Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner

Relaterede dokumenter
Sydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner

Resultatoversigt for handleplanen til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner

Afholdt d. 4. december 2018

Rigsrevisionens notat om beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner

Infektionshygiejne og brug af antibiotika

Rengøring og hygiejne på hospitaler

Indsatsområder i forhold til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner

Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)

Tværsektorielle indsatser på sundhedsområdet 2013

Vi kan gøre det lidt bedre. Jenny Dahl Knudsen, Overlæge, dr. med., Klinisk mikrobiologisk afdeling, Hvidovre Hospital

Rationelt antibiotika forbrug. Overlæge Merete Storgaard, ph.d., DMT&H Infektionssygdomme

CPO - temadag. 15. November 2018

Afholdt d. 4. deecember 2018

Velkommen til workshop i lærings- og kvalitetsnetværket for antibiotika

Tjekliste for forebyggelsespakke om Hygiejne

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen

/2017. November Rigsrevisionens beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner

Velkommen til hygiejnekursus

CPO. HVEM KAN HJÆLPE OS?

Hospitalserhvervede infektioner Kan vi nedbringe dem, og hvordan monitorerer vi dem?

Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner

Velkommen til hygiejnekursus

Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA

Antibiotikas betydning i forebyggelsen af sygehuserhvervede infektioner. Mona Kjærsgaard Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Antibiotika resistens Antibiotika forbrug Afbrydelse af smitteveje. På vej med handleplanen, SHS Steen Lomborg, ledenede ovl, Mikrobiologi, SHS

Oversigt over regionale initiativer præsenteret på møde i Det Nationale Antibiotikaråd den 21. april 2015

Hospitalsinfektioner, antibiotikaforbrug og -resistens Task Fore Forebyggelse af Hospitalsinfektioner, Region Hovedstaden

De 5 regioners aftale om infektionshygiejne

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2013

Samarbejde om infektionshygiejnen i sektorovergangene. Temadag Fagligt Selskab for Hygiejnesygeplejersker 31. maj 2016

Når borgeren er positiv. Et oplæg om håndtering af borgere med multiresistente bakterier i Københavns Kommune

Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.)

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

MRSA. Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler ved MRSA og VRE. Hygiejnesygeplejerske Tine Bentzen, Infektionshygiejnisk enhed.

Rebild kommune Årsrapport 2014 Handlingsplan 2015

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011

Kvalitetsstrategi

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2012

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010

Kommissorium for MRSA-enheden i Region Midtjylland April 2018

CPO Carbapenemaseproducerende. Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital

MiBAlert. Afholdt d. 19. maj Overlæge ph. D Bente Olesen, klinisk mikrobiologisk afdeling, Herlev og Gentofte Hospital

Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck

At spredning af Clostridium difficile forebygges

Temadag i Fagligt Selskab For Hygiejnesygeplejersker

MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

Prioriteringer i sundhedsvæsenet, hvilke visioner og mål har det nye regionsråd

INFEKTIONSHYGIEJNE I KOMMUNERNE I REGION NORDJYLLAND

HYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER

MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut

Nationalt lærings- og kvalitetsteam vedrørende rationel anvendelse af antibiotika. Pixi-udgave af projektbeskrivelse

Anne-Marie Thye Hygiejnesygeplejerske

Afholdt d. 30. marts 2017

ONE HEALTH STRATEGI MOD ANTIBIOTIKARESISTENS JULI 2017

Ansøgning til ABT-fonden

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker

Overskrift: 4. Lokaler, klinikker og overflader Akkrediteringsstandard:

Desinfektion - overordnet set

Afholdt d. 4. december 2018

Årsrapport 2013 for det infektionshygiejniske område

Nationalt lærings- og kvalitetsteam vedrørende rationel anvendelse af antibiotika. Læringsmål for ledelsesseminar og læringsseminar

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Samrådsspørgsmål AZ og AÆ om MRSA den 12. januar 2017 kl , lokale 1-133]

Planlagte opfølgninger på kvalitetsområdet i henhold til driftsaftalerne

MRSA i almen praksis. Flemming Skovsgaard Praktiserende læge, Nørrebro PLO s bestyrelse

chvpe Side Patientsikkerhed årsrapport 2014

Samlet status hygiejne Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Maj 2017

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

Hvad er et Lærings- og kvalitetsteam?

