UV-MATERIALE - DEL 2 - EFTER FORESTILLINGEN

Relaterede dokumenter
F: Fordi at man ligesom skulle få det hele til at passe ind og at instruktøren skulle sige hvad man skulle gør nu skal I gå der hen og sådan noget.

Peters udfrielse af fængslet

Dukketeater til juleprogram.

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Interview med drengene

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf.

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Børnehave i Changzhou, Kina

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter

Den vigtigste og bedste gave

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

I Guds hånd -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Du er klog som en bog, Sofie!

Et godt valg -4. Daniel vælger at søge Gud

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013

Mørkeræd. Introduktion til undervisningsmaterialet. Mørkeræd

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE

TEMA 1. På alt du vil vide, der finder vi svar Hør motoren starter - missionen er klar! Et eventyr venter, vi letter HURRA.

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Farv denne skønne løve i alle de. cirkusfarver du kan finde på! Tryllesøstrene. Manden på ethjulet cykel har skifte køretøj

Nej sagde Kaj. Forløb

MGP i Sussis klasse.

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen

Snørre: Mine knæ er lavet af gele, det har jeg godt fortalt dig, ikke? Snørre: De svupper for hvert trin. Svabersvejsersvup... svup... svup... svup...

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

I dag, 2. påskedag, vil jeg prøve at vende blikket og se på vores nederlag. Er der mon en sejr at hente også dér?

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3

SÅDAN NÅR DU DINE MÅL

Bilag 6. - Interview med Mikkel 28 år, d. 28 april 2016

15 s e Trin. 28.sept Hinge Kirke kl Vinderslev kirke kl Høstgudstjeneste.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 6. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 6 Emne: Eventyr side 1

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; ; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

Vi er en familie -1. Bed Jesus om at hjælpe din familie.

Et godt valg -2. Daniel hører fra Gud

4.2 Du må også være discipel

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Pilgrimsvandring (inspireret af En vandring om liv og død fra CON DIOS 92 Praktiske øvelser)

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året

Bilag nr. 8: Interview med Lars

Interview med Jørgen Schøler Cheflæge Hospitalsenheden Horsens.

Kapitel 1. Noget om årets gang

TIL GENNEMSYN. Indhold

Forord. Julen Hej med jer!

Smagsprøve. Helle Krogh Madsen John Rydahl. Den røde tråd i Bibelen

Skærtorsdag 24.marts Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Prædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl i Vinderslev Kirke.

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

Forberedelse - Husk inden:

Julemandens arv. Kapitel 23. Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem.

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.

Personlige utopier. Af Annemarie Telling

Interview med Thomas B

Vi havde også en dejlig arbejdsdag i lørdag og rigtigt mange arbejdsopgaver blev løst. Der er igen arbejdsdag på lørdag i næste uge.

Julens evangelium fortalt af ærkeenglen Gabriel og Kejser Augustus

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112

Kære borgmester. Jeg håber du vil tænke over om du virkelig fortryder. Kærlig hilsen Ane-Kirstine Uggerhøj-Andersen.

SEX-panel. Where the unrevealed is being revealed! Vores debattører for denne gang: Kirsten Berthelsen (19 år) 1. G Straight, har en kæreste

BM: jeg sætter lige mikrofonen til her (skratter). Super, øhm, jamen øh først skal jeg lige have dit navn og alder?

Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF

Jeg har hørt, at I har lært alt om venner, og jeg ved, at I alle er meget hjælpsomme.

I Guds hånd -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Du må være med! -5. Den, der er lidt mærkelig

Konfirmationer Salmer: 478, 29, 70 / 68, 192v1,3,7, 370. Tekster: se nedenfor...

DAVID OG SAUL BESØG. Bibeltime 4 DUKKETEATER I M500. soendagsskoler.dk BIBELCAMPING 2016 LEDERARK

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1 s e Trin. 29.maj Vinderslev kirke kl Hinge kirke kl

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl Steen Frøjk Søvndal.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

Søndag d.24.jan Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl (skr.10.15).

Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København

DISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

Kasper: Jeg hedder Kasper Thomsen, og jeg er 25 år gammel, og jeg læser HD 1. del på 4. semester

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE

Børneblad. Præstø. Har du mødt Adam?

