstykkes med mindre end 700 m 2. 6. De enkelte dagligvarerbutikker må etableres med et bruttoetageareal på max. 1.000 m 2 og de enkelte udvalgsvarerbutikker med et bruttoetageareal på max. 500 m 2. Det samlede butiksareal i området må ved ny- og ombygninger udvides med et samlet bruttoetageareal på max. 1.000 m 2. 7. Der skal udlægges tilfredsstillende opholds- og legearealer. indpasses i området uden genevirkninger for omgivelserne og uden at områdets karakter af boligområde brydes. 2. Bebyggelsesprocenten for hver enkelt ejendom må ikke overstiger 25. 3. Bebyggelse må ikke opføres med mere end 1½ etage. 4. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. 5. Grunde må ikke udstykkes med mindre end 700 m 2. 6. Der skal udlægges tilfredsstillende opholds- og legearealer. Institutions- og offentlig område Delområde 14.I.1. 1. Anvendelsen fastlægges til offentlig formål, begrænset til kirke med tilhørende tårn, graverfaciliteter, minde bygninger og lignende der efter byrådets skøn naturlig hører til i området. 2. Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 1 etage. 3. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. 4. Kirke og tårn er undtaget fra ovennævnte regulerende bestemmelser. 5. Området skal sikres et præsentabelt udseende og et grønt præg. Der er ingen kirkefredning omkring Faster kirke. Åben og lav boligområde Delområde 14.B.1. 1. Anvendelsen fastlægges til åben og lav boligbebyggelse samt lettere private og offentlige serviceerhverv med lokalt tilhørsforhold, som kan 136

Lokalplanrammer Faster 137

Stauning Vesterstrand Lokalplanrammer Indledning Det er byrådets mål, at sommerhusområdet Stauning Vesterstrand i Halby skal bevares med mulighed for, at der i mindre omfang kan etableres butikker og sevice til områdets daglige forsyning. I sommerhusområdet er der bygget ca. 180 sommerhuse, og der er en restrummelighed på ca. 210 sommerhusgrunde. Området ved Stauning Vesterstrand er i kommuneplanens hovedstruktur udlagt som interesseområde for turisme. Turistmæssige faciliteter skal søges koncentreret i de udlagte interesseområder. Rammebestemmelser Sommerhusområde Delområde 8.S.1. 1. Anvendelsen fastlægges til sommerhusbebyggelse. Det skraverede område kan eventuelt anvendes til alternativ feriebebyggelse i form af feriehotel, ferieby, hytteby og campingplads. Indenfor sommerhusområdet kan der åbnes mulighed for butikker til områdets daglige forsyning samt fællesfaciliteter i form af swimmingpool, tennis- og boldbaner, legeplads, cafeteria, restaurant og lignende. 2. Bebyggelsesprocenten for hver enkel ejendom må ikke overstige 10 ved sommerhusbebyggelse, 40 ved erhvervsbebyggelse og alternativ feriebebyggelse. 3. Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 1½ etage. 4. Bygningshøjden må ikke overstige 6,5 m. 5. Den eksisterende beplantning i området, herunder skovplantningen, skal i videst muligt omfang opretholdes. 6. De enkelte dagligvarerbutikker må etableres med et bruttoetageareal på max. 200 m 2 og de enkelte udvalgsvarerbutikker med et bruttoetageareal på max. 200 m 2. Det samlede butiksareal i området må ved ny- og ombygninger udvides med et samlet bruttoetageareal på max. 500 m 2. 7. Mindst 25% af området skal anvendes til større samlede friarealer og eksisterende udlagte offentlige friarealer skal bibeholdes. Lokalplan: 6. 138

Lokalplanrammer Stauning Strand Indledning I sommerhusområdet er der bygget ca. 50 sommerhuse, og der er en restrummelighed på ca. 20 ubebyggede sommerhusgrunde. Rammebestemmelser Sommerhusområde Delområde 9.S.1. 1. Områdets anvendelse fastlægges sommerhusbebyggelse. 2. Bebyggelsesprocenten for hver enkel ejendom må ikke overstige 10. 3. Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 1½ etage. 4. Bygningshøjden må ikke overstige 6,5 m. 5. Den eksisterende beplantning, skal i videst muligt omfang opretholdes. Lokalplan: 1 for en del af område 9.S.1 139

