Fortællinger om kreativitet i DR - Et empirisk studie af kreativitet i et narrativt perspektiv Stories of Creativity in DR (Danish Broadcasting Corporation) - An Empirical Study of Creativity in a Narrative Perspective Anne Nygaard Nielsen Salli Hegelund! Cand.merc.(psyk.) - Kandidatafhandling Afleveringsdato: 09-04-2014 Officiel afleveringsdato: 07-07-2014 Vejleder: Frank Meier Copenhagen Business School, 2014 Antal normalsider: Antal anslag:
Abstract Conceptions of creativity have changed over the course of history. Creativity has become an important phenomenon in contemporary economy and has been emphasized as a key factor for growth and success of organizations. Scientific research in creativity has increased and despite a solid study in the field during the last half-century, creativity is still both vaguely and broadly defined. This study takes a constructivist approach to creativity in the Danish Broadcasting Corporation (DR) and seeks to examine, how creativity is constructed in narratives within three departments across the DR organization. The thesis is based on an empirical, qualitative study of creativity and draws on a narrative perspective by Jerome Bruner and Michael White. This study aims to explore how the understanding and construction of meaning of creativity in DR affects the possibilities for social actions for the members of the organization. Instead of asking what creativity is and how it can be enhanced for the benefit of DR, we are interested in creativity as a result of meaning making processes and in the consequences of dominant narratives in DR. The analysis identifies two dominant narratives of creativity in DR. The overall proposition of the analysis is that these two dominant stories can limit the social actions by creating passive positions for some employees, by legitimizing that the structure and conceptual frameworks are infringed, and by reducing the opportunity for management of so-called creative employees. Furthermore, the analysis investigates how the narratives in DR present an essentialist view of creativity. The analysis deconstructs one dominant narrative to illustrate how this can lead to increased possibilities for actions for the members of the organization. Based on the analysis, the thesis discusses how creativity is locally constituted through stories and more likely to be discursive contingent in DR. This study concludes that the meaning making processes of creativity is determining for social actions in DR. Hence, narratives about creativity have an impact on possible actions for the members of the organization. The findings illustrate that creativity in DR is embedded in social practice. Thus, our thesis challenges the ontological status of creativity, which is represented in the majority of literature in the field. 1
1 INDLEDNING... 6 1.1 EMNEDISKUSSION... 6 1.1.1 KREATIVITET... 6 1.1.2 DEN ORGANISATORISKE KONTEKST... 7 1.1.3 DET NARRATIVE PERSPEKTIV... 8 1.1.4 PROBLEMFORMULERING... 10 1.2 AFGRÆNSNING... 11 1.2.1 BEGREBSDEFINITIONER... 12 1.3 DR SOM CASE... 13 1.3.1 ET HISTORISK BLIK PÅ DR... 13 1.3.2 DR- ORGANISATIONEN... 14 1.4 AFHANDLINGENS OPBYGNING OG LÆSEVEJLEDNING... 15 2 ANALYSESTRATEGI... 18 2.1 METODOLOGI... 18 2.1.1 VIDENSKABSTEORI OG VORES GENSTANDSFELT... 18 2.1.2 EN SOCIALKONSTRUKTIVISTISK UNDERSØGELSE... 19 2.1.2.1 Epistemologisk konstruktivisme... 20 2.1.2.2 Subjektiv erkendelse... 21 2.1.3 FÆNOMENOLOGISK PRÆG I AFHANDLINGEN... 22 2.1.4 AFRUNDING AF AFHANDLINGENS METODOLOGISKE OVERVEJELSER... 23 2.2 METODE... 24 2.2.1 UNDERSØGELSESDESIGN... 24 2.2.2 EMPIRI... 26 2.2.2.1 Indledende kontakt... 27 2.2.2.2 Valg af interviewpersoner... 27 2.2.3 INTERVIEWS... 28 2.2.3.1 Struktur og interviewguide... 29 2.2.3.2 Ramme og debriefing... 30 2.2.3.3 Forsker- refleksion... 30 2.2.3.4 Spørgeteknik... 31 2.2.4 BEHANDLING AF EMPIRISK MATERIALE... 33 2.2.4.1 Transskribering... 33 2.2.4.2 Databehandling og analyse... 33 2
2.2.5 VALIDITET OG RELIABILITET... 36 3 TEORI... 39 3.1.1 DET NARRATIVE LANDSKAB... 39 3.1.1.1 Det psykologiske bidrag... 40 3.1.2 DEN NARRATIVE TEORI... 41 3.1.2.1 Meningsdannelse... 41 3.1.2.2 Narrativets struktur... 43 3.1.2.3 Intentionalitet... 45 3.1.2.4 Tekstanalogien... 46 3.1.2.5 Dominerende fortællinger... 49 3.1.3 DEN NARRATIVE TEORIS VERDENSBILLEDE... 52 3.1.4 AFRUNDING AF AFHANDLINGENS TEORETISKE FUNDAMENT... 53 4 ANALYSE... 54 4.1 ANALYSEINDLEDNING... 54 4.2 KAPITEL I... 56 4.2.1 AT SKABE MENING GENNEM NARRATIVER... 56 4.2.2 DE DOMINERENDE FORTÆLLINGER OM KREATIVITET I DR... 59 4.2.2.1 De kreative individer... 60 4.2.2.2 At lade kreativiteten vinde... 64 4.2.2.3 At tage sig frirummet... 66 4.2.2.4 På trods af rammerne... 69 4.2.3 OPSUMMERING AF KAPITEL I... 70 4.3 KAPITEL II... 72 4.3.1 PROBLEMATIKKER I DE DOMINERENDE FORTÆLLINGER... 72 4.3.1.1 De kreative individer... 73 4.3.1.2 At lade kreativiteten vinde... 76 4.3.1.3 At tage sig frirummet... 79 4.3.1.4 På trods af rammerne... 81 4.3.2 OPSUMMERING AF KAPITEL II... 84 4.4 KAPITEL III... 86 4.4.1 DEKONSTRUKTION FRA TOTALITÆR BESKRIVELSE TIL NUANCERET FORTÆLLING... 86 4.4.1.1 Dekonstruktion... 87 4.4.1.2 Udforskning af fortællingernes sandhedspræg... 89 3
4.4.1.3 Undtagelserne og den alternative fortælling... 91 4.4.2 OPSUMMERING AF KAPITEL III... 98 5 DISKUSSION... 100 5.1 DEL I - DISKUSSION AF ANALYSERESULTATER... 100 5.1.1 ANALYSENS FUND... 100 5.1.1.1 Kreativitet som begreb... 101 5.1.1.2 Betydningen af fortællinger for organisationsmedlemmernes handlerum... 105 5.2 DEL II - DISKUSSION AF ANALYSESTRATEGI... 108 5.2.1 ANALYSENS GYLDIGHED... 108 5.2.2 EMPIRIENS ANVENDELIGHED OG BEGRÆNSNINGER... 110 5.2.2.1 Valg af fortællinger... 110 5.2.2.2 Valg af empiri... 110 5.2.2.3 Forudindtagethed om kreativitet... 111 5.2.3 TEORIENS ANVENDELIGHED OG BEGRÆNSNINGER... 112 5.2.3.1 Valg af teoretiske begreber... 112 5.2.3.2 Den anvendte teoris begrænsninger... 113 6 KONKLUSION... 115 7 LITTERATURLISTE... 118 4
Figur-, tabel- og bilagsoversigt Figuroversigt Figur 1, side 16 Figur 2, side 26 Figur 3, side 48 Figur 4, side 55 Figur 5, side 71 Figur 6, side 93 Illustration af afhandlingens opbygning Illustration af iterativ proces Illustration af handlings- og bevidsthedslandskab med dominerende fortælling Analyseoversigt Opsummering af analysekapitel I Illustration af handlings- og bevidsthedslandskab med alternativ fortælling Tabeloversigt Tabel 1, side 28 Tabel 2, side 32 Oversigt over interviewpersoner Overblik over interviewprincipper 5
