PROFIL AF EKSISTERENDE FLEKSJOB I ROSKILDE KOMMUNE. Januar 2004

PROFIL AF EKSISTERENDE FLEKSJOB I ROSKILDE KOMMUNE Januar 2004

Indhold Indledning...3 Baggrund og formål...3 Metode...3 Præsentation af resultaterne - læsevejledning...4 Fleksjobprofil...6 Personer...6 Delkonklusion...9 Virksomheder...11 Delkonklusion...15 Jobbene...18 Delkonklusion...21 Støtte og rådgivning...24 Delkonklusion...26 Kommunens indsats...28 Delkonklusion...31 Afsluttende konklusion...33 Fleksjobprofil i Roskilde Kommune...33 Særlige opmærksomhedsfelter...38 Bilag A. Stillingsbetegnelser fordelt på områder...45 Bilag B. Brancheskift...47 Bilag C. Årsager til manglende samarbejde med kolleger...48 Bilag D. Andre involveret i oprettelse af fleksjobbet...49 Bilag E. Medlemskab af fagforeninger...50 Bilag F. Kommentarer og gode råd...51 Bilag G. Anvendte frekvenstabeller...53 2

Indledning Baggrund og formål I denne rapport tegnes en profil af de eksisterende fleksjob i Roskilde Kommune. Profilen er udarbejdet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt alle ansatte i fleksjob med bopæl i kommunen. Pr. 22.09.03 var 220 af Roskilde Kommunes borgere ansat i fleksjob. Måltallet for 2003 er 238 etablerede fleksjob. Formålet med fleksjobundersøgelsen er dels at give et samlet overblik over fleksjobbene og dels at evaluere kommunens hidtidige indsats på området. Udgangspunktet for udarbejdelse af fleksjobprofilen har været, at den skal være anvendelsesorienteret, sådan at kommunens jobkonsulenter, sagsbehandlere og samarbejdspartnere kan anvende profilen i den daglige indsats på fleksjobområdet. I forlængelse af fleksjobundersøgelsen er udarbejdet et system for løbende registrering af fleksjob. Systemet består af et spørgeskema til nyansatte i fleksjob - som skal anvendes ifbm. den første lovpligtige opfølgning - og en database til registrering af svarene. Systemet vil sikre, at der fremover eksisterer opdateret viden om fleksjobbene og Roskilde Kommunes indsats på området. Databasen er til brug for forvaltningen. har udarbejdet systemet. Roskilde Kommunes Koordinationsudvalg for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats har igangsat og finansieret fleksjobundersøgelsen ud fra et ønske om at få mere viden om området. Både for at vurdere om den hidtidige praksis har været tilfredsstillende og for at medvirke til at kvalificere den fremtidige indsats på området. Koordinationsudvalget har ligeledes ønsket og finansieret det løbende registreringssystem. har forestået undersøgelsen. Undervejs har der været samarbejdet med fleksjobkonsulenten i Roskilde kommune og sekretariatet for koordinationsudvalget. Metode Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i perioden 29. september til 10. oktober 2003 blandt alle fleksjobansatte i Roskilde Kommune. Der er udsendt 220 spørgeskemaer og samtidig udsendt et orienteringsbrev til alle berørte arbejdspladser. Deltagerne har været sikret fuld anonymitet ifbm. besvarelserne. De har returneret besvarelserne i frankerede svarkuverter til UNI- C, Statistik & Analyse, som herefter statistisk har bearbejdet de indkomne data og videresendt disse til DISCUS. 145 skemaer er kommet retur, heraf de 2 blanke, hvilket giver en samlet besvarelse på 65%. Tæt på 2/3 af alle fleksjobansatte med bopæl i Roskilde Kommune 3

har altså returneret skemaet i udfyldt stand, hvilket vi vurderer som et meget flot resultat også set i lyset af, at der ikke er blevet rykket for besvarelser. Udover besvarelser på de 40 afkrydsningsspørgsmål er der kvalitative besvarelser på fem spørgsmål, fx angående de fleksjobansattes samarbejde med kolleger og deres vurdering af kommunens indsats. De kvalitative besvarelser er her medtaget i det omfang, de er udfyldt korrekt, og svarene er relevante for temaet. Der er på baggrund af besvarelserne fra de i alt 143 borgere udarbejdet frekvenstabeller på alle spørgeskemaets spørgsmål samt godt 50 krydstabeller. Krydstabellerne afrapporteres altid kun i prosa, mens frekvenstabellerne er vedlagt rapporten som Bilag G. I bilaget er tabellerne tematisk oplistet i samme rækkefølge, som de anvendes i nærværende rapport. I vores fremstilling af undersøgelsens resultater er alle procenter afrundet til hele procent tal. Hvad angår læsning af krydstabeller, er forskelle på under 10% normalt ikke medtaget. Hvis der dispenseres herfra, omtales forskellene som tendenser. Præsentation af resultaterne - læsevejledning Fleksjobprofilen er opdelt i seks underafsnit. De første fem afsnit behandler et tema og afrundes med en delkonklusion. Delkonklusionerne opsamler de væsentligste data og pointer. Det sjette afsnit er en samlet afsluttende konklusion, som dels sætter temaerne i relation til hinanden og dels perspektiverer undersøgelsens resultater. Det fremgår af indholdsfortegnelsen, hvor konklusionerne findes. Personer s. 6 De fleksjobansatte borgere karakteriseres udfra køn, alder, uddannelse, begrundelserne for fleksjobbet, om de har søgt førtidspension tidligere, størrelsen på det offentlige løntilskud, deres forsørgelse før nuværende fleksjob og deres erhvervserfaring. Virksomheder s. 11 Virksomhederne belyses mht. type (offentlig eller privat), størrelse og antal fleksjob, om fleksjobbet er anvendt til arbejdspladsfastholdelse eller indslusning på en ny virksomhed, de anvendte afklaringsredskaber (her i form af arbejdsprøvning/praktik) samt de fleksjobansattes samarbejde og samvær med hhv. nærmeste leder og kolleger. Jobbene s. 18 Jobbene belyses mht. den aftalte arbejdstid, om opgaver og skånehensyn er dokumenteret, om der følger en stillingsbetegnelse med jobbet og om det er muligt at anvende uddannelses- og/eller joberfaringer. Der fokuseres endvidere på opgavernes lighed med kollegernes; forholdet mellem arbejdsmængde og hhv. restarbejdsevne og arbejdstid samt mulighed for indflydelse i fleksjobbet. Endelig afdækkes de fleksjobansattes tilfredshed med arbejdet. 4

Støtte og rådgivning s. 24 Opbakning fra omgivelserne belyses på baggrund af rådgivningsmuligheder på arbejdspladsen, rådgivning i forbindelse med oprettelsen af fleksjobbet samt omfanget af støtte og rådgivning fra fagforeningen. Kommunens indsats s. 28 Kommunens indsats belyses på baggrund af den kommunale opfølgning i form af besøg på arbejdspladsen og besøgenes hyppighed ift. lovpligtig opfølgning, de fleksjobansattes vurdering af besøgene og tilfredshed med den kommunale indsats. Afsnittet indeholder også en oversigt over de fleksjobansattes ris, ros og forslag til forbedringer af kommunens indsats. Afsluttende konklusion s. 33 Den afsluttende konklusion opsamler fleksjobprofilens væsentligste pointer og fremlægger de problemfelter, som Koordinationsudvalget og Arbejdsmarkedsafdelingen i Roskilde Kommune bør yde en særlig opmærksomhed fremover. 5

Fleksjobprofil Personer Køn og alder Der er en overvægt af kvinder blandt de fleksjobansatte i Roskilde Kommune (59% er kvinder og 42% er mænd). Næsten 8 ud af 10 fleksjobansatte er midaldrende, oftest i 40 erne og 50 erne. 33% er i 40 erne 40% er i 50 erne 4% er over 60 år Godt 2 ud af 10 fleksjobansatte er under 40 år. 4% er under 30 år 19% er i 30 erne 3 ud af 10 fleksjobansatte mænd er under 40 år det samme gælder for kun 2 ud af 10 kvinder. Numerisk er der dog tale om lige store grupper med 16 borgere i hver. Uddannelse Godt 1/3 af de fleksjobansatte har en erhvervsfaglig grunduddannelse, 1/3 har en videregående uddannelse. Den sidste knap 1/3 har udelukkende en folkeskolebaggrund. 35% har en erhvervsfaglig grunduddannelse 32% har en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse 30% har en folkeskolebaggrund 3% har gymnasial uddannelse De fleksjobansatte kvinders uddannelsesniveau er samlet set højere end mændenes. 39% af mændene har udelukkende en folkeskolebaggrund mod 24% af kvinderne. Sammenligner man de fleksjobansattes uddannelsesbaggrund med en landsopgørelse af hele befolkningen fra 2002, er der procentvis flere med en videregående uddannelse blandt fleksjobansatte i Roskilde Kommune end blandt den voksne befolkning som helhed. 1 Hvor 1/5 af den samlede danske befolkning har en videregående uddannelse, drejer det sig om 1/3 af de fleksjobansatte i Roskilde kommune. Unge fleksjobansatte (under 40 år) har sammenlignet med de øvrige fleksjobansatte oftere kun en folkeskolebaggrund (38% mod 27%). 1 Kilde: Befolkningens uddannelse 2002, Danmarks Statistik nr. 21, januar 2003. 6

Til gengæld har de yngre sjældnere end erhvervsuddannelse (28% mod 37%). Der er ingen forskel på andelen med en videregående eller med en gymnasial uddannelse blandt yngre og ældre fleksjobansatte. Mere end 1/3 af de yngre fleksjobansatte har altså kun en folkeskolebaggrund. Det er halvanden gang så mange som blandt den samlede befolkning i aldersgruppen 20-40 år. Årsag til fleksjob Fleksjob er først og fremmest begrundet i fysisk sygdom. Ofte er der tale om sammensatte årsager i gennemsnit har deltagerne sat 1,3 kryds. 65% angiver fysisk sygdom som årsag til fleksjob 22% angiver nedslidning som årsag til fleksjob 19% angiver handicap som årsag til fleksjob 12% angiver psykisk sygdom som årsag til fleksjob 11% angiver ulykke som årsag til fleksjob 6% svarer, at de aldrig har haft et ordinært arbejde. Hos 6 % (svarende til 9 personer) indgår manglende arbejdsmarkedserfaring i begrundelsen for fleksjob. Der er langt flere mænd end kvinder, som angiver manglende arbejdserfaring som årsag til fleksjob (8 personer mod 1 person). Yngre under 40 år svarer hyppigere end de øvrige fleksjobansatte, at manglende arbejdserfaring er en årsag til fleksjobbet (16% mod 4%). Nedslidning som årsag angives kun af fleksjobansatte over 40 år. To tredjedele af de fleksjobansatte kvinder angiver fysisk sygdom som en årsag til deres fleksjob. Det samme gør kun halvdelen af mændene. Forsørgelse umiddelbart før fleksjob 5 ud af 10 fleksjobansatte (50%) var i beskæftigelse før nuværende fleksjob primært i ordinære job: 48% var i ordinære job, heraf var 1/4 sygemeldte fra jobbet 2% var i andet fleksjob 5 ud af 10 fleksjobansatte (50%) kommer fra ledighed før nuværende fleksjob primært ledighed i tilknytning til det kommunale system. 47% har været ledige i det kommunale system 14% var i revalidering 11% var i jobtræning 10% var sygemeldte ledige 9% var i aktivering 3% på ledighedsydelse 1% var på passiv kontanthjælp 3% modtog arbejdsløshedsdagpenge 7

Blandt de fleksjobansatte under 40 år kommer 6 ud af 10 (60%) fra ledighed før nuværende fleksjob. Hos fleksjobansatte over 40 år er det knap 5 ud af 10 (47%). Erhvervserfaring 8 ud af 10 fleksjobansatte har været på arbejdsmarkedet i mere end 5 år før deres nuværende fleksjob. 83% i mere end 5 år 6% i 3-5 år 5% i 1-3 år 6% i under 1 år 6% af de fleksjobansatte har under 1 års joberfaring, hvilket svarer til 7 personer. Heraf kommer 6 personer fra ledighed, mens 1 kommer fra et andet fleksjob. Løntilskud og tidligere ansøgning om førtidspension 5 ud af 10 fleksjobansatte i Roskilde Kommune får bevilget 2/3 løntilskud. 53% af de fleksjobansatte får 2/3 løntilskud 43% af de fleksjobansatte får 1/2 løntilskud 4% af de fleksjobansatte får 1/3 løntilskud Fordelingen på løntilskud er forskellig fra fx Købehavns Kommune 2. Hvor der i Roskilde er 5 ud af 10 fleksjobansatte med 2/3 løntilskud, er der i København 3 ud af 10 fleksjobansatte, som får 2/3 løntilskud. 2/3 løntilskud bevilges hyppigere til personer, som kommer fra ledighed end til personer, som kommer fra job (61% mod 45%). Manglende arbejdserfaring og nedslidning er hyppigere årsager til fleksjob blandt de personer, som modtager 1/2 løntilskud end blandt de øvrige fleksjobansatte. Fysisk sygdom og handicap er hyppigere årsager til fleksjob blandt de personer, som modtager 1/3 løntilskud end blandt de øvrige fleksjobansatte. Kun 5% af de fleksjobansatte har tidligere ansøgt om førtidspension. 2 Kilde: Profil af eksisterende fleksjob i Københavns Kommune, 2003, Discus A/S, november 2003. 8

Delkonklusion Vedrørende personer i fleksjob Fleksjob oprettes til begge køn 6 ud af 10 i fleksjob er kvinder, og 4 ud af 10 er mænd. Fleksjob oprettes først og fremmest til midaldrende borgere. Knap ¾ af fleksjobbene bestrides af borgere i 40 erne og 50 erne: Over 60 år 4% 51-60 år 40% 41-50 år 33% 31-40 år 19% Under 30 år 4% 1/4 fleksjobansatte er unge under 40 år. Der er en større procentdel unge blandt fleksjobansatte mænd end blandt kvinderne. Numerisk er der ingen forskel. Knap 1/3 har en folkeskolebaggrund, 1/3 har en erhvervsfaglig grunduddannelse og 1/3 har en gymnasial/videregående uddannelse: 35% 30% Folkeskole Erhvervsfaglig udd. Gymnasial/videregående udd. 35% Blandt fleksjobansatte er kvindernes uddannelsesniveau generelt højere end mændenes. Uddannelsesniveauet er samlet set højere end i befolkningen som helhed. Der er således forholdsvis flere fleksjobansatte, som har en videregående uddannelse (1/3 mod 1/5). 9