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: Dato: 16. juni 2017 Stillet af: Niels Høiby Besvarelse udsendt den: 10. juli 2017

MRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2014

Isolationsregimer og resistente bakterier

chvpe Side Patientsikkerhed årsrapport 2013

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP

Indsatser, der virker 20 veje til at bruge mindre antibiotika

Antibiotic Stewardship koblet med Infektionshygiejne

Afholdt d. 22. maj 2015

Overvågning af udvalgte nosokomielle infektioner. Infektioner relateret til brug af centrale intravaskulære katetre

MRSA. Embedslægens rolle

Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO KORT VERSION

Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 8. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck

Clostridium difficile

Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter

Revideret specialevejledning for klinisk mikrobiologi (version til ansøgning)

Klinisk mikrobiologi

Årsrapport 2018 Regional Koordinerende Enhed for MRSA

Clostridium difficile

Landbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika

Antibiotikas betydning i forebyggelsen af hospitalserhvervede infektioner. Kursus i Infektionshygiejne 28. oktober 2013 Mona Kjærsgaard

Incitamenter til kvalitet. DRG-konferencen Lene Jørndrup

Regionens rådgivning overfor kommunerne på hygiejneområdet

Anbefalinger til regional model for levering af infektionshygiejnisk rådgivning

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )

LKT antibiotika - Hvad har vi opnået? Formandsskabet for ekspertgruppen Svend Ellermann-Eriksen Christian Backer Mogensen

Resistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab?

ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING

Specialevejledning for Klinisk mikrobiologi

Transkript:

Afdeling: Kvalitet og Forskning Journal nr.: 16/34204 Dato: 24. maj 2017 Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner I forlængelse af et stigende fokus på infektionshygiejne og antibiotikaresistens i Region Syddanmark, er det regionens ambition at forbedre indsatsen yderligere for at nedbringe antallet af sygehuserhvervede infektioner. Sygehuserhvervede infektioner har retmæssigt en stor samfundsmæssig bevågenhed, da en infektion kan have alvorlige konsekvenser for patienten og forlænge en indlæggelse på sygehuset. Forebyggelse af sygehuserhvervede infektioner er en del af den daglige kliniske rutine i forbindelse med undersøgelse, behandling og pleje af patienter på sygehusene. Det løbende arbejde med infektionshygiejne har sikret et relativt stabilt niveau og et minimum af udbrud på sygehusene med smitte fra person til person. Det til trods for at problematikken omkring antibiotikaresistente bakterier i samfundet er stigende. I bestræbelserne på at forbedre den forebyggende indsats omkring sygehuserhvervede infektioner har Regionsrådet i Region Syddanmark besluttet, at der skal udarbejdes en handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner. Handleplanen er udarbejdet på baggrund af input fra og i samarbejde med fageksperter på det infektionshygiejniske område i Region Syddanmark. Udover målsætninger for reduktion af konkrete infektioner omfatter handleplanen også iværksættelse af et proaktivt arbejde mod nye behandlingsformer i form af hjemmebehandling og et fokus på tidlig indsats for at sikre, at en gruppe af særligt problematiske resistente bakterier ikke bliver en del af miljøet på sygehusene i Region Syddanmark. Her spiller særligt antibiotikaforbruget i både sundhedsvæsenet og i samfundet i øvrig en stor rolle. Handleplanen sætter fokus på: Sygehuserhvervede bakteriæmier Sygehuserhvervede Clostridium difficile infektioner Sundhedssektorerhvervede infektioner i forbindelse med hjemmebehandling Antibiotikaresistente bakterier I nedenstående beskrives handleplanens fokusområder, og for hvert fokusområde beskrives problematik, mål og forslag til indsatser, der kan være relevant på det konkrete område. De endelige indsatser konkretiseres og omsættes i et tæt samarbejde med klinikken for at sikre, at indsatserne får effekt i den daglige praksis. Realiseringen af handleplanen skal understøttes af et lærende samarbejde på tværs af sygehusene og kræver ledelsesmæssig forankring på alle niveauer. Regionen har store ambitioner i forhold til arbejdet med sygehuserhvervede infektioner. Derfor sættes ambitiøse langsigtede målsætninger for nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner. Handleplanen har et 3 årigt perspektiv, og der skal i forbindelse med konkretiseringen af indsatserne fastsættes delmål, som er ambitiøse men realiserbare inden for denne periode. Det er hensigten, at effekten af handleplanen evalueres efter 2 år, og resultaterne heraf skal danne grundlag for en ny 3 årig handleplan. Sygehuserhvervede bakteriæmier En bakteriæmi er en påvisning af bakterier i blodet. Bakteriæmi er en kompleks tilstand, der kan have flere årsager. Den foreliggende viden på området peger dog i retningen af, at en Side 1/5