1 Indledning 1.1 Emnediskussion 1.1.1 Kreativitet Kreativitet har gennem historien fået varieret opmærksomhed, mens myter og opfattelser om begrebet har været talrige (Sawyer, 2006: 18-27). Hvor kreativitet engang var forbeholdt store tænkere og berømte kunstnere, er det nu blevet et langt mere mangfoldigt begreb. Dette er ikke ensbetydende med, at kreativitet i dag er et håndgribeligt og entydigt begreb at beskæftige sig med. Definitioner og opfattelserne af kreativitet har været livligt diskuteret og debatteret i det sidste halve århundrede samtidig med, at den videnskabelige interesse for kreativitet er vokset betydeligt (Sawyer, 2006: 35). Kreativitet er desuden blevet et væsentligt parameter inden for den moderne økonomi, og det bliver betragtet som en vigtig faktor for organisatorisk vækst og succes (Tuori & Vilén, 2011: 90). Der tales om kreativt potentiale i et samfund, hvor viden og kreativitet er blevet den bærende ressource (Erhvervsministeriet, 2000: 5). Således er der en generel samfundsopfattelse af, at kreativ udvikling fører til øget vækst og beskæftigelse (Kudahl, 2013). Forskningen i kreativitet repræsenterer en mangfoldig forståelse af begrebet på et teoretisk niveau (Sawyer, 2006: 35). Udviklingen inden for kreativitetsstudier øges fortsat, og der er stadig meget at udforske omkring begrebet (Runco & Albert, 2010: 3). Psykologien har haft en særlig stor betydning for forskningen i kreativitet. Virtually every major twentieth-century psychologist (e.g., Freud, Piaget, Rogers, Skinner) has taken creativity seriously and explored what it means to be creative, and at present the field can be described only as explosive. (Runco & Albert, 2010: 5). Positionerne inden for kreativitet er dog ikke på samme måde videnskabeligt afgrænset, som det eksempelvis er tilfældet med psykologien som hoveddisciplin (Sternberg & Lubart, 1999: 4). Fokus inden for kreativitetsforskningen har hovedsagligt været på individuelle karakteristika og kognitive processer (Tuori & Vilén, 2011: 91). Dette fokus har været kritiseret af forskere med en mere processuel tilgang til begrebet, og som beskæftiger sig med en sociokulturel og systemisk forståelse af kreativitet (Amabile, 1999; Csikszentmihalyi, 1990). Herved er kontekstuelle og sociale faktorer blevet mere fremtrædende i nyere tids undersøgelser (Tuori & Vilén, 2011: 91). The variation is compounded by the fact that creativity involves a multitude of definitions, conceptualizations, domains, disciplins that bear on its study, empirical methods, and levels of analysis, as 6
well as research orientations that are both basic and applied and applied in varied contexts. (Kozbelt, Beghetto & Runco, 2010: 21). En vedvarende diskussion inden for kreativitetsfeltet omhandler definitionen af kreativitet, hvor konsensus er mest udpræget, når kreativitet betegner noget nyt og brugbart (Mayer, 1999: 451) 1. Det er altså ikke nok at karakterisere noget, der blot er originalt eller nytænkende, det skal også skabe værdi eller i hvert fald have en grad af anvendelighed. Derfra er der vidt forskellige opfattelser af, hvorvidt kreativitet vedrører produkt, person, proces eller press (omgivelser) (Rhodes, 1961) 2. De forskellige tilgange til kreativitet kan altså betragtes i forhold til, hvilket af disse fire aspekter af kreativitet, de fremhæver. Rhodes (1961) distancering kaldes populært The Four P s of Creativity. Til trods for udprægede eklektiske tilgange har kreativitetsforskningen i høj grad været centreret omkring kreativitetens natur, og hvordan det kreative kan udvikles og optimeres. Kreativitet ses meget sjældent som konstitueret gennem sproget, diskurser, magt eller relationer, og der er få studier, der anskuer kreativitet i et mere poststrukturalistisk perspektiv (Tuori & Vilén, 2011: 90). Med dette studie bevæger vi os ud over de traditionelle undersøgelser af kreativitetens natur. I stedet eksplorerer vi et konstruktivistisk blik på kreativitetsbegrebet i en organisatorisk kontekst ved at tage udgangspunkt i et narrativt forskningsfelt. 1.1.2 Den organisatoriske kontekst Dette studie er således optaget af begrebet kreativitet og vil udforske kreativitet i en konkret, organisatorisk kontekst. Således vil vi undersøge, hvordan kreativitet italesættes hos organisationsmedlemmer i en given organisation. Vi er optaget af, hvordan de beskriver fænomenet, hvor meget organisationsmedlemmerne taler om kreativitet, og hvilken betydning kreativitet får i det organisatoriske arbejde. For at få så rige beskrivelser af kreativitet som muligt har det været afgørende for os at vælge en organisatorisk kontekst, hvor kreativitet er et fænomen, som organisationen er optaget af. Således har vi valgt en organisation, der kan karakteriseres som en del af de kreative er- 1 På engelsk: originality and usefulness. 2 Rhodes model er i nyere versioner udvidet med yderligere 2 P er: persuasion (Simonton, 1990) og potential (Runco, 2003). 7
hverv 3 eller industrier, hvilket ifølge tidligere departementschef i Erhvervsministeriet og formand for OECD s industrikomité, Jørgen Rosted, er kendetegnet af, at: De skaber nye ideer, nye måder at tænke på, nye oplevelser og nye løsninger på menneskers problemer. (Kudahl, 2013: 1). For organisationer inden for de kreative erhverv er det dermed en del af deres berettigelsesgrundlag at være kreative, og vi formoder, at de derfor også i høj grad beskæftiger sig med kreativitet. Med valget af DR (tidligere Danmarks Radio) beskæftiger vi os med en organisation, som er placeret inden for det kreative erhverv, radio & tv. DR er en selvstændig offentlig institution, der finansieres af licensmidler, og som er underlagt politiske forhandlinger på Christiansborg, når der hvert fjerde år udarbejdes en ny mediepolitisk aftale (Radio- og fjernsynsloven, 2011). Ifølge DRs årsrapport i 2012 4 består DRs kerneværdier af følgende otte begreber: Troværdighed, uafhængighed, alsidighed, mangfoldighed, kvalitet, kreativitet 5, åbenhed og ansvarlighed. I årsrapporten beskrives det endvidere, at DRs ansatte hver eneste dag skal bestræbe sig på at leve op til disse kerneværdier (DRs årsrapport, 2012: 19). Kreativitet er et meget passioneret emne i DR: Jeg tror i høj grad vi lever af folks kreativitet (IP1, 00:20:11). Det betyder rigtig meget for selvforståelsen i DR, at vi er dem, som kan flytte branchen, at vi er foran på mange parametre (IP4 00:51:32). Vi har i interaktionen med organisationen hørt mange fortællinger omkring fænomenet kreativitet: Der foregår jo masser af udveksling af tanker og ideer blandt folk hele tiden, meget af det bliver aldrig nogensinde til noget. Jeg synes aldrig, det er spild at tænke kreative tanker. (IP7, 00:38:11). Kreativitet er altså noget, som medarbejdere i DR italesætter og mener er vigtigt for organisationen: Kreativitet er et grundstof [i vores organisation]. (IP1, 00:23:59). Kreativitet kan med andre ord siges at være ekspliciteret som betydningsfuld for DR både på skrift og i samtaler med medarbejdere. I denne organisatoriske kontekst vil vi undersøge begrebet kreativitet. 