Gentofte Kommune, Park og Vej

Bevaringsplan for Hellerup Kirkegård 2015

2

FORORD Kommunalbestyrelsen har vedtaget Grøn Strukturplan, en rammeplan for den grønne ressource i Gentofte Kommune. Denne nye udviklingsplan for Hellerup Kirkegård er et led i opfyldelsen af de vedtagne målsætninger for parker, naturområder og andre grønne, rekreative områder i kommunen. Hellerup Kirkegård indgår i den grønne struktur som et markant grønt område, i den sydlige del af kommunen. N Gentofte Kommun Hellerup Kirkegård i den sydlige del af Gentofte Kommune 3

INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ 5 KIRKEGÅRDENS AFDELINGER 6 INDLEDNING 7 Målsætning 8 Kirkegården 8 Borgerinddragelse og offentliggørelse 9 MATRIKULÆRE FORHOLD 11 PLANMÆSSIGE FORHOLD 11 ADGANGSFORHOLD 11 SÆRLIGE FORHOLD OM GRAVSTEDER 11 REKREATIVE MULIGHEDER I NÆROMRÅDET 11 HELLERUP KIRKEGÅRDS UDVIKLING 12 UDVIKLING AF GRAVSTEDER 14 KIRKEGÅRDENS ANLAGTE STRUKTURER 18 KIRKEGÅRDENS BEPLANTNING 23 Kort over eksisterende beplantning 26 Kort over ny beplantning 27 KIRKEGÅRDENS GRAVSTEDSAFDELINGER 28 Afdelingerne nu og om 30-50 år 30 KLIMATILPASNING OG MILJØ 32 REKREATIVE AREALER OG SUNDHED 34 STIER OG INVENTAR 35 KUNST OG KULTUR 36 ETAPEPLAN FOR FORNYELSE 37 AFSLUTNING 38 BILAG: Beskrivelse, mål og nye indgreb på gravstedsafdelingerne. 4

RESUMÉ Hellerup Kirkegård skal bevares som en frodig og smuk kirkegård i Gentofte Kommune. Gentofte Kommune har derfor udarbejdet en bevaringsplan, som sikrer områdets kirkegårdsfunktion og særlige karakter. Gennem de seneste årtier har udviklingen været, at der på Hellerup Kirkegård hvert år hjemfalder dobbelt så mange gravsteder end der anlægges nye gravsteder. Denne tendens er markant, og den vil sandsynligvis fortsætte i de kommende år. Det betyder, at en stigende areal på kirkegården fremstår med større og større afstand mellem de gravsteder, der er i brug. For at sikre og bevare den intime kirkegårdsstemning på Hellerup Kirkegård koncentreres de gravstedsområder, hvor der fremover kan anlægges nye gravsteder, på kirkegårdens centrale områder omkring kapellet. Gravstedsafdelinger, hvor nysalg af gravsteder siden 1980 erne foreløbig har været stillet i bero, bevares som en naturlig del af kirkegården men fortsat, og indtil videre, uden anlæg og salg af nye gravsteder. Disse områder skal fremstå smukke og karakterfulde kirkegårdshaver - beplantningen skaber sammenhængen med kirkegården, og desuden understreger den roen og frodigheden på disse områder. Bevaringsplanen sikrer, at der fortsat er et bredt udvalg af forskellige gravstedstyper, som imødekommer ønsker og behov til en fremtidig kirkegård. Muligheden for valg af traditionelle gravsteder bevares, og ud over de individuelle urnegravsteder, også skabes mulighed for særlige urnehaver som f.eks. i en enkel græsplæne, en smuk staudehave eller i en skyggefuld lund. En stor del af den bærende beplantning på Hellerup Kirkegård er ved at være udlevet. Bevaringsplanen sikrer, at der allerede nu igangsættes plantning af nye træer og dermed sker et glidende generationsskifte, så kirkegården også i fremtiden vil fremstå som et smukt, frodigt og fredfyldt område. 5

Afdelinger på Hellerup Kirkegård 6

INDLEDNING Gentofte Kommune ønsker en bevarende plan for Hellerup Kirkegård for at sikre, at områdets kirkegårdsfunktion og særlige karakter bevares. I de senere år har begravelsesskikkene ændret sig markant, og det er derfor nødvendigt at tilpasse kirkegårdens gravsteder så ændringerne kan indpasses på den eksisterende kirkegård. For 100 år siden, hvor Hellerup Kirkegård blev anlagt, var kistebegravelse den mest benyttede begravelsestype, men siden er urnenedsættelse blevet langt det mest almindelige valg. Kistegrave er langt mere pladskrævende end urnegravsteder, og derfor er der på mange afdelinger stor afstand mellem de gravsteder, der er i brug, og andre steder på kirkegården ligger store arealer ubenyttet hen. En anden tydelig tendens er, at der hvert år nedlægges langt flere gravsteder, end der nyanlægges, og dette forstærker udviklingen med nedgang i antallet af gravsteder på Hellerup Kirkegård. Udviklingen af den gamle beplantning på kirkegården nødvendiggør et generationsskifte af træerne for at kunne bevare den frodige og karakterfulde stemning. Mange af de 100 år gamle træer har desværre vist sig at være svækkede, og har derfor begrænset levetid tilbage. Efter kraftige storme er der mange nedfaldne, store grene fra de markante ceder- og bøgetræer, som ellers giver kirkegården en frodig karakter. Bevaringsplanen for Hellerup Kirkegård omfatter beplantning og indretning på hele kirkegården både de arealer, som benyttes til gravsteder, og de arealer, hvor der i mange år ikke har været anlagt nye gravsteder. Når der sker omlægninger på de enkelte gravafdelinger, orienteres gravstedsejerne altid grundigt i god tid forinden. Gravstedsejerne gives altid mulighed for enten at lade gravstedet indgå i omlægningen eller at bevare gravstedet uændret. Det er fast procedure på de fire kirkegårde i Gentofte Kommune. 7

