D O M afsagt den 6. maj 2015 af Vestre Landsrets 3. afdeling (dommerne Thomas Jønler, Lisbeth Parbo og Camilla Dalgaard (kst.)) i ankesag V.L. B 1893 13 Jens Erik Jørgensen (advokat Anders Tourlin Kolte, Aabenraa) mod Natur- og Miljøklagenævnet (Kammeradvokaten ved advokat Sarah Jano, København) Retten i Sønderborg har den 11. juli 2013 afsagt dom i 1. instans (sag nr. BS C2-1422/2012). Påstande For landsretten har appellanten, Jens Erik Jørgensen, gentaget sine påstande for byretten. Indstævnte, Natur- og Miljøklagenævnet, har påstået dommen stadfæstet. Supplerende sagsfremstilling Der er for landsretten fremlagt en række yderligere luftfotos til belysning af råstofudvindingen i området ved sugesøen i perioden 1995-2010. Forklaringer Jens Erik Jørgensen og Steen Hendriksen har afgivet supplerende forklaring for landsretten.
- 2 - Jens Erik Jørgensen har supplerende forklaret, at han havde en dialog med amtet om at etablere en mindre sø med en lidt ændret placering i forhold til den omtvistede sugesø. Han fik at vide, at han skulle søge kommunen om tilladelse hertil. Det var planen, at søen skulle etableres samtidig med, at sugesøen blev fyldt op af grusudvinderen, hvilket ville være en økonomisk fordel for dem begge. Det var baggrunden for, at han i 2008 søgte kommunen om tilladelse til at etablere en sø på 3.500 m 2. Han anså kommunens svar som et anliggende mellem grusudvinderen og råstofmyndigheden, som han ikke havde noget med at gøre. Der var ikke ved opfyldningen af sugesøen i 2008 foretaget efterbehandling af området ved søen. Efterbehandling består bl.a. i at ændre brinkerne, så de bliver mere skrå, og udlægge muld. Han har ikke været indblandet i lysning og aflysning af deklarationer om grusudvinding. Grusudvindingen har siden 1983 udviklet sig, så der er udvundet grus på arealer, der er dobbelt så store som arealerne, der var omfattet af tilladelserne i 1983. Oprindeligt var det planen, at grusudvindingen skulle afsluttes midt i 1980 erne, men tidspunktet blev senere rykket flere gange. Udvindingen på arealet i nærheden af sugesøen blev afsluttet i 2009, men der er fortsat aktiviteter i området med efterbehandling i form af bl.a. muldudlægning. Han påklagede ikke klagenævnets første afgørelse, fordi han ønskede en dialog med kommunen. Han kendte før sagen kun den deklaration, som i 1984 var tinglyst på ejendommen. Deklarationen havde til formål at sikre, at grusindvinderen ikke blot løb fra sit ansvar for efterbehandling, og at arealet blev efterladt som landbrugsjord. Det var landbrugsjord, han havde købt. Indholdet af tilladelsen af 4. januar 1983 kendte han kun fra drøftelser med Leif Meldgaard. Steen Hendriksen har supplerende forklaret, at grusindvindingen og efterbehandlingen skete i et samarbejde mellem myndighederne, lodsejeren og grusudvinderen. Grusudvinding starter typisk omkring en kerne og bliver udvidet i takt med, at grusudvinderen får adgang til de omkringliggende arealer, som så inddrages. I hans tid blev der til grusudvindingen brugt store maskiner, hvor man gravede i render og normalt kom tilbage til startarealet. Han husker den konkrete udgravning rimeligt godt, for den var ret stor. Den omtvistede sugesø var ikke efterbehandlet, da han besigtigede den sammen med den kollega, han om-
- 3 - kring 1999 overtog arbejdsområdet fra. Den blev heller ikke efterbehandlet senere, og der er aldrig sket en formel godkendelse heraf. Der er flere eksempler på, at søer har ligget uden efterbehandling i en længere periode. Når efterbehandling skal foretages, indkaldes der til et møde, hvor det bliver aftalt, hvad der skal gøres for at bringe arealet tilbage til landbrugsmæssig anvendelse. Ved efterbehandling af en sø skal bredderne flades ud af sikkerhedsmæssige grunde. Sikkerhedsstillelser frigives, når der til sidst er et samlet overblik over hele graveområdet. Oprindeligt blev der krævet sikkerhedsstillelser for de enkelte matrikler, men til sidst overgik man til at kræve en fælles sikkerhedsstillelse for hele området, hvilket var mere administrerbart. Aflysningen i 1992 skyldtes måske økonomiske interesser hos lodsejeren. Han kender amtets tilladelse af 4. januar 1983, som lå i amtets sag. Det var ikke en usædvanlig tilladelse, og den gjaldt stadig, da han holdt op i 2009. Man var rimeligt