Alternative høstmetoder for biomasse til raffinering

Alternative høstmetoder for biomasse til raffinering og energi December 2015 Konsulent, landbrugsmaskiner, Henning Sjørslev Lyngvig Seniorkonsulent, bioenergi, Niels Østergaard SEGES, Agro Food Park 15, DK 8200 Aarhus N, Denmark Landbrugsproduktion og bioraffinering 1

INDHOLD Indhold... 3 Høst udstyr... 4 Korn... 4 Raps... 5 Roer... 8 Majs... 9 Græs til grovfoder... 12 Udrustning til indsamling af halm... 16 Halm fra korn og raps... 16 Halm fra majs til biomasse... 17 Pressekapacitet og omkostninger... 19 Ribbehøst og indsamling af halm / efterafgrøde som biomasse i efteråret... 20 Høsttab afhængigt af høstmetode... 21 Landbrugsproduktion og bioraffinering 2

INDHOLD Dette notat rummer en gennemgang af teknikker til høst af korn, raps, roer, majs og græs under Danske forhold. Hvor der er alternative høstmetoder, er disse beskrevet, når de er fundet relevante. Kapacitet for de forskellige typer udrustning er overvejende fra Farmtal Online (farmtalonline.dk) som tilnærmede værdier fra investeringskalkuler på udrustningen. Forhold omkring tørstofindhold i afgrøder er taget fra LandbrugsInfo (landbrugsinfo.dk). I nogle tilfælde er estimater baseret på erfaringer. Landbrugsproduktion og bioraffinering 3

HØST UDSTYR Nedenfor er beskrevet en række metoder og udstyr dertil til høst af afgrøder. Alternative udstyr og høstmetoder er også bekskrevet. KORN Almindelige høstmetoder Høst af tør korn (15 25 % vandindhold) foretages med en mejetærsker. Når kornet høstes til grovfoder benyttes samme udrustning som til høst af græs. Ved høst til grovfoder høstes cirka 5 uger tidligere end ved almindelig kornhøst. Billede 1. Høst af korn i dette tilfælde hvede. Foto: CNH Mejetærskeren kan monteres med forskellige typer skærebord afhængigt af afgrøden. Til høst af tør korn benyttes typisk et standardbord. Forskellen mellem bordene består i den metode, der benyttes til at transportere kornet til bordets midte. Standardbordet benytter en snegl mens alternativet er en bæltetransportør. Bord med transportør er normalt dyrere i anskaffelse, men har 5 15 % højere kapacitet og for frøgræs 20 40 % højere kapacitet. Ved høst af raps er kapaciteten på de 2 typer borde nogenlunde overensstemmende. Landbrugsproduktion og bioraffinering 4

Billede 2. Standard bord med snegl. Foto: Henning Sjørslev Lyngvig Billede 3. Skærebord med bælttetransportør. Photo: Henning Sjørslev Lyngvig Muligheder for optimering Høst af korn er allerede Ganske optimeret. Når halm skal indsamles til andet brug, bør der fokuseres på effektiviteten af opsamling af halmen. Her har især vejrliget betydning, idet halmen skal tørres til mindre end 15 % vandindhold for at holde det lagerstabilt. Alternativt kan det lagres vådt under lufttæt dække som under plast. Denne metode er ikke fuldt udviklet og benyttes næppe i praksis. De største europæiske mejetærskere burger store bord, op til 35-45 fod (10.7-13.7 m), og jo større bord, jo større kapacitet. Når der fokuseres på at få en tør halm til anden anvendelse er det en fordel at benytte mindre borde, idet halmen lettere tørrer når halmsporet rummer en mindre mængde og dermed kompakterer mindre. Rotor tærskere synes at neddele halmen mere end bord-tærskere. Dette er dog mindre udtalt for nye konstruktioner. Store tærskere har i dag alle rotor-tærskere. Kapacitet og hektarspecifikke omkostninger Kapaciteten afhænger af udbytte og markers form. De største mejetærskere høster 4-6 hektar per time I gennemsnit under Danske forhold, og op til 6-8 hektar per time i særlige sammenhænge. Omkostningen er 800-900 DKK per hektar. RAPS Almindelige høstmetoder Direkte høst af raps finder sted praktisk talt som høst af korn. Forskellen ligger alene i krav til og udformning af skærebordet, hvor det normalt anbefales at have monteret lodrette sideknive for at sikre skånsom påvirkning af afgrøden, når bordet køres igennem. Uden sideknive fås et betydeligt tab af frø. Raps er en høj afgrøde, og den kræver højere og længere bord end korn. Hvis bordet er for lavt eller kort er det vanskeligere at føre afgrøden ind til sneglen, og den kan trække over bordets bagkant for at gå tabt. Sådan et tab undgås nemmest ved at køre langsommere, hvilket naturligt reducerer kapaciteten. Der er 2 alternative løsninger hertil: 1) Bordet kan forlænges ved en separat enhed, se billede 4. Landbrugsproduktion og bioraffinering 5

