Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt
|
|
- Joachim Gunnar Bundgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt Overordnet emne og interesse Interessen opstod under en evaluering To forskellige interviewere, to forskellige interviewteknikker Epistemologiske forskelle Problemformulering Teorikapitel Epistemologiens konsekvenser for udførelse af interview Fænomenologiske konsekvenser for udførelse af interview Hermeneutiske konsekvenser for udførelse af interview Metode Metodologiske overvejelser Metodisk tilgang Udvælgelse af interview Transskribering Hvordan gennemføres analysen? Afgrænsning Analyse Analyse af interviewteknikker anvendt under interview Struktur i interview Kategorier af spørgsmål Strukturerende spørgsmål Opfølgende, sonderende, direkte fortolkende, fortolkende spørgsmål Åbne, lukkede, ledende spørgsmål og færdiggøre sætninger Konsistens i interviewteknikker Analyse af sammenhænge mellem interviewteknikker og svar og output for hvert interview Interview jeg udførte Interview udført af Jacob Als Thomsen Potentialer ved de anvendte interviewteknikker Potentialer for interviewteknik anvendt af jeg selv Potentialer for interviewteknik anvendt af Jacob Als Thomsen Samlet diskussion af potentialer Konklusion Litteraturliste Bilag Bilag 1 Interviewguide anvendt under interview Bilag 2 Definitioner af kategorier af spørgsmål Bilag 3 Forudsætninger og tilgange til spørgsmål Bilag 4 Analyse af output af interview Bilag 5 Konkret gennemgang af struktur i interview Bilag 6 Transskriptioner af analyserede interview
2 1. Problemfelt 1.1 Overordnet emne og interesse Kvalitative interview er en meget anvendt metode til dataindsamling. Et kvalitativt interview udføres i mange tilfælde som et semi-struktureret interview med en interviewguide og med åbenhed over for indtryk og oplysninger, der måtte fremkomme under interviewet (Arksey 1999: 7f; Holstein 2003: 3). På trods heraf kan interview struktureres og fokuseres vidt forskelligt afhængig af emne og interviewteknik 1. Spørgsmål kan stilles på vidt forskellig vis, og disse forskelle kan give vidt forskellige interviewsituationer, svar og output 2. Det betyder, at analyse og konklusioner i en vis udstrækning afhænger af de interviewteknikker, der anvendes, og derfor findes det interessant at undersøge. 1.2 Interessen opstod under en evaluering Et praktikophold i konsulentvirksomheden Als Research har givet inspiration til dette praktikprojekt. Under praktikperioden fra august 2012 til januar 2013 var jeg engageret i udarbejdelse af et inspirationskatalog, en kortlægning og en evaluering. Det er evalueringen, der har givet inspiration til denne opgave. På opdrag fra Rockwool Fondens forskningsenhed udfører Als Research en evaluering af undervisningsmaterialet Perspekt, som anvendes på folkeskoler i Høje Taastrup kommune. Arbejdet med evalueringen blev startet i august 2012 og afsluttes i foråret Evalueringen gennemføres med en metode sammensat af kvalitative interview med skoleledere, lærere, elever og forældre til elever og med konsulentvirksomheden, der har udviklet Perspekt, fokusgruppeinterview med lærere, deltagerobservationer i klasser på en af skolerne, spørgeskemaundersøgelse blandt lærere. 1.3 To forskellige interviewere, to forskellige interviewteknikker De interview, der analyseres, blev udført i uge 43, oktober 2012, og interviewpersonerne er kendetegnet ved at arbejde på samme arbejdsplads, have samme profession og være interviewet om samme emne ud fra samme interviewguide. Ydermere var formålet med interviewet det samme ved interviewene og varigheden ligeså. Interviewerne anvendte samme interviewguide men med åbenhed for input og oplysninger fra interviewpersonerne der var således rum til at gennemføre interviewet 1 Begrebet interviewteknik er valgt, fordi interviewmetoden synes at være den samme ved alle interview analyseret i dette projekt. Kvalitative semistrukturerede interview udført med samme interviewguide vurderes at må betegnes som én interviewmetode. Det er teknikker i form af udformning af enkelte spørgsmål og fokus i løbet af interviewet, som adskiller de to typer af udførelse af interview. I metodekapitlet beskrives, hvad der analyseres ved interviewteknikkerne. 2 Med begrebet output af interview henvises i dette projekt til, hvilken viden interviewet har bidraget med til belysning af spørgsmål relevante for evalueringen. 1
3 på et væld af forskellige måder. Projektleder på evalueringen, Jacob Als Thomsen (herefter Jacob), og jeg udførte begge interview, og jeg var til stede ved interview udført af Jacob, som blev gennemført, efter jeg havde udført interview. Det gav lejlighed til at observere Jacob i rollen som interviewer, og det blev tydeligt, at han og jeg greb interviewene forskelligt an. Vi anvendte følgelig forskellige interviewteknikker, og svar og output blev forskellige i interview med forskellige interviewteknikker. Formålet for dette praktikprojekt er at undersøge anvendelsen af interviewteknikker i kontekst af en evaluering, som udarbejdes af en konsulentvirksomhed. Følgende forhold analyseres: Hvad der karakteriserede de anvendte interviewteknikker, og hvilke forskelle der var mellem dem. Hvilke epistemologiske antagelser og opfattelser der kan identificeres i de anvendte interviewteknikker. Hvordan de anvendte interviewteknikker har betinget svar og output. Hvilke potentialer de anvendte interviewteknikker indeholder. Formål med dette projekt er at analysere disse forhold, og denne form for casestudie vurderes at have sin egen berettigelse og have en værdi ved at belyse disse forhold. Det er i overensstemmelse med Stake, der hævder, at casestudier har en værdi i sig selv (Kvale 2009: 188). Kvaliteten og relevansen ved at frembringe viden om brugen af interview i den pågældende evaluering er uafhængig af, hvorvidt og hvordan denne viden bidrager til den brede forskningsdagsorden. Der analyseres og frembringes kontekstuel viden og sammenhænge i sociale interaktioner ved interview. Det findes relevant at analysere og forstå forholdene i kontekst, og formålet med dette projekt er at reflektere over konkrete forhold under praktik ud fra teoretiske perspektiver primært i form af epistemologiske opfattelser. Viden skabes i sociale processer, i en social interaktion som fx et interview. En interviewteknik er en måde at gribe den sociale interaktion an på, og gøres det forskelligt og efter forskellige epistemologier vil det give forskellige svar og output (Kvale 2009; Christensen 1994). Den store kompleksitet af forhold, der indvirker på interviewsituationen og de svar, der fremkommer, betyder, at der er en multikausalitet mellem den flerhed af forhold, der yder indflydelse på interviewet, og output. De forhold, der analyseres i dette projekt, ved de anvendte interviewteknikker, betinger men determinerer derfor ikke svar og output, og der vil altid være forhold ved et interview, som en analyse ikke vil være i stand til at indfange. Det er usikkert om de udsagn og output, der er fremkommet ved det ene interview også ville være fremkommet ved det andet såfremt, der var brugt den eksakt samme interviewteknik. Det er som tidligere nævnt heller ikke ambitionen for dette projekt at påvise. Analyse af sammenhæng 2