pragmatisk. Den havde ingen sammenhæng til den senere udvidelse af graveområdet. Oprindeligt foregik grusudvindingen i etaper, men i slutningen af hans tid blev udvindingen administreret som et samlet graveområde. Det er ikke usædvanligt, at grusudvinding foregår over mange år, idet omfanget bl.a. er afhængig af efterspørgsel. Det var amtets holdning, at alt materiale skulle udgraves, før udvindingen blev fortsat. Efterbehandling foregår over en årrække med flere muldpåfyldninger. Amtet har altid haft et godt samarbejde med Meldgaard. Procedure Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. Det er for landsretten ubestridt, at gravearbejdet ved sugesøen på matr. nr. 64 Uge var ophørt i 1989, og at der i 2008 havde udviklet sig et karakteristisk dyre- og planteliv i tilknytning til søen. Landsrettens begrundelse og resultat Efter bevisførelsen, herunder de fremlagte luftfotos af området omkring sugesøen på (nu) matr. nr. 64 Uge, tiltræder landsretten, at arealet fra 1989 og frem til 2008 var retableret til landbrugsmæssig drift, og at der i denne periode havde udviklet sig et karakteristisk planteog dyreliv i tilknytning til den ca. 5.000 m 2 store sø. Det tiltrædes endvidere efter de af-
- 4 - givne forklaringer, at det er lagt til grund, at der ikke var foretaget efterbehandling af arealet omkring søen fra 1989 og frem til 2008, hvor søen blev fyldt op. Det fremgår af de yderligere luftfotos, der er fremlagt for landsretten, at der i 1995-2006 var tegn på graveaktiviteter på arealer nord og øst for søen, men ikke i nærheden af søen. På luftfotoet fra 2008 ses tegn på graveaktiviteter i nærheden af søen. Landsretten lægger herefter til grund, at området omkring søen havde ligget uden efterbehandling og uberørt af graveaktiviteter på eller i nærheden af området i næsten 20 år, da der i 2008 på ny blev foretaget graveaktiviteter i nærheden. Som følge af det meget lange tidsrum før de fornyede graveaktiviteter i nærheden havde der kunnet udvikle sig et karakteristisk plante- og dyreliv i tilknytning til søen. På opfyldningstidspunktet havde Sønderjyllands Amtskommune mange år tidligere i 1992 aflyst de deklarationer, som var tinglyst på bl.a. matr. nr. 64 Uge, og som bl.a. vedrørte forpligtelser til retablering og sikkerhedsstillelse i forbindelse med gravetilladelserne fra 1977, 1978 og 1980. Efter en konkret vurdering af de foreliggende oplysninger tiltræder landsretten herefter under hensyn til formålet med naturbeskyttelsesloven og dens bestemmelser om beskyttede naturtyper, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om registrering af søen på matr. nr. 64 Uge som omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Det medfører ikke nogen ændring heri, at Sønderjyllands Amtskommune i 1983, mens der fortsat foregik graveaktiviteter i området, gav tilladelse til, at en mindre del af en udgravningssø på matr. nr. 64 Uge midlertidigt kunne blive liggende. Retssagen er anlagt mod Natur- og Miljøklagenævnet og vedrører prøvelse af nævnets afgørelse om registrering efter naturbeskyttelseslovens 3. Spørgsmålet, om Jens Erik Jørgensen et rette adressat for Aabenraa Kommunes påbud af 10. februar 2010 om retablering af søen, tages derfor ikke under påkendelse under denne sag. Landsretten tiltræder, at der heller ikke efter de nu foreliggende oplysninger er grundlag for at fastslå, at der er sådanne fejl eller mangler ved grundlaget for Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse, at dette kan føre til, at sagen skal hjemvises. Landsretten stadfæster herefter byrettens dom. Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal Jens Erik Jørgensen betale
- 5 - sagsomkostninger for landsretten til Natur- og Miljøklagenævnet med 40.000 kr. Beløbet, der er til udgifter til advokatbistand inkl. moms, er fastsat under hensyn til sagens økonomiske værdi og omfang. T h i k e n d e s f o r r e t: Byrettens dom stadfæstes. Jens Erik Jørgensen skal betale sagens omkostninger for landsretten Natur- og Miljøklagenævnet med 40.000 kr. De idømte sagsomkostninger, der forrentes efter rentelovens 8 a, skal betales inden 14 dage. Thomas Jønler Lisbeth Parbo Camilla Dalgaard (kst.) Udskriften udstedes uden betaling. Udskriftens rigtighed bekræftes. Vestre Landsret, Viborg den 6. maj 2015 Heidi Thorsen retssekretær