Målsætning Kirkegården skal fremstå smuk, overskuelig og med en genkendelighed gennem alle årstider til trøst, glæde og gavn for kommunens borgere. Her skal være ro og plads til sorgbearbejdning og refleksion. Hellerup Kirkegård skal udvikles, så den tilpasses borgernes ønsker til områdets brug og funktioner. Tendensen er, at færre ønsker store, monumentale gravsteder. I stedet er der stor efterspørgsel på enkle gravstedstyper, som indgår i en helhed med de øvrige gravsteder Kirkegården skal indrettes fleksibelt, så den kan tilpasses behov og ønsker herunder antal gravsteder og udbuddet af gravstedstyper. Dele af beplantningen på Hellerup Kirkegård er ved at være udlevet, hvorfor udviklingsplanen skal sikre, at der også i fremtiden vil være en stærk, smuk og frodig beplantningsstruktur, som kan binde kirkegårdens forskellige områder sammen. Mulighederne for grønne smutveje ad kirkegårdens stier skal forbedres, og indgangsforholdene skal forbedres og gøres smukkere. Kirkegården skal også være smuk udefra, og adgangen skal være tydelig og indbydende. Kirkegården Hellerup kirkegård er en stramt opbygget kirkegård med mange afgrænsede afdelinger, hvor store, gamle familiegravsteder med markante monumenter dominerer mange steder. Kirkegårdens afdelinger er afgrænset af hække i forskellige højder både klippede hække og fritvoksende hegn af syrener. Karakteristisk for kirkegården er tillige de store, spredte træer, som nogle steder danner en skyggefuld skovkarakter. Andre steder giver de fritstående træer karakter til de mere lysåbne afdelinger. Centralt ligger kirkegårdens kapel, der ikke længere anvendes til ceremonier. Hellerup kirkegård ligger mellem Bernstorffsvej og Rygårds Allé, og der er hovedindgang fra C.V.E. Knutsvej. Der er adgang for gående fra Bernstorffsvej, Torkel Badensvej og Rygårds Allé, og kirkegården benyttes i nogen grad som en grøn smutvej i bydelen. Kirkegården støder op til Rygaard Skole og Rygårdscenteret med syd, og omgives på de andre sider af villabebyggelse. 8

Borgerinddragelse og offentliggørelse Udførelse i etaper Inden vedtagelse af bevaringsplanen for Hellerup Kirkegård er afholdt to offentlige borgermøder, hvor alle har været indbudt til at komme med bemærkninger til planen. Gentofte Kommune har inviteret til borgermøderne på hjemmesiden. Desuden er der husstandsomdelt indbydelser til de nærmeste naboer, og der er blevet informeret om møderne på opslag ved indgangene til Hellerup Kirkegård. Planen har tillige været lagt til offentlig høring på Gentofte Kommunes hjemmeside. Efter den politiske godkendelse af udviklingsplanen for Hellerup Kirkegård offentliggøres planen, og den kan derefter læses og downloades på Gentofte Kommunes hjemmeside Fornyelse af kirkegården vil ske over en langs tidshorisont, fordi der skal tages højde for, at urnegravsteder optages for 10 år, mens perioden kistegravsteder er på 20 år. Gravstedsejerne kan herefter frit vælge at forlænge perioden. Ændring af afdelinger med gravsteder må derfor foretages gradvist under behørig respekt for gravstederne. Der sker ingen ændringer uden, at den enkelte gravstedsejer er oplyst herom, og gravstedsejeren kan altid vælge at bevare gravstedet uændret. Ændring af beplantning udenfor de enkelte gravsteder - hække, stier og inventar m.v. - udføres ud fra en plan, der tager hensyn til helheden på kirkegården. 9

Luftfoto af Hellerup Kirkegård med matrikelgrænser 10

Skelforhold MATRIKULÆRE FORHOLD Hellerup Kirkegård ligger på matrikel nr. 175, Helleruplund, og støder op til børneinstitutionen Humlebien, privatskolen Rygaards Skole, Plejecenteret Rygårdscenteret samt private villaer Kirkegården er 7,1 ha. Kommuneplan Lokalplan Fredningsforhold PLANMÆSSIG STATUS Hellerup Kirkegård er i Kommuneplan 2013 udlagt til område til offentligt formål som kirkegård Hellerup Kirkegård indgår ikke i eksisterende lokalplaner Hellerup Kirkegård er ikke fredet ved en særlig fredningskendelse, men hele matriklen er indviet jord, d.v.s. at den må benyttes til begravelse og urnenedsættelse Man kan dog godt reservere arealer og midlertidig anvende disse til rekreative formål, idet dette ikke umuliggør at området sidenhen igen kan benyttes til begravelse og urnenedsættelse Indgange ADGANGSFORHOLD Der er kørende adgang til kirkegården fra C.V.E. Knutsvej ad kørevejen. For gående er der adgang 3 steder: Torkel Badensvej ud for Rygårdscenteret, Rygårds Allé samt i den nordvestlige hjørne ved Bernstorffsvej. Adgangen fra Bernstorffsvej i det sydvestlige hjørne er lukket, fordi området p.t. benyttes som materiale- og mandskabsplads for kirkegårdens gartnere Bevaringsværdige gravsteder Lapidarium SÆRLIGE FORHOLD OM GRAVSTEDER Nogle gravsteder er af Nationalmuseet udpeget som bevaringsværdige, enten fordi gravmonumentet er bevaringsværdigt i sig selv, eller fordi en særlig betydningsfuld person er begravet på gravstedet. Disse gravsten skal bevares, og efter hjemfald af gravstedet betaler Gentofte Kommune for bevarelse af gravsten og monumenter. De bevaringsværdige monumenter kan evt. flyttes til en anden placering på kirkegården, mens gravsten efter særlig betydningsfulde personer ikke flyttes. Gravstedet beplantning og anlæg kan dog blive omlagt. Bevaringsværdige monumenter kan samles i særlige anlæg på kirkegården, så denne særlige kulturarv bevares og fremhæves på en særlig måde. Denne type anlæg kaldes et lapidarium. REKREATIVE MULIGHEDER I NÆROMRÅDET Hellerup bydel er den tættest befolkede del af Gentofte Kommune. De rekreative arealer i tilknytning til de større lejligheds-ejendomme er begrænsede, og nærmeste grønne område er Øregård Park og Hellerup Strandpark. Hellerup Kirkegård benyttes ofte som mål for spadsereture og kortere rekreative ophold, eller som en grøn smutvej på tværs af bydelen. 11

