Sæby Havmøllepark Kulturhistorisk Analyse for to landbufferzoner VHM 00542 Sæby-Volstrup-Hørby VHM 00549 Understed-Gærum-Flade-Åsted Fund og Fortidsminder Sted- og lok.nr. 100214-206 Volstrup Sogn, og Sted- og lok.nr. 100305-264 Gærum Sogn. Da begge landbuffere strækker sig gennem flere sogne er alle sognenavnene inddraget i sagsnavnet. Kort Geodatastyrelsen. Baggrundskort Høje Målebordsblade. Sognegrænser med orange, og med blå kommunegrænsen. Udarbejdet af Sidsel Wåhlin, Vendsyssel Historiske Museum, juli-august 2014. Vendsyssel Historiske Museum
Indhold Undersøgelsens forhistorie... 2 Rapportens udformning... 2 Geologiske og landskabsformative forhold i Vendsyssel... 2 VHM 00542 Sæby-Volstrup-Hørby landbuffer syd... 3 Gennemgang af tracéet fra øst mod vest... 3 Arkæologiske lokaliteter i landbufferen... 5 Arkæologisk anbefaling for VHM 00542... 5 VHM 00549 Understed Gærum-Flade-Åsted landbuffer nord... 6 Gennemgang af tracéet fra øst mod vest... 6 Arkæologiske lokaliteter i landbufferen... 8 Arkæologisk anbefaling for VHM 00549... 9 Bilagsliste... 10 VHM 00542 & VHM 00549 1
Undersøgelsens forhistorie Energinet.dk henvender sig til museet sommeren 2014 og bestiller en udvidet antikvarisk kontrol. Denne udformes som en kulturhistorisk analyse, der bygger på arkivalsk kontrol af kendt arkæologisk og historisk viden fra Kulturstyrelsens database Fund og Fortidsminder suppleret med materiale fra museets beretningsarkiv, historisk kortmateriale, ortofoto samt lidar-scanninger. Den kulturhistoriske rapport vil af Energinet blive anvendt i VVM redegørelsen. Rapportens udformning De to landbufferzoner gennemgås og analyseres hver for sig, hvorefter der gives en arkæologisk vurdering af anlægsarbejdets indvirkning på arkæologien. Museet vurderer, at der ikke er grund til at foreslå alternative linjeføringer, idet linjerne uanset placering vil gå gennem kendte kulturrige landskaber med mange registrerede fortidsminder og en høj potentiel forekomst af endnu ikke erkendte fortidsminder. Geologiske og landskabsformative forhold i Vendsyssel Vendsyssel har siden den sidste istid hævet sig, og i dag ligger terrænet ca. fire meter højere end ved istidens afslutning. Der er dog lokale forhold, der gør sig gældende således, at det varierer, hvor meget landskabet i dag ligger over niveauet fra lige efter sidste istid. Siden vikingetiden har landskabet hævet sig ca. én meter. Samtidig sker der nogle steder en nedbrydning af kystzonen på grund af havets bevægelse, og andre steder sker der deponering af vandtransporteret materiale. Samtidig har meget omfattende sandflugt, kendt siden bronzealderen, formet landskabet, og fx jævnligt omlejret åløb og lagt agerland øde. Det vendsysselske landskab er således et til stadighed meget dynamisk landskab, hvorfor det kan være vanskeligt at anvende fx historisk kortmateriale og geografiske, matrikulære optegnelser til at udlede forholdene i oldtiden. Hvis et fortidsminde er registreret, er det naturligvis en information, men en del fortidsminder var allerede skjult, da de tidlige kort blev opmålt. Det dynamiske landskab gør, at også lidar-scanning skal bruges varsomt, og generelt kun som positiv markør. De store sandflugter vanskeliggør også anvendelse af noninvasive metoder som rekognoscering, magnetometer-undersøgelser, luftfotografering og til en vis grad georadar. Det østlige Vendsyssels kystnære områder fra Frederikshavn og sydover er præget af terrasselandskabet. Dette ses som et næsten helt fladt forland/strandeng, der afløses af en stejl skrænt, dannet af stenalderhavet. Ovenfor denne ligger terrassen. Oldtidens bebyggelser ligger oftest oven for skrænten. Terrassen er mest markant omkring Frederikshavn, men er også tilstede ved den sydlige landbuffer VHM 00542. Generelt er der relativt få stednavne at hente på Original 1 kortene, og museets erfaring er, at med hensyn til gravhøje, er der ofte flere registreret på Høje Målebordsblade, og disse er tilgængelige via Geodatastyrelsen, og museet har derfor ikke georefereret Original 1 kort, da udbyttet for bygherre vurderes at være for lavt. 2 VHM 00542 & VHM 00549
