SEMINAR OM PLANTEVÆRN 2002 LANDBRUGSAFGRØDER

SEMINAR OM PLANTEVÆRN 22 LANDBRUGSAFGRØDER 22

SEMINAR OM PLANTEVÆRN LANDBRUGSAFGRØDER Arrangeret af Sektion for Planteværn Skejby Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl

Indholdsfortegnelse: Introduktion og aktuelt nyt...1 Af Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen, Landbrugets Rådgivningscenter Svampe og skadedyr strategier 22...3 Af Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Vekselvirkning mellem svampe, kvælstof og dyrkningsteknik...9 Af Lise Nistrup Jørgensen, Danmarks JordbrugsForskning Additiver 3 års forsøg med tilsætning af additiver til fungicider...13 Af Lise Nistrup Jørgensen, Danmarks JordbrugsForskning Hvedebladplet biologi og bekæmpelse...14 Af Charlotte Hanne Hansen og Karen Frænde Jensen, Danmarks JordbrugsForskning Goldfodsyge hvor skal der bejdses?...18 Af Camilla Møller, KVL/Monsanto, Ghita C. Nielsen, LR og Lise N. Jørgensen, DJF Skadetærskel for bladrandbiller i ærter...21 Af Lars Monrad Hansen, Danmarks JordbrugsForskning Behovsbestemt bekæmpelse af kartoffelskimmel. Er det muligt?...23 Af Lars Bødker og Bent J. Nielsen, Danmarks JordbrugsForskning Fusarium og toksiner...25 Af Ghita C. Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ukrudtsbekæmpelse strategier i 22...29 Af Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen, Landbrugets Rådgivningscenter Græsukrudt spredningsbiologi og populationsdynamik...34 Af Torben Heisel, Per Kudsk og Preben Klarskov Hansen, Danmarks JordbrugsForskning Agertidsler biologi og bekæmpelse...38 Af Rikke Klith Jensen, Danmarks JordbrugsForskning Ukrudtsbekæmpelse i frøafgrøder...4 Af Christian Haldrup, Landbrugets Rådgivningscenter Pesticidrester i fødevarer på det danske marked...45 Af Jens Hinge Andersen, Fødevaredirektoratet Miljøtjek erfaringer fra praksis...48 Af Lars-Ejler Hansen, Vestjysk Landboforening Afdrift og randzoner anvendelse af injektordysen...5 Af Peter Kryger Jensen, Danmarks JordbrugsForskning Færre pesticider i Danmark...54 Af Anne Marie Zinck, Landboforeningerne Middeldatabasen og planteværn på Internet...56 Af Jens Erik Jensen, Landbrugets Rådgivningscenter Vejledende bekæmpelsestærskler for svampesygdomme i korn 22...59 Vejledende bekæmpelsestærskler for skadedyr 22...62 Priser på bekæmpelsesmidler 21...63

Introduktion og aktuelt nyt Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen, Landbrugets Rådgivningscenter Pesticidforbruget Pesticidsalget målt som behandlingshyppighed har i 2 været 2, målt efter den gamle opgørelsesmetode. Årsagen til reduktionen i behandlingshyppighed på 13 procent i forhold til 1999 må primært søges i følgende forhold: landbrugets indsats for at reducere pesticidanvendelsen, et skift i afgrødesammensætning mod mindre vintersæd og mere vårsæd og en vis effekt af afgiftsforhøjelsen i november 1998. I figur 1 ses udviklingen i behandlingshyppighed siden midten af 8 erne som et glidende femårs gennemsnit. I 2 er alene angivet dette års behandlingshyppighed. Reduktionen i forbrug/salg fra 1999 til 2 er primært forårsaget af et mindre salg af svampe- og insektmidler (tabel 1). Tabel 1. Behandlingshyppighed i 1997-2 for det samlede landbrugsareal i omdrift beregnet efter gammel metode. Kilde: Miljøstyrelsen. Hovedgruppe Behandlingshyppighed 1997 1998 1999 2 Herbicider 1,67 1,43 1,33 1,28 Vækstregulatorer,5,9,11,1 Fungicider,47,51,59,45 Insekticider,3,24,3,18 I alt 2,49 2,27 2,33 2, Pesticidhandlingsplan II I landbrugserhvervet arbejdes der seriøst på at reducere forbruget i overensstemmelse med, at erhvervet tilsluttede sig anbefalingerne fra Bicheludvalget. En række aktiviteter, som blev iværksat efter vedtagelsen af Pesticidhandlingsplan II i 2, vil blive afsluttet i løbet af 22. Allerede nu kan det konstateres, at indsatsen har haft betydelig effekt hos de landmænd, som har deltaget i projekterne. Figur 2 viser behandlingsindeks og måltal for landmænd, som har fået udarbejdet handlingsplan på bedridtsniveau og/eller deltager i en erfa-gruppe med fokus på reduceret pesticidanvendelse. Som følge af indsatsen ligger de opnåede behandlingsindeks allerede betydeligt under måltallene. Der er ingen tvivl om, at nogle landmænd nu er nået så langt ned i forbrug, at smertetærsklen er ved at være nået for visse bekæmpelsesopgaver. Det er vigtigt at fastholde, at det altid er økonomisk bæredygtige løsninger på såvel kort som langt sigt der er udgangspunkt for rådgivningen. Skal der eksperimenteres med reduktioner, som ikke er dokumenteret i forsøgsarbejdet, skal det altid være i enighed med landmanden. Fra udgangen af 22 og i første halvår af 23, hvor salgsstatistikken vil foreligge, vil Miljøstyrelsen foretage en evaluering af Pesticidhandlingsplan II. Herefter er det en politisk proces, der bestemmer de politiske mål for en kommende periode. I Pesticidhandlingsplan II er der lagt op til, at der fastsættes nye mål for en kommende treårig periode. Pesticidafgift Et udvalg under skatteministeriet har undersøgt mulighederne for at omlægge pesticidafgiften fra en værdiafgift til en afgift på behandlingshyppighed. Udvalget har konkluderet, at dette af såvel lovgivnings- som administrative årsager ikke vil være muligt. I et forsøg på at tilnærme værdiafgiften til en afgift på behandlingshyppighed, fremsatte den daværende regering i efteråret 21 et forslag om en fordobling af afgiften på insekticider og vækstreguleringsmidler. Da forslaget har skævheder i forhold til gartnerierhvervet, og at den nuværende regering har erklæret skattestop, må det formodes, at forslaget tages af bordet. Behandlingshyppighed Behandlingshyppighed (BH) 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, 81-85 1989 199 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 BH BH, glid.gns. Mål 22 Figur 1. Behandlingshyppighed som glidende femårs gennemsnit opgjort efter den gamle metode.? Behandlingsindeks 12 bedrifter 9% reduktion 2-1 Behandlingsindeks 2,5 2, 1,5 1,,5, 2 21 Behandlingsindeks Måltal Figur 2. Gennemsnitlige behandlingsindeks (BI) og måltal i 2 og 21 for 12 bedrifter, som har modtaget rådgivning vedrørende reduceret pesticidanvendelse. 1

EU revurdering Efter planen skulle EU-revurderingen af 834 aktivstoffer være afsluttet i 23. Status var i 21, at 26 stoffer er optaget på listen med godkendte stoffer i direktiv 91/414, 367 stoffer er eller vil blive trukket tilbage fra markedet og at 383 stoffer mangler at blive vurderet. Kommissionen har i lyset af den langsomme sagsbehandling strammet op på en række arbejdsgange og tilført området flere ressourcer. Efter juli 23 falder tilladelse til markedsføring af alle gamle aktiv stoffer således bort, hvis firmaerne ikke indsender dokumentation. Dette vil næppe få betydning for Danmark, idet vi som bekendt allerede har gennemført en national revurdering, som ved afslutningen i 1997 havde reduceret antallet af aktivstoffer fra 213 til 78. Godkendelse af midler i Danmark Godkendelser løber normalt i 1 år. Derfor er Miljøstyrelsen nu i gang med fornyet revurdering af mange af de midler, som kom først igennem revurderingen. Det betyder ofte, at der sker en justering af anvendelsesområde, forbehold, sprøjtefrist m.m., idet krav til godkendelse kan være skærpet siden første revurdering eller siden godkendelse af et middel. Hvor midlerne godkendes for en ny periode, må lagre anvendes i overensstemmelse med den påtrykte etikette. Tabel 2. Kontrolkampagner hos brugere af bekæmpelsesmidler. Kilde: Kemikaliekontrollen. Årstal Kampagne Antal Antal besøg overtrædelser 1996 Landbrug i Sønderjylland 69 3 1997 Drivhusgartnerier på Fyn 6 23 1998 Store landbrug i Danmark 6 2 Landbrug på Lolland 21 1 Middeldatabasen I løbet af 22 vil der fra LandbrugsInfo blive adgang til Middeldatabasen. I databasen er samlet alle relevante oplysninger om bekæmpelsesmidler, som afprøves og anvendes i Danmark. Databasen er omtalt i dette bilag under Middeldatabasen og planteværn på internet. Artiklerne i dette bilag er tilgængelige på LandbrugsInfo, hvorfra indledernes præsentationer også kan downloades til brug ved møder og undervisning. Kemikaliekontrollen Kemikaliekontrollen i Miljøstyrelsen er den myndighed, som fører kontrol med bekæmpelsesmidler, herunder ulovlig import, opbevaring m.m. Kommunerne bistår Miljøstyrelsen med kontrol af opbevaring og anvendelse af bekæmpelsesmidler hos erhvervsmæssige brugere. Normalt gennemfører kemikaliekontrollen målrettede kampagner, hvis der opstår mistanke om, at der foregår ulovligheder. De seneste års kampagner er angivet i tabel 2. 2

