Notat Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune BAGGRUND I 2017 er både voksne samt børn og unge i Svendborg Kommune blevet spurgt om sundheds-, sygdom- og trivselsmæssige forhold. Det vil sige at kommunen nu råder over to rapporter for udviklingen i borgernes sundhed, sygelighed og trivsel, blandt henholdsvis borgere over 16 år samt børn og unge. For begge rapporter gælder det at det er den tredje undersøgelse i række siden 2010 (2010,2013,2017). Data indhentet via de to sundhedsprofiler er selvrapporteret data og er særegen ved, at det er data som der ikke er adgang til via traditionelle danske registre. Sundhedsprofil for voksne (+16 år) Sundhedsprofilen - Hvordan har du det 2017 er en regionale undersøgelse, hvor en repræsentativ andel af den voksne befolkning over 16 år er blevet spurgt om deres generelle sundhedstilstand. Spørgeskemaundersøgelsen blev foretaget foråret 2017 hvor 2.500 tilfældigt udvalgte borgeren i Svendborg Kommune fik tilsendt et spørgeskema. Heraf deltog 1.742, svarende til 69,7 %, hvilket er den højeste svarprocent indtil nu. I Sundhedsprofilen er resultaterne opgjort på kommuneniveau samt på regionsniveau, som sammenligningsgrundlag. Det data som indhentes via Sundhedsprofilen er data, som der almindeligvis ikke er adgang til via danske registre. Profilen indhenter eks. værdifuld viden om syddanskernes ryge- og alkoholvaner og mentale helbred. Sundhedsprofil for børn og unge Svendborg kommune har sideløbende med den landsdækkende voksen sundhedsprofil, lavet en selvstændig trivsels- og sundhedsundersøgelse blandt folkeskolernes øvre klassetrin (2010,2013). I 2017 blev undersøgelsen foretaget via skolesundhed.dk, som dækker flere kommuner. I maj sidste år blev spørgeskemaundersøgelsen sendt til 1.641 elever fordelt på de 3 klassetrin. Heraf deltog 1.291 elever, svarende til en svarprocent på 79. I nedenstående vil der være tilfælde hvor det ikke er muligt at vise udvikling/ændringer i børn- og unge data, da data på tværs af år ikke er sammenlignelige. Derudover var det elever fra 5.,7. og 9.klasse som deltog i undersøgelserne i 2010 og 2013, hvor det i 2017 var 5.,7 og 8.klasse. 9.klasserne blev fritaget for at deltage i 2017, da de have terminsprøve da spørgeskemaundersøgelsen blev sendt ud. Hvorfor der tages forbehold for at sammenligningerne ikke kan ske direkte, men at tallene stadig kan vise et billede af retninger for udvikling. 1
UDVIKLING I SPECIFIKKE SYGDOMME OG LIDELSER MIGRÆNE/HYPPIG HOVEDPINE DISKUSPROLAPS/ANDRE RYGSYGDOMME PSYKISK LIDELSE >6 MRD. PSYKISK LIDELSE <6 MRD. Udvikling i specifikke sygdomme for voksne Sundhedsprofilen 2017 TINNITUS ASTMA LEDDEGIGT ALLERGI OSTEOPOROSE SLIDGIGT DIABETES FORHØJET BT KOL 4.1 4.3 2.7 2.6 4.9 7.8 7.4 7.4 5.7 7.6 6.7 5.6 5.6 5.8 6.2 5.5 4.8 4.9 5.6 4 4.7 6.6 7.3 9.9 8.7 8.2 13.6 13 12.5 11.9 19.3 18.7 20.2 17.4 16.7 15 14.6 13.6 14.5 13.1 13.2 14.3 17.6 18.2 22.1 22.4 19.5 21.2 21.9 21 0 5 10 15 20 25 Regionsgennemsnit 2017 2017 2013 2010 I sundhedsprofilen for de + 16 årige, ses en stigning i andelen af mennesker som angiver at de lever med en kronisk sygdom. Spørgsmålene omkring sygelighed er selvrapporterede, det betyder at det er borgerens egen oplevelse af at have en givet kronisk sygdom og ikke den lægefaglige diagnose. Blandt de + 16 ses en stigning i andelen som angiver at leve med knogleskørhed, slidgigt, psykiske lidelser <6 mdr, diabetes, forhøjet blodtryk og KOL. Særligt borgere som angiver at have en psykiske lidelser <6 mdr. er steget siden 2013 fra 4,9 % til 7,3 % og andelen af borgere med forhøjet blodtryk er ligeledes steget markant fra 18,2 % i 2010 til 21 % i 2017. Elever i 7. og 8. klasse er blevet stillet spørgsmål om forekomsten af en række symptomer i hverdagen. 