En god fornemmelse i maven!



Relaterede dokumenter
Sammen er vi stærkere. Stafet For Livet et indblik

Årsskrift Stafet For Livet sæson Sammen var vi stærkere

TILBUD & RÅD- GIVNING

TILBUD & RÅD- GIVNING

TILBUD OG RÅDGIVNING

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

TILBUD OG RÅDGIVNING

TILBUD & RÅD- GIVNING

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

TILBUD OG RÅDGIVNING

STAFET FOR LI Vær med til at fejre livet, mindes dem vi har mistet og give støtte og håb til dig, der kæmper mod kræft

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

TILBUD OG RÅDGIVNING

TILBUD & RÅD- GIVNING

LOKAL- FORENINGS- GUIDE EN KORT GENNEMGANG AF LOKALFORENINGENS OPGAVER OG ORGANISERING

TILBUD & RÅD- GIVNING

23 år og diagnosen fibromyalgi

TEAM GIV HÅB I dag er holdet en integreret del af Giv Håb - Børn, Unge & Sorg.

Vi hjælper! Tilbud til dig med kræft og dine pårørende. Gratis rådgivning, træning og foredrag Mulighed for at mødes med andre

Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune. Efterår 2013

Scan koden og se, hvad de indsamlede penge går til. Svar efterfølgende på nedenstående spørgsmål:

Kampagnen Opgør med tabuet

Notat. 15. august Stillings- og personprofil for områdechef i Område Midtjylland

TILBUD OG RÅDGIVNING

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Transskription af interview Jette

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

Hilsen fra redaktionen

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Når børn mister. (Kilde til nedenstående:

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

TILBUD OG RÅDGIVNING

Munkebo Kulturhus Pigegruppen

Alle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen?

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Lis holder ferie i følgende perioder i juni og juli: Ferie i uge 27 og 28 Lis er på stævne i uge 29

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

familieliv Coach dig selv til et

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev

Om eleverne på Læringslokomotivet

Det er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har

Et ønske gik i opfyldelse

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI

Denne dagbog tilhører Max

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Det gode liv. Med døden til kaffe. Pårørende til syge. Sct. Michaels Nat. Ny protektor for Røde Kors. Røde Kors-indsamlingen. Sundhedsugen i Slagelse

Thomas Ernst - Skuespiller

BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED

Kursuskatalog Følg med! Meld dig til DFFs nyhedsbrev på. DANSK FIBROMYALGI-FORENING Lergravsvej København S

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

Nyhedsbrev fra Grøftekanten 5 Vuggestuen tlf Sommerens nyhedsbrev

Vi gør din studietid. lidt federe

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Nyhedsbrev nr. 7 Maj/Juni 2012

Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune. Kræftens Bekæmpelse

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

Vi havde også en dejlig arbejdsdag i lørdag og rigtigt mange arbejdsopgaver blev løst. Der er igen arbejdsdag på lørdag i næste uge.

ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013

Formandens beretning på generalforsamlingen den 23. februar 2010

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

Syv veje til kærligheden

Der er nogle gode ting at vende tilbage til!

Januar årg. Nr. 1 P-POSTEN

Boligorganisationen Tårnbyhuse

Rapport fra udvekslingsophold

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

NYHEDSBREV NR. 1/2017

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

Kom med i PROPA ET GODT LIV. selv med prostatakræft.

TUMLINGELEG for børn fra 1-3 år. Onsdag kl. 16:30 17:25 Starter i uge 37, d. 9. september

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

3. marts Cafeén er egnet for personer med handicap og har handicap-toilet. Tilmelding er ikke nødvendig. Du kommer bare, hvis du har lyst.

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

MAJ 2011 ÅRGANG 7, NUMMER 5

15 s e Trin. 28.sept Hinge Kirke kl Vinderslev kirke kl Høstgudstjeneste.

Sorgen forsvinder aldrig

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

KRÆFTENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

Skolelederens beretning For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Transkript:

Magasinpost IDNR 12757 Afsender: Kræftens Bekæmpelse I Strandboulevarden 49 I 2100 København Ø En god fornemmelse i maven! Repræsentantskabsmøde med 400 engagerede ildsjæle. Tak for et rigtigt godt repræsentantskabsmøde. Jeg har stadig en god fornemmelse i maven, fordi jeg netop har været sammen med over 400 engagerede ildsjæle på Kræftens Bekæmpelses repræsentantskabsmøde den 16. 17. maj 2009. Det er fantastisk dejligt at opleve det store engagement. Dejligt også med den store livlige debat og store tilslutning til hovedbestyrelsens beretning. Repræsentantskabet lægger linjerne for det kommende arbejde. Der er nogle ambitiøse mål frem mod 2015. Nogle af de vigtige emner vi skal arbejde med i det kommende år er: Akutbehandling og de nye kræftpakker Kræftpatienter skal have akut kræftbehandling uden ventetid. Kapaciteten på behandlingsområdet er løftet med de nye kræftpakker. Vi har dog stadig en stor opgave i at sikre, at alle kræftpatienter får den behandling til tiden, som de er blevet lovet. Tal og indberetninger fra de forskellige regioner er mildt sagt ikke i verdensklasse. Kræftens Bekæmpelse kræver derfor ordentlige data, så akut kræftområdet kan følges nøje. Kræftens Bekæmpelse vil også sikre, at patienternes retstilling klarlægges, og at patienterne får fyldestgørende patientinformation om akut kræftbehandling. Rehabilitering Flere og flere kræftpatienter vil overleve og leve længere de kommende år. Det kræver for mange patienters vedkomne en effektiv rehabilitering at vende tilbage til et familie og arbejdsliv, der giver mening. Der er afsat 100 millioner kroner til at styrke vores viden om rehabilitering. Vi vil samtidig sørge for, at viden kommer ud til kommuner og regioner til gavn for den enkelte patient og deres pårørende i både regioner og kommuner. Vi arbejder fortsat på, at Rehabiliteringscenter Dallund er en del af det samlede tilbud i Danmark. samme tilbud om omsorg og smertelindring, uanset hvor i landet de bor, og uanset om de ønsker at dø hjemme, på hospital, på plejehjem eller på hospice. Opgaven er stor, og vi har derfor i samarbejde med TrygFonden og en række palliations- og hospiceforeninger oprettet Palliativt Videnscenter, som er kommet godt i gang med arbejdet. Patienter og behandling i udlandet Vi har i 2008 registreret en stigning i antallet af uhelbredelige syge, som tager til Kina og Tyskland. Kræftens Bekæmpelse har nu indgået en aftale med ministeren for sundhed og forebyggelse om at foretage en officiel faglig vurdering af de udenlandske behandlinger, så vi kan rådgive patienter og pårørende om, hvad der er skidt og kanel. Tilliden til den danske kræftbehandling skabes gennem åbenhed og gennemsigtighed. Kræftens Bekæmpelse har et stærkt ønske om opbygning af tillid til kræftbehandlingen i Danmark. Derfor arbejder vi for at samle og formidle viden om blandt andet eksperimentelle behandlinger i både ind- og udland. Repræsentantskabet vedtog også at hæve medlemskontingentet. Det skal betale de mange opgaver Kræftens Bekæmpelse står overfor i forhold til forskning, patientstøtte og forebyggelse. Det er dejligt, at der er mange medlemmer og stor tilslutning til Kræftens Bekæmpelse. God sommer Palliation Det er vores målsætning, at uhelbredeligt syge og døende skal have ARNE ROLIGHED ADMINISTRERENDE DIREKTØR