De unge i fleksjob er både lavere uddannet end ældre i fleksjob og end andre unge. Hos unge fleksjobansatte under 40 år er andelen med en folkeskolebaggrund nemlig halvanden gang større end blandt de 20-40 årige i befolkningen som helhed. Fleksjob bevilges først og fremmest pga. fysisk sygdom - men fleksjob er ofte begrundet i en kombination af to eller flere problemer: Fysisk sygdom 65% Nedslidning Handicap Psykisk sygdom Ulykke Ingen joberfaring 22% 19% 12% 11% 6% Hos 6% (9 personer) indgår manglende arbejdsmarkedserfaring i begrundelsen for fleksjob. Det er næsten udelukkende mænd, der angiver manglende arbejdserfaring. Og fire gange så ofte unge under 40 år som øvrige i fleksjob. 8 ud af 10 fleksjobansatte har været på arbejdsmarkedet i mere end 5 år før deres nuværende fleksjob. Halvdelen af de fleksjobansatte kommer direkte fra beskæftigelse den anden halvdel kommer direkte fra ledighed. Unge (under 40 år) kommer oftere direkte fra ledighed, end de øvrige gør. 5 ud af 10 får 2/3 løntilskud, mens 4 ud af 10 får 1/2 løntilskud: 4% 43% 53% 2/3 løntilskud 1/2 løntilskud 1/3 løntilskud 2/3 løntilskud bevilges hyppigere til borgere, som kommer direkte fra ledighed end fra beskæftigelse. Fordelingen på løntilskud i Roskilde Kommune er forskellig fra fx København, hvor det kun er 3 ud af 10 fleksjobansatte, som får 2/3 løntilskud. 10

Virksomheder Type, størrelse og antal fleksjob Tæt på 2/3 (65%) af virksomhederne er offentlige, 1/3 er private. Alle virksomhedsstørrelser anvendes til fleksjob. 34% er oprettet på store virksomheder (over 100 ansatte) 43% er oprettet på mellemstore virksomheder (11-100 ansatte) 20% er oprettet på små virksomheder (under 10 ansatte) 3% har svaret ved ikke Der er oprettet en større procentdel fleksjob på små private end på små offentlige arbejdspladser (32% mod 14%). Og en større procentdel på store offentlige end på store private virksomheder (40% mod 24%). 4 ud af 10 personer har ingen fleksjobansatte kolleger. 41% er den eneste fleksjobansatte på arbejdspladsen 16% har 1 kollega i fleksjob 23% har 2-5 kolleger i fleksjob 6% har mere end 5 kolleger i fleksjob 14% har svaret ved ikke. Andelen af offentlige virksomheder, som har oprettet 2 eller flere fleksjob, er dobbelt så stor som andelen af private virksomheder med flere fleksjob (53% mod 26%). Der er en tydelig tendens til, at jo større virksomheden er, desto oftere er der oprettet flere fleksjob. Således har knap 2 ud af 10 små virksomheder (under 10 ansatte) oprettet 2 eller flere fleksjob, mens 6 ud af 10 store virksomheder (over 100 ansatte) har oprettet flere fleksjob. Arbejdspladsfastholdt eller indsluset 57% af de fleksjobansatte er fastholdt på deres tidligere arbejdsplads - godt ¾ heraf i samme afdeling som tidligere. 43% er indsluset på en ny arbejdsplads. Indslusning sker hyppigere på de små virksomheder med under 10 ansatte end på de store med over 100 ansatte (50% mod 40%) Der er procentvis flere indslusede blandt unge (under 40 år) end blandt øvrige fleksjobansatte (55% mod 39%). Der er ingen kønsforskelle mellem arbejdspladsfastholdte og indslusede. Afkrydsningen af årsager til fleksjob er relativt ens i de to grupper. Kun nedslidning indgår hyppigere i begrundelserne hos arbejdspladsfastholdte end hos indslusede (26% mod 15%). Fysisk sygdom angives derimod som tendens oftere blandt indslusede end blandt arbejdspladsfastholdte (73% mod 64%). 11

Brancheskift 4 ud af 10 fleksjobansatte (42%) skiftede jobområde i overgangen til fleksjob næsten alle vælger at uddybe svaret. Ud fra de kvalitative besvarelser vurderes det, at ca. 1/3 af de fleksjobansatte, som har skiftet jobområde, har foretaget et egentligt brancheskift, mens de øvrige to tredjedele har fået et nyt jobområde inden for deres oprindelige arbejdsfelt (se bilag B). Arbejdsprøvning eller praktik Mere end halvdelen af de fleksjobansatte (56%) har været i arbejdsprøvning eller praktik, inden de kom i fleksjob. De 2/3 på samme virksomhed, hvor de senere blev ansat. Forhold til nærmeste leder Flere end 9 ud af 10 har et positivt forhold til deres nærmeste leder (93% svarer meget godt/godt ). Virksomhedens størrelse og hvorvidt man er blevet arbejdspladsfastholdt eller indsluset spiller ingen rolle i forhold til de fleksjobansattes tilfredshed med nærmeste leder. 8 ud af 10 fleksjobansatte (81%) svarer ja til, at de mærker påskønnelse fra nærmeste leders side. Derudover er der: 81%, som taler åbent med lederen om sygefravær 72%, som jævnligt taler med nærmeste leder om arbejdsopgaver 65%, som får tilbudt årlige MUS samtaler 50%, som taler med nærmeste leder om rettigheder, fremtid mm. Et kryds ved nej i ovenstående spørgsmål er ikke nødvendigvis et negativt svar. Måske har personen slet ikke været syg, MUS-samtaler har måske (endnu) ikke været afholdt, eller personen har måske talt med den kommunale sagsbehandler om rettigheder etc. i stedet for med nærmeste leder. Generelt er billedet blandt fleksjobansatte i Roskilde Kommune dog, at deres kommunikation med nærmeste leder er god. 3 ud af 10 (30%) vurderer, at lederen kan forbedre sig. Det gælder især personer, som er ansat på en mellemstor (11-100 ansatte) eller stor virksomhed (over 100 ansatte). De, der mener ledelsen kan forbedre sig, afkrydser følgende: 72% ønsker større forståelse hos ledelsen for deres særlige situation 65% ønsker, at ledelsen tydeligere påskønner deres indsats 63% ønsker bedre information om rettigheder mv. fra ledelsen 60% ønsker mere opsøgende aktivitet hos ledelsen 50% ønsker, at ledelsen sikrer bedre information af kolleger 12

33% ønsker, at ledelsen involverer sig i konflikter mellem kolleger og den fleksjobansatte det gælder langt hyppigere personer, som er den eneste i fleksjob på arbejdspladsen, end personer med kolleger i fleksjob (44% mod 22%). Forhold til kolleger Næsten samtlige fleksjobansatte har et positivt forhold til kollegerne (99% svarer meget godt/godt ). 9 ud af 10 (87%) fleksjobansatte svarer ja til, at de mærker påskønnelse fra kolleger. Derudover er der: 94%, som samarbejder med kolleger omkring opgaver 85%, som deltager i kaffepauser 84%, som snakker åbent med kolleger om fleksjob og evt. sygefravær 82%, som deltager i møder på arbejdspladsen 79%, som ikke er usikre på kollegers forventninger 79%, som taler jævnligt med kolleger 39%, som mødes med kolleger efter arbejde 9%, som helst passer sig selv. Nej -svar er igen ikke entydigt negative. Nogle fleksjobansatte ønsker eller magter måske ikke et tæt fagligt eller socialt samvær med kolleger, og/eller måske deltager de ikke i møder, fordi de afvikles uden for arbejdstiden. Kun 3 ud af 10 (32%) snakker med arbejdspladsens tillidsrepræsentant om deres fleksjob. På små (under 10 ansatte) arbejdspladser taler kun 2 ud af 10 fleksjobansatte med tillidsrepræsentanten om fleksjobbet, mens det er tilfældet for 4 ud af 10 på store arbejdspladser (over 100 ansatte). En del af forklaringen på, at færre fleksjobansatte på små arbejdspladser taler med en tillidsrepræsentant, skyldes sandsynligvis, at der tit ikke er en tillidsrepræsentant på de små arbejdspladser. 2 ud af 10 (19%) vurderer, at kollegerne kan forbedre sig. Som tendens er det hyppigere på offentlige arbejdspladser (19% mod 13%) og på virksomheder med kun én fleksjobansat (19% mod 13%), at de adspurgte mener, kollegerne kan forbedre sig. Arbejdspladsens størrelse har derimod ingen indflydelse. De, der mener kollegerne kan forbedre sig, afkrydser følgende: 65% ønsker, at kollegerne udviser større forståelse for den fleksjobansattes særlige situation 63% ønsker større opbakning fra kollegerne ved sygdom 63% ønsker mindre berøringsangst hos kollegerne - bl.a. ved sygdom 42% ønsker, at kollegerne er mere opsøgende ift. den fleksjobansatte 13

42% ønsker, at kollegerne viser større tillid til den fleksjobansatte på det faglige plan 36% ønsker, at kollegerne inddrager den fleksjobansatte mere i sociale sammenhænge 14

Delkonklusion Vedrørende virksomheder med fleksjob 2/3 af alle virksomheder med fleksjob er offentlige 1/3 er private. Alle virksomhedsstørrelser anvendes til fleksjob: 20% 3% 34% Store (over 100) Mellemstore (10-100) Små (under 10) 43% Ved ikke Der er oprettet flere fleksjob på små private arbejdspladser end på små offentlige. Der er oprettet flere fleksjob på store offentlige arbejdspladser end på store private. 4 ud af 10 personer er ansat på arbejdspladser, hvor der kun er det ene fleksjob: Ingen kolleger i fleksjob 41% 1 kollega i fleksjob 16% 2-5 kolleger i fleksjob 23% Mere end 5 kolleger i fleksjob 6% 1/4 af de private virksomheder har oprettet mere end et fleksjob. Offentlige virksomheder opretter dobbelt så hyppigt flere fleksjob. Knap 1/5 af de små virksomheder har oprettet mere end et fleksjob. Der er en tydeligt tendens til, at jo større virksomheder desto oftere er der oprettet flere fleksjob. 15

6 ud af 10 fleksjobansatte er fastholdt på deres tidligere arbejdsplads, heraf mere end 3/4 i samme afdeling. 4 ud af 10 er indsluset på en ny arbejdsplads. Der er procentvis flere indslusede blandt unge (under 40 år) end blandt øvrige fleksjobansatte. Indslusning sker hyppigere på de små end på de store og mellemstore virksomheder. Nedslidning indgår hyppigere i begrundelser hos arbejdspladsfastholdte, mens fysisk sygdom som tendens oftere angives hos indslusede end hos arbejdspladsfastholdte. 4 ud af 10 fleksjobansatte har skiftet jobområde i overgangen til fleksjob. Ca. 1/3 heraf har foretaget et egentligt brancheskift, mens de øvrige har fået et nyt jobområde inden for deres oprindelige arbejdsfelt. Godt 1/2 af de fleksjobansatte har været i arbejdsprøvning eller praktik, inden de kom i fleksjob - 2/3 heraf på samme virksomhed, hvor de senere blev ansat i fleksjob. Flere end 9 ud af 10 fleksjobansatte har et positivt forhold til deres nærmeste leder uanset virksomhedsstørrelse, og om de er blevet arbejdspladsfastholdt eller indsluset: 30% 63% Meget godt Godt 3% 4% Dårligt/meget dårligt Ved ikke Generelt er billedet, at de fleksjobansattes kommunikation med nærmeste leder er god. 3 ud af 10 vurderer, at lederen kan forbedre sig - det gælder især personer, som er ansat på mellemstore (10-100 ansatte) eller store virksomheder. Ønsker til ledelsen er først og fremmest, at der vises større forståelse for og tydeligere påskønnelse af den fleksjobansattes indsats, at der gives bedre information til såvel fleksjobansatte som kolleger, og at ledelsen er mere opsøgende i forhold til fleksjobansatte. 1/3 af de - der mener ledelsen kan forbedre sig - ønsker, at ledelsen involverer sig i konflikter mellem kolleger og den fleksjobansatte. Ønsket gælder dobbelt så ofte de personer, som er eneste fleksjobansatte på arbejdspladsen, som personer med kolleger i fleksjob. 16

Næsten samtlige fleksjobansatte har et positivt forhold til deres kolleger: 1% 32% 67% Meget godt Godt Ved ikke Generelt er billedet, at de fleksjobansattes har en eller anden form for fagligt og/eller socialt samvær med kolleger i arbejdstiden. 2 ud af 10 vurderer, at kollegerne kan forbedre sig. Som tendens er de hyppigere ansat på offentlige end private arbejdspladser og oftere på virksomheder, hvor de er eneste ansatte i fleksjob. Arbejdspladsens størrelse har derimod ingen indflydelse. Ønsker til kollegerne er først og fremmest, at de udviser større forståelse for den fleksjobansattes særlige situation, og at de i højere grad bakker op og udviser mindre berøringsangst ifbm. sygdom. Lidt mindre udtalt er ønskerne om, at kollegerne er mere opsøgende overfor den fleksjobansatte, og at de viser større tillid til den fleksjobansattes faglighed. Godt og vel 1/3 af de der mener kollegerne kan forbedre sig - ønsker, at kollegerne inddrager den fleksjobansatte mere i sociale sammenhænge. 17

Jobbene Etablering og længde Længden på de eksisterende fleksjob (pr. aug./sept. 2003): 30% af fleksjobbene har eksisteret i mere end 2½ år 39% af fleksjobbene har eksisteret i 1-2½ år 31% af fleksjobbene har eksisteret i under 1 år. Tallene indikerer, at oprettelsesfrekvensen på fleksjob i Roskilde Kommune har været støt stigende de senere år. Denne tendens gælder også på landsplan. Arbejdstid 8 ud af 10 fleksjobansatte har reduceret arbejdstid: 50% arbejder imellem under 20 timer om ugen (under ½ tid) heraf næsten alle imellem 10 og 20 timer 27% arbejder 21-30 timer om ugen (½ - ¾ tid) 1% arbejder 31-36 timer om ugen (3/4 til fuld tid). 2 ud af 10 fleksjobansatte (22%) arbejder fuld tid. Fuld arbejdstid i fleksjobbet anvendes oftere over for borgere uden arbejdsmarkedserfaring. 9 borgere angiver som en årsag til fleksjobbet, at de ikke har arbejdsmarkedserfaring (6% af alle i fleksjob). 8 af disse 9 personer arbejder på fuld tid. Jobbeskrivelse og stillingsbetegnelse 3 ud af 4 fleksjobansatte har deres arbejdsopgaver og skånehensyn dokumenteret: 75% har skriftlig dokumentation 14% har ingen skriftlig dokumentation 11% ved ikke, om de har. På offentlige arbejdspladser er det som tendens mere almindeligt, at skånehensyn og arbejdsopgaver dokumenteres end på private arbejdspladser (76% mod 70%). Igen som tendens er det mere almindeligt ved indslusning end ved arbejdspladsfastholdelse (78% mod 71%). Den mest almindelige form for skriftlig dokumentation er en fleksjobbevilling. Kun godt ¼ af de fleksjobansatte har en særskilt jobbeskrivelse: 63% har en fleksjobbevilling 56% har et ansættelsesbrev 27% har en jobbeskrivelse 4% har et andet dokument Flere fleksjobansatte har arbejdsopgaver og skånehensyn dokumenteret mere end ét sted (i gennemsnit har hver person sat 1,5 kryds). 18

