Afgørelse i klagesag om Glostrup Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til carport i Hvissingeparken, Glostrup Planklagenævnets afgørelse af 13. juli 2018 Sag NMK-33-04669 Glostrup Kommune har den 27. marts 2018 bl.a. givet afslag på lovliggørende dispensation fra lokalplan HL 6, boligområde ved Hvissingeparken, til bevarelse af carport på ejendommen [adresse1]. Planklagenævnet har modtaget en klage over afgørelsen. Planklagenævnet ophæver afgørelsen og hjemviser sagen til fornyet behandling i kommunen. Det betyder, at kommunens afgørelse ikke længere gælder. 1. Klagen til Planklagenævnet Ejendommens ejer klagede den 26. april 2018 til Planklagenævnet over kommunens afgørelse. I klagen er der navnlig klaget over, at det ikke er dokumenteret, at carporten er i strid med lokalplanen, at kommunen ikke har oplyst sagen tilstrækkeligt, og at kommunens afgørelse er i strid med proportionalitetsprincippet og lighedsgrundsætningen. 2. Sagens oplysninger 2.1. Ejendommen og lokalplanen for området Klagen vedrører en ejendom, som ligger [adresse1]. Ejendommen er en del af en ensartet rækkehusbebyggelse med ens carporte med udhuse. Ejendommen er omfattet af lokalplan HL 6, boligområde ved Hvissingeparken. Lokalplanens 1.1 fastsætter følgende: Det er lokalplanens formål: at fastholde området til boligformål med tæt/lav boligbebyggelse, at fastholde rækkehusbebyggelsens facader og farver samt de tilhørende carportes udformning og placering, at bevare den eksisterende fordeling mellem fælles og private friarealer, at sikre, at der indenfor området forekommer en ensartet hegning af de private parceller. Lokalplanens 7 fastsætter følgende om bebyggelsens ydre fremtræden: For rækkehusbebyggelsen inden for lokalplanområdet gælder: Bebyggelsens udformning, materialer og farver må ikke ændres, og skal fremstå som følger: facader mod vej må ikke ændres og skal fremstå som blank mur i gule mursten, carporte med udhuse skal udformes som den oprindelige plan for bebyggelsen anviser (vist som eksisterende bebyggelse på kortbilag 2) farver på sternbræt ved tag og carporte med udhuse skal være malet sorte eller brune (i nuancen nøddebrun). Bestemmelserne i deklaration tinglyst den 21. august 1967 fastholdes, så det ikke er tilladt at ændre facaderne med maling eller andre farver, medmindre tilladelse
er indhentet fra de påtaleberettigede. Påtaleberettiget er Glostrup Kommunalbestyrelse. Dispensation fra denne bestemmelse kan gives, hvis en grundejerforeningsbestyrelse ansøger herom. 2.2. Kommunens afgørelse Glostrup Kommune har den 27. marts 2018 truffet en afgørelse med følgende ordlyd: Miljø- og Teknikudvalgets beslutning vedr. lovliggørelse af carport 20.3.2018 [matrikel1], [adresse1] Din ansøgning om dispensation til bevarelse af carport har været forlagt Miljø- og Teknikudvalget den 20.3.2018. Politikerne har besluttet, at ikke give dispensation til det ansøgte. Jeg skal derfor bede dig om at indsende en redegørelse for hvordan du vil lovliggøre carporten så den overholder lokalplanens- og servituttens bestemmelser fra den 21. august 1967. Ligeledes bedes du indsende en tidsplan for lovliggørelse til kommunens godkendelse. Redegørelsen og tidsplanen skal være kommunen i hænde senest den 17. april 2018. Klagevejledning til plan og byggeloven er vedhæftet. [ ] 2.3. Klagen og bemærkninger til klagen 2.3.1. Korrespondance under klagesagen I sagen indgår klagen af 25. april 2018. Klageren har uddybet sin klage i brev af 29. maj 2018. Kommunen er kommet med bemærkninger til klagen i breve af 8. maj og 13. juni 2018. Klagen og bemærkningerne er i hovedtræk gengivet nedenfor. 2.3.2. Klagen og klagerens øvrige bemærkninger Klageren har gjort gældende, at det ikke ud fra lokalplanens kortbilag 2 er muligt at konstatere, at carporten er i strid med lokalplanen, da målestoksforholdet på kortbilaget er 1:2000. Lokalplanen siger desuden ikke noget om højden på carporte. Carporten ligger på lige linje med de øvrige carporte på vejen, og den påståede strid med lokalplanen er ikke synlig for det blotte øje. Kortbilaget stemmer i øvrigt ikke overens med virkeligheden, da flere carporte ikke er placeret, hvor de fremgår af tegningen. Kommunens afgørelse er derfor i strid med lighedsgrundsætningen. Kommunen burde i sin afgørelse have lagt vægt på, at køretøjer generelt er blevet bredere siden bebyggelsens opførelse, og at det derfor også er naturligt, at carporte i dag opføres større end i 1967. Det fremgår desuden ikke af afgørelsen, at grundejerforeningens godkendelse af carporten har indgået i sagens behandling. Kommunen afgørelse er på denne baggrund i strid med sagsoplysningskravet. Kommunens afgørelse er desuden i strid med proportionalitetsprincippet, da retslig lovliggørelse bør gå forud for fysisk lovliggørelse, da den påståede strid med lokalplanen ikke er synlig for det blotte øje, og da en fysisk lovliggørelse vil have store økonomiske konsekvenser for klageren. 