Svampe og skadedyr strategier 22 Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Hvedemeldug Selv om angrebene af hvedemeldug de senere år har været overvejende svage, må sygdommen ikke glemmes. I figur 1 ses de mest udbredte sorters modtagelighed. Der er vist data fra observationsparcellerne i de sidste to år. Det højeste angreb på en enkeltlokalitet i de to år er samtidig vist. Det fremgår, at der også i mindre modtagelige sorter kan forekomme kraftige angreb. 5 procent dækning af meldug er ret kraftige angreb. Det er velkendt fra praksis, at marken kan have større betydning for angreb af hvedemeldug end sorten. Angreb af meldug ses især i sentsåede marker og på lettere jord. Mere meldug på lettere jord er også vist i et GPS-forsøg i hvede i 21 (Oversigt over Landsforsøgene 21). Svækkede marker er også mere udsatte. I 22 vil en relativ stor andel af markerne være sent sået. Af tabel 1 fremgår, at kraftige meldugangreb kan være meget tabsvoldende. De to forsøg er udført i den meget modtagelige sort Florida. Forsøgene har haft til formål at belyse effekten af forskellige midler ved forekomst af strobilurinresistent meldug. Det fremgår, at der har været resistens ved Jyndevad og ikke ved Flakkebjerg i 2, hvor forsøgene er udført. Gns. procent dækning meldug 3, 25, 2, 15, 1, 5,, Baltimor Ritmo Stakado Kun data fra 2 Grommit Wasmo Ved Jyndevad er endvidere sprøjtet på etablerede angreb (ca. 5 procent dækning af meldug). Det fremgår, at Tern af de godkendte midler har haft bedst effekt, hvor der er resistens mod strobiluriner. Tern er således det bedste og mest kurative meldugmiddel på markedet. Mod bygmeldug har Tern og Corbel lige god effekt. Solist Sort Bill Gns. pct. dækn. meldug Kris Højeste Figur 1 Angreb af meldug i de mest udbredte hvedesorter i observationsparcellerne i 2-21. Pentium Cortez Cardos I tabel 2 ses, hvordan man i Slesvig Holsten vurderer midlernes kurative virkning hhv langtidsvirkning mod hvedemeldug. Tabel 1. Bekæmpelse af hvedemeldug, 2 forsøg 2 (Pesticidafprøvning 2, DJF) Flakkebjerg Jyndevad Behandling på % meldug Udbytte og % meldug Udbytte og vs. 3-31 29 dage efter merudbytte 24 dage efter sprøjtning merudbytte efter sprøjtning hkg/ha 3. bl. 2. bl. hkg/ha Ubehandlet - 4,3 78,3 17,5 8,8 37,2 Candit,125,6 19,8 17,5 6,3 5,3 Mentor,35,1 2, 8,3 6,3 7,6 Fortress,15 21,9 1,9,1 14,7 Tern,5,2 16,7 1,8 1,4 15,8 Corbel,5,2 2,1 4,5 2,3 15,5 Folicur,5,4 18,5 7,3 3,8 11,8 LSD 95,6 6,1 3,8 2,4 6,,35 l Mentor = (53 g kresoxim-methyl+15 g fenpropimorph pr. ha),125 l Candit = (63 g kresoxim-methyl pr. ha) Tabel 2. Svampemidlernes effekt mod hvedemeldug, angivelser fra Slesvig Holsten hhv Danmark (tyske data fra Versuchsbericht 2, Ämter für ländliche Räume). Middel Aktiv stof Dosis Meldug 3) Meldug 4) Kurativ effekt Langtidseffekt Dansk vurdering Tern Fenpropidin,75 +++ ++ ++++ Fortress Team Quinoxyfen+fenpropimorph 1,5 +(+) ++++ ++++(+) Unix Cyprodinil 1, +(+) +(+) ++(+) Juventus Metconazol 1,5 + ++ ++(+) Folicur Tebuconazol 1, +(+) ++ +++ Zenit Propiconazol+fenpropidin 1, +++ +++ +++(+) Opus Team Epoxiconazol+fenpropimorph 1,5 ++ +++ +++ Amistar Azoxystrobin 1, - + 1) + 2) Diamant Plus Kresoximmethyl+epoxiconazol+ fenpropimorph 1, ++ 1) +++ 1) +++ 2) 1) Lavere effekt ved resistens, 2) Varierende effekt af strobilurindelen pga. resistens, 3) 1-4 skala, 4) 1-5 skala. 3

Fortress forventes ikke på det danske marked foreløbig. Opus har relativ dårlig effekt mod meldug. Midlet afprøves derfor også i blanding med fenpropimorph under navnet Opus Team. BASF har et nyt middel med effekt mod meldug på vej. Der er tale om en helt ny virkemekanisme, hvilket er positivt ud fra et resistenssynspunkt. Det er afprøvet under navnet BAS 56 (metrafenon) og forventes tidligst på det danske marked i 24. Det er et middel, der kun har effekt mod meldug og har knap så god effekt som Fortress. I 21 er der i Slesvig- Holsten fundet tilfælde af resistens hos hvedemeldug mod Fortress. Fenpropimorph Miljøstyrelsen oplyser, at der er indledt forbudsprocedure for fenpropimorph, som indgår i Corbel. I tabel 3 ses en oversigt over blandingsprodukter på markedet. Det fremgår at fenpropimorph indgår i flere produkter. Fenpropimorph er mistænkt for at være fosterskadende. Hvorvidt fenpropimorph kommer på forbudslisten, og i givet fald under hvilke betingelser, forventes først afgjort i løbet af 22. Det forventes at midlet vil kunne anvendes i vækstsæsonen 22. Tabel 3. Oversigt over indholdet i blandingsprodukter af svampemidler på markedet. Middel Normaldosis Indhold i normaldosis svarer til l/kg/ha Mentor,5 75 g kresoximmethyl +,2 l Corbel Amistar Pro 2,,8 l Amistar +,75 l Corbel Stereo 1,6,53 kg Unix +,4 l Tilt 25 EC Zenit 1,,5 l Tilt 25 EC +,6 l Tern Tilt Top 1,,5 l Tilt 25 EC +,5 l Corbel Bumper P 1,25,45 l Tilt 25 EC + 1,13 l Sportak EW Gulrust I tabel 4 er hvedesorternes forventede modtagelighed mod gulrust i kommende sæson vist. Det er vigtigt at bemærke sig, at det er modtageligheden, når gulrust er konstateret i sorten. Nogle sorter er modtagelige for nogle smitteracer, og nogle sorter er modtagelige for andre smitteracer af gulrust. Hvis en bestemt smitterace, som er virulent på en bestemt gruppe af sorter, ikke er særlig udbredt i Danmark, kan det i praksis opleves som om sorten er helt eller næsten helt resistent. På nuværende tidspunkt udgør to Brigadier-smitteracer mere end 75 procent af de undersøgte isolater i Danmark. Den tredje mest udbredte smitterace i 21 var virulent på Lynx, som har et bredere resistensgrundlag end Brigadier (dvs at smitteracen besidder flere virulensgener end Brigadier-racen ). Hvis en smitterace hidtil har forekommet sjældent, kan det være svært at spå om modtageligheden i den kommende vækstsæson for de sorter, som netop er modtagelige for denne race. I tabel 4 er angivet en kolonne med virulenshyppighed. Det er derfor vigtigt både at vurdere kolonne 1 og 2. Hvis sorten både er meget modtagelig og smitteracen er udbredt i Danmark, som f.eks ved Baltimor, er der stor risiko for kraftige angreb - selvfølgelig under forudsætning af, at klimaet er gunstigt for gulrust. Omvendt behøver en sort som f.eks Cardos ikke blive kraftigt angrebet. Sorten er godt nok meget modtagelig for Lynx smitteracen, men denne smitterace har hidtil ikke været så udbredt i Danmark. Om den bliver det i kommende vækstsæson kan ikke vurderes. Tabel 4. Oversigt over sorternes forventede gulrustmodtagelighed i hvede 22. Lav virulens = lille sandsynlighed for angreb. (Kilde: Mogens G. Hovmøller, DJF) Virulensovervågning OBS 21 Smitteforsøg 21 Modtagelighed ved konstateret forekomst Virulens hyppighed i DK Naturlig smitte (% angreb) Brigadier patotype (% angreb) Lynx patotype (% angreb) Svag Boston lav,, Deben lav,, Galicia lav,,5 Hereward lav,, Senat lav,, Shamrock lav,, Stakado lav,, Symbol lav,,2 Veronica lav,1,,6 Wasmo lav,,1 Terra høj 2,2,4 Moderat Cortez lav,2,, Solist* lav,,2 Asketis moderat,3,1 1,8 Bill høj,6 1,8 2,8 Biscay høj 1,2 1,2 5,4 Classic høj,4 2,8 1,2 Flip høj 7 5,2 7,2 Grommit høj,3 2,6 2,9 Pentium høj 6 5,8,2 Ritmo høj,9 2,8 5,7 Moderat-meget Complet* lav,,2 Gefion* lav,2,4 3, Kris høj 2,5 9,9 9, Meget modtagelig Cardos moderat 2,5, 16,5 Dirigent moderat,6,1 31,8 Travix moderat,8, 15,9 Stærkt modtagelig Baltimor høj 14 2, 11,8 Flair høj 36 25,2 18,9 Maverick høj 5 14,2 4,9 Ure høj 4,1 9,1 12,8 Ekstrem Sleipner høj 62 37,7 33,9 *) Sorter moderat til stærk modtagelig for patotyper som er sjældne i Danmark. Middelvalg og strategi i vårbyg I de senere år har især Amistar Pro, Stereo hhv Tilt top været testet i landsforsøgene i vårbyg. I figur 2 ses nettomerudbytter i forsøg, hvor Amistar Pro har været sammenlignet med Stereo. Der er behandlet omkring vækststadium 32-37. Stereo har været afprøvet ren i 1998 og i blanding med Tern for at forstærke Stereos meldugeffekt i 1999-2. I 21 er afprøvet blandingen af Stereo og Tilt top. Det fremgår at Amistar Pro har klaret sig bedst. I figur 3 ses nettomerudbytterne i enkeltforsøgene, hvor Stereo+Tern er sammenlignet med Amistar Pro. 4