VHM 00542 Sæby-Volstrup-Hørby landbuffer syd Der er ganske få lokaliteter registreret i selve landbufferen, men det skal her påpeges, at der generelt er lav byggeintensitet i området. Kort Geodatastyrelsen. Oversigtskort med landbuffer syd markeret med rødt. De sorte stjerner er registrerede fortidsminder. På www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/ kan der læses mere om disse, samt se beskyttelseszonerne til fredede fortidsminder. Gennemgang af tracéet fra øst mod vest Landbufferen skærer sig gennem en række forskellige landskaber med meget forskelligt udseende og betingelser for bebyggelser. I det følgende vil hver landskabstype blive gennemgået sammen med hvilke fundgrupper, der erfaringsmæssigt er at finde her i området. De konkrete fortidsminder i zonen inddrages ligeledes. Volstrup Sogn er en af de meget fundrige sogne i Vendsyssel, og en lang række jernalderpladser fra romersk, germansk jernalder og vikingetid ligger i den nordlige del af sognet. Mod øst i strandzonen og det helt flade strandengsareal består undergrunden af hævet havbund, og er sandaflejret i stenalderhavet. Her er der generelt få fund, og ofte vil de være redeponeret fra nærliggende fundsteder. Dog er der i strandvoldende eksempler på bronzealder depoter. I de flade strandenge er det hovedsagligt depotfund og eventuelt strukturer, der knytter sig til marine aktiviteter, der kan blive påtruffet ved anlægsarbejdet. Disse strukturer er ikke af en sådan karakter, at de kan erkendes i landskabet uden en muldafrømning. Dog er der i det valgte tracé ikke åmundinger eller gode naturhavne, der vil forøge risikoen for anlæg. Bag det flade forland ligger rimme-doppe landskabet. I tracéet er det en smal stribe. Rimmer og dopper er strandvolde og lavninger mellem disse, der er dannet ved gentagne havtransgressioner og -regressioner. Resultatet er et foldet landskab med smalle volde og smalle lavninger mellem disse. I lavningerne kan der være mosedannelser med gode bevaringsforhold for organisk materiale. Nord for Frederikshavn ligger et stort rimme-doppe landskab, og her er der ved Kragskovhede udgravet en hustomt fra ældre jernalder, hvor dele af husets konstruktion, bl.a. tagstolper og væg var bevaret. Umiddelbart bag det egentlige rimme-doppe landskab ligger et lavt moseområde, hvor der i historisk tid har været foretaget omfattende VHM 00542 & VHM 00549 3
tørvegravning (jf. Høje Målebordsblade). Det er ud fra kortene ikke muligt at se, om alt tørv er afgravet, eller om der står dele af den oprindelige mose tilbage. Erfaringsmæssigt ved vi, at moserne omkring ældre jernaldersbebyggelser ofte blev brugt til tørvegravning, og tørvehullerne derefter nogle gange blev anvendt til ofringer og evt. gravlæggelser. Således kan det påregnes, at såfremt man i rimme-dobbe landskabet og den bagvedliggende mose påtræffer fortidsminder, kan de være tidskrævende at udgrave forud for anlægsarbejdet. Umiddelbart vest for moseområdet stiger terrænet omkring Dyrhede, og landbufferen krydser her en nord-sydliggende højrække, hvor der er registreret to overpløjede høje i selve landbufferen, men det er sandsynligt, at der vil være flere overpløjede høje i landbufferen og tilknyttede fladmarksgravpladser. Desuden ligger der formodentligt oldtidsbebyggelse fra yngre stenalder samt bronzealder og højst sandsynligt bebyggelse fra ældre jernalder. Lige vest for højrækken er der både mod nord og syd registreret oldtidsagre, og den dertil hørende bebyggelse er ikke kendt i dag. Vest herfor går landbufferen gennem landskabsområdet ved Store Ørtoft, der er præget af to vandløb, to grene af samme åsystem, Sæby Å, Grønhede Å og Volstrup Bæk i vest. Vandløbene løber mod nord, og løber ud i Kattegat ved Sæby Å. Dette åsystem forbinder en hel række kendte ældre jernalder men især yngre jernalder bebyggelser. Landskabet omkring åløbene er præget af små afgrænsede næs, der er oplagte steder for bebyggelse fra yngre stenalder, bronzealder og yngre