2006 Lillelund Dansk Vincenter, Avedøre, Danmark



Relaterede dokumenter
Govone kr. 13% Piemonte. pr. FL. v/6 FL.

Château Minuty...måske verdens mest elegante rosévine

High Five 10 - Australien

Historie. Indhold Historik 2. 2 Vinlove 3. 3 Druesorter 4. 4 Vinregioner Piemonte Veneto Toscana Det det sydlige Italien

65- Ca del toscanello kr. pr. FL. v/6 FL. Gamle Priser! SPAR

PIEMONDO Piemonte DOC Rosso 2015

TILBUD. Dansk Vinmager

HVIDVIN Glas ½ fl. 1/1 fl

Herning Vin Center. Vi fokuserer udelukkende på kvalitet og service ærlige reelle produkter til reelle priser.

2 flasker Chateau Vieille Chapelle, Bordeaux AOC flasker Chateau Magondeau Bordeaux AOC flasker Domaine Les Grand Bois, Rasteau 2010

MARIAGERFJORD GOLFRESTAURANT - stedet hvor man hygger sig før og efter golfrunden

VINSMAGNING. Onsdag den 4. september 2013 Kl

VINKORT HJHANSEN-VIN.DK

Hermed forslag til julegaveidéer. Har du specielle ønsker til gaverne, er vi gerne behjælpelige med at finde det rigtige indhold.

Vinfællesskabet tilbud oktober Nyheder:

Producent Finca las Moras. Årgang 2017 Druetype(r) Chardonnay. Alkohol 13.5% PASSER GODT TIL SMAGSVARIANTER OPSKRIFTER. Lukning.

Aperitif 1/1 fl. Pommery Champagne Brut Royal 595,- Frankrig Glas 105,- Duc de Foix Cava Brut 295,- Spanien Glas 55,-

Aperitif 1/1 fl. Pommery Champagne Brut Royal 595,- Frankrig Glas 105,- Duc de Foix Cava Brut 295,- Spanien Glas 55,-

HINDSGAVL SLOT AMBASSADØR FOR PENFOLDS GLASS LIST

Producent Finca las Moras. Årgang 2016 Druetype(r) Chardonnay. Alkohol 12.5% PASSER GODT TIL SMAGSVARIANTER OPSKRIFTER. Lukning.

VINKORT. CHAMPAGNE OG MOUSSERENDE VINE (Til velkomst og dessert)

FRANKRIG PHILIPPE PRIE BRUT 488,- En frisk perlende champagne af Chardonnay og Pinot Noir druerne.

Producent Finca las Moras. Årgang 2016 Druetype(r) Cabernet Sauvignon. Alkohol 13.0% PASSER GODT TIL SMAGSVARIANTER OPSKRIFTER

CI - Circolo dei vini Italiani

Domaine De La Presidente

Husets egne vine Italien

BØRSEN EXECUTIVE CLUB SMAGNING 26. NOVEMBER 2015

Producent El Porvenir. Alkohol 14.5% PASSER GODT TIL SMAGSVARIANTER OPSKRIFTER. Lukning. Kork

ÅRETS STJERNEVIN 2017

Seminar Hotel- & Restaurantskolen

Camping &Feriecenter Samsø Vinkort

Vinkort. VILHELMSBORG KRO Ringkøbingvej Lemvig Tlf

Prisliste Rødvin. Frankrig. Vintønden. V/ Henrik Damgaard. Æblehaven Morud. cvr nr.

Kølles Vinklub. Så er Kølles vinklub på banen igen.

2003 Les Artistiques Blanc, Château La Vernède, Coteaux de Languedoc pris kr. 47,50

PRODUKTER OG BESKRIVELSER S MA G FU LD E VI NE F R A QUATRO RAYAS.

UDVALGTE VINE FRA HØRKRAM

Velgørenhedssmagning

Vinsmagning. Club Vino byder velkommen til nogle store oplevelser med vine fra Château de Cayx fra Cahors. Sjældne vine og spændende årgange!