Kræftens Bekæmpelse I Blad for frivillige SLØJFEN JUNI 09 Tag ud i sommerlandet med et solbælte Læs side 3 FOTO: DAVID BUST

Indhold SLØJFEN38 Redaktion Charlotte Taarnhøj, Karin Mejding og Morten Lykkeberg (redaktør) Korrektur Lene Bruun Hansen Kontakt redaktionen på 3525 7514 E-mail: sloejfen@cancer.dk Sløjfen udsendes til alle frivillige i Kræftens Bekæmpelse. Ønsker du at læse Sløjfen på nettet, kan du på www.cancer.dk/frivillig se tidligere numre og tilmelde dig en service, så du modtager en e-mail, når Sløjfen udkommer. Når du tilmelder dig den elektroniske udgave, kan du samtidig bede om ikke at modtage den trykte udgave. Send artikler til Sløjfen Send en historie om et arrangement som er foregået eller ideer til artikler til sloejfen@cancer.dk. Send også foto. Foto skal være minimum 1000 pixel i bredden. Kontakt os hvis du er i tvivl. 3 Kurser, aktiviteter for frivillige og kampagner med frivillige 4 Lyserød Lørdag den 17. oktober 2009 Igen i år sætter Kræftens Bekæmpelse fokus på brystkræftsagen. Det sker bl.a. på Lyserød Lørdag den 17. oktober. Alle har mulighed for at blive kampagneledere, og lave lokale aktiviteter til fordel for kræftsagen. 6 Unge taler sig ud af sorgen De er ikke børn, men de er heller ikke gamle nok til at stå alene med deres sorg. Lotus Túrell yder en frivillig indsats for at hjælpe. 8 Høj puls øger livskvaliteten Gitte Steendahl er en ægte ildsjæl. I knap et år har hun som frivillig stået bag et projekt, der en gang om ugen tilbyder motion og samvær til kræftpatienter i Rebild kommune i Nordjylland. 10 Tid til frivilligt arbejde i en travl hverdag Carol Tornow og Pia Runge Mahler er begge udearbejdende på fuld tid. Samtidig yder de en aktiv indsats som frivillige for Kræftens Bekæmpelse. 12 Den nye kræftrådgivning Hejmdal kan snart opleves! Nøglerne til Hejmdal bliver overdraget i løbet af juli måned et par måneder før planlagt. Hejmdal er et hus fuld af overraskelser. 13 Repræsentantskabsmødet 16. 17. maj 2009 14 Landet Rundt 16 Arnes Hjørne Kurser Aktiviteter for frivillige I september 2009 holdes en række frivilligmøder rundt i hele landet for alle frivillige i Kræftens Bekæmpelse. Indbydelse sendes ud sammen med Sløjfen i starten af august 2009. Layout: Quote Grafik Tryk: Litotryk København A/S Oplag: 3.450 Modtag FrivilligNyt Du har mulighed for at modtage et elektronisk nyhedsbrev til frivillige, som Kræftens Bekæmpelse udsender hver 14. dag. FrivilligNyt som nyhedsbrevet hedder omtaler aktiviteter for og med frivillige i Kræftens Bekæmpelse. Bliv inspireret og hold dig opdateret. Tilmeld via www.cancer.dk/frivillignyt Sammen med denne udgave af Sløjfen får du kursus-kataloget for efteråret 2009. Gå på opdagelse i kataloget, og se mulighederne for at tage på kursus. 2

