Unge drenge og mænds uddannelsesmotivation og identitetsudvikling (og mobilitet) Imodus konference 19. januar 2012 Lene Larsen Lektor ph.d. Institut for psykologi og uddannelsesforskning Roskilde Universitet Slide 2
Taberdrengen en konstruktion? -Får aldrig en uddannelse -Får sjældent et job -Får sjældent kone og indkomst -Bliver ofte kriminel -Bliver ofte voldelig -Bliver ofte misbruger -Han kan ikke sidde stille -Han er ikke omhyggelig -Han overholder ikke spillereglerne En sejlivet fortælling men er den rigtig? Slide 3
Kønnet i uddannelsesforskningen 1960 erne: elever er elever 1970 erne: eleverne får social (klasse)baggrund 1980 erne: eleverne får køn (drengeelever og pigeelever) 1990 erne: eleverne får alder (livslang læring) 2000 erne: eleverne får etnicitet og kønnede elevpositioner 2010 erne: drenge som uddannelsessystemets tabere? Slide 4
Kønsforskelle i klasseværelset 1980 erne: klasserumsforskning med pigerne i fokus de stille piger kønnede samtalemønstre i klasseværelset drengene tydeligere til stede i lærernes bevidsthed drengene er individer og derfor forskellige piger er køn og derfor ens Slide 5
Kønnede positioner i klasseværelset Nørdtruslen som diskursiv ramme for acceptable og ikke acceptable handlinger: Nørd-position klassisk maskulin identitet Laid-back-position moderne/populær maskulin identitet Ligegyldigheds-position den maskuline identitet knytter sig til livet uden for skolen Slide 6 (Turid Skarre Aasebø: Kønnede kundskabsforhandlinger i klasseværelset, 2008)
Kønnede positioner i klasseværelset: Pigepositioner: De socialt overophedede piger De afbalancerede piger Slide 7 (Turid Skarre Aasebø: kønnede kundskabsforhandlinger..)
Kønnede sociale kategorier i klasseværelset: drenge Gulddrengen Drysset Machodrengen Nørden piger Guldpigen Musen Baben Vildkatten Nørden Slide 8 (Selma Therese Lyng: Is there more to antischoolishness than Masculinity? 2007)
Kønnede sociale kategorier i klasseværelset: Mangfoldigheden af sociale elevkategorier viser: Der er mere på spil i mod- og medkulturer i forhold til skolen end køn Visse elevers tilbagetrækning fra skolens krav og aktiviteter er ikke kun et spørgsmål om dovenskab og/eller maskulinitet Der er tale om forskellige måder hvorpå hhv. drenge og piger hhv. committer sig til, accepterer eller afviser skolen Slide 9
Sociale kategorier i klasseværelset Region Sjælland: Drenge Stræberne De normale Piger Stræberne De normale For meget hoved og for lidt krop Vi er robotter i tre år Slide 10
Maskulinitet og uddannelsesmotivation Jeg har svært ved det boglige Jeg kan virkelig ikke noget jeg ikke kan se meningen med, det gider jeg ikke at lave. F.eks. at nu har vi haft i første skoleperiode der har vi haft reklameanalyse og billedanalyse og skidt og kanel, som jeg egentlig lavede i folkeskolen og er fantastisk god til, hvor at jeg bare tænkte: Hvad skal jeg bruge det til? Jeg gjorde jo ikke noget ud af det, fordi jeg kunne virkelig ikke se meningen i det, fordi at man kan ikke lære et barn, der går i SFO eller børnehave at lave en billedanalyse altså simpelthen.. Og det er måske det, der trækker min boglighed ned altså at jeg hellere vil bruge mine hænder end at sidde og læse en bog. Det er mit liv for kort til. Det er nok der, den hænger. Slide 11 (Mand, 22 år PAU)
Maskulinitet og uddannelsesmotivation Det er jo ligesom at tage på arbejde Jamen, det er jo helt tilbage til den gang, da jeg gik ud af 10. klasse, der tog jeg så på teknisk skole det der hedder HTX gik der i tre måneder, fandt ud af det ikke var mig det var for meget kemi og sådan kemiske orienteringer, og det var ikke lige mig fandt jeg ud af så der hoppede jeg over på industritekniker i stedet for. Det er sådan noget med CNC maskiner, drejebænke og fræsere og sådan noget og stå og programmere dem. Og der var jeg i lære i tre år og gjorde det færdigt og.men dengang jeg sådan set var færdig, der fandt jeg ud af, at det var sådan set heller ikke mig, det der med at stå på det samme sted hele tiden. (dreng 23 år, HF enkeltfag) Slide 12
.og så tænkte jeg, at nu vil jeg tage min studenter færdig nu havde jeg sådan modnet lidt, synes jeg, var klar til det, sådan havde prøvet lidt forskellige ting og set, hvordan arbejdslivet var og sådan noget, så man havde den rigtige indstilling til det, når man startede på skolen Hvis det er kemi eller sådan noget, så skal man jo lige tage sig lidt tid til det, jo (griner). Men altså, jeg tror det er forskelligt med, hvor nemt man har ved det, ikke? Nu synes jeg aldrig, at jeg har haft de store problemer med det, hvis det er sproglige fag og sådan noget, det har aldrig sådan rigtig rørt mig. Så er det jo bare at gøre det. Det er jo ligesom at tage på arbejde, jo. Slide 13 (Mand, 23 år HF enkeltfag)
Den aktuelle feminiseringstese Andelen af piger stiger i uddannelsessystemet Mange præstationsorienterede piger Flere kvindelige lærere Drengene positioneres som urolige Drengene som uddannelsessystemets tabere??? Slide 14
Imodus projektets (kønnede) udfordringer: Forstå drenge og mænds valg, fravalg og orienteringer som kønnede de skaber og bekræfter køn men i høj grad også socialt betingede Udvide repertoiret af de kønspositioner som tilbydes i klasserummet og uddannelseskulturen (køn forhandles, bekræftes eller opponeres i forhold hertil) Bryde stereotype kønsrollemønstre og tænkemåder Slide 15