2) Nye borde er indstillelige med hydraulisk justerbar bordlængde. Bordets længde kan på denne måde tilpasses afgrøden og desuden er næsten alle nye borde konstrueret med høj bagkant. Afhængigt af bordenes konstruktion kan sideknive monteres separat. Billede 4. For-monteret enhed til forlængelse af skærebord. Bemærk sideknivene. Foto: Mosegaarden Raps kan også høstes efter skørlægning og vindtørring. Hvis modningen i arealet er uensartet, vil dette normalt foretrækkes. Normalt ligger der en periode på 3 uger mellem skørlægning og høst, hvorunder afgrøden vindtørrer og dermed er mere ensartet, når der høstes. Der benyttes samme type bord til vindtørret raps som ved direkte høst. Muligheder for optimering Til høst af vindtørret raps kan benyttes et pick-up bord. Maskinstationer konkluderer, at pich-up er giver større kapacitet end traditionelle borde. Her ud over er pick-up bordene bedre egnet til en tør afgrøde. Landbrugsproduktion og bioraffinering 6

Billede 5. Længdejusterbart bord, hvor bundstykket kan glide frem ved en hydraulik. Foto: Henning Sjørslev Lyngvig Billede 6. Rapshøst med pick-up bord. Foto: Shelbourne Reynolds Denne metode benyttes især I forbindelse med høst af økologisk raps, idet afgrøden her rummer langt mere ukrudt. Når den skørlagte afgrøde vindtørrer, vejrer ukrudtet også, hvilket gør høsten betydeligt lettere og hurtigere. Landbrugsproduktion og bioraffinering 7

Kapacitet og omkostning per hektar Kapaciteten varierer med udbytte og markarealets form. De største tærskere høster 3-5 hektar per time I gennemsnit under Danske forhold. Omkostningen er 800-900 DKK per hektar. Omkostningerne til skårlægning er cirka 500 DKK per hektar. ROER Almindelige høstmetoder Roehøst kaldes også for at løfte roer. Metoden benyttes hovedsagelig til sukkerroer i Danmark, da roer ikke benyttes i videre udstrækning til grovfoder. Normalt høstes roetoppen ikke, til trods for at denne er et rigtig godt foderprodukt til kvæg. For 3 årtier siden blev roetop indsamlet før roerne blev løftet, men det er ikke økonomisk fornuftigt længere. Lagring af roetop er i øvrigt en udfordring, idet tørstofindholdet kun er cirka 10 %, hvilket giver saftafløb. Billede 7. Stor selvkørende roe-løfter udstyret med top-snitter forrest. Foto: Søren Ugilt Larsen Når roer løftes sker dette normalt samtidig med, at roetoppen snittes med en frontmonteret top-snitter. Toppen efterlades normalt på jorden, men den kan også snittes og håndteres i blanding med de snittede roer. Løftertypen, der er vist på billede 8, benyttes normalt til at løfte roer til foder, nogle gange uden frontmonteret top-snitter. Muligheder for optimering Fokus har igennem mange år ligget på kapacitet. Derfor er maskinerne blevet stadig større. Dette har forøget akselbelastningen på maskinerne til et kritisk niveau, og specielt akselbelastningen for roe-høstere har nået et niveau, hvor landmænd foretrækker at vende tilbage til traktor-drevne maskiner for at minimere trykket på jorden. Landbrugsproduktion og bioraffinering 8