Kampagner med frivillige Her finder du en oversigt over nogle af de kampagner, som du kan blive en del af, hvis du har tid og lyst. Ved de fleste kampagner kan alle frivillige melde sig uanset om du er frivillig i en lokalforening, rådgivning, IGEN-butik eller andet. Gratis Solstandspakke Lokalforeninger kan også bestille Solkampagnens Solstandspakke med gratis plakater, foldere, påklædningsdukker og andre materialer til at dele ud på markedsdage, sundhedskonferencer og andre aktiviteter i lokalområdet. Bestil Solstandspakken på www.skrunedforsolen.dk/frivillig under Gratis materialebestilling. Få dagens UV-index som sms Er du i tvivl om, hvorvidt børnene skal have solcreme på om morgenen? Eller skal du ud og fortælle om forebyggelse af kræft i huden og solbeskyttelse til sommer? Så er det en god idé at få dagens UV-varsel, som en gratis sms på din mobiltelefon. Varslet kommer hver morgen, når UV-indexet er 3 eller mere, og du derfor skal beskytte dig i solen. Tilmeld dig på www.skrunedforsolen.dk eller ved at taste UV i en sms og sende den til 1957. Lyserød lørdag Igen i år er der mulighed for at blive kampagneleder til Lyserød Lørdag. Læs mere på side 4-5. Figther, hjælper eller holddeltager på Stafet For Livet I juni og september holder Kræftens Bekæmpelse Stafet For Livet. Stafet For Livet er en aktivitet, der sætter fokus på kræftsagen. Det er en anledning til at mindes dem, der tabte kampen mod kræft, og give håb til dem, der kæmper. Det sker gennem oplysning, aktiviteter og underholdning. En holdstafet i eget tempo. Læs mere på www.stafetforlivet.dk Stafetterne holdes: 6.-7. juni i Fredericia, 13. 14. juni i Frederikshavn og Randers, 22. 23. august i Næstved, 29. 30. august i Svendborg, 5. 6. september på Syddjurs og i Sønderborg. Bliv hjælper i Sollounge Solkampagnens Sollounge er i år til stede ved en række festivaler og events i hele landet og får flere steder hjælp af frivillige. Læs mere om Solloungen på www.skrunedforsolen.dk/sommerevents Bevæbnet med solbælte Vil du være med til at dele gratis solcreme ud i parker og på strande så kan du blive Sol-ambassadør med eget solbælte. I Århus har en række frivillige allerede meldt sig. De skal være med til at forebygge kræft i huden. Solambassadørerne får hver et solbælte; et ombygget værktøjsbælte med solcreme, informationsfoldere og små quizkort om kræft i huden og solbeskyttelse. Når vejret er godt, tager de unge ud til strande og parker for at dele gratis solcreme ud og fortælle om, hvordan man kan beskytte sig mod solens farlige stråler. Kontakt din regionskonsulent, hvis du også vil være Solambassadør. Find din regionskonsulent via www.cancer.dk/ frivillig/find Som frivillig kan du deltage som fighter, holddeltager eller hjælper: Er du tidligere eller nuværende kræftpatient kan du deltage i åbningen. Fighterne går forrest i den første runde af stafetten efterfulgt af alle holddeltagerne. Ved at deltage i fighterrunden oplever du sammenhold i den fælles kamp mod kræft, og du giver andre håb og styrke til at kæmpe mod kræft. Efter fighterrunden kan du gå eller løbe videre som en del af et hold, eller mødes med alle de andre fightere og deres familier. Du kan også tilmelde et hold til Stafet For Livet. F.eks. sammen med nogle af dem du er frivillig sammen med og på den måde styrke sammenholdet. Du er også velkommen til at melde dig som hjælper. 3

AKTIVITETER LOKALT Støt Brysterne på Lyserød Lørdag den 17. oktober Igen i år sætter Kræftens Bekæmpelse fokus på brystkræftsagen. Det sker bl.a. på Lyserød Lørdag den 17. oktober. Alle har mulighed for at blive kampagneledere, og lave lokale aktiviteter til fordel for kræftsagen. Det er andet år i træk Kræftens Bekæmpelse holder Lyserød Lørdag. En god oplevelse. Sådan lyder melding fra Høng, hvor Anne Dalskov for andet år står som kampagneleder. I Høng havde Lotte og Anne, som begge er aktive i Kalundborg Lokalforening, lavet en aftale med SuperBest om at sælge bl.a. æbler, boller og juice ved indgangen til butikken, hvor medarbejderne ligesom Lotte og Anne var klædt i lyserødt. Det var en rigtig god oplevelse. Vi fik snakket med rigtig mange borgere. Jeg tror, at vi får rigtig meget ud af at borgerne kan møde os engang imellem og de er glade for at se os. Specielt i små samfund oplever jeg, at det er vigtigt at vise flaget fortæller Anne Dalskov fra Høng. Sidste år var der Lyserød Lørdag 14 steder i landet. Aktiviteterne var mange. I Hals havde lokalforeningen arrangeret løbe-/gåtur. Det blev en stor succes med over 100 deltagere. Holtet IF stod for tidstagningen. I Aalborg havde lokale kunstnere doneret værker. Borgmester Henning G. Jensen roste ildsjælene, da han åbnede auktionen, som gav 65.125 kroner. I Ebeltoft var den lokale undertøjsbutik lyserød, mens tre unge frivillige sørgede for at midtbyen i Århus blev lyserød. 4

Bliv kampagneleder For at hele Danmark skal blive lyserød d. 17. oktober, er der brug for kampagneledere, der på lokalt plan kan hjælpe os med at engagere butikker, foreninger mv. og være med til at udføre aktiviteterne. Som kampagneleder har du frie tøjler til at lave en masse sjove og skøre lyserøde aktiviteter. Du kan f.eks. få butikkerne til at sælge produkter til lyserøde priser. Den lokale bager kan sælge lyserøde kager, hvor x kroner pr. kage går til brystkræftsagen. Få butikkerne eller handelsstandsforeningen til at pynte butikker og byens handelsgade op med lyserøde bannere, balloner mv. En anden mulighed er at lave events. Lav et lyserødt motionsløb i samarbejde med en lokal klub. Hold en auktion eller koncert hvor beløbet for auktionsgenstandene og billetterne går til brystkræftsagen. Hold en kvindeaften med lyserøde drinks og snacks. Mulighederne er mange her er det kun fantasien, der sætter grænser. Meld dig som kampagneleder til Lyserød Lørdag den 17. oktober og vær med i konkurrencen om Årets Lyserøde Foto, kogebøger og produkter fra Claus Meyer samt biografbilletter fra Nordisk Film. Faktaboks: Lyserød Lørdag er en landsdækkende aktivitet med et stærkt lokalt engagement under STØT BRY- STERNE, hvor frivillige, forretningslivet, foreninger mm. gennem forskellige lyserøde aktiviteter skaber opmærksomhed omkring og indsamler penge til brystkræftsagen. Tilmelding Du kan sende din tilmelding på mail til Tine Nygaard på ttn@cancer.dk skriv navn, andresse, postnr. og by, samt telefonnummer. Skriv også om du f.eks. er tilknyttet en lokalforening. Alle er velkomne som kampagneledere, også personer, som ikke er tilknyttet lokalforeninger. Aktiviteterne skal blot koordineres med lokalforeningen. Læs mere på www.cancer.dk/frivillig/lyseroed Tine Nygaard, e-mail ttn@cancer.dk eller 35257508. 5