jernalder. Desuden kan der omkring åløbene være bopladser fra ældre stenalder. På disse afgrænsede næs kan der også ligge såkaldte Sarup-anlæg, hvilket er samlingspladser fra yngre stenalder, der kan være meget omfangsrige og komplicerede at erkende og udgrave, men det er ikke muligt at forudsige på hvilket næs, de eventuelt skulle ligge. Kort Geodatastyrelsen. Høje Målebordsblade med landbuffer syd. Den røde ellipse markerer den nordsydliggende højrække. De sorte stjerner er registrerede fortidsminder. På www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/ kan man læse mere om disse, samt se beskyttelseszonerne til de fredede fortidsminder. 4 VHM 00542 & VHM 00549
Vest for Volstrup Bæk, ligger Hørby Sogn, her stiger terrænet igen til et letter kuperet område, hvor der ligger et ekstensivt oldtidshøjområde, hvoraf to høje er registreret i selve landbufferen. Nord for landbufferen er der registreret jernalder marksystemer, og det sammen med landskabet og højene gør, at det også her er sandsynligt i landbufferen at påtræffe skjulte fortidsminder i form af især bopladser og grave. Arkæologiske lokaliteter i landbufferen STEDNR LOKNR FREDNR STEDNAVN ANLAEGSTYPE DATERING 100207 40 ikke fredet Hørby Rundhøj Oldtid 100207 41 ikke fredet Hørby Rundhøj Oldtid 100207 39 ikke fredet Løgtved Rundhøj Oldtid 100214 13 ikke fredet Volstrup Rundhøj Oldtid 100214 14 ikke fredet Volstrup Rundhøj Oldtid Højene er kun registreret som oldtidshøje, der er ikke daterende oplysninger eller væsentlig information om deres udseende. Arkæologisk anbefaling for VHM 00542 Der er risiko for at påtræffe skjulte fortidsminder i hele landbufferens udstrækning, fra rimmedobbe landskabet, og mod vest er der stor sandsynlighed for at påtræffe en del lokaliteter, men vi forventer også, at der vil være strækninger, hvor der ikke gøres fund. Samlet set vil den sydlige landbuffer sandsynligvis forstyrre færre skjulte fortidsminder end den nordlige VHM 00549 Understed-Gærum-Flade-Åsted. Det er ikke ud fra antikvariske studier eller besigtigelser muligt at planlægge en bestemt linjeføring gennem bufferen, der ville reducere risikoen for at påtræffe skjulte fortidsminder, fx uden om registrerede overpløjede høje. Højene er ikke nødvendigvis præcist afsat, og der er sandsynligvis flere ikke registrerede (højene har ikke kunne lokaliseres i felten eller ved gennemgang af lidar-scanning). Derfor vil museet anbefale, at der foretages en fuld forundersøgelse i form af én eller flere søgegrøfter i hele ledningstracéets længde for at få belyst, om der påtræffes fortidsminder og hvilke fortidsminder. Museet anbefaler, at dette gøres i god tid forud for anlægsfasen således, at der er tid til at foretage vurderinger, udarbejde budgetter og give bygeherre mulighed for at vælge alternative løsninger til udgravning, fx underboring. Det er en mulighed at undersøge flere konkrete linjeføringer med hver sin grøft, dette kunne være relevant i gravhøjsområderne, da grave og især høje er relativt små, men har en høj kvadratmeterpris og tager lang tid sammenlignet med en bebyggelse. Museet anbefaler desuden, at forundersøgelsen foretages som en udvidet forundersøgelse, med et udvidet forundersøgelsesbudget, hvor mindre ukomplicerede lokaliteter, som fx lidt gruber og lidt stolpehuller kan færdigundersøges i forundersøgelsesfasen. Det vi rent praktisk gør, såfremt der dukker anlægsspor op i søgegrøfterne, er at udvide til fuld tracébredde med det samme. Det gør desuden, at der kan lægges bedre tidsplaner for eventuelle egentlige udgravninger. VHM 00542 & VHM 00549 5
