Sjælens afguder (og andre af Jesu lærdomme)

9 Sjælens afguder (og andre af Jesu lærdomme) TIL SABBATTEN 28. MAJ 2016 Ugens vers Introduktion På den tid kom disciplene hen til Jesus og spurgte: Hvem er den største i Himmeriget? (Matt 18,1). Vi mennesker er et produkt af vores omgivelser, af vores kultur, som har stor indflydelse på vores værdinormer, tro og holdninger. Det gør ingen forskel, om du er vokset op i en storby eller en lille landsby uden rindende vand; den kultur og de omgivelser, du voksede op i, har været afgørende for den person, du er i dag. Og selv om du er i stand til at leve under andre forhold, vil de, du voksede op under, have sat sit præg på dig, til du dør. Desværre modarbejder de fleste omgivelser og kulturer til en vis grad Guds riges principper. Vi lever trods alt i en syndig verden, og dens værdier, moralbegreber og skikke genspejler ofte denne syndige tilstand. Hvad ellers kunne de genspejle? Men det er ofte svært for os at se, fordi vi er så dybt forankrede i vores kultur og omgivelser. Guds arbejde med vores hjerter skal bl.a. rette vores opmærksomhed mod Guds riges værdier, moralbegreber og normer. I denne uge vil vi se på, hvordan disse værdier, moralbegreber og normer ofte adskiller sig totalt fra det, vi er født og opvokset med. Disciplene var nødt til at lære denne lektie. Det samme er vi. Ugens tekster Præd 9,10 Matt 18,1-4 Matt 18,21-35 19,16-30 Gal 3,21-22 Matt 19,27 86

SØNDAG 22. MAJ 2016 Ydmyghedens storhed Hvem af os har ikke et ønske om noget stort? Hvem af os kunne ikke tænke sig at være noget eller udføre noget bemærkelsesværdigt stort og enestående? Et sådant ønske behøver ikke nødvendigvis at udspringe i egoisme eller overlegenhed. Det kan ganske enkelt handle om at gøre det bedste, man kan, og håbe, at det måske til og med kan være til velsignelse for andre. (Se også Præd 9,10.) Men der er et problem, når vi skal definere, hvad storhed er. Det er meget let for os syndige mennesker at opfatte storhed på en helt anden måde, end Gud gør. Matt 18,1-4 Hvad er ifølge Jesus ægte storhed, og hvordan kan vi anvende det i vores egen hverdag? For at definere ægte storhed, kaldte Jesus et lille barn til sig og sagde, at den, der ydmyger sig og bliver som dette barn, er den største i Himmeriget (vers 4). Jesus talte ikke om at være en stor prædikant eller en stor forretningsmand, ikke engang om en stor filantrop. Storhed i Guds øjne handler om, hvordan vi er i vort indre, ikke hvad vi gør udadtil, selv om det, der er indvendigt, utvivlsomt vil have indflydelse på vores ydre handlinger. Læg mærke til, at Jesus definerer storhed på en helt anden måde, end de fleste i verden gør. Hvem af os vågner en morgen og beslutter sig for, at den storhed, vi ønsker her i livet, er at være så ydmyg som et lille barn? Det virker mærkeligt for os at stræbe efter noget sådant; men det skyldes kun, at vi er så påvirket af verdens normer, tanker og ideer. Hvad vil det sige at være ydmyg som et lille barn? Et af tegnene på ydmyghed er lydighed, at sætte Guds ord over vores egen vilje. Hvis du har en forkert retning i din livsvandring, skyldes det, at du går din egen vej. Løsningen er enkel: ydmyg dig selv og kom tilbage på Guds vej gennem lydighed til hans ord. Hvis Adam og Eva var forblevet ydmyge, ville de ikke have syndet. Det er interessant at tænke over, at livets træ og træet til kundskab om godt og ondt begge stod midt i haven. Meget ofte er liv og ødelæggelse ikke langt fra hinanden. Forskellen består i ydmyghed. Til at tænke over Overvej hvilke af vores holdninger og ideer, der udelukkende skyldes vores kontakt med verden, holdninger og ideer, der er i modstrid med Guds ord. Del dit svar med klassen på sabbatten. 87

