Terminologi i LRAIC-modelnotaterne Nedenstående liste indeholder en oversigt over den terminologi, der vil blive anvendt i de tre LRAIC-modelnotater. Det skal understreges, at terminologien er fastlagt med henblik på de LRAIC-omkostningsanalyser, der udvikles i Danmark. Så vidt muligt er det tilstræbt at anvende den terminologi, der i øvrigt anvendes i telesektoren, men der vil være tilfælde, hvor terminologien kan afvige fra denne. Det er ikke formålet med listen at bringe en komplet oversigt over de anvendte økonomiske og tekniske begreber, ligesom det ikke er nødvendigt at definere alle de begreber, der anvendes i definitionerne. Formålet er alene at definere de begreber, hvor der potentielt kunne opstå misforståelser på grund af forskellig terminologi. Hensigten er at skabe klarhed over de informationer og retningslinier, der er indeholdt i modelnotaterne. Der er tilstræbt anvendelse af teknologineutrale betegnelser. I det omfang et begreb eller definitionen af et begreb kun måtte være relevant, såfremt der anvendes kredsløbskoblet teknologi, skal det underforstås, at et tilsvarende begreb ville finde anvendelse for pakkekoblet teknologi. De netdefinitioner, der er anvendt, vedrører fysiske og ikke "logiske net". Accessnet: En mængde aktiver og dertil hørende driftsaktiviteter, der forbinder den enkelte telefonabonnent med den nærmeste central. Det bærer også faste kredsløb og andre tjenester. Liniekortet (eller tilsvarende udstyr i et pakkekoblet net) er inkluderet i accessnettet og repræsenterer grænsen mellem accessnettet og det overordnede net (transportnet og centraler). Accessnettet kan opdeles i tre dele: det primære accessnet, det sekundære accessnet og stikledninger (se bilag 1). Hver af disse dele er defineret i terminologilisten. Abonnenttrin (udbrudt eller lokalt placeret): Udstyr, der reducerer antallet af indkomne abonnentlinier (fra accessnettet) til et lavere antal udgående transmissionsforbindelser (mod lokalcentralen). Kaldes også en koncentrator eller abonnentcentral når den er udbrudt og dermed placeret uden for lokalcentralbygningen. Annualiseret afskrivning: Værdiforringelsen af et aktiv, der afspejler ændringen i værdien af aktivet mellem primo og ultimo året. Annualiseret omkostning: Årlig omkostning ved et aktiv bestående af en kapitalomkostning (forrentning) og en årlig afskrivning. Central: Udstyr, der kan dirigere eller koncentrere trafikken. I et kredsløbskoblet net inkluderer disse f.eks. abonnenttrin, lokalcentral, og transitcentral. I et pakkekoblet net inkluderer disse f.eks. ATM-switch og IP-router.For så vidt angår abonnenttrin, som er lokalt placeret, vil et sådant kun være inkluderet i betegnelsen central, når det fremstår som en fysisk og logisk adskilt enhed, set i forhold til lokalcentralen. 1
Centralområde: Afgrænset område indeholdende én centralbygning, hvortil abonnenter hørende til centralområdet er tilsluttet (Der er p.t. 1183 "centralområder" i Tele Danmarks net). Delte omkostninger: Omkostninger til de input, der er nødvendige for produktionen af to eller flere tjenester inden for samme inkrement, hvor det ikke er muligt at identificere, hvorledes en specifik tjeneste påvirker omkostningerne. Eksempler på delte omkostninger i de overordnede net er optiske fibre, transmissionsudstyr og relaterede overheadomkostninger, der alle benyttes af fastnettelefoni, faste kredsløb eller andre tjenester. Direkte allokerbare omkostninger: De omkostninger, der er direkte forbundet med at levere en given tjeneste i et givet inkrement. Disse omkostninger kan inddeles i to grupper: 1) Omkostninger til input, der varierer med produktionen: hvis produktionen af flere forskellige tjenester anvender dette input, kan det stadig beregnes, hvorledes den enkelte tjeneste påvirker omkostningerne. 2) Aktiver og driftsomkostninger, der er faste i forhold til produktionen, men som er knyttet til en speciel tjeneste. Direkte netomkostninger: Omkostninger til de input, som er nødvendige, for at nettet kan fungere, og for hvilke det gælder, at inputmængden er direkte afhængig af det endelige outputvolumen (omkostningsdriveren er eksogen). Et eksempel er omkostningen til porte, hvor den eksogene omkostningdriver er antallet af opkaldsminutter. Driftsomkostninger: Omkostninger ved drift af et net. F.eks. vedligeholdelsesomkostninger af kapitaludstyr og omkostninger ved drift af administrative afdelinger. Efterspørgselselasticitet: Den procentvise ændring i den efterspurgte mængde divideret med den procentvise ændring i