VHM 00549 Understed Gærum-Flade-Åsted landbuffer nord Taget linjeføringen i betragtning gennem Understed, Flade og især Gærum Sogn kunne der have været langt flere registrerede fortidsminder, men også her gælder det, at de registrerede lokaliteter kun er en mindre del af det, der faktisk ligger i området, også for højenes vedkommende. Vi ved fra nylige undersøgelser i bl.a. Gærum Sogn, at herredsberejsningerne ikke var særlig grundige, og høje, der lå i skov, kan være helt uregistrerede eller stærkt fejlregistrerede, således at høje, der den dag i dag står som tydelige fortidsminder, blev registreret som sløjfede. Kort Geodatastyrelsen. Oversigtskort med landbuffer nord (markeret med rødt), sognegrænser med orange, og med blå kommunegrænsen. De sorte stjerner er registrerede fortidsminder. På www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/ kan der læses mere om disse, samt se beskyttelseszonerne til de fredede fortidsminder. Gennemgang af tracéet fra øst mod vest Kystzonen består af den egentlige strand og den flade let hævede havbund. Strandengen strækker sig indtil ca. hvor motorvejen løber, derefter hæver landet sig lidt i en lav terrasse, der løber til den rammer den markante kystskrænt. Lige nord for landbufferen er der i det strandnære område/på stranden fundet en guldring fra germansk jernalder. Sammenstillet med nærheden til åløb lige nordvest herfor, og et i oldtiden meget intensivt bebygget landskab på terrasserne bagved, må dette fund tages i betragtning, og kan være et fund, der skal tolkes i relation til en eventuel ladeplads med en bagvedliggende håndværksplads. På det første let hævede land er gjort et fund, der er registreret som en grav fra bronzealderen, men en 6 VHM 00542 & VHM 00549
gennemgang af fundene viser, at der kan være tale om et depotfund fra ældre bronzealder, men fundet er indleveret i 1905, og museumsmedarbejderne har ikke set fundstedet. Fundet viser dog, at dette lavtliggende område indgik i bronzealderens bebyggelse, og der kan være flere fund fra bronzealderen i dette område. Oven for den stejle kystskrænt ligger en terrasse, hvor terrænet svagt hæver sig mod nordvest. Undergrunden er i denne del af Vendsyssel præget af sand og grus, moræne aflejringer, hvor der naturligt kan forekomme mange sten. Der er ikke kendte arkæologiske fund i landbufferen nær skrænten. Der er generelt færre registrerede fund i en zone langs skrænten, hvilket delvis kan skyldes mindre moderne anlægsaktivitet, for der er fund af bopladser og høje. Dem der ligger indenfor 500 meter af skrænten er, når de kan dateres, dateret til yngre stenalder. Man har i jernalderen måske ønsket at lægge bebyggelserne en anelse mindre synligt lidt længere inde i landet i det kuperede moræneterræn. Der er registreret et løsfund fra sen yngre stenalder i landbufferen i det mod NV stigende terræn. Lige øst for tracéet er i samme område gjort løsfund fra bronzealderen, og lige vest for tracéet ligger fire overpløjede høje. Her ser det ud til at landbufferen går gennem et bebyggelsesområde fra sen yngre stenalder og bronzealder, og der er en vis risiko for, at der også kan være gravpladser i området. Terrænet falder ned mod Bangsbo Å og stiger på den anden side op mod Gærum Sogn. I ådalen kan der være depotfund, og vådbundsfund kan være meget velbevarede, men også tidskrævende at udgrave. Gærum Sogn er kendt som et meget højrigt sogn. Landbufferen går da også gennem et højområde med mange overpløjede høje, og hvor det må påregnes, at der har været flere høje i området, ligesom der kan ligge gravpladser i tilknytning til disse. Det må ligeledes påregnes, at der er omfattende bebyggelsesspor fra oldtiden i området. Kun en enkelt grav er dateret nærmere til ældre jernalder. Der ligger en fredet høj i landbufferen FF 100305-220, og det vil være bedst, hvis ledningen kunne føres udenom dennes 100 meter zone. (se nedenstående kort). Selv hvis der opnås dispensation til at lægge en ledning ned indenfor 100 meter zonen, kan man ikke blot grave op ved kabelfejl, men skal afvente nye tilladelser, arkæologisk tilsyn mv. Ligeledes ligger der to fredede høje udenfor landbufferne FF 100305-234 og 100303-77, hvis 100 meter zoner går lidt ind i landbufferzonen, her bør man også lægge linjen, så 100 meter zonen helt friholdes fra anlægsarbejde. VHM 00542 & VHM 00549 7