27% af pigerne og 16 % af drengene oplever at have hovedpine flere gange ugentligt. For begges vedkommende ligger andelen markant over niveauet i 2013 (hhv. 12 % og 6 %). Andelen af piger og drenge der oplever at have mavepine mere end en gang om ugen, er i 2017 henholdsvis 11 % for piger og 5 % for drenge, hvilket ligeledes er højere end tallene fra 2013 (hhv. 7 % og 4 %). Eleverne er også blevet spurgt om de føler sig irritable/dårligt humør og her tallet også steget fra 20 % blandt piger og 9 % blandt drenge i 2013, til hhv. 29 % og 23 % i 2017. 2
Udvalgte resultater for voksne +16 år samt børn- og unge Region Syddanmark har i forbindelse med udgivelsen af sundhedsprofilen udvalgt resultater indenfor 8 udvalgte temaer: selvvurderet helbred og livskvalitet, Rygning, Alkohol, Fysisk aktivitet/inaktivitet, Kost, Overvægt, Mental sundhed og Søvn. Vi har kigget på hvordan udviklingen i Svendborg Kommune har været for de respektive temaer sammenlignet med regionsgennemsnittet, på tværs af profilerne for voksne samt børn- og unge. SELVVURDERET HELBRED OG LIVSKVALITET Borgernes selvvurderede helbred hænger tæt sammen med senere dødelighed, sygelighed og brug af sundhedsvæsenet. Selvvurderet helbred er derfor en vigtig indikator for den generelle sundhedstilstand i befolkningen. : 83,5 % af borgerne i Svendborg vurderer deres helbred som godt, hvilket er forblevet uændret siden 2010. 78 % angiver at de har god eller særledes god livskvalitet, mens det var 80 % i 2013. Sammenlignet med hele regionen ligger Svendborg kommune en anelse højere på begge parametre. 95 % af de adspurgte angiver at trives i både skole, hjemmet samt med venner i fritiden, hvilket svarer til landsgennemsnittet. 74 % af eleverne er næsten altid eller for det meste glade for at gå i skole og hovedparten 88 % oplever at de indgår i fællesskabet. Ca. 22 % af eleverne i 8 klasse angiver at tit har for meget at se til. Det ser generelt ud til, at elevernes selvvurderede trivsel er steget siden 2010 1 Både voksne samt børn- og unge i Svendborg Kommune angiver en høj grad af trivsel og livskvalitet. De voksne angiver derudover at have et godt selvvurderet helbred hvilket er en vigtig indikator for sundhedstilstanden, hvilket den lavere sygdomsforekomst af kroniske sygdomme i Svendborg Kommune sammenlignet med regionsgennemsnittet også kan være et tegn på. Nemlig at borgere i Svendborg kommune føler at de har et godt helbred. Blandt børn- og unge er det bemærkelsesvis at ca. ¼ oplever at have for meget at se til. RYGNING Rygning er den risikofaktor, der har klart størst betydning for dødeligheden. I Danmark kan næsten 14.000 dødsfald årligt tilskrives rygning. Det svarer til næsten hvert tredje dødsfald. Storrygere (15 eller flere cigaretter om dagen) lever i gennemsnit 10-11 år kortere end aldrig rygere, og smårygere (under 15 cigaretter om dagen) lever 5 år kortere end borgere, der aldrig har røget. 18 % af borgerne i Svendborg er daglige rygere. I 2010 var det 21,4 % og i 2013 20,6 %. 8,6 % angiver at være storrygere (>15 smøger om dagen). Det tal er faldet fra 10,8 % i 2013. Andelen af daglige rygere ligger på niveau med regionen, mens andelen af storrygere er en anelse højere i Svendborg (9,2 % mod 8,6 % i regionen). 13 % af alle elever i 7. klasse angiver at de enten har prøvet at ryge cigaretter, tidligere har røget eller ryger jævnligt/dagligt. 1 Ved de tidligere undersøgelser er der blevet spurgt med et andet spørgsmål, derfor er det ikke muligt at lave en direkte sammenligning. 3