Med Jesus i båden -1

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

MALTE: Er det ikke på tide, at du snart får dame på? FREDERIK: Øhhh.. Det har jeg da allerede... MALTE:

Quick ringeguide til jobkonsulenter. Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder

Sæsonens første træningsdag

Bilag 10. Side 1 af 8

er programmeret til at gøre som vi gør. Mennesket har ingen sjæl eller ånd. Mennesket har en bevidsthed og en hukommelse i hjernen, som bare er måden

Transkript:

UV-MATERIALE - DEL 2 - EFTER FORESTILLINGEN

DEL 2 - EFTER FORESTILLINGEN - INTRODUKTION INTRODUKTION Kære elever! I er nu blevet udsat for det, vi har valgt at kalde en overraskelses-teaterforestilling. Vi håber, I blev overraskede, og at I fik en oplevelse ud over det sædvanlige i jeres fysik/kemi-time! Vi hedder Teater Uden Vægge og har udover forestillingen udviklet nogle opgaver, som I og jeres fysiklærer kan vælge og arbejde videre med i jeres fysik/kemi-timer. I er meget velkomne til at læse mere om os, se billeder og videoer fra andre skolebesøg på vores hjemmeside: www.teateruv.dk eller på vores facebookside: https://www.facebook.com/teaterudenvaegge. Derudover samler vi på publikumsoplevelser, så hvis I har tid og lyst, må I meget gerne skrive til os med jeres oplevelse af forestillingen til henrik@teateruv.dk eller på vores facebookside. Undervisningsmaterialet er udarbejdet af Maria Rejkjær med Rune Daugaard som konsulent. Teater Uden Vægge udvikler sig hele tiden og vil meget gerne modtage ris og ros til materialet på mail: maria@teateruv.dk Layout: Henrik Holmen 1

OPGAVE - HVAD OPLEVEDE I? DEL 2 - EFTER FORESTILLINGEN - OPGAVE - HVAD OPLEVEDE I? Gå sammen i grupper med ca. 4 personer. Tal sammen ud fra følgende spørgsmål: 2

DEL 2 - EFTER FORESTILLINGEN - INTERVIEW MED SKUESPILLERNE INTERVIEW MED SKUESPILLERNE Hverken Sofie og Henrik er uddannede inden for fysik/kemi. Alligevel har de valgt at skabe en forestilling, der tager fysiske, kemiske og astronomiske spørgsmål op. Læs her i interviewet om hvordan de har taget den udfordring op, om deres arbejde med at researche til forestillingen, hvad de synes der er spændende ved fysik/kemi, og hvorfor de valgte at lave Fra Big Bang Til Facebook. FOTO OG INTERVIEW AF: MARIA REJKJÆR Hvordan fik I idéen til at lave Fra Big Bang til Facebook? Henrik: Jeg tror det først og fremmest startede med et koncept om at lave en overraskelsesforestilling. Altså jeg havde en idé om at jeg gerne ville lave en forestilling der overraskede midt i en undervisningstime. Jeg kunne godt lide idéen om en teaterforestilling, der både overrasker og inspirerer med et fagligt element. Så jeg talte med Sofie om idéen og om hvilke fag, man måske kunne lave den her forestilling i, og så kom vi til at tale om fysik/kemi, fordi mange er lidt bange for det fag. Jeg synes jo fysik/kemi er vildt spændende, men det kan måske virke lidt kedeligt i skolen. Så vi valgte fysik/kemi, hvor vi ville have fokus på nysgerrigheden i faget frem for den hard-core faglighed med ligninger osv. Sofie: Ja det var jo en idé om at knytte fysik og fortælling sammen. Vores egne oplevelser har været at fysik kunne være tungt og svært tilgængeligt. Da jeg var elev synes i hvert fald at fysik/kemi var megasvært - men jeg elskede alt, hvad der havde med fortællinger at gøre. Så ved at knytte fysik/kemi til fortællinger ville vi gerne ramme dem, som synes fortællinger er spændende, og som måske synes fysik er lidt svært. Men det er jo selvfølgelig også en 3