FRIVILLIGE I FOREBYGGELSESARBEJDET Unge taler sig ud af sorgen De er ikke børn, men de er heller ikke gamle nok til at stå alene med deres sorg. Blandt unge mellem 16 og 28 år oplever 45.000 hvert år, at en forælder får en kritisk sygdom, og 57.000 har mistet en eller begge forældre. Men hvis de har nogen at tale med, er de godt hjulpet videre i livet. AF ANNA HENNEBERG I CAND.MAG., FRIVILLIG I PR- OG SKRIBENTGRUPPEN Lotte Sjørslev er lige blevet mor, hendes lille søn sidder glad og pludrer på hendes skød. Lotte er 22 år, det er tre år siden hendes far meget pludseligt døde af kræft. Nu er Lotte i gang med selv at stifte familie, hvilket naturligvis bringer minder og savnet af hendes far helt op til overfladen. Men i dag er det specielt de gode minder der fylder som hun selv udtrykker det, så er hendes sorg blevet sund: Jeg følte mig meget alene i starten. Jeg kendte ingen andre, der havde prøvet at miste deres far, fortæller Lotte. Min far blev meget pludseligt syg. Han blev indlagt på hospitalet og var der de sidste seks uger af sit liv. Det betød, at vi aldrig fik talt om tingene, og at mit sidste billede af ham var præget af, at han lå med sonde og en masse slanger. Det var rigtig hårdt. Sorggruppen hjalp med at tackle sorgen Lotte fik hjælp til at tackle sin sorg først ved at gå til psykolog på kræftrådgivningen i Herning, og derefter ved at gå i en sorggruppe på rådgivningen: Hvis ikke jeg havde fået hjælp, så var der mange ting, der ville have været meget vanskelige at tackle, blandt andet det at blive mor. Jeg tror, jeg ville have gået og gemt på alle mine følelser og pludselig ville det have eksploderet, fortæller Lotte Sjørslev. Meget vred da hendes far døde Suzi Bjerge er 25 år og har også mistet sin far. 6

Jeg følte mig meget alene i starten. Jeg kendte ingen andre, der havde prøvet at miste deres far.. Allerede fem dage efter faderens død, startede hun i en sorggruppe på Kræftens Bekæmpelse i Herning: Det er rart at være sammen med nogle, der ved, hvordan man har det. Man behøver ikke så mange ord, fordi alle har oplevet at miste en, de holdt af. Jeg havde ikke overskuddet til at forklare mig over for andre, men jeg havde alligevel brug for at snakke om det, fortæller hun. Suzi var meget vred, da hun mistede sin far. Han havde været syg af kræft i 2½ år, og hans forløb havde været hårdt og fyldt med dårlige oplevelser. Det betød, at vreden fyldte mere og mere i Suzi, så meget, at hun helt glemte alt det positive, der trods alt også have været. Men tiden i sorggruppen hjalp hende til at finde et rum indeni, hvor der var plads til sorgen, uden at den blev til vrede, og der blev også plads til de positive oplevelser: Man kan nogle gange sidde en hel session og slet ikke sige noget, og så alligevel få bearbejdet en masse, fordi de andre får sat ord på de samme følelser, som man selv kæmper med, fortæller Suzi. Tusmørkebørn et foredrag om sorg Tusmørkebørn er et personligt foredrag om to børns møde med sygdom, tab, sorg og tavshed. Og om livet efter og med sorgen. Alle interesserede kan tilmelde sig ved at kontakte Henriette von Irgens-Bergh på e-mail: hib@cancer.dk eller på telefon 35257542. Projekt OmSorg I Kræftens Bekæmpelses Projekt OmSorg er målet at få voksne, som møder børn i sorg, til at erkende, at de har et ansvar for at hjælpe. En ansvarlig voksen er nemlig ofte den eneste tryghed, disse børn har, når noget voldsomt sker i deres liv. Læs mere på www.cancer.dk/omsorg Unge & Sorg Tilbuddene i Rådgivningen Unge & Sorg er mangeartede for at imødekomme de unges forskellige problemer i forbindelse med forældres sygdom eller død. De unge kan både få hjælp fra professionelle behandlere og fra unge frivillige. Læs mere på www.ungeogsorg.dk 7

FRIVILLIGE I PATIENTSTØTTEARBEJDET Høj puls øger livskvaliteten Gitte Steendahl er en ægte ildsjæl. I knap et år har hun som frivillig stået bag et projekt, der en gang om ugen tilbyder motion og samvær til kræftpatienter i Rebild kommune i Nordjylland. Gitte er sammen med Sonja Larsen frivillig instruktør. Derudover driver fem engagerede frivillige, cafeen på skift. Projektet er blevet en stor succes både for patienter og frivillige. AF CHARLOTTE TAARNHØJ DAHLSTRØM KOMMUNIKATIONSKONSULENT I PATIENTSTØTTEAFDELINGEN Der bliver pustet og grinet. Pulsen er høj og sveden er så småt ved at pible frem på panden hos de mange kræftpatienter, der denne onsdag formiddag er mødt op for at træne og være sammen med andre, der ved hvordan det er at kæmpe mod en kræftsygdom. I halvanden time bliver der svedt. Derefter dækkes der op med kaffe og morgenbrød. Og så bliver der ellers snakket og udvekslet erfaringer: Der er ingen grænser for, hvad vi kan snakke med hinanden om her på holdet, og det er rigtig dejligt. Det fortæller Annette Kragelund, der er en af deltagerne på holdet. Fra seks til 27 deltagere Da projektet startede 3. september sidste år dukkede der første gang seks personer op. For hver uge kom der flere og flere, og i dag er 27 patienter tilknyttet træningen: Det har givet mig og de andre frivillige en helt ny dimension i livet. Det er dejligt at føle, at man skaber nogle rammer, der gavner andre. Det siger Gitte Steendahl, der er leder af projektet: Motion samvær cafe og selv er tidligere kræftpatient. Patienterne får et tæt sammenhold En af de patienter, der har stor glæde af at 8

