Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

Relaterede dokumenter
Infektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre. Høj- og lavvirulent Clostridium difficile

CPO. HVEM KAN HJÆLPE OS?

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger

At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale.

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger

Vejledning om MRSA for plejecenter, botilbud og hjemmepleje/sygepleje på SÆH - området

Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.)

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler

Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

Clostridium difficile

Hygiene vedr. Smitsomme sygdomme. Forebyggelse af spredning af MRSA.

Clostridium difficile

En eller flere af følgende elementer kendetegner smitsom viral mave/tarminfektion:

Noro virus. Vær opmærksom på steder, hvor der kan ske smitteoverførsel i fællesarealer. Det anbefales at:

Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO KORT VERSION

Case. Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Mave/tarminfektion (Gastroenteritis og Norovirus)

Borgeren kan visiteres til ydelsen Særlige hygiejniske forholdsregler.

At spredning af Clostridium difficile forebygges

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges

Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.

Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 8. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck

CPO - temadag. 15. November 2018

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006

CPO Carbapenemaseproducerende. Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital

Information om MRSA af svinetype

Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge.

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen

Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA

MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

Infektionshygiejnen Region Nordjylland 1. Skema til brug ved gennemgang af afsnittet ud fra Generelle smitteforebyggende forholdsregler (3.

Hygiejniske retningslinjer for Sundhedsplejen i Lyngby- Taarbæk Kommune 2019

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning

Afholdt d. 30. marts 2017

Overskrift: 4. Lokaler, klinikker og overflader Akkrediteringsstandard:

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet

CPO Carbapenemaseproducerende. Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital

ROSKILDE KOMMUNE. Vurdering af hygiejniske forhold i daginstitutioner i Roskilde Kommune

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO

Supplerende forholdsregler ved diarré

Formål. Mål INSTRUKS. Ansvar

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Når borgeren er positiv. Et oplæg om håndtering af borgere med multiresistente bakterier i Københavns Kommune

Hygiejne i psykiatrien. Ved hygiejnekoordinator Heidi Hougaard

Bilag 1 Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler

Hygiejniske retningslinjer for den Kommunale Sundhedstjeneste

Statens Serum Institut

Infektionshygiejne og UVI

Statens Serum Institut

Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark

Patientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres

Statens Serum Institut

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut

Generelle infektionshygiejniske Forholdsregler - gælder altid! Ved MRSA, Norovirus og Clostridium se supplerende retningslinjer

Hygiejne i daginstitutionerne

Din indsats gør en forskel

Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter

Bilag til tværregional vejledning: Generelle infektionshygiejniske forholdsregler for sundhedspersonale ID

FAQ frequently asked questions

Rengøring og hygiejne på hospitaler

Sydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner

Teknisk personale i sterilcentraler m.m Middelfart 28. januar 2016

Patient vejledning. Hickmann-kateter central venekateter

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

MRSA. Embedslægens rolle

MRSA. Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler ved MRSA og VRE. Hygiejnesygeplejerske Tine Bentzen, Infektionshygiejnisk enhed.

Temadag i Fagligt Selskab For Hygiejnesygeplejersker

Hygiejnebesøg i Myretuen

SPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION. Udarbejdet af: Jette Holt Dato: Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: Udskrift dato:

Hygiejnebesøg i Nærum Menighedsbørnehave

Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO - høringsversion

Sundhed i Børneins5tu5oner - SiB. Sundhed i Børneinstitutioner - "SiB" Hvordan stopper vi smittespredning i daginstitutioner?

Hygiejniske retningslinier

Isolationsregimer og resistente bakterier

Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment

Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler. Temaeftermiddag 5. september

Faaborg-Midtfyn Kommune. Personlig pleje. Ydelseskatalog 2015 ny

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer

Hygiejnebesøg i Keilstruplund

MRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen

Hygiejnebesøg i Fredsholm

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Indretning og procedure for rengøring og desinfektion.