1.1.3 Det narrative perspektiv DR som organisatorisk kontekst kobles med det narrative forskningsfelt, der har fortællinger som genstand. Den narrative perception er, at individer organiserer deres erfaringer i fortællingens form 3 De kreative erhverv i Danmark udgør et bredt erhvervsområde og er defineret som bestående af 11 brancher: Arkitektur, bøger & presse, design, film & video, indholdsproduktion & computere, kunst & kunsthåndværk, musik, mode & beklædning, møbler & interiør, radio & tv samt reklame (Regeringen, 2013: 5). 4 Ved afhandlingens færdiggørelse var den senest tilgængelige årsrapport fra 2012. 5 Kreativitet beskrives yderligere: DR er en drivkraft for innovation og nytænkning på mediemarkedet, gerne i samarbejde med andre. DR udvikler nyt talent og skaber muligheder for også fremover at kunne stille sit indhold til rådighed på relevante medier og platforme (DRs Årsrapport, 2012: 19) 8
(Winslade & Monk, 2001: 3). Den narrative teori anvendes, da denne teoretiske retning har fokus på, hvordan fortællinger skaber verden (J. Bruner, 1986; White & Epston, 1990). Således ønsker vi at undersøge, hvordan organisationsmedlemmer i DR fortæller om at arbejde med kreativitet, hvordan de beskriver kreativitet, og hvordan disse fortællinger er influeret af sociale strukturer, samt påvirker deres muligheder for at agere i den sociale verden. Hermed ligger en antagelse om, at fortællinger har sociale effekter, hvilket vil sige at fortællinger disponerer for bestemte sociale handlinger; et handlerum. Vi ønsker med andre ord at undersøge, hvordan kreativitet meningskonstrueres i DR, og hvilken betydning meningsskabelsen kan have for medarbejdernes sociale handlinger i organisationen. Dermed anlægger undersøgelsen en narrativ tilgang til analysen af kreativitet. Med udgangspunkt i den narrative teori er vi optaget af, hvordan fortællinger over tid kan blive dominerende i den sociale kontekst. Et individs oplevede begivenheder tilskrives en vis betydning i fortællinger, og den meningskonstruktion, som heri finder sted, kan over tid blive selvopfyldende (J. Bruner, 1986; White, 2008; White & Epston, 1990). Således tilskrives kun betydning til hændelser, der bekræfter den etablerede mening. Via denne meningsdannelsesproces skabes derved en særlig forståelse af de oplevede begivenheder. Det er netop denne skabelsesproces i fortællinger om begrebet kreativitet og de implikationer, som fortællingerne kan få for organisationsmedlemmernes handlerum, vi er optaget af at undersøge og belyse i DR. Emnediskussionen afspejler vores interesse for betydningen af fortællingers meningskonstruktion og illustrerer vores konstruktivistiske blik på kreativitetsbegrebet. Dette leder os til afhandlingens problemformulering: 9
1.1.4 Problemformulering Hvordan kan fortællinger om kreativitet i DR påvirke organisationsmedlemmernes handlerum? Hvordan italesættes kreativitet i DR, og hvilke dominerende fortællinger om kreativitet kommer til udtryk? Hvilke problematikker konstrueres gennem disse dominerende fortællinger? Hvad muliggøres for organisationsmedlemmerne, hvis en dominerende fortælling dekonstrueres? Hovedspørgsmålet kobler begrebet kreativitet med det narrative forskningsfelt og den organisatoriske ramme, som vi søger at besvare ved hjælp af de tre underspørgsmål. Det er således hensigten med disse underspørgsmål, at vi gennem en besvarelse af dem opnår en dybdegående forståelse af, hvordan fortællinger om kreativitet i DR kan påvirke organisationsmedlemmernes handlerum. Besvarelsen af spørgsmålene udfoldes ved hjælp af forskellige teoretiske komponenter, hovedsageligt fra Jerome Bruner (1986, 1990, 1991a, 1991b, 1999, 2004) og Michael Whites (2006a, 2006b, 2008) narrative teori. Deres anvendelse udfoldes i afhandlingens teoriafsnit (se side 39). 10
1.2 Afgrænsning I dette afsnit vil vi kort afgrænse afhandlingens formål, som også vil blive afgrænset via de efterfølgende afsnit med definitioner af centrale begreber, vores analysestrategi og vores teoretiske afgrænsning i teoriafsnittet. Afhandlingen er empirisk og har fokus på at undersøge det frembragte empiriske materiale. Undersøgelsens formål er at udforske, hvordan den meningsdannelse, der sker i fortællinger om kreativitet i DR påvirker organisationsmedlemmernes handlerum. Med inddragelse af den narrative teori bliver undersøgelsens fokus, hvordan fortællinger om kreativitet kan påvirke handlerummet og mulighederne hos organisationsmedlemmerne. Afhandlingen fokus er således ikke at forklare, klarlægge og optimere DRs kreative processer med udgangspunkt i eksisterende teori. Afhandlingen er afgrænset i dens genstand, fortællinger om kreativitet. Analysens fund vedrører derved de lokale forhold, som kommer til udtryk i disse fortællinger, og giver os ikke globale, almene indsigter. Afhandlingen har fokus på begrebet dominerende fortællinger. Undersøgelsen ønsker ikke at analysere og afdække de diskurser, som fortællerne tager afsæt i. Diskursbegrebet fylder dog en del i det narrative univers (J. Bruner, 1986: 25-37; White & Epston, 1990: 18-37; Winslade & Monk, 2001: 42-43). Det er et begreb, der er centralt i analysen af narrativer, da diskursiv udforskning is a useful tool for depersonalizing conflict. It helps us see how systems of meaning, or fields of knowledge and belief, shape not only people s perspectives, agendas, and desires but also the very nature of conflict (Winslade & Monk, 2001: 42). Vi anerkender den diskursive kontekst, og at mening skabes inden for en diskurs, men har fokus på, hvorledes vi kan arbejde med dette system af mening snarere end at afdække diskurser i DR. Hvis vi skulle afdække diskursen i DR, hvilket uden tvivl kunne være interessant, skulle vi have foretaget en diskursanalyse, hvilket ikke har været mulig at foretage på baggrund af det tilvejebragte empiriske datamateriale. 11