Siden 2013 er der sket et fald i andelen som angiver at de har prøvet at ryge fra ca. 13 % til 5 % i 2017. Eleverne i 7.-8.klasse angiver debutalderen for rygestart til 13-14 år (60%). Der er generel en positiv udvikling i forhold borgernes rygeadfærd, da der er færre daglig-rygere samt storrygere blandt de voksne, samt at der er sket et stort fald i andelen af børn- og unge som har prøvet at ryge. ALKOHOL Alkohol er én af de faktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Knap 3.000 dødsfald relateres til alkohol årligt. Borgere, der overskrider lavrisikogrænsen for alkoholindtag (7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd), har en forøget risiko for alkoholrelaterede sygdomme, mens borgere, der overskrider højrisikogrænsen (14 genstande om ugen for kvinder og 21 for mænd), har en høj risiko. 8,2 % af borgerne i Svendborg overskrider højrisikogrænse for alkohol. Herunder ses et markant faldet fra 2010, hvor det var 12,8 %. Selvom at der ses et markant fald, så ligger andelen dog stadig højere end den samlede procentandel i regionen som er på 6,2 % i 2017. Andelen af elever (7. og 8.klasse) der har prøvet at drikke alkohol er højere end regionsgennemsnittet (47 % mod 42 %) Selvom færre voksne drikker over højrisikogrænsen, fastsat af Sundhedsstyrelsen, så drikker borgere over 16 år i Svendborg kommune stadig en del mere end gennemsnittet i Region Syd. Denne tendens gælder også blandt eleverne i undersøgelsen. FYSISK AKTIVITET Fysisk aktivitet forebygger en række sygdomme som fx overvægt, hjerte-karsygdom, type 2-diabetes og visse kræftformer. Fysisk inaktivitet forårsager årligt ca. 6.000 dødsfald i Danmark svarende til 14 % af alle dødsfald. Desuden lever fysisk aktive personer ca. 7 år længere end fysisk inaktive personer. 20,7 % af borgerne angiver at have stillesiddende fritidsaktiviteter. Det er en markant stigning fra 2010, hvor det kun var 15 %. En tilsvarende stigning i andelen ses for hele regionen. 28,9 % bruger mindst 4 timer ved en skærm i deres fritid (tv, computer, tablet). I hele regionen samlet er det 31,7 %. Blandt eleverne angiver 26 %, at de bevæger sig, så de bliver forpustet/svedige hver dag eller flere gange om dagen, hvilket er højere end landsgennemsnittet (21 %). Ca. 10 % af eleverne oplever at have en stillesiddende fritidsaktivitet 63 % af alle elever vurderes deres fysiske form som god, hvilket er lig med landsgennemsnittet 67 % af eleverne, primært drengene, angiver at gå til sport en eller flere gange om ugen 4