DEL 2 - EFTER FORESTILLINGEN - INTERVIEW MED SKUESPILLERNE forestilling til alle de elever, der bare har styr på fysik - for alle mennesker kan jo godt lide en god historie. Hvad gjorde I i forhold til, at der var mange ting om universet I ikke vidste noget om, da I begyndte processen? Henrik: Altså helt overordnet er det ikke vigtigt, at vi er eksperter i fysik/kemi i forhold til at kunne lave denne her forestilling. Men det var og er jo vigtigt, at vi forstår de ting, der er med i forestillingen - sådan overordnet. Så vi havde jo en del arbejde foran os, da vi startede med at researche til forestillingen. Sofie: Konkret så tog vi på biblioteket og lånte bøger - til at starte med børnebøger og skolebøger om fysik/kemi. For vi var jo nødt til at starte et sted - og min faglige udvikling inden for fysik/ kemi stoppede da jeg gik i 7. Klasse. Det aller første jeg læste var: Musen Albert forklarer om atomet. Det var en bog for de 8-11 årige. Og jeg forstod ingenting! Så jeg begyndte at se film i stedet for. Der var også noget med grafikken i den bog, der gjorde det svært. Så jeg så videoer, læste noget mere komplekst materiale og vendte så tilbage til Musen Albert, og så begyndte det at dæmre Henrik: Musen Albert gav heller ikke mening for mig! Men vi kom heldigvis over det. Mht. bøgerne og researchprocessen så fordelte vi bøgerne mellem hinanden og skiftedes til at fremlægge indholdet for hinanden - det var en ret god øvelse. Særligt svære emner søgte vi ekstra information om på internettet, og talte med nogle eksperter. Og så så vi rigtig mange youtubeklip og Netflix-videoer. Sofie: Vi har set rigtig mange Sådan-gør-du-dig-klar-til-fysikeksamen -videoer plus sådan nogle kæmpe store BBC dokumentarer med speciael effects - How the Universe works med Stephen Hawking var rigtig god Henrik lavede også interviews med mig, om hvad jeg synes var spændende - for at fange den personlige fascination. Vi må jo selv synes, at det er spændende for at gøre det spændende for andre. Det hjalp mig også med at finde ind til nødvendigheden ved forestillingen - altså hvorfor den er vigtig. Det er jo nemlig fascination og nysgerrigheden der skal drive værket. Var der nogle ting, der var svære? - Udover Musen Albert? Sofie: Altså det var en stor udfordring med det faglige for mig - for jeg vil meget gerne forstå tingene meget detaljeret. Jeg ville meget gerne forstå det hele, inden vi gik i gang med at lave scenen. Så spørgsmålet om, hvor meget det var nødvendigt at forstå - det var en udfordring. Henrik: Også meget hvor meget det faglige skulle fylde, og hvor meget historien om Sofie og Henrik skulle fylde. Sofie: Og når der var ting i det faglige, der var meget svært, så syntes jeg det hjalp at få det 4

DEL 2 - EFTER FORESTILLINGEN - INTERVIEW MED SKUESPILLERNE formidlet på mange forskellige måder - altså både læse om det forskellige steder, se en video eller prøve at forklare det for hinanden. Hvordan fik I idéer til scenerne? Hvordan omskabte I nogle faglige informationer til en scene? Henrik: Det handlede om at lave tingene mere spiselige, så vi prøvede at lave historier. I stedet for at fortælle tørt om atomer, så lod vi Niels Bohr lave en kærlighedshistorie om, hvordan atomerne binder sig til hinanden. Det var noget med, at det var sjovt at atomer binder sig sammen, at der er en attraktion mellem dem ligesom mellem mennesker. Det syntes vi var en god måde at huske det på. Sofe: Og vi stjal! I lærerbøgerne var der faktisk også mange metaforer. F.eks. var der i en bog en metafor om en opskrift på et univers. Så fik vi en scenisk idé ud af det: Vi vil bage et brød og lade det være et billede på universets første minutter. Det kan være enkelt at få en idé, man kan jo tage noget, der allerede er skrevet eller filmet og så sætte det op på scenen - man behøver ikke at opfinde den dybe tallerken hver gang. Og så handler det også om at gøre ting personligt. Relativitetsteorien er måske ikke så spændende, men Einstein som person er jo rigtig spændende. Så vi havde meget fokus på fysikerne og personerne bag teorierne. Har I nogle gode råd til, hvad man selv kan gøre, hvis man vil fremlægge nogle faglige informationer på en anderledes måde? Sofie: Hold det enkelt. Lad vær med at tro at det skal være genialt. Se en video og tag det op på scenen. hjælper, hvis man kan iscenesætte det og lave det personligt. Sofie: Hvis man f.eks. gerne vil fortællle om, hvorfor Einstein og Hoyle var uenige, så kan man lave et rollespil i stedet for bare at fortælle om det. Så kan man lave videnskabelige statements til replikker. Tænk også over hvilke genstande du kan bruge, så kan man måske vise tingene i stedet for bare at forklare det. Eller sluk lyset og sæt musik på når du fortæller om universets skabelse - det kan være med til at skabe en stemning - det kan også gøre oplægget mere spændende. Hvorfor vil I lave en forestilling om universet? Teaterforestillinger handler jo ofte om mere menneskelige forhold? Sofie: Vi synes universet handler om eksistentielle spørgsmål, der handler om menneskelige forhold. Henrik: Fysik/kemi har en tendens til at blive meget videnskabeligt, men lysten til at vide de her ting kommer jo fra noget menneskeligt. Det handler om hvem vi er, hvor vi kommer fra, og det er jo også det drama handler om - identitet. Sofie: Der er så mange teorier om universet, som også er farvet af noget menneskeligt - om teoretikerne troede på gud, hvornår og hvordan de levede, og hvordan de havde det med deres kone. Henrik: Der er en fællesnævner mellem interessen for teater, historiefortælling og videnskab - det handler jo om de store spørgsmål, og forstå hvem vi egentlig er. Henrik: Gør det interessant for dig selv. Tænk over hvad DU har lyst til at vide noget mere om. Og tænk gerne i billeder når man skal fremføre det - det hjælper folk til at kunne huske det. Det 5