4 mellem svar og output viser, hvordan interviewteknikken betingede output i det konkrete interview og siger dermed noget om interviewteknikkens potentiale. 1.4 Epistemologiske forskelle De metodiske forskelle som følger af fænomenologisk og hermeneutisk epistemologi kunne under interviewene genkendes i den måde, interviewene blev gennemført på. Jacob syntes fx i højere grad at være fortolkende under interviewet, men jeg selv i højere grad syntes at stille åbne spørgsmål og undlade af fortolke. De anvendte interviewteknikker var ikke eksplicit afledt af fænomenologisk og hermeneutisk epistemologi, og det er ikke antagelsen for dette projekt, at de anvendte interviewteknikker har været fuldstændig i tråd med fænomenologisk og hermeneutisk epistemologi. Mange erfarne interviewere bruger forskellige teknikker og foretager mange valg under et interview baseret på en fornemmelse for, hvad der vil være rigtigt at foretage sig (Kvale 2009: 33, 324). Derfor er det interessant at undersøge de implicitte antagelser og valg. Hermeneutisk og fænomenologisk epistemologi skal betragtes som en forståelsesramme for analyse af interviewteknikkerne. Teori om udførelse af interview bidrager med redskaber til at forstå og analysere interviewene. Det er opfattelsen i dette projekt, at valg af interviewteknikker bør tilpasses genstandsfeltet og mål for undersøgelsen. Det er en hypotese, at begge interview har produceret output relevante for evalueringen og med forskellige output til belysning af forskellige forhold. Dvs. at potentialer ved interviewteknikker analyseres ud fra, hvordan de kommer til udtryk i empirien. 1.5 Problemformulering Hvad karakteriserede interviewteknikker anvendt under udvalgte interview ved evaluering af undervisnings-materialet Perspekt, og hvordan har interviewteknikkerne betinget output af interviewene? Hvad er potentialerne for de anvendte interviewteknikker? 3
5 2. Teorikapitel Hvad viden er, hvordan den fremkommer i et interview, og hvordan den bedst studeres, og dermed hvordan intervieweren bør agere for at finde frem til viden i et interview, afhænger af videnskabsteoretisk opfattelse (Kvale 2009: 31, 34, 44, 65ff). Epistemologien i de teoretiske tilgange udgør en central nøgle til forståelse i dette projekt ved at præsentere to beslægtede men dog forskellige opfattelser af, hvordan viden skal studeres. Opfattelsen i den fænomenologiske epistemologi er, at viden studeres gennem erfaringer hos interviewpersonen, og i den hermeneutiske, at viden opstår/opnås gennem fortolkning. Som konsekvens skal intervieweren enten søge at begrænse sin egen indflydelse på interviewpersonen og dennes udsagn under interviewet (fænomenologi) eller fortolke udsagn og undersøge om tolkningen af interviewpersonens udsagn stemmer overens med interviewpersonens opfattelse under interviewet. 2.4 Epistemologiens konsekvenser for udførelse af interview De videnskabsteoretiske forskelle giver anledning til forskellige interviewteknikker og forståelse/forklaring af forskelle i svar og output. Nedenfor beskrives, hvilken betydning det videnskabsteoretiske udgangspunkt har for interview Fænomenologiske konsekvenser for udførelse af interview Det følger af den fænomenologiske epistemologi, at interviewerens opgave under et interview er at beskrive erfaringer hos interviewpersonen/personerne og lade interviewpersonens udsagn om sine erfaringer blive styrende for interviewet (Kvale 2009: 45). Erfaringer skal beskrives så præcist, med så stor nøjagtighed som muligt. Bolette M. Christensens teori om interviewmetode har udgangspunkt i fænomenologisk epistemologi, og hun mener, at et interview bør gennemføres som et ustruktureret interview, uden ledende spørgsmål og uden at sende interviewpersonens udsagn tilbage til vedkommende (Christensen 1994: 7f, 40). I stedet for bedrevidenhed er det interviewerens opgave bestandig at udtrykke interesse og uvidenhed i forhold til det informanten kan fortælle. (ibid: 40). Erfaringer er ikke umiddelbart tilgængelige men skal aktiveres af intervieweren. I den proces er det vigtigt, at det er interviewpersonen, der udtrykker og sætter ord på erfaringerne. Der kan ikke undgås bias, men det skal sikres: At den bias som udspringer af interview-sammenhængen bliver frugtbar med hensyn til at skabe ny forståelse af de forhold, som netop interviewpersonen har eksklusive erfaringer med. (ibid: 7). Modsigelser i interviewerens opfattelse behøver ikke være udtryk for modsigelser i interviewpersonens begrebs- og referenceramme, men intervieweren kan opnå en bedre 4
6 forståelse af opfattelserne og sammenhængen mellem dem ved at spørge ind til de forhold, interviewpersonernes udsagn omhandler (ibid: 13f). Endelig anerkendes, at forskeren ikke kan være forudsætningsløs men bør gøre sig umage for, at interviewet bliver så forudsætningsløst som muligt ved at undgå at bringe på forhånd formulerede kategorier og antagelser ind i interviewet (ibid: 15). Disse opfattelser uddybes nedenfor. Det ustrukturerede interview bør gennemføres uden interviewguide eller med en interviewguide, som kun er vejledende og er mindst muligt styrende for interviewet (ibid: 7, 9ff). Det åbner interviewet op og lader det, interviewpersonen beskriver, blive styrende for, hvad interviewet kommer til at handle om, og hvordan dialogen forløber. Åbenhed kan som nævnt tilstræbes selv ved brug af interviewguide, og Christensen afviser ikke brug af interviewguide (ibid: 2ff, 7, 9ff). Ledende spørgsmål, der søger at af- eller bekræfte et givent forhold og typisk er formuleret som lukkede spørgsmål, bryder med princippet om at lade interviewpersonens udsagn styre interviewet. Spørgsmål, der beskriver et fænomen og nogle sammenhænge i interviewerens forståelse af dem, og hvor interviewpersonen kan svare ja eller nej, er problematiske, fordi interviewerens begrebsramme herved bliver ført ned over interviewpersonen, som tvinges til at forholde sig til et forhold og en sammenhæng, som måske slet ikke giver mening ud fra interviewpersonens livsverden (ibid: 11). Eksempel: Er det efter din mening problematisk, at projektlederen som ikke-ekspert skal styre eksperter? (ibid: 11). Forskeren bør undgå oversættelse, som foregår ved, at intervieweren i egne formuleringer præsenterer interviewpersonen for dennes eget udsagn for at bekræfte, at udsagnet er forstået korrekt eller for at få interviewpersonen til at elaborere over egne udsagn for at opnå en mere nuanceret og evt. mere konkret forståelse af de forhold, som interviewpersonen beskriver. Det kan have en uønsket indvirkning på interviewsituationen, fordi interviewpersonen, i stedet for at udtrykke sig i eget sprog og inden for egen referenceramme, bliver påvirket til at udtrykke sig i interviewerens sprog, så det passer med dennes referenceramme. Såfremt der sendes noget tilbage til interviewpersonen, bør det være interviewpersonens udsagn i dennes egne ord for at få denne til at uddybe sin beskrivelse (ibid: 13f) Hermeneutiske konsekvenser for udførelse af interview Forud for interviewet skal forskeren gøre sig bevidst om sine forforståelser af emnet og de forhold, som interviewet omhandler. Under interviewet må forskeren udfordre egne forforståelser i mødet med de fænomener, der studeres. Endvidere forholder forskeren sig fortolkende under interviewet bevidst eller ubevidst (Fuglsang 2004: 341). Aktiv fortolkning kan ske ved at spørge ind til forhold, som forekommer uklare eller ikke er beskrevet tilstrækkeligt konkret. At formulere udsagnet, som 5