Gns. nettomerudbytte, hkg/ha 3,5 3 2,5 2 1,5 1,5 -,5 Amistar Pro contra Stereo i vårbyg 1/2 1/4 1/8 1/2 1/4 1/8 1/2 1/4 8 forsøg 1998 15 forsøg 1999-2 Doserne af Stereo er tilsat,6-,25 l Tern Amistar Pro Stereo 6 forsøg 21 Doserne består af Stereo + Tilt top I landsforsøgene har Amistar Pro også været sammenlignet med Tilt top se figur 4-5. I figur 4 ses resultaterne fra forsøg i maltbygsorterne i 2-21 i Optic, Barke og Alliot (Alliot kun indgået i forsøgene i 21). I figur 5 ses resultaterne fra forsøg i foderbygsorterne Otira, Jacinta og Annabell (Annabell kun indgået i forsøgene i 21). Forsøgene er i begge figurer ordnet efter aftagende nettomerudbytte ved brug af Amistar Pro. Der er regnet med 95 kr pr hkg for maltbyg og med 8 kr pr hkg for foderbyg. Det fremgår, at Amistar Pro i begge tilfælde har klaret sig bedre end Tilt top. Det kan konkluderes, at det ved bekæmpelsebehov oftest er lønsomt at anvende Amistar-holdige løsninger i vårbyg. Dosis Figur 2. Opnåede nettomerudbytter ved brug af Amistar Pro, Stereo hhv Stereo+Tern hhv Stereo+Tilt top i landsforsøgene. Nettomerudbytte hkg/ha 8 6 4 2-2 -4 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 12 13 14 15 Forsøgsnr. 1/4 dosis Amistar Pro 1/4 dosis Stereo + Tern Figur 3 Opnåede nettomerudbytter ved brug af Stereo+Tern contra Amistar Pro i enkeltforsøgene vist i figur 2. Nettomerudbytte, hkg/ha 15 1 5-5 -1 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 Forsøgsnr. 1/4 dosis Amistar Pro 1/4 dosis Tilt top Figur 4 Opnåede nettomerudbytter ved brug af Amistar Pro hhv Tilt top omkring vækststadium 32-37 i enkeltforsøg i Barke, Optic og Alliot i landsforsøgene 2-21. Nettomerudbytte, hkg/ha 7 5 3 1-1 -3-5 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 Forsøgsnr. 1/4 dosis Amistar Pro 1/4 dosis Tilt top Figur 5 Opnåede nettomerudbytter ved brug af Amistar Pro hhv Tilt top omkring vækststadium 32-37 i enkeltforsøg i Otira, Jacinta og Annabell i landsforsøgene 2-21. I figur 6-7 ses hvilken strategi af de afprøvede med Amistar Pro, der har klaret sig bedst i Barke hhv. Otira i flest tilfælde i forsøgene i 2-21. Det fremgår, at 21 procent af forsøgene i Barke ikke har betalt for nogen af de afprøvede strategier. I ingen af forsøgene kunne det lønne sig at bruge ½ dosis. En enkelt behandling med 1/8 dosis klarede sig i flest tilfælde bedst. Der er ikke taget hensyn til sorteringen i de enkelte forsøgsled, da sorteringen var over 9 procent i ubehandlet. I Otira var det i flest tilfælde bedst at anvende 2x1/8 dosis. Der var dog kun små forskelle i nettomerudbyttet mellem 2x1/8 og 1x1/4 dosis. Pct. forsøg mest rentabel 4 35 3 25 2 15 1 5 Barke 1/8 2 x 1/8 1/4 1/2 2 x 1/4 Amistar Pro Figur 6 Procent forsøg ud af 14 forsøg, hvor de afprøvede strategier har klaret sig bedst i Barke. Behandling er udført omkring vækststadium 32-37(1 behandling) eller vækststadium 32-37+ vækststadium 59 (2 behandlinger). Pct. forsøg mest rentabel 45 4 35 3 25 2 15 1 5 Otira 2 x 1/8 1/4 2 x 1/4 1/2 1/8 Amistar Pro Figur 7 Procent forsøg ud af 15 forsøg, hvor de afprøvede strategier har klaret sig bedst i Otira. Behandling er udført omkring vækststadium 32-37(1 behandling) eller omkring vækststadium 32-37+ vækststadium 59 (2 behandlinger). 5

Triticale Vækstsæsonen 21 viste, at der også blandt triticalesorter kan være stor forskel på sorternes modtagelighed overfor bladsvampe. I figur 8-9 ses udviklingen af gulrust hhv meldug i de tre sorter, som indgik i registreringsnettet i 21. Det fremgår, at Lupus er meget modtagelig for gulrust og Trimaran er meget modtagelig for meldug. I to sortsforsøg i 21 med gulrust blev der i Lupus opnået et bruttomerudbytte for svampebekæmpelse på 33, hkg pr ha hhv 9,1 hkg pr ha. Dette viser at gulrust i modtagelige triticalesorter også skal bekæmpes ved konstateret forekomst. Der har været et forsøg i Trimaran med en del meldug (6 pct. dækning i vækststadium 55), men her blev ikke opnået et nettomerudbytte for bekæmpelse. I forsøgene med svampebekæmpelse i triticale i de senere år, har der været behandlet omkring vækststadium 3-31 hhv 45-5. Behandling i vækststadium 3-31 har generelt ikke været rentabelt, hvilket skyldes, at der ikke har været angreb af rust eller betydende meldug i disse forsøg. I figur 1 ses en oversigt over de opnåede bruttomerudbytter ved behandling omkring vækststadium 37-5. Merudbytterne skyldes hovedsagelig en Septoria-bekæmpelse. Der er vist forsøg, hvor der er anvendt halv dosering, så det potentielle merudbytte kan vurderes. I de fleste af forsøgene, hvor halv og kvart dosis af Amistar har været sammenlignet i triticale, har kvart dosis klaret sig bedst. Ærter En rundspørge hos firmaerne i november-december 21 har vist at der til kommende sæson skulle være nok sundt ærteudsæd til rådighed, således at det ikke er nødvendigt at ansøge om dispensation til anvendelse af bejdsemidlet thiram, som er på forbudslisten. Den vejledende grænse for bejdsebehov mod ærtesyge er ved konstateret forekomst i fremavlsærter og ved over 5 procent frø med ærtesyge i foderærter. Pct. obs. med> 25% angrebne planter Triticale - gulrust - 21 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 16 17 18 19 2 21 22 23 24 25 26 Ugenr. Lupus Modus Trimaran Figur 8. Udviklingen af gulrust i forskellige triticalesorter i planteavlskonsulenternes registreringsnet i 21. Pct. observationer med over 25 pct. angrebne planter er angivet. Pct. obs. med> 25% angrebne planter Triticale - meldug - 21 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 16 17 18 19 2 21 22 23 24 25 26 Ugenr. (Lupus & Modus er Lupus Modus Trimaran Figur 9 Udviklingen af meldug i forskellige triticalesorter i planteavlskonsulenternes registreringsnet i 21. Pct. observationer med over 25 pct. angrebne planter er angivet. 1 8 Svampebekæmpelse i triticale vækststadium 37-5 I begge kategorier kan der tolereres maksimalt 25 procent frø angrebne af ærtesyge, gråskimmel og Fusarium. Gråskimmel og Fusarium udløser sjældent bejdsebehov. I tabel 5 ses gennemsnittet af tre års forsøg, hvor betydningen af udsædsbåren smitte af ærtesyge er undersøgt. Bruttomerudb. hkg/ha 6 4 2 Det fremgår, at der har været et statistisk sikkert men relativ lavt udbyttetab ved at anvende ubejdset udsæd med 5 procent frø med ærtesyge. Det fremgår også, at der godt kan være meget ærtesyge på frøene af den høstede vare, selv om der er udsået sund udsæd. Smitte kan også komme fra planterester i jorden og via vindsmitte fra nabomarker. Udbyttetabene i de ubejdsede led har i gennemsnit af alle forsøgene været: 5% frø med ærtesyge : 3% tab 25% frø med ærtesyge: 6% tab 5% frø med ærtesyge: 7% tab. -2 1997 1998 1999 2 21 Figur 1. Opnåede bruttomerudbytter for svampebekæmpelse i triticale med 1, liter Amistar Pro pr. ha eller,5 liter Amistar pr. ha omkring væsktstadium 37-5 i 3 forsøg i 1997-21 (Oversigt over Landsforsøgene). 6