DEL 2 - EFTER FORESTILLINGEN - AT FORMIDLE PÅ NYE OG SPÆNDENDE MÅDER AT FORMIDLE PÅ NYE OG SPÆNDENDE MÅDER I forestillingen Fra Big Bang til Facebook bliver mange fysiske begreber og modeller formidlet via forskellige virkemidler. Formidlingsmåderne er nok ret anderledes i forhold til dem, I normalt vil finde i en fysik-bog. Eksempelvis bliver det periodiske systems principper og oprindelse forklaret gennem en sang, atommodellen bliver vist ved at mennesker bevæger sig rundt i forskellige ringe, Sofie bager et univers for at illustrere tiden under og efter Big Bang, og der bliver lavet rollespil med eksempelvis Newton, der forklarer sin teori om tyngdekraften. Selvom alle formidlingsmåderne er en del af en større historie i et teaterstykke, kan man stadig bruge nogle af måderne, fysikken og kemien bliver formidlet på i eksempelvis en fremlæggelse. For ligesom et teaterstykke er en fremlæggelse, en måde at kommunikere på, og det gør bestemt ikke noget, at man overvejer hvordan, man kan gøre fremlæggelsen spændende for sit publikum! OPGAVE - FREMLÆGGELSE DEL 2 - EFTER FORESTILLINGEN - OPGAVE - FREMLÆGGELSE A) VÆLG ET EMNE Gå sammen i grupper med ca. 4 personer i hver. Tal sammen om hvad I gerne vil fremlægge om. I kan tage udgangspunkt i de spørgsmål, I kom frem til, inden Fra Big Bang til Facebook kom på besøg. Eller I kan tage udgangspunkt i et ordene til højre, som også blev behandlet i forestillingen. BIG BANG NEWTONS LOVE ATOMMODELLEN DET PERIODISKE SYSTEM 6

DEL 2 - EFTER FORESTILLINGEN - OPGAVE - FREMLÆGGELSE Sørg for hurtigt at vælge et emne (indenfor 10 min). Når I har valgt et emne, skal jeres fysiklærer godkende emnet, inden I går i gang med at researche på det. B) RESEARCH Når I har fået godkendt emnet, kan I begynde jeres research. I kan f.eks. læse om emnerne på fysikleksikon: http://fysikleksikon.nbi.ku.dk eller på: rummet.dk. I kan også bruge andre måder at søge information på: - FINDE BØGER PÅ BIBLIOTEKET - BRUGE INFORMATIONER FRA JERES EGNE UNDERVISNINGSBØGER - RINGE TIL NOGLE DER VED NOGET OM DET - SKRIVE I SOCIALE NETVÆRK TIL FOLK DER VED NOGET OM EMNET - FINDE FILM/YOUTUBE-KLIP DER FORTÆLLER NOGET OM EMNET I får i alt 30 min til at søge informationer omkring emnet. C) FORBEREDELSE TIL FREMLÆGGELSE Herefter sætter I jer sammen i gruppen og taler om, hvad I er kommet frem til. Tal om hvad der er vigtigst at få med omkring emnet. Hvad skal man vide for at forstå det? Hvad er det essentielle? Husk at det ikke altid er mange informationer og ord, der er det bedste. Overvej hvordan I vil fremlægge for klassen og find gerne inspiration fra forestillingen I har set: - KAN MAN LAVE FREMLÆGGELSEN OM TIL EN SANG ELLER EN RAP? (Evt. ovenpå melodien til det periodiske-system-sangen - den ligger på vores hjemmeside). - VIL MAN KUNNE VISE DET FYSISK OG VISUELT? (Hvordan ville Big Bang egentlig se ud?) - KAN MAN LAVE ET ROLLESPIL? - VIL MAN KUNNE FORTÆLLE DET SOM EN HISTORIE? (Evt. eventyret om det mørke stof?) Kun jeres fantasi sætter grænser! Sørg for at vælge en form hurtigt og arbejd videre med den - også selvom det kan virke fjollet. Det er i denne opgave forbudt at lave en fremlæggelse, hvor der kun bliver talt og brugt powerpoint-show. Hvis man ikke er den store performer, kan man også tegne fremlæggelsen eller lave et lydbillede, som klassen skal lytte til. 7