1.2.1 Begrebsdefinitioner I følgende afsnit afklares brugen af udvalgte begreber, der nævnes i problemformuleringen og anvendes i afhandlingen. Yderligere teoretiske begrebsafklaringer forekommer kontinuerligt i opgaven. DR Når DR benævnes i denne afhandling, refereres ikke til hele organisationen, men til de specifikke organisationsmedlemmer, vi har interviewet. Når det således fremgår af problemformuleringen, at afhandlingen vil undersøge fortællinger om kreativitet i DR, mener vi altså fortællinger om kreativitet fra de DR medarbejdere, vi har talt med. Det vil sige medarbejdere i DR Kultur, DR Medier og DR Jura, Politik, Strategi. Dette uddybes i afhandlingens metodeafsnit. Handlerum Handlerum forstås som et mulighedsrum for social handlen i en organisatorisk kontekst. Altså de muligheder, som organisationsmedlemmerne har for sociale handlinger og adfærd i organisationen. I ordvalget muliggøres ligger ligeledes en henvisning til social handlen. Fortællinger og narrativer Ordet narrative betyder på engelsk historie eller fortælling. Begreberne narrativ, fortælling og historie anvendes i afhandlingen synonymt. Vi bruger ligeledes ordene narrativ teori, narrativ terapi, og narrativ praksis synonymt. Den narrative teori, herunder dominerende fortælling og dekonstruere, udfoldes i teoriafsnittet. Italesætte At italesætte noget er ifølge den danske ordbog at udtrykke noget ved hjælp af ord eller at give en sproglig formulering af noget (Dansk Sprognævn, 2014). Ordet stammer fra det franske ord mise en discours, der anvendes af Michel Foucault i værket Histoire de la sexualité fra 1976 (Dansk sprognævn, 2014). Mise en scène betyder iscenesættelse, og ordet mise kan oversættes til anbringelse eller placering. Således er en italesættelse en form for anbringelse eller placering af ord eller tanker i sproget. 12
1.3 DR som case For at skabe en fælles referenceramme og fortolkningshorisont med læseren af denne afhandling præsenteres neden for vores empiriske case, DR. Casebeskrivelsen skal fungere som en kontekst, der rummer vores forståelse og forestilling om DR baseret på offentlig tilgængeligt materiale. 1.3.1 Et historisk blik på DR DR er Danmarks eneste brugerbetalte medievirksomhed, som formidler nyheder, kultur, oplysning, musik og underholdning via tv, radio, net og mobile platforme (DR fakta, 2014). Det nuværende DR har rødder tilbage til 1925 og startede som offentlig institution med radio som forsøgsordning under navnet Statsradiofonien (DRs historie, 2014). Statsradiofonien flyttede ind i Radiohuset på Rosenørns Allé i 1941 og ændrede navn til Danmarks Radio i 1959, hvor tv efterhånden udgjorde en stor del af organisationens aktiviteter (Mediekommisionen, 1983: 11). Herved blev pladsen trang i lokalerne på Frederiksberg, og i 1970 flyttede Danmarks Radios tv-aktiviteter til TV Byen i Søborg. Danmarks Radio ændrede navn til DR i 1996. I 1999 blev det politisk vedtaget at samle alle DRs aktiviteter på én adresse, men det var først i 2006, at DR flyttede ind i de nye lokaler i DR Byen i Ørestaden (DRs historie, 2014). Som nævnt i indledningen en offentlig institution, og DRs rammer fastlægges af Folketinget i en medieaftale 6. I henhold til denne medieaftale modtager DR årligt cirka 85% af licensmidlerne, svarende til omtrent 3,5 milliarder danske kroner (DRs årsrapport, 2012: 7). En del af medieaftalen er, at DR skal efterleve Radio- og fjernsynsloven (2011) og således leve op til en public serviceforpligtelse. DR havde monopol på det danske tv-marked indtil 1988, hvor TV 2 for første gang ramte skærmen. TV 2 har siden været DRs største konkurrent på det danske tv-marked og har i lange perioder været markedsleder (Bruun, Frandsen & Søndergaard, 2000). Således måtte DR siden slutningen af 1980 erne ikke bare koncentrere sig om staten og offentligheden, men også om markedssituationen. For at imødekomme denne nye situation oprettede DR i 1996 søsterkanalen DR2 med inspiration fra BBC. Formålet med at opdele kanalen var, at DR kunne leve op til public service- 6 Den nuværende medieaftale gælder for 2011-2014 og blev fastlagt af Folketinget den 26. maj 2010 mellem den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance (DRs Årsrapport, 2012: 7) 13
forpligtigelserne ved således at være i stand til både at dække den brede sendeflade og kunne sende smalle programmer (Wilhjelm, 1998: 19). DR har siden ændret kanalstrukturen og platformene adskillige gange. 1.3.2 DR-organisationen Som det fremgår af organisationsdiagrammet (Bilag 1), er DR i dag organiseret i følgende fem hovedområder: DR Danmark, DR Kultur, DR Nyheder, DR Medier, DR Økonomi, Teknologi og Medieproduktion. Derudover er der to stabsfunktioner: DR Jura, Politik, Strategi og DR Kommunikation og HR. I 2012 var der i gennemsnit 3061 medarbejdere i DR (DRs årsrapport, 2012: 12). DR-organisationen er opbygget omkring en klassisk bestiller-udfører model 7, som sætter et skel mellem henholdsvis bestiller- og leverandørrollen i DR. Styringsmodellen indbefatter, at det udelukkende er DR Medier, der bestemmer og udbyder, hvilke programmer, der skal produceres, mens produktionsenhederne, for eksempel DR Kultur, udfører og leverer ind. Således pitcher produktionsområderne deres ideer for DR Medier og skal have godkendelse og penge derfra før en produktion kan påbegyndes (Redvall, 2013: 76). Ud fra dette perspektiv kan DR betegnes som en halvoffentlig organisation (IP1, 00:20:11), der har en del politiske interessenter, samt en stor offentlig bevågenhed. 7 Også kaldet BUM-modellen. En klassisk styringsmodel, som fik fodfæste i den offentlige sektor op gennem 1990 erne, og som anvendes i mange andre offentlige sammenhænge (Redvall, 2013: 76). Modellen udfordrer de offentlige institutioners dobbelt rolle, det vil sige rollen som både bestiller og udfører af en given opgave. 14