efterspørgselsfaktorer (pris, indkomst, pris på andre varer osv.). Efterspørgslens egenpriselasticitet måler den procentvise ændring i efterspurgte mængde af vare X divideret med den procentvise ændring i prisen på vare X. Efterspørgslens krydspriselasticitet måler den procentvise ændring i den efterspurgte mængde af vare X divideret med den procentvise ændring i prisen på vare Y. Det er også vigtigt at skelne mellem markedselasticiteter (den procentvise ændring i efterspurgte mængde af en vare divideret med den procentvise ændring i prisen på en vare af alle der udbyder denne) og virksomhedsspecifikke elasticiteter (den procentvise ændring i efterspurgte mængde af en vare divideret med den procentvise ændring i prisen på en vare, der udbydes af en specifik virksomhed). Eksternaliteter: Opstår når forbruget af en tjeneste har eksterne virkninger på andre end den, der forbruger (eller producerer) tjenesten. Disse kan en være positive (et opkald fra den originerende part vil typisk have en positiv virkning på den terminerende part) eller negative (forurening). Accesseksternaliteter opstår når en person kobles til nettet, idet 2
andre personer kan foretage opkald til en ekstra person. Opkaldseksternaliteter opstår fordi et opkald kan have en virkning på både originerende og terminerende parter. Éngangsomkostninger: Omkostninger, der afholdes i forbindelse med oprettelse af en tjeneste eller aktivitet, og som ikke kan genindvindes (irreversible). Faste fællesomkostninger: Fællesomkostninger, der ikke ændres med ændringer i outputmængden. Faste fællesomkostninger og forenede omkostninger udgør tilsammen fællesomkostninger. Et eksempel er omkostningen ved installation af en koncentratorenhed. Faste omkostninger: Omkostninger, der ikke ændres som følge af ændringer i output. Forenede omkostninger: Omkostninger forbundet med input, der producerer output i to eller flere inkrementer i et fast forhold. Reduktion af det ene output vil ikke reducere de forenede omkostninger. Reduktion af alle output vil reducere de forenede omkostninger. Forenede omkostninger og faste fællesomkostninger udgør tilsammen fællesomkostninger. Fællesomkostninger: Omkostninger forbundet med de input, der er nødvendige for produktionen af én eller flere tjenester i to eller flere inkrementer, hvor det ikke er muligt at identificere, hvorledes et specifikt inkrement påvirker omkostningen 1. Omkostninger til udgravning af kabeltracéer er et godt eksempel på forskelle mellem delte omkostninger og fællesomkostninger. Omkostninger i forbindelse med udgravninger af kabeltracéer til accessnettet (eller transportnettet) vil generelt være en delt omkostning, da en kabeltracé givetvis vil blive benyttet af to eller flere tjenester. Men nogle kabeltracéer vil blive benyttet af både accessnettet og det overordnede net. I så tilfælde er omkostningerne fællesomkostninger 2. Fællesomkostninger kan enten være faste fællesomkostninger eller forenede omkostninger. Indirekte netomkostninger: Omkostninger til de input, som er nødvendige for at nettet kan fungere, men for hvilket det gælder, at inputmængden afhænger af andre input. Omkostningerne afhænger derfor kun indirekte af det endelige outputvolumen (omkostningsdriveren er endogen). Et eksempel er omkostninger til racks. Infrastruktur: Mængden af aktiver, over hvilke der sendes trafik kobber, tracéer og kabelføringsveje. hovedsageligt fiber, 1 Den definition af fællesomkostninger, der anvendes i lovgivningen inkluderer både fællesomkostninger og delte omkostninger, som de her er defineret. 2 En mulig indvending mod dette er, at omfanget af udgravningen, og dermed omkostningerne hertil, kan være større, hvis begge net benytter udgravningen. Men i praksis vil forskellen i omkostningerne, når kun accessnettet (eller transportnettet) eller begge net benytter udgravningen, være lille eller nul. 3