Gaucho i foderroer Firmaerne oplyser, at det meste foderroefrø til kommende sæson vil være bejdset med Gaucho, og kun enkelte sorter ( bl.a Kyros ) leveres Prometbejdset. Merprisen for Gaucho er i forhold til Promet 29 kr pr unit. Glimmerbøsser I 21 var der mange steder kraftige angreb af glimmerbøsser i vinterraps, og den vejledende bekæmpelsestærskel i det sene knopstadium på 5-6 glimmerbøsser pr plante var overskredet mange gange. Danmarks JordbrugsForskning testede endvidere i laboratorieforsøg via støtte fra promilleafgiftsfonden glimmerbøssernes evt resistens mod insekticider. Glimmerbøsserne blev dyppet ned i sprøjtevæsken i 1 sekunder, hvorefter overlevelsesprocenten blev optalt efter 24 timer, hvor billerne havde næring til rådighed. Resultatet ses i tabel 6. Det fremgår, at der i stort omfang er fundet resistens, og at det ikke hjælper at hæve doseringen. Resistens er også fundet i områder af Frankrig og Sverige. Der antages at være krydsresistens mellem pyrethroiderne, dvs er der resistens mod et pyrethroid, er der samtidig resistens mod andre pyrethroider. Dimethoat er ikke godkendt til formålet, men anbefales heller ikke, da midlet har trekantet bimærke. Resultatet kan ikke overføres direkte til praksis. I vækstsæsonen er helt klart set effekt af sprøjtning. Undersøgelserne leder heller ikke umiddelbart hen til at ændre strategien for bekæmpelse af glimmerbøsser i vinterraps, da der ikke findes alternative midler. Undersøgelserne er dog med til at forklare, hvorfor der kan være dårlig effekt af sprøjtning. Endvidere er det et signal om kun at anvende pyrethroider ved behov. Glimmerbøsser optræder kun i enkelte år som et problem i vinterraps, men er ofte et problem i vårraps. Forekomsten af resistens er derfor et argument for ikke at dyrke vårraps. Tabel 5. Bejdsning mod udsædsbårne svampe (Oversigt over Landsforsøgene 21).. Antal Ærtesyge Pct. frø med Markært Pct ærtesyge i udsæd planter pr. m 2 / 5 Pct. planter med / 6 Pct. dækning på bælge / 7 ærtesyge Fusarium ved høst gråskimmel Udb. og merudb. hkg ærter pr. ha 21. 3 forsøg 2 fs. 1. Ubehandlet 69 1 9 2 3 4,6 2. 4 ml KVK Thiram F 65 8 3 2 -,5 3. Ubehandlet 5 63 3 5,6 11 3 3-3,3 4. 4 ml KVK Thiram F 5 66 1 12 2 2 -,4 5. Ubehandlet 25 64 9 11 1 17 3 3-2,9 6. 4 ml KVK Thiram F 25 65 2 19 3 2 -,5 7. 4 ml Dithane FS 25 66 1 3 19 2 3-3,1 8. Ubehandlet 5 6 13 18 3 18 3 2-4,6 9. 4 ml KVK Thiram F 5 64 1 3 21 2 1-2,3 LSD 1-9 ns ns ns ns 1,9 LSD 2-9 ns ns ns ns 1,8 2-21. 9 forsøg 8 fs. 6 fs. 1. Ubehandlet 71,5 33 3 7 42,6 3. Ubehandlet 5 69 1 2 1 33 3 6-1,5 4. 4 ml KVK Thiram F 5 69 1,5 33 3 6 1,2 5. Ubehandlet 25 63 4 5 1,5 36 3 5-2,5 6. 4 ml KVK Thiram F 25 69 2,7 4 3 5 -,2 7. 4 ml Dithane FS 25 66 2,8 41 3 6-2,5 8. Ubehandlet 5 66 5 8 2,2 42 3 6-3,6 9. 4 ml KVK Thiram F 5 61 2,8 4 3 5 -,6 LSD 1-9 ns 5 ns ns 1,4 LSD 2-9 ns 5 ns ns 1,4 1999. 4 forsøg 1. Ubehandlet 58 2 - - - 29,3 3. Ubehandlet 5 59 2 - - - -,5 4. 4 ml KVK Thiram F 5 6 2 - - -,3 5. Ubehandlet 25 52 3 3 - - - -2, 6. 4 ml KVK Thiram F 25 57 3 2 - - -,2 7. 4 ml Dithane FS 25 51 3 3 - - - -,7 8. Ubehandlet 5 56 5 3 - - - -,7 9. 4 ml KVK Thiram F 5 63 7 4 - - -,9 LSD 1-9 ns ns LSD 2-9 8 ns 7

Tabel 6. Procent overlevende glimmerbøsser. (Danmarks JordbrugsForskning 21) Vinterraps Vårraps Dosis Dosis 1/2 1/1 2/1 4/1 1/2 1/1 2/1 4/1 Vand 99 98 Karate 78 74 81 73 4 32 4 34 Mavrik 2F 98 91 86 75 44 53 4 28 Sumi-Alpha 5 FW 83 78 78 65 35 32 19 29 Dimethoat 4 4 36 46 41 4 2 3 5 8

Vekselvirkning mellem svampe, kvælstof og dyrkningsteknik Lise Nistrup Jørgensen, Danmarks JordbrugsForskning Det er velkendt, at der er sammenhæng mellem epidemiudviklingen af flere sygdomme og dyrkningstekniske forhold. Mange forhold har vist sig at have betydning, men i de senere år har nedenstående dyrkningsforhold især givet anledning til vurdering af effekter på sygdomsudvikling. Nedsatte gødningsnormer Reduceret jordbehandling Tidlig såning af vintersæd. DJF udførte i 9 erne et vinterhvedeprojekt, der undersøgte vekselvirkninger mellem dyrkningsfaktorer og sygdomsudvikling. Resultater fra dette projekt samt nyere resultater fra indog udland vil blive præsenteret til belysning af emnet. En direkte kvatificering af betydningen af dyrkningsfaktorers indflydelse på f.eks. pesticidforbruget kan dog være vanskelig. Ofte vil det således kun være muligt at give nogle eksempler på undersøgte effekter fra forskellige forsøg. Påvirker ændrede gødningsnormer sygdomspotentialet for bladsygdomme? Et relevant spørgsmål kan være at spørge om nedsættelse af kvælstofnormerne fra 16-2 kg/ha til 13-17 kg N pr ha for almindeligt foderhvede er med til at mindske sygdomstrykket og dermed behovet for fungicider. Erfaringer fra kvælstofforsøg kan opsummeres i følgende punkter, tabeller og figurer. Stigende gødningsmængder øger angrebene af meldug og gulrust, der begge kun kan leve på levende plantemateriale (biotrofe). Kvælstof er kendt for at ændre plantens indholdsstoffer, således at infektionen lettes. I figur 1 er vist tal for gulrust og septoria, mens figur 2 viser tal for meldug og septoria. Septoria er en saprofyt, der kan leve på både levende og dødt plantemateriale (necrotrof). Septoriasygdommene vurderes ikke direkte at påvirkes af plantens gødningstilstand, men de er kendt for i højere grad at påvirkes af afgrødens struktur og mikroklima. Nogle undersøgelser har vist, at septoriaangreb stiger (figur 1 og 2) ved øgede kvælstofmængder, mens andre har vist at den ikke påvirkes. Delt kvælstoftildeling har i danske forsøg givet mindre angreb af meldug og septoria end en-gangstildeling (figur 2). Reduktion af N-mængden med ca. 2% (ca. 3kg N/ha) har givet signifikant lavere meldugangreb, sammenlignet med fuld mængde tildelt efter N-min (133-195 kg/ha). Forsøgene viste også tendens til et lavere septoriaangreb (figur 2). Reduceret N-tildeling må alt andet lige medvirke til at sænke sygdomsangrebet. Det vurderes dog, at tildelingsstrategien har større indflydelse på angrebet end den aktuelle reduktion. Figur 1: Effekten af forskellige gødningsniveuer på udvikling af gulrust og septoria i engelske forsøg. (ADAS, HGCA report nr 235) % angreb 12 1 8 6 4 2 N1 5% N1 1% N2 83% N2 1% N 3 117% meldug septoria Figur 2: Sammenhæng mellem forskellige kvælstofstrategier (N1=engangstildeling; N2=splittildeling) og angreb af meldug og septoria i juli måned. Forsøg fra 1993-95, hvor septoriaangrebene var forholdsvis lave. N-mængden er angivet i %; 1% varierer i de 3 år fra 18-185 kg/ha. 9