Billede 8-1 and 8-2. Traktor-drevet roe-løfter med top-snitter. Foto: Thyregod Når roer dyrkes til biomasse-formål bør indsamling af toppen vurderes. Det er ret simpelt at ændre konstruktionen af top-snittere således at toppen blæses til en vogn, der kører ved siden af roehøsteren. Kapacitet og omkostning per hektar Kapaciteten varierer med udbytte og markarealets form. En selvkørende 6-række roeløfter kan høste 1,4 hektar per time i gennemsnit. En traktor-drevet 3-rækkers roeløfter har en kapacitet på 0,7 hektar per time. Således er kapaciteten proportional med antallet af rækker, maskinen dækker. Omkostningen er 1.700 DKK per hektar. MAJS Almindelige høstmetoder Der er 3 metoder til høst af majs. Udnyttelse af høsten er beskrevet for hver metode: 1) Høst af majs til ensilering til grovfoder. Hele planten snittes og lægges i stak. 2) Høst af moden majs hvor kun kolben er snittet og lagret. Resten af plantes snittes og efterlades i marken. 3) Høst af majs hvor kun korn benyttes. I Danmark tørrer majs-korn kun sjældent til under 35 45 % vand på grund af klimaet. I Sydeuropa kan hele kolben tørre næsten helt ned. Resten af planten er snittet og efterladt i marken. 1) Høst af majs til ensilering udføres med foder-høster med maskine til høst af hele planter. Maskinen snitter majsen til cirka 30 cm og transporterer stykker videre til næste snitter. Majsen skal snittes til 6-20 mm for at den er egnet til ensilering. Den anbefalede størrelse er 9-10 mm ved 31 34 % tørstof, hvilket I øvrigt er det anbefalede tørstofindhold I forbindelse med ensilering. Ved lavere tørstofindhold snittes mindre fint for at reducere mængden af saftafløb. Normalt efterlades den nederste del af stænglen stående i marken. Landbrugsproduktion og bioraffinering 9

Billede 9. Høst af majs til ensilering. Foto: Claas 2) Høst af modnet majs til grovfoder foretages med same maskiner som benyttes til høst af majs til ensilering. Dog benyttes en anden frontmonteret maskine, der normalt kaldes en majs-samler. Billed 10. Høst af modnet majs. Foto: Claas Majsen afskæres så tæt på jorden som muligt. To ruller trækker stænglen nedad indtil kolben rammer en stålplade. Stålpladen trækker kolben af stænglen og kolberne føres til en anden snitter, hvor den snittes og blæses over i en vogn, der kører ved siden af høsteren. Idet stilken ikke indsamles til foderbrug har foderet en meget høj foderværdi. Billede 11. Således virker majs-plukkeren. To grov-ruller trækker stænglen nedad. Stænglerne snittes og efterlades I marken. Foto: Bulldog Agri Landbrugsproduktion og bioraffinering 10

Stænglerne snittes neden under rullerne. Ganske meget masse efterlades på denne måde i marken. 3) Når der høstes majskorn benyttes same maskine som til høst af modnede kolber. Den eneste forskel er, at der benyttes en mejetærsker i stedet for en foderhøster. Når kolberne er skilt fra stænglerne transporteres de til tærskeværket og kornene adskilles fra kolben. Billede 12. Høstmaskine til høst af majskorn. Foto: Henning Sjørslev Lyngvig Billede 13. Majs plukker. Foto: Champion Ligesom for høst af moden majs til foder efterlades store mængder plantemasse I marken. Ud over snittede stængler og blade efterlades også de tærskede kolber. Mulig optimering Når majs høstes til majskorn kan stængler og blade med fordel efterlades i række under mejetærskeren. På denne måde lettes efterfølgende opsamling og den opsamlede masse rummer færre fremmedlegemer. Opsamling kan finde sted med en bæltetransportør som alternativ til at snitte massen under majsplukkeren og efterfølgende samle den ind. Udstyr hertil er kendt og handles under benævnelsen Cornrower. Billede 14-1 og 14-2. Stilke blæses til en bælte transportør (under den gule dækplade bag fronten), og placeret mellem hjulene på temmelig mejetærskeren. Foto: Cornrower / Henning Sjørslev Lyngvig Landbrugsproduktion og bioraffinering 11