2.3.3. Kommunens bemærkninger til klagen Kommunen har på baggrund af klagen bl.a. oplyst, at ejendommen er omfattet af lokalplan HL 6, boligområde ved Hvissingeparken, samt servitut fra 1967. Kommunen oplyser, at den håndhæver lokalplanen. Kommunen konstaterede ved en besigtigelse, at carporten ikke overholder de oprindelige godkendte tegninger af carporten fra 1962. Det er kommunens vurdering, at lokalplanen henviser til de oprindelige tegninger fra 1962, som kommunen har målt ud fra. Ejeren søgte herefter om dispensation til at bevare carporten, og sagen blev forelagt kommunens miljø- og teknikudvalg, der valgte ikke at give dispensation til det ansøgte. Kommunen har i forbindelse med sagsbehandlingen lagt vægt på, at ejeren har handlet i ond tro, at godkendelse af carporten vil danne præcedens for rækkehusene i lokalplanen, og at
overskridelsen er så stor, at formålsbestemmelsen i lokalplanen ikke ville blive overholdt. Kommunen har supplerende oplyst, at det vil være i strid med lokalplanens principper at dispensere til carporten, da formålet med lokalplanen er at fastholde rækkehusbebyggelsens facader og farver samt de tilhørende carportes udformning og placering. Carporten kan derfor kun lovliggøres, hvis der vedtages en ny lokalplan. 3. Planklagenævnets bemærkninger og afgørelse 3.1. Planklagenævnets kompetence Planklagenævnet kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven, jf. lovens 58, stk. 1, nr. 3. [1] Det er et retligt spørgsmål, om kommunen har haft hjemmel til at give afslag på dispensation fra lokalplanen, og om kommunen har overholdt almindelige forvaltningsretlige principper og regler, herunder reglerne om begrundelse. Klagefrist Planklagenævnet finder, at klagen er indgivet rettidigt. Ansøgningen om dispensation er indgivet via portalen Byg & Miljø, og kommunen har meddelt afgørelsen via portalen. Byg & Miljøportalen anvender ikke Digital Post, og portalen er dermed ikke tillagt samme retsvirkning som Digital Post, hvor det er fastsat i lovgrundlaget [2], at meddelelser anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for adressaten i postløsningen. Kommunen har i forbindelse med klagesagen oplyst, at der den 27. marts 2018 blev sendt en autogenereret mail til klageren med oplysning om, at der var nyt i klagesagen. Det fremgår ikke af mailen, at der var tale om en afgørelse. Klageren har hertil oplyst, at hun ikke kan bekræfte at have modtaget en mail den 27. marts 2018, som er datoen for afgørelsen, og at hun i øvrigt skiftede e-mail i denne periode. Ud fra en samlet vurdering af sagen finder Planklagenævnet, at klagen skal realitetsbehandles. Nævnet har lagt vægt på sagens karakter og den begrænsede overskridelse af fristen. Nævnet har desuden lagt vægt på, at der er tvivl om, hvornår afgørelsen kan anses for modtaget af klageren, ligesom der er tvivl om, hvorvidt der eventuelt foreligger undskyldelige omstændigheder. Opsættende virkning Klageren har i forbindelse med klagen anmodet Planklagenævnet om at tillægge klagen opsættende virkning. Nævnet har besluttet at færdigbehandle sagen i stedet for at træffe delafgørelse om opsættende virkning. 3.2. Planklagenævnets vurdering af sagen En skriftlig afgørelse skal indeholde en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver parten medhold, jf. 22 i forvaltningsloven. [3] En begrundelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, som afgørelsen er truffet efter. I det omfang, afgørelsen er baseret på et administrativt skøn, skal begrundelsen også angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, jf. forvaltningslovens 24, stk. 1. Begrundelsen skal om fornødent også indeholde en kort redegørelse for de oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen, jf. lovens 24, stk. 2. En begrundelse skal fremtræde som en forklaring på, hvorfor afgørelsen har fået det pågældende resultat. En manglende eller mangelfuld begrundelse anses generelt for at være en væsentlig mangel, som fører til, at afgørelsen er ugyldig. Med hensyn til kravet om henvisning til retsregler er det i almindelighed tilstrækkeligt at henvise til den relevante lovbestemmelse eller den administrativt fastsatte bestemmelse, eventuelt med en gengivelse af indholdet. Hvis en afgørelse er truffet efter en lokalplan, skal der henvises til den relevante bestemmelse i lokalplanen. Hvis kommunen ønsker at håndhæve en privatretlig servitutbestemmelse, skal kommunen henvise til den konkrete servitutbestemmelse og til planlovens 43. Kommunen har som begrundelse for afgørelsen alene henvist til, at miljø- og teknikudvalget
