R.I.P. - om døden i Danmark Når mennesker i Danmark dør sker det for 49% på hospital 25% på plejehjem eller i en beskyttet bolig 22% i eget hjem 4% et andet sted De fleste dør altså ikke i eget hjem. I 2010/11 var gennemsnitslevealderen for mænd: 77,3 år og for kvinder: 81,6 år. Den hyppigste dødsårsag er kræft, derefter kommer hjertesygdomme. I dag ser vi mange dødsfald på TV, men den virkelige død er meget længere væk for de fleste af os, end den var for vores bedsteforældre eller oldeforældre. For 100 år siden døde mange i hjemmet, dermed havde de fleste børn, unge og voksne set og rørt ved afdøde. Dengang spillede døden en vigtigere rolle i mytologierne og det rituelle liv. I det før-industrielle samfund blev erfaringer med døden betragtet som en vigtig dimension ved livet. Døden blev omhyggeligt beskrevet og kortlagt, så mennesket befandt sig i kendte landskaber, når det nåede frem til livets afslutning. I dag er døden kommet mere på afstand: Når døden indtræffer ringer pårørende forholdsvis hurtigt til bedemanden og får hjælp til alt det praktiske. Ikke lang tid efter kommer bedemanden og lægger den døde i en kiste og kører afdøde hen til et kølerum, hvor vedkommende ligger indtil begravelsen finder sted. Vi har ikke længere tradition for at have den døde hos os særlig længe. I dag varetages den døde i højere grad af professionelle, og måske derfor er der en tendens til, at det er stilheden, der råder, når døden indtræffer. Men stilheden har svært ved at vejlede os i forholdet til vores egen og andres død! Side 1 af 9
Det praktiske Når man mister en af sine pårørende skal en læge erklære, at døden er indtrådt, før dødsattesten kan udfyldes. Lægen har også pligt til at kontakte politiet, så de kan afgøre om dødsfaldet skal efterforskes nærmere. Først herefter må afdøde gøres i stand og lægges i kiste. Det er de pårørende, der bestemmer, hvad den afdøde skal have på. Nogle ønsker, at de skal have pænt tøj på, mens andre synes de skal beholde deres nattøj på. Der er også en række praktiske ting omkring begravelsen, man skal tage stilling til. De fleste vælger at lade bedemanden ordne det meste - lige fra dødsanmeldelse til gravsten- fordi det kan være svært selv at overskue, når man er ked af det. I Danmark er der tradition for at åbne vinduet, umiddelbart efter døden er indtruffet, fordi der er en opfattelse af, at sjælen forlader mennesket, når det dør. Den døde får også ofte en blomst sat ind i de foldede hænder. Sjælen forlader den døde og bevæger sig mod det åbne vindue. Side 2 af 9
Fortryder vi på dødslejet? For et halvt år siden skrev en australsk hospicesygeplejerske en bog der hed: The Top Five Regrets of the Dying (Top fem over det den døende fortryder). Hun havde igennem sine år som sygeplejerske spurgt hendes dødende patienter, om der var noget de fortrød, og opdagede, at det var de samme ting, der gik igen. I bogen beskriver hun de fem hyppigste ting, folk fortryder: 1. Jeg ville ønske, jeg havde haft modet til at leve det liv, jeg selv ønskede, frem for det liv andre forventede, jeg skulle leve. 2. Jeg ville ønske jeg ikke havde arbejdet så meget. 3. Jeg ville ønske, jeg havde haft modet til at udtrykke mine sande følelser. 4. Jeg ville ønske, jeg havde holdt kontakten til mine venner. 5. Jeg ville ønske, jeg havde tilladt mig selv at være mere lykkelig. Elevopgave Diskuter, hvorfor I tror, at de døende fortryder disse ting. Undersøgelsen er foretaget i Australien. Hvad tror du ville være stå øverst på listen, hvis man lavede samme den undersøgelse i Danmark? Hvad I tror jeres generation vil fortryde på dødslejet? Side 3 af 9
Kristendom Kirkelige begravelser I 2012 blev 87% begravet eller bisat fra en kirke eller et kapel med en præsts medvirken. Det vil sige, at langt de fleste danskere får en kristen begravelse. Det kan hænge sammen med, at mange danskere er kulturkristne det vil sige, at vi gennem vores opvækst med kristendommen og dens idealer er blevet kulturkristne, i modsætning til aktivt praktiserende kristne. Som kulturkristen bruger man kirken ved de glædelig og sørgelige begivenheder i ens liv, for eksempel: dåb, konfirmation, bryllup og begravelse. Men ellers kommer man ikke i kirken. De mange kirkelige begravelser kan også være et udtryk for, at der kun findes få alternativer til en kirkebegravelse. Man kan selv stå for begravelsen og holde den i et kapel, men det kan virke uoverskueligt, hvis man er i sorg. Elevopgave Hvordan foregår en begravelse i en kirke? Diskuter, hvad I mener er en god/dårlig begravelse? Diskuter hvilke tre ting du/i mener er vigtige for at man kan tage en god afsked med den afdøde? Om kristne begravelser og bisættelser Selvom vi ofte kalder det for en begravelse, er der forskel på en bisættelse og en begravelse. En bisættelse slutter med, at kisten bæres ud til rustvognen og køres hen på krematoriet, hvor afdøde brændes. Efter noget tid kommer urnen med asken fra afdøde og de pårørende kan selv vælge om de vil være med til urnenedsættelsen på kirkegården. Man kan også vælge at få asken strøet ud, for eksempel over havet. Side 4 af 9