Hvordan påvirker gødningsmængden goldfodsyge? Goldfodsyge er også påvirkelig af gødningsmængden. En nedsættelse af N-mængden vil kunne øge risikoen for kraftigere angreb. En underforsynet afgrøde vil ikke være i stand til at kompensere med ny rodvækst i tilfælde af kraftige angreb. En afgrøde der ikke rammes af goldfodsyge vil have en bedre N-husholdning end en der rammes af kraftige angreb. Som det fremgår har Latitude bejdsning kunnet forbedre N- husholdningen i 2. og 3. års hvedemarker, og mindsket risikoen for udvaskning (figur 3). I engelske forsøg er der set en forbedring af udbyttet efter bejdsning med Latitude efter 6 forskellige gødningsniveauer (figur 4). Påvirker strobiluriner kvælstofindholdet i jorden? I såvel danske som udenlandske forsøg har man undersøgt om det optimale kvælstof niveau påvirkes, når man bruger strobiluriner og dermed øger udbytteniveauet i afgrøden. Forsøg fra LR har bl.a. belyst denne problemstilling i Danmark. I forsøgene fra LR blev der i gennemsnit af 18 forsøg fra 1998-2 fundet en forøgelse af den høstede kg N pr ha som følge af de højere udbytter (tabel 1). Efter høst blev ikke fundet en sikker forskel i jordens N-indhold. Det vurderes dog generelt, at der er en betydelig usikkerhed omkring N-min målinger. Fra UK foreligger der et interessant forsøg fra 1998 og 1999, som viste at indholdet af tilgængeligt gødning i jorden året efter, at der var behandlet med forskellige fungicider (plus minus strobiluriner) og 5 forskellige N-niveauer (, 8, 16, 24, 32 kg/ha) var meget forskelligt. I forsøgsåret 1998 gav strobilurinløsninger henholdsvis 6, 3 og 14 hkg/ha højere merudbytter ved, 16 og 32 kg N sammenholdt med rene Opus løsninger. Dette påvirkede den forbrugte mængde kvælstof i jorden. Forsøget blev ikke forsynet med gødning i 1999, men målinger af udbytte og N-indhold i afgrøden viste i dette år, at indholdet af tilgængeligt kvælstof i jorden var størst, hvor der var høstet de laveste udbytter i 1998. I 1999 var der således højere udbytter efter ubehandlede led og hvor triazoler havde været anvendt sammenlignet med de felter, der var behandlet med strobiluriner (tabel 2 og 3). kg høstet N/ha 23 21 19 17 15 1 års hvede 2.års hvede 3.års hvede Tabel 2: N-indhold i hvedeafgrøde på vs 33 i 1999 efter behandling med forskellige N-mængder og fungicider året før. Forsøg fra ADAS, UK. Fungicidbehandling i 1998 N input i 1998 kg/ha Ubehandlet Opus 3 x,67 l Amistar+Opus 3 x (,67+,25) 16 32 114,5 189,1 98,7 178,3 61, 88,6 6,2 53,2 37,4 Tabel 3: Udbytte ton/ha i hvedeafgrøde efter behandling med forskellige N-mængder og fungicider året før. Forsøg fra ADAS, UK. Forsøget fik ikke tildelt gødning i 1999. Fungicidbehandling i 1998 N input i 1998 kg/ha Ubehandlet Opus 3 x,67 l Amistar+Opus 3 x (,67+,25) 16 32 6,94 8,43 4,57 6,92 4,33 5,29 3,59 3,9 2,87 ingen Latitude Figur 3. Optagelse af N i afgrøden afhængig af sædskifte og Latitudebejdsning (ADAS UK, 1998) Gennemsnit af 8 sorter. Goldfodsygeindex var henholdsvis 1, 19 og 23 i de 3 sædskifter. Udbytte t/ha 12 1 8 6 4 2 1 15 2 25 3 kg n/ha ingen Latitude Figur 4: Sammenhæng mellem udbytte og tildelt N-mængde i forsøg fra UK, hvor der er henholdsvis bejdset mod Latitude og ikke bejdset (forsøg fra Morley 2 UK). Tabel 1: Svampebekæmpelse i vinterhvede med stobiluriner og triazoler. Indflydelse på udbytte, høstet kg N i kernen og kg N i jorden efter høst. Gns. af 18 forsøg ved LR. Oversigt over Landsforsøgene 2, s 71. 4 kg under n-min N efter N-min 4 kg over N-min Vintehvede Kg N i kerne pr. ha Udbytte og merudbytte Hkg/ha Kg N i kerne pr ha Udbytte og merudbytte Hkg/ha Kg N i 75 cm dybde efter høst Kg N i kerne pr ha Udbytte og merudbytte Hkg/ha Ubehandlet 2 x Tilt top 2 x strobilurin 126 133 142 73,2 8,5 14, 133 148 158 73,2 9,7 16,5 81 76 73 138 156 165 72,6 11, 17,8 LSD 95 2,4 2,8 ns 3,1 1

Reduceret jordbehandling Jordbearbejdning kan have betydning for forekomsten af sygdomme i afgrøden. Effekten er dog ofte sekundær og afhænger dels af mængden af efterladte halm- og stubrester, lige som valget af efterfølgende afgrøder har stor betydning for, om der opstår et øget problem med sygdomme. Historisk set, findes der en lang række undersøgelser, der belyser hvorvidt forskellige sygdomme i korn fremmes eller hæmmes af jordbearbejdningsmetoden. Undersøgelserne er ikke altid entydige, men visse sygdomme ved man med sikkerhed øges, hvis man vel at mærke efterfølgende dyrker en modtagelig afgrøde (tabel 4). Oftest har forsøgene med reduceret jordbearbejdning ikke vist store stigninger i sygdomsangrebet eller negative effekter på udbyttet. Nogle resultater kan dog tyde på at sådanne effekter ikke altid kan udelukkes. For goldfodsyge og knækkefodsyge er der modsatrettede resultater, der peger på at angreb i visse situationer kan øges ved reduceret jordbearbejdning, mens andre har vist det modsatte. Generelt vurderes det, at påvirkningen er begrænset og ikke vil påvirke behovet for kemisk bekæmpelse. Der findes flere kilder, der beskriver, at angreb af Septoria sygdomme, bygbladplet og skoldplet kan øges, hvis man dyrker ensidig byg eller hvede og sår i stub/halmrester. For bl.a. hvedegråplet gælder, at uanset jordbearbejdning vil der være smitstof til rådighed i alle marker. Hvorvidt der vil ske tabsgivende angreb afhænger derfor ikke alene af jordbearbejdningen, men også af de efterfølgende smittebetingelser (nedbørshændelser). Et større smittepotentiale vil dog alt andet lige øge risikoen for tabsgivende angreb. I de seneste år har der været stigende opmærksomhed på to svampesygdomme i Danmark henholdsvis hvedebladplet og aksfusarium. Begge har potentiale til at kunne øges i forbindelse med reduceret jordbehandling. Konklusioner vedrørende forventninger til fungicidforbruget ved reduceret jordbearbejdning er at : Reduceret jordbearbejdning i kombination med en stor andel af korn i sædskiftet vurderes at øge risikoen for et angreb af en række blad- og akssygdomme i korn, uden at der dog forsøgsmæssigt har kunnet dokumenteres en nedgang i de høstede udbytter, hvor reduceret jordbehandling praktiseres. Hvorvidt reduceret jordbehandling vil forårsage en stigning i fungicidforbruget er meget usikkert. Udfra de eksisterende doseringsjusteringer, der findes i PC-Planteværn, vurderes der dog kun at kunne blive tale om meget små stigninger i forbruget. Betydning af tidlig såning. Risikoen for udvikling af sygdomsangreb stiger ved tidlig såning. Dette er set for bl.a. meldug, gulrust, septoria, knækkefodsyge og goldfodsyge. Eksempler på sådanne resultater er vist i tabel 5 Forøgelsen skyldes alene, at der ved tidlig såning kan nås flere livscykluser af sygdommene end ved sen såning, inden vinteren sætter ind. Dette vil generelt give øgede angrebsgrader. For meldug har de øgede angreb i vinterhalvåret ikke altid givet anledning til øgede forårs- og sommerangreb, snarere tværtimod. Sent såede vintersædsafgrøder er nemlig ofte mere modtagelige for angreb i det tidlige forår, hvilket kan bevirke en kraftig epidemiudvikling. I tidligt såede marker, hvor angreb udvikler sig i efteråret, vil der ofte være tale om, at planten opbygger en vis tolerance over for angreb, som bevirker at forårs- og sommerangrebene bliver mere moderate. Tabel 4: Reduceret jordbearbejdnings påvirkning af risikoen for sygdomsangreb i korn, såfremt der er tale om en modtagelig art i den efterfølgende afgrøde. (Kilde: Nielsen & Jensen, 2) Skadegørere Hvordan overlever svampen Reduceret jordbearbejdning Fremmer Uændret Hæmmer Septoria sygdomme Halm- og stubrester + Bygbladplet Halm- og stubrester + Hvedebladplet (DTR) Halm- og stubrester + Skoldplet Halm- og stubrester + Aksfusarium Halm- og stubrester + Knækkefodsyge Halm- og stubrester + Hvedegulstribe På frøgræsrester + Goldfodsyge Overlever i jorden + Skarp øjeplet Overlever i jorden + Meldrøjer Overlever i jorden ++ Trådkølle Overlever i jorden? Stinkbrand Overlever i jorden + Havrerødsot (bladlus) Overlever på spildplanter ++* Meldug, rust Overlever på spildplanter (+)* *) Påvirkningen afhænger af, om der bruges Roundup til bekæmpelse af spildkornsplanter, då den grønne bro reduceres. Tabel 5: Såtidspunktets indflydelse på udbytte og sygdomsangreb. Gennemsnit af 2 sorter og 2 år, i alt 4 forsøg 1993-94. Såtid % meldug % gulrust % septoria Knækkefodsyge hkg/ha Udbytte Maj Juni Juni Juli Juni Juli April 1. september 1,3 a 4,4 a 9, a 2,6 a 2,4 4,1 a 23 87,7 a 2. september 1, ab 5,5 a 3, b 11,5 b 1,8 2,9 b 6 8,5 b 1. oktober,8 b 5,9 a 2, b 6,6 c 1,8 2,7 b 3 66,5 c Antal forsøg 3 4 3 3 4 4 4 4 11