8 ud af 10 (78%) har angivet deres stillingsbetegnelse i fleksjobbet. Stillingsbetegnelserne har vi groft inddelt i nogle jobområder for at skabe et overblik (jf. bilag A): kontorområdet (22 stk.) undervisning og pædagogik (17 stk.) butik og salg (10 stk.) køkken, kantine og rengøring (10 stk.) social- og sundhedsområdet (10 stk.) diverse (14 stk.) øvrige servicejob (31 stk.) Anvendelse af job- og/eller uddannelseserfaringer 9 ud af 10 (92%) fleksjobansatte anvender tidligere joberfaringer i deres nuværende fleksjob. Næsten 8 ud af 10 (77%) angiver, at de bruger uddannelseserfaringer i deres nuværende fleksjob. Vi har tidligere set, at godt 1/3 af de fleksjobansatte har en erhvervsfaglig grunduddannelse, godt 1/3 har en gymnasial/videregående uddannelse, mens de resterende knap 1/3 kun har en folkeskolebaggrund. Næsten alle med en erhvervsfaglig eller en gymnasial/videregående uddannelse bruger deres uddannelseserfaringer i det nuværende fleksjob. Det gælder for 9 ud af 10 i begge grupper (hhv. 91% og 89%). Under halvdelen (46%) af de fleksjobansatte med en folkeskolebaggrund angiver, at de bruger deres uddannelseserfaringer: Det kan være erfaringer fra kurser, fra intern virksomhedsuddannelse, erfaringer fra afbrudte uddannelser el. lign.. Lighed med kollegers arbejdsopgaver 1/3 (34%) vurderer, at de udfører akkurat de samme arbejdsopgaver som deres kolleger. 1/3 (33%) vurderer, at de udfører samme arbejdsopgaver som deres kolleger, men færre eller i nedsat tempo. Endelig vurderer 1/3 (33%), at de er de eneste, som udfører deres særlige opgaver. Blandt de, som mener, at de udfører akkurat de samme arbejdsopgaver som kollegerne, arbejder 7 ud af 10 (70%) på deltid. De udfører altså samme opgaver som kollegerne, når de er til stede. De arbejdspladsfastholdte udfører i højere grad end de indslusede akkurat samme opgaver som deres kolleger (42% mod 25%). Til gengæld udfører en større andel af de indslusede særlige arbejdsopgaver, som ikke ligner kollegernes (44% mod 26%). 19

Samarbejde med kolleger 9 ud af 10 samarbejder med kolleger i større eller mindre grupper omkring opgaveløsning: 48% indgår i et gruppesamarbejde 41% samarbejder med 1-2 kolleger 11% samarbejder ikke med kolleger. De personer, som ikke samarbejder med kollegerne omkring opgaveløsninger, uddyber svaret med følgende årsager (jf. bilag C): Deres jobfunktion eller virksomhedens størrelse betyder, at de er den eneste person i virksomheden, som løser de pågældende arbejdsopgaver. Enkelte angiver lav social status og/eller manglende evne til at deltage i samarbejdet på lige fod som årsag. Forhold mellem arbejdsmængde og arbejdsevne 9 ud af 10 svarer, at antallet af arbejdsopgaver passer til deres arbejdsevne. Over halvdelen (54%) af de personer, som vurderer, at antallet af arbejdsopgaver ikke matcher deres arbejdsevne, udfører akkurat de samme opgaver som kollegerne. Forhold mellem arbejdsmængde og -tid 7 ud af 10 (69%) vurderer, at arbejdsmængde og tid passer fint sammen, mens 3 ud af 10 (27%) oplever hårdt tidspres i spidsbelastningssituationer på arbejdspladsen. Oplevelsen af tidspres er væsentlig mere udbredt blandt dem, som udfører samme opgaver som kollegerne, end blandt øvrige fleksjobansatte (47% mod 28%). Indflydelse 9 ud af 10 (88%) er tilfredse med den indflydelse, de har på deres arbejde. 8% vurderer, at de har for lidt indflydelse på, hvad de skal lave 4% vurderer, at de skal træffe for mange beslutninger på egen hånd. Tilfredshed med arbejdet 9 ud af 10 trives med deres arbejde (88% svarer meget tilfreds/tilfreds ). 8% er hverken tilfredse eller utilfredse (svarende til 12 personer) 4% er utilfredse (svarende til 5 personer) Der er meget få personer, som giver udtryk for utilfredshed med fleksjobbet, hvorfor det er vanskeligt at tegne et billede af årsagerne til utilfredshed. Der viser sig dog en svag tendens til, at utilfredshed kan hænge sammen med oplevelsen af tidspres i fleksjobbet. Ud af de 5 utilfredse fleksjobansatte angiver 3 personer, at de føler sig hårdt presset tidsmæssigt. Ligeledes angiver 8 personer ud af de 12 fleksjobansatte, som har svaret, at de hverken er tilfredse eller utilfredse, at de er hårdt tidspresset. 20

Delkonklusion Vedrørende selve jobbene Oprettelsesfrekvensen på fleksjob i Roskilde Kommune har været stigende de senere år. Denne tendens gælder også på landsplan. 8 ud af 10 fleksjobansatte har en reduceret arbejdstid, heraf har de 5 en arbejdstid på imellem 10 og 20 timer, mens 2 ud af 10 arbejder fuld tid: 22% 1% 50% Under ½ tid ½ til 3/4 tid 3/4 til fuld tid Fuld tid eller mere 27% I fleksjob anvendes fuld arbejdstid langt oftere til borgere uden arbejdsmarkedserfaring, end deltid gør. 3/4 af de fleksjobansatte har arbejdsopgaver og skånehensyn dokumenteret. 1 ud af 10 ved ikke, om de har en form for dokumentation. Som tendens dokumenteres skånehensyn og arbejdsopgaver oftere på offentlige end på private arbejdspladser - og oftere ved indslusning end ved arbejdspladsfastholdelse. Flere af de fleksjobansatte har arbejdsopgaver og skånehensyn dokumenteret mere end ét sted. Den mest almindelige form for dokumentation er en fleksjobbevilling. Kun godt 1/4 af de fleksjobansatte har en særskilt jobbeskrivelse. 21

8 ud af 10 har angivet deres stillingsbetegnelse. Stillingsbetegnelserne falder inden for følgende (groft opdelte) jobområder, se også bilag A: Social og sundhed Køkken, kantine og rengøring 10 10 Butik og salg 10 Undervisning og pædagogik 17 Kontor 22 Øvrige faglærte 14 Øvrige servicejob 31 9 ud af 10 fleksjobansatte anvender tidligere joberfaringer i deres nuværende fleksjob. Næsten 8 ud af 10 angiver, at de bruger uddannelseserfaringer i deres nuværende fleksjob. Hos den 1/3 af de fleksjobansatte, som har en erhvervsfaglig grunduddannelse, bruger 9 ud af 10 deres uddannelse. Det gælder også for den 1/3, som har en gymnasial/videregående uddannelse. Under 1/2 af de, som altså kun har en folkeskolebaggrund, bruger deres uddannelseserfaringer. Det kan være kursuserfaring, erfaring fra afbrudt uddannelse o.a. 2/3 af fleksjobbene ligner (ifølge de fleksjobansatte selv) kollegernes job - hos halvdelen af disse er opgaverne akkurat de samme som kollegernes: 33% 34% Akkurat samme opgaver Samme opgaver, men færre/i nedsat tempo Særlige opgaver 33% 22

Blandt de, som udfører akkurat samme arbejdsopgaver som kollegerne, arbejder 7 ud af 10 på deltid og 3 ud af 10 på fuld tid. Arbejdspladsfastholdte udfører i højere grad akkurat samme opgaver som deres kolleger - mens de indslusede oftere udfører særlige arbejdsopgaver. Konklusionen må være, at fleksjob ved indslusning oftere får karakter af særlige servicejob og ved arbejdspladsfastholdelse oftere lægger sig tæt op af de ordinære job. 9 ud af 10 samarbejder med kolleger i større eller mindre grupper omkring opgaveløsning 1 ud af 10 samarbejder ikke med kolleger. Når fleksjobansatte ikke samarbejder med deres kollegerne i opgaveløsningen, kan det (ifølge de fleksjobansatte selv) skyldes, at de er den eneste, som løser sådanne arbejdsopgaver. Eller det kan skyldes en lav social status og/eller manglende evne til at deltage i samarbejdet på lige fod med kollegerne. 9 ud af 10 vurderer, at antal arbejdsopgaver passer til deres arbejdsevne mens 1 ud af 10 (svarende til 14 personer) vurderer, at det ikke gør. 1/2 af de personer, som vurderer at antallet af arbejdsopgaver ikke matcher deres arbejdsevne, udfører akkurat samme opgaver som kollegerne. 7 ud af 10 vurderer, at arbejdsmængde og tid passer fint sammen, mens 3 ud af 10 oplever hårdt tidspres i spidsbelastningssituationer på arbejdspladsen. Oplevelsen af tidspres er væsentlig mere udbredt blandt de, som udfører samme opgaver som kollegerne, end blandt øvrige fleksjobansatte. 9 ud af 10 er tilfredse med den indflydelse, de har på deres arbejde. 9 ud af 10 trives med deres arbejde. Der er yderst få personer, som giver udtryk for utilfredshed med fleksjobbet, hvorfor det er vanskeligt at indkredse generelle årsager til utilfredsheden. 23

Støtte og rådgivning Rådgivere på arbejdspladsen 4 ud af 10 (39%) fleksjobansatte har ingen på arbejdspladsen, der kan informere og rådgive dem om fleksjobbet. De øvrige har i gennemsnit sat 1,2 kryds, hvilket fortæller, at nogle fleksjobansatte kan hente rådgivning hos flere på arbejdspladsen 32% kan benytte nærmeste leder 25% kan benytte tillidsrepræsentanten 20% kan benytte andre ledere i virksomheden 5% kan benytte kollegerne. Færre end 3 ud af 10 taler med arbejdspladsens tillidsrepræsentant om deres fleksjob. På små arbejdspladser er det endda færre end 2 ud af 10, mens det sker hos 4 ud af 10 på store arbejdspladser. En del af forklaringen er sandsynligvis, at der ofte ingen tillidsrepræsentant er på de små arbejdspladser. Der er forskellige meninger om behovet for yderligere viden om fleksjob på arbejdspladserne: 31% mener, der er brug for større viden 34% mener ikke, der er brug for større viden 35% ved ikke, om der er brug for større viden om fleksjob på deres arbejdsplads. Fleksjobansatte på store virksomheder (over 100 ansatte) vurderer 3 gange så hyppigt som ansatte på små virksomheder (under 10 ansatte), at virksomheden har behov for en større viden om fleksjob. Der er ikke nogen sammenhæng mellem behov for større viden på virksomheden og antallet af fleksjobansatte. Om den fleksjobansatte er fastholdt eller indsluset spiller heller ikke den store rolle i forhold til deres vurdering af arbejdspladsens vidensbehov. Rådgivere ved fleksjobbets oprettelse De fleksjobansatte i Roskilde Kommune har typisk haft 2-3 rådgivere involveret ved fleksjobbets oprettelse: 8 ud af 10 (81%) har haft en kommunal sagsbehandler involveret i oprettelsen af fleksjobbet 6 ud af 10 (62%) har haft den nuværende arbejdsplads involveret 4 ud af 10 (41%) har haft en fleksjobkonsulent involveret 3 ud af 10 (34%) har haft deres fagforening involveret 3 ud af 10 (32%) har haft en læge involveret i oprettelsen af fleksjobbet 1 ud af 10 (11%) har haft A-kassen involveret. 24

15% svarer, at der har været andre involveret i oprettelsen af fleksjobbet (se bilag D). Det drejer sig om bl.a.: Speciallæger, psykiatere, patientforeninger eller andre repræsentanter for sundhedsvæsenet Pårørende Kommunens Projekt Genstart. Fagforeningen 2 ud af 3 (66%) fleksjobansatte er medlem af en fagforening. De hyppigst anførte fagforeninger er: HK - 31% (29 medlemmer) FOA - 12% (11 medlemmer) SiD - 10% (10 medlemmer KAD - 6% (6 medlemmer) Andre fagforeninger - 41% (39 medlemmer) 41% - 39 personer - har angivet en anden fagforening (se bilag E). Disse 39 fordeler sig på 24 forskellige fagforeninger, hvoraf de hyppigst anførte er Danmarks Lærerforening (5 medlemmer) og Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (4 medlemmer). Det er mere almindeligt blandt arbejdspladsfastholdte end blandt indslusede at være medlem af en fagforening. 73% af de arbejdspladsfastholdte er således medlem af en fagforening mod kun 57% af de indslusede. Blandt fagforeningsmedlemmer bliver knap halvdelen rådgivet af deres fagforening i forbindelse med oprettelsen af fleksjobbet. 1 ud af 10 (11%) ikke-medlemmer får rådgivning af en fagforening i forbindelse med fleksjoboprettelsen. 2 ud af 10 (19%) vurderer, at der er behov for større viden om fleksjob i deres fagforening. Knap 3 ud af 10 (27%) svarer nej, mere end halvdelen svarer ved ikke. Denne fordeling i vurderingen af vidensbehovet går på tværs af fagforeningerne. 25