HELLERUP KIRKEGÅRDS UDVIKLING Baggrund Hellerups omdannelse fra landboområde til villa- og boligområde skete fra 1870 erne, hvor de gamle gårde blev udstykket, og mange af de nye veje fik navn efter de oprindelige gårde. Udbygningen gjorde med tiden, at der opstod behov for anlæggelse af en lokal kirkegård i Hellerup bydel. I 1906 opkøbte kommunen en del af Rygårdens jorde for at anlægge Hellerup Kirkegård Udsnit af kort fra 1842-1899 12

Anlæggelsen G.N. Brandt, der på det tidspunkt var ansat som gartner i Gentofte Kommune, lavede den første beplantnings- og indretningsplan for kirkegårdens centrale og vestlige område. Havepræget var karakteristisk for plantevalg og indretning, men også tydelige akser, linjer og struktur var dominerende for planen. Fra kapellet udgik en poppelallé mod C.V.E. Knutsvej (siden udskiftet med en lindeallé), og aksen mod Bernstorffsvej blev fremhævet af græsbånd og rosenrabatter. Den øst-vestgående akse blev tillige understreget af stisystemet, og ved Bernstorffsvej blev aksen afsluttet af nyplantede bøgetræer vest for gravafdelingerne Kirkegården blev indviet 4. Februar 1912, og kort tid efter fandt den første begravelse sted. Det var professor Viggo Emil Bielenfeldt. Han døde i 1909 og blev først begravet på Assistens Kirkegård, men han blev overført til Hellerup Kirkegård, da denne blev indviet. Dette gravsted kan ses på afdeling 24, nr. 89/92 Nogle af arealerne, som blev taget i brug i 1912 var vandlidende, fordi der oprindelig lå et vådområde på området. Dette gav undertiden problemer i forbindelse med begravelser i nogle afdelinger I 1913 udskrev Gentofte Kommune en arkitektkonkurrence om kapellet, der er placeret centralt på kirkegården. Arkitekt Andreas Clemmensen vandt konkurrencen, og kapellet blev opført Allerede i 1915 blev kirkegården udvidet mod nord, syd og mod øst, men disse afdelinger blev ikke udformet så strukturerede og styrede som den ældste del af kirkegården. Gravafdelingerne mod C.V.E. Knutsvej blev dog adskilt af markante syrenhegn, som stadig findes på kirkegården. Hellerup Kirkegård blev udvidet igen i 1920 og sidst i 1937. Kort tid efter var kirkegården fuldt belagt Ønsket om indretning af en fællesurnegrav blev imødekommet i 1977 ved inddragelse af grønningen vest for kapellet, hvor der blev plantet spredte kristtorn og birketræer 13

Gravstedstyper UDVIKLING AF GRAVSTEDER Da Hellerup Kirkegård blev anlagt for 100 år siden, var kistebegravelse langt den mest almindelige begravelsesform. I løbet af få år blev kirkegården hurtigt fyldt op, og alle ledige arealer på kirkegården blev i de følgende årtier inddraget til gravsteder. I løbet af 1960 erne blev urnenedsættelse mere almindeligt, og i dag udgør urnenedsættelse 80 85 % af jordfæstelserne på Hellerup Kirkegård. Antal kistebegravelser Antal urnenedsættelser Antal nye gravsteder Antal nedlagte gravsteder Ændring i antal og areal af gravsteder i brug 1999 2004 2009 2014 Antal m 2 Antal m 2 Antal m 2 Antal m 2 30 35 18 22 161 188 168 154 36 169 74 257 45 129 42 163 35 237 61 395 68 340 63 432 +1-68 -13-138 -23-211 -21-269 Antal gravsteder Der har i de senere år i gennemsnit været knap 200 nedsættelser årligt på Hellerup Kirkegård, hvoraf ca. 26 af disse har været kistebegravelser. Halvdelen af alle nedsættelser sker på urnefællesgraven. Øvrige urnenedsættelser sker hovedsalig på små urnegravsteder, mens kistebegravelserne hovedsalig sker i traditionelle gravsteder. Den grønne række i skemaet angiver, at antallet af gravsteder, som hjemfalder, og som ikke gensælges til et nyt gravsted, har været markant stigende i de sidste 15 år. Tendensen med, at større og større arealer ikke længere benyttes til aktive gravsteder forstærkes, fordi de små urnegravsteder foretrækkes af hovedparten af de nye gravstedsejere. I de sidste 15 år, er arealet af de gravsteder, som ikke gensælges, årligt steget fra 68 m 2 i 1999 til 269 m 2. Hidtil disponering af kirkegårdens gravafdelinger Et urnegravsted fylder 0,5 m2 mens et kistegravsted fylder 3 m3. Behovet for udnyttelse af kirkegårdens arealer har derfor ændret sig markant, når urnegravene kræver langt mindre plads end kistegravstederne. På de afdelinger, hvor der i mange år ikke er solgt nye gravsteder, ligger der gravsteder, som er solgt inden den midlertidige lukning. Så længe gravstedsejerne ønsker at bevare gravstederne, sker der ingen omlægning af disse, og der kan foretages begravelser og urnenedsættelser, så længe gravstedsejeren ønsker at disponere over gravstedet. Områder, hvor etablering af nye gravsteder er sat i bero, bliver gradvist mere åbne med større og større græsfelter mellem de enkelte gravsteder. Hermed reduceres den fortættede, karakteristiske kirkegårdskarakter. 14

Siden 1980 erne er adskillige afdelinger blevet lukket midlertidigt for nysalg, for at samle de gravsteder, der er i brug, i sammenhængende områder for at sikre og værne om den særlige kirkegårdsstemning. Afdelingerne med nysalg af gravsteder fremstår derfor som smukke og intime gravstedsområder. På de afdelinger, hvor der har været lukket for nysalg, er der løbende blevet indplantet træer og stauder for at bevare frodigheden og havepræget på kirkegården. Disse områder benyttes til spadsereture og til roligt ophold for kirkegårdens brugere. En midlertidig lukning af en gravstedsafdeling giver mulighed for, at der på længere sigt kan indrettes nye typer gravsteder. F.eks. blev afdeling 26 i 2014 igen åbnet for nysalg, da der på de åbne græsarealer blev indrettet nye, græsdækkede urnegravsteder, hvor der kan lægges en sten i græsset. En gravstedstype, som længe har været efterspurgt på Hellerup Kirkegård. Hvis begravelsesskikkene igen ændrer sig, vil de midlertidig lukkede gravstedsafdelinger igen kunne inddrages som en aktiv del af kirkegården. Det kunne f.eks. være urnegrave i stauderabatter eller i et skyggefuldt skovområde. 15

