Tabel 1. Forholdstal for udbytte af polsukker og for stabilitet Sort Sortsvalg En oversigt over de seneste fire års afprøvning af sorter ses i tabel 1. Sorterne er rangeret efter deres udbytte af polsukker i 2006 og efter det antal år, de har deltaget i afprøvningen. Sorternes udbyttestabilitet og forventninger til deres udbyttepotentiale er beregnet, og der er yderligere beregnet en karakter, der generelt er mellem 1 og 5, svarende til henholdsvis meget lille og meget stor stabilitet, samt forventning til udbyttet. Karakter under 1 er udtryk for en uacceptabel præstation. I figur 1 er sorterne rangeret efter det økonomiske udbytte, beregnet på baggrund af resultaterne af årets forsøg. Ligeledes er forholdstal for sukkerudbytte, sukkerprocent og markspiring vist i figuren. Forskellen mellem sorten Zanzibar med det største økonomiske udbytte og den dyrkede sort Hekla med det mindste er 1.748 kr. pr. ha. I det økonomiske udbytte indgår tillæg for renhed. Forskellen mellem sorten DS2076 med den største renhed og sorten 5S81 med den mindste renhed er i årets forsøg lille, 0,8 procentpoint, og 108 kr. pr. ha i den økonomiske beregning. Niveauet for stokløbning har på trods af det kølige forår været lavt i 2006. Ni ud af 75 sorter har vist en større stokløbningstendens end de dyrkede sorter, både ved tidlig og normal såtid. Blandt de ni sorter er Philippa, Etna, Zanzibar og Gnoe. Andre sorter har udvist en større stokløbningstendens enten ved tidlig eller normal såning. Ved normal såning har de dyrkede sorter Belmonte og Etna udvist en uacceptabelt høj stokløbningstendens. Som det fremgår af figur 2, kan stokløbnings- esistens/ tolerance Forholdstal for udbytte Karakter for forventning til 2) 2003 2004 2005 2006 stabilitet udbyttepotentiale Antal forsøg 7 6 5 4 sorter, ton pr. ha 14,06 12,97 12,84 10,03 - - sorter 100 100 100 100 4 - Pernilla 3) 104 107 106 107 4 4 Philippa 3) 107 108 101 102 2 2 Verity 3) 98 104 101 100 3 2 Tiffany 3) 102 103 101 99 3 2 Belmonte 3) 103 102 97 99 2 1 Idun 3) 102 103 101 97 3 1 Hekla 3) 100 102 102 97 3 1 Stine T 109 108 113 3 5 Linnea 109 108 107 4 4 Tuva 106 105 106 4 4 Belize 3) 108 104 101 2 2 Etna 3) T 99 100 98 4 2 Gnoe T 106 112 1 4 Zanzibar T 106 112 2 5 Mars T 104 107 3 4 Bobcat T 107 107 5 4 Arriba T 104 107 3 4 Classica 107 105 4 3 HI0362 104 102 4 3 HI0420 104 102 4 3 Memory T 101 102 4 3 Palace 107 102 2 2 Kingston 105 101 3 2 Cameleon 105 101 3 2 HI0344 103 101 4 2 Julietta 3) NT/T 101 100 5 2 Tunis 3) T 101 100 4 2 Annalisa NT/T 95 96 5 1 Nemakill N 89 86 3 2 DS4126 T 111 630 T 111 624 T 111 HI0547 T 110 DS4127 T 110 5S83 110 DS4115 T 109 HI0425 T 109 Dinero T 108 DS4124 T 108 502 T 108 DS4100 T 108 fortsættes 320