Stauning Lufthavn Lokalplanrammer Indledning Det er byrådets mål, at området skal fungere som lufthavn med dertil hørende faciliteter. Statens Luftfartsvæsen har godkendt en indflyvningsplan for Stauning Lufthavn. Indflyvningsplanen danner grundlag for sikring af indflyvningen til lufthavnen. Støjzone omkring Stauning Lufthavn Rammebestemmelser Lufthavnsområde Delområde 15.L.1. 1. Anvendelsen fastlægges til lufthavnsformål. 2. Inden for området kan der opføres bebyggelse til lufthavnsterminal, kontroltårn, restaurant, hangarer, værkstedsfaciliteter, flymuseum, parkerings- og tilkørselsarealer og lignende, som efter byrådets opfattelse hører til Stauning Lufthavn. 3. Ubebyggede arealer som ligger inden for 50dB(A)-støjzonen omkring Stauning Lufthavn må ikke udlægges til boligbebyggelse eller lignende støjfølsom anvendelse og 45dB(A) til rekreative formål med overnatning (sommerhuse, campingpladser og lignende). 4. Højdebestemmelserne i indflyvningsområderne omkring lufthavnen skal respekteres. I indflyvningsområderne omkring lufthavnen findes der en række højdebestemmelser, som skal respekteres. 140

Lokalplanrammer Stauning Havn Indledning Det er byrådets mål, at området ved Stauning Havn skal fungere som fritidshavn med jagt- og fiskehytter og dertil hørende faciliteter. Der er ca. 300 bådepladser i havneområdet. Rammebestemmelser Stauning Havn Delområde 15.L.2. 1. Anvendelsen fastlægges til havneformål såsom lystbådehavn, havneplads, parkerings- og tilkørselsarealer, fiske- og jagthytter, restaurant og lignende formål, som efter byrådets opfattelse naturligt høre til på havneområdet. 2. Havnen og antallet af bådpladser kan udvides i mindre omfang. 3. Bebyggelsesprocenten for området som helhed må ikke overstige 10. 4. Bygningshøjden må ikke overstige 4 m. 5. Fiske- og jagthytter må ikke placeres med en mindre indbyrdes afstand end 4 m. 6. Ved renovering, ombygning m.v. skal fiske- og jagthytter gives en sådan udformning at hytternes oprindelige præg fremmes. Der er udarbejdet retningslinier for sagsbehandlingen: Bevaring af hyttemiljøerne på Stauning Havn. 141

