Ud vi kl i ngstendenser for Grønland



Relaterede dokumenter
De folkeretlige regler om kyststaters rettigheder over kontinentalsoklen med særligt henblik på rettigheder i Arktis

GeoTema - Nordamerikas lande GeoTema 2014 Alle rettigheder forbeholdes.

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst

Kontinentalsokkelprojektet

Den Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side (i det følgende benævnt "siderne")

Bjørn Saltorp & Erik Werlauff. Kontrakter. 2. udgave

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Arktiske Forhold Udfordringer

FN s havretskonventionens A76:

Grønland på vej. november Ole Christiansen, NunaMinerals A/S. - Exploring the mineral potential of Greenland. Foto: Jakob Lautrup

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Vejr og Hav. Charlotte Havsteen [FMT OSO] Må ikke offentliggøres uden tilladelse fra Forsvarets Materieltjeneste

Hindsgavl september 2014

HAV- OG FISKERIBIOLOGI

Råstoffer i Arktis. Flemming Getreuer Christiansen (med input fra Karen Hanghøj, Per Kalvig og Lars Lund Sørensen)

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget geografi og materialerne, samt hvad der forventes af eleverne.

Potentielle mineral forekomster I Grønland

Grønlands teknologihistorie

Undervisningsbeskrivelse

KLIMAET PÅ DAGSORDENEN. Dansk klimadebat

DET TALTE ORD GÆLDER. Taleseddel til FOU samrådsspørgsmål C vedrørende det danske havmiljøberedskab Torsdag den 11. oktober 2012

Udkast til. I medfør af 2 a, 28 c, 28 d, stk. 2 og 38, stk. 2, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf.

Tabelsamling. Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik

På ovennævnte baggrund har Forsvarskommandoen således om de øvrige landes forhold oplyst følgende:

Også den øgede efterspørgsel efter flydende gas forventes at medføre tilsvarende overførsler til søs.

Hermed følger til delegationerne den afklassificerede udgave af ovennævnte dokument.

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Arktisk havforurening. Forslag til mulige, nordiske initiativer

Klavs Duus Kinnerup Hede. Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik

NORA 20 år en katalysator og The Missing Link i nordisk og arktisk samarbejde

Forsvarsministeriets opgaver og aktiviteter i Arktis

PISA NATURVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET HELENE SØRENSEN LEKTOR EMERITA PISA ORIENTERINGSMØDE 16. JANUAR 2015

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015.

Årsplan 2012/ ÅRGANG - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Danmark rykker en plads frem men vi bør få mere ud af vores styrker

Bjarne Nielsen : Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift (DOFT),

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011

Bekendtgørelse af overenskomst af 17. december 1973 med Canada om afgrænsningen af den kontinentale sokkel mellem Grønland og Canada.

NOTAT OM ØSTERSØREGIONENS STATERS LUFT- OG FLÅDEFARTØJERS ADGANG TIL OG OPHOLD PÅ ANDRE STATERS SØTERRITORIER

Erik Werlauff. Kontrakter. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Skjal 1: Tilráðingar Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Føroyum august 2015

Fiskeriets Økonomi 2013

Mødeleder: Emilie Olsen, suppleant for 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut

Udbudsbeskrivelse: analyse af erhvervsmæssige barrierer og potentialer i Arktis for maritime erhverv

Test din viden. Ekspeditionen Danmark og Grønland i det nye Arktis. 06 Skibsruterne i det nye Arktis. 01 Ekspeditionen fløj til Grønland

Anbefalinger fra DSR og SLS. Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet

Skjal 1: Tilráðingar 2003 & 2004

Udenlandske investeringer i Grønland? IDA Global Development 12. september 2016

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

1. marts 2008 Flensborghus, Norderstr. 76 D Flensburg

Lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund 1)

EU som arktisk aktør? - Og baggrunden for samarbejde i Arktis. Sabina Askholm Larsen Kommunikationsmedarbejder, Polar DTU

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017

Forslag. Lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund 1)

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

EMIL BOCK GREVE POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE EN RETLIG BELYSNING AF TJENESTENS VIRKSOMHED OG DET SAMLEDE KONTROLSYSTEM

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Klimakonference. -

Geologi og projekter facts i øjenhøjde

Gitterlamperne er ikke lakerede, da lakken ikke kan holde til udendørsbrug!