7 intervieweren forstår det, kan bidrage til afklaring af udsagnet, og af om interviewerens tolkning svarer overens med, hvad interviewpersonen mente. Det følger af epistemologien, at fortolkning af del og helhed foregår under interviewet ved at lade interviewpersonen forholde sig til dele og helhed (ibid: 340ff, 186). Interview udføres typisk som semistrukturerede interview, som giver intervieweren mere styring med interviewet. Det er dog væsentligt, at intervieweren er åben over for ny viden og udsagn om forhold, der rækker ud over interviewguiden (ibid: 343). Hermeneutisk er der mindre modstand mod interviewteknik, hvor der stilles lukkede spørgsmål for at afklare forskellige forhold. At få interviewpersonen til at forholde sig til egne udsagn omformuleret af intervieweren betragtes som et potentielt godt interviewgreb (Kvale 2009: 240f, 186, 144ff). Det følger af, at intervieweren er bevidst om sine forforståelser og bringer dem i spil. Det kan ikke lade sig gøre uden selv at bidrage til interviewet fx gennem egne udsagn, som intervieweren lader interviewpersonen forholde sig til (Fuglsang 2004: 343f; Kvale 2009: 240f, 186). Fortolkningen stopper, når der er nået frem til en forståelse, som ikke indeholder logiske modsigelser (Kvale 2009: 233). 6
8 3. Metode 3.1 Metodologiske overvejelser Metoden er baseret på fænomenologisk og hermeneutisk epistemologi som beskrevet i teorikapitlet. Disse opfattelser af, hvordan viden skabes og studeres, betinger metoden, og det beskrives derfor ganske kort, hvordan de to epistemologiske opfattelser kan danne ét samlet fundament for metode og analyse. Fundamentet for dette projekt indeholder hermeneutiske og fænomenologiske aspekter. Grundlæggende er de ontologiske og epistemologiske forskelle mellem hermeneutik og fænomenologi ikke store og fællestrækkene er mange. På det punkt, hvor de to epistemologier adskiller sig fra hinanden, er meningerne blevet opblødet. Den franske filosof Paul Ricoeur har udlagt sammenhængen mellem de to således: Hermeneutikken podes på fænomenologien, og at fænomenologien forudsætter en hermeneutik, hvor verden ikke kun gives som summen af meningsintuitioner, men bliver til i lyset af en henvisningshelhed. Det kan også formuleres således: Der gives ikke erfaring og oplevelse af verden uden fortolkning, og mennesket kan ikke undgå at leve i en meningssammenhæng, der fortolkes ud fra dets livstydning, projekter og gøremål i verden. (Fuglsang 2004: 282). Den senere fænomenologi tillægger de sociale relationer større vægt (Kvale 2009: 69f). Der er således grobund for at danne et epistemologisk udgangspunkt for dette projekt ud fra fænomenologi og hermeneutik. Samtidig anlægges et pragmatisk syn på anvendelse af forskellige interviewteknikker, som forklares i analysen. Epistemologierne har fungeret som forståelsesramme og ikke som idealer, de anvendte interviewteknikker skulle vurderes ift. Der foretages således ikke en epistemologisk diskussion af kvaliteten af den viden, interviewene har frembragt. Ud fra en hermeneutisk tilgang kan den ene tilgang kritiseres for ikke at have fortolket udsagnene under interviewet, hvor interviewpersonen havde mulighed for at forkaste eller bekræfte interviewerens tolkning. Ud fra en fænomenologisk tilgang kan den anden tilgang kritiseres for at have ladet sine egne forforståelser og fortolkninger og ikke interviewpersonens præge interviewet, således at der ikke på samme måde blev adgang til interviewpersonens beskrivelse af sine erfaringer inden for dennes egen begrebs- og referenceramme. I dette projekt er bevidsthed om dette forhold, men det gøres ikke yderligere til genstand for analyse. Der analyseres ikke intenderet mening. I stedet analyseres med vægt på det sagte. Der foregår en meningsfortolkning ved analyse af interviewene, men som hos Kvale opfattes det ikke som en direkte modsætning mellem hermeneutisk og fænomenologisk epistemologi (ibid: 31, 33f, 46ff). Kvale beskriver meningsfortolkning som en del af den fænomenologisk inspirerede metode, hvilket er i modstrid med Bolette M. Christensens teori (ibid: 46ff). Men det bekræfter det forhold, at der er flere 7
9 opfattelser af epistemologien og diskussion heraf, og i denne analyse anlægges en pragmatisk opfattelse af epistemologien som hos Kvale, hvad dette angår. Et typisk genstandsfelt for fænomenologisk og hermeneutisk inspirerede interview er den menneskelige livsverden, som kan forstås som den hverdag mennesker oplever i forskellige kontekster. Mens fænomenologer typisk er interesseret i at illustrere, hvordan mennesker oplever fænomener i deres livsverden, behandler hermeneutiske forskere fortolkningen af mening (ibid: 30). Genstanden for de analyserede interview udført ifm. evalueringen af Perspekt var lærernes livsverden gennem deres erfaringer med at undervise i Perspekt og deres dagligdag, hvor de observerer og interagerer med eleverne. Det er imidlertid både deres oplevelse af at undervise i Perspekt og af eleverne og deres ageren men også deres fortolkninger af udvikling i elevernes personlige og sociale kompetencer og deres trivsel. Undersøgelsesinteresserne for dette projekt taler således for, at analysen udføres med grundlag i fænomenologisk epistemologi, hvor der samtidig meningsfortolkes i tråd med hermeneutisk epistemologi. 3.2 Metodisk tilgang Udvælgelse af interview Der er udvalgt et interview foretaget af Jacob Als Thomsen og et interview foretaget af jeg selv, og de to interview er udvalgt ud fra at have formodede, implicitte antagelser funderet i to forskellige epistemologier, som det er formålet at undersøge. Formålet var det samme ved begge interview, og de varede begge ca. en time. Yderligere konstateres det, at gruppen af interviewpersoner var meget homogen, hvilket betyder, at vurderingen af potentialer ved den ene og den anden interviewteknik i mindre grad forstyrres af andre kausale sammenhænge, jf. multikausalitet beskrevet senere i problemfeltet. De fælles karakteristika inkluderer følgende: De er alle kvinder De har alle en alder på mellem år De er alle læreruddannede De arbejder som lærere De har alle mange års erfaring som lærere De er ansat ved samme skole De har undervist i Perspekt sammen parvis De blev interviewet parvis 8
10 3.2.2 Transskribering For at analysere interviewene er der foretaget transskribering heraf. Transskriberingen er foretaget med henblik på at kunne analysere spørgsmål og svar og output af interviewene og sammenhængen mellem dem. Ved transskribering foretages ikke en oversættelse af teksten fra talesprog til skriftsprog eller på anden vis. Der lægges således vægt på at beskrive, hvad interviewpersonen rent faktisk sagde. Ved nedskrivningen er foretaget følgende valg. Det er lavet så ordret som muligt, hvilket betyder, at alle ord uafhængigt af, om de indgår i en sammenhængende sætning er skrevet ned. Lyde såsom: Hm, mm og lignende er noteret. Latter og lange pauser er noteret. Disse valg er truffet ud fra en opfattelse af, at disse forhold kan sige noget om, hvad interviewpersonerne kommunikerede i deres svar, og interaktionen under interviewet, som både har påvirket applicering af interviewteknik under interviewet og efterfølgende tolkning af interviewet (Kvale 2009: 203ff). 3.3 Hvordan gennemføres analysen? Nedenfor fremgår strukturen for analysen og under hvert punkt er kort beskrevet, hvad det vil indeholde. Analyse af interviewteknikker anvendt under interview Dette punkt udfoldes under to punkter særskilt nedenfor. Analyse af sammenhænge mellem interviewteknikker og svar og output for hvert interview Sammenhængene analyseres og beskrives ud fra konkrete passager i interviewene. I analyse af passagerne vil indgå anvendelse af forskellige kategorier af spørgsmål. Spørgsmål og svar sammenholdes, og der ses på, hvordan samtalen om et konkret forhold udvikledes. Potentialer ved de anvendte interviewteknikker Det analyseres, hvilke potentialer de anvendte interviewteknikker indeholder på baggrund af besvarelserne under de ovenstående punkter. Ved analyse af interviewteknikker kan fokuseres på mange forhold af forskellig karakter. I dette projekt gennemføres analysen af interviewteknikker ved at analysere følgende punkter: Struktur i interview Det analyseres, hvor løst/fast interviewet har været struktureret ift. at følge interviewguiden, og hvordan interviewet har bevæget sig mellem de temaer, som fremgår af interviewguiden. Kategorier af spørgsmål Det analyseres for hvert interview, hvilke og hvor mange gange kategorier af spørgsmål er anvendt. Kategorierne er inspireret af ni kategorier af spørgsmål udarbejdet af Kvale (Kvale 2009: 155ff). De anvendte kategorier er udvalgt efter, hvad de kan sige om interviewteknikkerne og dermed på 9