Delkonklusion Vedrørende støtte og rådgivning 4 ud af 10 fleksjobansatte har ingen på arbejdspladsen, der kan informere og rådgive dem om fleksjobbet - øvrige har af og til flere rådgivere: 5% 39% 32% 25% 20% Ingen rådgivere Nærmeste leder TR Andre ledere Kolleger Færre end 3 ud af 10 snakker med arbejdspladsens tillidsrepræsentant (TR) om deres fleksjob. På små arbejdspladser er det endda færre end 2 ud af 10, mens det sker hos 4 ud af 10 på store arbejdspladser. En del af forklaringen er nok, at der ofte ingen TR er på de små arbejdspladser. Der er forskellige meninger om behovet for yderligere viden om fleksjob på arbejdspladserne. 1/3 mener, der er brug for større viden, 1/3 mener ikke, der er brug for større viden, og den resterende 1/3 svarer ved ikke. Fleksjobansatte på store virksomheder (over 100 ansatte) vurderer 3 gange så hyppigt som ansatte på små virksomheder (under 10 ansatte), at der er behov for større viden om fleksjob. Der er ingen sammenhæng mellem behov for større viden på virksomheden og antallet af fleksjobansatte. Om personen er fastholdt eller indsluset spiller heller ikke nogen rolle i forhold til efterspørgslen på mere viden. De fleksjobansatte har typisk haft flere rådgivere involveret ved fleksjobbets oprettelse og ofte en kommunal aktør: Sagsbehandler 41% 62% 81% Arbejdspladsen Fleksjobkonsulent 34% Fagforening 11% 15% 32% Læge A-kasse Andre 26

15% angiver andre. Det drejer sig bl.a. om repræsentanter for sundhedsvæsenet, pårørende eller aktører fra kommunens Projekt Genstart (se bilag D). 2/3 af de fleksjobansatte er medlem af en fagforening: 31% 41% 12% 10% 6% HK FOA SID KAD Øvrige Øvrige rummer her 39 personer, som fordeler sig på 24 forskellige fagforeninger (se bilag E). Hvor flere end 7 ud af 10 arbejdspladsfastholdte er medlem af en fagforening er det færre end 6 ud af 10 indslusede (16% forskel). Blandt medlemmer bliver knap halvdelen rådgivet af deres fagforening i forbindelse med oprettelsen af fleksjobbet det gælder kun for 1 ud af 10 ikkemedlemmer. 2 ud af 10 vurderer uafhængigt af fagforeningstilhørsforhold, at der er behov for større viden om fleksjob i deres fagforening. Knap 3 ud af 10 svarer nej. Godt halvdelen svarer ved ikke. 27

Kommunens indsats Den kommunale opfølgning belyses i det følgende ud fra jobkonsulenternes / sagsbehandlernes besøg på arbejdspladsen. Antallet af kommunale opfølgningsbesøg Antallet af kommunale opfølgningsforløb fordeler sig således: Over halvdelen (56%) af de fleksjobansatte har aldrig haft besøg 37% har haft besøg 1-2 gange 7% har haft besøg 3 gange eller derover Sammenholdes fleksjobbenes længde med antallet af opfølgningsbesøg kan det afgøre, om der er foretaget den lovpligtige opfølgning i form af besøg efter først ½ år og siden en gang om året: Fleksjob, hvor der i henhold til lovgivningen endnu ikke skal have været opfølgning (op til 7 måneders varighed): o o 45% har aldrig haft opfølgning i form af besøg på arbejdspladsen af en sagsbehandler/jobkonsulent. Over halvdelen (55%) har haft 1 eller flere såkaldte ekstra besøg. Fleksjob, hvor der skal have været opfølgning 1-2 gange (varighed: 7 måneder 2½ år): o To tredjedele (63%) har aldrig haft opfølgning i form af besøg. o En tredjedel (37%) har haft besøg 1 gang eller hyppigere. Fleksjob, hvor der skal have være opfølgning minimum 3 gange (varighed: over 2½ år): o Halvdelen (50%) har aldrig haft opfølgning i form af besøg. o 4 ud af 10 (40%) har haft besøg 1-2 gange. o 1 ud af 10 (10%) har haft besøg 3 gange eller derover. Der er en klar tendens til forholdsvis flere besøg i de nyere job. Ved arbejdspladsfastholdelse har kommunen besøgt 4 ud af 10 (42%) fleksjobansatte inden for de lovgivningsmæssigt fastsatte tidspunkter. Ved indslusning har kommunen besøgt 3 ud af 10 (33%) inden for de lovgivningsmæssigt fastsatte tidspunkter. Vurdering af opfølgningsbesøgenes antal En stor andel af de fleksjobansatte har som nævnt aldrig haft besøg af en fleksjobkonsulent eller sagsbehandler. De har derfor ikke kunnet vurdere besøgenes hyppighed, hvorfor kun 3 ud af 10 har forholdt sig til problemstillingen. 2 ud af 10 (20%) vurderer, at besøgene har været tilpas hyppige. Hovedparten (85%) af denne tilfredse gruppe udgøres af fleksjobansatte, som har modtaget besøg inden for de lovgivningsmæssigt fastsatte tidspunkter. 28

1 ud af 10 (11%) vurderer, at besøgene har været for sjældne. Knap halvdelen (43%) af denne utilfredse gruppe har modtaget besøg inden for de lovgivningsmæssigt fastsatte tidspunkter. Tilfredshed med den kommunale indsats 8 ud af 10 er tilfredse med kommunens indsats (81% svarer tilfreds/meget tilfreds ), mens 14% svarer utilfreds/meget utilfreds. Andelen af fleksjobansatte, som er tilfredse med kommunens indsats, er større blandt de arbejdspladsfastholdte end blandt de indslusede (89% mod 70%). Fleksjobansatte, som kommer fra beskæftigelse, er mere tilfredse end fleksjobansatte, som kommer fra ledighed (85% mod 75%) før nuværende fleksjob. Endelig viser der sig en tydelig sammenhæng mellem antallet af opfølgningsbesøg og den fleksjobansattes tilfredshed med kommunens indsats. Blandt de fleksjobansatte, som har modtaget besøg inden for de lovgivningsmæssigt fastsatte tidspunkter, er 94% tilfredse med kommunens indsats. Blandt de øvrige fleksjobansatte er andelen af tilfredse kun 74%. Denne undersøgelse kan ikke afdække, om den kommunale opfølgning sker i form af telefonopkald, breve eller mail i de tilfælde, hvor der ikke har været besøg. Men meget tyder på, at opfølgning i form af besøg ved kommunens fleksjobkonsulent og/eller sagsbehandler på arbejdspladsen giver mere tilfredse borgere i fleksjob. Ris og ros til kommunen 37 personer, svarende til en fjerdedel af undersøgelsens deltagere, har uddybet deres tilfredshed eller utilfredshed med kommunens indsats. 9 personer giver udtryk for utilfredshed med kommunens indsats i bevillingsfasen. Langsom arbejdsgang, dårligt jobmatch og svingende kvalitet i samarbejdet med skiftende sagsbehandlere er kritikpunkterne her. 8 personer har fået mangelfulde eller forkerte informationer fra kommunen. Det drejer sig bl.a. om informationer vedrørende løn, arbejdstid, andre muligheder end fleksjob, rettigheder og pligter. En fleksjobansat skriver eksempelvis: Har manglet information omring A-kasse, pension, fleksydelse når fleksjob sættes i værk. Kommunen havde ingen viden omkring fleksjobordningen og var selv i tvivl. En anden skriver: Følte mig presset til fleksjob uden information om andre muligheder. 6 personer giver udtryk for, at kommunens opfølgning er utilstrækkelig. Flere oplever, at kommunen ikke henvender sig nok og ikke hjælper, når der er problemer. Enkelte bemærker, at telefonisk opfølgning ikke er tilstrækkelig en skriver eksempelvis: Det kan være svært, fordi det er pr. telefon svært at udtrykke sig. 14 personer roser kommunens indsats med ord som: 29

god og hurtig behandling professionel indsats venlig, positiv, menneskelig rådgivning opbakning og hjælp lydhør og smidig behandling. Forslag til forbedringer De fleksjobansatte er i undersøgelsen blevet bedt om at krydse ja eller nej ud for en række mulige forbedringer af den kommunale indsats. Krydsene har fordelt sig således: 1. Indkalde til møder, hvor personer i fleksjob kan udveksle erfaringer (65%) 2. Udarbejde en pjece til kolleger (63%) 3. Informere virksomhederne bedre om fleksjob (62%) 4. Inddrage en person i rådgivningen, som selv er i et fleksjob (62%) 5. Samarbejde bedre med fagforeningerne omkring fleksjob (61%) 6. Informere os grundigere om lovgivning vedr. fleksjob (61%) 7. Aflægge flere besøg på arbejdspladsen, inden fleksjobbet oprettes (59%) 8. Informere os grundigere, inden vi skal i fleksjob (56%) 9. Skabe en bedre dialog med virksomheden (50%) 10. Udarbejde en pjece om fleksjob til familie og venner (42%) 11. Aflægge flere besøg på arbejdspladsen, efter fleksjobbet er oprettet (39%) 12. Invitere et familiemedlem eller en ven med i rådgivningen (34%). Højeste tilslutning får forbedringer, hvad angår erfaringsudveksling mellem fleksjobansatte både under og efter bevillingsfasen samt en styrket informationsindsats over for kolleger, ledelse og de fleksjobansatte selv. 30

Delkonklusion Vedrørende kommunens indsats Godt 1/2 af Roskilde Kommunens fleksjob (svarende til 77 fleksjob) har ikke haft kommunal opfølgning i form af besøg af en fleksjobkonsulent eller sagsbehandler på arbejdspladsen. o 61% af disse fleksjob har eksisteret i fra 7 mdr. til 2½ år her skulle der ifølge loven have været 1-2 kommunale opfølgninger. o 27% har eksisteret i over 2½ år her skulle der ifølge lovgivningen have været 3 eller flere kommunale opfølgninger. I de nye fleksjob (her op til 7 mdr. gamle) har 55% af de i alt 20 borgere haft 1 eller flere ekstra besøg. Størstedelen af besøgene er sandsynligvis faldet før den første lovpligtige opfølgning efter 1/2 år. Der en klar tendens til forholdsvis flere besøg i de nyere fleksjob. Ved arbejdspladsfastholdelse har kommunen aflagt opfølgningsbesøg i henhold til lovens tidsrammer hos 4 ud af 10 fleksjobansatte det er sket hos 3 ud af 10 indslusede. Hvad angår de fleksjobansattes vurderinger af antallet af de kommunale besøg, er tilfredsheden procentvis størst blandt borgere, som har modtaget besøg i henhold til lovens tidsrammer (eller hyppigere). Når 2 ud af 10 vurderer, at besøgene har været tilpas hyppige, udgør fleksjobansatte, som har modtaget besøg i henhold til lovens tidsrammer, hovedparten heraf nemlig 85%. Når 1 ud af 10 vurderer, at besøgene har været for sjældne, udgør fleksjobansatte, som har modtaget besøg i henhold til lovens tidsrammer, knap ½ heraf nemlig 43%. 8 ud af 10 er tilfredse/meget tilfredse med kommunens indsats - godt 1 ud af 10 (14%) er utilfreds/meget utilfreds: 1% 6% 13% 40% 40% Meget tilfreds Tilreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Andelen af fleksjobansatte, som er tilfredse med kommunens indsats, er større blandt de arbejdspladsfastholdte end blandt de indslusede. 31

Ligeledes er fleksjobansatte, som kommer fra beskæftigelse, mere tilfredse end fleksjobansatte, som kommer fra ledighed. Endelig er der en åbenbar sammenhæng mellem antallet af opfølgningsbesøg og den fleksjobansattes tilfredshed med kommunens indsats. Næsten alle (94%), som har modtaget besøg i henhold til lovens tidsrammer (eller hyppigere), er tilfredse med kommunens indsats. Blandt de øvrige fleksjobansatte er andelen af tilfredse kun 74%. Denne undersøgelse kan ikke afdække, om den kommunale opfølgning sker i form af telefonopkald, breve eller mail i de tilfælde, hvor der ikke har været besøg. Men tallene tyder på, at opfølgning i form af besøg ved kommunens fleksjobkonsulent og/eller sagsbehandler på arbejdspladsen giver mere tilfredse borgere i fleksjob. 1/4 af undersøgelsens deltagere har uddybet deres tilfredshed eller utilfredshed med kommunens indsats. Kritikpunkterne omhandler: o Træghed og svingende kvalitet i samarbejdet med forskellige sagsbehandlere. o Mangelfulde eller forkerte informationer vedr. bl.a. lønforhold, arbejdstid, A-kasse, rettigheder og pligter samt alternativer til fleksjob. o Dårligt jobmatch og utilstrækkelig opfølgning. De rosende kommentarer fremhæver kommunens indsats som værende professionel med en god, hurtig og smidig behandling. Rådgivningen er venlig, positiv og menneskelig, og der er opbakning og hjælp at hente. Hvad angår forbedringer af den kommunale indsats, viser de fleksjobansattes prioriteringer, at der er et udbredt ønske om en intensiveret erfaringsudveksling mellem fleksjobansatte - både under og efter bevillingsfasen. Ligeledes er der stor opbakning til en styrket informationsindsats over for kolleger, ledelse og de fleksjobansatte selv. 32

Afsluttende konklusion Formålet med denne afsluttende konklusion er først at opsamle de væsentligste pointer fra de fem temaer i fleksjobprofilen: personerne, virksomhederne, jobbene, støtte/rådgivning og kommunens indsats. Dernæst er formålet at indkredse de problemfelter, som Roskilde Kommune bør yde særlig opmærksomhed fremover. Desuden henvises til fleksjobprofilens delkonklusioner, som løbende og tematisk er opsamlet i punktform med søjlediagrammer. Det fremgår af rapportens indholdsfortegnelse, hvor delkonklusionerne findes. Fleksjobprofil i Roskilde Kommune Spørgeskemaundersøgelsen er som nævnt blevet gennemført i september 2003. Pr. 22.09.03 var der i alt 220 borgere ansat i fleksjob i Roskilde Kommune. Besvarelsesprocenten er på 65% (143 borgere har besvaret). Personerne Fleksjob i Roskilde Kommune er noget oftere oprettet til kvinder end til mænd. De fleksjobansatte er overvejende midaldrende borgere i 40 erne og 50 erne. En fjerdedel af fleksjobbene er dog oprettet til borgere under 40 år. De fleksjobansattes uddannelsesniveau varierer: En tredjedel har udelukkende en folkeskolebaggrund, en tredjedel har en erhvervsfaglig uddannelse og den sidste tredjedel har en gymnasial/videregående uddannelse. Kvindernes uddannelsesniveau er generelt højere end mændenes. Hos de fleksjobansatte i Roskilde er uddannelsesniveauet højere end i befolkningen som helhed. Således har en tredjedel af de fleksjobansatte taget en videregående uddannelse mod kun en femtedel af befolkningen som helhed. Det højere uddannelsesniveau gælder dog ikke, hvis man isoleret betragter unge under 40 år i fleksjob. Her er andelen med en folkeskolebaggrund halvanden gang større end hos de 20-40 årige i befolkningen som helhed. Fysisk sygdom har været begrundelse for fleksjob hos 7 ud af 10 personer - eller én af flere begrundelser, da årsag til fleksjob ofte er en kombination af flere problemer. Hos knap en fjerdedel indgår nedslidning i begrundelser for fleksjobbet, hvilket ikke er overraskende set i lyset af den høje gennemsnitsalder. En tyvendedel, svarende til 9 personer, har aldrig haft et ordinært arbejde, det er næsten kun mænd. Unge under 40 år angiver fire gange så ofte manglende arbejdsmarkedserfaring som årsag til fleksjobbet, som de øvrige i fleksjob. Et stort flertal af de fleksjobansatte har flere års arbejdsmarkedserfaring, idet 8 ud af 10 har været på arbejdsmarkedet i mere end 5 år, inden de kom i fleksjob. Halvdelen var i job umiddelbart før deres nuværende fleksjob, den anden halvdel kom fra ledighed. Unge under 40 år kommer oftere direkte fra ledighed end øvrige fleksjobansatte gør. 33