Kort Geodatastyrelsen. Udsnit af landbuffer nord. Med røde cirkler er markeret de tre 100 meter zoner, som berører landbufferen. Stjernerne markerer de registrerede fortidsminder i landbufferzonen. I Flade Sogn ligger der også nogle overpløjede gravhøje i landbufferen, men igen der er sandsynligvis flere, de er ikke altid præcist indtegnet og kan ikke genfindes i landskabet uden arkæologisk prøvegravning. Der er registreret tre stenrøser, her kan der såvel være tale om gravrøser som rydningsrøser, da der som nævnt er meget store mængder sten i den moræneundergrund og dermed også i pløjelaget. Arkæologiske lokaliteter i landbufferen STEDNR LOKNR FREDNR STEDNAVN ANLAEGSTYPE DATERING 100305 214 Bjærghøj Rundhøj Oldtid 100305 220 061652 Donsbækhede Rundhøj Oldtid 100212 91 Klattrup Depotfund (rav) Bronzealder 100305 219 Langsletten Rundhøj Oldtid 100305 241 Lille Vrangbæk Begravelse, jordfæstegrave Romersk jernalder 100305 216 Nørre Rævdal Rundhøj Oldtid 100305 211 Nørre Rævdal Rundhøj Oldtid 100305 215 Nørre Rævdal Rundhøj Oldtid 100305 213 Nørre Rævdal Rundhøj Oldtid 100303 14 Præstegaarden Rundhøj Oldtid 100303 13 Præstegaarden Rundhøj Oldtid 100212 138 Rosengård Enkeltfund Stenalder 100303 3 Røntved Markrøse Udateret 100303 7 Røntved Gravrøse Oldtid 100303 2 Røntved Markrøse Udateret 100212 123 Understed Rundhøj Oldtid 100305 153 Vangsgaard Rundhøj Oldtid 100305 154 Vangsgaarde Rundhøj Oldtid 8 VHM 00542 & VHM 00549
Arkæologisk anbefaling for VHM 00549 Der er risiko for at påtræffe skjulte fortidsminder i hele landbufferens udstrækning fra kystzonen i sydøst til slutpunktet i Åsted Sogn. Oven for kystskrænten og indtil Bangsbo Å må risikoen for at påtræffe fortidsminder siges at være høj, mens den i Gærum og Flade sogne må siges at være usædvanlig høj. Men en ændret linjeføring ville ikke ændre dette. Men vi forventer også, at der vil være strækninger, hvor der ikke gøres fund. Samlet set vil den nordlige landbuffer sandsynligvis forstyrre væsentlig flere og mere komplicerede skjulte fortidsminder end den sydlige VHM 00542 Sæby-Volstrup-Hørby. Det er ikke ud fra antikvariske studier eller besigtigelser muligt at planlægge en bestemt linjeføring gennem bufferen, der ville reducere risikoen for at påtræffe skjulte fortidsminder, fx uden om registrerede overpløjede høje. Højene er ikke nødvendigvis præcist afsat, og der er sandsynligvis flere ikke registrerede. Nogle overpløjede høje kan lokaliseres nogenlunde ud fra luftfotos, men disse indicerer også, at der er mange flere uregistrerede højtomter. Derimod ligger de fredede høje, hvor de er registreret på kortet. Derfor vil museet anbefale, at der foretages en fuld forundersøgelse i form af én eller flere søgegrøfter i hele ledningstracéets længde for at få belyst, om der påtræffes fortidsminder, og hvilke fortidsminder. Museet anbefaler, at dette gøres i god tid forud for anlægsfasen således, at der er tid til at foretage vurderinger, udarbejde budgetter og give bygeherre mulighed for at vælge alternative løsninger til udgravning, fx underboring. Det er en mulighed at undersøge flere konkrete linjeføringer med hver sin grøft, dette kunne være relevant i gravhøjsområderne, da grave og især høje er relativt små, men har en høj kvadratmeterpris og tager lang tid sammenlignet med en bebyggelse. Museet anbefaler desuden, at forundersøgelsen foretages som en udvidet forundersøgelse med et udvidet forundersøgelsesbudget, hvor mindre, ukomplicerede lokaliteter, som fx lidt gruber og lidt stolpehuller kan færdigundersøges i forundersøgelsesfasen. Det vi rent praktisk gør, såfremt der dukker anlægsspor op i søgegrøfterne, er at udvide til fuld tracébredde med det samme. Det gør desuden, at der kan lægges bedre tidsplaner for eventuelle egentlige udgravninger. Sidsel Wåhlin Museumsinspektør, mag.art. Arkæologisk afsnit Vendsyssel Historiske Museum VHM 00542 & VHM 00549 9
Bilagsliste MapInfo tabeller i ZIP-komprimerede mapper 1) Landbuffer Syd: Buffer syd Lokaliteter i bufferen Højrisiko-områder Registrerede fund lokaliteter omkring bufferne 2) Landbuffer Nord: Buffer nord Lokaliteter i bufferen Højrisiko-områder 100m-zoner Registrerede fund lokaliteter omkring bufferne 10 VHM 00542 & VHM 00549