'DPV /RNDOSODQUDPPHU,QGOHGQLQJ Der udlægges et område til aktivitetscenter for kultur- og fritidsaktiviteter og turisme i et område mellem Skjern by og Skjern Å. Byrådet er indstillet på at åbne mulighed for udvidelse af Campingpladsen, såfremt der bliver behov herfor. 5DPPHEHVWHPPHOVHU $NWLYLWHWVFHQWHUÃ'DPV 'HORPUnGHÃ,ÃDIÃGHORPUnGHÃ/ 1. Området må anvendes til campingplads. 2. Inden for delområdet må der etableres campingenheder til overnatning i telt og campingvogn, opføres campinghytter samt opføres bebyggelse og anlæg til fælles faciliteter. Den østlige del af Skjern Camping må dog ikke anvendes til overnatningsformål 3. Der må højst etableres 120 campingenheder, heraf højst 18 campinghytter. 4. Bebyggelse må ikke opføres med mere end 1 etage. 5. Bygningshøjden må ikke overstige 5 m. 6. Pladsen skal udformes så campingenheder og bebyggelse fremtræder diskret i Skjern Ådalens landskab. 5. I området syd for Birkvej kan der opføres en 60/10 kv station. Der indledes et samarbejde mellem Ringkjøbing Amt og Skjern Kommune om udarbejdelse af en dispositionsplan for de forskellige dele af delområde II, blandt andet med henblik på fastlæggelse af aktivitetsområdets afgrænsning og fastlæggelse af hvilke aktiviteter, der kan etableres i området. Afklaringen af disse forhold indarbejdes i det kommende forslag til ny regionplan samt i den næste kommuneplan for Skjern Kommune. Udnyttelse af arealreservationen inden for delområde II forudsætter, at der forinden godkendes et tillæg til kommuneplanen samt foretages de nødvendige ændringer i regionplanen. 'HORPUnGHÃ,,ÃDIÃGHORPUnGHÃ/ 1. Området må anvendes til retablering af Damsø samt Skjern Brogård og den gamle hærvej. Området må desuden anvendes til udøvelse af og opførelse af byggeri og anlæg til følgende aktiviteter. Lystfiskeri, kanofart, roning, windsurfing og anden vandsport. Forskningsstation, kulturhus, museum og udstillings- og informationsvirksomhed inden for ferskvandsmiljø og naturgenopretning. Søpromenade og stisystemer for cyklister og fodgængere. 2. I tilknytning til de ovennævnte aktiviteter må der etableres og opføres bebyggelse såsom restaurant, café, kiosker og souvenirbod. 3. Bygningshøjden og antal etager fastsættes i en lokalplan. 4. Inden for området skal der reserveres areal til offentlige parkeringspladser. Herudover skal der i takt med delområdets ibrugtagning til de angivne formål anlægges de parkeringspladser, der foreskrives i Vedtægt for anlæg af parkeringsarealer i Skjern Kommune. 142

/RNDOSODQUDPPHU 'DPV 143

Bundsbæk Mølle Lokalplanrammer Indledning Det er byrådets mål, at området omkring Bundsbæk Mølle og Bundsbæk Møllegård udlægges til økohistorisk aktivitets- og dokumentationscenter, der har til formål at belyse sammenhængen mellem landskab, miljø og mennesker og samtidig skabe et eksempel på kultur, natur og turisme i balance. Rammebestemmelser Aktivitetscenter Bundsbæk Mølle og Bundsbæk Møllegård Delområde I af delområde 15.L.4. 1. I området må der i tilknytning til de eksisterende bebyggelser etableres: Museum/økomuseum. Faciliteter for informations-, udstillings-, undervisnings-og kursusvirksomhed. Historiske og fremtidsorienterede aktivitetsværksteder. Restaurant, cafeteria eller lignende samt salg af souvenirs. Værelser til overnatning for kursister og turister. Faciliteter og anlæg til centerets drift. Stalde m.v. for husdyr. 2. Bebyggelse må ikke opføres med mere end 1 etage med udnyttelig tagetage. 3. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m - vindmøller undtaget (se nedenfor). 4. Der må opstilles max. 3 vindmøller med en effekt på max. 35 kw og med en navhøjde på max. 20 m. Vindmøllerne må kun opstilles så de fremtræder som en del af Bundsbæk Møllegårds bygningskompleks. Delområde IV af delområde 15.L.4.. 1. Området må anvendes til museumsformål samt naturpleje og friluftsliv. 2. Inden for området må der på tomten af Rakkerhuset opføres en rekonstruktion af huset. Delområde V af delområde 15.L.4.. 1. Området må anvendes til landbrugsmæssig drift, friluftsliv og naturpleje. 2. der må opføres bebyggelse, der er nødvendig for driften af den eksisterende landbrugsejendom som landbrug eller i forbindelse med delområdets anvendelse til friluftsliv og naturpleje. 3. Der må ikke opføres bebyggelse undtagen staklader, læskure til dyr og lignende inden for det militære sikkerhedsareal, som er vist på nedenstående kort. Delområde II af delområde 15.L.4.. 1. Området må anvendes til campingplads. Campingpladsen må kun anvendes til telte. Fællesfaciliteter for campingpladsen indrettes på Bundsbæk Møllegård inden for delområde I. 2. Inden for delområdet må der ikke opføres bebyggelse 3. Der må max. etableres 30 campingenheder. Delområde III af delområde 15.L.4.. 1. Området må anvendes til rekonstruktionsformål, f.eks. levendegørelse af et jernaldermiljø omkring jernaldergårde samt informations- og udstillingsvirksomhed. 2. Inden for området må der opføres rekonstruktioner af historisk besbyggelse samt historiske udstillingshuse. 144