Roskilde Kommune betaler 2/3 løntilskud til 5 ud af 10 fleksjobansatte, mens 4 ud af 10 får 1/2 løntilskud fra kommunen. 2/3 løntilskud bevilges oftere til borgere, som kommer direkte fra ledighed end fra beskæftigelse. Såfremt løntilskuddet er en indikator for restarbejdsevnen, så er denne lavere hos fleksjobansatte i Roskilde end i en storbykommune som fx København, hvor kun 3 ud af 10 fleksjobansatte modtager 2/3 løntilskud. Forskellen kan også udlægges som forskellig praksis for tilskudsbevilling eller for førtidspension i de respektive kommuner. Virksomhederne To tredjedele af alle fleksjob er oprettet på offentlige arbejdspladser, og en tredjedel er oprettet på private. Alle virksomhedsstørrelser anvendes de små arbejdspladser med under 10 ansatte udgør en femtedel. Der er flere fleksjob på små private arbejdspladser med under 10 ansatte end på små offentlige, mens der er flere fleksjob på store offentlige med over 100 ansatte end på store private arbejdspladser. Knap halvdelen af alle fleksjobansatte har kolleger i fleksjob, og det er især tilfældet for fleksjobansatte på offentlige og på store arbejdspladser. Offentlige virksomheder har således dobbelt så ofte som private oprettet flere fleksjob. Der er samtidig en tydeligt tendens til, at jo større virksomheder desto oftere er der oprettet flere fleksjob. Fleksjob anvendes hyppigere til arbejdspladsfastholdelse end til indslusning af en borger på en ny arbejdsplads. 6 ud af 10 fleksjobansatte er fastholdt på deres tidligere arbejdsplads - oftest i samme afdeling, mens 4 ud af 10 er indsluset på en ny arbejdsplads. Der er procentvis flere indslusede blandt unge under 40 år end blandt øvrige fleksjobansatte. De små arbejdspladser anvendes hyppigere til indslusning end de store og mellemstore virksomheder. 4 ud af 10 har skiftet jobområde i overgangen til fleksjob. Ca. en tredjedel heraf har foretaget et brancheskift, mens de øvrige har fået et nyt jobområde inden for deres oprindelige arbejdsfelt. Kun godt halvdelen af de fleksjobansatte har været i arbejdsprøvning eller praktik før fleksjobbet - hyppigst på den virksomhed, hvor de senere blev ansat i fleksjobbet. Næsten alle fleksjobansatte i Roskilde Kommune vurderer, at de har gode relationer til nærmeste leder og kolleger. De har oftest en god kommunikation med nærmeste leder, og det positive forhold går igen uafhængigt af virksomhedsstørrelse, og om man er arbejdspladsfastholdt eller indsluset på en ny arbejdsplads. Desuden har de fleksjobansatte normalt en eller anden form for fagligt og/eller socialt samvær med kolleger dog oftest begrænset til samvær i arbejdstiden. 34

Et mindre andel af de fleksjobansatte (3 ud af 10) vurderer, at deres nærmeste leder kan forbedre sig det gælder især fleksjobansatte på mellemstore (10-100 ansatte) og store virksomheder (over 100 ansatte). De fleksjobansattes ønsker om øget opmærksomhed og påskønnelse fra lederens side vidner om en vis sårbarhed i forhold til deres særlige jobsituation. Det er også interessant, at et ønske om ledelsesinvolvering i kollegiale konflikter fremsættes af en tredjedel af de, som ønsker forbedringer hos ledelsen og hyppigere hos personer uden fleksjobansatte kolleger. Det kunne tyde på, at konflikter er mindre udtalt eller håndteres anderledes dér, hvor fleksjobansatte har kolleger i samme jobsituation. Et mindretal blandt de fleksjobansatte (kun 2 ud af 10) vurderer, at kollegerne kan forbedre sig. De utilfredse er som tendens hyppigere ansat på offentlige arbejdspladser og/eller er oftere den eneste ansatte i fleksjob. Arbejdspladsens størrelse har derimod ingen indflydelse. Også de fleksjobansattes ønsker til kollegerne om øget opmærksomhed og mindre berøringsangst ved sygdom indikerer en vis sårbarhed i forhold til deres særlige jobsituation. Det er interessant, at godt en tredjedel af de, der ønsker forbedringer hos kollegerne, ønsker at kollegerne vil inddrage dem mere i sociale sammenhænge. Her er tilsyneladende et uopfyldt behov. Jobbene Oprettelsesfrekvensen på fleksjob i Roskilde Kommune har været stigende de senere år. Kommunen følger her tendensen på landsplan. Det fremgår af de fleksjobansattes stillingsbetegnelser, at de faglærte fleksjob især findes inden for kontorområdet samt inden for undervisning og pædagogik. Desuden vidner stillingsbetegnelserne om, at der er oprettet en del servicebetonede fleksjob sandsynligvis ved indslusning af borgere på nye arbejdspladser. Et stort flertal af de fleksjobansatte har en reduceret arbejdstid, mens 2 ud af 10 arbejder fuld tid. Fuld arbejdstid anvendes langt oftere til borgere uden arbejdsmarkedserfaring, end deltid gør. Tre fjerdedele af de fleksjobansatte har arbejdsopgaver og skånehensyn dokumenteret. 1 ud af 10 ved ikke, om de har, hvilket kan forekomme betænkeligt. Som tendens dokumenteres skånehensyn og arbejdsopgaver oftere på offentlige end på private arbejdspladser - og oftere ved indslusning end ved arbejdspladsfastholdelse. Flere af de fleksjobansatte har arbejdsopgaver og skånehensyn dokumenteret mere end ét sted. Den mest almindelige form for dokumentation er en fleksjobbevilling. Kun godt en fjerdedel af de fleksjobansatte har en særskilt jobbeskrivelse. I fleksjobbene i Roskilde Kommune er der gode muligheder for at anvende job- og uddannelseserfaringer hvis man har sådanne. 9 ud af 10 bruger tidligere joberfaringer i deres nuværende fleksjob, mens knap 8 ud af 10 bruger deres uddannelse. De ansatte, som enten har en erhvervsfaglig eller en videregående uddannelse, bruger næsten altid deres uddannelseserfaringer i fleksjobbet. 35

To tredjedele af alle fleksjob har stor lighed med kollegernes, og i en tredjedel af alle fleksjobbene er opgaverne - ifølge de fleksjobansatte selv - akkurat de samme som kollegernes. Blandt de fleksjobansatte, som udfører akkurat samme arbejdsopgaver som kollegerne, arbejder 3 ud af 10 på fuld tid. Her er det derfor ekstra vigtigt at få præciseret og orienteret kollegerne om de specifikke skånehensyn. Tendensen er desuden, at fleksjob ved indslusning oftere får karakter af særlige servicejob, som adskiller sig fra kollegernes, og ved arbejdspladsfastholdelse typisk lægger sig tættere op ad de ordinære job. Fleksjobansatte i Roskilde Kommune er normalt integrerede i det faglige samarbejde på arbejdspladsen. Det er sandsynligvis en væsentlig årsag til deres gode relationer til kollegerne. Et stort flertal af de fleksjobansatte samarbejder således med kolleger i større eller mindre grupper omkring opgaveløsningen. 1 ud af 10 samarbejder ikke med kollegerne. Ifølge de fleksjobansatte selv kan årsagerne hertil være, at de er den eneste medarbejder, som løser de specifikke opgaver. Eller at de har en lav social status og/eller manglende evne til at deltage i samarbejdet på lige fod med kollegerne. Næsten alle fleksjobansatte vurderer, at arbejdsmængden passer til deres arbejdsevne. 1 ud af 10 (svarende til 14 personer) mener dog, at arbejdsmængden ikke matcher deres arbejdsevne. Halvdelen heraf udfører akkurat samme opgaver som kollegerne, hvilket indikerer, at misforholdet eller dele heraf kan skyldes, at fleksjobbet ikke tager hensyn til personens skånebehov. 3 ud af 10 fleksjobansatte oplever et hårdt tidspres i særlige spidsbelastningssituationer på arbejdspladsen. Oplevelsen af tidspres er væsentlig mere udbredt blandt de, som udfører akkurat samme opgaver som kollegerne. I disse fleksjob kan det måske være vanskeligere at sige fra. Et meget stort flertal af de fleksjobansatte er tilfredse med den indflydelse, de har på deres arbejde. 9 ud af 10 trives med deres arbejde. Der er yderst få personer, som er utilfredse med fleksjobbet, hvorfor det er vanskeligt at indkredse generelle årsager til utilfredsheden. Støtte og rådgivning De fleste fleksjobansatte i Roskilde Kommune har en eller flere rådgivere, som kan informere og rådgive dem om fleksjobbet. 4 ud af 10 fleksjobansatte har imidlertid ingen, som de kan rådføre sig med på arbejdspladsen. Hos de fleksjobansatte, som har rådgiverne, kan det være den nærmeste leder, andre ledere eller arbejdspladsens tillidsrepræsentant. Kun en tyvendedel af de fleksjobansatte kan trække på deres kolleger. Færre end 3 ud af 10 taler med arbejdspladsens tillidsrepræsentant om deres fleksjob. På små arbejdspladser (under 10 ansatte) er det færre end 2 ud af 10, mens det sker hos 4 ud af 10 på store arbejdspladser (over 100 ansatte). Denne forskel er sandsynligvis betinget af, at der ofte ingen tillidsrepræsentant er på de små arbejdspladser. Men det er ikke en dækkende forklaring på, hvorfor de tillidsvalgte spiller en så begrænset rolle. 36

Behovet for større viden om fleksjob er mest udbredt på de store arbejdspladser. Her efterspørger de fleksjobansatte større viden tre gange så hyppigt som på de små arbejdspladser. Ved fleksjobbets etablering har personen typisk kunnet trække på flere rådgivere - først og fremmest kommunale rådgivere. Fx en sagsbehandler, hvilket 8 ud af 10 har kunnet, og/eller fleksjobkonsulenten, som 4 ud af 10 har gjort. Den nuværende arbejdsplads har rådgivet 6 ud af 10 sandsynligvis oftest ved fastholdelse af en kendt medarbejder. Fagforeningen og lægen har hver især rådgivet omkring en tredjedel af de fleksjobansatte. A-kassen har været på banen hos 1 ud af 10, og endelig anfører de fleksjobansatte, at også repræsentanter for sundhedsvæsenet, pårørende eller aktører fra kommunens Projekt Genstart (se bilag D) af og til har fungeret som rådgivere ved fleksjobbets oprettelse. To tredjedele af de fleksjobansatte er medlem af en fagforening først og fremmest HK. Men også FOA, SiD og KAD tegner sig for en pæn andel. Flere end 7 ud af 10 arbejdspladsfastholdte har et fagforeningsmedlemskab mod færre end 6 ud af 10 indslusede. Indslusede uden medlemskab har måske slet ingen erfaring med fagforening, hvis de fx kommer fra lang tids offentlig forsørgelse eller er helt unge. Blandt medlemmer bliver knap halvdelen rådgivet af deres fagforening i forbindelse med oprettelsen af fleksjobbet det gælder kun for en tiendedel af ikkemedlemmerne. 2 ud af 10 vurderer - uafhængigt af fagforeningstilhørsforhold - at der er behov for større viden om fleksjob i deres fagforening. Kommunens indsats Undersøgelsen viser, at den lovpligtige kommunale opfølgning i flere tilfælde ikke sker i form af besøg på arbejdspladsen. Især i de mellemlange fleksjob, som har eksisteret i fra 7 mdr. til 2 1/2 år, og hvor der ifølge loven skulle have været 1-2 kommunale opfølgninger. Her har 6 ud af 10 aldrig haft besøg på arbejdspladsen. Men også i de lange fleksjob, som har eksisteret i mere end 2 1/2 år. Her skulle der ifølge loven have været opfølgning min. 3 gange, men kommunen har i 3 ud af 10 tilfælde aldrig lavet opfølgning i form af besøg på arbejdspladsen. Undersøgelsen tyder på, at Roskilde Kommune i de nyere fleksjob har prioriteret besøg på arbejdspladsen. Godt halvdelen af de i alt 20 borgere i korte fleksjob, som har eksisteret i under 7 mdr., har nemlig haft 1 eller flere opfølgningsbesøg. Størstedelen af besøgene er sandsynligvis faldet før den første lovpligtige opfølgning efter 1/2 år. 8 ud af 10 er tilfredse med kommunens indsats - godt 1 ud af 10 er ikke. Andelen af fleksjobansatte, som er tilfredse med kommunens indsats, er større blandt de arbejdspladsfastholdte end blandt de indslusede. Det er i den forbindelse interessant, at kommunen oftere har lavet opfølgningsbesøg i henhold til lovens tidsrammer (eller hyppigere) hos arbejdspladsfastholdte end hos indslusede. Ligeledes er fleksjobansatte, som kommer fra beskæftigelse, mere tilfredse end fleksjobansatte, som var ledige umiddelbart før fleksjobbet. 37

