Hvorfor er det så svært at konkludere noget om sammenhæng mellem psykiske påvirkninger på arbejdspladsen og psykiske sygdomme/stress? AM 2013 Workshop nr. 311 Mandag den 11. november 2013 Kl. 16:00 17:15 Nanna Hurwitz Eller/Ole Lyngenbo
Dagsorden 16:00 16:30 Præsentation af 2 cases - belastningsreaktion og depression 16:30 16:45 Workshoppen arbejder er der tale om arbejdsbetingede lidelser hvad taler for hvad taler imod 16:45 17:10 Diskussion i plenum 17:10 17:15 Afrunding
Anne 42 år - SOSU-assistent. Henvist fra egen læge grundet sygemelding for stress Afsluttede skolen efter 10. klasse Arbejdede gennem nogle år med forskellige ufaglærte jobs, afbrudt af barselsorlov x 3 og perioder med arbejdsløshed. Uddannet social og sundhedshjælper for ca. 10 år siden, superglad for arbejdet Nogle år senere uddannet SOSU-assistent efter opfordring fra lederen på det plejehjem, hvor hun var ansat.
Kommunesammenlægning, lukning af plejehjemmet og overflytning til nyt plejehjem indenfor de sidste 5 år Nye kolleger, ofte vikarer pga sygdom blandt kollegerne Nyt pc-system og log-onsystem, nye måder at registrere på Er ofte alene som ansvarshavende for flere afdelinger Har én gang udleveret forkert medicin til en beboer, men nåede at rette fejlen, før vedkommende havde taget den
Privat Har indtil for 3 år siden været gift med Per Skilsmissen gik nogenlunde udramatisk, og samarbejdet om børnene er ok Annes far er død for mange år siden af blodprop i hjertet, moderen bor i nærheden, skranter lidt, men har været en god hjælp, da børnene var små
Sygdomsforløb Har sovet tiltagende dårligt det seneste års tid Blev irritabel, mest hjemme Dobbelttjekkede og kontrollerede i stigende omfang - også vikarernes arbejde Fik svært ved at læse og koncentrere sig - kunne ikke overskue arbejdsdagen Havde ondt i maven, hjertebanken og trykken for brystet, hver gang hun mødte på arbejde de sidste 4-6 uger inden sygemeldingen. Er usikker på, om hun er god nok - bange for at blive opsagt Gråd labil når hun tænker på arbejdet
Konklusion - Anne Anne har været udsat for en række belastninger i sit arbejdsliv de senere år, specielt i form af lukning af det plejehjem, hvor hun arbejdede, overflytning til et andet ph og dér arbejde med mange vikarer og deraf stort ansvar, samt implementering af et nyt computerprogram og nye registreringer, som har været krævende. Privat har der ikke været nye store belastninger, men dog en dagligdag som enlig mor. Anne har udviklet en række symptomer forenelige med diagnosen belastningsreaktion. På baggrund af hendes beskrivelse af forløbet synes de arbejdsmæssige belastninger at være årsagen.
Anspændthed Angst Travlhed - glæde Stress Depression Lyst Ulyst Stress er en tilstand i kroppen, der opstår, når kravene er større end ressourcerne men stress er ikke en selvstændig diagnose.
Tilpasnings- og Belastningsreaktioner Samlebegreb for adfærds/fysiske/psykiske reaktioner på belastninger Tilpasningsreaktion - < 6 mdr., dog < 2 år hvis af depressiv type - belastning af ikke exceptionel karakter Belastningsreaktion - længerevarende reaktion - større belastning, men ikke som ved PTSD Uden belastningen ville tilstanden ikke være opstået Belastningen kan være privat eller arbejdsrelateret, betydende livsændringer etc.
Arbejdsrelaterede belastninger Forskning Krav/Kontrolmodellen Anstrengelses/Belønningsmodellen Andre Virkeligheden Mange opgaver, dårlig ledelse, for stort ansvar uden tilstrækkelig erfaring eller støtte, for få ressourcer, selvusikkerhed Almindelig dagligdag Stort arbejdspres Daglige traumer
De 6 guldkorn om godt psykisk arbejdsmiljø fra NFA Krav Indflydelse Mening Forudsigelighed Anerkendelse Social støtte Syge børn (og gamle forældre), hus, have og traditioner
Belastningsgrad varighed og intensitet PTSD Belastningsreaktion Tilpasningsreaktion Sårbar Robust
Poul 58 år souschef i revisorfirma Henvist af egen læge i behandling for depression arbejdsbetinget? Normal skolegang, matematisk student, cand.merc, 3 længevarende ansættelser i forskellige revisorfirmaer, aldrig arbejdsløs Siden 2001 arbejdet i revisorfirma med 15 ansatte glad for jobbet selvom der har været for meget arbejde fra 2005 med funktion som souschef
Poul 58 år souschef i revisorfirma - fortsat Siden 2008 tiltagende grænseløst arbejde op til 60 timer ugentligt involverende weekends havde fået etableret hjemmearbejdsplads Virksomheden fusioneret i 2010 med mangeårig samarbejdspartner nuværende chef er fra det andet firma men inden fusionen var samarbejdet problemfrit De sidste 2 år tiltagende konflikter med chefen som ikke mener at Poul fylder funktionen som souschef ud på en tilfredsstillende måde haft samtaler på 2 mandshånd i perioden 2011-2012 om problemstillingen uden succes
Poul 58 år souschef i revisorfirma - fortsat Har ikke følt sig egentligt forfulgt, moppet eller chikaneret af chefen kollegerne er delt i sympatien har meningsfæller men også modstandere. Har haft ansvaret for at indkøre nyt IT-koncept siden 2011 det har været problemfyldt og efter Pouls vurdering har beslutningen (krav fra bestyrelsen) om at indføre det været fejlagtig
Poul 58 år souschef i revisorfirma - fortsat Privat gift med folkeskolelærer ind imellem lidt op ad bakke men stabilt ingen store betydende kriser - 2 børn og 3 børnebørn familien trives god økonomi. Ingen alvorligere tidligere livskriser men har dog 2 gange i perioden 1998-2000 været i psykologforløb (sundhedsforsikring) i relation til stress symptomer som følge af stort arbejdspres. uden sygemelding. Forsøgte sig med coopingstrategier uden særligt held. Normale opvækstforhold med normal skolegang ingen mobning Haft en mor der som 52-årig begik selvmord efter mange års alvorlig depression pt. på dette tidspunkt 28 år kom rimeligt over det ved brug af netværk og familie på nogen måder var det en lettelse men selvfølgelig et stor chok. Netværket intakt har sin far endnu og 2 søskende.