har besluttet ikke at give dispensation til den ansøgte carport. Referat af udvalgsmødet er ikke vedlagt afgørelsen. Det fremgår ikke af afgørelsen, hvilken bestemmelse i planloven afgørelsen er truffet efter. Det fremgår heller ikke, hvilken lokalplan, der er gældende for ejendommen eller hvilke bestemmelser i lokalplanen, som den ansøgte carport er i strid med. Det fremgår heller ikke, om kommunen med henvisningen til en servitut fra 21. august 1967, har ønsket at håndhæve servitutbestemmelsen, idet der ikke er henvist til planlovens 43. Derudover er der ikke redegjort for de oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen, idet der mangler en beskrivelse af, hvordan og i hvilket omfang carporten er i strid med lokalplanen. Begrundelseskravet i forvaltningslovens 24 er således ikke opfyldt, hvilken er en retlig mangel ved afgørelsen. Planklagenævnet finder, at manglen er væsentlig, og afgørelsen er derfor ugyldig. 3.3. Planklagenævnets afgørelse Planklagenævnet ophæver og hjemviser Glostrup Kommunes afgørelse af 27. marts 2018 om afslag på lovliggørende tilladelse til bevarelse af carport på ejendommen [adresse1]. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 3, stk. 3, i lov om Planklagenævnet. [4] Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. 3, stk. 4, i lov om Planklagenævnet. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 4, stk. 1, i lov om Planklagenævnet. 3.4. Bemærkninger til en ny behandling af sagen Planklagenævnet gør opmærksom på, at kommunens nye behandling af sagen skal ske i overensstemmelse med følgende: 1. Kommunen skal i afgørelsen beskrive og begrunde, hvordan og i hvilket omfang, carporten er i strid med lokalplanen. 2. Kommunen skal herefter tage stilling til, hvorvidt kommunen har hjemmel til at dispensere fra lokalplanen, eller om en dispensation vil være i strid med planens principper. 3. Hvis kommunen finder, at der ikke er hjemmel til dispensere, skal denne afgørelse begrundes, og der skal henvises til de retsregler, som afgørelsen er truffet efter. Såfremt kommunen ønsker at udstede et påbud om lovliggørelse, skal der ske varsling og partshøring i overensstemmelse med forvaltningslovens regler. Et påbud skal desuden klart og præcist angive, hvordan carporten skal lovliggøres. Planklagenævnet bemærker, at planloven ikke indeholder hjemmel til, at kommunen i forbindelse med et påbud om fysisk lovliggørelse kan stille krav om, at ejeren udarbejder en redegørelse (retableringsplan) for, hvordan lovliggørelsen skal ske [5]. 4. Hvis kommunen finder, at der er hjemmel til at dispensere til carporten, skal kommunen foretage en konkret vurdering af, om den ønsker at dispensere. Denne vurdering skal være baseret på saglige og planlægningsmæssigt relevante hensyn. Planklagenævnet bemærker, at spørgsmålet om, hvorvidt der bør meddeles lovliggørende dispensation til forhold, der allerede er etableret, som udgangspunkt skal behandles, som hvis der var ansøgt, inden det tidspunkt, hvor carporten blev opført. Det har således ikke betydning, om ansøgeren burde have vidst, at forholdet krævede dispensation. Kommunen skal desuden tage stilling til klagepunktet om lighedsgrundsætningen og proportionalitetsprincippet, herunder om kommunen kan være forpligtet til at meddele lovliggørende dispensation. Kommunens afgørelse skal henvise til de retsregler, som afgørelsen er truffet efter. Afgørelsen skal derudover begrundes ved at angive de hovedhensyn, der har været
bestemmende for skønsudøvelsen, jf. forvaltningslovens 24, stk. 1. Begrundelsen skal om fornødent også indeholde en kort redegørelse for de oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen, jf. lovens 24, stk. 2. 4. Gebyr Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales. Beløbet vil blive overført til indbetalerens NemKonto inden for ca. en måned. Afgørelsen vil blive offentliggjort på http://pknafgoerelser.dk/. Personoplysninger vil blive anonymiseret. 1. Lovbekendtgørelse nr. 287 af 16. april 2018 om planlægning med senere ændringer. 2. Lovbekendtgørelse nr. 801 af 13. juni 2016 om Digital Post fra offentlige afsendere. 3. Lovbekendtgørelse nr. 433 af 2. april 2014 af forvaltningsloven. 4. Lov nr. 1658 af 20. december 2016 om Planklagenævnet. 5. Se Vestre Landsret dom af 16. november 2007, U2018.1011V, TfK2018.162/1.