1.4 Afhandlingens opbygning og læsevejledning Afhandlingen indledes med en beskrivelse af undersøgelsens analysestrategi, herunder metodologi og metode. Metodologiafsnittet redegør for vores videnskabsteoretiske udgangspunkt, som er retningsbestemmende for de endelige analyseresultater. Metodeafsnittet redegør for det overordnede undersøgelsesdesign, herunder valg af indsamling og databehandling af empiri. Herefter følger en udfoldelse af analysens teoretiske fundament. Dette leder til selve analysen med tre kapitler omkring, hvordan fortællinger om kreativitet i DR kan påvirke organisationsmedlemmernes handlerum. De tre kapitler søger at besvare hvert sit delspørgsmål i problemformuleringen. Efterfølgende diskuteres analysens resultater i to dele i diskussionen. Første del vil indeholde en diskussion af, hvordan analysen har bidraget med viden til at besvare vores overordnede problemformulering. Anden del forholder sig reflekterende til analysens gyldighed, samt empiriens og teoriens begrænsninger. Analysens fund og strategi perspektiveres som en integreret del af diskussionen. Afhandlingen afrundes i en konklusion. hvor vi vil opsummere analysens fund og derved besvare problemformuleringen. Vi har kontinuerligt i afhandlingen anført læsevejledninger til de respektive afsnit. Disse er markerede i en firkant. Afhandlingens opbygning er illustreret i følgende figur: 15
Analysestrategi) Metodologi) Metode) Teori) Analyse) De)dominerende)fortællinger) Problema;kker) Dekonstruk;on) Diskussion) Fortællingers)betydning) Fortællingers)gyldighed) Konklusion) Figur 1. Illustration af afhandlingens opbygning 16
Afhandlingens empiriske referencer Når vi i afhandlingen refererer til de forskellige empiriske interviews, refereres til interviewpersonen som IP# efterfulgt af en tidskode (fx IP3 00:14:15). Denne tidskode henviser til tidspunktet i det pågældende interview, og tilsvarende tidskode findes i transskriptionerne af interviewene, som er vedlagt afhandlingen på CD-ROM. Oversigt over de transskriberede interviews findes i bilag 2, og overblik over interviewpersoner findes i metoden (se side 28). Afhandlingens brug af citationstegn I narrativ praksis er det centralt at lytte til sprogbrugen hos fortælleren (White, 2008: 58). I afhandlingen er vi opmærksomme på valg af ord og formuleringer, samt rækkefølgen af hændelser, som en fortæller benytter i et narrativ. Derfor er det væsentligt for læsningen af afhandlingens analyse, at vi anskueliggør, når vi refererer til det sagte ord, eller når vi referer til en udledt mening, som vi frembringer. Citationstegn vil blive brugt forskelligt i afhandlingen, hvilket er specificeret herunder: kreativitet er godt : ordret beskrivelse eller ordvalg fra en interviewpersonen kreativitet er godt : en mening eller sekvens af hændelser, som frembringes i interview, dog ikke ordret. kreativitet er godt : vores konstruktion eller tolkning af fortællinger, de dominerende fortællinger primært. Citater bliver naturligvis kursiveret og sat i citation. Derudover vil teoretiske begreber være kursiveret uden citationstegn, første gang begrebet nævnes. 17
2 Analysestrategi Analysestrategi er ikke metoderegler, men en strategi for, hvordan man som epistemolog vil konstruere andres (organisationers eller systemers) iagttagelser som objekt for egne iagttagelser med henblik på at beskrive, hvorfra de selv beskriver. (Andersen, 1999: 14). 2.1 Metodologi Afhandlingens viden akkumuleres gennem vores videnskabsteoretiske ståsted, som har afgørende betydning for analysestrategien. Vi vil derfor i det følgende præcisere og placere os inden for et videnskabeligt paradigme, samt redegøre for de bagvedliggende betragtninger, der er fundamentale for udforskningen af vores genstandsfelt og besvarelsen af problemformuleringen. 2.1.1 Videnskabsteori og vores genstandsfelt En videnskabelig undersøgelse kræver en eksplicitering af forskernes forståelse af videnskabelighed. Vores videnskabsteoretiske ståsted har betydning for, hvorledes vi som forskere, forstår den sociale virkelighed i DR, samt den erkendelsesinteresse, som vi har med vores undersøgelse (Justesen & Mik-Meyer, 2010: 13). Thomas S. Kuhn (1962) introducerede tilbage i 1962 paradigmebegrebet, som indbefatter tanken om, at man som forsker opererer inden for videnskabelige paradigmer, hvorunder specifikke normer betinger videnskabens konstruktion og selvrefleksion. Det er igennem vores eksplicitering af afhandlingens paradigme og underliggende metodologiske forhold, at undersøgelsesprocessen og data kan gøres til genstand for en egentlig analyse og dermed bliver vidensproduktion (Nygaard, 2012: 12). Videnskab rummer en udforskning af et iagttagelsesfokus (Andersen, 1999: 14) eller et genstandsfelt (Christensen, 2009: 21), og dette anskues ud fra afhandlingens paradigme. Forskningsinteressen i vores undersøgelse i DR er, hvordan de udvalgte aktører gennem fortællinger skaber mening omkring hændelser i deres dagligdag. Det iagttagelsesledende begreb i afhandlingen er ikke en hypotese eller tese, men vores undersøgelse starter i stedet med udpegningen af det analysebærende begreb (Andersen, Esmark & Lausten, 2005: 12). Narrativer former et perspektiv på det udsnit af den sociale virkelighed, vi vil undersøge i vores analyse (Andersen et al., 2005: 12). Derfor er narrativer om kreativitet i DR vores iagttagelsesfokus i analysen og genstanden for 18
vores undersøgelse. Vi søger med andre ord forståelse for og indsigt i, hvordan den sociale virkelighed i DR konstrueres og rekonstrueres i fortællinger om kreativitet. 