Poul 58 år Sygdomsforløb Siden maj 2012 tiltagende søvnbesvær, øget irritabilitet, trak sig fra samvær med netværk og familie, koncentrations-og hukommelsesbesvær, orkede intet, græd hele tiden. Oplevede at mange kolleger på arbejdspladsen så skævt til ham og chefen blev i tiltagende grad sur og vranten. Symptomerne forværret og intensiveret over sommeren 2012 sommerhusferie gik i vasken pga. hans dårlige humør følte han om ind i en ond cirkel og måtte sygemelde sig da han skulle starte op igen efter ferien. Søgte egen læge på hustruens foranledning blev sygemeldt for en længere periode - og sat i antidepressiv behandling. Forsat i behandling nogen bedring grædeture ophørt er fyret fra arbejdet fået stor økonomisk kompensation med fagforeningens hjælp er anmeldt til ASK og modtager fortsat sygedagpenge.
Konklusion - Poul Depression ses i befolkningen som spontant forekommende i nogle tilfælde men depression (især 1. gangstilfælde) ses oftest tidsmæssigt relateret til forudgående belastninger i arbejds - eller privatlivet kombineret med øget sårbarhed og genetiske faktorer. Har man først haft en eller flere depressioner er risikoen for at få endnu en depression markant større Kendte risikofaktorer for depression er høje psykiske krav og/eller lav grad af social støtte samt vedvarende stort psykologisk pres fra meget krævende klienter, indsatte, kolleger, ledelse og lignende Pt. har ikke tidligere haft depression og det vurderes at der ikke er betydende konkurrerende faktorer ift. de beskrevne arbejdsmæssige belastninger. De beskrevne belastninger med grænseløst arbejde, stort arbejdspres og efter pt.s oplysninger manglende støtte fra chef og kolleger vurderes som relevante ift. udvikling af depression. Der er god tidsmæssig sammenhæng mellem eksponering og symptomudvikling.
Depression Depressiv enkeltepisode let-moderat-svær Tilbagevendende (periodisk) depression let-moderat-svær Typiske symptomer er længerevarende nedtrykthed, tab af interesse for omgivelserne samt nedsat energiniveau. Depression ses i befolkningen som spontant forekommende i nogle tilfælde men depression (især 1. gangstilfælde) ses oftest tidsmæssigt relateret til forudgående belastninger i arbejds - eller privatlivet kombineret med øget sårbarhed og genetiske faktorer. Har man først haft en eller flere depressioner er risikoen for at få endnu en depression markant større Vi er desuden som mennesker forskellige nogle reagerer med depressive symptomer på ydre påvirkninger nogle væbner sig til kamp andre flader ud
Kendte risikofaktorer depression Høje psykiske krav og/eller lav grad af social støtte. For eksempel hyppige og meget vanskelige deadlines og højt arbejdspres Vedvarende stort psykologisk pres fra meget krævende klienter, indsatte, kolleger, ledelse og lignende Høj grad af manglende støtte fra kolleger eller ledelse
Administrativt fastsatte risikofaktorer for depression - Arbejdsskadestyrelsens vurdering og praksis Konsekvenserne ved manglende overholdelse af deadlines Kompleksiteten af arbejdsopgaverne Om tilskadekomne har manglet kvalifikationer/forudsætninger for at udføre arbejdsopgaver, som han/hun er blevet pålagt at udføre Om ledelsen har reageret, når tilskadekomne har anmodet om hjælp til udførelse af arbejdsopgaverne, eventuel aflastning eller prioritering af arbejdsopgaverne Om tilskadekomne reelt har udført mere end én persons arbejde Om tilskadekomne har skullet stå til rådighed i sin fritid og i weekender, herunder om tilskadekomne er blevet ringet op eller kontaktet udenfor almindelig arbejdstid, for eksempel om natten
Depression/belastningsreaktion og generelle arbejdsmiljøpåvirkninger - Arbejdsskadestyrelsens vurdering og praksis Afvisning hvis følgende faktorer er de eneste Generel travlhed Personalemangel Organisatoriske forandringer på arbejdspladsen Dårligt samarbejdsklima Udsættelse for kritik/negative bemærkninger Afskedigelse.
Belastningsgrad varighed og intensitet PTSD Belastningsreaktion Depression Tilpasningsreaktion Sårbar Robust