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA

EUROPA-PARLAMENTET Udvalget om Industri, Forskning og Energi ARBEJDSDOKUMENT

Grønlandsudvalget GRU Alm.del Bilag 66 Offentligt

Gunnar Viby Mogensen. Gyldendal. Tiden efter Bindi

EU og det Arktiske område

1. Vedtagelse af dagsordenen Godkendelse af I-punkterne i bilaget

Grønland. INDHOLD Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives

(Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN

Kompetencemål for Geografi

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017

Utqiaġvik Deklarationen. (underskrevet kopi)

EU's rådigheds- Danmarks mængde TAC. kvote

Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland

Pinngortitaleriffik Greenland Institute of Natural Resources Grønlands Naturinstitut. Hvor kommer vi fra?

Erhvervsstruktur og erhvervspolitik

Råstofudvinding og de potentielle socio-økonomiske virkninger

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

This page intentionally left blank

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet.

Studieplan for Kvalitativ metode 7. semester foråret 2018

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016

Ilisimatusarfik strategi

Citronbasens metalprojekt

LOV OM GRØNLANDS HJEMMESTYRE Vi Margrethe den Anden,

Fiskeri i tal Tac og kvoter 2017 og statistik fra dansk erhvervsfiskeri

GEUS: logistik og uddannelse i forbindelse med feltarbejde i Grønland

Undervisningsbeskrivelse

Britta Kyvsgaard DEN KRIMINELLE KARRIERE

Status for Rigsfællesskabets Kontinentalsokkelprojekt i området nord for Grønland

MSSM 2011 Sikkerhedsorganisationen, hvad sker der, og hvad kan du gøre?

FISKERI I TAL TAC OG KVOTER 2017 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI

Transkript:

Ud vi kl i ngstendenser for Grønland Ressourcer og miljø i global sammenhæng H. C. Bach Jørgen Taagholt Udgivet af Kommissionen for videnskabelige Undersøgelser i Grønland Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck København 1976

Indholdsfortegnelse Forord 13 Indledning 15 Kapitel I Polarområdets geografi og klima 21 1. Polarområdets geografiske forhold 21 - Polhavet 21 - Havene omkring Grønland 26 - Passagemuligheder 27 - Sovjetisk arktis 27 - Alaska og det arktiske Canada 28 - Skandinavien 28 - Grønland 28 Færøerne 29 2. Isforholdene på den nordlige halvkugle 29 3. Klimaforhold i Grønland 32 4. Den forventede klimaudvikling i Grønland 34 Kildehenvisninger 37 Kapitel II Udnyttelse af polarområdets ressourcer 39 1. Indledning 39 2. Sovjetunionen 39 -Generelt 39 - Minedrift 40 - Energi 40 - Teknologiske problemer 44 3. Alaska 45 4. Canada 47 - Generelt 47 - Minedrift 48 - Energi 49 - Økonomiske, transport- og miljømæssige perspektiver 53

5. Norge 55 - Minedrift 55 - Energi 55 6. Nordsøen og det nordlige Atlanterhav 56 - Generelt 56 - Danmark 57 - Storbritannien 58 - Norge 59 7. Island 65 8. Færøerne 66 Kildehenvisninger 67 Kapitel III Grønlands potientielle råstof- og energiforekomster og perspektiverne for deres udnyttelse 69 1. Indledning 69 2. Den historiske udvikling 69 - Grafit 69 - Kobber 71 - Marmor 71 - Kryolit 71 - Bly-zink 71 - Kul 72 3. Igangværende prospektering m.v 72 4. Igangværende produktion af bly og zink 75 5. Potientielle forekomster på landjorden 79 -Kul 79 - Olie 83 - Vandkraft 87 - elforsyning til privat forbrug 89 - elforsyning til industrielt formål 89 - produktion af energi til eksport- 90 - produktion af kvælstof, aluminium og råvarer til plastikindustrien.. 91 - Jern 95 - Krom 98 -Uran 102 -Molybdæn 108 - Grønlands ferskvandsreserver 111 6. Potientielle olieforekomster m.v. på den sydvestgrønlandske kontinentalsokkel 113 -Olieprospekteringsvirksomheden og oliekoncessioner m.v 113 - Skatter og afgifter m.v 116 -Udbytteandel til det offentlige 117 - Statsdeltagelse i olievirksomheden i Grønland 117 - Forsyningsvirksomhed, arbejdskraftanvendelsem.m 118 - Konklusion 121 7. Sammenfatning og konklusion 121 Kildehenvisninger 122 8