MANDAG 23. MAJ 2016 Tilgivelsens storhed En af de største følger af syndefaldet ser vi i medmenneskelige forhold. Lige fra Adams forsøg på at give Eva skylden for sin egen synd (1 Mos 3,12) til dagen i dag, er vores race blevet ødelagt og fornedret gennem stridigheder mellem enkeltpersoner. Desværre møder vi konflikter ikke kun i verden, men også i kirken. Matt 18,15-35 Hvad fortæller Jesus os i disse vers? Hvorfor følger vi så sjældent hans ord til os? Lad os bare indrømme det: det er lettere at klage over nogen bag ryggen på dem end at gå direkte til dem for at løse problemet. Men Jesus lærer os, at vi skal henvende os direkte til en person, som har såret os, og forsøge at genoprette forholdet. Hvis vedkommende ikke er modtagelig, er der yderligere instrukser. For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem (Matt 18,20). Se på sammenhængen; det handler om menighedsdisciplin og genoprettelse af et andet menneske. (Vi har en tendens til at anvende teksten meget bredere). Jesus siger, at Helligånden er til stede, hvor en lille gruppe forsøger at bringe en troende, der har forsyndet sig, tilbage til fællesskabet. Dette er frelsens smukke gerning. Og den begynder med ydmygt at gøre det rette og tale direkte med en person, der har såret os. Dette er et eksempel på storhed hos dem, der følger det. Matt 18,21-35 Læs versene igen. Hvilken vigtig pointe kommer Jesus med her? Når Jesus siger, at vi skal tilgive op til syvoghalvfjerds gange, siger han egentlig, at vi aldrig må holde op med at tilgive. Jesus tager nødvendigheden af at tilgive meget alvorligt, ikke kun til gavn for andre, men også for os selv. Læg mærke til, hvor stærk den lignelse er, som han fortalte for at illustrere sin pointe. Vi kan få tilgivelse for mange ting; det er, hvad evangeliet handler om tilgivelse (se 2 Mos 32,32; ApG 5,31; Kol 1,14); men hvis vi ikke er villige til at tilgive andre på samme måde, som vi er blevet tilgivet af Gud, vil det få alvorlige følger. 88 Til at tænke over Hvorfor er det så vigtigt at dvæle ved korset, ved den tilgivelse, vi har modtaget på grund af det? Hvis Gud har gjort dette for dig, hvordan kan du lære at tilgive andre, uanset hvor umulig en sådan tilgivelse synes i øjeblikket?

TIRSDAG 24. MAJ 2016 Sjælens afguder Matt 19,16-30 Hvordan skal vi som nytestamentlige kristne forholde os til denne fortælling i dag? Hvad kan vi lære af den? Selv om der ikke siges ret meget om denne mand, kan vi finde nogle vigtige punkter. Han var rig, en rådsherre (se Luk 18,18), og fulgte tilsyneladende meget samvittighedsfuldt Guds lov. Vi ser også, at han følte, at noget manglede i hans liv. Det minder os lidt om historien om Martin Luther; selv om han udadtil var en from munk, var han indvendigt meget utilfreds med sit åndelige liv, og han kæmpede med at have frelsesvished. I begge tilfælde følte disse mænd, at den store afgrund mellem dem selv og Gud ikke kunne udfyldes af deres egne ydre gerninger. Rådsherren havde høje tanker om sin egen retfærdighed. Han mente i virkeligheden ikke, at han manglede noget; men alligevel var han ikke helt tilfreds. Han følte, at der manglede noget, som han ikke var i besiddelse af. Kunne Jesus ikke velsigne ham, som han velsignede de små børn, og opfylde hans store ønske? (Ellen White, Jesu liv, s. 373). Nogle vil måske hævde, at Jesus i denne beretning lærer, at vi modtager evigt liv på baggrund af vores gode gerninger. Han siger trods alt i Matt 19,17: Men vil du gå ind til livet, så hold budene! Hvis dette var den eneste tekst, der handlede om dette emne, kunne man komme med en sådan påstand. Men alt for mange andre tekster, især i Paulus skrifter, lærer, at loven ikke frelser, men i stedet viser os vores behov for frelse (se Rom 3,28; Gal 3,21-22; Rom 7,7). Jesus må i stedet have forsøgt at lede denne mand til at se sit eget store behov for noget mere end det, han gjorde. Hvis det var nok at holde loven, ville denne mand trods alt allerede have frelse; for han holdt den meget nøje. Det er nødvendigt, at evangeliet når ind i hjertet, når direkte ind til sjælens afguder. Alt det, vi holder fast ved, som forhindrer vores forhold til Gud, må fjernes. I dette tilfælde var det penge. Jesus bemærker, hvor vanskeligt det er for en rig person at blive frelst. Og alligevel fortæller Lukas en smuk fortælling, der fandt sted kort tid efter denne samtale, hvor lige netop det sker. Til at tænke over Hvad tror du, Jesus ville sige til dig, hvis du var i den rige mands stilling, og du stillede Jesus det samme spørgsmål? Tænk over betydningen af dit svar. 89