I teorien kan en Cornrower monteres på en foderhøster, men denne applikation nødvendiggør modifikation. Der er ikke plads til bælte transportøren ved snitteren, så enheden skal forlænges. I dette tilfælde vil fronten blive for tung for foderhøsteren. Løsningen kan være at montere et par hjul på fronten for at lette trykket på foderhøsterens forreste aksel. Billede 15. De tærskede kolber blæses tile n vogn, der kører ved siden af mejetærskeren. Foto: BISO Om nødvendigt kan kolber blive opsamlet separate i forbindelse med høst. En majskolbe samler som produceret af BISO kan løse denne opgave. Kapacitet og omkostning per hektar Kapaciteten varierer med udbytte og markarealets form. De største høstere til moden majs høster 2-4 hektar majs per time. De største mejetærskere høster 3-4 hektar majs per time. Majs til ensilering: Omkostningen er cirka 675 DKK per hektar. Moden majs: Omkostningen er cirka 450 DKK per hektar. Majskorn: Omkostningen er cirka 1.000 DKK per hektar. GRÆS TIL GROVFODER Almindelige høstmetoder Til høst af græs benyttes 3 4 fortløbende procestrin. Målet er at tørre græsset i marken før det ensileres. Vindtørring af græsset er nødvendigt, når tørstofindholdet er 17 20 %. Tørstofindholdet skal gerne være 30 34 % for at det er velegnet til ensilering og for at forhindre saftafløb. En god ensilering kræver en god sammenpresning på plansilo, og det er let at presse et fintsnittet produkt. I forbindelse med ensileringen lægges høstet græs i tynde lag (maksimum 10 cm, 5 cm er optimalt). Hvert enkelt udlagt lag skal presses grundigt med en kompaktor eller en traktor før næste lag spredes ud ovenpå. Normalt kan der høstes græs til ensilering 4-5 gange per år. Græs til biomasseformål høstes normalt kun 3 gange per år. Baggrunden herfor er, at når græs skal benyttes som biomasse, fokuseres på masse. I forbindelse med brug til grovfoder fokuseres på kvalitet. Landbrugsproduktion og bioraffinering 12

1) Efter skårlægningen rives græsset sammen i skår, typisk med en rotorrive. Rotorriven kan være forsynet med bælte transportør således at græsset samles i smalle skør om nødvendigt. Efter vindtørring snittes græsset med en foderhøster og transporteres til silo. Rotor-river er op til 12 m brede og er normalt forsynet med ruller, der benyttes til at beskadige græssets overflade således at det tørrer hurtigere. I Danmark betinger det relativt tørre klima, at der er gode muligheder for vindtørring. Billede 16. Skårlægning af græs med en skivehøster. Bælte transportører kan, som sænkede bælter benyttes til at samle græsset i rækkerne op. Foto: Krone 2) Nogle vælger at benytte rotorrive uden ruller. I denne sammenhæng spredes græsset med en høvender. Høvenderen lufter græsset og fordeler det ensartet ovenpå græsstubbene således at det tørrer hurtigere. Denne arbejdsgang udelades normalt, når græsset behandles med ruller. Billede 17. Græsset tørrer hurtigere når det vendes med en høvender. Foto: Pöttinger 3) For at opnå optimal ensilering skal græsset tørres til cirka 32 % tørstof. Når græsset er samlet i skår ved et tørstofindhold på 30 %, vil det normalt nå 3 % tørstof, når det ensileres. Landbrugsproduktion og bioraffinering 13