vis andel af de registrerede bakteriæmier er relaterede til anvendelsen af katetre, herunder særligt de katetre som anlægges i en vene. Forebyggelse af kateterrelateret bakteriæmi omfatter indikation for anlæggelse og hurtig seponering af katetre. Et fokus på reduktion af sygehuserhvervede bakteriæmier vil understøtte den forebyggende indsats. Sygehuserhvervet bakteriæmi indgår yderligere som et element i de nationale kvalitetsmål. Det langsigtede mål er at reducere forekomsten af sygehuserhvervede bakteriæmier med 50 %. Det nuværende niveau for Region Syddanmark er 8,5 infektioner pr. 10.000 risikodøgn (HAIBA 2016). I forbindelse med tilrettelæggelsen af indsatserne fastsættes de delmål for reduktion af bakteriæmi, som skal realiseres inden for handleplanens 3 årige løbetid. Måling: HAIBA, CIS på intensivafdelingerne 1. Tværgående indsatser målrettet alle afdelinger: Uddannelse og kompetenceudvikling Dokumentation i EPJ Vejledning og rådgivning af en specialtrænet sygeplejerske 2. Specifikke indsatser målrettet afdelinger med det største antal bakteriæmier i hver sygehusenhed 3. Patientuddannelse omhandlende bevågenhed omkring egne katetre 4. Kan programsættes som del af den næste tværregionale temadag for Sygehuserhvervede Clostridium difficile infektioner En Clostridium difficile infektion kan give blodig diarre og tarmbetændelse, og kan i værste fald være livstruende. Mange patienter smittes ikke på sygehuset, men har bakterierne i lav koncentration i tarmen allerede ved indlæggelsen. Infektioner kan opstå, hvis tyktarmens naturlige bakteriesammensætning forstyrres med bredspektret antibiotikabehandling. Clostridium difficile er sporedannende, og sporer overlever længe i miljøet. Infektioner med Clostridium difficile ses derfor hyppigt som sygehusinfektioner, hvor spredningen ikke bare sker ved person til person kontakt, men også via ting og overflader i sygehusmiljøet, som ikke er tilstrækkelig rengjort og desinficeret. Forebyggelse af infektioner med Clostridum difficile kræver en samlet infektionshygiejniskog antibiotika indsats, hvormed det forventes at være muligt at nedbringe forekomsten af sygehuserhvervede tilfælde. Sygehuserhvervet Clostridium difficile infektioner indgår yderligere som et element i de nationale kvalitetsmål. Side 2/5

Det langsigtede mål er at reducere forekomsten af sygehuserhvervede Clostridum difficile infektioner med 25 %, samt en total reduktion af særligt problematiske undertyper af bakterien. Det nuværende niveau for Region Syddanmark er 4,5 infektioner pr. 10.000 risikodøgn (HAIBA 2016). I forbindelse med tilrettelæggelsen af indsatserne fastsættes de delmål for reduktion af Clostridium difficile, som skal realiseres inden for handleplanens 3 årige løbetid. Måling: HAIBA, MADS 1. Rationelt antibiotikaforbrug jf. Region Syddanmarks retningslinjer Reduktion i forbrug af bredspektrede antibiotika, primært cefalosporiner og kinoloner. 2. Afbrydelse af smitteveje Afbrydelse af direkte og indirekte kontaktsmitte ved fokus på generel hygiejne såsom håndhygiejne og anvendelse af plastforklæder Fokus på patienters og pårørendes håndhygiejne Afbrydelse af smitte fra miljøet ved fokus på rengøring af berøringsflader i patientens nærmiljø Fokus på rengøring af udvalgte områder i afdelinger, der har flest patienter med Clostridium difficile Undersøge potentiale ved omlægning til anvendelse én-patients-udstyr og engangsudstyr Vurdering af afskaffelse af rektal temperaturmåling som førstevalg 3. Kan programsættes som del af den næste tværregionale temadag for Sundhedssektorerhvervede infektioner i forbindelse med hjemmebehandling Flere og flere patienter udskrives til fortsat behandling i eget hjem eller i ambulant regi. Dette involverer også patienter, der udskrives med forskellige venekatetre samt urinvejskatetre. Det betyder, at en del patienter/pårørende selv skal håndtere katetrene og varetage den daglige pleje. Der er også et stigende antal patienter, hvor patienten udskrives til hjemmeplejen, som varetager den daglige pleje af diverse katetre eller som administrerer den videre kateterrelaterede behandling i hjemmet. Derudover er der også en udvikling mod flere udkørende teams, der kører ud fra sygehussenhederne og varetager forskellige undersøgelses- og behandlingsopgaver i hjemmene. På baggrund af rapporteringer af utilsigtede hændelser kan det konstateres, at udskrivelse med f.eks. venekatetre kan være forbundet med usikkerheder, som kan have fatale konsekvenser for patienten. Forebyggelse af sundhedssektorerhvervede infektioner i forbindelse med hjemmebehandling kræver fastsættelse af relevante infektionshygiejniske rammer og principper, som kan imødekomme de forskellige nye udfordringer som følger med udviklingen. Side 3/5