Mikroorganismer og hygiejne

Transkript:

Baggrund Infektion med carbapenemase-producerende organismer (CPO) kan medføre alvorlig sygdom hos især syge og svækkede personer. Da bakterierne er multiresistente, kan sådanne infektioner være vanskelige at behandle. CPO er multiresistente bakterier, der er resistente (modstandsdygtige) over for de antibiotika, man normalt bruger til behandling af infektioner. CPO kan opdeles i to hovedgrupper: 1) tarmbakterier: carbapenemaseproducerende enterobakterier (CPE), f.eks. E. coli og K. pneumoniae, og 2) miljøbakteri-er: P. aeruginosa og A. baumannii. CPE-betegnelsen anvendes således, når det drejer sig om tarmbakterier, og de udgør således en delmængde af CPO. Formål At sundhedspersonalet udøver en ensartet behandling af borgeren, hvor de generelle og supplerende infektionshygiejniske forholdsregler håndteres korrekt, således at smitte undgås. Derudover at man ikke belaster borgeren yderligere ved at stigmatisering. Dette er særdeles vigtigt da borgeren oftest vil have en meget langvarig bæretilstand, der ikke kan behandles. Smittevej Smittemåden varierer med typen af CPO. Tarmbakterierne (CPE) smitter ved direkte og indirekte kontakt samt fækal-oralt. Pseudomonas aeruginosa og Acinetobacter Baumanii (også kaldet miljøbakterier), kan føre til bærertilstand i svælget og på huden og sjældnere i tarmen. De smitter ved direkte og især indirekte kontakt. Overførsel af CPO via hænderne er langt den hyppigste smittevej. Smitterisikoen kan derfor minimeres ved konsekvent udførelse af korrekt håndhygiejne. Sundhedspersonale kan overføre CPO fra én borger til en anden eller fra forurenet udstyr/inventar til en borger. Smittespredning kan desuden ske ved dråbesmitte i forbindelse med behandling eller pleje af borgere med nedre luftvejsinfektion. Ved smitte med tarmbakterierne bliver tarmen som regel koloniseret, og patienten bliver bærer af bakterierne som en del af tarmfloraen. Borgere som har en infektion med tarmbakterierne, er ofte samtidig koloniserede i tarmen. Bærertilstand ses oftest i forbindelse med fremmedlegemer og deraf oftest urinvejsinfektion ved kateterbærere og bakteriæmi i forbindelse med CVK. Derudover kan CPO findes i sår. Plejen i Fredericia Kommune Side 1

Både tarm- og miljøbakterierne kan leve dage til måneder i miljøet (f.eks. i afløb fra håndvaske og på udstyr, eks. blodtryksapparat). Behandling Da det kan være svært at finde CPO i prøver, kan man ikke med sikkerhed udelukke en bærertilstand baseret på negative prøver. Opfølgende undersøgelser for CPO efter udskrivelse fra sygehus foretages derfor ikke rutinemæssigt. Nogle borgere kan dog spontant ophøre med at være smittebærere. Efter et år uden påvist CPO i forbindelse med sygehusindlæggelse, kan læmpelse af de supplerende forholdsregler dog overvejes. Dette sker altid i samråd med n i kommunen i samarbejde med Mikrobiologisk afdeling og eventuel relevant sygehusafdeling. Oplysningspligt Såfremt borgeren ikke ønsker at lægen videregiver oplysninger om CPO til relevante samarbejdspartnere, kan lægen alligevel vælge at informere relevant sundheds- og plejepersonale. Dog er det kun hospital, plejehjem og hjemmeplejen der må få besked, hvis borgeren modsiger sig dette ikke den øvrige primærsektor. Ved liggende transport skal Falck ligeledes informeres om at tage supplerende forholdsregler for CPO. Privat kørsel med Brand og Redning eller taxa må ikke informeres om CPO. Borgeren skal være iført rent tøj, have lavet håndhygiejne forinden, med hånddesinfektion, eventuelle sår skal være tillukket af tør og sugende forbinding og kørestol eller rollator aftørres forinden med ethanol (sprit) til overflader. Såfremt borgeren har en akut nedre luftvejsinfektion, skal patienten transporteres alene. Krav til personalet Vigtigt at alle overholder uniformsetiketten, hvilket indebærer dagligt skift af arbejdstøj. Personalet som kommer i boligen skal vide hvad CPO er, hvordan det smitter, samt hvilke værnemidler der bruges og hvordan de tages på og af. n informeres altid på mistanke om eller bekræftet smitte hos en borger. Plejen i Fredericia Kommune Side 2

