Guldberg Skoles trivselsplan April 2018 Indsatser ved konflikter, drillerier og mobning Det kan være svært at skelne mellem konflikter, drillerier og mobning, men som udgangspunkt arbejder skolen ud fra følgende definitioner og handleplaner. Konflikter... 1 Drillerier... 2 Mobning... 3 Konflikter Definition: På Guldberg skole er det indskrevet i Grundloven, at man har pligt og ret til at få hjælp til at håndtere sine konflikter. Grundantagelsen er, at konflikter er et livsvilkår - alle mennesker oplever konflikter i deres liv. Konflikter kan være lærerige og frugtbare. Elever der kommer i konflikt kan have brug for hjælp til at håndtere deres konflikter. Handleplan ved konflikter: Når konflikter bliver en realitet, arbejder vi ud fra, at de løses bedst af de involverede parter. Med den rette støtte fra skole og fagvoksne, tror vi på, at børn kan lære at håndtere samt løse den pågældende konflikt. Får forældre kendskab til konflikter i en klasse eller i en børnegruppe, er de forpligtiget til øjeblikkeligt at tage kontakt til klasse-/kontaktlæreren. Forældre bør desuden tage kontakt til hinanden ved konflikter mellem børnene, da antagelsen er at god kommunikation mellem forældre ligeledes bidrager til løsning af konflikter. Hvis et barn oplever at være i konflikt eller ser andre i konflikt, skal han/hun fortælle det til sine forældre eller en nær voksen på skolen. Det vigtige er ikke, hvem det fortælles til, men at det bliver fortalt. Får klasse-/kontaktlæreren, klassens team eller pædagoger kendskab til, at der er konflikter i en Klasse-/kontaktlæreren tager en individuel samtale med de involverede parter for at skabe overblik over konflikten Om muligt samles de involverede efterfølgende og konflikten løses her
Forældrene kontaktes alt efter konfliktens omfang Ved behov indvolveres inklusionsteamet Eventuelt iværksættes en elev- eller konfliktmægling Klasse-/kontaktlæreren har ansvaret for at opfordre børnene til at deltage i mægling med en konflikt, hvis dette er nødvendigt Drillerier Definition: Almindelige drillerier er ofte af spontan karakter og kærligt ment, og det kan være sjovt både at være dén, der driller og dén, der bliver drillet. Det er typisk en enkeltstående handling, der bl.a. kan handle om at afprøve grænser eller være et forsøg på at skabe kontakt. For nogle børn betyder drilleri ikke så meget, mens andre kan blive meget kede af det. For mange kan det være svært at gennemskue, hvornår drillerierne er for sjov, og hvornår de er for alvor. I disse tilfælde er det kun den enkelte, som drilleriet drejer sig om, der kan afgøre, om det er sjovt eller ej. Hvis drillerierne ikke opfattes som værende sjove og fortsætter, kan situationen blive af mere alvorlig karakter og udvikle sig til mobning. Drillerier kan godt være hårde, men hensigten er ikke eksklusion fra fællesskabet. Handleplan ved drillerier: Når drillerier er en realitet, handler det om at skabe en synlighed omkring deres alvorlige karakter og handle på baggrund heraf - alle involverede parter skal inddrages. Får forældre kendskab til, at der foregår drillerier i en klasse eller i en børnegruppe, er de forpligtiget til øjeblikkeligt at tage kontakt til klasse-/kontaktlæreren. Forældre bør desuden tage kontakt til hinanden ved konflikter mellem børnene, da antagelsen er at god kommunikation mellem forældre ligeledes bidrager til øget trivsel for børnene. Hvis et barn oplever at blive drillet eller ser andre, der bliver drillet, skal han/hun fortælle det til sine forældre eller en nær voksen på skolen. Det vigtige er ikke, hvem det fortælles til, men at det bliver fortalt. Får klasse-/kontaktlæreren, klassens team eller pædagoger kendskab til, at der er drillerier i en Fagvoksne/gårdvagter er forpligtiget til at tage kontakt til klasselærer/kontaktlærer, hvis denne oplever drillerier blandt eleverne i skolegården Klasse-/kontaktlæreren tager en individuel samtale med de involverede parter for at skabe overblik over drillerierne Ved behov samles de involverede efterfølgende og drillerierne løses her Forældrene kontaktes alt efter drilleriernes omfang Ved behov involveres inklusionsteamet