11 baggrund af teorikapitlet. Kategorierne af spørgsmål er indledende, opfølgende, sonderende, direkte, strukturerende, direkte fortolkende, fortolkende, åbne, lukkede, ledende og færdiggøre sætninger. Afsluttende analyseres det, om der er konsistens i anvendelse af interviewteknikker på baggrund af ovenstående punkter og de forskelle i interviewteknikker, der følger af epistemologiske forskelle som beskrevet i teorikapitlet. For Definitioner af kategorier af spørgsmål, Forudsætninger og tilgange til udførte interview, Analyse af output af interview og Konkret gennemgang af struktur i interview henvises til henholdsvis bilag 2, bilag 3, bilag 4 og bilag 5. Disse forhold kan have interesse for læseren og er forudsætninger for, at analysen kunne gennemføres, men svarer ikke direkte på problemformuleringen, hvorfor det bringes i bilag. 3.4 Afgrænsning Det indgår ikke i dette projekt, hvorvidt interviewguiden gav de ønskede svar og output. Interviewguidens fortræffelighed evalueres således ikke. Det er den anvendte interviewteknik og forskelle mellem interviewteknikkerne, der er genstand for undersøgelsen i dette projekt. Øvrige forhold ved evalueringen behandles ikke i dette projekt. Øvrige forhold ved de udførte interview såsom design af interview og validering og generalisering af resultater behandles ikke i dette projekt. 10
12 4. Analyse I dette kapitel analyseres de anvendte interviewteknikker, sammenhæng mellem dem og output og afsluttende potentialer ved interviewteknikkerne. 4.1 Analyse af interviewteknikker anvendt under interview Struktur i interview Analysen af strukturen for interviewene viser, at Jacob som interviewer anvendte interviewguiden meget frit og sprang tidligt frem i interviewguiden. Der blev spurgt ind til samme temaer flere gange i løbet af interviewet og således sprunget frem og tilbage i interviewguiden. Udsagn fra interviewpersonerne blev forfulgt og således anvendte Jacob en fænomenologisk inspireret åbenhed over for interviewpersonens udsagn, som blev kombineret med en tilbagevenden til temaer i interviewguiden (Transkription J). Selv anvendte jeg en interviewteknik, der i højere grad end interviewet udført af Jacob fulgte interviewguiden mht. til temaer og rækkefølge af spørgsmål. Der blev sprunget mellem temaer, fordi spor i udsagn blev forfulgt, men jeg forfulgte i højere grad de spor, som var relevante for det spørgsmål/tema, der oprindeligt var spurgt ind til. Senere blev andre spor fulgt. Denne mere strukturerede tilgang til interviewet ligger tættere på Kvales og en hermeneutisk tilgang, hvor intervieweren kan tage mere styring med interviewet (Transkription M). Fælles for de to interview er, at der flere gange i løbet af interviewet spørges ind til effekter, hvor udsagn fra tidligere i interviewet bringes op, og der fremkommer ny viden om effekterne som følge af, at der spørges videre ind til det Kategorier af spørgsmål Skemaet nedenfor viser resultatet af en analyse af anvendelsen af forskellige spørgsmål ved i tal at angive, hvor mange gange et spørgsmål tilhørende den pågældende kategori er stillet i interview udført af henholdsvis Jacob og jeg. For definitioner af kategorier se bilag 2. Der er ikke en direkte sammenhæng mellem de første syv kategorier og de sidste fire i den forstand, at fx et åbent spørgsmål kan tilhøre forskellige af de første syv kategorier. Analysen af kategorierne er foretaget i to omgange efter den just beskrevne opdeling. 11
13 Anvendelsen af forskellige kategorier af spørgsmål Kategorier Antallet af gange spørgsmål er stillet Jacobs interview Mortens interview Indledende spørgsmål 6 6 Opfølgende spørgsmål Sonderende spørgsmål Direkte spørgsmål Strukturerende spørgsmål 10 3 Direkte fortolkende spørgsmål 15 2 Fortolkende spørgsmål Åbne spørgsmål Lukkede spørgsmål Ledende spørgsmål Færdiggør sætninger 4 0 Nedenstående analyseresultater er baseret på den analyse, der fremgår af ovenstående tabel samt en mere kvalitativ vurdering af, hvordan kategorierne af spørgsmål har været anvendt i interviewet Strukturerende spørgsmål Jacob anvender mere end tre gange så mange strukturerende spørgsmål som jeg. Han anvender dem for at vende tilbage til interviewguiden eller et emne, som interviewet omhandlede, da han begyndte at forfølge et andet spor. Det hænger sammen med analysen af strukturen i interviewet, som viste, at Jacob har en løsere struktur i sit interview og følger interviewguiden i mindre grad. Det øger behovet for at stille strukturerende spørgsmål. Omvendt forholder det sig ved interviewet udført af jeg selv, hvilket betyder, at der er god konsistens i analyse af strukturen. 12
14 Opfølgende, sonderende, direkte fortolkende, fortolkende spørgsmål Ud fra tabellen tegner sig en tydelig tendens i, hvilke interviewteknikker der anvendes. Jacob stillede mere end tre gange så mange fortolkende spørgsmål og 15 direkte fortolkende spørgsmål, hvor jeg selv stillede to i løbet af interviewet. Det er en meget markant forskel, som også er afspejlet i, at Jacob anvender færre sonderende og opfølgende spørgsmål end jeg. Jacob anvender en interviewteknik, der er i overensstemmelse med den hermeneutiske epistemologi i den henseende, at han aktivt fortolker interviewpersonernes udsagn under interviewet ved at præsentere interviewpersonerne for deres egne udsagn, hvor han har omformuleret dem eller for fortolkninger af en række udsagn, som han har fortolket og sammensat til et eller flere udsagn. Jacob bruger lidt flere direkte spørgsmål, hvor han introducerer nye dimensioner. Der kan ikke udledes noget af det alene, men det bekræfter det ovenstående, hvor Jacob i højere grad formulerer svar og er med til at danne referencerammen for interviewsituationen. Der bruges i øvrigt et ganske højt antal direkte spørgsmål i begge interview, fordi der er en del faktuelle forhold, der skal afklares jf. interviewguiden. Jeg anvender en interviewteknik, som i højere grad stemmer overens med fænomenologisk epistemologi. Jeg stiller flere spørgsmål, som lægger op til, at interviewpersonen beskriver sine erfaringer og spørger videre ind til de forhold, som jeg ikke forstår eller ønsker mere information om eller detaljeret beskrivelse af. Der undlades stort set at stille direkte fortolkende spørgsmål og stilles kun 17 fortolkende spørgsmål, som anvendes til at bekræfte korrekt forståelse af forhold omtalt af interviewpersonen Åbne, lukkede, ledende spørgsmål og færdiggøre sætninger Jacob stiller ca. halvt så mange åbne spørgsmål som jeg, og 50 flere lukkede spørgsmål. Dernæst stiller han mere end fem gange så mange ledende spørgsmål som jeg. I samme interview er færre pauser og mindre tavshed, end i det jeg udførte. Det fremgår tydeligt, når der lyttes til interviewet, og der er noteret syv pauser mod 10 pauser i interviewet, jeg udførte. Det bekræftes af, at han fire gange i løbet af interviewet færdiggør en interviewpersons sætning, hvilket ikke forekommer i det interview, jeg gennemførte. Jacob indgår i højere grad i samtale med interviewpersonerne. Jeg selv stiller i højere grad spørgsmål og laver færre konstateringer og fremsætter færre fortolkninger. Jeg stiller flere åbne spørgsmål og ikke-ledende spørgsmål mhp., at resultatet af interviewet producerer ny viden og ny viden, som interviewpersonen formulerer og ligger inden for dennes begrebs- og referenceramme. Det hænger også sammen med, at jeg holder længere pauser, hvor interviewpersonerne får tid til at reflektere. Disse træk ved interviewteknikken er i overensstemmelse med fænomenologisk epistemologi. 13