Der er ingen grænser for, hvad vi kan snakke med hinanden om her på holdet, og det er rigtig dejligt ANNETTE KRAGELUND gå på holdet er Annette KrageIund. Annette er 46 år og brystkræftpatient og startede på holdet i oktober sidste år. På det tidspunkt fik Annette kemoterapi hver tredje uge. I ugerne uden kemoterapi trænede Annette, og motionen og samværet med de andre, gav hende mod og styrke til at klare den uge, hvor hun skulle have kemoterapi en uge hvor hun havde det rigtig skidt: Det var helt klart med til at holde mig oppe under behandlingen, smiler Annette Kragelund, Vi bekymrer os for hinanden, er der for eksempel en der pludselig ikke dukker op til træning, så ringer vil til vedkommende for at høre, om der er noget galt. Manglede noget at tage fat på Ideen til projektet opstod for to år siden. Gitte Steendal er tidligere brystkræftpatient. I 2007 fik hun tilbagefald, og da hun havde afsluttet sin behandling og kom hjem fra hospitalet, manglende hun noget at tage fat på. Gitte er uddannet afspændingspædagog, hun havde selv tidligere været på et motionskursus for kræftramte, det havde hun fået rigtig meget ud af, og derfra opstod ideen til projektet. Gitte blev formand for Kræftens Bekæmpelses lokalforening i Rebild. Med støtte fra Kræftens Bekæmpelse Region Nordjylland og ved hjælp af hårdt arbejde fik hun stablet projektet på benene. Rebild kommunen sagde ja til at lægge lokaler til det tværkommunale projekt. Det vil sige, at borgere fra de tre Vesthimmerlandske kommuner Mariagerfjord, Vesthimmerland og Rebild kommune - kan komme til træningen. Alle er velkomne De 20 patienter, der er dukket op i dag, har forskellige kræftdiagnoser. Der er flest kvinder, men to mænd er dog også tilmeldt holdet. Man melder sig ikke til et forløb, men møder op de gange, man har kræfter til det. Deltagerne betaler 20 kr. for at være med til træningen og en tier for at deltage i cafeen til sidst. Mange kræftpatienter har ikke andet end deres sygedagpenge at klare sig for, derfor er det meget vigtigt, at det er billigt for patienterne at komme her. De binder sig ikke til et bestemt antal gange, det betyder at deltagerne ikke mister penge eller et klip, som man gør andre steder, hvis de pludselig ikke har overskud til at komme, fortæller Gitte Steendahl. Annette Kragelund fortæller videre: Man kan altid bare komme til træningen og være med til det man orker. Det er bare rigtig godt at komme herned og snakke med de andre. Så bliver min mand også aflastet lidt, han kan godt indimellem blive lidt træt af at snakke om min sygdom, smiler Annette. Det er ikke til at sige, hvad der er vigtigst motion eller samværet. Gitte Steendahl er overbevist om, at det er kombinationen, der gør forskellen: Motionen er meget vigtigt for velværet. Under træningen griner vi sammen, og derfor bliver det ikke så tungt, når vi bagefter snakker sammen. Og det selvom det nogle gange er meget alvorlige emner vi tager op. Inspiration fra to lignende projekter i Nordjylland Der findes to lignende projekter i Nordjylland, der alle har deres udspring fra Kræftens Bekæmpelse i Aalborg. Sundhed i Bevægelse hedder de. Det første projekt i Aalborg kommune startede også med en frivillig ildsjæl. Det har vist sig at være så godt, at Aalborg kommune nu helt har overtaget holdet og kører det fast en flere gange om ugen som et tilbud til kommunens borgere med kræft. Cafeen er dog stadig drevet af frivillige fra Kræftens Bekæmpelse. Også i Frederikshavn kører projektet. Kommunen betaler for en instruktør og frivillige driver cafeen, og der arbejdes der på at oprette lignende projekter i flere kommuner i Nordjylland. 9

FRIVILLIGT ARBEJDE Carol Tornow Tid til frivilligt arbejde i en travl hverdag Carol Tornow og Pia Runge Mahler er begge udearbejdende på fuld tid. Samtidig yder de en aktiv indsats som frivillige for Kræftens Bekæmpelse. Vi har spurgt dem, hvordan de finder tid til frivilligt arbejde i hverdagen. Stressekspert Bjarne Toftegård giver desuden sit bud på, hvordan vi undgår, at det frivillige arbejde tager pusten fra os og bliver til stress. AF ANNIQA SCHACK CAND.LING.MERC., FRIVILLIG I PR- OG SKRIBENTGRUPPEN Carol Tornow: Jeg har lært at følge min lyst og uddelegere resten Carol Tornow er fuldtidsbeskæftiget fysioterapeut, underviser på University College Lillebælt og engageret i en række forskellige forskningsprojekter. Dertil arbejder hun i gennemsnit 10-15 timer om ugen som frivillig formand for Lokalforeningen i Kræftens Bekæmpelse. En forening hun selv var med til at starte efter sin egen kræftsygdom. Jeg oplevede at få en fantastisk god hjælp af Kræftens Bekæmpelse, da jeg var syg og lovede mig selv, at jeg ville give noget tilbage til foreningen, når jeg havde overskud til det, forklarer Carol om sin motivation for at arbejde som frivillig for Kræftens Bekæmpelse. Og netop den personlige interesse for kræftområdet mener Carol er årsagen til, at hun formår at finde tid til det frivillige arbejde i en ofte hektisk hverdag. Efter min sygdom har jeg virkelig lært at 10

