Fra: Kerstin Skovgaard-Petersen Sendt: 10. februar 2014 20:47 Til: Peter Knoth Als (pka); Mette Hedegaard (mhed); Jan Holger Møller (jam); Martin Jonassen (mjo); Kim Schulz Larsen (ksla); Bjarne Herring Rasmussen (brs); Maria Lundahl Assov (mlu) Emne: Vedr. skolereform i Ballerup Kommune Kære medlemmer af Børne- og skoleudvalget i Ballerup Kommune! Vedlagt fremsender jeg skrivelse vedr. den påtænkte reform af skoleområdet i Ballerup Kommune (område B). Jeg er i særdeleshed forundret over økonomien i den foreslåede reform (en så lemfældig omgang med skatteborgernes penge støder mig), skolevejsundersøgelsen, elevprognoserne (der kun er lidt bedre end vejrprognoser) samt den nys afsluttede skolekvalitetsundersøgelse på Højagerskolen, som viser gode takter og gode tal - hvorefter man foreslår skolen lukket. Jeg håber at I vil se velvilligt på de alternative løsningsforslag der kommer ind, både fra os borgere, skolebestyrelsen og de beregninger, I har bedt administrationen om at udføre. Med venlig hilsen Kerstin Skovgaard
Kerstin Skovgaard Skovvej 9A 2750 Ballerup I forbindelse med forslaget om en ny skolestruktur i Ballerup Kommune vil jeg gerne henlede udvalgets opmærksomhed på følgende fire områder, som jeg ikke synes giver mening: 1. Økonomi 2. Skoleveje 3. Elevprognoser 4. Skolekvalitetsundersøgelsen for Højagerskolen. Skolekvalitetsanalysen er blevet gennemført ud fra et ønske om at der skal spares 4,5 millioner på skoleområdet fra 2015, samtidig med at visionen Skole med Vilje har dannet basis for en mere grundlæggende undersøgelse af, hvordan fremtidens skoleområde skal se ud i Ballerup. Jeg vil i det følgende ensidigt kommentere på forslaget vedr. område B Lukning af Højagerskolen og overflytning af eleverne til Egebjergskolen (herunder flytning af Valhalla til Isbjerget og BFO det blå hus, samt flytning af BFO det blå hus til Egebjergskolen og ombygning af Højagerskolen til Kasperskolen), da jeg som mor til snart to børn i skolen har en naturlig interesse i netop denne vinkel. 1. Det første jeg studser over er netop økonomien. I Notat om anlægsinvesteringer og investeringskalkule i skolekvalitetsanalysen, dateret 29. januar opgøres omkostningerne til en lukning af Højagerskolen og overflytning til Egebjergskolen samt flytning af daginstitutionen Valhalla og flytning af specialgrupper i to forskellige scenarier som koster henholdsvis 23. millioner og 17. millioner. Heri indgår ikke at det er sikret at der er plads til BFO-børnene fra Højager ( det skal sikres ). Der er brug for midler til indretning og køkkenfaciliteter. Højagerskolen og Egebjergskolen skal tildeles ca. 300.000 kr. til aktiviteter, der understøtter fusionen. Flytningen af BFO det blå hus til Egebjergskolen er slet ikke estimeret i økonominotatet, ej heller indirekte afledte omkostninger som omkostninger til undersøgelse af trafiksikkerheden omkring den hævede flade Skovvej/Håbets vej, etablering af cykelparkeringspladser og afsætningspladser ved Egebjergskolen (se 2.). Det fremgår ikke, om der skal indrettes yderligere faglokaler på Egebjergskolen, eller om de aktuelle lokaler er tilstrækkelige - indretning af et faglokale koster ca. 1.000.000 kr. Budgettet for flytningen indeholder derfor meget store ubekendte, som der ikke er taget højde for. Højagerskolen skal endvidere bygges om, så eleverne fra Kasperskolerne kan flytte ind (hvilket medfører en større rokade af specialbørn, ordblindeinstituttet mv., hvilket vil koste mindst 11 millioner kr. Nedenfor en oversigt baseret på tallene fra Notat om anlægsinvesteringer, hvoraf det fremgår at der er så store huller i de estimerede omkostninger, at det beregningerne ikke kan danne grundlag for nogen seriøs beslutning. 1