16

Afdeling 26, hvor der åbnes for nysalg af urnegravsteder Afdeling 29, hvor der siden 1980 har været lukket for nysalg af gravsteder. Dette ændres der indtil videre ikke på 17

Hellerup Kirkegårds nye struktur 18

KIRKEGÅRDENS ANLAGTE STRUKTUR bygninger, stier, indgange. Eksisterende forhold Indgange Ud over den markante hovedindgang fra C.V.E. Knutsvej er der indgange fra Bernstorffsvej, Torkel Badensvej og Rygårdsvænget. Disse indgange fremstår uprætentiøse og som en uanseelig låge i en hæk. Fra Bernstorffsvej kan indgangen fra det nordvestlige hjørne let overses især fordi det udefra kan være svært at se, at Hellerup Kirkegård støder op til Bernstorffsvej. Fra Torkel Badensvej og Rygårds Allé er indgangen en diskret låge i en halvhøj hæk. Hovedalléen, kapellet og akserne Kapellet ligger centralt på kirkegården, og fra kapelbygningen udgår tydelige akser i form af en lindeallé mod nord til C.V.E. Knutsvej og en markant græsbeklædt akse mod Bernstorffsvej mod vest. I de øvrige retninger udgår stier fra kapellet i et ortogonalt stisystem. Kapellet kan således ses i lange kig flere steder på kirkegården. Kapellet benyttes ikke længere til ceremonier el. lign. Gravafdelinger Kirkegården fremstår som en mosaik af gravafdelinger uden tydelig struktur eller sammenhæng. Mange af afdelingerne er udflydende, fordi afdelingshækkene er meget lave, og det kan være svært at orientere sig på kirkegården. I en længere årrække har man undladt at sælge nye gravsteder på udvalgte gravafdelinger for opnå en samling af de aktive gravsteder. Dermed fremstår nogle afdelinger med en stor koncentration af nye og gamle gravsteder, hvor kirkegårdens besøgende oplever en god sammenhæng og ro omkring gravstederne. På de afdelinger, hvor der i mange år har været lukket for nysalg af gravsteder, fremstår de gamle familiegrave og bevaringsværdige grave spredte, og på længere sigt vil det være muligt at bruge afdelingerne på en anden måde end tidligere. Stier generelt Stisystemet er præget af asfalterede hovedstier der løber parallelt med de omkransende veje. Dog skiller et buet stiforløb sig ud mod skovfeltet ved Bernstorffsvej. Dette styrende net af stier ændres ikke. Stierne der løber øst-vest er hovedsagelig med større monumenter. Disse brede stier bliver en bærende struktur på kirkegården. Monumentstier Langs de brede, øst-vestgående stier ligger de store, markante familiegrave med smukke og karakterfulde gravmonumenter. Enkelte steder er plantet mindre blomstrende træer. Antallet af fine monumenter er særligt højt på Hellerup Kirkegård sammenlignet med de øvrige tre kommunale kirkegårde. 19

Mandskabsfaciliteter To steder på kirkegården er der indrettet mandskabsfaciliteter og materialeplads til gartnerne. Den oprindelige mandskabsplads ligger i den sydlige del af kirkegården, nordvest for Rygårdscenteret. Denne plads er omkranset af en muret mur, der er sammenhængende med kirkegårdsmuren langs Rygård Skole. Pladsen fremstår således som en integreret del af kirkegården. Derudover er der en ekstra mandskabsplads i kirkegårdens sydvestligste hjørne ved Bernstorffsvej. Denne plads består af mandskabs- og materialecontainere, og den benyttes tillige til opbevaring af jord og stenmaterialer. Pladsen er omkranset af et gammelt træhegn, og den spærrer den sydlige, gennemgående stis udmunding ved Bernstorffsvej. Området fremstår som en uskøn og usammenhængende del af kirkegården.. Mål Målet med en ny anlagt struktur for Hellerup Kirkegård er at: Sikre et højt antal gravsteder på aktive afdelinger, så den sammenhængende og intime kirkegårdskarakter bevares. Udvikle afdelinger uden nysalg, så de fremstår attraktive til de udvikles til nye begravelsesformål. Fremhæve indgangene til kirkegården Markere kapellets strukturelle position som centrum på kirkegården Skabe en struktur, som gør det lettere at finde rundt på afdelingerne Nye tiltag Indgange Indgangene gøres smukkere og mere indbydende. Udefra skal kirkegården fremstå frodig og indgangene skal være tydelige. Indgangen fra C.V.E. Knutsvej samt mod Torkel Badensvej markeres og fremhæves ved renovering af lindealléen samt etablering af plantebede i rundingen, således som det er beskrevet på forrige side. Ved Bernstorffsvej fjernes den udlevede hæk, og der plantes en ny takshæk mod vejen. Der monteres to smukke låger i hækken, så indgangene fremhæves. Beplantningen bag hækken bevares som skovbeplantning, der er i direkte sammenhæng med beplantningen i de vestligste gravstedsafdelinger. Området mellem gravstederne og Bernstorffsvej bevares som et areal, hvor der som hidtil og som nævnt på borgermøderne - ikke foretages begravelser, men som således funger som en slags buffer mod den meget trafikerede Bernstorffsvej. Ved Rygårdsvænget klippes hækken lidt ned, så den ikke fremstår så kompakt, og så det bliver muligt at få indkig til kirkegården. Der etableres nye låger i hækken, så adgangen til og fra Rygårdsvænget gøres smukkere og lettere. 20