15 Ovenfor er nogle træk ved hvert interview beskrevet ud fra en kombineret kvantitativ-kvalitativ analyse. Under analyse af sammenhænge mellem interviewteknikker og output fremhæves konkrete passager fra interviewene for at analysere, hvordan kategorierne af spørgsmål er anvendt, og hvad det har betydet Konsistens i interviewteknikker Der har været rimelig konsistens i de anvendte interviewteknikker, og Jacob og jeg har tydeligvis anvendt forskellige interviewteknikker, der har været funderet i antagelser/opfattelser, der er i overensstemmelse med henholdsvis hermeneutisk og fænomenologisk epistemologi. Jacob har været aktivt fortolkende under interviewet og i højere grad været med til at danne referencerammen for interviewet. Til gengæld har Jacob også haft en meget løs struktur og har i begrænset omfang fulgt interviewguiden. Det er imidlertid ikke i konflikt med hermeneutisk epistemologi men stemmer bedre overens med fænomenologisk, end den interviewteknik jeg anvendte. I forlængelse heraf indgik Jacob i højere grad i samtale med interviewpersonerne end jeg selv. Jeg fulgte i højere grad interviewguiden men ved primært at forfølge de spor, der lå inden for eller i forlængelse af temaet. Dertil skal tilføjes, at formålet med interviewet og anvendelsen af udsagnene havde den konsekvens, at interviewet ikke var fuldstændigt åbent og interviewpersonernes udsagn ikke kunne forfølges uanset, hvad de indeholdt, som tidligere beskrevet. Jeg forholdt mig i meget lille grad fortolkende og forsøgte i stedet gennem sonderende, opfølgende og åbne spørgsmål at få interviewpersonen til at fortælle om sine erfaringer. 4.2 Analyse af sammenhænge mellem interviewteknikker og svar og output for hvert interview Den anvendte interviewteknik styrer i nogen grad, hvilke spørgsmål der bliver stillet og ikke kun, hvordan de bliver formuleret. Strukturen for interviewet leder frem til nogle spørgsmål og væk fra andre spørgsmål. Det sker bl.a. ved, at der under et tema spørges ind til forhold, som interviewpersonen finder særligt væsentlige og giver anledning til at forfølge et spor i interviewpersonens udsagn. Andre spørgsmål bliver derfor ikke stillet, og der kan være tendens til, at jo løsere interviewguiden følges, des flere spørgsmål fra interviewguiden bliver ikke stillet. Omvendt forfølges nogle spor angiveligt tættere, hvis interviewguiden anvendes i mindre grad. Derudover har anvendelsen af forskellige kategorier af spørgsmål betydning for svarene. 14
16 4.2.1 Interview jeg udførte Jeg udtrykte naivitet og uvidenhed for at få interviewpersonerne til at udtrykke sig og sætte ord på de forhold, interviewet handlede om. Det er i overensstemmelse med fænomenologisk epistemologi (Christensen 1994: 38, 40). Et eksempel på en situation, hvor jeg bevidst udtrykte naivitet og uvidenhed, findes i spørgsmål til forberedelsestid. Lærerne giver udtryk for, at forløbet har været meget hårdt, fordi det krævede meget forberedelse, og de ikke havde fået tildelt tid til det. Det er imidlertid usikkert for intervieweren hvor meget forberedelsestid og hvorfor. Der valgtes derfor ikke et udtryk såsom det ved jeg godt, jeg har selv undervist i folkeskolen 3 (Transskription M: 5f). Det kunne have ført til indforståethed, som fik lærerne til ikke eksplicit at forklare udfordringen med forberedelse af undervisning i Perspekt. Jeg valgte i stedet bevidst naivt og uvidende at spørge ind til, hvordan forberedelse af Perspekt og faglig undervisning hang sammen. Det åbne spørgsmål og lærernes svar følges op af et sonderende, lukket spørgsmål: Svarer det til, hvad I har brugt på forberedelse af et dobbeltmodul? (ibid.). Det bekræfter lærerne. Derefter spørges ind til om det svarede til forberedelsestiden til dansk eller matematik, som lærerne skulle have undervist i, hvis ikke de underviste i Perspekt i de lektioner. Der spørges videre ind til det gennem fire opfølgende spørgsmål, og efter det fjerde spørgsmål nuancerede lærerne svaret ved at forklare, at de ikke bruger den fulde forberedelsestid til dansk og matematik, hvorimod Perspekt kræver fuld forberedelse. Dette spørgsmål stilles bevidst til sidst: Ser I det som en udfordring, et problem, at der ikke er forberedelsestid?. Formentlig fordi lærerne havde fået mulighed for at forklare udfordringerne, modererede de ikke svaret men fortalte, at de oplevede det som det hårdeste, de havde været igennem i lang tid. Spørgsmålet er ledende og lukket men stilles i en neutral tone uden at vise egen forståelse af, hvor hårdt det måtte være. Den forståelse blev i stedet udtrykt som reaktion på svaret. Denne passage gav yderligere den viden, at lærerne bruger dobbelt så lang tid på forberedelse af de 24 moduler, som Perspekt strækker sig over, og det giver en udfordring, og at lærerne mener, de skal nå at undervise lige så meget i dansk og matematik blot på kortere tid. Senere i samme interview blev spørgsmålet om, hvordan lærerne nåede igennem pensum i dansk og matematik, behandlet, og det viste, at de inddrog timer fra kristendom, natur og teknik og billedkunst. Spørgsmålet lød: Hvordan strukturerede I det? I sagde, at I tog to uger hver. Men hvor mange timers dansk/matematik er der så tilbage, hvis I har taget fire timer til Perspektundervisning? (ibid: 10). Følgende spørgsmål fulgte op: Kan I sige sådan, hvor mange I tog af andre timer fra hvilke fag - sådan cirka?. Det lukkede, opfølgende spørgsmål giver et diffust svar, som derfor følges op af endnu et spørgsmål: Men det er ikke sådan, at du kan sige, at i alt så tog jeg 3 Jeg har undervist på forskellige folkeskoler i fire år og har således erfaring med faget og kendte på forhånd til lærernes udfordringer med at nå forberedelse af undervisningen i den tid, der er afsat hertil. Der var således anledning til at vælge at udtrykke forståelse og anerkende problemet, som lærerne oplevede. 15
17 billedkunst, en time fra billedkunst en uge og næste gang jeg havde de to uger, så tog jeg en time fra billedkunst og på en eller anden måde forsøge at... Altså konkret hvor meget, tror I, der røg fra andre fag? Hvordan prioriterede I?. Det er et ledende spørgsmål, som er formuleret på en måde, så der signaleres, at det er de præcise, detaljerige beskrivelser, der ønskes og ikke en abstrakt vurdering af timeforbruget. Det ledende spørgsmål afsluttes med et åbent spørgsmål, som lærerne må svare på ved at beskrive, hvordan de gør og ikke af- eller bekræfte en påstand fra intervieweren. Det giver en beskrivelse af, hvordan lærerne konkret inddrager timer fra andre fag (ibid.). Undervejs fortalte lærerne, at forældre til eleverne var bekymrede for, at tid til faglig undervisning gik til Perspekt. Udsagnet sluttede med: Det gik jo meget godt, så det udgjorde formentlig ikke et problem. Men det er et spor, der ikke blev forfulgt, fordi der som nævnt ovenfor blev spurgt videre ind til spørgsmålet om forberedelsestid, og det kunne indeholde interessant viden for evalueringen (ibid: 5). Langt de fleste af sporene blev forfulgt med det samme eller senere i interviewet. Der var imidlertid enkelte spor, der ikke blev forfulgt foruden det, der er nævnt ovenfor. Lærerne