2012 Riesling, 40 Jahre Jubiläum

Château Dereszla, Tokaj

2006 Chardonnay - Viognier Campbells, Rutherglen, Victoria, Australien

Bordeaux smagekasse kr ,00: (spar over kr. 350,00)

Velkomstvin TIL AT STARTE MED TOGNI SPUMANTE DOLCEITALIEN. Hvidvin FRISK OG LET MIRROR ESTATE, CHARDONNAYAUSTRALIEN

Velkommen til Amarone-smagning på Restaurant Fælleden. Dagens vinprogram

2010 Pinot Blanc. F.E. Trimbach. Alsace, Frankrig

2010 Pink Mousser, Skovgaarde, Fyn Danmark - kr. 699,- Vinene er et samarbejde mellem Skovgaarde og Skærsøgaard Vin, ved Kolding

VINE. Spanien Anna de Codorniu Brut ,- Codorniu 1551 Rosé ,-

2002 Tokaji Frumint Dry, Bodega Oremus, Ungarn pris kr. 67,50

Herning Vin Center. Vi fokuserer udelukkende på kvalitet og service ærlige reelle produkter til reelle priser.

Vin- & Spirituskort. Hvidvine. Beauvignac Chardonnay. Denne Chardonnay er perfekt til at ledsage fisk og skaldyr, kalvekød og andre lyse kødretter.

Vores ønske er, at besøget i Restauranten vil skabe en hyggelig og afslappet indgang til jeres koncertoplevelse i DR Koncerthuset.

2011 Les Tannes Chardonnay

Bobler Gl. 1/1Fl. Frankrig CAPRICE DE LUNE, ROSÉ 248,- Frisk, frugtagtig og mousserende rosévin med en let behagelig sødme.

Margueritten s vinkort Mousserende vin

Weingut Domtalhof "Wein vom Roten Hang"

99,- Julevin. Årets. Domaine Les Argelas Côtes du Rhône JULEPRIS. Livskvalitet på flasker...

Taastrup Ny Vinhandel. Taastrup Hovedgade Taastrup Besøg også Tlf.:

BOBLER Glas 1/2 flaske 1/1 flaske

Vinfællesskabet tilbud Maj Nyheder:

5 DAGE I RABATTENS TEGN MASSER AF PROCENTER I RABAT SOM TAK FOR 2014

2013 Chunky Zinfandel

BOBLER Glas 1/2 flaske 1/1 flaske

ANDREA FRANCHE MANDEN, BJERGET OG VULKANEN

Heida du Valais 2005, AOC Provins

I M I BESTILLINGSSEDDEL, April 2019 BEMÆRK ALLE PRISER ER INKLUSIV 25% MOMS

Herning Vin Center. Vi fokuserer udelukkende på kvalitet og service ærlige reelle produkter til reelle priser.

I 2010 plantede vi de første vinstokke, og vi har nu cirka 4000 vinstokke med følgende sorter: Bolero, Cabernet Cortis, Calandro, Castel, Leon

Jagten på det perfekte vinglas

Taastrup Ny Vinhandel. Taastrup Hovedgade Taastrup Besøg også Tlf.:

Vinsmagning på Børsen tirsdag den 6. oktober 2009 kl

2005 Unoaked Chardonnay, Sebastiani, Californien, USA pris kr. 85,00

Vi har i denne uge anmeldt 31 vine fra en af Spanien vinhøjborge, nemlig Ribera del Duero

VINkort. (Til velkomst og dessert)

Herning Vin Center. Vi fokuserer udelukkende på kvalitet og service ærlige reelle produkter til reelle priser.

2009 Riesling Cuvée M

Vinsmagning på Børsen tirsdag den 2. oktober 2007 kl

Champagne. Mousserende vin

PRODUKTER OG BESKRIVELSER S T J E RNEVIN E FRA DET NO R D V ESTLIGE SPANI EN.