Denne undersøgelse kan ikke afdække, hvorvidt den kommunale opfølgning sker i form af telefonopkald, breve eller mail i de tilfælde, hvor der ikke har været besøg på arbejdspladsen. Men meget tyder på, at netop opfølgning i form af besøg ved kommunens fleksjobkonsulent og/eller sagsbehandler på arbejdspladsen giver mere tilfredse borgere i fleksjob. Der er således en åbenbar sammenhæng mellem den fleksjobansattes tilfredshed med kommunens indsats og antallet af opfølgningsbesøg. Næsten alle, nemlig 94% af de, som har modtaget besøg i henhold til lovens tidsrammer (eller hyppigere), er tilfredse med kommunens indsats. Blandt de øvrige fleksjobansatte er andelen af tilfredse kun 74%. En fjerdedel af undersøgelsens deltagere har uddybet deres tilfredshed eller utilfredshed med kommunens indsats. Kritikpunkterne omhandler: Svingene kvalitet i samarbejdet med forskellige sagsbehandlere Mangelfulde/forkerte informationer vedr. bl.a. lønforhold, arbejdstid, A- kasse og alternativer til fleksjob Dårligt jobmatch og utilstrækkelig opfølgning. De rosende kommentarer fremhæver: Kommunens professionelle indsats med en god og smidig sagsbehandling Venlig, positiv og menneskelig rådgivning, hvor der er opbakning og hjælp at hente. Hvad angår forbedringer af den kommunale indsats, er der blandt de fleksjobansatte et udbredt ønske om mulighed for erfaringsudveksling mellem fleksjobansatte - både under og efter bevillingsfasen. Ligeledes er der stor tilslutning til en styrket informationsindsats over for kolleger, ledelse og de fleksjobansatte selv. Særlige opmærksomhedsfelter Høj trivsel udelukker ikke problemer Der er blandt fleksjobansatte i Roskilde en meget høj trivsel. Undersøgelsen sandsynliggør, at trivslen bl.a. kan være betinget af mange gode jobmatch, mange job som ligger tæt op ad ordinære job samt overvejende gode samarbejdsrelationer til kolleger og nærmeste leder. Det er dog vigtigt at huske, at høj trivsel ikke pr. automatik udelukker, at det kan være vanskeligt at få arbejdslivet til at fungere. Fx viser undersøgelsen, at hele 3 ud af 10 fleksjobansatte har svært ved at sige fra i særlige spidsbelastningsperioder på arbejdspladsen især hvis fleksjobbet ligner kollegernes. Andre kan føle sig socialt marginaliseret, fordi de går meget for dig selv og arbejder med særlige arbejdsopgaver. 38

Sådanne forhold kan imidlertid afhjælpes, hvis bevidstheden om problemernes eksistens er til stede hos kolleger og ledelse. Her er derfor en oplagt kommunal informationsopgave over for virksomhederne. Det er imidlertid noget vanskeligere hvis ikke umuligt at afhjælpe en situation, hvor et fortsat svigtende helbred er baggrunden for problemer i den fleksjobansattes arbejdsliv. Konklusionen er imidlertid også her, at personen oftest vil gøre alt for at fastholde sit fleksjob. Det skyldes nok hvad nogle også anfører i besvarelserne - at fleksjob er eneste mulighed for at blive på arbejdsmarkedet og forblive selvforsørgende. Unge i fleksjob 2 ud af 10 fleksjobansatte i Roskilde Kommune er unge under 40 år. Med de i alt 220 fleksjob svarer det til, at godt 40 fleksjobansatte borgere er under 40 år. Uddannelsesmæssigt skiller de unge sig ud i feltet af fleksjobansatte, idet de oftere har en folkeskolebaggrund og sjældnere en erhvervsuddannelse end de øvrige. Hvor uddannelsesniveauet er højere blandt fleksjobansatte end i befolkningen som helhed, gælder dette ikke for gruppen af unge under 40 år. Godt en tredjedel af de unge fleksjobansatte har kun en folkeskolebaggrund det er halvanden gange så mange som hos de 20-40 årige i den samlede befolkning. Det er ganske vist kun en tyvendedel af de fleksjobansatte (svarende til 9 personer), som angiver, at manglende arbejdsmarkedserfaring indgår i begrundelserne for deres fleksjob. Men det er tankevækkende, at over halvdelen af disse er under 40 år, og at næsten samtlige er mænd. Endelig kommer 6 ud af 10 unge direkte fra ledighed før nuværende fleksjob, og de er desuden hyppigere indsluset på en ny arbejdsplads end øvrige i fleksjob. Ovenstående viser, at hvad angår målgruppen for fleksjob, bør især unge under 40 år have særlig opmærksomhed. De har ikke i samme grad som øvrige unge været med i det uddannelsesboom, som har fundet sted de senere år. Desuden har de oftere kun ledighed som erfaringsramme. Det har desværre ikke været muligt at indhente oplysninger vedr. afbrudte fleksjob i Roskilde Kommunes registreringssystemer. Vi ved imidlertid fra andre undersøgelser 3, at der er øget risiko for afbrydelser af fleksjob hos unge mænd under 40 år. I forbindelse med de unge under 40 år påhviler der kommunen og arbejdspladsen en ekstra stor opgave i at sikre, at kompetenceudvikling integreres i fleksjobbet. Også for at give reelle muligheder for jobudvikling og senere jobskifte. Undersøgelsen viser nemlig, at der i Roskilde Kommune er gode muligheder for at anvende sin uddannelse i fleksjobbet - hvis man altså har én (jf. at 9 ud af 10 borgere med en uddannelse anvender denne i fleksjobbet). 3 Bl.a. en større spørgeskemaundersøgelse i Københavns Kommune blandt borgere med afbrudte fleksjob bag sig. Discus har forestået undersøgelsen for Københavns Kommunes Koordinationsudvalg i 2003. 39

Virksomheder især de små og private I Roskilde Kommune ønsker man at styrke samarbejdet med virksomhederne gennem en virksomhedsnær indsats 4. På fleksjobområdet bør virksomhedssamarbejdet særligt fokusere på de små og private virksomheder. 2 ud af 10 fleksjob i Roskilde Kommune er oprettet på små langt overvejende private arbejdspladser med under 10 ansatte. En femtedel af de små arbejdspladser har oprettet 2 eller flere fleksjob. Alene dette forhold bør medføre skærpet opmærksomhed. Normalisering af et arbejdsforhold på fleksjobvilkår forudsætter som bekendt, at der er en overvægt af ordinært ansatte kolleger på arbejdspladsen. Det er samtidig det bedste værn mod en tilsidesættelse af nødvendige skånehensyn. Den tidligere omtalte undersøgelse af afbrudte fleksjob viser da også, at risikoen for afbrydelse er øget på små private virksomheder. Nærværende undersøgelse tyder dog på, at netop de små og/eller private virksomheder også kan have kvaliteter i forhold til fleksjob. Det er således sjældnere her, de fleksjobansatte ønsker, at nærmeste leder eller kolleger skal forandre sig. Ligeledes er det oftere de små virksomheder med under 10 ansatte, som påtager sig opgaven at indsluse nye medarbejdere i fleksjob. Igen ved vi dog fra den tidligere omtalte undersøgelse af afbrudte fleksjob, at netop indslusningsforløb er et risikofyldt område. Borgere i Roskilde Kommune bliver ikke helt så ofte indsluset som arbejdspladsfastholdt men det er trods alt 4 ud af 10, som indsluses på en ny arbejdsplads i et fleksjob. Blandt de unge under 40 år, som er en særlig risikogruppe (jf. ovenstående) er der procentvis flere indslusede end arbejdspladsfastholdte. De indslusede udfører langt hyppigere end de arbejdspladsfastholdte særlige arbejdsopgaver, som kan føre til social marginalisering (uddybes senere). I Roskilde Kommune har 4 ud af 10 i fleksjob ingen rådgivere på arbejdspladsen. Manglende rådgivere på arbejdspladsen øger risikoen for afbrydelser, ved vi fra undersøgelsen af afbrudte fleksjob. På små arbejdspladser taler procentvis væsentligt færre fleksjobansatte desuden med deres tillidsrepræsentant (TR) om fleksjobbet end på de store. Noget af forklaringen er nok, at der ofte ingen TR er på de små arbejdspladser men det gør ikke problemet mindre. 4 Kilde: Afdelingskontakt 2003 for Arbejdsmarkedsafdelingen, Socialforvaltningen, Roskilde Kommune. 40

Profilering af arbejdspladsens tillidsrepræsentant I Roskilde Kommunes lokale handlingsplan 5 sættes der fokus på tillidsrepræsentanterne (TR) som vigtige nøglespillere i ansættelsen af medarbejdere på særlige vilkår. Denne undersøgelse vidner om, at TR - ikke endnu - har opnået en sådan position på fleksjobområdet. Her er derfor en oplagt kommunal opgave i at få profileret arbejdspladsens TR som nøglespiller. En profilering af arbejdspladsens TR vil desuden muliggøre, at rådgivning og opfølgning efterhånden kan flytte mere og mere ind på arbejdspladsen, alt imens kommunen fortrækker til kulissen. På arbejdspladser, som har en TR, må denne i højere grad profileres som en oplagt mentor og støtteperson, der kan bidrage til en normalisering af arbejdsforholdet. TR kan bl.a. sikre, at jobbeskrivelsen får en anden vægt, end det er tilfældet i dag, hvor kun godt en fjerdedel af de fleksjobansatte og sjældnere i private virksomheder - har en særskilt jobbeskrivelse, som dokumenterer arbejdsopgaver og skånehensyn. Fra undersøgelsen af afbrudte fleksjob ved vi, at det er vigtigt løbende at justere i opgavesammensætning og opgavemængde og at få det nedfældet på skrift, så dokumentation er til stede fx ved omorganisering eller lederskifte i virksomheden. Ligeledes kan TR spille en central rolle ved evt. kollegiale konflikter især på de arbejdspladser, hvor man ikke har erfaring med fleksjob. Nærværende undersøgelse har netop vist, at der på disse arbejdspladser er større behov for assistance ved konflikter, og at man her oftere er utilfreds med kollegerne. Endelig kunne TR være frontløber i forsøget på at inddrage den fleksjobansatte i det sociale samvær blandt kolleger, hvilket de utilfredse hyppigt påpeger som et udækket behov. På de oftest små arbejdspladser, som ikke har en TR, kan sikkerhedsrepræsentanten (SR) måske i stedet inddrages. SR er under alle omstændigheder helt relevant at rådføre sig med ved indretning af arbejdspladsen, så der tages de nødvendige skånehensyn. En ekstern part som fagforeningen vil også være helt relevant at inddrage, hvilket ligger i fin forlængelse af kommunens praksis med et aktivt samarbejde med arbejdsmarkedets organisationer 6. Fagforeningen bør ikke mindst inddrages, når der er tale om indslusede, som ikke har et medlemskab af en fagforening og sandsynligvis heller ingen erfaring med at være medlem af en fagforening. Over halvdelen af de fleksjobansatte foreslår da også, at kommunen samarbejder mere med fagforeningen. Jobbenes lighed med kollegernes Vi ved fra utallige fleksjobundersøgelser, at fleksjobbets lighed med kollegernes er et vigtigt parameter for trivsel. 5 Kilde: Lokal handlingsplan for et rummeligt arbejdsmarked 2003-2005, Roskilde Kommune 6 Kilde: Afdelingskontakt 2003 for Arbejdsmarkedsafdelingen, Socialforvaltningen, Roskilde Kommune. 41

En tredjedel af de fleksjobansatte i Roskilde Kommune vurderer selv, at de udfører akkurat de samme opgaver som deres ordinært ansatte kolleger. Vi har også set, at næsten alle fleksjobansatte, som har en uddannelse, har kunnet bruge denne i deres nuværende fleksjob. De er efter alt at dømme helt på omgangshøjde med deres kolleger, hvad angår opgaveløsningen. 9 ud af 10 samarbejder med deres kolleger omkring opgaveløsningen, hvilket yderligere giver mulighed for sammenlignelighed og desuden stimulerer integrationen. En femtedel af de fleksjobansatte arbejder fuld tid, hvilket kan forekomme problematisk. Fuldtidsarbejde kan dog være ønskværdigt, da det bidrager til en normalisering af arbejdsforholdet. Fuld tid anvendes oftere af borgere uden arbejdsmarkedserfaring. Netop for denne gruppe vil det være meget vigtigt at opnå en så normal jobsituation som muligt. Ved fleksjob på fuld tid - og især når jobbet ligner kollegernes - vil det dog være ekstra vigtigt at få præciseret skånehensyn og få dem gjort klart for kolleger og ledere. Selv om trivslen generelt er høj i de oprettede fleksjob, er der 1 ud af 10, som vurderer, at arbejdsmængden ikke matcher deres restarbejdsevne. Over halvdelen af disse udfører akkurat samme opgaver som kollegerne, hvilket tyder på en vis sammenhæng. Dette underbygges af, at oplevelsen af tidspres (hos 3 ud af 10) er væsentligt mere udbredt blandt de, som udfører akkurat samme opgaver som kollegerne. Igen bliver det ekstra vigtigt, at skånehensyn præciseres og formidles til de nærmeste kolleger. En tredjedel af de adspurgte vurderer, at de er de eneste, som udfører deres særlige arbejdsopgaver. Vi har tidligere set, at de særlige ofte servicebetonede arbejdsopgaver især er forekommende hos de indslusede, som også har fået helt nye kolleger i deres fleksjob. Der er derfor helt naturligt større risiko for social marginalisering, når man også skal gå og arbejde for sig selv. Undersøgelsen af afbrudte fleksjob viste da også, at risikoen for afbrydelser øges, når borgeren er den eneste, som udfører sine særlige opgaver. Faglig isolation behøver imidlertid ikke at være ensbetydende med social marginalisering. Men det er vigtigt, at virksomhederne gøres opmærksom på, at de skal yde en ekstra indsats for at sikre social integration af fleksjobansatte, som løser særlige servicebetonede opgaver. Fleksjobansattes ris og ros til kommunen 8 ud af 10 fleksjobansatte er tilfredse med kommunens indsats. 14 af de tilfredse borgere uddyber deres positive holdning kvalitativt. Kommunens indsats betegnes her som professionel, sagsbehandlingen er god og smidig og rådgivningen beskrives som venlig, positiv og menneskelig. Undersøgelsen viser desuden i tal, at opfølgning i form af besøg ved kommunens fleksjobkonsulent og/eller sagsbehandler på arbejdspladsen giver mere tilfredse borgere i fleksjob. Manglende opfølgning er da også et af de emner, som tages op blandt de 23 fleksjobansatte, som kvalitativt uddyber deres kritik af kommunen. 42