2.1.2 En socialkonstruktivistisk undersøgelse Grundlæggende anser vi vores viden som indlejret i en sfære af social forbundethed (Gergen, 1997: 41). Vi bekender os til socialkonstruktivismen, som naturligvis placeres inden for det konstruktivistiske paradigme. Socialkonstruktivismen repræsenterer et opgør med naturvidenskabens og positivismens antagelser om, at det lader sig gøre at finde frem til en objektiv sandhed om virkeligheden (Christensen, 2009: 23). I stedet anses virkeligheden i det konstruktivistiske paradigme som socialt konstrueret i kommunikative processer (Gergen, 1994: 8), og virkeligheden er derfor altid en fortolket virkelighed (Rasborg, 2013: 403). Det, der fremstår for os, er ikke noget, som svarer til reelle, objektiverede forhold, men er et resultat af menneskers samfundsskabte fortolkninger (Justesen & Mik-Meyer, 2010: 27). Centralt for socialkonstruktivismen er påpegningen af, at samfundsmæssige fænomener, som ikke er evige og uforanderlige, er blevet til via historiske og sociale processer (Fuglsang, Olsen & Rasborg, 2013: 27).Virkeligheden er således en menneskelig konstruktion, hvor viden er fokuseret på historiske og kulturelle betydningsbærere, eller med andre ord; viden er kontekstuelt. Socialkonstruktivismen placerer sproget som centralt i forhold til, hvordan virkeligheden konstrueres i sociale relationer (Justesen & Mik-Meyer, 2010: 29). Denne bekendelse til socialkonstruktivismen argumenteres i det følgende ud fra, hvordan vi som forskere forstår verden, hvilken forståelsesramme vi gør brug af, og hvorledes viden om verden vedligeholdes gennem sociale processer. Afhandlingens fokus er, hvorledes organisationsmedlemmerne gennem fortællinger konstruerer en social verden, som for dem er objektiveret som en sand virkelighed (Berger & Luckmann, 1966) og i forlængelse heraf, hvordan forståelsen af den sociale virkelighed sprogliggøres i fortællinger for at give handlinger mening. Dermed antager vi, at fortællinger er socialt konstruerede i kommunikative processer, hvori sproget har en konstituerende rolle (Gergen, 1994: 8). Når Berger og Luckmann (1966) erklærer, at virkeligheden er en social konstruktion, er det med tanke på den måde, vi som mennesker konstruerer vores fælles virkelighed (Justesen & Mik-Meyer, 2010: 27). Vi har derfor ikke adgang til virkeligheden i DR som et bestemt, afgrænset objekt, der eksisterer uafhængigt af vores og organisationsmedlemmernes erkendelse af den. De narrativer, vi undersøger i DR, eksisterer ikke i en objektiv og afgrænset form, men er skabt i vores sociale interaktion med aktørerne og 19
genskabt i vores analyse af dem. I verden skabes et uendeligt antal af narrativer, som er flertydige, komplekse og afhængige af øjnene, som ser. En konstruktivistisk tilgang i analysen af narrativer betyder, at virkeligheden, som den fremtræder for den enkelte, er individuelt og socialt konstrueret; narrativer og fortællinger bruges som en måde at skabe mening i den sociale verden. Dermed er det ikke vores ambition at frembringe kausale sammenhænge om en stabil virkelighed, men derimod at undersøge aktørernes fortællinger med henblik og anskueliggøre de meninger, som individer tillægger handlinger i deres virkelighed. Dette skal ikke forveksles med, at DR kun eksisterer i kraft af vores erkendelse af den, men blot at organisationen ikke er uafhængig af vores forståelse af den (Justesen & Mik-Meyer, 2010: 28). Vi antager, at fænomener er kontingente, hvilket vil sige historisk, kulturelt eller socialt betingede (Collin, 2003a: 11). Kontingente fænomener er tilfældige i den forstand, at de altid kan se anderledes ud, men dog kan forklares empirisk (Collin, 2003a: 11). Anvendelsen af den narrative metafor giver os mulighed for at undersøge, hvordan individer gennem fortællingernes meningsskabende funktion understøtter eller afviger fra kanoniske, kulturelle normalitetsbetragtninger (Pedersen, 2005: 239). Disse betragtninger danner således forståelsesrammen for vores undersøgelse. Vi mener, at organisatoriske problemstillinger konstrueres gennem fortællinger, som belyser afvigelser fra eller bekræftelse af sociale, institutionelle mønstre. Derfor er en af grundstenene i vores undersøgelse den socialt oplyste og institutionaliserede subjektivitet, som objektiveres gennem sproget i fortællingerne (Gergen, 1997: 53). 2.1.2.1 Epistemologisk konstruktivisme Ifølge Finn Collin (2003a: 23-33) er socialkonstruktivismen ikke en entydig, fælles accepteret bevægelse. Inden for socialkonstruktivismen findes perspektiver, som på forskellig vis diskuterer, hvorvidt viden om virkeligheden er en konstruktion, eller om virkeligheden i sig selv er en konstruktion; henholdsvis en erkendelsesteoretisk konstruktivisme og en ontologisk konstruktivisme. Ydermere, hvorvidt man har at gøre med den fysiske, naturvidenskabelige virkelighed eller den sociale, samfundsskabte virkelighed. Vi bekender os til en erkendelsesteoretisk konstruktivisme om den sociale virkelighed, som i overensstemmelse med Collin (2003a: 24) betyder, at: Vores videnskabelige og dagligdags viden om den samfundsmæssige og menneskelige virkelighed er en kon- 20
struktion. Ydermere antager vi, at det er hverdagens sociale aktører, der som konstruktører driver konstruktionsprocesserne (Collin, 2003a: 23-24). Dette betyder, at vores viden omkring DR er en social konstruktion. Samtidig erkender vi, at DR eksisterer som en fysisk virkelighed uafhængig af vores erkendelse af den. Når vi anser virkeligheden som social, er det fordi, den hverken består af objekter eller subjekter i sig selv, men af mening. Ontologisk set eksisterer objekter og subjekter, men de er meningsløse, indtil de i relationer er blevet tilskrevet mening (Andersen et al., 2005: 18). Konstruktioner, som kan betragtes som naturlige eller selvfølgelige, kan derved altid se anderledes ud (Justesen & Mik-Meyer, 2010: 28), hvilket ligeledes gør sig gældende i nærværende analyse. Analysen er i sig selv en social konstruktion (Kvale, 1997: 247). Vores epistemologiske konstruktivisme indbefatter, at aktørernes beskrivelser af verden er uafhængige af, hvad der sker i den verden, de beskriver. Derved bekymrer vi os ikke om, hvad der kan anses som varige træk ved verden, men i stedet hvorledes viden om denne verden er en konstruktion (Gergen, 1997: 61). Epistemologisk konstruktivisme indskrænker dermed vores relativistiske ståsted til at gælde vores erkendelse af verden, altså ikke hvorvidt den sociale verden eksisterer, men hvorledes vi erkender den og skaffer viden herom (Christensen, 2009: 35). 2.1.2.2 Subjektiv erkendelse Viden om verden udtrykker blot en forståelse af verden i vores optik, og på den måde er vores opfattelse af sandheden eller verdens beskaffenhed ikke objektiv, men subjektiv erkendt. Dette skal ikke forveksles med, at vi hver især ejer vores egen sandhed, for netop sandheden om verden skabes via sociale betydningsbærere, såsom sproget, diskurser, institutionelle strukturer og lignende. Disse sociale betydningsbærere udgør den kontekst, som individet referer til (Justesen & Mik- Meyer, 2010: 29). For at vi i vores undersøgelse kan bibringe viden om DR, må vi erkende, at vores subjektivitet på samme måde som konteksten har betydning for meningskonstruktionen. Således er det et vilkår for vores undersøgelse, at vores subjektive fortolkninger af aktørers fortællinger er medvirkende til vores vidensproduktion. I vores socialkonstruktivistiske undersøgelse er vi som forskere altid forfattere til fortællinger, idet vi i transskriberingsprocessen transformerer sproglige fortællinger til skriftlige fortællinger (Pedersen, 2005: 240). Som forskere har vi derfor en konstituerende rolle, og vores respondenter er derved udvalgte medfortællere til en historie, som vi er for- 21