I vækstsæsonen 2/21 blev der konstateret kraftige angreb af gulrust i efteråret og den tidlige vinter. Disse angreb forsvandt overraskende næsten totalt, da vækstsæsonen startede, som følge af at de angrebne blade udvintrede. I 199 var der ligeledes tale om kraftige angreb i efterår og vinterhalvåret; disse angreb udvintrede ikke og gave anledning til meget kraftige angreb. Nyere engelske undersøgelser har vist, at septoria angrebenes styrke påvirkes meget af såtidspunktet. Ved en fastsat skadetærskel på 5% angreb på fanebladet på vs 75 var der ved såning først i september 15% af markerne, der overskred denne tærskel, mens der ved sen såning kun var 2% (figur 5). Lave temperaturer i november fandt man ligeledes reducerede risikoen for angreb betydeligt, hvilket skyldes at svampens udviklingshastighed nedsættes (forøget latenstid). Angreb af goldfodsyge øges ved tidlig såning. Dette emne er behandlet i et andet indlæg om goldfodsyge i dette bilag. Her har man bl.a. set, at tidlig såning har givet den bedste økonomi for bejdsning af 2. års hvedemarker med Latitude. % over skadetærskel 2 15 1 5 1-15 sep 16-3 sep 1-15 okt 16-31 okt 1-15 nov 16-3 nov Figur 5: Observeret og beregnede værdier for septoria angreb i en engelsk monitering der bygger på 3513 marker undersøgt i perioden 1985-1996 (Gladder et al. 21). 12

Additiver 3 års forsøg med tilsætning af additiver til fungicider Lise Nistrup, Danmarks JordbrugsForskning I 3 år har der nu været udført forsøg med tilsætning af forskellige additiver til fungicider. I forsøgene har der været fokuseret på ønsket om at forbedre udbytte og effekt af Amistar/Amistar+Folicur ved en aksbehandling. Ved DJF er der afprøvet 3 forskellige additiver, som kort er beskrevet nedenfor. Erfaringer fra landsforsøgene er også inddraget i vurderingen Zipper. Zipper er et additiv, der tilhører gruppen af modificerede organosiliconer (polyether midified trisiloxane), der får sprøjtevæsken til at flade totalt ud på bladet. Produktet er i udenlandske forsøg testet inden for en række havebrugskulturer og har vist, at det udover at kunne forbedre effekten skulle kunne give bedst effekt ved udsprøjtning i 1 l vand/ha. I 2 er udført 2 forsøg ved DJF med tilsætning af Zipper til Amistar/Amistar+ Folicur. Mens der i 21 er udført 4 forsøg. I to tilfælde har der været målt signifikante forbedringer af effekten på septoria og i et enkelt tilfælde har udbyttet været signifikant forbedret. Bruttomerudbyttet fra samtlige enkelt forsøg (LR og DJF) er vist i figur 1. PPEM 221. PPEM 221 er et additiv som er bygget op over et sukkertencid. PPEM 221 har været afprøvet i 3 forsøgsår sammen med Amistar. Resultaterne er sammenfattet i figur 1. I det første forsøgsår var der en god forbedring af både effekt og udbytte efter tilsætning af PPEM 221 til alle doseringer af Amistar i et enkelt forsøg. I 2 og 21 blev PPEM 221 afprøvet i henholdsvis 5 og 8 forsøg. I 7 af de i alt 14 forsøg har der været en signifikant forbedring af effekten. Kun i 1 af de 14 forsøg har der været en signifikant forbedring af merudbyttet. Følgende kan konkluderes: De opnåede resultater giver indikationer af, at additiver i visse tilfælde kan forbedre effekten på septoria. Det vurderes hovedsageligt at være når timingen har krævet en mere kurativ effekt og dermed en bedre indtrængning. I meget få forsøg har der været et signifikante merudbytte for tilsætning af additiver. Disse merudbytter har ikke kunnet relateres til en sikker effektforbedring. Udbytteresponsen for tilsætning af et additiv har været meget svingende, og generel anbefaling af tilsætning af additiver kan ikke tilrådes på det foreliggende forsøgsgrundlag. Det er for tidligt generelt at anbefale tilsætning af additiver på bekostning af yderlig nedsættelse af de anvendte fungiciddoseringer. Forsøgene giver ikke baggrund for at fremtrække et additiv frem for et andet. hkg/ha 6 4 2-2 -4 PPEM 221 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 12 13 14 Greemax er beskrevet som et bredt virkende additiv. Greemax skal opblandes sammen med pesticidet i lidt vand i en premix, før det opblandes i sprøjtetankens indhold af vand. Midlet har været testet i 3 forsøg ved DJF i 2 og 3 forsøg i 21, ligesom det har været med i Landsforsøgene i 2 år. I forsøgene har det været blandet med Amistar eller Amistar+Folicur. Der har kun i 1 af de udførte forsøg været muligt at se en effektforbedring sammenlignet med Amistar+Folicur brugt alene. I et forsøg fra 2 var der et signifikant højere merudbytte efter sprøjtning, mens der i forsøgene fra 21 ikke i noget tilfælde var signifikante merudbytter for tilsætning af Greemax. Udenlandske forsøg med dette middel har vist eksempler på merudbytteforbedringer for flere forskellige pesticider, men aldrig nogen klar visuel effektforbedring. I figur 1 er vist merudbyttet efter tilsætning af 3 forskellige additiver til Amistar målt i forhold til fungicidet brugt alene i en lav dosering (,25-,35 l/ha). Udslagene på figurerne er således udtryk for positive eller negative effekter i forhold til samme løsning uden additiv. hkg/ha hkg/ha 3 2 1-1 -2-3 -4 4 2-2 Greemax 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 12 Zipper 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 Forsøgene i 1999, 2 og 21 har ikke skabt noget entydigt svar på om additiver kan forbedre effekten og udbyttet sammenholdt med brug af en evt. lidt højere dosering af svampemiddel. Additiverne må forventes at give relativt små udslag i forhold til fungicidet brugt alene. Disse udslag vil ofte have svært ved at blive signifikante. -4-6 Figur 1: Bruttomerudbytte for tilsætning af 3 forskellige additiver (PPEM 221, Greemax og Zipper) til Amistar (,25 eller,35 l/ha) ved en aksbehandling. I enkelte forsøg har additivet også været tilsat Folicur ved den første sprøjtning (vs 31). Forsøgene stammer fra DJF og LR i 1999, 2 og 21. 13