Fraflytning af Højagerskolen. For at skabe et tilstrækkeligt antal klasseværelser på Egebjergskolen er det nødvendigt med etablering af ekstra klasseværelser. Dette kan bl.a. ske ved at daginstitutionen Valhalla i Byen, der i dag ligger på Egebjergskolens matrikel flyttes og ved at specialgrupperne flyttes til andre skoler, samt i henhold til forslaget, at BFO det blå hus flytter inde på Egebjergskolen og Højagerskolen bygges om for at kunne rumme kasperskolerne Forslag 1 i kr. Forslag 2 i kr. Højager til Egebjergskolen 5.500.000 5.500.000 Flytning af Højagerskolen til Egebjergskolen 1.000.000 1.000.000 Valhalla ud af Egebjergskolen 10.000.000 4.000.000 Flytning af Specialgrupper til andre skoler 400.000 400.000 Flytning af BFO fra Højager til Egebjerg 600.000 600.000 Ombygning af Egebjergskolen, plads til BFO 2.000.000 2.000.000 Etablering af udearealer 500.000 500.000 Flytning af pavilloner til Egebjergskolen (2 stk.) 1.000.000 1.000.000 Fusionsstøttende aktiviteter 300.000 300.000 Værkstedsfaciliteter på Højagerskolen 1.000.000 1.000.000 Ombygning på Højagerskolen 5.000.000 5.000.000 Flytning af Kasperskolen til Højagerskolen 1.200.000 1.200.000 Flytning af Ordblindeinstituttet 400.000 400.000 Flytning af specialbørn fra Grantofteskolen til Hedegårdsskolen Tilpasning af Hedegårdsskolen til specialklasser fra Lundebjergskolen og Grantofteskolen Flytning af BFO det blå hus ind på Egebjergskolen Midler til indretning og køkkenfaciliteter til BFO Højager Etablering af ekstra faglokaler? Ikke estimerede udgifter til inventar og indretning Udgifter til etablering af cykelparkering Udgifter til undersøgelse af trafiksikkerhed på hævet overgang Skovvej/Håbets vej Udgifter til etablering af afsætningspladser 200.000 200.000 2.000.000 2.000.000 Buffer i alt 3.200.000 3.200.000 I alt 34.300.000 28.300.000 2
For at kunne spare 4,5 millioner, skal der altså foretages investeringer for langt over 34 millioner skattekroner i anlæg. Erfaringsmæssigt går offentlige anlægsprojekter ALTID over budget, hvorfor en generel buffer på 15 % ikke synes tilstrækkelig, ligesom alle posterne er estimerede og ikke beror på indhentede tilbud fra leverandører og en betydelig del af udgifterne slet ikke er estimeret. Som menneske ville jeg for længst være gået personligt konkurs, hvis jeg forvaltede mine privatmidler på samme måde som Ballerup Kommune lægger op til. Som skatteborger i kommunen bliver jeg dybt stødt over at fællesskabets penge behandles så lemfældigt, at man skulle tro at målet udelukkende var at øge anlægsudgifterne i kommunen. Hvis man fjerner nullerne, så vil jeg vove at påstå at selv eleverne i 1. klasse på Højagerskolen i matematik vil være i stand til at beregne absurditeten i det forslag brug 34 for at få 4,5, så jeg kan da kun anbefale udvalgets medlemmer at deltage i en matematiktime på skolen. 2. Så er der skolevejene (Skoleveje i Ballerup undersøgelse af nye skoleveje, som følge af ændringer i skoledistrikter). For hovedparten af eleverne på Højagerskolen vil en flytning af skolen til Egebjergskolen indebære at de skal krydse Skovvej, som er en af hovedfærdselsårerne i Ballerup. Her er et hævet fodgængerfelt. Jeg kører over det hævede fodgængerfelt mindst en gang om dagen, og det er min erfaring, at bilerne oftest ikke holder tilbage, når man skal over og jeg er endda i den heldige situation at jeg er voksen = høj og kører på Christianiacykel, så jeg