fattere til. Gennem vores undersøgelse definerer vi således organisationen og dens medlemmers liv som fortællinger. 2.1.3 Fænomenologisk præg i afhandlingen Ligesom to af socialkonstruktivismens store tænkere, Peter Berger og Thomas Luckmann (1966), tog afsæt i Alfred Schutzs fænomenologiske tanker i vidensociologien (Collin, 2003b: 22), gør vores metode og analyse ligeledes brug af nedenstående begreber fra fænomenologien. Vi har i vores interaktion med feltet været optaget af aktørernes livsverden (Kvale, 1997; Rendtorff, 2013: 262). Fænomenologien er optaget af livsverden som værende den verden, vi befinder os i, og inden for hvilken fænomener får en særlig mening (Justesen & Mik-Meyer, 2010: 23). Det skal dermed ikke forstås, at livsverdenen er individuelt afgrænset og forbeholdt den enkelte. Tværtimod er en livsverden en fælles verden, som er socialt, historisk og kulturelt aflejret, men som skaber en meningshorisont for individet (Justesen & Mik-Meyer, 2010: 23). Begrebet livsverden leder tankerne hen på, at der findes en stabil verden med en inhærent betydning for den enkelte, men denne misforståelse vil fænomenologien gerne udrydde. Et fænomen fremtræder for nogen, et subjekt, og det er derfor subjektet som erfarer fænomenet (Justesen & Mik-Meyer, 2005: 22). Der findes altså et utal af måder, hvorpå et fænomen kan fremtræde, afhængigt af individet som ser (Justesen & Mik-Meyer, 2005: 22). Et andet begreb, som især har rødder i fænomenologien, er intentionalitet. Dette er et begreb, som er meget centralt i den narrative teori, hvilket teorikapitlet vil anskueliggøre (se side 45). Den sociale virkelighed præsenterer sig for intentionaliteten, det vil sige bevidsthedens rettethed mod noget (Collin, 2003b: 17). Fænomener fremstår ikke blot som givet for os, men som dét, intentionaliteten føjer til fænomenet. Det vil med andre ord sige, at virkeligheden kun eksisterer ud fra den operation, som intentionaliteten udfører på et givent materiale. Herved er et fænomen et potentielt fænomen. Fænomenologiens pointe herom er, at fænomener er genstand for menneskelig intentionalitet, hvilket vi ligeledes antager i vores socialkonstruktivistiske analyse, hvor vi så yderligere tager højde for de sociale betydningsbærere som sproget, diskurser og institutionelle strukturer (Justesen & Mik-Meyer, 2010: 28-29). 22
De subtile grænser mellem socialkonstruktivismen og fænomenologien kan være vanskelige at optegne. Fænomenologien erkender på samme vis som socialkonstruktivismen, at den sociale verden fremtræder som en intersubjektiv, fælles verden, samt at mening skabes og vedligeholdes i sociale processer (Justesen & Mik-Meyer, 2010: 67). Skellet mellem fænomenologien og socialkonstruktivismen synliggøres i vores undersøgelse i en større opmærksomhed på, hvordan sociale strukturer og dominerende samfundsfortællinger påvirker aktørernes meningskonstruktion. Derudover adskiller vi os fra fænomenologien i relation til, hvorvidt vi som forskere kan forstå en mere eller mindre stabil livsverden, om end denne er subjektiv erkendt. Vi antager ikke, som i fænomenologien, at vi gennem samtale kan få adgang til og leve os ind i den interviewedes livsverden, da vi med henvisning til socialkonstruktivismen antager, at denne viden om livsverden kun eksisterer i kraft af sociale konstruktioner, som vi selv er en del af (Justesen & Mik-Meyer, 2010: 67). Sidst, men ikke mindst, har vi i analysen i mindre grad fokus på subjektiviteten, om end denne stadig er central. Vi har i højere grad fokus på den sociale meningsproduktion, samt betydningen af de sociale strukturer. 2.1.4 Afrunding af afhandlingens metodologiske overvejelser Vi bekender os til en erkendelsesteoretisk konstruktivisme om den sociale virkelighed. En konstruktivistisk tilgang til analysen af fortællinger om kreativitet betyder, at virkeligheden, som den fremtræder for den enkelte, er individuelt og socialt konstrueret. Mening skabes i den handling, det er at tale. Narrativer bruges som et middel til at skabe mening i organisationsmedlemmernes sociale verden. Med socialkonstruktivismen som metateori vil vi i analysen forsøge at anskueliggøre de sociale mekanismer og den sociale konstruktionsproces i fortællinger om kreativitet, der gør, at meninger spredes og kommer til at virke som selvfølgelige og objektive for fortælleren (Presskorn-Thygesen, 2012: 37). 23
2.2 Metode I forlængelse af vores metodologiske overvejelser vil vi i dette afsnit redegøre for det overordnede undersøgelsesdesign til besvarelse af afhandlingens problemformulering, herunder vores valg af indsamling og behandling af empiri. Afslutningsvis vil vi vurdere vores metodiske tilgang i forhold til udvalgte kvalitetskriterier. Undersøgelsen har til formål at udvikle viden om de komplekse måder, DR leves på, ved at se på de handlinger, rationaliteter og normativiteter, som organisationen og dens sociale aktører fungerer igennem (Staunæs & Søndergaard, 2005: 53). Vi vil således i vores undersøgelsesdesign fokusere på at udforske forståelser, erfaringer, oplevelser og beskrivelser af kreativitet hos organisationsmedlemmerne. 