DEL 2 - EFTER FORESTILLINGEN - TIL FREMLÆGGELSERNE TIL FREMLÆGGELSERNE Når I fremlægger for hinanden så sørg for at give hinanden et show! Det kan godt være, at man synes det virker lidt fjollet eller er lidt pinligt at fremlægge på andre måder, end det man er vant til. Men giv den fuld gas! Det vigtigste er ikke, at det skal være godt, men at I giver hinanden en oplevelse og prøver at forklare tingene på nogle nye måder. Når I holder fremlæggelserne for hinanden, skal I også give hinanden feedback. Feedbacken skal være positiv og konstruktiv. Start med at sige hvad der fungerede godt under oplægget, og fortæl derefter hvad der kunne forbedres til en anden gang. Diskutér også gerne om det at der bliver formidlet på andre måder end normalt, gør det lettere eller sværere at forstå. Tal også gerne om hvor I har fået jeres informationer fra. Har I haft nogle sjove oplevelser? Send gerne billeder eller dele af fremlæggelserne til os hvis der er noget I syntes, der har været rigtig sjovt, eller hvis I formidlede noget på en god og anderledes måde. Vi vil nemlig også gerne inspireres! 8

DEL 2 - EFTER FORESTILLINGEN - UNIVERSOPTATTELSER - DRAMATISERING UNIVERSOPFATTELSER - DRAMATISERING Indenfor teaterverden er vendingen kill your darlings ganske kendt. Den betyder, at det som man synes er en fantastisk idé, en darling, ind i mellem må dræbes. Idéen passer måske ikke ind i den overordnede sammenhæng, den forstyrrer meningen, eller er måske blot ikke nødvendig for historien. Måske I allerede har prøvet at skulle dræbe en darling under jeres arbejde med fremlæggelserne? I den kunstneriske proces med Fra Big Bang til Facebook er der bestemt også blevet dræbt nogle darlings. Det er sådan en kunstnerisk proces fungerer - så mange idéer og ting som kunstnerne har arbejdet med kommer aldrig ud til publikum. Dog vil I nu blive præsenteret for en hel scene, en darling, som ikke kom med i Fra Big Bang til Facebook. Scenen skal forestille at foregå i et debat-program med Sofie som vært. Hun har inviteret diverse fysikere ind for at debattere universets oprindelse. I skal forestille jer at alle fysikerne i scenen er animerede og projiceret op på et videolærred som på billedet ovenfor. 9