fylder en del i landskabet. Jeg vil stille spørgsmålstegn ved sikkerheden for børn, der skal krydse vejen alene, og jeg vil på ingen måde være tryg ved, at mine børn skal over den vej alene. Det anbefales i rapporten, at undersøge effekten af denne på trafikanternes hastighed. Det kan man gøre helt lavpraktisk ved at stille sig på cykelstien nogle meter fra skolen, hvor der er anbragt automatiske hastighedsmålere. Det er snare reglen end undtagelsen, at de viser en hastighed på 50-65 km/t. Det vil sige, at den hævede flade på nuværende tidspunkt ikke nødvendigvis betyder lavere hastighed, og dermed øget trafiksikkerhed, ligesom der ikke er foretaget en undersøgelse af, om bilerne rent faktisk stopper for fodgængere og cyklister, som de skal. Ifølge skolevejsundersøgelsen cykler eller går hovedparten af eleverne i skole - altså de elever, som på nuværende tidspunkt kan færdes trygt på Lundegårdens stisystem hele vejen til og fra skole. Denne konklusion overføres uden videre til den nye situation hvor man forudsætter, at eleverne fortsat vil cykle eller gå i skole, når de bliver overflyttet til Egebjergskolen som ligger 2 km længere væk OG skal krydse en hovedfærdselsåre. Jeg håber at det er åbenlyst for udvalget, at det er en i bedste fald virkelighedsfjern og lemfældig konklusion ellers vil jeg gerne fra min plads i det virkelige liv anføre, at min egen vurdering af hvorvidt mine børn selv kan færdes trygt og sikkert i skole naturligvis påvirkes væsentligt af, om deres skolevej er et lukket stisystem, hvor de ikke skal krydse trafikkeret vej eller om de skal krydse Skovvej. I myldretiden. I tillæg til udgifterne nævnt i kommunens økonominotat skal der altså lægges en undersøgelse af trafiksikkerheden, samt så i øvrigt en undersøgelse af om hvorvidt antallet af afsætningspladser foran skolen samt cykelparkeringsfaciliteter er tilstrækkelige (se figur ovenfor under punkt 1.). 3. Prognoserne for elevtallet er prognoser. Jeg citerer direkte fra notat om elev- og klasseprognosernes validitet: Som det ses svinger prognoserne fra år til år og der var i 2013 ca. 70 børn mere, end vi forudsagde i 2008. Hvorfor prognoserne afviger kan skyldes mange forhold. Fx har det været svært at forudse finanskrisen og eftervirkningerne af denne. For befolkningsprognosen betød finanskrisen ændrede flyttemønstre og dermed ændret udvikling i prognosen. Siden 2008 har kommunen desuden skiftet prognoseprogram. Det er derfor svært at bruge tabellen til at sige noget om, hvor rigtigt de prognoser 3
vi laver i dag rammer. Det afhænger som nævnt bl.a. af udefrakommende begivenheder, som vi ikke kan forudse. En rimelig konklusion om prognosernes validitet vil derfor være, at man ikke kan bruge dem til noget, fordi der er for mange ubekendte faktorer. Både Lundegården og Egebjerg appellerer i høj grad til børnefamilier, særligt på grund af nærheden til institutioner, skoler og fritidsordninger. På grund af det høje huslejeniveau i området kan man også have en forsigtig antagelse om, at kvarternes demografiske sammensætning har en overvægt af familier, som er selvforsørgende og vel derfor tilhører en befolkningsgruppe, som det skatteteknisk er en gevinst for kommunen at have. Her kunne det være interessant at undersøge, hvorfor så mange af Højagerskolens skoledistrikts familier vælger Højagerskolen fra. Måske kunne det hænge sammen med skolens ledelsesmæssige udfordringer, som jeg har hørt megen tale om i alle de 8 år jeg har boet i Ballerup, men som det tilsyneladende først er lykkedes at gøre noget ved i 2013 (se 3.) Børneprognoserne er i øvrigt helt tilfældigvis faldende i både Højagerskolen og Egebjergskolens distrikt. Hvor pudsigt! 