Dokumentation Skemaet Smittefare udfyldes og aktiveres. Skemaet findes under Overblik Dokumentation sygepleje under Speciel dokumentation Tilføj skema der ligger det. Generel hygiejne De generelle forholdsregler følges altid, så man ikke udsætter borgeren for anden smitte. Derudover følges de supplerende forholdsregler beskrevet i denne retningslinje. Håndhygiejne er en af de vigtigste handlinger til at hindre spredning med CPO både hos plejepersonalet og borgeren og dets pårørende. Det er derfor personalets opgave at informere mundtligt samt skriftligt til både borgeren samt de pårørende/besøgende om vigtigheden af håndhygiejne/hånddesinfektion samt instruere og eventuelt assistere til udførelsen heraf. Vigtigt at borgeren får lavet korrekt håndhygiejne inden han forlader egen bolig. Borgeren hjælpes altid med håndhygiejne efter toiletbesøg og bleskift. Da CPO er følsom for ethanol (sprit), følges de generelle forholdsregler om håndhygiejne med desinfektion af hænderne, som er forudgået af håndvask ved synlig forurening eller fugtige hænder. Efter handskebrug og aftagning af værnemidler, samt inden borgerens bolig forlades, foretages altid korrekt afspritning af hænderne og håndled, med håndvask forinden hvis hænderne er fugtige eller synligt forurenet. Værnemidler Alle værnemidler er til engangsbrug. Værnemidler lægges i plastikkasse med låg i borgerens hjem, helst på et bord. Udfyldt afkrydsningsskema for værnemidler lægges øverst i kassen. Kassen og eventuelle overskydende værnemidler kasseres som dagrenovation, når der ikke længere bruges værnemidler. Remedier i kassen håndteres KUN når man lige har desinficeret hænderne, således at man ikke forurener noget af det, som ligger i kassen. Når værnemilder ikke længere skal benyttes, skal både kassen og indhold derfra kasseres som almindeligt affald. Der benyttes handsker og væskeafvisende/væsketæt overtrækskittel under alle plejeopgaver eller behandlingsprocedure. Derudover benyttes begge dele ved kontakt med inventar (eksempel seng og snavsetøj), kontakt med borgerens udskillelser og under rengøring. Plejen i Fredericia Kommune Side 3

Så snart borgeren forlader boligen, bruges der IKKE værnemidler heller ikke når man er omkring borgeren, da man har sikret at borgeren har rent tøj på, og man har desinficeret kørestol eller rollator. Dog bruger man værnemidler hvis man hjælper med bad eller toiletbesøg på dagscentrene. Har man IKKE fysisk kontakt med borgeren, udstyr eller inventar, bruger man ikke værnemidler i hjemmet. HUSK dog altid håndhygiejne når boligen forlades. Maske anvendes KUN ved borgere der har en nedre luftvejsinfektion med påvist CPO, indenfor en radius på 1 meter fra borgeren. Pårørende der er med i plejen af pågældende, anbefales at bruge værnemidler som personalet. Forholdsregler på plejecentre/hannerup Borgeren tildeles eneværelse/egen bolig og eget bad/toilet. Samlever deler bolig som vanligt. Alle plejeopgaver skal foregå i boligen, men behandling og undersøgelser må gerne foregå på relevante genoptræningssteder, hospitalsafdelinger eller klinikker, fx genoptræning, sårskift og andre undersøgelser. Efter træning skal personalet desinficere træningsudstyret med ethanol til overflader. Borgeren kan frit deltage i sociale aktiviteter uden for værelset/boligen, deriblandt komme på dagcenter (personale informeres om smitterisiko ved hjælp med toiletbesøg). Fællesområder Hvor borgeren færdes i fællesområder, rengøres (eks. grønne Wet Wipe klude) (og herefter desinficeres eks. med blå Wet Wipe klude), på kontaktpunkter- og flader efter behov. Service Kan vaskes med øvrigt service. Service kan med fordel bringes til opvaskemaskine til sidst og sættes direkte i maskinen. Sygeplejeklinikken Ved behandling på sygeplejeklinikken, følger personalet der, de generelle og supplerende forholdsregler i forhold til brug af værnemidler samt efterfølgende rengøring og desinfektion. Plejen i Fredericia Kommune Side 4

