METTE HOLM KINA FRA KEJSERDØMME TIL KAPITALISME DET 20. ÅRHUNDREDES HISTORIE REDAKTION: PETER FREDERIKSEN FRYDENLUND
KINA Fra kejserdømme til kapitalisme Frydenlund og forfatteren,2001 1. udgave, 2. oplag, 2007 ISBN: 978-87-7887-723-9 Grafisk tilrettelæggelse: Klaus Frederiksen Grafisk produktion: Pozkal, Polen Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf.: 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk
Indhold Forord 7 1-1989 - Ungdommelig udfordring 9 2 - Risskålen af jern bliver knust, 1990 erne 18 Staten opgiver forsørgerpligten 19 Den flydende befolkning 21 Økonomisk skævhed 22 Fagforeninger 24 Kriminalitet 24 Internettet 24 Partiet 25 Religion 25 Falun Gong 26 Familien 27 Befolkningspolitikken 27 Det politiske system 29 Demokrati og rettigheder 31 Retssystemet 32 3 - Fra kejserdømme til borgerkrig, 1900-27 33 Nye tanker 36 Kejserdømmets fald 38 Republikken og krigsherrerne 39 Mao Zedong og Kinas kommunister 39 Shanghai 41 Generalissimus Chiang Kai-shek 41 4 - Kina forbløder, 1928-1949 44 Borgerkrig 45 Manchu Guo 47 Den lange March 48 Kampen mod japanerne 50 Den Anden Verdenskrig 53 Japan kapitulerer 54 5 - Det nye Kina, 1949-1976 57 Genopbygning 58 Korea-krigen 1950-53 De politiske kampagner 61 Samfundets opbygning 61 Skriften og skolen 61 Det store Spring Fremad 64 Kina lukker sig 65 Kulturrevolutionen 66 Nødbremsen trækkes 68 Prøvelsens år 70 6 - Kina efter Mao, 1976-1989 72 Demokratimuren 73 Opgør med fortiden 74 Nye tider 75 Ny kritik 77 Demokratisalonerne 77 7 - Kina - et sammensat land 81 Tibet 82 Kulturel udslettelse 83 Xinjiang 85 Det indre Mongoli 86 Hong Kong 86 Macao 88 Taiwan 89 Kina set fra oven 90 8 - Forholdet til omverdenen 92 Internationale organisationer 95 Hua Qiao - de oversøiske kinesere 96 Blot en krusning på overfladen 98 Oversigt over kilder 99 5
6 KINA FRA KEJSERDØMME TIL KAPITALISME
Forord K ina er et på alle måder fantastisk land det folkerigeste i verden, et af de største. Landets kultur og historie er fuld af enestående begivenheder og bedrifter. Kineserne drak the og vævede silke, mens vi endnu levede i små grupper som jægere og samlere. Kinas første kejser begyndte at bygge Den store Mur som forsvarsværk mod barbarerne i nord for 2.220 år siden. Nogle steder er Muren så bred, at man kan køre på den med firspand fire heste side om side foran vognen. Hundredetusinder døde under opførelsen som ved pyramiderne i Egypten. De fleste kinesere har altid måttet trælle for skiftende herskere, de har altid været undertrykt. Set i det lys lever kineserne i dag formentlig den frieste tilværelse, de nogensinde har oplevet, mens de i forhold til danskerne eller andre vesterlændinge stadig lever i massiv politisk undertrykkelse, mange af dem tilmed i dyb fattigdom. Men de kinesiske ledere prøver ikke længere at lave kineserne om til menneskelige maskiner. De prøver blot at ensrette dem til ukendelighed. Bogen her beskæftiger sig først og fremmest med Kina i det 20. århundrede. Det og de 50 år, der gik forud er en smertelig periode i Kinas lange historie. Kineserne opfatter en stor del af den tid som en ydmygelse, fordi de så sig selv overhalet af Vesten teknisk, økonomisk og socialt. De følte og føler sig løbet overende af en udvikling, som de ikke har kunnet kontrollere. Samtidig mener kineserne, at deres civilisations lange historie hæver dem over resten af verden. Kort fortalt sidder Kina i klemme mellem et national mindreværdskompleks og en klar følelse af global overlegenhed. Det er årsagen til, at megen kinesisk udenrigspolitik virker ulogisk, næsten barnlig, når det fx kommer til dramatiske meningsudvekslinger med USA eller Danmark for den sags skyld. Kinas ud-- gangspunkt er det enkle, at alle andre bør underlægge sig Kina. Men omverdenen nærer ikke samme afgrundsdybe beundring og respekt for Kinas historie, som kineserne selv gør, og ser ikke verden i samme lange historiske perspektiv. Kina ser på sin side blot de