DEL 2 - EFTER FORESTILLINGEN - UNIVERSOPTATTELSER - DRAMATISERING MANUSUDDRAG - FRA BIG BANG TIL FACEBOOK Det her var altså en lynintroduktion til Big Bang Og nu sidder I måske og tænker: Hvordan ved vi alt det her? Og hvordan ved vi om Big Bang teorien er den bedste forklaring? Er der mon andre forklaringer? Velkommen til debatprogrammet S UNIVERS! Dagens tema er: BIG BANG VS. STEADY STATE TEORIEN! Big Bang-tilhængerne påstår at universet opstod fra et lillebitte tæt og varmt punkt! De siger, at universet forandrer sig og udvider sig, og at det en dag vil skrumpe ind eller bliver revet midt over! Steady State-tilhængerne er helt uenige! De siger, at universet hverken har en begyndelse eller en slutning, det er simpelthen uendeligt, og selvom det udvider sig ser det hele tiden ens ud, fordi der hele tiden bliver skabt nyt stof i takt med udvidelsen! Her vil jeg først byde velkommen til tilhængerne af Big Bang teorien! Den russisk/sovjetiske fysiker Aleksander Friedman! Den amerikanske astronom Edwin Hubble! Den ukrainske fysiker og kosmolog George Gamow! Og sidst, men ikke mindst den tyske fysiker Albert Einstein! Og også velkommen til tilhængerne af Steady State teorien; den britiske astronom Fred Hoyle og øh den tyske fysiker Albert Einstein Igen!? Ja, jeg er lidt til begge sider... Altså rent videnskabeligt Altså lige på det her punkt har jeg været lidt i tvivl Javel ja, Einstein, men så lad os starte med dig! Du regnes jo for at være den klogeste mand der nogensinde har levet Ja Altså, alt er jo relativt... Hehe! Ja, og det er jo netop relativitetsteorien du er mest kendt for. Den udkom tilbage i 1916 Kan du forklare helt kort hvad den går ud på? Ja altså, E = mc²... Okay Einstein, bare med rene ord, meget forenklet. Jo altså, jeg er jo selv ret glad for min teori man bruger den når man beregner hastigheder der ligger tæt på lysets hastighed Det er ret komplekst Men man kan sige at den har været meget vigtig for fremtidig rumforskning, den har hjulpet andre forskere med at besvare spørgsmålet om universets eventuelle oprindelse. 10

Ja, Einstein, men nu hvor du siger universets eventuelle oprindelse, så bliver jeg nødt til at spørge dig: Var du ikke i lang tid overbevist om at universet var statisk? Mmnjaa... DEL 2 - EFTER FORESTILLINGEN - UNIVERSOPTATTELSER - DRAMATISERING Hvis jeg siger den kosmologiske konstant hvad siger du så? Ja, så siger jeg Altså, du må forstå at jeg udviklede min teori i en tid hvor alle mente at universet var statisk! Den kosmologiske konstant puttede jeg ind i relativitetsteorien, så den ku passe med et statisk univers Men altså, nu er jeg jo udmærket klar over at (afbryder) Ja, og her skal vi lige have dig, Alexander Friedman, på banen. Du er fysiker, og du er helt uenig med Einstein her, er det rigtigt? ALEXANDER FRIEDMAN Ja, altså... Først vil jeg lige sige at jeg har været helt afhængig af relativitetsteorien i min forskning Og jeg er stor fan af dig, Einstein Du er en flot mand! Flot! Øh, tak. ALEXANDER FRIEDMAN Men i 1922 kom jeg på den ide at universet udvider sig Det udvider sig sgu! tænkte jeg Det er dynamisk! Det var ret revolutionerende hvis jeg selv skal sige det Derfor er der også mange der kalder mig for Big Bang teoriens fader! Okay Der står ellers her i mine noter at der var rigtig mange andre der mente det samme som dig Fysikeren George Lemaitre blir for eksempel også kaldt for Big Bangs fader Og i 1927 fik han faktisk udgivet sin teori, det gjorde du jo ikke ALEXANDER FRIEDMAN Jojo, men jeg kom først! Jeg kom 5 år før Lemaitre - og desuden VILLE jeg også have udgivet min teori hvis jeg ikke var død af tyfus som 37-årig! FRED HOYLE (bryder ind) Jeg forstår ikke hvorfor nogen vil tage æren for den dér vanvittige teori Nå, så kom astronomen Fred Hoyle på banen Det er sjovt at du siger det dér Fred, det var jo faktisk dig der fandt på navnet Big Bang? FRED HOYLE Jamen, det var jo fordi jeg kritiserede den! Jeg var i radioen i 11