Hovedalléen, kapellet og akserne Akserne og dermed udsynet til kapellet bevares og fremhæves. Alléen ved kapellet forstærkes, så den forløber både nord og syd for kapellet. Den vil fremstå som en markant rygrad på kirkegården, og i høj grad fremhæve kapellet. Ved at udskifte de gamle eller svækkede træer, sikres det at træerne kommer til at udgøre en helhed. Træernes sundhed skal være optimal, da alleen som bærende strukturelement skal holde i mange år. Adgangen fra Torkel Badensvej fremhæves med en kort lindeallé, så denne del af alléen underlægger sig hovedindgangen fra C.V.E. Knutsvej. Hovedadgangen fra C.V.E. Knutsvej gøres mest monumental med to ubrudte trærækker. Ved den halvcirkelformede indgang ved C V E Knuthsvej anlægges plantebede i hver side, så området bevares som en frodig og smuk indkørsel til kirkgården uden mulighed for parkering i rundbuen. Græsaksen vest for kapellet bevares, så der fortsat bliver et fint kig helt op til kapellet. Langs begge sider af græsaksen er der høje vægge af klippede hække mod de tilstødende afdelinger og stier. Gravafdelinger For at bevare den gode sammenhæng og ro omkring gravstederne, vil der fortsat være afdelinger uden nysalg af gravsteder. På disse afdelinger, hvor der i mange år har været lukket for nysalg af gravsteder, fremstår de gamle familiegrave og bevaringsværdige grave spredte, og på længere sigt vil det være muligt at bruge afdelingerne på en anden måde end tidligere. Stisystemet Det gridformede og meget enkle stisystem bevares. De bredeste asfaltstier, som forløber mellem gravafdelingerne, og som forbinder områder på tværs af kirkegården, gives et særligt udseende med rækker af blomstrende prydtræer. Disse brede stier med markante monumenter langs siderne bliver en bærende struktur på kirkegården. Monumentstier Monumentstierne gøres over årene mere markante. Dels ved at plante karaktertræer langs gangene. Dels ved, om muligt - at flytte hjemfaldne monumenter dertil, så karakteren forstærkes. Monumentstierne medvirker til at lette orienteringen på kirkegården, og ved kapellet foretages beskæring af kirkegårdens beplantning, som slører for udsynet til kapellet. Mandskabsfaciliteter Mandskabsfaciliteterne samles og minimeres langs den sydlige sti med forbindelse til Bernstorffsvej, og så der kan skabes et sammenhængende materialeområde på dette sted. Der kan indrettes en lille plads til jord- og stenmaterialer syd for stien. Dette område indrammes af en høj takshæk, så pladsen ikke kan ses fra kirkegården. 21

Skovparti ved kirkegård (Gladsaxe kirkegård) Stauder (Staudehave i Fælledparken) Blomstrende prydtræ (Hellerup Kirkegård) 22

KIRKEGÅRDENS BEPLANTNING Eksisterende forhold Grøn afgrænsning: Den grønne afgrænsning er vigtig for fornemmelsen af ro og intimitet, som især er af stor betydning på en kirkegård. Store træer er den væsentligste element i denne afgrænsning. Mod den meget befærdede Bernstorffsvej udgør en gruppe af store bøg en beskyttende bufferzone, og mod øst ved Rygårdsvænge af en gruppe af store bøg iblandet fyr. I hele kirkegårdens længde mod C.V.E. Knutsvej står der på vejarealet en række lindetræer, som danner en frodig ramme mod nord, ligesom der mod Torkel Badensvej er en markant række ahorn. Mod plejehjemmet Rygårdsvænge er der ingen grøn afgrænsning, hvorfor den nyeste tilbygning er meget synlig fra store dele af kirkegårdens centrale område. Bøgetræerne mod Bernstoffsvej fremstår store, markante og smukke, men desværre har de en meget ustabil grenstruktur, hvilket nødvendiggør, at træerne inden for en overskuelig årrække bør fældes af sikkerhedsmæssige årsager, bl.a. fordi de meget spidse grenvinkler bevirker, at store sidegrene forholdsvis let brækker af i kraftige storme. Gentofte Kommune fører løbende kontrol med træernes sundheds- og sikkerhedstilstand. Aksen til kapellet deler kirkegården i to med en markant allé af lindetræer. Træerne langs kørevejen er fornyet med unge lindetræer i de senere år, men træerne omkring kapellet er gamle, og hovedparten af disse er ved at være udlevede. Træer: Beplantningen på Hellerup Kirkegård domineres hovedsalig af spredte birke- og cedertræer, som fordeler sig jævnt ud på alle afdelingerne. Træerne danner en smuk og rolig sammenhæng på tværs af de mange forskellige afdelinger. Spredte træer som eg, fyr, gran. tsuga og paradisæbler supplerer den dominerende træbestand af birk og ceder. Birketræerne har stort set en god sundhedstilstand, men mange af cedertræerne har i de senere år været hærget af afknækkede, store grene under de seneste storme. Når cedertræer bliver gamle, bliver veddet mere skørt og dermed udsat under efterårsstormene. De afbrækkede grene efterlader træerne med sår, der dels forhøjer risikoen for svampeangreb, og dels fremstår uskønne i uharmoniske og destabiliserede trækroner. Afdelingshække: Afdelingshækkene udgøres af bøge-, thuja-, taks- og naurhække, som klippes i højder mellem 0,5 m og 2,0 m. Mellem nogle af afdelingerne mod C.V.E. Knutsvej udgøres afdelingshækkene af fritvoksende syrener. Afdelingshækkenes funktion er at skabe rum, ro og 23