Der ses en markant stigning i andelen af voksne borgere med stillesiddende fritidsaktiviteter, hvilket ses i hele regionen. Blandt børn og unge ses der derimod en stærk stigning i andelen med daglig bevægelse som de bliver forpustet/svedige af, og over ½ af de adspurgte oplever at være i god fysisk form. KOST En sund og varieret kost kan være med til at forebygge livsstilssygdomme. Den danske befolkning har et højt energiindtag i kosten, og kombineret med en høj grad af fysisk inaktivitet indebærer det en betragtelig risiko for, at andelen af overvægtige i befolkningen i Danmark vil stige. 14,2 % af borgerne i Svendborg angiver at de har et usundt kostmønster, den andel er forblevet uændret siden 2010. I modsætning hertil en det 17,8 % i hele regionen, og den procent andel er steget fra 14,5 i 2010. Andelen af svendborgensere der spiser frugt dagligt er faldet markant fra 66,4 % i 2010 til 52,6 % i 2017. Samme fald i andelen af daglige frugtspisere ses for hele regionen. Andelen af elever som spiser frugt og grønt dagligt, er steget fra 39 % i 2010 til 49 % i 2017. 80 % af eleverne spiser frokost dagligt, svarede til landsgennemsnittet. Herunder er der en markant større andel elever i 5.klasse (89 %) end elever i 7.-8.klasse (76 %) som spiser frokost hver dag. 72 % har selv madpakke med. 23 % køber mad på skolen, mens de resterende køber mad uden for skolen, tager hjem og spiser eller undlader at spise. Blandt de adspurgte voksne, ses et markant fald i andelen som dagligt spiser frugt og grønt. Derimod ses en flot stigning i andelen af børn og unge som dagligt spiser frugt og grønt. Derudover over spiser majoriteten af børn og unge frokost hver dag. OVERVÆGT Svær overvægt er et alvorligt folkesundhedsproblem, da dette øger risikoen for udvikling af eks. forhøjet blodtryk, type 2-diabetes, hjerte-karsygdomme, adskillige kræftsygdomme og overbelastning i bevægeapparatet. Overvægt er i sundhedsprofilen defineret i henhold til WHO s definition: Moderat overvægt klassificeres som et Body Mass Index (BMI) der ligger mellem 25 og 30 og svær overvægt klassificeres som et BMI over 30. I forhold til børn- og unge er der ikke beregnet en BMI, men det er deres selvvurderede oplevelse af deres vægt som er omdrejningspunktet. 51,9 % af borgerne er moderat til svær overvægtige (BMI >25), hvilket er en stigning fra 47,1 % i 2010. Tilsvarende stigning ses for regionen, her er der 54,8 % overvægtige i 2017. 16,7 % angiver at være svært overvægtige (BMI>30), hvilket er en stigning fra 12,3 % i 2010. I hele regionen ses en tilsvarende procentvis stigning, her ligger andelen højere, og er på 18,5 % i 2017. 60 % af eleverne synes deres krop er passende, hvilket er på niveau med landsgennemsnittet. Men ca. 35 % af eleverne i 7. klasse synes deres krop er for tyk ca. 35 % af eleverne i 7. og 8.klasse angiver at halvdelen af deres tanker på en normal dag handler om krop, vægt, kost og motion. 5
Der er sket en markant stigning i andelen af moderat- til svær overvægtige voksne borgere siden 2010. Svendborg kommune ligger dog under regionsgennemsnittet. Blandt børn og unge angiver 1/3 at deres krop er for tyk, mens størstedelen angiver deres krop som passende. MENTAL SUNDHED Mental sundhed er et vigtigt indsatsområde for forebyggelse og sundhedsfremme, og gennem de sidste 15-20 år har der nationalt og internationalt været en stigende interesse for befolkningens mentale sundhed. 16,3 procent af borgerne i Svendborg føler sig ofte eller meget ofte nervøse eller stressede. Det er en stigning fra 11,3 procent i 2010. Der ses ligeledes en stigning i hele regionen fra 12,6 i 2010 til 16,6 i 2017. 12,9 procent angiver at have dårligt mental helbred i 2017, hvilket er en stigning fra 9,0 procent i 2010. 