ONSDAG 25. MAJ 2016 Hvad får vi ud af det? Hvad sker der lige efter mødet med den rige rådsherre? Da tog Peter ordet og sagde til ham: Se, vi har forladt alt og fulgt dig. Hvad får så vi? (Matt 19,27). Intet i teksten fortæller, hvorfor Peter stillede dette spørgsmål; men det kan meget vel have været i direkte forlængelse af, at den rige mand forlod Jesus. Det ser ud til, at Peter antydede, at i modsætning til denne mand og andre, som enten havde forkastet Jesus eller fulgt ham for en tid for derefter at forlade ham, så havde han og de andre disciple forladt alt for at følge ham. De var forblevet tro imod ham, selv om det havde kostet dem meget personligt. På denne baggrund spørger han: Hvad får vi ud af det? Fra vores synsvinkel kan dette spørgsmål virke som endnu et eksempel på, hvor hårdhjertede og åndeligt tykhovedede disciplene var (og til en vis grad er dette rigtigt). Men på den anden side, hvorfor er det forkert at stille et sådant spørgsmål? Hvorfor skulle han ikke spekulere på, hvad han ville opnå ved at følge Jesus? Livet her er trods alt vanskeligt, selv for dem, som har det bedst. Vi udsættes alle for denne syndige verdens traumer, skuffelser og smerte. I 1800-tallet skrev en italiensk intellektuel ved navn Giacomo Leopardi om menneskenes altoverskyggende tristhed og sagde, at så længe et menneske føler liv, føler det også ubehag og smerte. Livet er ofte en kamp, og det gode i denne verden opvejer ikke altid det onde. Så Peters spørgsmål er egentlig fornuftigt nok. Livet er vanskeligt, så hvad får vi ud af at følge Jesus? Hvad kan vi forvente, når vi foretager en sådan overgivelse, som Jesus forlanger? Matt 19,28-20,16 Hvordan besvarede Jesus spørgsmålet? Læg mærke til, at Jesus ikke irettesatte Peter for at være selvisk eller noget lignende. Først gav han ham et meget direkte svar og dernæst fortalte han lignelsen om arbejderne i vingården. Selv om der ned igennem århundrederne har været stor diskussion om betydningen af denne lignelse, er hovedpointen tydelig: Jesus giver, hvad han har lovet. 90 Til at tænke over Hvad ville du svare, hvis nogen spurgte dig: Hvad får jeg ud af at tjene Jesus?

TORSDAG 26. MAJ 2016 Ja, det kan vi For virkelig at sætte pris på historien om Jakob og Johannes (og deres mor) i Matt 20,20-27, er det en god ide først at læse Luk 9,51-56. Denne begivenhed fandt sted, da Jesus og hans disciple begav sig på vej til Jerusalem, kun nogle få dage før Jakob og Johannes spurgte, om de måtte sidde ved Jesu højre og venstre side i hans rige. Matt 20,20-28 Hvad fortæller Luk 9,51-56 om, hvor parate Jakob og Johannes var til at sidde ved Jesu venstre og højre side i hans rige? Jakob og Johannes, tordensønnerne, var tydeligvis stadig mere optaget af deres egen fremtid end af de menneskers frelse, som de mødte, selv efter at de havde været udsendt for at forkynde i de omkringliggende byer. På en måde ligner denne beretning den, vi så på i går, Peters spørgsmål om, hvad de ville få ud af at følge Jesus. Læg nøje mærke til Jesu svar i denne situation. I ved ikke, hvad I beder om. Kan I drikke det bæger, jeg skal drikke? (Matt 20,22). At blive indbefattet i Jesu fremtidige herlighed betyder med andre ord, at man først må tage del i hans lidelse og død. Dette var ikke, hvad de havde forventet, og de var ikke rede til det. Det faktum, at de med det samme svarede: Ja, det kan vi (Matt 20,22) viser, at de ikke vidste, hvad han advarede dem om. Men med tiden ville de finde ud af det. Vi finder en interessant kontrast i denne beretning, og vi gør klogt i at tænke over den. Som vi så i gårsdagens studium er vi blevet lovet vidunderlige ting, ja til og med evigt liv (Matt 19,29), hvis vi følger Jesus. Men samtidigt gør Bibelen det klart, at det i denne verden vil koste, nogle gange dyrt, at følge Jesus. Jesus fortalte på et senere tidspunkt Peter, at han ville komme til at dø som martyr (se Joh 21,18-19). Mange troende ned igennem tiden og også i dag har betalt en høj pris for at følge Jesus. Det vil faktisk være klogt at spørge os selv, om der er noget galt med vores kristenliv, hvis vi slet ikke har betalt en høj pris for at følge Jesus. Men uanset hvor høj prisen er, vil den være det værd. Til at tænke over Hvad har det kostet dig at følge Jesus? Tænk nøje over, hvad dit svar indebærer. 91

