1
Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag I sidder nu med Rønbækskolens nye værdigrundlag. Vi håber, I vil afsætte tid til at læse dette, da det danner udgangspunkt for den skole, vi gerne vil have! Rønbækskolen har gennem længere tid arbejdet med opgaven - at lave et nyt og opdateret værdigrundlag. Værdigrundlaget er blevet til ud fra Hinnerup Kommunes Børne- og ungepolitik At lære for livet. Processen er nu afsluttet, og skolebestyrelsen har vedtaget den endelige formulering. Skolebestyrelsen har ligeledes lavet et interview med to af de lærere, der har været meget centrale i tilblivelsesprocessen, for derigennem at sætte mere forældrevenlige ord på værdigrundlaget. Vi håber, at I kan lide det nye grundlag for vores skole. God læselyst. Merete Lorentsen / Bodil Lildholdt / Lars Mølgaard 2
Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag. Rønbækskolens formål: At skolen undervisningsdelen såvel som SFO en i overensstemmelse med Folkeskolens formålsparagraf - og i samarbejde med forældrene skaber optimale betingelser for, at eleverne udvikler sig til livsduelige personer: at eleverne er i stand til at vælge og gennemføre en egentlig uddannelse at eleverne opnår erkendelse af og evne til "livslang læring" at eleverne evner ud fra egne holdninger og værdier at indgå konstruktivt i lokale og globale fællesskaber Rønbækskolens værdigrundlag: Rønbækskolen er et arbejds-, lærings og udviklingsmiljø for børn og voksne: hvor forståelse og gensidig respekt fra og for alle er en selvfølgelig del af dagligdagen hvor voksne, såvel som elever er engagerede og udviser begejstring hvor elevernes og de voksnes udvikling og potentialer er i fokus 3
Skolens værdigrundlag bygger på selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritet. Selvbestemmelse er: Medbestemmelse er: Solidaritet er: evnen til at kunne forstå, handle og tage beslutninger i sit eget liv, for herigennem at udvikle sin identitet. evnen til at kunne forholde sig til, indgå i og begå sig i forskellige sammenhænge og relationer. at kunne og ville forstå, forholde sig til og handle i forhold til sine medmennesker på en nysgerrig, åben, nuanceret og accepterende måde. Derfor Derfor Derfor støtter vi den enkelte elevs selvværd og evne til at se egne muligheder og potentialer og i at træffe gode valg for sit liv styrker vi elevernes evne og vilje til at lade sig begejstre og deres lyst til at lære. arbejder vi med en undervisning, der har valgmuligheder og tilgodeser projektarbejde i hele skoleforløbet er samarbejde og det at se og respektere egne og andres ressourcer centralt i skolen sætter vi fokus på at indgå venskaber og faglige fællesskaber udvikler vi et miljø der gør det muligt at træffe fælles beslutninger og at indgå kompromiser, der er til fælles bedste vægter vi at eleverne er bevidste om egne og andres historiske og kulturelle baggrund. skaber vi åbenhed om vores styrker og svagheder. skaber vi traditioner, men også mulighed for nye tiltag, der styrker vores tilhørsforhold til skolen/ fællesskabet. 4
Rønbækskolens mål Med baggrund i skolens formål og værdigrundlag har skolen prioriteret en række konkrete mål for udvikling af elevernes kompetencer: Formelle kompetencer: Kompetencer og færdigheder, der hidrører fra de enkelte fag, dansk, matematik, sprog, natur og teknik osv. Kompetencer, der udvikler elevernes alsidige personlige udvikling: Læringskompetence: at evne og have lyst til at lære at kunne videreudvikle allerede eksisterende kompetencer og viden at kunne tilegne sig viden gennem forskellige arbejdsmetoder at kunne medvirke i tilrettelæggelsen af egen læring Forandringskompetencer: at være nysgerrig og åben over for nyt at evne at se nye vinkler, få nye ideer at bevare og udvikle kreativitet altid at se mulighederne i en forandring at kunne sammensætte viden og informationer på tværs af fag og områder at evne at prioritere, sætte sig mål og beslutte. Alene og i samarbejde med andre at kunne følge en beslutning og gennemføre den med de nødvendige ændringer. Alene og i samarbejde med andre Relationskompetencer at være nysgerrig og acceptere sig selv. At have selvværd og selvrespekt at være nysgerrig og kunne forstå og acceptere andre menneskers situation, holdninger, værdier og behov at evne at skabe kontakt og tillid. at kunne arbejde i netværk at kunne samarbejde om fælles opgaver og mål at forholde sig åbent og positivt til andre Meningskompetence: at eleverne evner at danne sig værdier, normer, holdninger og meninger at eleverne evner at udtrykke deres holdninger og meninger at eleverne udvikler respekt for andres holdninger og meninger at eleverne evner at lytte til og være i stand til at sætte sig ind i andres holdninger og meninger at eleverne evner og ønsker at deltage i og tage ansvar for de fællesskaber, de er del af 5