genkendelighed for de enkelte afdelinger. Det er derfor af stor betydning for de enkelte afdelinger og for helhedspræget, at afdelingshækkene udgør en tydelig struktur på kirkegården. Mål Udviklingsplanen skal pege på, hvordan der sikres en smuk, frodig og stabil beplantning på Hellerup Kirkegård. Det gøres ved at Indføre en beplantningsstruktur, som fremhæver de fine kulturhistoriske værdier og sikrer større genkendelighed og helhedspræg på kirkegården. Sikre en tydelig og beskyttende rammebeplantning mod de tilstødende arealer Sikre generationsskifte for især cedertræerne på alle kirkegårdens afdelinger Definere og tydeliggøre de hække, som omkranser de enkelte afdelinger, for at tilføre intimitet, genkendelighed og ro. Tilføre beplantning, der forstærker oplevelsen af årstidernes skiften, og som giver mulighed for forskellige naturoplevelser i et havepræget miljø. Nye tiltag Grøn afgrænsning: Lindealléen i aksen mod kapellet skal fremstå ensartet, så der foretages fornyelse og supplement i rækken af lindetræer. Lindetræerne skal fremhæve kapellet som den centrale del af kirkegården. De gennemgående monumentstier mellem gravafdelingerne beplantes med prydtræer, som især i maj måned vil tilføre området en meget særlig markant og poetisk oplevelse. Træerne vil fremhæve stierne og de smukke monumenter, og de vil tillige lette orienteringen på kirkegården. Linderækken på C.V.E. Knutsvej og ahorntræerne på Torkel Badens Vej har stor betydning for kirkegårdens rammer, og naturligvis også for vejbilledet. Disse træer skal der derfor værnes om. Gravafdelingerne mod Bernstorffsvej omdannes på længere sigt til skovafdelinger med spredte skovtræer omkring lysninger med skovagtig underplantning af fritvoksende taks. Træerne og fritvoksende taks danner en sammenhængende beplantningsstruktur på de tre gravafdelinger og er tillige en markant afgrænsning mod den vestlige indgang til kirkegården. Udsynet til Rygårdscenteret sløres af nye træer, som indplantes spredt 24

i de tilstødende afdelinger, hvor dette er muligt. Mod øst suppleres de eksisterende store bøg og fyr af nye parktræer i det område, som indrettes til ny kirkegårdshave. I denne have udgøres plantningen af spredte solitære træer, samt brudte række af prydtræer, som forløber langs monumentgangene mellem kirkegårdens afdelinger. Træer: De gamle cedertræer fældes over en overskuelig årrække, men allerede inden igangsættes en indplantning af nye cedertræer, så der bliver en løbende generationsfornyelse af disse træer. Afdelingshække Hækkene omkring de enkelte afdelinger holdes ensartede i høj højde. Hækkene, som står bag de markante monumenter mod de store stier, vil danne tydelige korridorer mellem afdelingerne, og i disse korridorer plantes spredte paradisæbletræer mellem de smukke og monumentale gravsteder. Det vil være let at orientere sig i korridorerne, og i maj måned vil de fremstå med en overdådig blomstring, der adskiller sig fra beplantningen på selve afdelingerne. Hækkene vil fortsat bestå af taks, thuja, bøg og navr, men da de vil fremstå i samme højde, vil de bidrage til et ensartet helhedspræg på kirkegården. De eksisterende, fritvoksende syrenhegn mellem afdelingerne ved C.V.E.Knutsvej bevares, og der plantes syrenhegn mellem de resterende afdelinger langs C.V.E. Knutsvej for at opnå en tydelig sammenhæng i den nordlige del af kirkegården. Syrenhækkene plantes, så der kan etableres en sammenhængende grussti langs C.V.E. Knutsvej. 25

Eksisterende beplantning 26

Ny beplantning 27

KIRKEGÅRDENS GRAVSTEDS-AFDELINGER Generelt Nye gravstedstyper Praksis med gradvis omlægning til nye gravstedstyper De 34 afdelinger (afd. 13 og 14 findes ikke) på Hellerup Kirkegård fremstår meget forskellige, og der tilbydes forskellige gravstedstyper. De fleste gravsteder er traditionelle hækomkransede gravsteder både store kistegravsteder og små urnegravsteder. Disse gravsteder ligger især omkring kapellet. Mange ønsker imidlertid andre gravstedstyper, som i højere grad imødekommer tidens tendens til mere ensartede og enkle gravstedstyper. Mange ønsker græsdækkede gravsteder, men også gravsteder i skovplantning eller med blomsterdække efterspørges. Gentofte Kommune har i mange år gennemført omlægninger af gravstedsafdelinger på kirkegårdene. Omlægning til en ny gravstedstype sker efter en længere årrække, hvor nysalg af gravsteder har været sat i bero. Derved opstår en mulighed for at skabe nye gravstedstyper på de ledige arealer, idet der dog altid vil være en længere overgangsperiode, hvor der både er nyomlagte og traditionelle gravstedstyper på afdelingen. Omlægningerne udføres altid således, at der er en god samklang mellem nye og gamle gravsteder, og altid i dialog med gravstedsejerne. Indpasning af disse nye gravstedstyper kræver en større omlægning af gravstedsafdelingerne, og naturligvis må det ske over en meget lang tidshorisont, fordi urnegravstederne er solgt for minimum 10 år, mens løbetiden for kistegravsteder minimum er 20 år. Derefter kan gravstedsejerne vælge af forlænge brugsretten for gravstederne. Servitutter Bevaringsværdige grave Ledige gravsteder Bevaringsplanen skal pege på de afdelinger, hvor der kan indrettes nye gravstedstyper, og dermed fremtidssikre gravafdelingerne, så disse mange år ud i fremtiden kan danne rammen om gravsteder for Hellerup bydel. For alle særlige gravstedstyper er der udarbejdet en såkaldt servitut, der angiver, hvordan gravstederne skal se ud netop dér. Servitutten beskriver reglerne for gravsten, belægning samt udsmykning af det enkelte gravsted. På hele kirkegården er der bevaringsværdige grave, som er udpeget enten fordi monumentet er ganske særligt, eller fordi en betydningsfuld person er begravet netop dér. Alle frihedskæmpergrave er markeret med et særligt skilt, og disse gravsten er også bevaringsværdige. Når de bevaringsværdige gravsteder hjemfalder, overtager Gentofte Kommune vedligeholdelsen. På gravstedsafdelingerne er der adskillige ledige gravsteder. Disse fremstår i bar jord, i løs grus eller i græs. Der skal tages stilling til, hvordan de ledige gravsteder skal fremstå, og hvordan de skal passes. Gravstedsområderne skal fremstå smukke og frodige også selvom gravstederne ikke er i brug. 28