seneste 150 år som en lille bid af en meget, meget lang beretning en krusning på overfladen, så at sige. Og her er det nok omverdenen, der ikke er tilstrækkelig opmærksom på Kinas historie- og selvopfattelse, for Vestens 150 år i relativ medvind fylder ikke meget i skabelsesberetningen. Jeg har rejst i Kina i 20 år på kryds og på tværs. Jeg har været i Urumqi og Hohot i nordvest, hvor nomader og hestefolk kæmper en desperat kamp, som er dømt til nederlag, for at bevare deres livsstil. Jeg har overnattet i deres telte og delt deres kogte får, gærede hoppemælk og tørrede hoppeost. Jeg har rejst i Xishuangbanna i sydvest, hvor mange forskellige folkeslag dyrker ris og the, på samme måde som de har gjort det i årtusinder. Jeg har sejlet på FORORD 7
floderne og i kanalerne, cyklet i gyder og på grusveje, som siden er blevet sekssporede ringveje. Jeg har rejst med fly, tog, bus, kørt i jeep og på ladet af lastvogne. Jeg har sunget over bålet med gæstfrie mosuo-folk, jeg har drukket brændevin med magthaverne. Jeg har besøgt børnehjem og et fængsel, hvor unge mennesker blev sendt på genopdragelse jeg husker især den 15-årige pige, der var blevet voldtaget og idømt tre års ungdomsfængsel for seksuel opførsel, selvom alle var på det rene med, at hun var blevet voldtaget. Alligevel blev hun straffet, for der er ikke plads til blødsødenhed i Kina. En bog på ca. 100 sider eller på 1.000 for den sags skyld kan ikke yde Kina retfærdighed. Dertil er landet alt for mangfoldigt, farverigt, for smukt, for mærkeligt, overraskende og forskelligt. Så bogen her er blot en smagsprøve, en lille palet med et beskedent udpluk af Kinas mange farver. Hvis blot én, der læser denne bog, får smag for Kina og får lyst til at vide og forstå mere, vil jeg være glad. Mette Holm www.his2rie.dk Kina - fra kejserdømme til kapitalisme indgår i Det 20. århundredes historie, der er en serie af netbaseret undervisningsmateriale specielt tilrettelagt for historieundervisningen i ungdomsuddannelserne. Som de øvrige bøger i serien indledes der med et nutidigt stemningsbillede, nemlig begivenhederne på Den himmelske Freds Plads i 1989. Hensigten er at vække interesse for at gå bagom de blodige begivenheder og beskæftige sig generelt med Kinas historie i det 20. århundrede. Serien har sin egen hjemmeside, hvor der findes arbejdsspørgsmål, op-- gaver og henvisninger til links og relevant litteratur. Dette gælder selvfølgelig også for denne bog om Kina. Der findes på hjemmesiden desuden et omfattende kildemateriale, der uddyber og perspektiverer grundteksten (se oversigt over kilderne side 99-100). Det er tanken, at bogen bruges i forbindelse med hjemmesiden og kilderne, der kan printes ud og anvendes direkte i undervisningen. For at fremme arbejdet med billeder og tekster er der på hjemmesiden bl.a. afsnit om historisk metode og om billedanalyse. Hjemmesiden findes på internetadressen: www.his2rie.dk Peter Frederiksen redaktør for serien 8 KINA FRA KEJSERDØMME TIL KAPITALISME
1 1989 - Ungdommelig udfordring Luften gjalder af sang. Beijings ellers så lydige borgere trodser myndighederne.det går først for alvor op for mig, da jeg en smuk forårsdag står oppe i rundkørslen over anden ringvej og ser ned på en 25 meter bred og flere kilometer lang slange af demonstranter, der synger Internationale, så det risler mig koldt op og ned ad ryggen. 