Efter tallene at dømme har der sandsynligvis været afholdt flere ekstra kommunale opfølgningsbesøg i de nyere fleksjob, men vi ved ikke, om behovet også her er større endnu. Som tidligere nævnt har undersøgelsen ikke afdækket, om kommunens opfølgning sker i form af telefonopkald, breve eller mail i de tilfælde, hvor der ikke har været besøg på arbejdspladsen. Men det er vigtigt at huske på, at det personlige møde mellem kommunen og den fleksjobansatte har særlige kvaliteter, som andre dialogformer ikke besidder. Udsigten til, at Roskilde Kommune fremover løbende vil kunne indhente informationer via spørgeskemaer 7, bør derfor ikke resultere i, at det personlige møde pr. automatik nedprioriteres. I de fleksjobansattes uddybende kritik af kommunens indsats nævner flere, at de har oplevet en svingende kvalitet i samarbejdet med forskellige sagsbehandlere. Det er måske noget af forklaringen på, at fleksjobansatte, som kommer direkte fra ledighed, oftere er utilfredse men Roskilde Kommunes indsats end fleksjobansatte, som kommer fra ordinære job. Det kan således være vanskeligt at adskille en ledighedsperiode fra et fleksjobforløb, hvis disse ligger i umiddelbar forlængelse af hinanden. Situationen er straks mere alarmerende, når de fleksjobansattes kritik påpeger kommunens mangelfulde eller forkerte informationer vedr. fleksjobansattes lønforhold og arbejdstid, A-kasse samt alternativer til fleksjob. På den baggrund er det helt forståeligt, at de fleksjobansatte så massivt efterspørger en styrket informationsindsats fra kommunens side over for kolleger, ledelse og de fleksjobansatte selv. Kritikken bør samtidig lede til selvransagelse i kommunen. Måske er det på tide at opkvalificere alle involverede sagsbehandlere på specifikke fleksjobspørgsmål. Hvad angår forbedringer af den kommunale indsats, er der blandt de fleksjobansatte et udbredt ønske om mulighed for erfaringsudveksling mellem fleksjobansatte - både under og efter bevillingsfasen. Her er Roskilde Kommune allerede godt i gang, idet man i efteråret 2003 har oprettet et netværk for borgere i fleksjob. Netværket er blevet orienteret om nærværende undersøgelse og vil snart igen blive indkaldt og informeret om undersøgelsens resultater. Netværket vil fremover også kunne bidrage til, at kommunens sagsbehandlere løbende bliver opdateret på evt. problemstillinger eller misinformationer / misforståelser, som der skal følges op på. De kvalitative besvarelser, jf. bl.a. bilag F, vidner om, at der kan opsamles vigtige oplysninger i dialogen med de fleksjobansatte selv. 7 I forlængelse af fleksjobundersøgelsen har DISCUS udarbejdet et system for løbende registrering af fleksjob i Roskilde kommune. Systemet består af et spørgeskema til nyansatte i fleksjob - som anvendes ifm. den første lovpligtige opfølgning - og en database til registrering af svarene. Systemet sikrer, at der fremover eksisterer opdateret viden om fleksjobbene og Roskilde Kommunes indsats på området. Databasen er til brug for forvaltningen. 43

Viden er som bekendt en forudsætning for at kunne handle kvalificeret. Ønsket om at få større viden og indsigt har da også været baggrunden for, at Koordinationsudvalget i Roskilde Kommune har igangsat denne undersøgelse af fleksjobområdet. 44

Bilag A. Stillingsbetegnelser fordelt på områder Område Kontorområdet (22 stk.) Undervisning og pædagogik (17 stk.) Butik og salg (10 stk.) Køkken, kantine og rengøring (10 stk.) Stillingsbetegnelser Advokatsekretær Bogholderi (2 stk.) Kontorassistent / overassistent (16 stk.) Kontorfuldmægtig Sagsbehandler (2 stk.) Aktivitetsmedarbejder Folkeskolelærer / overlærer (5 stk.) Lektor Pædagog (5 stk.) Pædagogmedhjælper (2 stk.) Pædagogisk assistent Talepædagog Vejleder Butik (2 stk.) Kunderådgiver Områdeleder Salgsassistent / butiksassistent (5 stk.) Vareservice Cafeterieassistent Rengøringsassistent (3 stk.) Serviceassistent/husassistent (5 stk.) Økonoma Social- og sundhedsområdet (10 stk.) Farmakonom Helseassistent Klinikassistent SOSU-assistent (3 stk.) Sygehjælper Sygeplejerske (3 stk.) Øvrige faglærte (14 stk.) Bioanalytiker/laborant Bygherrerådgiver El-installatør Faglig konsulent Gartner Konsulent Mekaniker Operatør Politiassistent (2) 45

Selvstændig erhvervsdrivende Systemmedarbejder Udviklingstekniker Webmaster Øvrige servicejob (31 stk.) Administrativ og praktisk medarbejder Altmuligmand (2 stk.) Arbejdsmand Assistent (5 stk.) Chauffør Lagerarbejder (2 stk.) Medhjælper/pedel (6 stk.) Museumsmedhjælp (2 stk.) Parkeringskontrollør Postbud / postbehandler (4 stk.) Produktionsassistent Servicemedarbejder Specialarbejder Vaskeriassistent Værkstedsassistent (2 stk.) 46

Bilag B. Brancheskift Ny stilling inden for samme branche Tidligere stillingsbetegnelse Vicevært Post Blodbank Rengøringsassistent Rengøringsassistent Hjemmehjælper Plejer Socialrådgiver/sagsbehandler Kultur/politisk sagsbehandling Kundebetjening/skrankearbejde Prokurist Slagtermester Møbler Turistfører Socialpædagog Socialpædagog Håndværker Pølsemand, chauffør, ufaglært Metalbranchen Finansiel sektor Stillingsbetegnelse i fleksjobbet Pedel Postmedarbejder Bioanalytiker/laborant Serviceassistent Husassistent Serviceassistent Serviceassistent Administrativ og praktisk medarbejder Overassistent Kontorassistent inde bag ved Sagsbehandler Områdeleder Salgsassistent Museums- og butiksmedarbejder Vejleder Børnehavepædagog Servicemedarbejder Altmuligmand Værkstedsassistent Kontorassistent Ny stillingsbetegnelse og ny branche Tidligere stillingsbetegnelse Stillingsbetegnelse i fleksjobbet Kosmetolog-elev Pædagogmedhjælper Kartonagearbejder Pædagogmedhjælper BA / computerlærer Medhjælper/pedel Isolatør Chauffør Plejehjemsassistent Butiksansat Receptionist Butiksansat Fabriksarbejder Kontorassistent Ejendomsadministration Vareservice Afdelingsleder i butik Parkeringskontrollør Montør Postbud Selvstændig Overassistent / receptionist Snedker Altmuligmand Malermester Pedel Sygeplejerske, pædagog Museumsmedhjælp Social- og sundhedshjælper Kontorassistent Snedker Altmuligmand 47

Bilag C. Årsager til manglende samarbejde med kolleger Årsager Jobfunktion (11 stk.) Uddybning Den eneste, som udfører de pågældende opgaver i virksomheden (10) Alle arbejder hver for sig Lav status (2 stk.) Jeg får kun at vide hvad jeg skal lave (uden den store forklaring) Jeg sidder alene i et kontor, hvor jeg nu kun har rutinearbejde Manglende evne (1 stk.) Virksomhedens størrelse (1 stk.) Har ikke relevant uddannelse/min arm begrænser mig meget Jeg er den eneste i virksomheden (selvstændig) 48

Bilag D. Andre involveret i oprettelse af fleksjobbet Hvem var involveret, da dit fleksjob blev oprettet? Antal svar AF (1) 1 Amtskonsulent for hørehæmmede 1 Familiemedlem (1) 1 Hospitalet (1) 1 mig selv (3) 3 Projekt Genstart (3) 3 Psykiater (2) 2 Psykolog 1 Skleroseforeningen (1) 1 Specialkonsulent 1 Ægtefælle (1) 1 49

Bilag E. Medlemskab af fagforeninger 95 ansatte i fleksjob (66%) er er medlem af en fagforening. De hyppigst anførte fagforeninger er: HK (29 personer) FOA (11 personer) SiD (10 personer) KAD (6 personer) 39 personer - har skrevet navnet på en anden fagforening (kun de 38 kan læses): Fagforening Antal medlemmer Assistentforeningen for Offentligt Ansatte 1 Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund 4 D-Bio 1 Dansk Fængelsforbund 1 Dansk Jurist- og Økonomforbund 1 Danmarks Lærerforening 5 Dansk Metal 1 Dansk Socialrådgiverforening 1 Dansk Sygepleje Råd 3 Danske Produktionshøjskolers Lærerforening 1 Den Danske Præsteforening 1 Ejendomsfunktionærernes Fagforening 3 Ernærings- og husholdningsøkonomforeningen (EHF) 1 Farmakonomforeningen 1 Frisørforeningen 1 Gymnasieskolernes Lærerforening 1 Konstruktørforeningen 1 Kristelig fagforening 1 Ledernes Hovedorganisation 1 Politiforbundet 2 Pædagogmedhjælperforbundet 1 Restaurations- og Bryggeriarbejdernes Fagforening 2 Socialpædagogernes Landsforbund 2 Træ, Industri, Byg 1 Medlemmer af andre fagforeninger i alt 38 50

Bilag F. Kommentarer og gode råd (spørgsmål 41) Information og vejledning efterspørges Information efterspørges: - Fakta om løn (4) - Fakta om pension - Lovændringer (2), 1 foreslår et nyhedsbrev med oplysninger om ændringer i lov og praksis. Vejledning vedr. psykiske og sociale konsekvenser af fleksjobansættelse efterspørges: - Forberede dem på, hvor hård en arbejdsplads kan være. Misundelse hvis din arbejdstid er kortere. Man skal være psykisk stærk, når ældre svende kommer med spydige bemærkninger pga. dumhed og dårlig omtanke. - Jeg har savnet en professionel samtale vedr. den personlige usikkerhed i forbindelse med opstart af nyt job. Gerne med sagsbehandler men helst med en psykiater. Bedre udrustning til forhandling med arbejdsgiveren: - Hvad kan man stille op, når arbejdsgiveren forsøger at presse medarbejderen til andre opgaver/flere timer end de aftalte? Gode råd til andre, som skal i fleksjob Råd om bevillingsprocessen: - Have ledsager med til møder er godt (2) - Tag altid sagsbehandleren med til jobsamtale - Inddrag fagforeningen (2) - Inddrag relevante specialister (psykiater, konsulent for hørehæmmede) - Pas på med at have urealistiske forventninger til egen indsats - Pas på med at lave en for snæver jobbeskrivelse - Skriv alle detaljer ned om jobbet, så er der størst chance for, at hensyn bliver overholdt (2) - Lad være med at sige ja, før alle forhold er aftalt. - Vigtigt, at man selv deltager aktivt i hele processen, sætter sig ind i lovgivning mm. Råd om jobtrivsel: - Tale åbent med kolleger om sin situation - Sige fra over for opgaver, man ikke kan klare (3) - Jævnlige samtaler med leder anbefales - Det forlænger helningsprocessen at komme i fleksjob på den arbejdsplads, man er sygemeldt fra. - Vigtigt at kolleger er informeret om fleksjob (2) - Virksomheden skal møde den fleksjobansatte med indføling, tillid og varme. Man må ikke føle sig som et stort nul. Anbefaling af fleksjobordningen: - Man bliver respekteret for sin indsats det er en sikker ansættelse. - Taknemlig for at have fået muligheden for at blive på arbejdsmarkedet (2): Det har været min redning at jeg kom i fleksjob. Ellers var jeg havet på 51

sygedagpenge og kontakthjælp osv. dernedad. Nu kan jeg stadig forsørge mig selv. 52

Bilag G. Anvendte frekvenstabeller Personer Køn: Valide værdier mand 59 41,5% kvinde 83 58,5% I alt 142 100,0% Manglende værdier ubesvaret 1 Total 143 Alder: Valide værdier under 30 år 5 3,5% 31-40 år 27 19,1% 41-50 år 47 33,3% 51-60 år 56 39,7% over 60 år 6 4,3% I alt 141 100,0% Manglende værdier ubesvaret 2 Total 143 Hvad er din senest afsluttede skole- eller erhvervsuddannelse? Valide værdier folkeskole 41 29,9% gymnasial uddannelse 4 2,9% erhvervsfaglig uddannelse 48 35,0% videregående uddannelse 35 25,5% lang videregående uddannelse 9 6,6% I alt 137 100,0% Manglende værdier ubesvaret 6 Total 143 Hvorfor kom du i fleksjob?(der kan sættes flere markeringer) antal procent på grund af fysisk sygdom 93 65,0% på grund af psykisk sygdom 17 11,9% på grund af et handicap 26 18,2% på grund af en ulykke 16 11,2% fordi jeg er nedslidt efter flere år på arbejdsmarkedet 31 21,7% fordi jeg aldrig har haft et normalt arbejde 9 6,3% ubesvaret 3 2,1% Total 143 136,4% 53

Hvad lavede du, lige før du blev ansat i dit nuværende fleksjob? Valide værdier arbejdede i et normalt job 49 35,8% var sygemeldt fra mit job 16 11,7% var sygemeldt uden job 13 9,5% var i revalidering 19 13,9% var i jobtræning på en arbejdsplads 15 10,9% var i aktivering 12 8,8% var på passiv kontanthjælp 2 1,5% modtog arbejdsløshedsdagpenge fra A- kassen 4 2,9% arbejdede i et andet fleksjob 3 2,2% var på ledighedsydelse 4 2,9% I alt 137 100,0% Manglende værdier ubesvaret 6 Total 143 Hvor mange år har du (ca.) været på arbejdsmarkedet før dit nuværende fleksjob? Valide værdier under 1 år 8 5,7% 1-3 år 7 5,0% 3-5 år 9 6,4% mere end 5 år 117 83,0% I alt 141 100,0% Manglende værdier ubesvaret 2 Total 143 Hvor stort er løntilskuddet til din arbejdsgiver? Valide værdier 1/3 af lønnen 5 3,8% 1/2 af lønnen 57 43,2% 2/3 af lønnen 70 53,0% I alt 132 100,0% Manglende værdier ubesvaret 11 Total 143 Ansøgte du om førtidspension, før du fik fleksjobbet? Valide værdier ja 7 4,9% nej 131 92,3% ved ikke 4 2,8% I alt 142 100,0% Manglende værdier ubesvaret 1 Total 143 54

Virksomheder Hvilken type arbejdsplads er du ansat på nu? Valide værdier på en offentlig arbejdsplads 91 64,5% i en privat virksomhed 50 35,5% I alt 141 100,0% Manglende værdier ubesvaret 2 Total 143 Hvor mange ansatte er der på din arbejdsplads? Valide værdier under 10 ansatte 28 19,9% 11-50 ansatte 43 30,5% 51-100 ansatte 18 12,8% over 100 ansatte 48 34,0% ved ikke 4 2,8% I alt 141 100,0% Manglende værdier ubesvaret 2 Total 143 Hvor mange er ansat i fleksjob på din arbejdsplads? Valide værdier kun mig 59 41,5% jeg har 1 kollega i fleksjob 22 15,5% jeg har 2-5 kolleger i fleksjob 33 23,2% jeg har mere end 5 kolleger i fleksjob 8 5,6% ved ikke 20 14,1% I alt 142 100,0% Manglende værdier ubesvaret 1 Total 143 På hvilken arbejdsplads er du ansat i fleksjob? Valide værdier på min tidligere arbejdsplads og i samme afdeling på min tidligere arbejdsplads, men i en ny afdeling Antal Procent (valide) 61 43,9% 18 12,9% på en anden arbejdsplads 60 43,2% I alt 139 100,0% Manglende værdier ubesvaret 4 Total 143 55