/RNDOSODQUDPPHU *ROIDQO JPY,QGOHGQLQJ Der er udlagt et større aktivitetscenter til golfanlæg samt ferie- og fritidsbebyggelse i form af hotel og kursuscenter, ved Letagervej i Dejbjergområdet. 5DPPHEHVWHPPHOVHU $NWLYLWHWVFHQWHUÃJROIDQO J 'HORPUnGHÃ,ÃDIÃGHORPUnGHÃÃ/ 1. Anvendelsen fastlægges til hotel og kursuscenter med tilknyttede anlæg såsom swimming-pool, tennisbaner, haveanlæg, parkeringsanlæg og lignende. 2. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 15 for området som helhed. 3. Bebyggelse må ikke opføres med mere end 2 etager. 4. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. 5. Hotel og kursuscenteret må etableres med max. 75 værelser. /RNDOSODQÃQUÃ 'HORPUnGHÃ,,ÃDIÃGHORPUnGHÃÃ/ 1. Anvendelsen fastlægges til golfformål. Inden for området må der etableres golfbane med tilhørende anlæg og bebyggelse. 2. Bebyggelse må ikke opføres med mere end 1½ etage. 3. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. 4. Bebyggelsen må have et etageareal på max. 1.500 m 2. /RNDOSODQÃQUÃ$ÃIRUÃHQÃGHOÃDIÃRPUnGHW 145

Albæk gl. Skole Lokalplanrammer Indledning Der er udlagt et område til spejder- og ungdomscenter ved Albæk gl. Skole i Ånum ved Skjern. Rammebestemmelser Albæk gl. Skole Delområde 15.L.8. 1. Anvendelsen fastlægges til spejder-, ungdomsog kursusformål samt 1 helårsbeboelse. 2. Inden for området kan der etableres teltlejr samt andre udendørs anlæg, der naturligt knytter sig til spejder- og ungdomsaktiviteter. 3. Det bebyggede areal skal svare til arealet af den eksisterende bebyggelse. 4. Bebyggelse må ikke opføres med mere end 1½ etage. Udhuse og lignende må dog kun opføres med 1 etage. 5. Bygningshøjden må ikke overstige 7,5 m, udhuse og lignende må dog ikke overstige 5 m. Lokalplan nr. 73. 146

Lokalplanrammer Rækker Møllegård Indledning Området udlægges til et kulturhistorisk aktivitetscenter med det formål at skabe såvel et samlingssted for lokale kulturaktiviteter som mulighed for overnatning og ferieophold for turister og mulighed for studieophold for bl.a. udenlandske landbrugsstuderende. Rammebestemmelser Aktivitetscenter Rækker Møllegård Delområde I af delområde 15.L.9. 1. Anvendelsen fastlægges til forsamlingsfaciliteter, restaurationsvirksomhed, lejligheder til ferie- og studieophold, fællesfaciliteter for campister, butik, haveanlæg og lignende. 2. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 10 3. Bebyggelse må ikke opføres med mere end 1½. 4. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. 5. Det skal sikres, at Rækker Møllegården bevares, Det skal endvidere sikres, at alle ydre ombygninger samt placering og udformning af ny bebyggelse tilpasses den eksisterende gamle bebyggelses betingelser. Delområde II af delområde 15.L.9 1. Anvendelsen fastlægges til campingplads og lystfiskeaktiviteter. Inden for delområdet må der etableres campingenheder til overnatning i telt og campingvogn, opføres campinghytter samt anlægges boldbaner, legeplads og lignende. 2. Udover campinghytter må der ikke opføres bebyggelse. Fælles vaske-, bade- og toiletfaciliteter indrettes i Rækker Møllegård. 3. Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 1 etage. 4. Bygningshøjden må ikke overstige 4 m. 5. Der må etableres max. 200 campingenheder i delområdet. 147