Tabel 1. Fortsat. Sort tendensen for den enkelte sort variere fra år til år, afhængigt af frøets produktionsforhold. Den største dyrkningssikkerhed opnås ved at vælge sorter med en stabilt lav stokløb- esistens/ tolerance Forholdstal for udbytte Karakter for forventning til 2) 2003 2004 2005 2006 stabilitet udbyttepotentiale DS4101 T 107 HI0549 T 107 HI0537 T 107 5S81 106 5S85 105 HI0472 T 105 Marcel T 105 DS2079 105 637 T 105 DS4099 T 105 505 T 104 Patron 104 Tibor T 104 DS4131 T 104 621 T 103 DS2076 103 DS2071 103 HI0550 T 103 HI0476 T 103 DS2074 102 639 T 102 6K54 NT/T 102 HI0391 102 DS2078 102 Pondus 102 HI0590 T 101 HI0499 101 Valhalla 101 Markus T 101 Clapton 100 Grillon 99 6S92 99 6K56 NT/T 94 5K38 NT/T 90 LSD 2 3 3 5 T: izomaniatolerant, NT: nematodtolerant, N: nematodresistent. 2) Karakter for stabilitet og forventning til udbyttepotentiale 1-5. 1 = meget lav, 5 = meget høj. 3) Dyrkede sorter 2006. Figur 1. Sorter af sukkerroer, rangeret efter det største økonomiske udbytte i 2006. Det økonomiske udbytte er i gennemsnit 7.081 kr. pr. ha. T: izomaniatolerant. NT: Nematodtolerant. N: Nematodresistent. Forholdstal og spireprocent Kr. pr. ha, ton polsukker pr. ha og spireprocent 70 80 90 100 110 120 Gns. af dyrkede sorter Zanzibar T Stine T Gnoe T 5S83 502 T HI0425 T DS4115 T HI0420 505 T Linnea DS2076 Mars T Arriba T Dinero T DS4101 T Classica Palace DS4099 T 5S85 HI0362 Pondus DS4100 T HI0472 T 5S81 Bobcat T Patron HI0499 Valhalla Pernilla DS2071 Clapton Tuva HI0476 T Kingston HI0391 Cameleon DS2074 Philippa Memory T Julietta NT/T Verity Belize Grillon HI0344 Belmonte Etna T Tiffany Tunis T Idun Annalisa NT/T Hekla 5K38 NT/T Nemakill N 14,5 15 15,5 16 16,5 17 Procent polsukker Kr. pr. ha Spirepct. Polsukker, ton pr. ha Polsukker, pct. Dyrkede sorter 321
Promille stokløbere i testforsøg 0 5 10 15 20 Gns. af dyrkede sorter Stine T Kingston Memory T Patron Cameleon DS4115 T Pernilla DS4101 T Idun Classica HI0362 Annalisa NT/T Belize Verity Tuva Bobcat T HI0344 Hekla Valhalla HI0425 T HI0420 5S83 Mars T HI0499 Dinero T DS4100 T Linnea DS2076 505 T 5K38 NT/T DS2074 HI0391 DS2071 5S81 Arriba T Belmonte Palace Nemakill N Grillon Tiffany 502 T Julietta NT/T Gnoe T Zanzibar T Etna T HI0476 T Pondus Tunis T DS4099 T Philippa HI0472 T Clapton 5S85 0 1 2 3 4 Promille stokløbere i sortsforsøg Testforsøg 2006 Dyrkede sorter Tendens til stokløbere Sortsforsøg 2003 Sortsforsøg 2004 Sortsforsøg 2005 Sortsforsøg 2006 ningstendens, både ved tidlig og lidt senere såning. I figur 3 er sorterne rangeret efter deres modtagelighed for amularia, der er påført med kunstig smitte. I tolkningen af figuren skal man være opmærksom på, at bladsvampene konkurrerer mod hinanden. Det ses, at izomaniatolerante (T) sorter er mindst modtagelige for amularia, mens de generelt er mere modtagelige for meldug. Sorter, der ikke er izomaniatolerante, skal beskyttes mod både amularia og meldug allerede ved begyndende angreb. Sorten Pernilla skiller sig ud ved et lavt angreb af meldug. I figur 3 ses den relative udbyttepåvirkning som følge af sygdomsangrebet. Er værdien over 100, er sorten mindre udbyttefølsom end gennemsnittet af de dyrkede sorter. Værdien vil afhænge af den betragtede sygdom, og værdien siger intet om størrelsen af et merudbytte ved behandling med et fungicid. Sorter med resistens eller tolerance over for nematoder I 2006 er der meget store merudbytter for at anvende en nematodresistent sort på arealer med nematoder. Sorten Julietta har i gennemsnit af tre forsøg i 2006 ydet 36 procent mere end de modtagelige målesorter. Hvor smittetrykket har været relativt lavt, omkring 