Billede 18. Græsset samles i rækker før det samles ind og ensileres. Foto: Claas For at sikre en høj høstkapacitet er det nødvendigt, at græsset samles i skår med tilstrækkelige mængder græsmasse. Skørenes størrelse bør afpasses med høsterens størrelse og ofte benyttes river med op til 18-19 m bredde. 4) Der benyttes 2 forskellige metoder til opsamling og snitning af græs høst med en foderhøster eller med en snittevogn. Snittevognen snitter, som navnet antyder, også græsset dog således, at snitningen ikke er lige så ensartet og fin som ved brug af en foderhøster. Billede 19. Grovfoder opsamler. Foto: Henning Sjørslev Lyngvig Billede 20. Læssevogn. Foto: Henning Sjørslev Lyngvig Den bedste foderkvalitet og største høstkapacitet opnås med foderhøstere. Snittevognen kan ikke bibringe den optimale længde for det snittede græs, der er 10-15 mm. Snittevognen er normalt en enkelt-gårds løsning, og kan normalt ikke anbefales. Nogle benytter snittevogn, idet de selv kan forestå hele indsatsen på denne måde. Mulig optimering Ved traditionel dyrkning og høst af græs er der trafik over hele marken. Specielt kløvergræs er følsomt overfor trafik and endog en enkelt passage kan reducere udbyttet. Problemet kan løses med CTF (Controlled Traffic Farming), altså brug af GPS med høj præcision (RTK-GNSS). Med denne løsning lægges kørespor fast indenfor ganske små tolerancer, og kørsel udenfor sporene skal undgås. Faste kørespor med en afstand på 12 m kan benyttes, dog i forbindelse med afgrøde rotation med majs kan kun benyttes 9 meter afstand idet høstmaskineri til majs til ensilering endnu ikke fås med 12 meter front. Det Landbrugsproduktion og bioraffinering 14

forventes, at sådanne 12 meter frontmonterede enheder vil være på markedet i løbet af få år. Billede 21. Grovfoder høster med påhæng de kører begge I fastlagte spor, og der køres ikke udenfor disse spor. Normalt er afstanden mellem sporene 9 eller 12 m. Foto: Mogens Kjeldal, DM&E Når græsset ikke skal benyttes til foder, men til biomasse, baseres optimering på behovet for tørstof. Når et lavere tørstofindhold kan accepteres, kan høste teoretisk finde sted med kun de 2 operationer. Normalt vil der dog altid blive benyttet 3 operationer for at opnå en høj kapacitet på foderhøsteren. Såfremt der ikke etableres skår, vil snittere typisk have en større kapacitet end der løbende høstes. I realiteten er dette ofte et problem ved dyrkning af græs, hvorfor der normalt benyttes meget brede river til at lave skår med så høj masse som muligt. Kapacitet og omkostning per hektar Kapacitet og omkostning varierer afhængigt af udbytte og markens form. 12.5 m skiverive: med 12.5 m skiverive fås en kapacitet på 9-12 hektar per time. Omkostningen er i størrelsesordenen 250 DKK per hektar. 18 m hølufter: En stor hølufter har en kapacitet på 12-15 hektar per time. Omkostningen er i størrelsesordenen 150 DKK per hektar. 18 m rive: En stor rive har en kapacitet på 12-15 hektar per time. Omkostningen er cirka 150 DKK per hektar. Foderhøster: Udbyttet af græs er højest tidligt på året. I denne periode kan foder høstere høste 10 hektar græs per time. Sent på året er udbyttet betydeligt lavere, og her kan de største foderhøstere høste 15 hektar per timer. Omkostningen er omkring 675 DKK per hektar. Landbrugsproduktion og bioraffinering 15

UDRUSTNING TIL INDSAMLING AF HALM HALM FRA KORN OG RAPS Halm af korn og raps kan indsamles med samme maskinudrustning. Under normale forhold høstes halm ved et tørstofindhold på 80 90 %. For at kunne opbevares lagerstabilt skal vandindholdet være under 14 %. Når halmen har for højt vandindhold i forbindelse med presning kan der dannes svampevækst i halmen, der medvirker til tørstoftab. Under normale forhold presses halm I baller, når tørstofindholdet er 89 91 %. Normalt ligger halmen i marken et par dage før den presses. Under normale vejrbetingelser er dette tilstrækkeligt til at nå det ønskede, lave vandindhold. billede 22. Halm presses I baller. Denne type baller er cirka 80 x 120 x 220 cm. Foto: CNH Skulle der komme nedbør efter høst af korn eller raps og før presning benyttes same metoder til tørring som kan ses under græs. Halmen spredes med en halmvender Halmen ligger i marken indtil det ønskede vandindhold nås Halmen samles i skår med rive før den presses I baller. Billede 23-1 & 23-2. Spredning henholdsvis opsamling af halm i skår. Foto: Kuhn Landbrugsproduktion og bioraffinering 16