nævnte under samtale om deling af erfaringer, at en styrke ved materialet var, at det gjorde børnene bevidste om, hvad der var fakta og forestiller/meninger. Det er en vigtig information i sig selv men ville også have været interessant at uddybe ifm. vurdering af effekter (ibid: 12). At interviewpersonerne fik mulighed for og ro til at reflektere over de forhold, der spurgtes til, gav mere detaljerige beskrivelser og frembragte ny viden. Af en passage med spørgsmål til effekter af Perspekt fremgår, at lærernes erfaringer blev aktiveret, og de satte ord på deres erfaringer, ved at intervieweren stillede opfølgende spørgsmål til effekt af Perspekt, som afgrænsede feltet og vendte tilbage til det oprindelige spørgsmål til effekter (ibid: 16f) Interview udført af Jacob Als Thomsen Jacob sikrede et fælles grundlag for samtalen og bekræftelse af interviewpersonerne ved at gentage deres udsagn og med udtryk som ja, jeg ved det godt og ja, jeg har nemlig også selv undervist. Det er i overensstemmelse med en mere hermeneutisk epistemologi (Kvale 2009: 32f). Det fik interviewpersonerne til at åbne op og ytre kritik, at Jacob viste forståelse og bekræftede interviewpersonerne. Kritikken omhandlede den generelle udvikling på deres skole og på skoleområdet og deres frustration over politikeres ytringer og nedskæringer (Transskription J: 14f). På et spørgsmål til, hvorvidt Perspekt er blevet en del af skolens kompetenceprofil, og om der tales om Perspekt blandt lærerne, svarer interviewpersonerne, at det gør de ikke, fordi nedskæringer, og den usikkerhed der følger med, har taget lærernes energi og fokus. Travlhed i dagligdagen på skolen og mangel på et forum, hvor sager som Perspekt kan diskuteres, betyder, at 16
18 lærerne ikke taler om Perspekt. Jacob reagerer med et direkte fortolkende spørgsmål: Men det er jo lidt interessant, ikke altså. For nu er der lige som på en eller anden måde igangsat to kæmpestore ting. I har fået penge fra udsatte, eller 14-skoler. L2 siger: 14-skoler, og Jacob fortsætter: 14-skoler puljen ikke til at lave nogle ting der, og det er jo sådan noget, der kan give et kompetenceløft i princippet på en skole. Så er I i gang med Perspekt som den første og eneste skole i Danmark på den helt store skala med alle klassetrin osv. Altså I får en masse, som kan give skolen en helt speciel profil og (pause) - og det er så min tolkning det her - men så det hele falder på jorden, fordi I er blevet skåret over med en kniv, så det i virkeligheden er hele lærerkollegiet, der lidt i chok. Det kræver noget overskud at tage imod de ting, gør det ikke? (ibid.). Jacob samler lærernes kritik i hans udsagn og kæder det sammen med, at der ikke er skabt en synergieffekt af, at der undervises i Perspekt på mange klassetrin. Han afslutter med et lukket, ledende spørgsmål for at af- eller bekræfte sin antagelse om sammenhængen. Samtidig anerkender han lærernes kritik og erklærer sig sågar enig i den. Dermed skabes en fælles forståelse, som kan få lærerne til at fortælle frit om, hvordan de har oplevet forløbet. Jacob forfølger spor om afdelingsopdelthed og SFO, hvor lærernes beskrivelse af, at pædagogers tid i undervisningen i skolen er sparet væk. Det kæder Jacob sammen i spørgsmålet: Det er altså nogle af de strukturer, der kunne bære nogle af de her nye input. De er blevet skåret over. Det er et lukket, ledende spørgsmål. Lærerne reagerer ved at fortælle, at der alligevel er mange elever fra andre områder, der ikke ville bruge SFO en. Det forfølges, hvorefter Jacob spørger til ledelsens rolle i forankring af Perspekt på skolen gennem et opfølgende, lukket spørgsmål. Lærerne fortæller, at ledelsen har haft det svært, men at det skyldes, at kommunen har startet (for) mange initiativer. Jacob stiller et opfølgende, åbent spørgsmål: Hvad er det for nogle forhold, du tænker på, udover ledelsen? Lærerne fortæller, hvilke projekter der er arbejdet med, og samtalen fortsætter. På dette tidspunkt i samtalen er det blevet klart, at der er nogle udfordringer i organisationen, hvor lærerne oplever nogle udfordringer med at skulle undervise i og sætte sig ind i og afprøve endnu et nyt projekt. Jacob stiller yderligere to direkte fortolkende spørgsmål, hvor han ytrer enighed med lærerne og ligger op til, at de fortæller hvordan det er i virkeligheden er. Lærerne svarer med følgende udsagn: Ja, lige nu er det jo vældig trendy, at vi skal tage ledelse i klassen. Jamen man kan for helvede da - undskyld - ikke være lærer uden at være leder i klassen, ikke.. Der er mange gode ting, og der er sket mange gode ting, men problemet er, at man vil så gerne så meget, men der bliver altid skåret. Altså, vi skal løbe lidt stærkere, og vi skal få lidt dårlig samvittighed over, at vi ikke får implementeret det og det og det. Men hver gang vi skal til at gøre det, så tager man ressourcer fra os i form af timer eller i form af.... Af lærernes udsagn fremgår det, at der er nogle grundlæggende udfordringer i organisationen, som betyder, at lærerne ikke kan kapere mere, og introduktion af nye projekter formentlig ikke vil blive modtaget godt af de lærere, der skal undervise i det. Fx har skolen fået fjernet internetadgangen og foretaget andre nedskæringer, og til 17
19 gengæld er der investeret et stort beløb i implementering af Perspekt, som måske ikke får nogle målbar eller markant effekt måske pga. disse problemer i organisationen 4. Jacob anvendte en interviewteknik, hvor han forholdt sig direkte fortolkende og udtrykte enighed med og forståelse for lærerne. Han indgik i høj grad i samtale med interviewpersonerne i stedet for at begrænse det til åbne, sonderende eller opfølgende spørgsmål. Derved opløses rollerne og muligvis formaliteten ved, at en interviewer stiller spørgsmål, og interviewpersoner svarer. En mere uformel samtale kan få interviewpersonerne til at svare, som de ellers ikke ville have gjort og ytre kritik, som de ellers ikke turde eller havde fundet passende. Som i dette tilfælde, hvor lærerne åbnede op og fortalte om, hvor frustrerede de var, og hvilke problemer de så, og hvor store de forekom lærerne. Jacob har som nævnt en løs struktur i sit interview. Han spørger flere gange ind til samme forhold, og det har både positive og negative konsekvenser. Jacob spørger tidligt ind til, om klassen skulle anvende en særlig udgave eller trinnet under. Lærerne giver udtryk for frustration over kravene til, at de følger materialet strikt og materialet omfang, og Jacob forfølger et spor om, hvad lærerne har sprunget over i deres undervisning i materialet. Da Jacob senere spørger til den begrænsede metodefrihed ved gennemgang af materialet, giver lærerne udtryk for, at det har været godt med et materiale, der skulle følges mere slavisk (ibid: 4, 6). Disse udsagn er modstridende, og der spørges ikke videre ind til det. I et andet eksempel spørges der ind til, om lærerne sparrer med hinanden om Perspekt på to forskellige tidspunkter i interviewet, og da der spørges ind til det anden gang, retter lærerne deres første udsagn om, at de stort set ikke sparrede med hinanden til, at de kun sparrer med hinanden i teamet, og de forklarer hvordan (ibid: 4, 7f). 4.3 Potentialer ved de anvendte interviewteknikker Interviewteknikkerne har bidraget med forskellige output til evalueringen og indeholder forskellige potentialer. Det er beskrevet nedenfor Potentialer for interviewteknik anvendt af jeg selv Interviewpersonerne fik tid til at reflektere over de forhold, interviewet handlede om pga. tålmodighed og insisterende sonderende spørgsmål i stedet for fortolkende, ledende spørgsmål. Det gav svar, som ellers ikke ville være fremkommet. Den ene lærer fik pga. den tålmodige interviewteknik mulighed for at bringe sine synspunkter på trods af, at hun krævede lidt mere tid til at reflektere og til at folde sine argumenter ud. Det gav gode detaljerige beskrivelser. 4 Denne påstand støttes af andre informationer, som af hensyn til ansatte ved Charlotteskolen ikke kan offentliggøres her. 18