Hække Kirkegårdsstemning også på afdelinger, der ikke er i brug. Hække omkring de enkelte gravsteder består af baghække, sidehække og forhække. Nogle steder fremstår især forhækkene meget uens, og det giver et uharmonisk udseende. Andre steder fremstår gravstederne meget lukkede, fordi forhækkene er meget høje. De fleste gravstedshække er thujahække, og denne hæktype kan ikke tåle hård tilbageskæring; den bryder ikke efterfølgende med nye grene. Der skal derfor tages stilling til, hvordan afgrænsningen mod stien skal være. Gentofte Kommune ønsker at værne om den intime kirkegårdsstemning omkring gravstedsafdelinger med mange gravsteder i brug. Der har derfor i mange år været lukket for nysalg i nogle afdelinger, så salget af gravsteder samles i færre afdelinger. Der er ikke nok salg af gravsteder til, at disse kan dække hele kirkegården. De afdelinger, hvor der i mange år har været lukket for nysalg, skal fremstå smukke og med et andet helhedspræg foreløbig, indtil der evt. sidenhen bliver brug for flere nye gravstedsarealer Afdeling 5: Intim, traditionel kirkegårdsstemning. Afdeling 12: Omlægning til urnegravsteder 29

Afdelingernes karakter i dag Skovområde Lund Syrenhegn mellem nogle afdelinger langs C.V.E. Knutsvej Traditionelle gravsteder hovedsalig omkring kapellet Urnehaver mod syd. Afdelinger med stor afstand mellem gravsteder på afdelinger, hvor nysalg er sat i bero. Særlige gravstedstyper. Afdelingernes karakter om 30-50 år Skovområde udvides. Spredte gravsteder i skovbunden. Lundkarakteren udvides til at omfatte afdelingerne øst for skovområdet. Syrenhegn mellem alle afdelinger langs C.V.E. Knutsvej Nysalg på alle afdelinger. Traditionelle gravsteder omkring kapellet. Urnehaver mod syd. Kirkegårdshave mod øst. Spredte bevaringsværdige gravsteder. Særlige gravstedstyper 30

Gravsteder uden forhæk (Gladsaxe kirkegård) Bunddækkende stauder på gravsted (Gladsaxe kirkegård) Gamle gravsteder omgivet af græs. (Hellerup Kirkegård) 31

KLIMATILPASNING OG MILJØ Eksisterende forhold I de senere år har der været problemer i Hellerup bydel med opstuvning af overfladevand i tilfælde af kraftige regnbyger. På afdelingerne øst for kapellet er der generelt problemer med højt vandspejl. Det betyder, at der disse steder ikke udføres kistebegravelser i dobbelt dybde, fordi dette ligger under vandspejlet. Årsagen til dette kan være, at der inden kirkegårdens anlæggelse oprindelig lå et vådområde netop hér. Supplerende lokal nedsivning af regnvand på kirkegården ville øge risikoen for forhøjet vandstand i gravstedsafdelingerne, fordi vandet vil søge ned til de lavere liggende gravstedsafdelinger. Dermed ville store dele af kirkegården ikke længere kunne benyttes til kistebegravelser. Beplantningen på Hellerup Kirkegård er haveagtig, og der er en stor variation i plantearter på de enkelte gravsteder. Den gennemgående beplantning på fællesarealerne består af hjemmehørende plantearter, dog undtaget taks og ceder. Disse stedsegrønne planter sikrer, at der også i vinterhalvåret er grønt og frodigt på kirkegården. Mål Kirkegården skal med en frodig beplantning sikre biodiversiteten i området, og dermed leve op til målsætningerne i Grøn Strukturplan herom. Der arbejdes ikke med yderligere lokal nedsivning af regnvand i området, end den naturlige nedsivning. Nye tiltag Beplantning Modne træer bevares længst muligt, med behørigt hensyn til sikkerheden på kirkegården. Kratbevoksning og levende syrenhegn sikre gode levevilkår for områdets fauna. Der indplantes robuste og frodige plantearter på fællesarealerne, og dermed sikres en god biodiversitet, blomstring og høstfarver. Skovafdelingerne i den vestlige del af kirkegården udvides, og ved etablering af en skovbundsbeplantning understøttes en varieret flora og fauna. 32

Vandlidende arealer ligger især på de lavtliggende områder øst for kapellet 33

REKREATIVE AREALER OG SUNDHED Eksisterende forhold Kirkegården benyttes i dag af besøgende til gravstederne samt borgere på spadseretur ad de gennemgående stier. Mange lufter hund på kirkegården. Det er man velkommen til at gøre, hvis hunden føres i snor, og hvis hundens efterladenskaber samles op. Disse regler efterleves desværre ikke altid, og der er i de senere år opstået et problem med løsgående hunde på kirkegården. Mål Kirkegården skal tilbyde mulighed for stille ophold for kirkegårdens besøgende. De gennemgående stier bevares og forskønnes, så det bliver attraktivt at benytte dem. De mange hundeejere, som lufter hund på kirkegården skal fortsat være meget velkomne, når blot de udviser hensyn og holder hunden i snor og samler efterladenskaberne op. Nye tiltag Skovparti Skovpartiet mod Bernstorffsvej indrettes med bænke, der er tilbagetrukket fra trafikken. Man kan vælge et gravsted i skovbunden, og man kan sidde tilbagelænet under trækronerne og nyde den lette skygge. Afdelinger, der ikke er i brug. Mange af afdelingerne har i mange år været lukket for nysalg. Det gælder for afdeling 15, 17, 18, 21, 23, 24, 29 og 31. Der er derfor langt mellem de eksisterende gravsteder. Disse områder gives et frodigt helhedspræg i rolige omgivelser. Områderne skal let kunne omlægges til gravafdeling, hvis der om nogle år igen bliver brug for større arealer til dette. Indtil da skal de som hidtil - fremstå som rolige og frodige områder på kirkegården. Der opstilles bænke, så kirkegårdens besøgende kan sidde og nyde eftermiddagssolen. Stier Gennemgående stier beplantes med blomstrende prydtræer, så det bliver let at orientere sig på kirkegården. Hunde Gentofte Kommune gennemfører kampagner, som henvender sig til hundeejerne, så disse udviser hensyn, holder hunden i snor og samler efterladenskaber op. 34