2.2.1 Undersøgelsesdesign Vores overordnede undersøgelsesdesign er et single case studie, hvor vi undersøger et nutidigt fænomen under dets kontekstuelle betingelser i en enkelt, unik organisation (Yin, 2014: 46). Undersøgelsen er empirisk funderet ved, at der udvikles viden om en bestemt institution. Den data, som vi genererer i vores interaktion med de sociale aktører, er det empiriske materiale, der danner grundlag for analysen. For at kunne besvare problemformuleringen hvordan fortællinger om kreativitet i DR kan påvirke organisationsmedlemmernes handlerum, må vi interagere med feltet, da fortællinger ikke kan nås i afgrænset, objektiv form. Som nævnt er vi grundet vores videnskabsteoretiske ståsted ikke interesserede i at lede efter sandheder om virkeligheden. Derimod er vi optaget af at skabe en forståelse for, hvordan personerne i feltet konstruerer virkeligheden gennem fortællinger (Darmer & Nygaard, 2005: 28). Den kvalitative tilgang er valgt i overensstemmelse med vores epistemologiske udgangspunkt om at skabe beskrivelser og oplevelser af fænomenet kreativitet. Kvalitative undersøgelser er velegnede til at beskrive fænomener i deres kontekst og herfra levere en fortolkning, der giver en forståelse af et fænomen (Justesen & Mik-Meyer, 2010: 17). Ligheden mellem epistemologien i konstruktivismen og epistemologien i kvalitativ metode er, at de begge bygger på et inddragelsesrationale (Bjerg, 2006: 23). Dette viser sig i den kvalitative metode ved, at genstanden er informantens subjektivt oplevede livsverden, samt at cases er illustrative snarere end repræsentative (Bjerg, 2006: 24
23). Ydermere bliver forskerens subjektivitet en integreret del af det videnskabelige arbejde, hvilket er en grundpræmis i den socialkonstruktivistiske undersøgelse. Det kvalitative forskningsinterview er derfor den metode, vi har valgt til at skabe dybdegående beskrivelser af interviewpersonernes 8 livsverdener for efterfølgende at kunne analysere beskrivelsernes betydning (Kvale, 1997: 129). Det kvalitative forskningsinterview er velegnet til at udfolde mangefacetterede og ofte modsætningsfule italesættelser af erfaringer, oplevelser og fortolkninger af kreativitet (Staunæs & Søndergaard, 2005: 54). Baggrunden for vores tilgang, der kan beskrives som induktiv, er således, at vi ved at undersøge fortællinger i DR ønsker at opnå en øget forståelse for feltet. Vi har ikke nogen hypotese eller teori, vi ønsker at udforske, men vi forholder os åbent over for de meningskonstruktioner, som sker i vores møde med feltet. I praksis vil der imidlertid være tale om en iterativ analyse, hvor empirien både anskues eksplorativt samtidig med, at der inddrages relevant teori om narrativer for at analysere og forstå empirien (Eisenhardt, 1989). Vi har i indsamlingen af empiri iterativt bevæget os frem os tilbage mellem empiri og teori (Bryman og Bell, 2007: 14), men også cirkulært inden for empirien. Med nedenstående figur illustreres vores iterative forskningsproces, hvor vi i det følgende vil redegøre for processens metodiske dele. 8 Den interviewede eller interviewpersonen forstås i denne form for interviewpraksis som en aktiv samtalepartner og ikke som en respondent, der leverer eksakte svar på deltaljerede spørgsmål. 25
Defini&on(af( forsknings/ spørgsmål( To( indledende,( eksplora&ve( samtaler(( Præcisering(af( forsknings/ spørgsmål(og( læsning(af( teori( Adgang(og( kontakt(&l( feltet( Kontakt(&l( interview/ personer( Valg(af( interview/ personer( Udformning(af( interview/ guides( Interviews( Transskribering( Analyse( Skriveproces( og(level(iii( Data/ behandling:(( Level(II( Teori( Data/ behandling:(( Level(I( Diskussion( Konklusion( Figur 2 Illustration af iterativ proces 2.2.2 Empiri Forskningsinterviewet muliggør, at vi kan udvikle viden gennem dialog med vores felt (Kvale, 1997: 130). Vi begrebsliggør interviewet som et socialt møde 9, som kan producere tekstede fortællinger om den interviewedes forståelse af kreativitet og de måder, vedkommende betydningssætter kreativitet på. På denne måde er vores kvalitative, empiriske materiale, som produceres gennem interviews, medieret gennem sproget (Staunæs & Søndergaard 2005: 54). 9 Vi anerkender, at samtalen i et forskningsinterview ikke er en gensidig interaktion mellem ligeværdige partnere, grundet vi som forskere er dem, der indfører samtaleemner og styrer forløbet. Men på trods af dette anskuer vi møderne i DR som sociale møder snarere end interviews i begrebets snævre betydning. 26
2.2.2.1 Indledende kontakt Vores første kontakt til feltet var gennem indledende samtaler med to DR-medarbejdere. Disse samtaler blev initieret som en forundersøgelse, som dels skulle give os en baggrundsforståelse for den sociale verden, som medarbejderne er medskabere af, dels skulle give os klarhed om, hvorvidt der var grobund for at undersøge forståelsen af kreativitet i DR. På dette tidspunkt tog vi udgangspunkt i det eksplorative spørgsmål: Hvordan italesættes kreativitet i DR?. Succeskriteriet for at gå videre med undersøgelsen var, at kreativitet, implicit og eksplicit, blev italesat i samtalerne, og ikke var et begreb, som udelukkende bestod i vores eksplicitering i samtalerne. Vi vurderede, at succeskriteriet blev opfyldt. Vi beskæftigede os herefter nærmere med narrativ teori og satte fortællinger som iagttagelsesfokus for vores videre undersøgelse. Herpå vendte vi tilbage til et møde med vores gatekeeper i DR. Formålet med dette møde var at præcisere, hvem vi ville tale med og forhandle den endelige adgang. 2.2.2.2 Valg af interviewpersoner Med udgangspunkt i lingvisten Ferdinand De Saussures analyse af sproget præsenterer Andersen (1995: 260), at man kan foretage en synkron analyse, hvor sproget studeres som et system, der regulerer ytringer. Hermed analyserer man ikke sprogets tilblivelse gennem tid, men snarere sproget på et fastfrosset tidspunkt. Inspireret af Andersen (1995: 262) har vi således valgt at foretage en synkron analyse i DR, hvor vi laver et lodret snit i tiden med det formål at betone nogle træk ved enhedsdannelse på dette bestemte historiske tidspunkt. Dette gør, at vi på mikro-niveau kan studere en organisatorisk enhed (Andersen, 1995: 262). Staunæs og Søndergaard (2005: 55) påpeger, at det ofte er hensigtsmæssigt at tale med personer, der er forskelligt positioneret inden for det felt, man er interesseret i at udforske. Således var vi opsatte på at få adgang til flere forskelligartede perspektiver og blikke på vores problemstilling for at opnå et mættet grundlag for vores analyse og sikre en organisatorisk sammenhæng i datamaterialet (Staunæs & Søndergaard 2005: 55). Disse betragtninger ligger til grund for vores valg af interviewpersoner; dels at de illustrerer et tværsnit af produktionskæden i DR (det lodrette, synkrone nedslag), og dels at de er forskelligt positioneret i feltet (forskelligartede perspektiver). Ydermere er interviewpersonerne valgt, fordi disse 27