2000 æg og larver pr. kg jord, er merudbyttet i gennemsnit af to forsøg på 25 procent et bevis på, at nematodangreb under tørre forhold som i 2006 reducerer udbyttet særdeles kraftigt. I de forudgående tre år har ingen af de øvrige afprøvede sorter kunnet måle sig med Juliettas merudbytte, men i forsøgene i 2006 indgår i alt syv nematodtolerante sorter, hvoraf de fire afprøves for første gang. Heriblandt viser 6K54 en forbedret kvalitet og et udbytte tæt på Juliettas. Se tabel 2. Angreb af nematoder i kombination med de udpræget tørre forhold i 2006 har medført en Figur 2. Tendens til stokløbere i sorter, 2003 til 2006. Testforsøget Saxfjed ligger ved ødby i et koldt, kystnært område. T: izomaniatolerant. NT: Nematodtolerant. N: Nematodresistent. 322
Tabel 2. Nematodresistente eller -tolerante sorter Sort esistens/ tolerance Forholdstal for udbytte af polsukker 2003 2004 2005 2006 Arealer med nematodangreb Antal forsøg 3 2 3 3 sorter 2), ton pr. ha 11,81 11,02 13,69 7,64 sorter 2) 100 100 100 100 Idun 2) - 102 101 101 102 Julietta NT/T 113 115 106 136 Nemakill N 100 104 96 116 Annalisa NT/T 102 101 122 5K38 NT/T 96 123 6K54 NT/T 132 6K56 NT/T 125 SN-80 NT/T 107 SN-123 NT/T 103 Etna 2) - 98 LSD 12 9 6 16 N = nematodresistent. NT = nematodtolerant. T = izomaniatolerant. 2) Dyrkede sorter, som har været målesorter. 2003-2004: Idun og Manhattan. 2005: Idun og Belmonte. 2006: Idun og Etna. kraftig udbyttereduktion, men har ikke medført en stor opformering af nematoder i de modtagelige målesorter. Tværtimod har opformeringen kun været 40 procent i gennemsnit af de forudgående seks år. Sorter - udbytte En sort med en stor udbyttestabilitet er en forudsætning for at planlægge det nødvendige areal. Et stort sukkerudbytte, en høj sukkerprocent, en høj renhedsprocent samt en stor udbyttestabilitet er forudsætningen for et godt økonomisk resultat. En lav stokløbningstendens ved tidlig og normal såning er en forudsætning for en rettidig etablering og dermed et stort udbytte. Figur 3. Sorternes sygdomsmodtagelighed. Bjælkerne angiver karakterer for de forskellige sygdomme. Det blå symbol viser den beregnede påvirkning af udbyttet i en sort, der er kunstigt smittet. Er forholdstallet over 100, er sorten mindre følsom end gennemsnittet af dyrkede sorter. T: izomaniatolerant. NT: Nematodtolerant. N: Nematodresistent. Sygdomsmodtagelighed og udbyttepåvirkning Forholdstal for udbyttepåvirkning 92 96 100 104 108 Gns. af dyrkede sorter DS4115 T Etna T Stine T 5S81 Tunis T HI0476 T HI0425 T Bobcat T 5S83 Arriba T Gnoe T Mars T 502 T Dinero T 5S85 DS4101 T Memory T Annalisa NT/T 505 T Zanzibar T DS4099 T HI0472 T Julietta NT/T DS4100 T Grillon Classica 5K38 NT/T HI0344 Cameleon Pernilla Tuva Clapton Hekla Patron DS2076 HI0420 Philippa HI0362 HI0499 Palace Pondus Tiffany Kingston Idun Belize Valhalla Belmonte Verity Linnea DS2074 HI0391 DS2071 Nemakill N 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Karakter 0-10, 0 = intet angreb, 10 = 100 pct. angreb elativ udbyttepåvirkning Meldug amularia Dyrkede sorter 323