9LQGP OOHSDUNHU /RNDOSODQUDPPHU,QGOHGQLQJ Der udlægges et område på ca. 25 ha til vindmøllepark ved Tændpibe i Stauning. 5DPPHEHVWHPPHOVHU 9LQGP OOHSDUNÃ7 QGSLEH 'HORPUnGHÃ/ 1. Anvendelsen fastlægges til opstilling af vindmøller samt landbrugsmæssig drift. 2. Inden for området må der ikke etableres beboelse eller anden støjfølsom arealanvendelse, dog må der opføres bebyggelse, der er nødvendig til jordbrugserhvervene. 3. Vindmøllerne skal have en størrelse på mindst 200 kw. 4. Ingen vindmølle må opstilles nærmere delområdets afgrænsning end 1 vingelængde. 5. Vindmøllerne inden for området skal opstilles efter et og samme opstillingsmønster, der skal være identisk og samordnet med opstillingsmønsteret for vindmølleparken i Ringkøbing Kommune. 6. Inden for området kan der opføres bebyggelse, der er nødvendig for driften af vindmøllerne. 7. Bygningerne må ikke opføres med mere end 1 etage. 8. Bygningsarealet må ikke overstige 25 m 2 9. Bygningshøjden må ikke overstige 3 m. 10. Området ligger inden for indflyvningszonen for Stauning Lufthavn, og opstilling af vindmøller kræver tilladelse fra Statens Luftfartsvæsen..RQVHNYHQVRPUnGH 1. Der udlægges et konsekvensområde på 500 m omkring området til vindmøller. 1. Inden for konsekvensområdet må der ikke etableres beboelse eller anden støjfølsom arealanvendelse,dog må der opføres bebyggelse der er nødvendig for jordbrugserhvervene.,qgohgqlqj Der udlægges et område på ca. 280 ha til vindmøllepark ved Gestenge i Stauning. Området er delvis udbygget. 5DPPHEHVWHPPHOVHU 9LQGP OOHSDUNÃ*HVWHQJH 'HORPUnGHÃ/ 1. Anvendelsen fastlægges til opstilling af vindmøller samt landbrugsmæssig drift. 2. Inden for området må der ikke etableres beboelse eller anden støjfølsom arealanvendelse, dog må der opføres bebyggelse, der er nødvendig til jordbrugserhvervene. 3. Vindmøllerne skal have en størrelse på mindst 200 kw. 4. Ingen vindmølle må opstilles nærmere områdets afgrænsning end 1 vingelængde. 5. Vindmøllerne inden for området skal opstilles efter et og samme opstillingsmønster. 6. Inden for området kan der opføres bebyggelse, der er nødvendig for driften af vindmøllerne. 7. Bygningerne må ikke opføres med mere end 1 etage. 8. Bygningsarealet må ikke overstige 25 m 2 9. Bygningshøjden må ikke overstige 3 m. 10. Området ligger inden for indflyvningszonen for Stauning Lufthavn, og opstilling af vindmøller kræver tilladelse fra Statens Luftfartsvæsen. /RNDOSODQÃQU.RQVHNYHQVRPUnGH 1. Der udlægges et konsekvensområde på 500 m omkring området til vindmøller. 1. Inden for konsekvensområdet må der ikke etableres beboelse eller anden støjfølsom arealanvendelse, dog må der opføres bebyggelse der er nødvendigt til jordbrugserhvervene. 148

Lokalplanrammer Kirker i det åbne land Indledning I det åbne land er der udlagt områder til Bølling kirke, Hanning kirke og Sædding kirke. Rammebestemmelser Kirker i det åbne land Delområde 15.L.16 (Bølling kirke), 15.L.17 (Hanning kirke) og 15.L.18 (Sædding kirke). 1. Anvendelsen fastlægges til kirkelige formål. 2. Inden for områderne må der opføres bygninger og anlæg, der er nødvendige for områdets anvendelse til det angivne formål. 3. Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 1 etage. 4. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. 5. Kirke og tårn er undtaget fra ovennævnte regulerende bestemmelser. 1. områderne skal sikres et præsentabelt udseende og et grønt præg. Der er kirkefredning omkring Bølling, Hanning og Sædding kirke. 149