Var du i arbejdsprøvning eller i praktik, inden du kom i fleksjob? Valide værdier ja, på den virksomhed, hvor jeg senere blev ansat i fleksjob ja, på en anden virksomhed, end den jeg senere blev ansat i Antal Procent (valide) 52 38,0% 10 7,3% ja, på REVA-center 6 4,4% ja, i et kommunalt projekt 8 5,8% nej 61 44,5% I alt 137 100,0% Manglende værdier ubesvaret 6 Total 143 Hvordan er forholdet mellem dig og din nærmeste leder? Valide værdier meget godt 87 62,6% godt 42 30,2% dårligt 3 2,2% meget dårligt 1,7% ved ikke 6 4,3% I alt 139 100,0% Manglende værdier ubesvaret 4 Total 143 Hvordan er samarbejdet med din nærmeste leder? ja nej Total antal procent antal procent antal procent jeg taler jævnligt med min leder om arbejdsopgaver 99 72,3% 38 27,7% 137 100,0% jeg taler med min leder om mine rettigheder i fleksjob, min fremtid mm. 62 50,4% 61 49,6% 123 100,0% jeg snakker åbent med min leder om mit evt. sygefravær 99 81,1% 23 18,9% 122 100,0% jeg mærker påskønnelse fra min leders side 100 80,6% 24 19,4% 124 100,0% jeg får tilbudt årlige medarbejdersamtaler 79 64,8% 43 35,2% 122 100,0% Er der noget, som din leder kan gøre bedre? Valide værdier ja 41 29,7% nej 71 51,4% ved ikke 26 18,8% I alt 138 100,0% Manglende værdier ubesvaret 5 Total 143 56

Hvis ja, hvad kan din leder da gøre? ja nej Total antal procent antal procent antal procent vise større forståelse for min særlige situation 28 71,8% 11 28,2% 39 100,0% påskønne min indsats mere tydeligt 26 65,0% 14 35,0% 40 100,0% være mere opsøgende over for mig 22 57,9% 16 42,1% 38 100,0% give mig bedre information om rettigheder i et fleksjob, om tillidsrepræsentantens rolle m.v. 24 63,2% 14 36,8% 38 100,0% informere mine kolleger bedre 19 50,0% 19 50,0% 38 100,0% involvere sig mere i evt. konflikter mellem kolleger og mig? 12 33,3% 24 66,7% 36 100,0% Samarbejder du med dine kolleger? Valide værdier ja, jeg samarbejder med 1-2 kolleger omkring opgaveløsninger ja, jeg indgår i et gruppesamarbejde omkring opgaveløsninger nej, jeg samarbejder ikke med kolleger omkring opgaveløsning Antal Procent (valide) 59 41,3% 69 48,3% 15 10,5% Total 143 100,0% Hvis nej, hvorfor ikke? Valide værdier skrevet tekst 14 9,8% ikke skrevet tekst 129 90,2% Total 143 100,0% Hvordan er forholdet mellem dig og dine kolleger? Valide værdier meget godt 93 66,9% godt 44 31,7% ved ikke 2 1,4% I alt 139 100,0% Manglende værdier ubesvaret 4 Total 143 57

Hvordan er samværet med dine kolleger? ja nej Total antal procent antal procent antal procent jeg samarbejder med kolleger omkring opgaver 131 93,6% 9 6,4% 140 100,0% jeg deltager i personalemøder, gruppemøder og lignende 111 81,6% 25 18,4% 136 100,0% jeg deltager i de fælles kaffepause 117 84,8% 21 15,2% 138 100,0% jeg snakker åbent med kolleger om mit fleksjob og evt. sygefravær 112 83,6% 22 16,4% 134 100,0% jeg snakker med tillidsrepræsentanten om mit fleksjob 41 32,0% 87 68,0% 128 100,0% jeg mødes med mine kolleger efter arbejde 51 38,9% 80 61,1% 131 100,0% jeg mærker påskønnelse fra mine kollegers side 115 86,5% 18 13,5% 133 100,0% jeg er usikker på mine kollegers forventninger til mig 27 20,6% 104 79,4% 131 100,0% jeg taler næsten aldrig med kolleger 28 21,5% 102 78,5% 130 100,0% efter eget ønske passer jeg helst mig selv 12 9,3% 117 90,7% 129 100,0% Er der noget, som dine kolleger kan gøre bedre? Valide værdier ja 26 18,6% nej 84 60,0% ved ikke 30 21,4% I alt 140 100,0% Manglende værdier ubesvaret 3 Total 143 Hvis ja, hvad kan dine kolleger da gøre? ja nej Total antal procent antal procent antal procent vise større forståelse for min særlige situation 17 65,4% 9 34,6% 26 100,0% inddrage mig mere i sociale sammenhænge 9 36,0% 16 64,0% 25 100,0% vise større tillid til mig på det faglige plan 10 41,7% 14 58,3% 24 100,0% ikke være bange for at spørge til mine særlige forhold, sygdom etc. 15 62,5% 9 37,5% 24 100,0% bakke mig op, når jeg er syg 15 62,5% 9 37,5% 24 100,0% være mere opsøgende over for mig 10 41,7% 14 58,3% 24 100,0% 58

Jobbene Hvor længe har du været ansat i dit nuværende fleksjob? Valide værdier 0-3 måneder 8 5,7% 4-6 måneder 13 9,2% 7-12 måneder 22 15,6% 1-1½ år 22 15,6% 1½-2½ år 33 23,4% over 2½ år 43 30,5% I alt 141 100,0% Manglende værdier ubesvaret 2 Total 143 Hvordan er din aftalte arbejdstid? Valide værdier under 10 timer om ugen 1,7% 10-20 timer og ugen 71 49,7% 21-30 timer om ugen 38 26,6% 31-36 timer om ugen 2 1,4% fuld tid (37 timer) 31 21,7% Total 143 100,0% Er dine arbejdsopgaver og skånehensyn skrevet ned? Valide værdier ja 107 75,4% nej 20 14,1% ved ikke 15 10,6% I alt 142 100,0% Manglende værdier ubesvaret 1 Total 143 Hvis ja, hvor er de skrevet ned?(der kan sættes flere markeringer) antal procent i et ansættelsesbrev 60 56,1% i en fleksjobbevilling 67 62,6% i en jobbeskrivelse 28 26,2% i andet dokument 4 3,7% ubesvaret 0,0% Total 107 148,6% Hvis ja, skrevet ned i hvilket andet dokument? Valide værdier skrevet tekst 4 2,8% ikke skrevet tekst 139 97,2% Total 143 100,0% 59

Hvad er din stillingsbetegnelse i fleksjobbet? Valide værdier skrevet tekst 112 78,3% ikke skrevet tekst 31 21,7% Total 143 100,0% Skiftede du jobområde, da du blev ansat i fleksjob? Valide værdier ja 57 41,9% nej 76 55,9% ved ikke 3 2,2% I alt 136 100,0% Manglende værdier ubesvaret 7 Total 143 Hvis, ja, hvad var dit jobområde før? Valide værdier skrevet tekst 52 36,4% ikke skrevet tekst 91 63,6% Total 143 100,0% I hvilket omfang gør du brug af tidligere erfaringer i dit nuværende fleksjob? ja nej Total antal procent antal procent antal procent jeg bruger mine uddannelseserfaringer 99 77,3% 29 22,7% 128 100,0% jeg bruger mine tidligere joberfaringer 118 91,5% 11 8,5% 129 100,0% jeg bruger hverken mine uddannelseserfaringer eller joberfaringer 19 26,0% 54 74,0% 73 100,0% jeg har ikke tidligere haft et job 25 31,3% 55 68,8% 80 100,0% jeg har ingen uddannelse 21 25,0% 63 75,0% 84 100,0% Hvilken type arbejdsopgaver udfører du? Valide værdier jeg udfører samme opgaver som mine kolleger samme opgaver som mine kolleger, men færre/i nedsat tempo jeg er den eneste, som udfører mine særlige arbejdsopgaver Antal Procent (valide) 47 34,1% 45 32,6% 46 33,3% I alt 138 100,0% Manglende værdier ubesvaret 5 Total 143 60

Hvordan er dine arbejdsopgaver? Valide værdier antallet af arbejdsopgaver passer til min arbejdsevne antallet af arbejdsopgaver passer ikke til min arbejdsevne Antal Procent (valide) 128 90,1% 14 9,9% I alt 142 100,0% Manglende værdier ubesvaret 1 Total 143 Hvordan passer din arbejdstid og dine arbejdsopgaver sammen? Valide værdier jeg har ofte svært ved at udfylde tiden på mit arbejde arbejdsmængden og tiden passer fint sammen Antal Procent (valide) 2 1,4% 98 69,0% jeg har for lidt tid til at udføre mit arbejde 3 2,1% jeg er hårdt presset tidsmæssigt, når vi har særligt travlt 39 27,5% I alt 142 100,0% Manglende værdier ubesvaret 1 Total 143 Hvordan er din indflydelse på dit arbejde? Valide værdier jeg har for lidt indflydelse på, hvad jeg skal lave 11 7,7% jeg er tilfreds med den indflydelse, jeg har på mit arbejde 126 88,1% jeg skal tage for mange beslutninger på egen hånd 6 4,2% Total 143 100,0% Hvordan trives du med dit arbejde? Valide værdier jeg er meget tilfreds med mit arbejde 76 53,9% jeg er tilfreds med mit arbejde 48 34,0% jeg er hverken tilfreds eller utilfreds med mit arbejde 12 8,5% jeg er utilfreds med mit arbejde 5 3,5% I alt 141 100,0% Manglende værdier ubesvaret 2 Total 143 61

Støtte og rådgivning Hvem på din arbejdsplads kan informere og rådgive dig om fleksjob?(der kan sættes flere markeringer) antal procent min nærmeste leder 46 32,2% andre ledere i virksomheden 28 19,6% tillidsrepræsentanten 35 24,5% kollegerne 7 4,9% ingen 55 38,5% ubesvaret 6 4,2% Total 143 123,8% Er der på din arbejdsplads brug for en større viden om fleksjob? Valide værdier ja 44 30,8% nej 49 34,3% ved ikke 50 35,0% Total 143 100,0% Hvem var involveret, da dit fleksjob blev oprettet?(der kan sættes flere markeringer) antal procent fleksjobkonsulent 59 41,3% sagsbehandler 116 81,1% fagforening 48 33,6% A-kasse 15 10,5% min nuværende arbejdsplads 89 62,2% læge 46 32,2% andre 11 7,7% ubesvaret 3 2,1% Total 143 270,6% Hvilke andre var involveret? Valide værdier skrevet tekst 21 14,7% ikke skrevet tekst 122 85,3% Total 143 100,0% Er du nu medlem af en fagforening? Valide værdier ja 95 66,9% nej 47 33,1% I alt 142 100,0% Manglende værdier ubesvaret 1 Total 143 62

Hvis ja, hvilken? Valide værdier HK 29 40,8% FOA 11 15,5% SID 10 14,1% KAD 6 8,5% Anden 15 21,1% I alt 71 100,0% Manglende værdier ubesvaret 24 Total 95 Hvis ja, hvilken anden fagforening? Valide værdier skrevet tekst 39 27,3% ikke skrevet tekst 104 72,7% Total 143 100,0% Er der i din fagforening brug for en større viden om fleksjob? Valide værdier ja 22 18,8% nej 32 27,4% ved ikke 63 53,8% I alt 117 100,0% Manglende værdier ubesvaret 26 Total 143 Kommunens indsats Hvor mange gange har fleksjobkonsulenten/sagsbehandleren besøgt dig på din arbejdsplads? Valide værdier aldrig 78 56,5% 1-2 gange 51 37,0% 3-5 gange 7 5,1% mere end 5 gange 2 1,4% I alt 138 100,0% Manglende værdier ubesvaret 5 Total 143 63

Hvor tit kommer fleksjobkonsulenten/sagsbehandleren på besøg på din arbejdsplads? Valide værdier kommer tilpas ofte på besøg 27 19,9% kommer for sjældent på besøg 15 11,0% har ikke været på besøg 94 69,1% I alt 136 100,0% Manglende værdier ubesvaret 7 Total 143 Hvor tilfreds er du med kommunens indsats i forbindelse med dit fleksjob? Valide værdier meget tilfreds 56 40,3% tilfreds 56 40,3% utilfreds 18 12,9% meget utilfreds 1,7% ved ikke 8 5,8% I alt 139 100,0% Manglende værdier ubesvaret 4 Total 143 Uddyb evt. Valide værdier skrevet tekst 37 25,9% ikke skrevet tekst 106 74,1% Total 143 100,0% Hvordan kunne kommunen forbedre sin indsats? ja nej Total antal procent antal procent antal procent informere os grundigere, inden vi skal i fleksjob 67 55,8% 53 44,2% 120 100,0% informere os grundigere om lovgivning vedr. fleksjob 71 60,7% 46 39,3% 117 100,0% aflægge flere besøg på arbejdspladsen, inden fleksjobbet oprettes aflægge flere besøg på arbejdspladsen, efter fleksjobbet er oprettet 44 39,3% 68 60,7% 112 100,0% 67 58,8% 47 41,2% 114 100,0% skabe en bedre dialog med virksomheden 55 50,0% 55 50,0% 110 100,0% informere virksomhederne bedre om fleksjob 71 62,3% 43 37,7% 114 100,0% udarbejde en pjece til kolleger 71 63,4% 41 36,6% 112 100,0% udarbejde en pjece om fleksjob til familie og venner 46 42,2% 63 57,8% 109 100,0% invitere et familiemedlem eller en ven med i rådgivningen inddrage en person i rådgivningen, som selv er i et fleksjob indkalde til møder, hvor personer i fleksjob kan udveksle erfaringer samarbejde bedre med fagforeningerne omkring fleksjob 37 34,3% 71 65,7% 108 100,0% 69 62,2% 42 37,8% 111 100,0% 71 64,5% 39 35,5% 110 100,0% 66 61,1% 42 38,9% 108 100,0% 64

Du kan skrive her, hvis der er andet, som er vigtigt i forbindelse med dit fleksjob, eller hvis du har gode råd til andre, som skal i fleksjob Valide værdier skrevet tekst 38 26,6% ikke skrevet tekst 105 73,4% Total 143 100,0% 65