200.000 mennesker er de, og de slipper næppe med en advarsel eller med at blive fulgt hjem oven på en sådan opvisning af åbenlys regeringskritik. Trafikken er frosset fast. Folk står langs vejene og klapper ad demonstranterne. De giver dem is, sodavand, vand og cigaretter. Støtten er højst overraskende i det Beijing, jeg kender som en ikke særlig gæstfri by, hvor det mindste lille cykelsammenstød udløser vældige skænderier. Det er hovedstaden i dette verdens største proletariatets diktatur, men jeg har aldrig oplevet det som en by, hvor mennesker var solidariske eller havde andre på sinde end sig selv og deres familier. Vi skriver 1989, og 27. april er kun begyndelsen. Som demonstrationerne udvikler sig, vokser støtten i befolkningen. For første gang i mange, mange år strømmer en million mennesker ud i Beijings gader og demonstrerer på eget initiativ. Og ikke en rude bliver knust. Ikke en blomst trådt ned i boulevardernes midterrabatter. Det går slag i slag. De studerende sender erklæringer på engelsk til UNESCO, hvor de kræver pressefrihed, demokratisering, politiske reformer, højere uddannelsesbudget og en kulegravning af korruptionen blandt de kinesiske ledere. De kalder det en genspejling af det kinesiske folks enstemmige krav. Og de kalder sig dette hårdt ramte udviklingslands talentmasse, Kinas fakler for videnskab og demokrati og underskriver sig Studenter, der kæmper for frihed og demokrati. En undervisningsboykot, der begyndte på Beijing Universitet 23. april, breder sig til 41 højere læreanstalter i Beijing og endnu flere rundt om i landet. Det er fuldstændig surrealistisk, som situationen udvikler sig. Forklaringen er, at ledelsen er dybt uenig om, hvordan man skal håndtere udfordringen. Selvom Kina har både præsident, partichef og ministerpræsident, er den aldrende revolutionsveteran og formand for Militærkommissionen, Deng Xiaoping, landets altdominerende leder. Sammen med den øvrige reaktionære fløj ønsker han at knuse opstanden med det samme. Mere reformorienterede kræfter med generalsekretæren for Kinas Kommunistparti, Zhao Ziyang, i spidsen ønsker at lytte til de studerendes klager. Verdenspressen er kommet til Beijing i anledningen af det fo-- restående topmøde mellem Deng Xiaoping KAP. 1 1989 - UNGDOMMELIG UDFORDRING 9
Begravelsen af den tidligere partiformand Hu Yaobang blev indledningen til det dramatiske opgør mellem ledelsen og de studerende i juni 1989. og den sovjetiske leder, Mikhail Gorbatjov. Det er første gang de to vældige kommunistiske naboer mødes på så højt plan i 30 år, si-- den de blev uvenner i slutningen af1950'erne. Det er verdenshistorie, og de kinesiske ledere er bekymrede for, hvordan verden vil reagere, hvis de slår til over for de studerende for åben skærm. Myndighederne er nervøse. Da jeg tager ud til Beijing Universitet, Beida, for at snakke med de studerende, får jeg ganske enkelt ikke lov at komme ind. Alle udlændinge vises bort, men jeg kender en bagindgang og sniger mig ind den vej. Det er 1. maj den internationale arbejderdag, som Kinas Kommunistparti altid fejrer helt efter bogen med yndige ungkommunister på lange rækker og hyldesttaler til Partiet. En aldeles uspontan og kedsommelig propagandaffære. Inde på universitetsområdet fejrer de studerende dagen på deres egen facon: de holder stormøde på boldbanen ved biblioteket. I resten af byen ånder der fred. Familier udnytter fridagen til en spadseretur på Den himmelske Freds Plads. 4. maj marcherer de studerende i en mageløs stjernedemonstration i kolonner af 10.000-15.000 ind mod Den himmelske Freds Plads med deres opråb på store bannere: Total magt korrumperer totalt og længe leve demokratiet, hedder det bl.a. De marcherer til lyden af dumpe, taktfaste trommer. Kineserne er ikke høje, og jeg rager op i havet af stride sorte hårtoppe. Trafikken på alle veje langt ud i forstæderne er lammet, men trafikanterne tager situationen med sindsro. De ser på. Andre kravler op i lygtepæle for at se med. Selv kører jeg på cykel, for ellers er det helt umuligt at komme omkring. 150.000-200.000 studerende marcherer i alt. Og 800.000 beijing-boere ser på med største velvilje. Hver dag i Beijing i denne tid er en overraskelse. Politiet er udkommanderet i stort omfang, men skrider ikke ind. Det er næsten som om, betjentene støtter demonstranterne. Da dagen går på hæld sidder trætte betjente rundt omkring. Nogle af dem er sågar faldet i søvn ved kantstenen oven på en udmattende dag. Mindre grupper af befolkningen begyn- 10 KINA FRA KEJSERDØMME TIL KAPITALISME