Værdigrundlaget arbejder i hverdagen Rønbækskolen har nu fået sit helt eget værdigrundlag, der lægger op til, at der skal fokus på elevernes selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritet. Men hvad betyder det i skoledagen? Betyder det, at eleverne skal have lov til at spille krigsspil på playstation i engelsktimerne, hvis de kan argumentere for, at det gør dem bedre til engelsk? Lærerne Lena Frank Jørgensen og Jørgen Thiele er hovedkræfterne i dannelsesudvalget på Rønbækskolen, der står bag de fine ord i værdigrundlaget. De sidder sammen for at konkretisere, hvad de velmenende ord reelt betyder. At bestemme selv i livet Selvbestemmelse betyder, at børnene i f.eks. 2. klasse selv bestemmer, hvordan de vil arbejde en dag, hvor de skal være i værksteder. De skal beslutte, om de vil være i grupper eller arbejde enkeltvis, og de skal bestemme sig for, hvilke opgaver de vil løse. Det er vigtigt at sætte rammerne først, så børnene ved, hvad der skal foregå, ellers mister de overblikket, når de selv skal bestemme, forklarer Lena Frank Jørgensen. Selvbestemmelse er en del af pædagogikken i skoletiden men eleverne kommer til at bruge deres evne til at bestemme selv mange andre steder end i skolen. At bestemme selv betyder, at de nogle gange skal træffe beslutninger, som har betydning for andre mennesker. Det kan være meget svært, og det kræver mod og selvtillid. - Ved at bestemme selv kan eleverne vælge opgaver, de på forhånd ved, de får succes med. På den måde oplever eleverne, at de er rigtig gode til noget, og det giver dem den nødvendige selvtillid til at træffe beslutninger, der også berører deres kammerater, siger Jørgen Thiele. Han er overbevist om, at selvbestemmelse får eleverne til at springe ud på dybt, usikkert vand i andre sammenhænge, når de først er blevet helt sikre på, at de er gode nok. Endnu en gevinst ved at give eleverne selvbestemmelse er, at de lærer at disponere over deres tid. De får udstukket rammerne for, hvilke opgaver der skal være løst, når dagen er slut, men ikke nødvendigvis i hvilken rækkefølge opgaverne skal løses. På den måde tvinges de til at tage ansvar for den tid, de vil bruge på de enkelte opgaver. 6
Respekt for andres meninger Næste søjle i værdigrundlaget er medbestemmelse, og det begreb hænger tæt sammen med selvbestemmelse. Jørgen Thiele kigger på værdigrundlaget: - Det er ikke tilfældigt, at selvbestemmelse står før medbestemmelse. For at kunne være MED til at bestemme, må man SELV kunne bestemme først, siger han. Lena Frank Jørgensen supplerer: - Man må have bestemt sig for, HVAD man vil bestemme, altså hvad man selv vil, og hvad man selv mener først. I begrebet medbestemmelse ligger også, at eleverne har respekt for, hvad andre mener, og at de lærer vigtigheden af at indgå faglige fællesskaber og indgå kompromiser, så alle får det optimale ud af beslutningerne. I klassen har Lena Frank Jørgensen haft fokus på medbestemmelse, når hun præsenterer et nyt emne for sine elever. - Når vi skal i gang med et nyt emne, spørger jeg, hvad de kunne tænke sig at vide om det emne, og hvad de synes, vi skal undersøge. På den måde bliver børnene nødt til at tage stilling til, hvad de selv vil og bagefter blive enige om et fælles valg, som alle er med på. Når vi har afsluttet emnet, er det vigtigt at se tilbage på, hvilke ønsker børnene havde og konstatere, at de er blevet opfyldt, for så kan de se, at de selv har været med til at bestemme, og at det har været godt for resultatet, lyder det fra Lena Frank Jørgensen. Solidaritet og tolerance Den tredje søjle i værdigrundlaget er solidaritet. I det begreb ligger bl.a. evnen til at forstå og handle i forhold til sine medmennesker. Og for at kunne det, skal man først forstå sig selv og sin egen baggrund. Derfor har mange elever f.eks. arbejdet med stamtræer, og op til jul har nogle elever bedt deres bedsteforældre om at beskrive, hvordan det var at holde jul og købe julegaver, da de var børn. På den måde bliver det pludselig interessant, at høre hvordan andre gør, fordi man kan sammenligne med sig selv. - Eleverne oplever også, at den måde bedsteforældrene levede på er helt forskellig fra deres egen, og da bedsteforældrene er gode nok i børnenes øjne, bliver andre, der lever forskelligt, også gode nok. 7