Hvedebladplet biologi og bekæmpelse Charlotte Hanne Hansen og Karen Frænde Jensen, Danmarks JordbrugsForskning Indenfor de seneste par år er hvedebladplet (Drechslera triticirepentis) også kaldet DTR fundet flere steder i Danmark. Hvedebladplet betragtes i dag som en alvorlig sygdom i bl.a. Tyskland, Frankrig, Belgien, Sverige og i Baltikum. Hvedebladplet er et problem, der er opstået i forbindelse med ændret dyrkningspraksis. Anstrengte sædskifter med intensiv hvededyrkning giver gode muligheder for opformering af sygdommen, da smitstof kan overvintre på planterester af hvede og spredes til den efterfølgende afgrøde. Pløjefri dyrkning giver mulighed for smittespredning, idet smitstof overvintre på halm og stubrester, som forbliver på jordoverfladen. Hvedebladplet spredes med vinden, hvorfor en kraftig udvikling af sygdommen i vores nabolande kan have haft betydning for introduktionen af hvedebladplet i Danmark, da sporerne under optimale forhold kan spredes over store afstande. I yderst sjældne tilfælde kan smitten være importeret med udsæd. Hvedebladplet kan forårsage udbyttetab af størrelsesorden 2-4% afhængigt af sortsmodtagelighed og smittetryk, men udbyttetab kan være svære at estimere i markforsøg, da hvedebladplet oftest optræder sammen med septoria. Monitering Der er hidtil ikke foretaget nogen systematisk undersøgelse over forekomsten af svampen i Danmark. Derfor blev der 21 udført en monitering af hvedebladplet i samarbejde med Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg og Landskontoret for Planteavl. Planteavlskonsulenterne blev opfordret til at indsende blade med angreb, hvis der var mistanke om fund af hvedebladplet. På den måde kunne der skabes et overblik over sygdommens udbredelse samtidig med, at det med sikkerhed blev afgjort, om det var hvedebladplet. Ved moniteringen blev der indsendt prøver fra adskillige lokaliteter, hvoraf 7 viste positivt resultat (tabel 1). Idet ikke alle egne af Danmark var repræsenteret af indsendte prøver, blev der via planteavlskonsulenter etableret kontakt til landmænd der praktiserede reduceret jordbearbejdning og dyrkning af flerårs hvede. Desuden blev observationsparacellerne inddraget i det omfang, det kunne være aktuelt at få yderligere prøver indsamlet. Tabel 1 viser en oversigt over planteprøver, der har givet positivt resultat samt kommentar til de enkelte lokaliteter. I alt blev hvedebladplet med sikkerhed konstateret på 18 lokaliteter (figur 1). Fund af hvedebladplet er sket på lokaliteter med vidt forskellige dyrkningspraksis. Dog blev flertallet af de positive prøver fundet i marker, hvor der havde været dyrket flerårs hvede og anvendt reduceret jordbearbejdning. I enkelte tilfælde blev hvedebladplet fundet hvor der var et godt sædskifte og hvor halm- og stubrester var blevet nedbragt effektivt ved pløjning. I tilfælde hvor smitten ikke kan formodes at have været i marken på forhånd, kan den være kommet fra nabomarker eller fra udlandet, idet sporerne under optimale forhold kan spredes over store afstande. På baggrund af moniteringen må det konkluderes, at hvedebladplet findes i hele Danmark. Klimaets indflydelse på forekomst af hvedebladplet Sædskifte og jordbearbejdning har indflydelse på forekomsten af hvedebladplet, men har ingen nævneværdig effekt på det totale sygdomsangreb af svampen. Hvedebladplet er meget afhængig af klimaet, hvor år med varme og fugtige somre giver hurtig sygdomsudvikling. Figur 1. Hvedebladplets udbredelse i Danmark. = angiver fund af hvedebladplet i 21. Tabel 1. Oversigt over indsendte og indsamlede planteprøver med positivt resultat af hvedebladplet samt angivelse af sort og eventuel kommentar angående forfrugt og dyrkningspraksis. * = prøver indsendt af planteavlskonsulenter, øvrige prøver indsamlet ved kontakt med planteavlskonsulenter og landmænd samt i observationsparacellerne. Lokalitet Sort Kommentar Benslev (Dalmose) Stakado Direkte sået, 2. års hvede Benslev (Dalmose) Baltimore Direkte sået, 5. års hvede Christianssæde (Rødby) Abed 1. års hvede krydsning Christianssæde (Rødby) Cortez 1. års hvede Flakkebjerg Ritmo 1. års hvede Haderslev Ritmo Direkte sået, 2. års hvede Hillerød Cortez Observationsparaceller Hillerød Stakado Observationsparaceller Hjørring Ritmo 1. års hvede Holstebro Terra Observationsparaceller Holstebro Ritmo Observationsparaceller Humble (Langeland)* Ritmo 1. års hvede Nakskov Ritmo 1. års hvede Odder* Ritmo Direkte sået, 2. års hvede Odder* Stakado Direkte sået, 4. års hvede Silkeborg Ritmo Direkte sået, 2. års hvede Solrød* Ritmo Stevns Ritmo 2. års hvede Svendstrup (Ålborg) Cortez Direkte sået, 2. års hvede Thisted* Ritmo Direkte sået, 3. års hvede Sundeved Terra Sortsforsøg Viby Sjælland* Ritmo 3. års hvede Åkirkeby (Bornholm) Stakado Observationsparaceller Åkirkeby (Bornholm) Ritmo Observationsparaceller 14

Tiden mellem infektion og symptomfremkomst (latenstid) kan variere mellem 5 og 7 dage. Under optimale forhold, ved temperaturer på 2-28 C og perioder med høj luftfugtighed vil latenstiden være ca. 3-4 dage. Under optimale forhold kan hvedebladplet producere en ny sygdomscyklus hver 8. dag. Sammenlignet med septoriasygdommene kan hvedebladplet på grund af den korte latenstid udvikle sig mere epidemisk under optimale forhold. I figur 2 ses, sygdomsudviklingen af hvedebladplet på Ritmo samt temperatur og nedbør i den aktuelle periode. Først på sommeren hvor temperaturen endnu ikke var nået op omkring 2 C udviklede sygdommen sig ikke voldsomt, men så snart temperaturen nåede 2 C kombineret med fugtige forhold begyndte sygdommen at udvikle sig. I sidste del af juni og første del af juli var der gode forhold for hurtig sygdomsudvikling, idet der først i juli kom nedbør kombineret med dagtemperaturer mellem 25 og 28 C. Disse forhold gjorde, at latenstiden var nede på 3-4 dage. Resultatet af de optimale klimaforhold ses for alvor i den efterfølgende periode, hvor symptomerne udvikler sig til at dækket større bladareal. Temperatur (C) og Nedbør (mm) 35 3 25 2 15 1 5 12.6.1 16.6.1 2.6.1 24.6.1 28.6.1 2.7.1 6.7.1 1.7.1 14.7.1 Dato Temperatur Nedbør 2. blad faneblad Figur 2. Udviklingen af hvedebladplet på henholdsvis faneblad og 2. blad i Ritmo, angivet som procent dækning, kunstig smitte 1 forsøg Abed 21. Udviklingen i temperatur ( C) og nedbør (mm) i samme periode er indført i figuren. Bedømmelser blev fortaget følgende dage: 12 juni (vs. 53), 25 juni (vs. 65), 7 juli (vs. 71), 12 juli (vs. 75) og 17 juli (vs. 83), hvor tal i parentes angiver vækststadium. Sortsresistens Anvendelse af resistente hvedesorter kan nedsætte smitten med hvedebladplet, idet resistente sorter producerer færre sporer end modtagelige sorter. I Tyskland har man i 1997 og 1998 undersøgt 96 hvedesorters modtagelighed for hvedebladplet ved kunstig smitte. Undersøgelserne viste, at der ikke var sorter der var fuldstændige resistente men, at der findes forskelle i hvedesorternes modtagelighed. I Danmark blev der i 21 undersøgt 39 hvedesorters modtagelighed for hvedebladplet i et forsøg med kunstig smitte ved Abed Fonden. Heraf var 21 dyrkede sorter eller sorter under afprøvning og de resterende var lovende Abed krydsninger. Der var et højt smittetryk med hvedebladplet i hele forsøget. Desuden forekom der ikke andre sygdomme i forsøget på nær en smule gulrust sidst på vækstsæsonen i de gulrustmodtagelige sorter. Af forsøgets resultater i tabel 2 ses tydelige forskelle mellem sorternes modtagelighed. I forsøget var de mindst modtagelige sorter Diabas, Senat og Stakado og de mest modtagelige Flip, Miller og Pirat. De øvrige sorter adskilte sig ikke væsentlig fra hinanden og var alle modtagelige. 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Procent dækning Tabel 2. Vinterhvedesorters modtagelighed for hvedebladplet angivet som procent dækning af henholdsvis faneblad og 2. øverste blad, kunstig smitte - 1 forsøg Abed 21. Procent dækket bladareal Sort (vækststadium 63-66) Faneblad 2. blad Diabas 2 16 Senat 3 16 Stakado 3 16 Hattrick 4 24 Boston 5 25 Galicia 5 28 Travix 5 29 Cardos 6 4 Ritmo 7 26 Kris 7 24 Solist 7 26 Comet 8 21 Cortez 9 43 Hanseat 9 43 Wasmo 9 38 Asketis 1 24 Baltimore 1 31 Clarie 1 38 Pirat 13 5 Miller 15 5 Flip 18 43 Betragtes nogen af de mest dyrkede hvedesorter i 21 er der næsten ingen forskel på modtageligheden hos Ritmo, Baltimore og Kris, hvor der specielt sidst på vækstsæsonen er samme modtagelighed (figur 3). Stakado hører derimod til en af de mindst modtagelige sorter og adskiller sig ved at være signifikant mindre modtagelig ved de sidste to bedømmelser i forhold til de øvrige fem sorter. De to nye sorter Solist og Senat er mere modtagelige end Stakado og ligger på samme niveau som de etablerede sorter Ritmo, Baltimore og Kris. Procent dækning af planten 1 8 6 4 2 25-jun 7-jul 12-jul 17-jul 65 71 75 83 Dato og vækststadium Stakado Solist Senat Kris Ritmo Baltimore Figur 3. Angreb af hvedebladplet på seks sorter ved kunstig smitte -1 forsøg Abed 21. Angreb angivet i procent dækning ved fire forskellige vækststadier. Det høje smittetryk i forsøget kan have været medvirkende til, at forholdsvise resistente sorter har udvist større modtagelighed end hvis der havde været et lavere smittetryk. Resultater fra Tyskland har vist, at sorter med forholdsvis lav modtagelighed kan udvise god resistens ved lavt smittetryk i forhold til højt smittetryk. 15