DEL 2 - EFTER FORESTILLINGEN - UNIVERSOPTATTELSER - DRAMATISERING 1949 BBC Og jeg sagde: Jeg tror ikke på det der pjat med at det hele startede med et Big Bang! Og så hang navnet ved! Men som fortaler for Steady State vil jeg - (afbryder ham) Ja, tak, Fred, jeg kommer til dig om et øjeblik! Først vil jeg lige have astronom Edwin Hubble på banen. Edwin, vi kan ikke blive enige her; er universet statisk eller dynamisk? EDWIN HUBBLE Det er dynamisk, det beviste jeg i 1929! Jeg observerede himlen i næsten ti år, og jeg så, at galakserne bevæger sig væk fra hinanden med større og større hastighed. På et tidspunkt må de altså være kommet fra det samme punkt. Det er lissom hvis du ser en eksplosion på film og spoler filmen langsomt tilbage så ser du, at alt det eksploderede vender tilbage til et lille startpunkt! Jeg er også fan af din relativitetsteori, Einstein, gamle dreng, men du blev jo nødt til at ændre ret meget i den efter mine opdagelser kom frem, ikke? Ja, men det var jo det jeg prøvede at sige før! Den kosmologiske konstant var mit livs største fejltagelse! I dag er alle jo enige om at universet udvider sig og forandrer sig! FRED HOYLE (bryder ind) Nej, altså, hallo! Nu må det snart være min tur til at komme til orde! I får det jo til at lyde som om Big Bang teorien er den eneste der siger at universet udvider sig! Det gør Steady State modellen altså også, det er bare noget vrøvl det dér med at der har været en begyndelse! Jeg tror at alt er evigt, og at der hele tiden skabes nyt stof. Jeg har ikke set nogen beviser for det modsatte! GAMOW Njaaa Så er der jo liiige den kosmiske baggrundsstråling Ja, og så har vi fået fysiker og kosmolog George Gamow i spil - GAMOW Ja, altså det lyder som om Fred her ikke har fulgt helt med - FRED HOYLE (afbryder) Og hvad mener du med det?? Så, Fred Ja, Gamow, du siger? GAMOW Han har åbenbart ikke læst min afhandling fra 1948! Der siger jeg jo, at når det tidlige univers var så varmt, så må der findes en efterglød i universet nu! Den fylder universet med en stråling som burde kunne måles og altså bevise at Big Bang virkelig fandt sted FRED HOYLE Jeg har læst den afhandling, den er fuld af gætteri, den beviser ingenting! Og derfor er Big Bang heller ikke bevist! 12

DEL 2 - EFTER FORESTILLINGEN - UNIVERSOPTATTELSER - DRAMATISERING GAMOW Jo Den blev faktisk bevist i 1964 af forskerne Wilson og Penzias! FRED HOYLE Hva? GAMOW Ja, det var egentlig et uheld! De ville måle radiobølger med en kæmpe antenne, men deres udstyr blev ved med at opfange sådan en underlig baggrundsstøj De troede det var fordi der var en masse duer der sked i antennen Men så var der én der for sjov sagde til Penzias: Enten har I opdaget duelort eller også har I opdaget universets skabelse!. Og det var så det sidste. Støjen var lyden af den kosmiske baggrundsstråling. Som beviser at Big Bang fandt sted. (Pause. Alle kigger over på Fred Hoyle) FRED HOYLE Jam Hvorfor er der ikke nogen der har fortalt mig det her? Det kunne I da godt lige ha ringet og sagt! Jeg synes aldrig I ringer til mig mere ALLE FORSKERNE (i munden på hinanden) Jo, Fred!/ Det gør vi da!/ Du er da en af os!/ Nu skal vi også snart ud og have en øl og kigge stjerner! 13

OPGAVE - TJEK OP PÅ FYSIKERNE Undersøg nærmere hvad de enkelte fysikere har bidraget med i vores forståelse af universet. I kan gå ud fra spørgsmålene: I hvilken tid levede de? Lavede de om i deres teorier? Hvad mener de om universets oprindelse? Hvad mener de om universets udvikling? Hvem af dem står inde for Big Bang-teorien og hvorfor? DEL 2 - EFTER FORESTILLINGEN - OPGAVE - TJEK PÅ FYSIKERNE I kan benytte jer af forskellige informationssøgningsstrategier til at få informationer om fysikerne. I kan: - FINDE BØGER PÅ BIBLIOTEKET - BRUGE INFORMATIONER FRA JERES EGNE UNDERVISNINGSBØGER - RINGE TIL NOGLE DER VED NOGET OM DET - INFORMATIONSSØGE PÅ NETTET - FINDE FILM/YOUTUBE-KLIP DER FORTÆLLER NOGET OM FYSIKERNE OPGAVE - SPIL SCENEN Prøv at spille scenen hvor I spiller de forskellige roller. I må meget gerne supplere op med nye replikker eller udvikle scenen i forhold til, hvad I har fundet ud af om de enkelte fysikere. Spil scenen for de andre i klassen. 14