Det langsigtede mål er at forebygge sundhedssektorerhvervede infektioner hos grupper af patienter, der i modtager behandling i hjemmet eller er i dagbehandling på sygehuset. I handleplanens løbetid er målet at sikre, at der i Region Syddanmark er ensartede rammer og retningslinjer for området. 1. Fælles infektionshygiejniske retningslinjer: Opsætning af rammer for udskrivelse med venekatetre Beskrivelse af infektionshygiejniske krav i forbindelse med udkørende teams 2. Patientuddannelse til patienter og pårørende, der varetager daglig håndtering af venekatetre i eget hjem 3. Aftaler med primærsektor omkring den infektionshygiejniske varetagelse af forskellige intravenøse behandlinger og venekatetre 4. Kan programsættes som del af den næste tværregionale temadag for Resistente bakterier - CPO, VRE, MRSA mm. Infektioner med resistente bakterier er vanskelige og dyre at behandle og forbundet med øget dødelighed. Det er endvidere forbundet med stigmatisering at være bærer af f.eks. MRSA. Forekomsten af resistente bakterier er stigende i Danmark. En af forudsætningerne for at reducere forekomst og spredning af resistente bakterier er markant nedsættelse af forbruget af antibiotika i samfundet og på sygehusene. Uden en reduktion af antibiotikaforbruget vil det være vanskeligt at opnå ambitiøse målsætninger for forekomsten af antibiotikaresistente bakterier. For at hindre resistensudvikling og spredning af resistente bakterier er der behov for at sikre et rationelt antibiotikaforbrug, overvågning af mikroorganismernes resistensegenskaber og korrekt afbrydelse af smitteveje. Det langsigtede mål er at holde forekomsten af resistente mikroorganismer på det nuværende lave niveau og undgå, at forekomsten af infektioner med resistente mikroorganismer som MRSA, CPO og VRE stiger. I forbindelse med tilrettelæggelsen af indsatserne fastsættes de delmål for resistens, som skal realiseres inden for handleplanens 3 årige løbetid. Herunder en reduktion af ESBLpositive fund. Måling: LIVA, eres og MADS, indkøbsdata på antibiotikaforbrug. 1. Rationel antibiotikapolitik a. Efterlevelse af Den Regionale Antibiotikagruppes anbefalinger, som har medført følgende indsatser: Side 4/5

Regional vejledning til antibiotikabehandling Målrettet antibiotikabehandling baseret på mikrobiologisk diagnostik Sikring af transport af prøver der understøtter anvendelse laboratorieanalyser af mikrobiologisk diagnostik Stillingtagen til behandlingsophør b. Efterlevelse af kommende regionale og nationale mål for rationelt forbrug af antibiotika 2. Overvågning af resistente bakterier Lokal overvågning via de mikrobiologiske afdelinger Ibrugtagning af kommende national overvågning, eres (SSI) MRSA overvåges i Region Syddanmark via databasen LIVA, som blev udviklet og implementeret i regionen i 2016. Udvikling af databaser til overvågning for andre resistente bakterier 3. Generel hygiejne til afbrydelse af smitteveje: Uddannelse som sikrer, at personale forstår at agere korrekt i enhver situation. Korrekt infektionshygiejnisk rengøring Sikring af rengøringsfunktionalitet ved indkøb: Diverse utensilier og medicoteknisk udstyr skal kunne leve op til generelle krav til rengøring og desinfektion Vurderering af hvorvidt potentialet for engengsudstyr og udstyr til singlepatient-use er hensigtsmæssigt udnyttet Side 5/5