Sorter med en lidt større stokløbningstilbøjelighed bør enten fravælges eller sås til sidst. Der bør vælges sorter med en høj spireevne for at opnå en sikker etablering og en ensartet bestand. Ukrudt Tre års forsøg har vist, at 0,33 liter Herbasan Power effektmæssigt svarer til 1,0 liter Herbasan. Valg af sukkerroesort Vælg en sort med: Stort økonomisk udbytte. Stor stabilitet. Stort sukkerudbytte. Høj renhedsprocent. Lav stokløbningstendens. Høj sukkerprocent. Højt plantetal eller markspiringsevne. Tolerance over for izomania eller nematoder efter behov. Valg af sukkerroesort under særlige forhold Ved angreb af izomania bør der for at undgå udbyttetab altid vælges en højtydende, stabil og izomaniatolerant (T) sort. Ved et nematodantal over 1.000 æg og larver pr. kg jord, eller hvor der er tidligere erfaring for nematodangreb, skal det overvejes at så en nematodtolerant (NT) sort. Ved et nematodantal over 5.000 æg og larver pr. kg jord samt ved angreb på lettere jord anbefales det under alle omstændigheder at så en nematodtolerant sort i hele marken. Sygdomme I 2006 har det været gældende: at meldug har optrådt med kraftige angreb, også langt ind i oktober, at Opus og Opera kun har haft moderat effekt over for meldug, at der ved et højt smittetryk af meldug kan være behov for to behandlinger med 0,25 liter pr. ha af Opus eller Opera. Ved etablerede angreb kan der være behov for at hæve dosis til 0,5 liter pr. ha, at svampebekæmpelse oftest har hævet sukkerprocenten, at en sen bekæmpelse medio til ultimo september kan være rentabel under følgende forhold: optagning i november, et højt smittetryk af svampe og især ved en stor tilvækst sidst i sæsonen, at merudbyttet for svampesprøjtning afhænger af sortens modtagelighed og årets smittetryk. I tabel 3 ses en oversigt over effekten af godkendte svampemidler i bederoer. Effekterne er hovedsageligt vurderet ud fra forsøg med nedsatte doser. Der er en vis spredning i bekæmpelseseffekten fra forsøg til forsøg, afhængigt af anvendt dosering, antal behandlinger, angrebsniveau, og hvor længe efter sprøjtningen effekten er vurderet. I forhold til 2005 er effekten af Opus og Opera mod meldug sat ned. 324
Tabel 3. elativ virkning af godkendte svampemidler i bederoer Sygdomme Amistar Opus Opera Tilt 250 EC Kumulus S (svovl) Bedemeldug *(*) *** *** *** **(*) Bederust ** ****(*) ****(*) ** * amularia * **** **** * * Cercospora ***(*) ***(*) **** * * Normaldosering, l/kg pr. ha 1,0 1,0 1,0 0,5 5,0 Pris pr. normaldosering inkl. afgifter, ekskl. moms 416 373 400 227 120 * = svag effekt (under 40 %). ** = nogen effekt ( 40-50 %). *** = middel til god effekt (51-70 %). **** = meget god effekt (71-90 %). ***** = specialmiddel (91-100 %). (*) = en halv stjerne. Strategi mod bladsvampe i bederoer i 2007 Bladsvampe bekæmpes ved over 10 procent angrebne planter. Anvend ved bekæmpelsesbehov omkring 0,25 liter Opus eller 0,25 liter Opera pr. ha. Ved etablerede angreb af meldug hæves dosis til 0,5 liter pr. ha. Oftest er en enkelt svampebehandling tilstrækkelig. Under følgende forhold kan det være rentabelt med to behandlinger: Ved sen optagning (november), højt smittetryk af svampesygdomme og en stor forventet tilvækst sent i sæsonen. Bekæmpelse kan være aktuel frem til omkring medio september. 325