TILBUD UGENS BEDSTE VIN 90,00 UNDER ½ PRIS. ALFREDO Dried Grape Shiraz Nugan Estate 2013 Australien 75 cl. - Normalpris pr. fl.

Beyerskloof, Chenin B./Pinotage, Stellenbosch, 2013

70- Hacienda Araucano KR cabernet sauvignon, Chile. pr. FL. v/6 FL. SPAR

Wine & Weber. wineimporters gør det nemt at glæde såvel kunderne som medarbejderne med en perfekt smagsoplevelse

- top kvalitet Rødvin - - æble-is-vin - - æblemost -

LIDTmere. gode til d til vore d læsere. Rejser - Sport - Underholdning - Vin - Brænde. februar 2011

VINKORT TIL GOD MAD - SKAL ER GOD VIN TIL...

Januar vinkort

Hos Søborg har vi ligesom på det madmæssige ladet os inspirere, der hvor smagsoplevelserne er størst.

Prisliste Rødvin. Spanien & Portugal. V/ Henrik Damgaard. Æblehaven Morud. mail@vintonden.dk. cvr nr.

Verden Rundt med Riesling

2008 Estate Riesling Paringa Estate, Mornington Peninsula, Victoria, Australien

BIELERS VINKÆLDER. Mousserende Gl. Husets Vine fra Chile. Hvidvin. Rosévin. Rødvin

JHvin/VINOBLE, Hovedgaden 33, 4270 Høng Tlf , Mail:

Herning Vin Center. Vi fokuserer udelukkende på kvalitet og service ærlige reelle produkter til reelle priser.

Er en frisk Italiensk Spumante. GRAN RUE er lavet efter Champagnemetoden. GRAN RUE har en dejlig delikat duft, er tør og har en afbalanceret surhed.

Velkommen til. Amarone-aften på Hotel Svanen Fredag den 22. februar 2019, kl

Såfremt De ikke kan deltage i smagningen, kan De sende Deres ordre som post eller . Frankrig. Nr. Normalpris Smagningspris Bestilling

Interview med Wendy Cameron (Brown Brothers, Australien) RB: Er der noget nyt i den australsk vinlovgivning?

Vinkort. Chardonnay, Abbotts & Delaunay, Frankrig 55,- 118,- 218,- Ren Chardonnay fra Languedoc. Vinen har stor fylde, intens frugt og fedme

AGERBÆK HOTEL. Velkomst

Transkript:

2006 Lillelund Dansk Vincenter, Avedøre, Danmark Hvis der fandtes en Cru opdeling af de danske vingårde, ville vinen Nordlund så afgjort skulle tituleres Grand Cru. Jens Michael Gundersen har i kraft af sit utrættelige arbejde med Nordlund/ Dansk Vincenter været en stærkt medvirkende årsag til, at man i det hele taget er godt i gang med at tage dansk vinavl seriøst. Dansk Vincenter ligger i Avedøre, ved København. Dansk Vincenter startede med hobbyvingården "Domæne Bacchus", hvor der fra 1994 til 1999 blev testet omkring 150 vinsorter af i det danske klima, og fik lært nogle værdifulde lektioner om pasningen af en vingård og fremstilling af vin. Man fandt et sortiment af gode vinsorter til dyrkning på friland, ikke mindst Rondo. I 1999 kronedes forhandlingerne med EU og Fødevareministeriet med held, og politikerne besluttede at Danmark (sammen med Sverige og Irland) skulle have tilladelse til at dyrke vin med salg for øje på 99 hektar. Det blev startskuddet til skabelsen af Danmarks første kommercielle vingård, og det der skulle blive til Dansk VinCenter Aps, med mangeartede vinaktiviteter, lige fra vindyrkning, planteproduktion, kursusvirksomhed, vinsmagearrangementer til vinrejser. De druesorter som bliver anvendt i dag til Nordlund og Lillelund er ca. 75% Rondo, og resten er nogenlunde ligeligt fordelt på Leon Millot, Regent, Castel. Vi har i år valgt at satse meget mere på Castel druen, som vi i april måned tilplantede en 1/2 ha. med og det samme antal bliver nyplantet i foråret 2009. Indtil årgang 2006 er vores vine fadlagret i op til 9 måneder på franske egetræsfade på 225 liter, men efter Anne Juel er kommet til som vinmager er vi skiftet til ungarsk egetræ og vi har reduceret tiden til max. 6 måneder på fade. Resultatet at dette kan smages når vi frigiver årgang 2007 i starten af 2009. På Dansk VinCenter bruger vi kun egne druer og alt er håndplukket i midten af oktober (høsten foregår typisk i uge 42) og det meste er også afstilket i hånden. Produktionen svinger fra år til år mellem 9.500 flasker som det højeste og kun 3.000 flasker i 2007 som det laveste. Lillelund Sommeren 2006 var god, dog med en noget våd august. Druerne modnede godt. På grund af den våde august var en hård selektering nødvendig. Høsten foregik over 4 dage, med et korps af 50 høstarbejdere. Takket være de mange engagerede høstarbejdere lykkedes det at få høsten i hus på det optimale tidspunkt. Nordlund er lavet af druer fra Dansk VinCenter s marker omkring Avedøre Landsby. På Dansk VinCenter dyrkes hovedsagligt Rondo, men også Leon Millot, Castel og Regent. Druerne er 100 % afstilket. Macerationstid 10 dage, manuel punch down. Barriquelagret på dels brugte fade der tidligere har været anvendt til topvinen Nordlund. Lillelund bør drikkes i løbet af 2 år. Avedøre, Danmark Rondo Leon Millot Regent Castel På brugte træfade Retter med kalv eller andet lyst kød. Bør nydes i løbet af 2008-10. Pris kr. 150,00

2007 Taburno, Falanghina Il Foro Greco, Campanien, Italien Der tales meget om den rivende udvikling syditalien vinmæssigt er inde i for tiden. Sicilien har for længe siden bevist, at der kan laves endog overordentlig spændende på den store Ø. Calabriens vine på Italiens tåspids minder en del om Sicilien og er derfor også værd at følge. I hælen går det også glimrende - I Apulien produceres nemlig Primitivovinene der i stil og tyngde passer fremragende ind i tidens smag. Basilicata som vel nærmest må siges at være anklen eller svangen synes udviklingen at være begrænset til den lille DOC Aglianico del Vulture. I Campanien skinnebenet er der derimod gang i en enorm udvikling. Helt nyt er det dog ikke, at man fra Campanien kan finde fantastiske vine. En af Italiens største vine, den enormt muskuløse Taurasi, stammer nemlig fra området, der ligger som bagland til Napoli. Der kommer mange nye og spændende vine fra denne region frem i lyset for tiden. Ikke mindst fra den legendariske vulkan, Vesuvs nedre skråninger. Et af de små genopdagede DOC er det lille Taburno, ikke langt fra byen Benevento i hjertet af Campanien. Taburno er samtidig navnet på et bjerg, og det er i ly af dette samt delvist op af skrænterne, at vinmarkerne er placeret. På markerne gror internationale såvel som lokale og oprindelige druesorter. De lokale er langt de mest interessante. Druesorterne Aglianico, Fiano, Greco og Falanghina er ikke plantet her for generationer siden uden grund. De klarer det lidt barske klima bedre end andre, og det kan smages. Enkelte af markerne er beplantet med vinstokke, der er over 180 år gamle det ses vist ikke ret mange andre steder på kloden! Il Foro Greco er navnet på et splinternyt vinprojekt startet i 2007 af Mazzonefamilien. Familien har dyrket landbrug i egnen siden 1849, men er først nu sprunget ud som seriøs vinproducent. Alle il Foro Grecos vine er meget aromatiske og særdeles intense. Taburno Blanco, Falanghina Den hvide Falanghinadrue har en lang historie i Campanien. Den formodes at være bragt til området af romerne, medbragt fra dens oprindelsessted, Grækenland. I 1930 erne blev falanghinadruen ligefrem lovprist af de italienske vinmyndigheder som værende en af Italiens mest vellykkede druesorter. I dag er druen kommet på mode igen, og hvert afholdes en lille festival som hyldest til Falanghina. Dens sprøde og meget aromatiske karakter nærmest trygler vinproducenten om nænsom vinifikation, da friskheden herved bevares bedst muligt. Krydret duft af fersken og abrikos samt aromatisk smag med opløftende og forfriskende mineralitet. Italien, Campanien Falanghina - Skaldyr, forretter med lyst kød eller som aperitif. Bør nydes i løbet af 2008/10. Pris kr. 69,50