Rengøring af bolig Daglig rengøring Kontaktpunkter eks. håndtag, fjernbetjening, sengehest, vandhaner, toiletsæde, toiletskylleknap, og kontakter til lys og på udstyr, rengøres først med vand og sæbe (eks. grønne Wet Wipe klude) og desinficeres efterfølgende med ethanol til overflader (eks. blå Wet Wipe klude). Rengøring to gange om ugen Gulv vaskes med almindelige rengøringsmidler. Der anvendes rene klude og mopper, som håndteres og genbehandles efter gældende retningslinje. Der kan med fordel anvendes engangs gulvklude. Spande og andet rengøringsudstyr rengøres og desinficeres med ethanol til overflader (eks. blå Wet Wipe klude). Øvrige vandrette flader i boligen (senge, sengebord, stole/borde, udstyr) samt bad/toilet rengøres med almindelige rengøringsmidler. Tæpper og møbler af stof støvsuges med støvsuger med HEPA-filter. Støvsugerpose samt filter skiftes efter leverandørens anvisning. Hvis ikke der er HEPA filter i støvsugeren, anvendes maske under støvsugning. Slutrengøring (flytning) Boligen, møbler, udstyr samt bad/toilet rengøres med almindelige rengøringsmidler. Sengen skal afhentes af Hjælpemidler & Kommunikation, og vaskes i deres sengevaskemaskine på Sundhedshuset. Toiletbørste kasseres, toiletrulle og andre løse toiletartikler kasseres. Vandrette overflader og kontaktpunkter, sengebord, udstyr og hjælpemidler rengøres først med vand og sæbe (eks. grønne Wet Wipe klude) og desinficeres efterfølgende med ethanol til overflader (eks. blå Wet Wipe klude). Bad og toilet rengøres og desinficeres som ovenstående. Tæpper og møbler af stof støvsuges med støvsuger med HEPA-filter. Støvsugerpose og filter skiftes efter rengøringen. Ved mangel på HEPA filter i støvsugeren, anvendes mundbind under støvsugning. Gulv vaskes med almindelige rengøringsmidler. Der anvendes rene klude og mopper, som håndteres og genbehandles efter gældende retningslinje. Der kan med fordel anvendes engangs gulvklude. Spande og andet rengøringsudstyr rengøres og desinficeres med relevant desinfektionsmetode. Dyne og hovedpude, der skal benyttes til anden borger vaskes ved min 90 C. Plejen i Fredericia Kommune Side 5

Gardiner og badeforhæng sendes til vask. Genstande uden værdi, fx uge-blade, aviser mm. destrueres Flergangsudstyr der tages med ud af hjemmet Al udstyr der tages med videre, rengøres først med vand og sæbe (eks. grønne Wet Wipe klude) og desinficeres efterfølgende med ethanol til overflader (eks. Blå Wet Wipe klude). Rektal termometer må IKKE benyttes til flere borgere. Vasketøj Borgerens undertøj og håndklæder skiftes dagligt. Sengelinned skiftes to gange om ugen og ved synlig forurening. Linned/håndklæder, som er fælles for borgere, vaskes ved minimum 90 C. Borgerens eget tøj og linned vaskes så vidt muligt ved 80 C; tøj, som ikke tåler vask ved 80 C, vaskes ved anbefalet temperatur adskilt fra andre borgeres vasketøj, og vaskemaskinen skal efterfølgende gennemgå en tom vask ved 90 C, hvis den bruges til flere borgere (se retningslinje for håndtering af vasketøj ved fælles vaskemaskiner). Skal tøjet sendes til fælles vaskeri, informeres vaskeriet om at tage supplerende forholdsregler. Vasketøjet pakkes i tætte poser, så dem der henter vasketøjet IKKE skal tage særlige forholdsregler. Håndtering af affald Affald bortskaffes som dagrenovation, med mindre det falder ind under kategorien klinisk risikoaffald, der omfatter: stikkende og skærende affald som kasseres i nålebeholder (der forbliver på stuen) Engangsmateriale indeholdende blod eller andet biologisk materiale, som vil dryppe ved sammenpresning Plejen i Fredericia Kommune Side 6

Litteraturhenvisning Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO, Sundhedsstyrelsen, 1. udgave september 2018 Infektionshygiejniske retningslinjer for CPO, Statens Serum Institut, Carbapenemase-producerende organismer, CPO, redigeret den 29. oktober 2018 https://hygiejne.ssi.dk/retningslinjer/infektionshygiejniske-retningslinjer-for-cpo Nationale infektionshygiejniske retningslinjer, om Håndhygiejne, CEI 2. udgave 2018 https://hygiejne.ssi.dk/-/media/arkiv/subsites/infektionshygiejne/retningslinjer/cpo/vejledning-omforebyggelse-af-spredning-af-cpo.pdf?la=da https://hygiejne.ssi.dk/-/media/arkiv/subsites/infektionshygiejne/retningslinjer/nir/nirhaandhygiejne.pdf?la=da Plejen i Fredericia Kommune Side 7