Evt. iværksættes et klassetrivselsprojekt Mobning Definition: Hvor mobning tidligere blev karakteriseret som værende forbundet med en mobber og et mobbeoffer, betragtes det i dag som et udtryk for en dysfunktionel gruppedynamik, der finder sted i formelle institutioner som f.eks. en skole, hvor individer ikke uden videre kan træde ud af gruppen. Mobning er derfor et gruppefænomen, hvor alle i fællesskabet er med til at skabe en tryg eller utryg kultur og skal derfor ikke forstås som individualiserede fænomener som f.eks. særlige personlighedsstrukturer eller særligt onde børn. Mobning ulmer i processer mellem deltagere i grupper, der er henvist til at fungere sammen. Når grupper af mennesker føler sig pressede og usikre på, om de er i færd med at blive skubbet ud af fællesskabet, blusser den sociale angst op, og man kan risikere at gruppens deltagere vender sig destruktivt mod hinanden. I skolen kan mobning være, når et barn i en periode forfølges eller udelukkes af klassekamerater og kan være direkte (forfølgelse) eller indirekte (udelukkelse). Mobning er en relationel-, kontekst- og kulturorienteret problematik, der skal løses i fællesskab. Handleplan ved mobning: Når mobning er en realitet, skal der ses på kulturen i den enkelte klasse og på årgangen. Får man som forældre kendskab til, at der foregår mobning i en klasse eller i en børnegruppe, er man forpligtiget til øjeblikkeligt at tage kontakt til klasse-/kontaktlæreren. Hvis et barn oplever at blive mobbet eller ser andre, der bliver mobbet, skal han/hun fortælle det til sine forældre eller en tryg voksen på skolen. Det vigtige er ikke, hvem det fortælles til, men at det bliver fortalt. Får klasse-/kontaktlæreren, klassens team eller pædagoger kendskab til, at der er mobning i en Inklusionsteamet informeres og involveres, hvorefter de reflekterer over situationen sammen med klasse-/kontaktlæreren samt klassens team Alle relevante involverede samt skolens ledelse informeres Klasse-/kontaktlæreren, klassens team samt en inklusionsmedarbejder indkalder til samtale med involverede børn for at opnå overblik over situationen Klasse-/kontaktlæreren, klassens team samt en inklusionsmedarbejder kontakter involverede forældre for at kortlægge situationen og finde løsninger i et samarbejdende fællesskab Den videre handleplan tager højde for, at alle involverede aktivt inddrages. Det kunne typisk betyde, at der iværksættes et trivselsfremmende forløb i klassen med fokus på værdighedsprojekter og styrkelsen af børnenes indbyrdes relationer, og at der indkaldes til et forældremøde, hvor handleplanen fremlægges, og der kan diskuteres fremadrettede positive handlinger
Via intranet informerer klasse-/kontaktlæreren i samarbejde med inklusionsmedarbejderen løbende forældregruppen og skolens ledelse om klassens trivsel og udvikling Der afholdes et afsluttende forældremøde, hvor der fortælles om klassens forløb. Alle involverede fagvoksne deltager og finder i samarbejde med forældregruppen fremadrettede handlinger til sikring af fortsat trivsel Handleplanen medtænker evaluering af forløbet og justeres løbende i forhold til udviklingen Ledelsen sikrer, at den konkrete handleplan passer til situationen, og at forløbet evalueres Senest fire uger efter at handleplanen er afsluttet, indkalder inklusionsteamet klasse- /kontaktlæreren og klassens team til et opfølgningsmøde, hvor der bliver evalueret på effekten af handleplanen. Hvis det vurderes nødvendigt med en ny indsats, iværksættes en ny handleplan Hvis der opstår voksenmobning tager ledelsen ansvar og igangsætter et