Når der høstes tidligt på sæsonen kan halmstrå stadig være grønne selv om kornet er modent. Derfor kan det være nødvendigt at vindtørre halmen i op til en uge før den samles i skår og presses i baller. Ballestørrelse Det anbefales normalt at presse halm i baller i en størrelse, der er praktisk i forbindelse med transport og eventuelt udnyttelse efterfølgende. I Danmark er standard ballestørrelsen for halm til halmkedelanlæg 120 x 120 x 235 cm (bredde/højde/længde). Lidt afhængigt af vandindholdet i halmen svarer dette til en vægt på 450-600 kg per balle. Idet anlæg til håndtering af halmballer er dyre, kræves normalt denne ballestørrelse til trods for, at nyere maskinudstyr kan presse halmen til betydeligt højere densitet. Ved transport er den begrænsende faktor normalt størrelsen af lasten og ikke vægten, hvorfor en højere densitet giver ulighed for lavere transportomkostning. Rapport nr. 130 fra Videncentret for halm og flisfyring angiver, at densiteten for disse 120 x 120 x 235 cm baller er 114-153 kg/m 3 eller i gennemsnit 139 kg/m 3. Den nye type høj-densitets baller nævnt ovenfor har samme bredde (120 cm), men højden er kun 80-90 cm mod standardens 120 cm. Ballens længde kan styres til mellem 60 og 300 cm. Densiteten af disse nye baller er 2 5 gange højere end for standardstørrelsen, idet den reducerede højde gør det muligt at presse ballen ved højere tryk. Udbytte Nedenfor er udbyttet med de mest almindelige typer korn og raps oplistet. Der kan altid forventes nogen variation som funktion af jordtype afgrødens vækst og klimatiske forhold. Tabel 1. Gennemsnitligt halmudbytte fra korn og raps. Afgrøde Vårbyg Vinterbyg Vårhvede Vinterhvede Vinterrug Vårraps Vinterraps Halmudbytte, kg / hektar 3.000-3.500 3.300-4.000 2.700-3.500 4.000-4.800 4.500-6.000 2.000-3.000 3.000-4.000 HALM FRA MAJS TIL BIOMASSE Majshalm indsamles normalt ikke i Danmark. Det er naturligvis muligt at indsamle majshalm, men det høje vandindhold er en udfordring. Når majs høstes, er vandindholdet i stænglen sjældent under 35 45 %. Da majs også høstes sent på sæsonen, gør efterårsnedbør det ofte umuligt at vindtørre massen I marken, hvorfor massen skal køres ind som våd masse og lagres således eller undergå en mekanisk eller termisk tørringsproces. Det er muligt mekanisk at tørre majsstrå ned til 10 14 % vand, men det er overordentligt omkostningstungt. Det eneste reelle alternativ hertil er at lagre massen under iltfrie forhold for at sikre mod svampevækst og deraf følgende tab af tørstof. Landbrugsproduktion og bioraffinering 17