følge min lyst og så er jeg god til at uddelegere de opgaver, der ikke interesserer mig. På den måde formår jeg at holde overblikket, fortæller hun. Af samme årsag prioriterer Carol ofte det frivillige arbejde over sine private gøremål som fx møder med banken eller skatteregnskabet. Vigtigt at dele bekymringerne Som underviser har Carol meget varierende arbejdstider, hvilket gør det svært at planlægge den tid, hun har til rådighed. Når jeg har lidt luft i min kalender, får jeg altid sat så meget i gang, og på et tidspunkt skal de ting jo gøres færdige og det falder som regel altid sammen med en masse andre opgaver. Så kan det godt være svært at få det til at gå op i en højere enhed, siger Carol som dog sjældent oplever, at det megen arbejde bliver en stressfaktor. For mig er det uhyre vigtigt, at jeg har nogen at dele tanker, problemer og bekymringer med også når jeg er i tidsnød. Så bliver de sjældent til stress, oplever Carol. Pia Runge Mahler: Jeg dyrker det sociale samvær gennem frivilligt arbejde Pia Runge Mahler er 49 år og arbejder som sygeplejerske på fuld tid. Ved siden af sit arbejde er Pia tovholder på et 2-årigt projekt i Frivillig Rådgivningen i Svendborg, som hun var med til at starte op i 2006. Derudover er Pia bestyrelsesmedlem i lokalforeningen samt gruppeleder for en gruppe patienter med prostatakræft Bjarne Toftegård og deres pårørende. Pia bruger i gennemsnit 6-8 timer om ugen på frivilligt arbejde i Kræftens Bekæmpelse. Jeg har altid været aktiv i sportsforeninger, da mine børn var små så det var helt naturligt for mig at fortsætte som frivillig der, Pia Runge Mahler hvor jeg oplever at kunne gøre en forskel, fortæller Pia om sin motivation for at arbejde som frivillig for Kræftens Bekæmpelse. Tager hånd om hinanden Netop det sociale aspekt fremhæver Pia som årsag til, at hun ikke bukker under for det ekstra arbejdspres: Vi kender efterhånden hinanden i gruppen så godt og har en stor forståelse for, at der også er et liv ved siden af, der skal passes. Derfor minder vi ofte hinanden om, at vi skal huske at drosle ned ind imellem de travle perioder. Vi er gode til at tage hånd om hinanden. Ind imellem hænder det dog, at Pia tager det frivillige arbejde på sig, selv om hun godt kan mærke, at hun har brug for en pause. Det sker, hvis der i perioder er for få hænder til at udføre arbejdet. Alle arbejder jo på frivillig basis og har ret til at sige fra. Men tingene skal jo gøres, og som tovholder føler jeg, at det er min pligt at få tingene til at glide, fortæller Pia. Stresseksperten: Vigtigt at se det frivillige arbejde som et bidrag Bjarne Toftegård er en af Danmarks førende stresseksperter. Han arbejder som stresscoach og foredragsholder og er desuden forfatter til flere bøger om stress og livskvalitet. Bjarne har en uddannelsesmæssig baggrund som ingeniør og har taget en bacheloruddannelse i psykologi. Han har selv haft alvorlig stress inde på livet og kender derfor de mekanismer, der udløser stress. Ifølge Bjarne Toftegård findes der to hovedårsager til stress. Det ydre pres, som udløses af fx arbejde, fritid, økonomi eller familie og det indre pres, som udløses af vores egne selvkritiske tanker; Gør jeg det nu godt nok. Fanget i en stressspiral Ind imellem udløses stress af nogle helt konkrete årsager som fx sygdom, men det er den vedvarende stress, der er farlig for vores helbred. Man vænner sig simpelthen til at leve under pres og lærer at ignorere kroppens alarmsignaler undervejs, fortæller Bjarne Toftegård. Man kommer ind i en cirkel, hvor man konstant fortæller sig selv, at man bare lige skal have overstået det og det, så kan man slappe af. Men der kommer altid noget andet, og så kører spiralen. Nogle mennesker kan holde den kørende i flere år på den måde. Stressforebyggende at gøre noget meningsfyldt Om det at yde en frivillig indsats oplever Bjarne Toftegård, at det kan være direkte stressforebyggende at gøre noget meningsfyldt for sig selv og andre. Man skal blot passe på med at blive for ambitiøs. Det er vigtigt, at man er bevidst om, at man ikke kan redde verden alene. Det stykke arbejde, man yder, skal ses som et bidrag intet mere. Jeg ser ind imellem personer, som brænder så meget for en sag, at det tager styringen over alt andet i deres liv. De bliver så at sige fanget i deres gode intentioner og føler ikke, at de kan tillade sig at sige fra. Her er det i høj grad det indre pres, der styrer. Bjarne understreget at man skal glæde sig over det, man har bidraget med ikke slå sig selv oven i hovedet med det, man ikke fik gjort. 11

POLITIK OG STRATEGI Hejmdal kan snart opleves! En mangeårig drøm er ved at lykkes, og det føles rigtigt godt, fortæller afdelingschef Anne Nissen fra Patientstøtteafdelingen. Hejmdal er et hus fuld af overraskelser. Et hus der lever Hejmdal skal opleves! AF CHARLOTTE TAARNHØJ DAHLSTRØM KOMMUNIKATIONSKONSULENT, PATIENTSTØTTEAFDELINGEN For den forbipasserende er det endnu ikke helt tydeligt, hvor storslået et byggeri den nye kræftrådgivning i Århus er. Men under presenningen gemmer sig et overraskende og overvældende hus og nu står det næsten klar. Medarbejdere og frivillige i Århus kan hen over sommeren gøre sig klar til at rykke ind. Kræftpatienter og pårørende vil begynde at komme fra 15. august. De fysiske rammer har betydning for velværet Det startede jo alt sammen med nogle meget inspirerende besøg i Skotland. Ved mange internationale møder havde vi hørt om Maggiecentrene i Skotland. Her har den canadiske arkitekt Frank Gehry medvirket til at gøre de fysiske rammer optimale for samspillet mellem tilbud til patienter og pårørende. Det gjorde os nysgerrige, fortæller Anne Nissen. Det er dokumenteret, at de fysiske rammer har en betydning for patienters fysiske og psykiske velvære. I Skotland skiller to grundlæggende faktorer sig ud nemlig indretningen og modtagelsen. Indretningen er imødekommende, trygheds skabende og pirrer nysgerrigheden. Indretningen skal give den kræftramte en følelse af at kunne handle selv. Nøgleordene for modtagelsen er åbenhed og tilgængelighed. Kræftramte har mange forskellige behov, og det kræver fleksible tilbud og en åben dialog. Hejmdal er netop inspireret af de positive erfaringer fra de skotske Maggiecentre: Rammerne giver mulighed for en bredere vifte af tilbud, end vi hidtil har kunnet tilbyde. Huset vil kunne imødekomme ønsker og behov fra et endnu bredere spektret af patienter og pårørende, end vi kan i dag, fortæller Anne Nissen. 12