Kapitalforrentningen: (Markedets) krav til forrentningen af den investerede kapital. Kapitalomkostning: Kravet til kapitalforrentningen multipliceret med den gennemsnitlige værdi af aktivet, der undersøges. Knudepunkt/node: Se central. Koncentrator: Se abonnenttrin Kort sigt: Den tidsperiode, hvor mindst én produktionsfaktor er fast. Typisk er det input i forbindelse med investeringsbeslutningen, der ikke kan varieres. Lag i nettet:: Forskellige niveauer i nethierarkiet. Langt sigt: Den tidsperiode, som er lang nok til, at indsatsen af samtlige produktionsfaktorer kan varieres i henhold til efterspørgslen. Lokalcentral: En lokalcentral er principielt opbygget svarende til en transitcentral (se definition heraf). Derudover omfatter en lokalcentral udstyr for tilslutning af accessnettet i form af abonnenttrin (som i princippet kan være placeret som en del af lokalcentralen eller tilsluttet via et eksternt transmissionssystem placeret uden for lokalcentralen og betegnet udbrudt abonnenttrin) for derved at begrænse antallet af forbindelser, der skal fremføres mellem brugerne og lokalcentralen. LRAIC-baseret produkt/tjeneste: Produkt/tjeneste, der jf. lovgivningen skal prisfastsættes med udgangspunkt i LRAIC-metoden. Netelementer: En aggregering af omkostningskategorier, der entydigt identificerer LRAICbaserede produkter med henblik på omkostningsanalyserne. For accessnettet vil disse dermed svare til en kobberlinie eller et fiber. I det overordnede net vil de svare til forskellige dele af nettet inklusive centraler. I et traditionelt net ville disse være koncentratorenheder, lokalcentraler og transitcentraler og den infrastruktur, der sammenkobler dem. Nethierarki: De forskellige typer af centraler i det overordnede net. Netkomponent: En gruppering af beslægtede omkostningskategorier, der viser aktiv omkostningerne på et mere detaljeret niveau end netelementer. F.eks. vil et netelement vise omkostningen ved en lokalcentral, mens netkomponenten viser omkostningen ved porte, der udgør en del af lokalcentralen. Omkostningen til porte aggregerer en række 4
omkostningskategorier, f.eks. enhedsomkostningen ved porte, vedligeholdelse, installation, husning etc. Omkostningsdriver: Den faktor som forårsager (driver) omkostningen. F.eks. er antallet af abonnenter omkostningsdriver for omkostningen til liniekort. Omkostningskategori: En gruppe af omkostninger med en identisk omkostningsdriver (Dette betyder ikke at alle omkostninger med den samme omkostningsdriver skal inkluderes i en enkelt omkostningskategori). Omkostningsrelation: Relation mellem omkostning og volumen af omkostningsdriveren. Opkaldsrelaterede omkostninger: Omkostninger, der drives af antal opkaldsforsøg, der leder til svar eller ej-svar. Overheadomkostninger: Omkostningen til de input, som ikke er nødvendige for at nettet kan fungere, men som er nødvendige for at organisationen, der driver nettet, kan fungere. Et eksempel er omkostningen til personaleafdelingen. Overordnet net (transportnet og centraler): En mængde aktiver og dertil hørende driftsaktiviteter, der tilsammen kan dirigere og transportere trafik gennem nettet. Består af transportnettet samt centralerne. Primært accessnet: Den del af accessnettet der forbinder centralen og den første fordeler. Liniekortet er en del af det primære accessnet. Ramsey-priser: Priserne på de enkelte produkter/tjenester fastsættes således, at bidraget til at dække fællesomkostningerne (den relative afvigelse fra LRAIC) er omvendt proportionalt med produktets priselasticitet (se efterspørgselselasticitet). Samtrafikpunkt: Et punkt i en udbyders net, hvor der er adgang til at udveksle trafik mellem forskellige net. Samtrafikpunkter kan etableres på forskellige niveauer i nethierarkiet (lokale og regionale samtrafikpunkter). Sekundære accessnet: Den del af accessnettet, der forbinder det primære accessnet med kundens stikledning. Dvs. til og med den sidste fordeler. Site: Det sted, hvor centralerne er placeret. Specifikke faste omkostninger: Faste omkostninger, der skyldes et enkelt inkrement. 5
Stikledning: Den del af accessnettet, der forbinder den sidste fordeler med den enkelte kunde. Denne del indeholder ikke-private installationskabler i ejendomme. Trafikrelaterede omkostninger: Omkostninger, der drives af trafikmængden. Transitcentral: En transitcentral består i princippet af 4 dele: en processor (med de forskellige tjenester realiseret i software), en switch (til gennemkobling af opkaldene), en transmissions- /signaleringsdel (til forbindelse mod andre centraler) samt en drift- og vedligeholdelsesdel (ændring/fejlretning af centralen, afregning). Transportnet: Mængden af aktiver, der består af forbindelserne mellem centralerne og tillader at trafik kan bæres gennem nettet. Aktiverne omfatter bl.a. linietermineringsudstyr og transmissionselektronisk udstyr som f.eks. cross connects og multipleksere samt infrastruktur som f.eks. kabeltracéer og fiber. Transportnet og centraler: Se overordnet net. Variable omkostninger: Omkostninger, der ændres med ændringer i outputniveauet. 6
Bilag 1 Illustration af accessnettet Central (første) (sidste) NTP/ KAP Primær accesnet Sekundær accesnet Stikledning / installatoinskabel 7