Kapitel IV De internationale og nationale fiskeriinteresser i Nordatlanten, herunder farvandene omkring Grønland 125 1. Indledning 125 2. Nugældende forhold 125 - De enkelte nationers fangstmængder i Nordatlanten i relation til deres totale fangstudbytte 128 Internationale fiskeriinteresser v. 129 - Nationale fiskeriinteresser 129 - Fiskeriinteresser i grønlandske farvande 130 - Internationale kvotaordninger og kontrolsystemer 131 3. Udviklingen i relation til en eventuel udvidelse af gældende fiskerigrænser 132 4. Sammenfatning og konklusion 133 - Udviklingen for det nationale fiskeri 134 -Udviklingen for det internationale fiskeri i grønlandske farvande... 134 -Vedrørende en eventuel udvidelse af fiskerigrænserne 135 Kildehenvisninger 135 Kapitel V Miljøet i polarområdet 136 1. Indledning 136 2. Problemkomplekset 137 Polarområdets klimatologiske betydning 137 -Olieforurening i polarområdet i et globalt perspektiv 137 Status over miljøundersøgelser i Grønland 137 -Polarområdets specielle videnskabelige betydning 138 Det grønlandske miljøs sårbarhed 139 - De arktiske havområder 140 3. Krav til fremtidige miljø- og forureningsbestemmelser forpolarområdets havområder 142 4. Eksisterende internationale og nationale bestræbelser for at beskytte miljøet i polarområdet, herunder i Grønland 145 - Canada 145 - Alaska 145 -Grønland 145 Fredning 146 Miljøbeskyttelse 147 - Forurening hidrørende fra udforskning og udnyttelse af havbundens naturforekomster 148 - Dumpning 149 - Landbaseret havforurening 149 -Skibsbaseret havforurening 149 5. Sammenfatning og konklusion 150 -Generelle konsekvenser af udviklingen 150 -Nationale civile og militære aspekter af den forventede udvikling... 151 Kildehenvisninger 152

Kapitel VI Nationale jurisdiktionsgrænser for maritime områder 153 1. Gældende regler 153 -Generelt 153 -Territorialfarvand 153 - Den tilstødende zone og forureningszone 154 - Fiskerizoner >155 - Kontinentalsoklen 157 2. Sektorteorien for opdeling af det arktiske område 160 3. Udviklingen set i lyset af FN's 3. havretskonference 161 - Økonomiske zoner 161 - Fiskerispørgsmål 162 Kontinentalsoklen 163 - Søterritoriet og internationale stræder 164 - Havforurening 165 4. Sammenfatning og konklusion 165 - Vedrørende de fremtidige jurisdiktionsgrænser i polarområdet, herunder specielt for Grønland 166 -Generelle konsekvenser af udviklingen 167 -Maritime aspekter af den mulige udvikling 168 Kildehenvisninger 170 Kapitel VII Udviklingstendenser for det grønlandske samfund 172 1. Samfundsforhold 172 Sociologiske forhold 172 - Pædagogiske forhold 175 - De grønlandske erhverv 176 -Udviklingen på arbejdsmarkedet 177 - Behov for arbejdskraft m.v. som følge af en mulig fremtidig olieindustri i Grønland 180 - Den grønlandske samfundsudvikling 181 - Samfundsforskning 183 Grønlands politiske styreform 184 - Kommissionen om hjemmestyre i Grønland 188 - Grønlandsk værnepligt 190 10 2. Trafik- og telekommunikationsmæssige samt meteorologiske vilkår, behov og muligheder 190 - Besejling 190 - Beflyvning 193 - Navigation 197 -Telekommunikation 199 - Meteorologitjeneste 205 - Indsamling af isinformationer m.v 207 3. Konsekvenser af udviklingen 210 Kildehenvisninger 210

Kapitel VIII Det naturvidenskabelige aktivitetsniveau i Grønland m.v 212 1. Indledning 212 2. Geodæsi og kortlægning 212 3. Søopmåling 213 4. Forskning i relation til miljøproblejnatikken 214 5. Medicinsk forskning 215 6. Geografiske/glaciologiske undersøgelser 217 7. Arkæologiske undersøgelser 218 8. Geologiske undersøgelser 218 9. Geofysisk forskning 218 10. Seismologi 221 11. Anvendelse af satellitter i Grønland 222 12. Eksisterende og planlagte satellitsystemer 223 - Eksisterende satellitter 223 - Fremtidige satellitter 227 13. Konklusion 230 Kildehenvisninger 231 Kapitel IX Resumé - Fremtidige nationale forpligtelser i og omkring Grønland 232 1. Udviklingen i polarområdet 232 2. Fastlæggelse af det mulige fremtidige aktivitetsniveau i Grønland 235 - Generelt 235 Besejling 237 - Beflyvning 240 - Det fremtidige videnskabelige aktivitetsniveau 240 3. Fremtidige mulige opgaver i forbindelse med hævdelse af dansk suverænitet i og omkring Grønland 242 4. Konklusion 244 Stikordsregister 245 11