4. I kvalitetsrapport 2013 Højagerskolen anføres det, at skolen i skoleåret 2012-2013 har haft store ledelsesmæssige administrative udfordringer, samt at tag of facader på faglokaler er blevet renoveret, hvilket har nødvendiggjort kreative løsninger for at gennemføre undervisning i disse fag. På trods af disse vanskeligheder viser en karaktersammenligning af den socialøkonomiske modelberegning og eleverne på Højagerskolen en forskel på 0,0: undervisningen og elevernes prøveresultat er derfor ikke blevet påvirket af skolens. Omkring elevernes trivsel: Højagerskolens elevers fremmøde er i positiv udvikling og bedre end Ballerup Kommunes gennemsnit. Bevægelse i BFO en sikrer 2-3 timers bevægelse og idræt om ugen i BFO, og der har været fokus på det gode frikvarter. Højagerskolen har fået anerkendelse for at både elev- og personalefraværet er nedbragt, for et velfungerende samarbejde i ledelse og blandt skolens medarbejdere og for at have en spændene ny måde at organisere kompensationstimer på. De gennemsnitlige udgifter per elev på Højagerskolen er over en årrække faldet til under Ballerup Kommunes niveau med 50.257 kr. mod Ballerups 50.786 kr. På trods af alle disse faktorer, vælger man at lukke skolen? Jeg mener at man som minimum overveje en løsning, hvor indskolingen bevares på Højager. Højagerskolen er en fantastisk kapacitet på netop indskolingsområdet, med både dygtige og engagerede lærere, en høj faglighed, stort fokus på det sociale og sidst men ikke mindst, et fuldstændigt unikt samarbejde med Børnehuset Lundegården, der 'leverer' langt størstedelen af 0-klassebørnene til skolen. Der er et meget tæt samarbejde mellem skole og børnehus, hvor blandt andet de kommende 0-klassebørn fra januar og i en lang periode frem besøger skolen, og lærer lokalerne at kende, samt en overdragelsessamtaler mellem pædagoger og børnehaveklasselærer. Skiftet mellem børnehave til skole er således glidende og blødt. Det er også min oplevelse, at lærerne er ualmindeligt gode til at rumme de børn, som af forskellige grunde er sårbare, og som tidligere ville være placeret i specialklasser. Inklusionen trives således rigtig fint i praksis på Højagerskolen, og jeg er ikke i tvivl om, at en del af den succes også skyldes, at Højagerskolen i kraft af sin størrelse er et lille overskueligt miljø modsat en skole med over 1000 elever. Netop med et store fokus på inklusion i Ballerup Kommune synes det også helt uforsvarligt at gå efter en løsning som snarere er en børnefabrik med langt over 1000 elever end efter at bevare en velfungerende skole, som ifølge den seneste kvalitetsundersøgelse har vist rigtig gode takter på trods af skoleårets ledelsesmæssige udfordringer. 4
Jeg vil gerne opfordre Børne- og skoleudvalget til nøje at overveje, om dette ikke kunne være en mulighed (efter samme model som påtænkt for 'Område A'). På den måde sikres fagligheden og udbuddet af linjefag for de ældre klasser, mens indskolingen kan foregå i mindre og trygge rammer, på det samme høje niveau som nu. En anden mulighed kunne være at bevare skolen fra 0. til 9. klasse, og i stedet se, om man ikke kan etablere et samarbejde med lærere på eksempelvis Egebjergskolen omkring valgfagene i de store klasser, så man dels sikrer et solidt udbud, og også sikrer en faglig sparring med en større gruppe. Samlet set, så forekommer udgifterne ved at lukke skolen mig betydeligt større end den gevinst, man får. Med venlig hilsen Kerstin Skovgaard 5