I 2011/12 undersøgte VidenCentret for Landbrug (i dag: SEGES) indsamling af majshalm i forbindelse med udnyttelse til produktion af bio-ethanol. 3 metoder blev undersøgt: 1) Høst af fodermajs efterfulgt af høst af halm over rod. Lufttæt lagring af majshalm i firkantede baller vrappet i plast. 2) Høst af fodermajs efterfulgt af høst af halm fra skår ved nogen vindtørring. Lufttæt lagring af majshalm som ensilage. 3) Høst af majskorn fulgt af presning i baller fra skår hvor kun den øverste, tørreste del blev vendt. Lagring af majshalm i runde baller under plast, der ikke var lufttæt. Resultaterne var som følger: 1) Lagring i firkantede baller vrappet i plast fungerede godt, men var en dyr løsning. Metoden kan kun anbefales for små mængder majshalm. Billede 24-1 & 24-2. Presning I baller og vrapning af majshalm i plast. Som det ses er der tale om en 2- trins proces. Fotos: Henning Sjørslev Lyngvig 2) Høst og efterfølgende lagring som ensilage viste sig at være den optimale løsning, når pris og høstkapacitet blev taget i betragtning. Billede 25-1 & 25-2. Høst af majshalm med foderhøster og lagring som ensilage viste sig at være den optimale løsning til lagring af majshalm I forhold til pris og kapacitet. Fotos: Henning Sjørslev Lyngvig 3) Lagring af majshalm I runde baller under plast kan ikke anbefales, idet det høje vandindhold nærer vækst af svampe. Svampevæksten var massiv efter 4 uger, og der blev registreret et betydeligt tørstoftab. Landbrugsproduktion og bioraffinering 18

Billede 26-1 & 26-2. Lagring af majshalm i rundballer med afskærmning med plast resulterede I betydelig svampevækst og højt tørstoftab. Fotos: Henning Sjørslev Lyngvig Udbytte med høstmetode Tabel 2 viser tørstofmængderne i hvert forsøg. Tørstofindholdet i halmen efter metode 3 er betydeligt højere end for de 2 andre metoder. Dette skyldes formentlig, at halmen har henligget og vindtørret før presning i baller. Metode 1 Metode 2 Metode 3 Kg halm per hektar 2.500 8.755 2.632 Tørstof indhold, % 31-33 37-39 65-69 Kg tørstof per hektar 800 3.327 1.763 Tabel 2. Udbyttemængde afhængigt af høstmetode og lagring. Halmudbyttet er højest med metode 2 idet det var den eneste metode, hvormed næsten hele halmmængden kunne indsamles. Ved metode 1 var der en stor halmmængde, der ikke kunne samles op, og med metode 3 blev det kun den øverste andel af halmen i skårene, der reelt blev opsamlet. PRESSEKAPACITET OG OMKOSTNINGER Til sammenligning ar kapaciteter og omkostninger angivet i nedenstående tabel 3. Kapacitet, hektar per time Omkostning, DKK Spredning af halm med halmlufter, kapacitet og pris / ha 12-15 160 Samling af halm med rive, kapacitet og pris / ha 12-15 160 Presning i store firkantede baller, kapacitet og pris / stk. 4 80 Presning i rundballer, kapacitet og omkostning / stk. 3 50 Presning i baller af mellemstørrelse, kapacitet og pris / stk. 2 115 Tabel 3. Kapacitet og omkostninger for indsamling og presning af halm af korn og raps I baller. Indsamling og presning af majshalm i baller vurderes at være cirka 25 50 % dyrere end angivelserne i tabel 3 angiver. Landbrugsproduktion og bioraffinering 19

RIBBEHØST OG INDSAMLING AF HALM / EFTERAFGRØDE SOM BIOMAS- SE I EFTERÅRET Ribbehøst, hvor halmstrå efterlades på roden efter høst og hvorefter udlæg får vækst og næring fra halm og rødder er foreslået som god metode til at forøge bade kapaciteten I forbindelse med høst og efterfølgende høst af efterafgrøde. Den høstede halmefterafgrøde kan ensileres og lagres som ensilage. Når der høstes korn med traditionelt udstyr høstes aks og halm reelt samtidigt. Halmen efterlades i marken, hvor den vindtørrer og efterfølgende kan indsamles med et tørstofindhold på 85-95 %. Nedbrydning af tørstof i halmen er lavest med højt tørstofindhold, se ovenfor. Billede 27. Ved brug af ribbehøster kan størstedelen af halmstrået stå på marken efter høst. Foto: Shelbourne Reynolds Når strået efterlades i marken på rod, vil det nedbrydes indtil det indsamles om efteråret. I Danmark benyttes i stor udstrækning efterafgrøder hovedsagelig fordi lovgivningen kræver det. På denne måde er det muligt at såvel høste som snitte rester af halm og efterafgrøde og benytte ensilage herfra som biomasse. Billede 28. Design af ribbehøster frontenhed. Akset rives af strået og tærskes i mejetærskeren. Kapaciteten forøges betydeligt med denne metode. Foto: Shelbourne Reynolds. Landbrugsproduktion og bioraffinering 20