STIER OG INVENTAR Eksisterende forhold Stier De gennemgående hovedstier er belagt med asfalt. De fleste steder er asfalten i god stand. På de enkelte gravafdelinger er de små stier udlagt i løst grus. Disse stier skal rives og kanterne afrettes, så disse fremstår præcise. På afdelinger med græsklædte grave samt på afdelinger, hvor der er langt mellem de enkelte gravsteder, er stierne udlagt i klippet græs. Bænke og affaldsbeholdere Der er placeret ældre listebænke på en del af gravafdelingerne. Antallet af bænke er i de senere år blevet reduceret, og flere borgere har foreslået opsætning af supplerende bænke. På hver afdeling er der placeret to store affaldsbeholdere, som kan benyttes i forbindelse med gravstedsejernes vedligeholdelse af gravstederne. Skiltning Skiltning ved indgangene består af gamle, støbte jernskilte, der viser en oversigt over kirkegården. Disse skilte er desværre i så dårlig stand, at de kan være vanskelige af aflæse og orientere sig efter. Ved siden af oversigtstavlerne er der monteret ordensreglement i andet design samt piktogram-skilte. Desuden er der opsat et skilteskab, hvor kirkegårdens besøgende kan blive orienteret om årstidens arbejder, eller information om andre aktuelle forhold. Skilteskabene fremstår slidte og i dårlig stand. Mål Hovedstierne skal være farbare hele året, og skal være sikre at færdes på. Grus- og græsstier skal fremstå vel vedligeholdte. Der skal opsættes bænke med god siddekomfort på alle afdelinger samt på relevante fællesarealer. Skiltene skal fremstå tydelige og ensartede i et smukt og enkelt design. Nye tiltag Stier Hovedstierne bevares uændrede. Grusstier på nogle afdelinger omlægges til græsstier, hvis det passer bedre ind i helheden på den enkelte gravafdeling. Bænke Der opsættes nye bænke af samme type som i de øvrige grønne områder i Gentofte Kommune. Bænkene males i koksgrå farve. Skilte Ved indgangene placeres et nyt skilt, som både viser oversigtstegning og ordensregler. Desuden skal der på skiltet være mulighed for opsætning af aktuel information om arbejder og andre forhold på kirkegården. 35

KUNST OG KULTUR Eksisterende forhold Kapellet Kapellet anvendes i dag til opbevaring af maskiner og materiel til kommunens gartnere. Bygningen trænger til istandsættelse, hvis den skal benyttes til andre formål end i dag. Monumenter De store monumenter over kendte og ukendte hellerupborgere er primært placeret langs de gennemgående stier. Hovedparten af monumenterne er i god stand. Mål Nye tiltag Kapellet på Hellerup Kirkegård kan på længere sigt danne ramme om kulturelle aktiviteter som koncerter og udstillinger, hvis der er økonomisk mulighed for dette. Kapellet kunne da tillige benyttes som møde- og øvested for kor, orkestre og foreninger m.v. nærområdet Inden kapellet kan tages i brug til kulturelle aktiviteter, er det en forudsætning, at bygningen istandsættes, samt at der findes og indrettes et alternativt sted til gartnernes maskiner og materiel, som i dag er opmagasineret i kapellet. De smukke, gamle monumenter bevares og fremhæves langs de gennemgående stier. 36

ETAPEPLAN FOR FORNYELSE I PRIORITERET RÆKKEFØLGE Skov Prydtræer Hække Solitære træer Inventar Ændring på udvalgte gravstedsafdelinger Kampagne Start af nyt skovområde ved Bernstorffsvej Plantning af blomstrende prydtræer langs monumentstier Pleje afdelingshække, så de danner ensartede, høje rammer om de enkelte gravstedsafdelinger Løbende plantning af enkeltstående træer. Nye bænke, nye skilte og nye låger ved indgange fra Bernstorffsvej, Torkel Badensvej og Rygårdsvænge Fjernelse af forhække på udvalgte afdelinger og anlæg af brostenskant. Plantning af bunddækkende stauder på ledige gravsteder på udvalgte afdelinger Kampagne til hundeejere om at vise hensyn Kirkegårdshave Stauder og træer ved Rygårdsvænge Skov Færdiggørelse af skovlomme ved Bernstorffsvej Lindealléen Fornyelse af lindealléen Prydtræer Syrenhegn Fortsat plantning af paradisæbler langs monumentstier Plantning af supplerende syrenhegn mellem afdelingerne langs C.V.E. Knutsvej Solitære træer Fortsat løbende plantning af enkeltstående træer Ændring på udvalgte gravstedsafdelinger Bevaringsværdige gravsten og monumenter Fjernelse af for- og sidehække samt plantning af stauder i afdeling 16. Plantning af bunddække på ledige gravsteder. Tilpasning af urnegravsteder i afd. 34 og 35 ved montering af en jernramme mod græskanten. Flytning af monumenter til monumentgangene. 37

AFSLUTNING Perspektivering Hellerup Kirkegård er i dag et meget værdifuldt område med såvel kirkegårdsmæssige som æstetiske kvaliteter for beboere i Hellerup. Bevaringsplanen sikrer, at Hellerup Kirkegård bevares som bydelens kirkegård med en smuk og karakterfuld beplantning. Med de nye rammer for gravstederne imødekommes ønsker om forskellige gravstedstyper, der i højere grad indgår i fælles anlæg med en enkel struktur. De nye træplantninger sikrer et generationsskifte, så områdets frodige præg bevares. Dette bidrager desuden til at give bedre muligheder for naturen i byen med flere levesteder for flora og fauna. Adgangsforholdene til kirkegården forbedres, så det bliver mere indbydende at ankomme til stedet. Flere steder på kirkegården suppleres med beplantning og bænke med muligheder for ophold, hvor forskellige sansninger, sol eller skygge, åbne eller lukkede rum bidrager til gode rekreative oplevelser. Fremover kan Hellerup Kirkegård i endnu højere grad understøtte borgernes ønsker om forskellige gravstedstyper, og kirkegården kan fortsat fremstå som et smukt, frodigt og fredfyldt sted, der vil bringe trøst, glæde og gavn til mange mennesker. 38

39 Gentofte Kommune, Park og Vej

Park og Vej Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 81 00 E-Mail: park-vej@gentofte.dk Internet: www.gentofte.dk 40