Et levende hus med mange muligheder Drømmen blev gjort mulig ved at købe en ældre ejendom på sygehusets grund i Århus. Huset ejes af en selvstændig fond, der udlejer Hejmdal til Kræftens Bekæmpelse. Byggeriet af Hejmdal er et selvstædigt projekt det betyder, at der ikke er skåret i patientstøtteafdelingens driftsbudget. De samlede byggeudgifter er på 41 mio. kr., heraf forventes halvdelen finansieret via øremærkede donationer. Der er aktuelt modtaget donationer for 11,5 mio. kr. og der er indgået aftale med en donator om yderligere 4-5 mio.kr. Salget af den tidligere kræftrådgivning i Århus indbragte 17 mio. kr. Der arbejdes løbende på at indhente yderligere donationer til formålet. Den resterende del af byggeriet lånefinansieres. Hejmdal bliver et brugshus for mange. Et hus der lever man kan næsten mærke husets puls, når man hører om de mange muligheder. Hejmdal gruppen forventer, at huset dagligt kan få ca. 75 mennesker gennem huset i modsætning til 20 i den gamle rådgivning med samme normering. Hejmdal er et hus, der bliver ved med at overraske. Man bliver mødt af en masse indtryk men på samme tid er det nemt at danne sig et overblik. Det uoverskuelige er overskueligt. Hejmdal er i særdeleshed et hus for udvikling nærmest et laboratorium, der skal afprøve nyt. Hejmdal skal opleves! Rekorddeltagelse Kræftens Bekæmpelses repræsentantskabsmødet den 16. 17. maj bød på rekordstor deltagelse. Over 400 var samlet til mødet. Repræsentantskabsmødet er Kræftens Bekæmpelses årlige generalforsamling. Repræsentantskabet består af medlemmer af lokalforeninger/samarbejdsudvalg i landets 98 kommuner samt præsidiet og hovedbestyrelsens medlemmer. På mødet blev tre nye valgt ind i hovedbestyrelsen. Det er sygeplejerske Grethe Kristine Kristensen, Vojens, overlæge Henrik Harling, Holte og professor Jørn Herrstedt, Allerød, der udgør de nye ansigter i foreningens politiske top. Yderligere syv personer blev genvalgt til hovedbestyrelsen, nemlig rejseleder Birgitt Bjerre, Nykøbing F., adm. dir., Kristian Baatrup, Helsingør, arkitekt, Claus Foged, Hjørring, prokurist Jette Hansen, Holbæk, sygeplejerske Vera Kristensen, Hvide Sande, professor Frede Olesen, Højbjerg og lægesekretær Karen Vejen, Aalborg. Desuden blev Michala Petri genvalgt som vicepræsident for foreningen. Læs mere om mødet i FrivilligNyt på cancer.dk/frivillig og i Arnes Hjørne på side 16 i denne udgave af Sløjfen. Lokalpolitiske formandsmøder i regionerne På møderne vil formand Frede Olesen og formænd samt næstformænd/eller et øvrigt medlem af lokalforeningsbestyrelserne og medlemmer af regionsudvalgene drøfte indsatsområder for det kræftpolitiske arbejde lokalt. Tirsdag den 9. juni 2009 Region Hovedstaden Torsdag den 11. juni 2009 Region Sjælland Mandag den 15. juni 2009 Region Nordjylland Mandag den 22. juni 2009 Region Midtjylland Onsdag den 24. juni 2009 Region Syddanmark. 13

LANDET RUNDT BRINGER HISTORIER FRA AKTIVITETER OVER HELE LANDET REDIGERES AF LENE BRUUN HANSEN Overskud fra modeshow til Kræftens Bekæmpelse På Restaurant Sukkertoppen i Sakskøbing blev der den 26. februar 2009 afholdt modeshow, hvor overskuddet skulle tilfalde Kræftens Bekæmpelse. Modeshowets overskud blev på i alt på 1150 kr. Ved modeshowet havde Sakskøbing Lokalforening en stand, hvor der blev solgt forskellige produkter fra Kræftens Bekæmpelse. Tre personer fra Sakskøbing Lokalforening bemandede standen, og der var godt gang i salget. Salget af produkter indbragte 4019 kr. Selv udsolgte varer var der godt salg i, hvilket betød, at de købelystne kunder gav bestillinger på yderligere 523 kr. Lene Beyer Thygesen, Sakskøbing Lokalforening tlf.: 5470 4548, E-mail: byvangen-1g@mail.tele.dk Kronprinsesse Mary åbnede Solkampagnen 2009 Den 28. april deltog Kronprinsessen i et imponerende modeshow med UVbeskyttende tøj på Teknologisk Institut i Taastrup, som led i åbningen af årets Solkampagne. Modeshowet viste, at UV-beskyttende tøj hverken behøver være kedeligt eller usexet. I slutningen af maj tog cirka 350 frivillige rundt i landets børnehaver for at fortælle personale og børn, hvordan de kan beskytte sig i solen. Hvert barn fik lov til at fremstille et UV-følsomt armbånd, som skifter farve, når der er UV-stråling i solen, og de frivillige tog en snak med lederen om at vedtage en solpolitik. At gå nye veje i Sorgens Fortællinger Det var overskriften på kurset for ledere af sorggrupper i Sæby den 17. og 18. april 2009. Musik afrikanske rytmer, dans, sang, fortællinger om ens afdøde krydret med undervisning i forskellige tilgange til at tale om sorg og savn, var nogle af de kreative metoder i kurset, som musikterapeut Mette Rømer og psykolog Inge Kaldahl præsenterede. Kursusdeltagerne sagde efterfølgende: Spændende, hvordan musikken kan bruges i sorgarbejdet det skulle fylde noget mere. - Det var hel nyt for mig at høre om det narrative at huske den afdøde på en god måde, at fortælle de positive historier Musikken gjorde mig glad Vigtig opmærksomhed på at kunne bruge ens personlige erfaringer professionelt kurset har forandret mit syn på sorg, jeg føler mig klædt bedre på glad for de gode holdninger og værdier i Kræftens Bekæmpelse Annette Ringtved, Kræftrådgivningen i Region Nordjylland. E-mail: ar@cancer.dk Læs mere på www.skrunedforsolen.dk/frivillig under Den lokale Soluge. Filmklip fra åbningen kan ses på www.skrunedforsolen.dk Frivilligt arbejde i arbejdstiden Virksomhederne TDC og MSD tilbyder deres ansatte at arbejde frivilligt for Solkampagnen som del af deres lønnede job. I alt 35 medarbejdere fra de to virksomheder tog ud i børnehaver som del af Den lokale Soluge i uge 22. 30.000 frivillige stod bag landsindsamling Over hele landet samlede frivillige ind til kræftsagen den 29. marts. Ud over 31,5 millioner kroner til kræftsagen, bød dagen også på mange oplevelser for de 30.000 frivillige. I Sakskøbing havde en af indsamlerne en pudsig oplevelse. Indsamleren fik på sin rute overrakt en kaffe/kagedåse fyldt med forskellige mønter der var cirka 500 kroner i dåsen. På plejehjemmet Solvang i Aars stod Bodil Pedersen, som er beboer, for en indsamling på hele plejehjemmet. Bodil fik samlet 2057 kroner ind. Rigtig mange gjorde dagen til en hyggelig familietur, hvor børn og forældre sammen gik ruten. Vi har på redaktionen modtaget rigtig, rigtig mange gode historier fra landsindsamlingen. Mange flere end vi kan bringe i Sløjfen. Til gengæld kan du finde historierne i FrivilligNyt www.cancer.dk/frivillignyt 14