FREDAG 27. MAJ 2016 Til videre studium Ned igennem århundrederne har nogle mennesker argumenteret for det, der af og til kaldes naturens lov. Selv om denne ide kommer i mange udgaver og former, siger den grundlæggende, at vi fra naturens verden kan uddrage moralske principper, som kan hjælpe os til at styre vores handlinger i den rigtige retning. I en forstand kan vi som kristne, der tror, at naturen er Guds anden bog, acceptere, at der er en vis portion sandhed i dette. Se fx hvordan Paulus diskuterer i Rom 1,18-32 om, hvad mennesker burde have lært om Gud fra naturens verden. Samtidigt må vi ikke glemme, at det er en syndig verden, og vi ser den med vores syndige, ødelagte sind. Det ville derfor ikke komme som en overraskelse, at vi kunne ende med en helt forkert moralsk opfattelse fra naturen. En af antikkens største tænkere, den græske filosof Aristoteles, argumenterede for slaveri bygget på hans opfattelse af naturen. For ham viste naturen, at der var to klasser af mennesker, en der var den anden underlegen ligesom et dyr er et menneske underlegent. For dem ville et liv i slavisk underkastelse være en fordel. Dette er kun et af mange eksempler på, hvordan verdslige principper, værdier og ideer strider imod Guds rige, og vi må derfor studere Guds ord, uanset hvor vi blev født og hvordan vi blev opdraget, og deri finde de normer, værdier og principper, der bør styre vores liv. Intet andet er i sig selv til at stole på. Spørgsmål til drøftelse 1. Jesus kalder os til at tilgive alle, der gør os ondt. Dette indbefatter vores egen familie. Tænk på nogen, der står dig nær, og som har såret dig. Hvordan kan du nå til et punkt, hvor du kan tilgive vedkommende, selv om arrene måske altid vil blive ved med at være der? 2. Drøft jeres svar på søndagsafsnittets spørgsmål om konflikten mellem et verdsligt samfunds værdier og Bibelens. Hvordan bør vi som kristne takle disse forskelle? 3. Tænk nøjere over tanken om, at storhed svarer til et barns ydmyghed. Hvad betyder dette for os som kristne? 92 4. Som syvendedags adventister tror vi med rette, at vi skal overholde Guds lov, De Ti Bud. Men hvad bør fortællingen om den rige rådsherre sige os om, hvorfor dette ikke er nok, uanset hvor vigtig en ydre lydighed mod Guds lov er?

DIALOG TIL SABBATTEN 28. MAJ 2016 Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter Uddybende spørgsmål Læs De Ti Bud sammen eller mind hinanden om dem. De indeholder universelle principper; men de er også skrevet i en bestemt kulturel sammenhæng. - Find træk og ordvalg, som ikke svarer helt til vores kultur og situation i dag. Gør dette budene mindre anvendelige? - Det er sagt, at man ikke skal begære sin næstes hustru. Må en hustru så godt begære sin nabos mand? Eller skal vi forstå også De Ti Bud som skrevet i et mandsdomineret samfund, hvor principperne naturligvis også gælder kvinder? - Siger De Ti Bud noget om dine motiver, eller drejer de sig kun om dine ydre handlinger? Hvis svaret på den første del er ja, hvor finder du så, at motivet er i søgelyset? - Find bibelske eksempler på mennesker, der var ydmyge og samtidigt principfaste Drøft den danske kultur. Hvilke træk er positive set i lyset af kristendommens og Bibelens værdier? Hvilke sider ved vores kultur er i konflikt med vores kristne og adventistiske livssyn? - Hvilke af disse skal vi lægge vægt på, når vi taler med andre mennesker om vores tro? Tror du, at der findes en særlig bibelsk kultur, som alle kristne skal følge? Begrund dit svar ved hjælp af eksempler. - Skal vi følge en speciel type påklædning som kristne? Er der bestemte moderne opfindelser, som vi bør holde os fra, fordi de ikke fandtes på Bibelens eller pionerernes tid? - Er den fremherskende kultur i de samfund, hvor Bibelen blev til, normativ for os i dag, fx på områder som ligestilling mellem kønnene, slaveri og personlig frihed? Personligt kristenliv Bed Gud om hjælp til - at forstå motiverne bag dine handlinger og ved at se på Kristus blive inspireret til større uselviskhed - at aflægge stolthed - at være lydig mod hans lov - at finde den bedste måde at forklare mennesker, du møder, om de evigtgyldige principper i Guds lov. 93

94 NOTER TIL SABBATTEN 28. MAJ 2016

NOTER TIL SABBATTEN 28. MAJ 2016 95