En begravelse, også kaldet en jordfæstelse, slutter med at kisten bæres ud til graven, hvor den sænkes ned. Begge ceremonier har, det man kalder for, jordpåkastelsen, som en central del. Præsten kaster tre gange jord på kisten og siger fx: Erna Pedersen af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jorden skal du igen opstå De tre håndfulde jord symboliserer: Liv- død- liv. Meningen er, at den døde og de pårørende skal mindes om, at Gud gav mennesket et løfte i dåben, om at Gud er med i livet og også i døden. I kristendommen tror man på et liv efter døden. Det evige liv I kristendommen tror man på, at mennesket opstår igen efter sin død. Mange har igennem kristendommens historie filosoferet over, hvordan man opstår hvordan ser man ud ung eller gammel hvad kan man mærke, huske og hvordan livet med Gud efter menneskets død mon er. Det tænker man fortsat over, men mange teologer vælger at fokusere mere på livet, der leves her på jorden i stedet for at spekulere over livet efter døden. I begravelsestaler beskriver præster de forestillinger man har i kristendommen om livet efter døden. Eksempler på vendinger kan være: i Guds hånd i de evige boliger i lyset favnet af kærlighedens og tilgivelsens lys. Side 5 af 9
I kristendommen tror man på, at den døde skal leve evigt med Gud og, at det er et liv fyldt med fred og kærlighed. (Johannes Åbenbaring kap. 21 vers 1-7) Ritualet- den ordensskabende begravelse Mennesker, der oplever døden i nær familie eller blandt venner, får ofte en oplevelse af kaos omkring dem. Døden fører dem ud af deres daglige trygge rammer, og kan give angst og usikkerhed. Derfor får de brug for at genetablere en orden. Begravelsesritualet, der er en ceremoniel behandling af den døde, hjælper dem med igen at skabe en form for orden i deres liv. Mange oplever det som en befrielse, at de ikke selv skal opfinde de ydre former eller forholde sig til, hvordan ceremonien skal være. Det kan være en lettelse i en svær situation, at begravelsen forløber på en bestemt måde. Religionskritik Ser man tilbage i historien har mennesket, sandsynligvis siden neandertalerene (www.nature.com), haft særlige ritualer i forbindelse med begravelser. Menneskets begravelsesceremonier har gennem tiden skulle sikre overgangen fra denne verden til en anden. Religionskritikere ser det som et udtryk for, at mennesket har svært ved at forsone sig med, at det skal dø, og derfor opstår behovet for en tro på et liv efter døden. Pårørende der står ved kisten og ved, at dernede ligger deres elskede, oplever ofte en situation af afmagt. Hvem kan holde ud at overgive deres elskede til intet, til mørke og udslettelse? I den forstand har religionskritikerne en pointe. Side 6 af 9
Elevopgaver Diskuter om mennesket er for svagt til at se virkeligheden i øjnene? Bliver vi nødt til, for at overleve, at skabe falske forestillinger om et liv efter døden, for overhovedet at kunne være i dette liv? Eller kan der være forskellige måder at opfatte virkeligheden på? Det faktum, at mennesket har været religiøst, i en eller anden form, siden dets tilblivelse, hvad fortæller det om mennesket? Side 7 af 9
Islam Om muslimske begravelser I mange muslimske/arabiske lande er der tradition for, at familie og venner er omkring et menneske, der netop er afgået ved døden. Islam fraråder, at man reagerer voldsomt og højlydt efter dødsfald, men i nogle muslimske kulturer bliver sorg og krise alligevel udtrykt meget højlydt. I andre muslimske kulturer er det helt modsat: Her vises sorgen ikke i det offentlige rum og omtales ikke til alle og enhver. Når en muslim dør, skal han eller hun helst begraves så hurtigt som muligt, helst samme dag. Indenfor Islam tillader man således ikke kremering af en afdød. Men før begravelsen er der en række regler, der skal opfyldes: Kroppen skal vaskes på en helt bestemt måde, hvor den døde skal ligge på sin højre side med ansigtet vendt mod Mekka. Denne rituelle afvaskning skal foretages af en fra samme køn på grund af blufærdighed og ønsket om respekt: Hele kroppen vaskes med rindende vand, først fra højre side og så fra venstre. Der skal læses en særlig begravelsesbøn og den afdøde skal indpakkes på en bestemt måde. Den døde er iklædt stykker af hvidt stof for at symboliserer den ideale, rene tilstand, hvori mennesket skal møde sin skaber. Der er ingen muslimsk tradition for at blive begravet i en kiste. Man bliver som regel begravet udelukkende i ligklæder- liggende på højre side med ansigtet vendt mod Mekka. I Danmark findes også muslimske bedemænd, der kan være behjælpelige med de praktiske ting, såsom afvaskning og transport til hjemlandet. For to år siden blev Danmarks første muslimske begravelsessted indviet i Brøndby. Dog har vi i Danmark regler, som kræver kistebegravelser, som selvfølgelig også overholdes på den muslimske begravelsesplads. Side 8 af 9
Det evige Blandt muslimer er der en stærk tro på livet efter døden. Et liv der opfattes som det uendelige og virkelige liv. Deres tro på livet efter døden motiverer dem til at bære smerte og sygdom med tålmodighed og styrke. Døden markerer blot en overgang fra én eksistens til en anden. Døden er for muslimer ikke et tabu men et emne, man reflekterer over og finder trøst i. Side 9 af 9