2007 Valpolicella Classico Azienda Agricola Scriani, Veneto, Italien Valpolicella i Veneto hører til blandt de mest eftertragtede vinområder i Italien primært takket være de superintense og kraftige Amaronevine, men ligeledes på grund af de frugtige, letbitre og sødmefulde Valpolicellavine. Dalen med de mange (vin) kældre Val Poly Cellae, et af de smukkeste vinområder i Venetoregionen, ja i hele Italien, ligger mellem Gardasøen og Verona. I dette område dyrkes druerne Rondinella, Molinari og ikke mindst Corvina, som lægger råmateriale til vine af en ofte uovertruffen og unik kvalitet. En kvalitet, der kan tilskrives et fantastisk mikroklima med lette briser og den lave luftfugtighed i området, hvilket i sig selv er perfekte betingelser for den unikke tørring af druer, der ligger til grund for Valpolicellas specielle vintyper. Stigende interesse for områdets vine Interessen for Amarone- og Valpolicellavine er nærmest eksploderet siden midten af halvfemserne, og i dag er det ikke blot på grund af kultnavne som Guiseppe Quintarelli og Romano Dal Forno, at efterspørgslen er stadigt stigende. Den øgede opmærksomhed skyldes i høj grad også, at området de senere år har oplevet en stigende kvalitet fra en række nye kvalitetsbevidste producenter. Vinhusets historie Scriani kan betragtes som et af disse nyere navne, som siden 2000 har lanceret kvalitetsvine under eget navn, frem for at levere most til de lokale kooperativ, hvilket familien (Cottini) har gjort i generationer siden 1910. Scriani kommer af tysk Die Schreiber, og henviser til, at familien Cottini i gamle dage var blandt de få lærde i landsbyen Fumane, som mestrede kunsten at skrive og forfatte (på et højere plan). At Stefano og Paolo ikke valgte det italienske familienavn Cottini skyldtes vel i lige så høj grad, at familienavnet Cottini på dansk svarer til det danske efternavn Jensen altså et ganske udbredt og ikke særlig eksotisk efternavn i Italien. Husets Stil Scriani vinmarker strækker sig i dag over 8 hektarer tilplantet med det klassiske trekløver Molinara, Roondinella og Corvina. Druerne høstes manuelt, og der plukkes over flere tries hvorved kun perfekt modne og sunde druer når frem til Scriani (nye) kældre, hvor vinifikationen finder sted. Vinkælderen, som overvåges nøje for at følge den løbende vinificering, er udstyret med alt fra ståltanke, fiberglastanke, cementtanke over slovenske og franske egetræsfade af forskellige størrelser alt sammen med det formål, årgang efter årgang, at lancere flotte vellagrede vine med race og personlighed. Valpolicella Classico Scrianis Valpolicella Classico er resultatet af håndhøstede Corvina-, Rondinella-, og Molinaridruer fra marken Mandolari. Efter traditionel vinifikation lagres vinen 6 måneder på stål-, og cementtanke. Vinen er mørkerød med violette toner og har en bouquet af bittersøde kirsebær, skovhindbær og et let strejf af lakrids. Scrianis Valpolicella Classico er i sin stil nærmest lig beaujolais, med fine bløde tanniner, en frisk syre og udtalte frugtnuancer á la kirsebær, blåbær og et diskret strejf af lakrids. Vinen er frugtig og læskende og er derfor perfekt let afkølet på terrassen på en lun sommerdag eller til lettere retter. Veneto, Italien Corvina Rondinella Molinari 6 måneder på stål-, og cementtanke. Lette og mellemkraftige retter af eksempelvis svinekød, tærter og pastaretter. Bør nydes i løbet af 2009/10. Pris kr. 72,50