Hvad kan man i praksis gøre for at mindske risikoen for hvedebladplet? Jordbearbejdning og sædskifte Idet svampen overlever på halm- og stubrester er det vigtigt at mindske smitterisikoen til en efterfølgende hvedemark. Reduceret jordbearbejdning hvor der efterlades halm- og stubrester på jordoverfladen øger markant risikoen for hvedebladplet. Moniteringen viste, hvor stor betydning reduceret jordbearbejdning har på overførsel af smitte, da alle prøver stammende fra marker med direkte såning efter hvede viste forekomst af hvedebladplet. Dyrkningsmæssige foranstaltninger som pløjning eller sædskifte med minimum to år imellem hvede, vil kunne reducere mængden af primært smittestof i marken. Der vil dog stadig være mulighed for sekundær smitte fra nabomarker eller fra andre værtsplanter, som rug, triticale og adskillige græsarter, herunder kvik. Sortsvalg Effekten af sortsmodtagelighed er afhængig af de dyrkningsmæssige foranstaltninger i den enkelte hvedemark. Tyske undersøgelser har vist, at i marker med høj angrebsrisiko, som ved reduceret jordbearbejdning, vil selv en mindre modtagelig sort ikke kunne hindre udviklingen af hvedebladplet. Derimod vil en sort med lav modtagelighed være med til at forsinke spredningen af hvedebladplet under lave smittetryk. Skadetærskel På baggrund af svampens hurtige sygdomsudvikling under optimale forhold er skadetærsklen for hvedebladplet lav. I Tyskland har man, ud fra sprøjteforsøg på forskellige tidspunkter i sygdomsudviklingen, udarbejdet en skadetærskel for hvedebladplet. Bekæmpelsesbehovet begynder ved vækststadium 32, hvor angreb på de tre øverste blade med mere end 5% læsioner med sporedannelse udløser bekæmpelse. I læsionernes nekrotiske område kan man med lup (1-2 x forstørrelse) iagttage sorte sporebærere. I praksis kan det dog være vanskeligt at se sporebærerne, som kræver en god lup og nogen meget veludviklede og store læsioner. Hvis skadetærsklen ikke overskrides inden vækststadium 69, er behandling ikke nødvendig. Kemisk bekæmpelse Der er i Danmark endnu ikke foretaget nogen forsøg med afprøvning af forskellige midler mod hvedebladplet. Derfor er der i det følgende kun medtaget resultater fra Tyskland. Som det fremgår af tabel 3, er fungicidindsatsen i dette tyske forsøg væsentligt højere, end hvad man i praksis vil se under danske forhold. Ligeledes er der i de viste forsøg medtaget midler, som ikke er godkendt i Danmark. Af tabel 3 ses resultater fra et tysk forsøg, hvor der er afprøvet forskellige strategier mod hvedebladplet. Som det kan ses har timingen og middelvalg stor indflydelse på bekæmpelsen af hvedebladplet. Den sene sprøjtning giver den bedste effekt, hvilket stemmer godt overens med, at hvedebladplet netop optræder senere på vækstsæsonen. Tabel 3. Procent angreb af hvedebladplet i Kanzler ved forskellige doseringer og strategier mod hvedebladplet i hvede. Den væsentligste skadegører i forsøget var hvedebladplet. 1 forsøg Tyskland 1998. Kilde: Getreide 4 (2), 1998. Dosis (l/ha) % hvedebladplet Vs. 31-32 Vs. 37 Vs. 51 Vs. 87 Ubehandlet 13 Amistar 1. 8 Diamant* 1. 9 Amistar 1. 1.8 Diamant 1. 7.5 Diamant.6 Amistar 1. 1.4 Amistar.6 Amistar.6 + Amistar 1. 1.2 +Pronto.6 Pronto.6 Note: * = ikke godkendt i Danmark Diamant = kresoxim-methyl+epoxiconazol, Pronto = Blanding af Folicur og Tern Tabel 4. Procent angreb af hvedebladplet på vs. 77-78 i Dekan efter 1 sprøjtning med forskellige midler samt angivelse af udbytte. Lavt smittetryk i forsøget. Gennemsnit af 2 forsøg Nordtyskland 21. Kilde: Pflanzenschutzdienst des Landes Schleswig-Holstein. Middel Dosis (l/ha) % hvedebladplet vs. 43-47 vs. 77-78 Ubehandlet - 3.7 Opus Top * 1. 2.1 Diamant Plus*.7 1.7 Stratego*.7.9 Amistar.7.8 Note: * = ikke godkendt i Danmark. Hele forsøget blev behandlet med.3 l/ha Diamant Plus i vs. 31-32 Opus Top = epoxiconazol + fenpropimorph (125+375 g/ha), Diamant Plus = kresoxim-methyl+epoxiconazol+fenpropimorph (125+125+15 g/ha)), Stratego = trifloxistrobin+propiconazol (187+125 g/ha) Tabel 5. Procent angreb af hvedebladplet på vs. 75 og vs. 77 i Ritmo efter 1 sprøjtning med forskellige midler samt udbytte. Højt smittetryk i forsøget. 1 forsøg Nordtyskland 21. Kilde: Pflanzenschutzdienst des Landes Schleswig-Holstein. Middel Dosis (l/ha) % hvedebladplet % hvedebladplet vs. 37 vs. 75 (1/7) vs. 77 (16/7) Ubehandlet 1. 14.9 43.2 Opus Top* 1. 13.8 26.3 Diamant Plus*.7 5.5 13.3 Stratego*.7 2. 9.3 Amistar.7 2.4 1.3 Note: * = ikke godkendt i Danmark. Hele forsøget blev behandlet med.3 l/ha Diamant Plus i vs. 31-32 Opus Top = epoxiconazol + fenpropimorph (125+375 g/ha), Diamant Plus = kresoxim-methyl+epoxiconazol+fenpropimorph (125+125+15 g/ha)), Stratego = trifloxistrobin+propiconazol (187+125 g/ha) I tabellerne 4 og 5 er der vist procent angreb af hvedebladplet efter behandling med forskellige midler ved et henholdsvis lavt og højt smittetryk. Som det kan ses er der god effekt af henholdsvis Stratego, Amistar og Diamant Plus. Ved et kraftigt sygdomstryk udvikler hvedebladplet sig hurtigt, men forsøget i tabel 5 viser, at én sprøjtning på det optimale tidspunkt er nok til at hindre store angreb af sygdommen. 16

I figur 4 er der vist forskellige midlers effekt på hvedebladplet. Stratego er det produkt som har klaret sig bedst, mens der ikke er nogen forskel på de andre produkter bortset fra Opus Top, som i forsøget ikke har en tilstrækkelig effekt overfor hvedebladplet. Kan hvedebladplet blive et problem i Danmark? I de kommende år må det forventes, at hvedebladplet vil sprede sig, som det er sket i Tyskland og Sverige. Udbredt hvededyrkning samt anvendelse af modtagelige sorter, er begge faktorer der er med til at opformere hvedebladplet. En øget anvendelse af reduceret jordbearbejdning vil ligeledes være med til at opformere sygdommen, samt give gode muligheder for overvintring af smitte. Et egentlig problem for hvededyrkningen i Danmark kan hvedebladplet ikke forventes at blive, da der er effektive midler til bekæmpelse. Men i år med varme og fugtige somre kan der blive behov for bekæmpelse af hvedebladplet. Problemerne vil primært opstå i hvedemarker, hvor der er smitte tilstede, dvs. i flerårs hvedemarker og i marker hvor der er anvendt reduceret jordbearbejdning. Sammenlignet med septoria optræder hvedebladplet senere på vækstsæsonen, hvor sygdomsudviklingen sker hurtig på grund af høje temperaturer. Derfor kan hvedebladplet blive et problem i år, hvor der ikke udløses bekæmpelse mod septoria, men hvor der er gode muligheder for udvikling af hvedebladplet. Middel og dosis (l/ha) Opus Top.5 Opus Top 1. Diamant Plus*.7 Amistar.7 Gladio (Tilt+Tern+Folicur).6 Amistar + Agent (Zenit) (.5+.5) Amistar + Opus Top* (.5+.5) Stratego*.7 % hvedebladplet vs. 75-89 Faneblad 2 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 % bekæmpelse 2 forsøg 2 Angreb i ubehandlet: 11% Figur 4. Procent bekæmpelse af hvedebladplet i hvede. Sprøjtet på vs. 49 (22/5) og bedømt på vs. 75 (3/7) i det ene forsøg og sprøjtet på vs.59 (31/5) og bedømt på vs.89 (18/7) i det andet. Bedømt på faneblad i begge forsøg. Gennemsnit af 2 forsøg fra Nordtyskland 2. Kilde: Pflanzenschutzdienst des Landes Schleswig-Holstein. Note: * = ikke godkendt i Danmark. Opus Top = epoxiconazol + fenpropimorph (125+375 g/ha), Diamant Plus = kresoxim-methyl+epoxiconazol+fenpropimorph (125+125+15 g/ha), Gladio = propiconazol+tebuconazol+fenpropidin (1+1+3 g/ha), Agent = propiconazol+fenpropidin (125+4 g/ha), Stratego = trifloxistrobin+propiconazol (187+125 g/ha). 55 71 73 74 74 75 83 17