Ved at efterlade halmen på denne made vil den blandede masse have et betydeligt lavere tørstofindhold end den tørre halm. Dette er optimalt for en god ensilering. HØSTTAB AFHÆNGIGT AF HØSTMETODE Når der høstes med mejetærskere, vil halm og efterafgrøde I nogen udstrækning presses ned I Jorden af maskinens dæk. Kun en mindre del af denne masse vil have mulighed for genvækst. Målt i procent er dette tab ikke ubetydeligt. Nedenstående beregninger viser hvor stor en procentdel af markarealet, der normalt kan trykkes i forbindelse med høst. Dæk / ¹)Afgrødetab på sporvidde, regulær mark, % mm Mejetærsker med 30 front (9,1 m) 750 16 Inklusive tryk fra traktor og vogn²) (uden CTF³)) 650 24 Mejetærsker med 30 front (9,1 m) 900 20 Inklusive tryk fra traktor og vogn²) (uden CTF³)) 650 27 Mejetærsker med 35 front (10,7 m) 900 17 Inklusive tryk fra traktor og vogn²) (uden CTF³)) 650 23 Mejetærsker med 35 front (10,7 m) 1,050 20 Inklusive tryk fra traktor og vogn²) (uden CTF³)) 650 26 Mejetærsker med 40 front (12,2 m), med sporkørsel 900 15 Inklusive tryk fra traktor og vogn²) (uden CTF³)) 650 20 Mejetærsker med 40 front (12,2 m), med sporkørsel 900 13 Inklusive tryk fra traktor og vogn²) (uden CTF³)) 650 18 Tabel 4. Procent af halm og efterafgrøde, der trykkes ned mod markjorden af mejetærsker og traktor med vogn. 1) Afgrødetabet på vendearealer er betydeligt højere på grund af at maskinerne skal vende her. Disse arealer er ikke inkluderet. 2) I beregningerne er inkluderet hvert andet traktorspor i forbindelse med tømning af mejetærsker. 3) CTF er kontrolleret markkørsel, hvilket betyder, at der er spor i marken, der benyttes år efter år. I et CTF styret system benytter traktor med hænger same spor som mejetærskeren, hvilket reducerer tabet af halm og efterafgrøde ved tryk fra dæk ganske betydeligt. Tabellen viser, at der altid vil fås et tab i halm efterafgrøde på 13 27 %. Under normale forhold, hvor der ikke benyttes Controlled Traffic Farming (CTF), og hvor der benytte brede skærebord, vil der være et tab på 18 23 %, når der læsses korn fra mejetærsker til traktorvogn, der benytter det ene af mejetærskerens spor. Når CTF benyttes sammen med brede skærebord, kan tabet af halm og efterafgrøde begrænses til 13 20 %. Det anbefales at bruge mejetærskere med bredt skærebord. For at kunne benytte CTF med bedst mulig effekt er det nødvendigt at forlænge afkastet fra mejetærskeren, sådan at den modsvarer den forøgede bordbredde og dermed gør det muligt i praksis at blæse kronet til en vogn, hvor traktor og vogn benytter et fast kørespor. Det totale tab på en mak må forventes at være noget højere end tabellen angiver. Dette skyldes, at maskinerne vender for enden af markerne, hvor en langt større del af vegetationen trykkes under dæk. Det forventes derfor, at det gennemsnitlige tab i Danmark vil være i størrelsesordenen 15 20 %. Landbrugsproduktion og bioraffinering 21

Ovennævnte beregninger er udført på basis af høst af korn. Når majshalm skal høstes sammen med efterafgrøde viser en FarmTest fra 2015, at der er et tab på 30 50 %. Landbrugsproduktion og bioraffinering 22