20 Der fremkom meget detaljerige beskrivelser, fordi intervieweren anvendte mange sonderende og en del åbne spørgsmål og bevidst valgte en kvalificeret naivitet og uvidenhed i sin tilgang. Alle temaer og forhold fra interviewguiden blev belyst, fordi der anvendtes en struktur, hvor interviewguiden blev fulgt ganske tæt. Enkelte spor blev ikke forfulgt. Interviewpersonernes udsagn var i høj grad et resultat af deres egen refleksion og beskrivelse af egne erfaringer inden for egen begrebs- og referenceramme uden bias mod interviewerens fremstilling og forforståelser, da denne ikke forholdt sig fortolkende under interviewet og stillede færre ledende spørgsmål. Der blev muligvis ikke skabt samme fortrolighed, tryghed og dermed frihed for interviewpersonerne til at udtale sig kritisk. Den strammere struktur med flere spørgsmål og færre konstateringer og fortolkninger var med til at understrege rollerne, hvor intervieweren stillede spørgsmål, og interviewpersonerne svarede Potentialer for interviewteknik anvendt af Jacob Als Thomsen Der opstod en god dynamik mellem interviewer og interviewpersoner, fordi intervieweren i højere grad indgik i samtale med interviewpersonerne med flere konstateringer, ledende spørgsmål og fortolkninger, der bekræftede lærernes opfattelser, og at intervieweren anvendte egne erfaringer til at opnå genkendelse hos lærerne. Fortroligheden og trygheden gav meget frie beskrivelser af problemer på skolen, som lærerne ellers kunne tænke sig at være mere forbeholdne over for at fortælle om eller moderere pga. usikkerhed ved, hvad intervieweren ville tænke og forventede mv. Nogle forhold ved interviewet var færdigfortolket ved afslutning af interviewet, fordi der løbende blev fortolket og sikret korrekt forståelse af interviewpersonernes udsagn. Ledende spørgsmål kan omvendt have medført en bias mod interviewerens begrebs og referenceramme, som betyder, at interviewpersonen ikke i samme grad opnår ny viden. Spring frem og tilbage mellem forskellige temaer og spørgsmål gav korte, upræcise besvarelser i nogle tilfælde, fordi lærerne mente, de havde svaret på spørgsmålet. I andre tilfælde gav det detaljerige beskrivelser, fordi lærerne fik mulighed for at reflektere yderligere over spørgsmålet, efter de havde beskrevet andre forhold, hvorfor de huskede flere detaljer og nuancer Samlet diskussion af potentialer Ovenstående punkter viser, at de anvendte interviewteknikker, som på flere punkter er i overensstemmelse med henholdsvis fænomenologisk og hermeneutisk epistemologi, har forskellige 19
21 potentialer. Disse potentialer bør en interviewer være bevidst om ved valg af interviewteknik. Hvorvidt de kan og bør anvendes sideløbende til gennemførsel af en evaluering afhænger af, hvorvidt interviewteknikker funderet i to forskellige epistemologier kan og bør kombineres. Det er et metodisk valg, som afhænger af, hvordan man forholder sig til spørgsmålet om forforståelser og fortolkning under et interview og éns grundlæggende opfattelse af viden (Kvale 31, 327f). I stedet for at erklære sig enig i én epistemologi - en opfattelse af viden, og hvordan den studeres kan vælges en pragmatisk tilgang, hvor interviewteknikken vurderes på, om den skaber værdifuld viden for undersøgelsen, og hvad den viden kan bruges til. Det er valgt i dette projekt, og i denne pragmatiske tilgang betragtes udførelse af interview som et håndværk, der skal læres, og valget af interviewteknik bør afhænge af formål med undersøgelsen i overensstemmelse med Kvales pragmatiske tilgang (ibid: 330ff). 20
Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt
Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt... 1 1.1 Overordnet emne og interesse... 1 1.2 Interessen opstod under en evaluering... 1 1.3 To forskellige interviewere, to forskellige interviewteknikker... 1 1.4
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereEvaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.
Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.
Læs mereSamarbejde Forståelse Værdier Kompetence
Udvikling- og Uddannelsesprogram Second Sight System Samarbejde Forståelse Værdier Kompetence Indholdsfortegnelse Baggrund side 3 Mål med uddannelsesforløbet side 3 Vision Styrker Mål Procesforløb side
Læs mereMetoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Læs merePAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken
PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken Praktik i afd.: Sirius. Praktikperiode: 1. praktikperiode. Generelt: 1. 2. 3. 4. 5. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart?
Læs mereFRA HIMMEL TIL HELVEDE OG RETUR EN FORTÆLLING OM ET SPECIALE PÅ SPROGPSYKOLOGI
1 FRA HIMMEL TIL HELVEDE OG RETUR EN FORTÆLLING OM ET SPECIALE PÅ SPROGPSYKOLOGI 2 Himmel: det er spændende, jeg glædede mig Helvede: LIDT OM PROCESSEN Det er frustrerende for det er svært Det var irriterende
Læs mereEvaluering af projektet
Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold
Læs mereGode lønforhandlinger
LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan
Læs mereTEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse
TEKNOLOGISK INSTITUT Metodisk note Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme Maj/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. UNDERSØGELSESDESIGN...3 3. KVANTITATIVT
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereTeamsamarbejde om målstyret læring
Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereDer har været fokus på følgende områder:
Indledning Projekt Flerkulturel rummelighed i skolen er et udviklingsprojekt, der har haft til formål at skabe bevidsthed om, hvad der fremmer den flerkulturelle rummelighed i samfundet generelt og i folkeskolens
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereBrøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus).
Elevmateriale Undervisningsforløb Undervisningsforløbet er tiltænkt elever på 5. klassetrin. Der arbejdes en uge med hver af de tre hovedpointer, i fjerde uge arbejdes der med refleksionsaktiviteter, og
Læs mereSådan skaber du dialog
Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).
Læs mereRathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau
Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau en styrke i dit barns hverdag 2 Kultur og særkende: Professionsteam 13.16 består ud af skoler beliggende i Odder kommune. I Odder kommune
Læs mereRådgivningsmetodik. Norsk Landbruksrådgivning 13. januar 2011. Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark
Rådgivningsmetodik Norsk Landbruksrådgivning 13. januar 2011 Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark Hvad er god rådgivning? To og to Hvad kendetegner god rådgivning?
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereINSPIRATION TIL LÆRERE
INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry
Læs mereEn dialogisk undervisningsmodel
8 Lær e r v e j l e d n i n g En dialogisk undervisningsmodel Helle Alrø gør i artiklen En nysgerrigt undersøgende matematikundervisning 6 rede for en måde at samtale på, som kan være et nyttigt redskab,
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereInterview i klinisk praksis
Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014
BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.