Ildsjæl står bag bogen: Grib livet med kræft Elleve mennesker fortæller hver deres historie om at leve med kræft. Fortællingerne handler om så forskellige emner som samvær med børnene til følelsen af at blive usynlig på grund af kræften. Mange emner bliver berørt, og tilsammen giver beretningerne et indblik i, hvordan meget forskellige mennesker lever med kræften, og hvordan de holder fast i livet. Bogen er skrevet af Ann Pia Kjær og Kenneth Jakobsen Bøye. Alle patienter, der medvirker i bogen har gået eller går stadig på et motions- hold for kræftpatienter i Aalborg, der hedder Sundhed i bevægelse. Ann Pia Kjær er idemager og projektleder på Sundhed i bevægelse, der i dag er fuldt finansieret af Aalborg kommune. Efter motionen driver frivillige fra Kræftens Bekæmpelse en cafe, der giver deltagerne mulighed for at snakke med andre, der er en lignende situation. Bogen er gratis og uddeles på kræftafdelingerne i Region Nordjylland. FOTO: LENE HANSEN Revisorer vil dele solsikker ud Den 12. juni holder revisorfirmaet Price Waterhouse Coopers en anderledes sommerfest. De godt 100 revisorer på virksomhedens hovedkontor har besluttet at kombinere det sociale arrangement med frivilligt arbejde for Solkampagnen. Revisorerne planlægger at tage ind på Rådhuspladsen i København og opfordre de forbipasserende til at tilmelde sig Solkampagnens gratis service om at få dagens UV-varsel som en gratis sms på mobiltelefonen. Revisorerne vil forære en solsikke til de danskere som siger ja tak til at få dagens UV-varsel på mobilen. Ambassadør for Kræftens Bekæmpelse Christel Lüttichau klippede den røde snor. Solsejl til alle børnene i Maribo Trekantede og firkantede solsejl blev delt ud til børneinstitutionerne i Maribo og omegn ved en festlig begivenhed torsdag den 16. april. En utrættelig indsats fra Maribo Lokaludvalg har givet alle institutionerne i den tidligere Maribo Kommune solsejl. Lokaludvalget i Maribo har efter to store arrangementer med overskud, været i stand til at tilbyde samtlige institutioner i Maribo og omegn solsejl. Det blev markeret på en festlig torsdag formiddag. Fra morgenstunden var der pyntet op på Rydsmarkens Børnehave, hvor ambassadør for Kræftens Bekæmpelse i Maribo lokaludvalg Christel Lüttichau sammen med institutionsleder Bjarne Andersen klippede den røde snor til det første solsejl. 400 børn var mødt op til arrangementet. 120 børn fra dagplejen og 40 voksne fik solhatte ved arrangementet, der også bød på underholdning fra klovnen Niels Plys, mens personalet kort blev orienteret om Kræftens Bekæmpelses solpolitik. Endnu flere solhatte er på vej, så alle børnene i Maribo kan få solhatte. Indsendt af regionskonsulent Kim Høegh Karlsen FOTO: MICHAEL TORP Udstilling af Lysposer til Stafet For Livet i Frederikshavn I dagene den 16. 18. marts satte Stafet For Livet i Frederikshavn fokus på kræftsagen ved en flot udstilling af lysposer til Stafet For Livet på de lokale biblioteker i Sæby, Frederikshavn og Skagen 25 kunstnere havde stået for dekoreringen af Lys-poserne. Lysposerne kunne købes for 50 kr. eller mere på udstillingen. Alle solgte lysposer bliver sat op og tændt lys i under lyscerimonien på Stafet For Livet i Frederikshavn i weekenden den 13. 14. juni på Sundhedshøjskolen Diget. Arndt Hüttel, Frederikshavn Lokalforening, tlf.: 9840 1602, e-mail: arndt@surfmail.dk Succes i høje toner Knap 400 tilskuere i Nakskov Teatersal havde en herlig lørdag aften den 18. april, hvor De 3 Kgl. Tenorer i skikkelse af John Venning, Peter Steen Andersen og Magnus Gislason samt sopranen Anne Kleinstrup og pianisten Carol Conrad skabte en kulturel succes og det endda i høje toner. Men, der var ikke kun tale om skønsang, men så sandelig også om en slags totalteater, hvor publikum i den grad blev inddraget. Der blev grinet, måbet, lyttet, sunget med og ikke mindst klappet, så det var en lyst. Det var et forholdsvis dyrt arrangement, men takket være gode og gavmilde, lokale sponsorer kastede arrangementet mindst 25.000 kroner af sig. Indsendt af Jens Bang, Lolland Lokalforening tlf.: 2324 8925, e-mail: jensbang@tdcadsl.dk 15