2006 Côtes du Rhône, Laurent Brusset Rouge Domaine Brusset, Gigondas, Rhône, Frankrig Domaine Brusset er et lille familieforetagende beliggende i den hyggelige landsby Cairanne. Domainet blev grundlagt i 1947 af André Brusset, men det er i dag sønnen Daniel Brusset og barnebartnet Laurent Brusset, der står ved roret på den stolte familiegård. Familiens vine, som blandt andet tæller de måske bedste Gigondas (Le Hauts de Montmirail), der overhovedet laves, er altid blandt de bedste køb fra den sydlige Rhônedal. Stilen er autentisk og rustik, dog med et touch af moderne tankegang. Det var ellers lige ved at gå helt galt Efter at årgang 1986 havde høstet enorm hæder og vundet et utal af konkurrencer, mente venligtsindede naboer, at dette ikke var muligt uden at snyde, hvorfor man gik til INAO Det franske Vinpoliti for at undersøge sagen nærmere. Man besluttede herefter at beslaglægge hele 1987 høsten indtil en afgørelse var fundet. Dette kunne lade sig gøre ved at udpege en fra INAO samt en af Brusset valgt person til at følge hele forløbet i marken såvel som i kælderen, indtil det færdige produkt stod tappet. Man sammenholdt, da de klimatiske forhold de 2 årgange imellem for at tage højde for eventuelle udsving. Alle de samlede resultater mundede ud i en frikendelse af Brusset, der hårdnakket, naturligvis, havde holdt på sin hæderlighed igennem hele processen. Dette indbragte selvfølgelig en klækkelig erstatning til familien. Men vigtigst af alt var naturligvis blåstemplingen, at man hos Brusset var i stand til at producere bedre vin, end politiet tillader. Ved et besøg hos Brusset for et par år siden, fik vi følgende kommentar fra Daniel: Vi er nødt til at udvikle og eksperimentere for hele tiden at optimere frugtkvaliteten og dermed kvaliteten i den færdige vin. I vor region har vi fremragende betingelser til at lave den måske bedste vin på kloden. Det skal vi udnytte, og det skal være vort mål. Det betyder, at udvikling og eksperimenter i vinmarken skal følges op af udvikling i vineriet. En perfekt drue skal have en perfekt behandling. Vi har investeret i nye fleksible gæringstanke, hvor loftet er justerbart. Det betyder, at vi kan have most og skaller, frugtkød og kerner i total kontakt og samtidig kontrollere iltens påvirkning. Temperaturen reguleres både perifert og centralt, hvilket giver en mere komplet, rolig og regelmæssig gæring. Yderligere har vi i vort system både mulighed for at støde hatten ned i den gærende most og/eller pumpe mosten over, også kaldet remontage. De fleksible gæringstanke har samtidig den fordel, at de kan udnyttes mere rationelt, idet rumfanget kan reguleres efter den aktuelle høstmængde. Dette er nogle af de væsentligste årsager til, at alle vinene fra Brusset altid vil besidde en flot, tæt, dybrød farve, et tydeligt præg af modenhed og en koncentreret smag af bær og peberkrydderi suppleret med en sødmefuld og saftig frugt. Styrke og intensitet varierer naturligvis, men når Brusset har været i stand til at markere sig så stærkt, er det ikke mindst begrundet i de almindelige vines høje kvalitetsniveau. Den almindelige Côtes du Rhône overrasker i alle smagninger inklusiv vore egne. Côtes du Rhône Laurent Brusset Rouge Den almindelige Côtes du Rhône besnærer i kvalitet og forbløffer i prisrimelighed. Vinen består af en sammensætning af druerne Grenache, Syrah, Mourvèdre og Cinsault. Côtes du Rhône Grenache 60% Syrah 20% Mourvèdre 15% Cinsault 5% 80% på rustfri ståltanke og 20% store træfade i 6 måneder Små snacks eller lette måltider og gerne afkølet. Bør nydes i løbet af 2009/10. Pris kr. 62,00 Dens aroma minder mest af alt om bær (solbær og hindbær). Smagen er rund, blød, balanceret og let, og vinen er meget anvendelig til bordets glæder.