Læs mereEvaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen
30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune
Læs mereIndledning. Problemformulering:
Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og
Læs merePrøve i Dansk 3. Mundtlig del. Censor- og eksaminatorhæfte. Maj-juni 2009. Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen. 2. Oversigt over prøven
Prøve i Dansk 3 Maj-juni 2009 Mundtlig del Censor- og eksaminatorhæfte Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen 2. Oversigt over prøven 3. Vejledende censor- og eksaminatorark 4. Prøveafholdelsen 5. Bedømmelsesskema
Læs mereFormativt evalueringsskema
Formativt evalueringsskema I skemaet nedenfor markerer du i forbindelse med hver samtale de faglige mål, som du mener at have styr på. Inden evalueringssamtalen med din lærer, vil han/hun tilsvarende sætte
Læs mereLederens observation af undervisning - Skærpet blik på læring og organisation
Lederens observation af undervisning - Skærpet blik på læring og organisation Ane Kirstine Brandt & Tina Thilo Skriv 3 tillægsord som du mener gælder for din indsats i feedbacksamtalen efter en observation:
Læs mereSKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM
SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereSammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
Læs mere- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte
Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereForberedelsesskema til SUS, 9. semester samt konklusionspunkt (se nederst i skemaet)
Juli 2010/Lone Krogh Forberedelsesskema til SUS, 9. semester samt konklusionspunkt (se nederst i skemaet) Spørgsmålene i skemaet har til hensigt at inspirere jer til at reflektere over- og blive mere bevidst
Læs merePraktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15
Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Skoleleder: Niels Christophersen Praktikansvarlig: Leif Skovby Larsen Skolen som uddannelsessted Skolen
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mereKrumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune
Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og
Læs mereGør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid
Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også
Læs mereDel 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde.
Del 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde. Indhold: Årshjul Fælles årsmål og årsplan for klassen Årsplan for fag Den individuelle undervisningsplan og statusrapport Rolleafklaring
Læs mereSÅDAN NÅR DU DINE MÅL
Hvad drømmer du om? Hvad vil du gerne opnå? DIT MÅL Hvor vil du placere dit mål på en skala fra 1-10? SKALA SKALA FORSKEL FORSKEL Hvorfor er du ikke allerede i mål? HVORFOR Skal dine overbevisninger ændres?
Læs mereKompetencebevis og forløbsplan
Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,
Læs mereBilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45
Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare
Læs mereBanalitetens paradoks
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk
Læs mereTOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT
TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i
Læs mereUCC - Matematikdag - 08.04.14
I hold på 3-4 (a) Problemformulering: Hvor lang tid holder en tube tandpasta? Gå gennem modellens faser fra (a) til (f) Hvad er en matematisk modelleringsproces? Virkelighed (f) Validering (a) Problemformulering
Læs mereEvaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune
Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn
Læs mereHotel og Restaurant Opfølgningsplan 2015
Opfølgning og evaluering på sidste års indsatser udfyldes. Derefter udvælges mindst 5 indsatser indenfor prioriteringsområderne til forbedring jvf. skolens kvalitetscirkel ud fra dataindsamlingen i 2014
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs merehttps://www.campusnet.kvl.dk/cnnet/finalevaluation/resultsgroupedby.aspx?eleme...
Side 1 af 6 Vis valgte Resultater: 260001 Advanced Herd Management E07-1 Skema A Kursusevaluering 15 kunne besvare dette evalueringsskema 13 har besvaret dette evalueringsskema 86.67 svarprocent: 13 /
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereTal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN
Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe
Læs mereKort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog
Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereMetoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen
Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre
Læs mereMålstyret læring. Sommeruni 2015
Målstyret læring Sommeruni 2015 Dagens Program 8.30-11.30 Check-in og hvem er vi? Hvad er målstyret læring? Synlig læring Måltaksonomier 11.30-12.30 Frokost 12.30-14.30 ( og kage) Tegn Kriterier for målopfyldelse
Læs mere1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING
Læs mereKommentarer til matematik B-projektet 2015
Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Mandag d. 13/4 udleveres årets eksamensprojekt i matematik B. Dette brev er tænkt som en hjælp til vejledningsprocessen for de lærere, der har elever, som laver
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs mereGLAMSBJERG FRI- OG EFTERSKOLE
GLAMSBJERG FRI- OG EFTERSKOLE Realkompetencer Efterskolens selvevaluering 2008/2009 06-06-2009 Selvevaluering: Realkompetencer Indledning Emnet for dette skoleårs selvevaluering er Realkompetencer og den
Læs mereVejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen
Vejledning til professionsprojekt Praktik i MERITlæreruddannelsen 2012/2013 Praktikken og professionsprojektet 4 Hvorfor skal du arbejde med et professionsprojekt? 4 Bedømmelse 4 Hvad indgår i professionsprojektet?
Læs merePrøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til
Læs mereDer går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger.
Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger. Alle arbejder vi sammen efter følgende formål og værdier: Sct.
Læs mereEvaluering Opland Netværkssted
Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering
Læs mereEn kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview
En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -KUBI Side 1 af 6 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -KUBI...1 KUBI - modellen )...3 Indledning...3
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereNGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre
NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole
Læs mereResultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013
Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Hermed præsenteres for fjerde gang resultaterne af undervisningsevalueringen
Læs mereForældretilfredshed 2015
Antal svar: 23, svarprocent: 77% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN Forældretilfredshed 2015 er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden SURVIO. Formålet er
Læs mereHvordan måler vi vores indsats?
Hvordan måler vi vores indsats? Oplæg til netværksmøde for økonomiske rådgivere V/ Charlotte Holm 29.oktober 2014 Oplæg om at dokumentere socialt arbejde De næste to timer handler om at dokumentere socialt
Læs mereInnovationsledelse i hverdagen
Innovationsledelse i hverdagen Af Erik Staunstrup, Nyt Perspektiv, medlem af IFLI Artiklen rejser spørgsmålet hvorvidt innovationsledelse kan læres og hvis det kan, hvordan det så kan implementeres i hverdagen?
Læs mereTør du tale om det? Midtvejsmåling
Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på
Læs mereJeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.
Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt
Læs mereEvalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar.
Evalueringsrapport Sygeplejerskeuddannelsen Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015 Med kvalitative svar. Spørgsmål til mål og indhold for faget. I hvilket omfang mener du, at du har opnået
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj-juni 2011 Indhold Indledning 2 Formålet med de digitale afgangsprøver i biologi og geografi 2 Biologi 2 Geografi 3 Opgavekonstruktion og parallelopgaver
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereVelkommen til bostedet Welschsvej
Velkommen til bostedet Welschsvej Hus 13-15 Hus 17 Sportsvej 1 Indholdsfortegnelse S.3 Velkommen S.4 Praktikstedet S.5 Værdigrundlag S.6 Din arbejdsplan for de første fire uger S.7 Vores forventninger
Læs mereHøjskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel
Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Læs mereEtnisk Jobteam i Odense Kommune
Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam ligger midt i Vollsmose og er af den grund ikke kun kulturelt, men også fysisk midt i hjertet af Odense Kommunes integrationsarbejde. Etnisk Jobteam er et
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereEvaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Læs mereColofon. Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave
Colofon Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave Indhold Evaluering af matematik 2008 2 Tekstopgivelser 2
Læs mereTilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center
Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport
Læs mereBeskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND
18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden
Læs mereChristianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015
Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet
Læs mereerfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010
PROJEKTOPGAVE I IDRÆT erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 af Pia Paustian, University College Syddanmark og Det nationale videncenter KOSMOS Sådan laver du projektopgave i
Læs merePædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet Når et barn møder i skolen den første dag, er det også mødet med et tvunget fællesskab, som barnet sandsynligvis, skal være en
Læs mereBILAG 3 Bedømmelsesplaner. Lokal undervisningsplan 2016 Grundforløb 1 Jordbrug, fødevarer og oplevelser. Agroskolen
BILAG 3 Bedømmelsesplaner Lokal undervisningsplan 2016 Grundforløb 1 Jordbrug, fødevarer og oplevelser. Agroskolen Indhold Bilag 3 Bedømmelsesplaner for GF 1... 3 Bilag 3.1 - EUD... 3 Bilag 3.1.1 Løbende
Læs mereFra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.
Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning
Læs mereSamarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen
Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor
Læs mere