vejledningsforløb med henblik på professionalisering af den fagvoksne. Retningslinjer for forebyggelse af vold og trusler Den forebyggende trivselsindsats omkring drillerier, konflikter og mobning Vi tror på, at mobning, i mange tilfælde, kan forebygges og bekæmpes ved, at vi sammen styrker de inkluderende fællesskaber på skolen. I denne forebyggende trivselsindsats har skolen, den fagvoksne, forældre og børn alle en aktiv deltagende rolle. Skolen: Inklusionsteamet kan ved behov arbejde med egne materialer på de forskellige trin Skolen forventer, at der på forældremøder tales om klassens trivsel herunder fødselsdagspolitik, etablering af mad-/legegrupper og andre sociale arrangementer Skolens personale går aldrig forbi et barn, der er ked af det - de stopper op og hører, hvad der er i vejen og fortæller det til barnets klasselærer/kontaktlærer Skolens ledelse sikrer i samarbejde med skolebestyrelsen, at forældrene får mulighed for etablering af forældrefællesskaber og udvikling af disse Det forventes, at skolens medarbejdere arbejder målorienteret med resultaterne af de nationale trivselsmålinger og undervisningsmiljøvurderinger Skolens ledelse sikrer, at alle elever og ansatte har indblik i trivselsplanen Fagvoksne: Prioriterer klassemøder Prioriterer det sociale liv i klassen Tager altid henvendelser om konflikter, drillerier og mobning fra et barn eller en forælder alvorligt Det forventes, at den fagvoksne sætter konkrete handlinger på skolens værdier, så det sikres, at de ikke kun forbliver ord, men derimod inddrages i hverdagen Taler positivt om børn, forældre og kollegaer Inddrager gerne mange instanser, såsom ledelse, klassens team og inklusionsteamet Fokuserer på, at alle børn altid gør det så godt, som de kan
Er en god rollemodel både i tale og handling Holder fokus på, at alle er en del af dynamikken og trivslen i klassen også den fagvoksne selv Giver plads til forskellighed Er opmærksomme på at være en vigtig rollemodel i både tale og handling Respekterer og sætter fokus på, at der skal være plads til forskellighed Støtter sit barn i at lave (lege)aftaler på kryds og tværs af klassen Taler positivt om sit barns legekammerater, deres forældre og fagvoksne Støtter sit barn i at forsvare/hjælpe/trøste sine kammerater Indfører og respekterer en social fødselsdagspolitik Lytter og støtter den forælder, der fortæller om sit barns udfordringer Prioriterer og gør, hvad man kan for at skabe et godt socialt miljø blandt klassens forældre Lærer klassens børns, forældres og fagvoksnes navne at kende Forholder sig positivt til lærernes og pædagogernes indsatser Taler løbende med sit barn om, at man skal gå til en voksen, hvis man selv eller en klassekammerat ikke trives Har fokus på, at barnet lærer at løse konflikter selv og sammen med jævnaldrende Gør trivsel til et fast punkt på dagsordenen til alle forældremøder og reflekterer over egne og andre voksnes holdning til børnefællesskaber Husker, at alle er forskellige, og ser det som noget godt. Det ville være kedeligt, hvis vi alle var ens Forsøger at lære alle i klassen godt at kende - måske har man mere til fælles, end man tror Husker, at man selv er med til, at mistrivsel kan opstå, hvis man ser på uden at handle Holder øje med, om andre bliver kede af det, når de bliver drillet for sjov. Hvis de ikke synes, at det er sjovt, skal drilleriet stoppe Deltager, så vidt det er muligt, i alle fødselsdage og andre arrangementer, der holdes for og i klassen Er modig og forsvarer andre, der ikke kan forsvare sig selv Er god mod alle i klassen Husker at sige søde ting og at rose sine klassekammerater, når de har brug for det, eller har gjort noget godt Tænker over sit kropssprog, og hvordan der tales til andre Holder ikke konflikter, drillerier eller mobning hemmeligt, men beder om hjælp - det er ikke at sladre, men at være en god kammerat