2007 Syrah, La Forge Estate Vin de Pays d Oc Les Domaines Paul Mas, Languedoc, Frankrig Firmaet Paul Mas er et af de store i den sydfranske region. Les Domaines Paul Mas er et familieforetagende, beliggende i Pézenas i Hérault-dalen i Lanquedoc. Foretagendet blev grundlagt i 1892 af Auguste Mas og består i dag af 4 forskellige ejendomme: Château Paul Mas i Montpellier/ AOC Coteaux du Lanquedoc, som består af 25 ha tilplantet med Syrah, Grenache og Carignan, Domaine Nicole, 30 ha Vin de Pays des Coteaux de Bessiles/ Vin de Pays d'oc plantet med Merlot, Grenache, Cabernet Sauvignon og Chardonnay samt Domaine de l'ile de Conas, næsten 70 ha med Grenache, Syrah, Cinsault, Merlot, Carbernet Sauvignon, Chardonnay og Viognier. Appellationen Coteaux du Languedoc ligger i ly af Pyrenæerne i sydvest og Middelhavet i øst. Området har gennem de sidste 25 år undergået en fantastisk forvandling. Tidligere blev der stort set kun produceret ligegyldige og meget jævne vine her. I dag er situationen en helt anden. Den store sydfranske region er i dag leveringsdygtig i nogle af Frankrigs mest spændende og innovative vine, dette gælder også for Languedoc. Jordbunden på Paul Mas Languedocejendom er en blanding af ler og limsten, perfekt drænet på sydvendte skråninger. Da det er relativt sparsomt med nedbør i området, kommer Middelhavets fugtige briser særdeles belejligt. Ejendommen drives i dag af Paul Mas og sønnerne Michel og Jean Claude. Her produceres et stort antal vine, både AOC Lanquedoc og Vin du Pays d'oc. Foretagendets symbol er den myteomspundne hejre "Vinus", som siges at foretrække egnens udmærkede druer fremfor flodens fisk. Syrah, La Forge Estate, Vin de Pays d Oc Ejendommen La Forge Estate ligger tæt på Languedoc i bakkerne med udsigt over Aude Valley. På denne ejendom produceres en række varietalvine (vine produceret på en enkelt druesort). Firmaet ønsker at fremstille moderne og intense vine efter inspiration fra den nye verden. Derfor har man sammensat et team af ønologer bestående af Giorgio Grai fra Italien, Richard Osborne fra Australien og Jean-Claude Mas fra Frankrig. Syrahdruerne er på hjemmebane i det sydfranske og opnår end mere fedmefuld og flæsket karakter end i Rhônedalen. Druerne er høstet med et relativt lavt udbytte, idet man ønsker så intens frugt som muligt. For at øge farve og intensitet undergår druerne en lang macerationstid (mostens tid med drueskallerne). Vinen lagrer herefter på franske barriques. Duften er utrolig intens med mindelser af modne røde bær, chokolade og vanilje fra fadlagringen. Smagen er nærmest oversøisk med delikat sødme og bemærkelsesværdig længde. Denne vin giver de langt dyrere Rhônevine kamp til stregen! Vin de Pays d Oc Syrah - De fleste retter med kød eller modne oste Bør nydes i løbet af 2009/10. Pris kr. 62,00