13,5 procent af borgerne i region Syddanmark angiver at have dårligt mental helbred, og her ses også en stigning fra 10,5 i 2010. Hver 5. elev angiver at være blevet mobbet. 89 % af eleverne angiver, at de ikke har mobbet andre indenfor de seneste to mdr. Der er siden 2013 sket en stigning i andelen af børn- og unge som angiver af og til at være ensomme fra. Blandt drenge ses en ændring fra 15 % til 20 %, og blandt pigerne er ændringen fra 31 % til 36 %. Der er en stigning i andelen af voksne med dårligt mentalt helbred, hvilket er en generel tendens i regionen. Herunder angiver en stigende andel af de voksne at de føler sig stressede og nervøse. Blandt børn og unge angiver hver 5. elev at være blevet mobbet og der ses en stigning i andelen som angiver at være ensomme af og til. SØVN Ud over den umiddelbare påvirkning, søvn har på menneskers almene velbefindende, har søvn også mere langvarige indvirkninger på helbredet og er i høj grad afgørende for kroppens, herunder hjernens, fysiologiske funktioner og restitution. Både kort- og langvarig søvnmangel, men også for meget søvn eller et uregelmæssigt søvnmønster, kan have alvorlige helbredsmæssige konsekvenser. 13 % af borgerne i Svendborg får aldrig (næsten aldrig) søvn nok til at føle sig udhvilet. I 2010 var det 9,1 % af borgerne, så der er sket en markant stigning i andelen. I hele regionen er det 13,5 % af borgerne der angiver at de aldrig eller næsten aldrig får søvn nok, og her er der også sket en væsentlig stigning fra 10,5 % i 2010. 79 % af eleverne i 5.klasse sover mellem 9-10 timer (sundhedsstyrelsen anbefaling for alderen), hvilket er en stigning siden 2013 (55 %). Blandt eleverne i 7.- 8.klasse er ligeledes flere (62 % og 71 %) sover de anbefalede antal timer for målgruppen om (7-8 timer), i forhold til 2013 hvor tallet var 57 % og 64 %. 6
En stigende andel voksne borgere oplever ikke at få nok søvn til at føle sig udhvilet. Blandt børn og unge får størstedelen eleverne i 5.klasse, sundhedsstyrelsens anbefalede antal timer svarende til alderen. Eleverne i 7. og 8.klasse får ligeledes i stigende grad de anbefalede antal timer siden 2013. DET LANGE SEJE TRÆK Sundhedsprofilerne er velegnede redskaber til fremadrettede politiske prioriteringer i forhold til sundhedsfremmende og forebyggende tiltag. Resultaterne i sundhedsprofilerne kan ikke anvendes til at evaluere på lokale indsatser, men kan fungere som et nyttigt opslagsværk for alle som arbejder med sundhed i befolkningen. Folkesundhedsudfordringer kræver en vedholdende samt langsigtet prioritering og planlægning, for at rykke befolkningen mod større grad af sundhed samt lighed i sundhed. De præsenterede resultater fra de to sundhedsprofiler tegner et billede af, at borgerne i Svendborg Kommune i høj grad trives og der er mange positive udviklinger i borgernes sundhedsadfærd. Der er dog fortsat brug for målrettet prioritering og vedholdende arbejde for at vedholde mange af de positive udviklinger, eksempelvis indenfor alkohol og rygning, samt at fokusere arbejdet med overvægtsproblematikken samt mentalt sundhed i hele befolkningen fremadrettet. Derudover viser resultaterne at særligt mental helbred samt trivsel blandt yngre voksne samt børn og unge, i stigende grad tegner sig til at være nye indsatsområder som kræver særlig opmærksomhed. Dette skyldes at nedsat trivsel og mentalt helbred har mange negative langsigtede folkesundhedskonsekvenser. 7