Man kan sågar være heldig at opleve, at der er brodne kar i éns egen familie, og dermed indse, at selvom folk kan gøre noget dumt, kan de være OK mennesker alligevel. Det skaber tolerance, som er nødvendig for at acceptere og være solidariske med andre, siger Jørgen Thiele. Han arbejder meget med at skabe fokus på de enkeltes styrker og svagheder. I stedet for at skjule, at én er dårlig til engelsk, en anden er ordblind og en tredje ikke kan løbe stærkt, så gælder det om at skabe åbenhed om svagheder og styrker, så det bliver accepteret at være anderledes. - Hende der er ordblind, er måske en ørn til matematik, så hun bliver accepteret, og man kan være solidarisk med hende, forklarer Jørgen Thiele. Værdier som et fundament Bagsiden ved at give børnene øget indflydelse og medbestemmelse er, at det kan være stressende for dem at skulle tage så mange beslutninger hele tiden. - Der er utrolig stor forskel på børnene. Nogle vil gerne have det hele serveret, mens andre vil bestemme en masse. Nogle ved en masse hjemmefra og har let ved at træffe beslutninger om, hvad de vil vide mere om, mens andre ingenting ved og har svært ved at træffe et valg. Så det er vigtigt at give plads til begge typer, understreger Lena Frank Jørgensen. Værdigrundlaget stiller ikke kun store krav til eleverne, men forpligter i høj grad også lærerne. Det nytter ikke noget at prædike medbestemmelse, hvis læreren alligevel HAR besluttet det hele på forhånd. - Det kræver åbenhed, og det kræver, at man sætter nogle af sine rutiner til side. Det er ikke noget man gør fra den ene dag til den anden. Det er noget, både elever og lærere skal vænne sig til. Og det er vigtigt, at forældrene er med til at sætte fokus på værdigrundlaget ved at spørge ind til, hvordan der arbejdes med selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritet i klasserne, siger Jørgen Thiele. Men hvorfor overhovedet have sådan et værdigrundlag? Jørgen Thiele svarer: - Jeg vil påstå, at én, der er hammer god til matematik, engelsk og dansk intet er værd, hvis han ikke kan bestemme selv, tage hensyn til andres meninger og være solidarisk. 8
Lena Frank Jørgensen nikker: - Og der stilles store krav til eleverne efter folkeskolen. Man kan ikke nøjes med at sidde på en stol og høre efter, hvad der bliver sagt. Man skal selv være en del af det. Lærerne skal ville det Værdigrundlaget gælder også på lærerværelset. - Værdigrundlaget har nogle begreber og nogle ord, som opfattes meget forskelligt alt efter, hvem man er. Værdierne kan være med til at skabe debat om de begreber, der nævnes, og være med til at give os alle sammen nye idéer til, hvordan vi i det daglige sikrer elevernes selv- og medbestemmelse, siger Lena Frank Jørgensen. Jørgen Thiele afslutter: - Hele skolen skal hvile på de tre søjler i værdigrundlaget. Skolen er en arbejdsplads, og ser man værdigrundlaget fra de ansattes - lærernes - synsvinkel, så handler det i høj grad om at være ansat et sted, der bygger på selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritet. Jeg skal kunne se på Lena og sige: Jeg forsøger at efterleve de her værdier, og jeg forventer det samme af dig, og det samme kan du forvente af mig, og det samme skal ledelsen forvente af os. Det kræver, at vi er åbne for hinanden og for at lære nyt ligesom eleverne. Skrevet af Jesper Langballe og Dorthe Lærke, skolebestyrelsen 9
Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt... Rønbækskolens formål: At skabe optimale betingelser for, at eleverne udvikler sig til livsduelige personer de skal kunne vælge og gennemføre en egentlig uddannelse de skal opnå erkendelse af og evne til livslang læring de skal kunne indgå konstruktivt i lokale og globale fællesskaber Rønbækskolens værdigrundlag: De tre hjørnesten er: selvbestemmelse medbestemmelse solidaritet Selvbestemmelse handler om at forstå, handle og tage beslutninger i sit eget liv. Det udvikler den enkeltes identitet. Medbestemmelse er evnen til at kunne forholde sig til, indgå i og begå sig i forskellige sammenhænge og relationer. Solidaritet fordrer, at man kan forstå, forholde sig til og handle i forhold til sine medmennesker. Plusordenen er nysgerrig, åben og nuanceret. 10
Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt Skolens konkrete mål for udvikling af elevernes kompetencer: Til de formelle kompetencer hører den viden, eleverne får fra de enkelte fag dansk, matematik, sprog, natur og teknik osv. Andre kompetencer, der udvikler elevernes personlige udvikling Læringskompetencer: at have lyst til at lære at kunne tilegne sig viden gennem forskellige arbejdsmetoder Forandringskompetencer: at være nysgerrig og åben over for nyt at se muligheder i en forandring at kunne prioritere og sætte sig mål Relationskompetencer: at have selvværd at kunne acceptere andre mennesker at kunne samarbejde Meningskompetence: at kunne danne sig værdier og holdninger og give udtryk for dem at lytte til andre at tage ansvar 11
12