2006 Hickinbotham Vineyard Old Vines Grenache Clarendon Hills, Clarendon, McLaren Vale, Australien Vingården Clarendon Hills, 40 kilometer syd for Adelaide, blev grundlagt i 1989 af ejer og vinmager Roman Bratasiuk. Siden etableringen har priser og lovord regnet ned over Roman og hans vine, og kulminationen kom i August 2003, hvor Robert Parker (The Wine Advocate) kaldte Clarendon Hills en af Australiens og verdens bedste vingårde. Den enorme succes skyldes en kombination af flere faktorer. Først og fremmest er Roman Bratasiuk i besiddelse af et sjældent stort og gudsbenået vinmager talent. Meget få producenter forstår ligesom Roman at få så meget intensitet ud af sine gamle vinstokke. Alt, hvad der foregår i vineriet, er håndarbejde udført med sikker sans for præcision og detaljer, intet overlades til tilfældighederne. Beviset herpå er, at det for Roman selv i meget vanskelige årgange er lykkedes at producere fremragende vine. Druerne håndplukkes og sorteres i marken. Den friske "juice" gærer med druens naturlige gærceller ved en temperatur på 32 grader i åbne rustfri ståltanke. Macerationstiden (den tid mosten ligger med drueskallerne) er ret lang da maksimalt udtræk af farve og styrke er ønskværdigt. Lagringen foregår for Syrah, Merlot og Cabernet Sauvignonvinene på nye træfade, mens Grenache lagrer på 2-3 år gamle fade. Der bruges ikke barriques bordelaise, men derimod Bourgognefade. Alle vine tappes ufiltreret og uden klaring. Uden det helt rigtige grundmateriale ville det dog ikke være muligt, selv for verdens bedste vinmager, at producere en så himmelråbende høj kvalitet af samtlige vine, som det er tilfældet på Clarendon Hills. Mikroklimaet omkring det lille samfund Clarendon nyder godt af særdeles gunstige dyrkningsforhold. Jordbunden er dog ellers ikke egnet til ret meget andet end vindyrkning. Jord er måske i virkeligheden så meget sagt, da undergrunden i nogle marker stort set udelukkende består af klipper og sten, mens "jorden" i andre marker er ler. Hertil hører, at vinplanterne har opnået en alder, hvor de er på det kvalitative højdepunkt af deres ydeevne. En del af markerne er beplantet med vinstokke helt tilbage i 1930 erne. Romans filosofi i vinmarken er for så vidt hård og brutal. Hvis en vinstok ikke af sig selv er af den rette støbning til at overleve, må den dø. Der kunstvandes derfor naturligvis ikke, og en del af planterne får lov til at gro i såkaldte "bushvines" formationer uden opbinding. Roman arbejder med sine vine udfra et udtalt ønske om varietal terroir karakter. Ideen med dette er, at hver enkelt marks særegenhed og karakteristik skal afspejles i vinen. Mange af markerne er beplantet med flere forskellige druesorter så som Syrah (Roman bruger ikke det australske navn Shiraz), Grenache, Merlot og Cabernet Sauvignon. Da alle vine samtidig er varietalvine, altså vine produceret af kun en druesort, løber det samlede udbud af vine op på hele 16 forskellige. Vinene bærer derfor både vinmarkens og druens navn. Hickinbotham Vineyard Old Vines Grenache Grenachevinstokkene på Hickinbotham vinyard er plantet i 1920. Vinmarken ligger ved Clarendon by på den anden side af vejen ligger Clarendon Vineyard. På Hickinbotham marken er jorden dog noget mere hård. Vinene herfra udvikler sig derfor meget langsomt, men de er værd at vente på. Indtrykkene er krydderier, marcipan, hvid peber og en nærmest asiatisk krydret eftersmag. Clarendon, McLaren Vale Grenache 12-18 måneder på brugte franske bourgogne træfade Retter med stegt oksekød eller vildt. Kan nydes allerede nu, men også gemmes i op til 10 år Pris kr. 350,00