Rudersdal Kommune Renovering og udvikling af idrætsfaciliteter Hvidbog - inspiration til brug for kommende planlægning August 2017
Indhold Indledning Trends og udviklingsideer 1. Analyser, projektmodning m.v. 2. Aktivitetsoaser og uderum 3. Nye teknologier og digitalisering 4. Renovering af eksisterende faciliteter 5. Udvikling og nye faciliteter Kendte ønsker fra foreninger m.v. Ideer og forslag til kommende fokusområder Bilag: Redegørende notat for handleplan for Idrætsanalysen 2012/13 2
Indledning I forlængelse af idrætsanalysen 2012/2013 valgte Rudersdal Kommune at følge anbefalingerne fra denne analyse. Anbefalingen var på baggrund af rapportens analyser i første omgang at forsøge med en bedre udnyttelse af de eksisterende idrætsanlæg og renovere, omdanne og udvikle eksisterende idrætsanlæg, så de passer bedre til brugernes behov. Kommunalbestyrelsen iværksatte en handleplan for ovennævnte indsatsområder med ønske om følgende 4 fokusområder: Renovering Digitalisering Udviklingsprojekter og nye faciliteter Aktivitetsoaser og uderum Implementering af handleplanen tog udgangspunkt i en bevilget idrætspulje på 50 mio. kr. Der er nu udarbejdet en redegørende afrapportering af august 2017, som angiver de forskellige indsatser. Denne redegørelse er bilagt hvidbogen som bilag 1. Denne hvidbog har til formål at beskrive trends og udvikling inden for idrætsfaciliteter samt redegøre for de ønsker og behov, som er fremsat af foreninger m.v. de seneste år. Hvidbogen skal ses i sammenhæng med udviklingen siden Idrætsanalysens udarbejdelse i 2012 samt de undersøgelser, der er lavet siden rapporten. I forhold til benyttelsen af idrætsanlæggene er der ikke sket de store ændringer i benyttelsen på hverdage (målinger 2016), tværtimod er der kommet øget fokus på benyttelsen i weekenderne, hvor der er en benyttelse på ca. 40 % i tidsrummet kl. 08.00 22.00 (målt uge 48-49 i 2016). Udviklingen i idræts- og motionsdeltagelsen blev i 2016 på landsplan målt til en nedgang for første gang, siden målingerne startede i 1964 for de 16+ årige. Der er altså ikke som tidligere automatisk flere brugere af idrætsfaciliteterne hvert år. Samtidig er den største motionsarena for voksne naturen, og de kommercielle fitnesscentre har i en længere årrække haft konstant vækst og forventer fortsat vækst, mens andelen af aktive i foreningerne i en årrække har været nogenlunde konstant med en lille stigning i 2016. 3
Udover særligt definerede lokale behov taler forskydningerne i idrætsdeltagelsen overordnet ikke for flere idrætshaller, idet: - De ældre idræts- og motionsaktive udgør en stadig større andel - Det er især børn, der bruger idrætshaller, og andelen af idrætsaktive børn har i en årrække ligget på 86-90 %, hvor Rudersdal ligger i den høje ende. De voksne og ældre bruger mest naturen og fitnesscentrene som motionsarenaer. - Fitnesscentrene får stadig flere brugere, også blandt de ældste af børnene 14-16 år. Selvom ovenstående indikerer, at der ikke er behov for flere traditionelle indendørs idrætsfaciliteter (haller), kan det modsatte godt være tilfældet. Der kan vel godt være et behov for mere kapacitet og faciliteter dog synes der ikke umiddelbart behov for flere traditionelle 2040 idrætshaller. Et behov kan f.eks. omhandle tilfælde med lokale forhold, hvor foreninger er i vækst, eller hvor der er et ønske om højere og anderledes serviceniveauer, hvor idrætten skal kunne foregå lokalt inden for alle idrætsgrene. Der kan endvidere være tale om, at flere og nye aktiviteter eller udøvere gives adgang til hallerne f fodbold eller futsal, indendørs tennis, private aktivitetsudbydere samt selvorganiserede udøvere m.fl. 4
Trends og udviklingsideer 1. Analyse, implementering samt rådighedsbeløb Det forventes, at der løbende vil være behov for analyser for at sikre de rette tiltag i forhold til udvikling og drift. Ofte vil det være muligt at læne sig op af nationale analyser f udført af Idrættens Analyseinstitut, men der kan også være behov for lokale analyser, eksempelvis i forhold til etablering af faciliteter eller udnyttelse af disse. Kulturområdet holder sig løbende orienteret og arbejder for at implementere digitale redskaber, som kan lette administrationen og behovet for eksterne analyser. Rudersdal deltager i 2017/18 sammen med en række andre kommuner i et projekt sammen med Idan og Syddansk Universitet, hvor der bl.a. undersøges sammenhænge mellem driftsformer og benyttelse. 2. Aktivitetsoaser og uderum Naturen og uderummene er som udgangspunkt til borgernes frie afbenyttelse, og infrastruktur og faciliteter er med til at skabe adgang til et nyt fælles samlingspunkt, der giver grobund for ny brug, og nye fællesskaber. Naturen og uderummene er de største motionsarenaer for voksne i både Danmark og i Rudersdal Kommune. Kommunen er begunstiget med megen natur, som omfatter mange søer, Øresund og store skovarealer. Igennem de senere år er der i Rudersdal Kommune udviklet RudersdalRutens Univers med den permanente maratonrute, tilknyttede temaruter og samlingspunkter, som i universet benævnes aktivitetsoaser. I kommunens organisation er der etableret et tværfaglig samarbejde, som er forankret i en styregruppe, projektgruppe og indsatsgrupper. Denne indsats er et godt udgangspunkt for den fortsatte varetagelse af aktiviteter og anlæg i kommunens uderum i samarbejde med andre organisationer, foreninger, erhvervsliv, private ildsjæle m.fl. 5
F.eks. er udviklingen af Skodsborg Station med frilufts- og legefaciliteter et eksempel på et samarbejde, hvor DSB, Banedanmark, Naturstyrelsen, Rudersdal Kommune har etableret gangbro over Bøllemosen, overdækkede bålpladser, nye parkeringsarealer, og hvor der fremadrettet arbejdes med motionsarealer, naturfitness, naturlegepladser, cafe mv. Mange søger naturen, og flere både kommunale og private aktører bruger naturen som arena for træning og rehabilitering samt andre velfærdsydelser, og det må forventes, at interessen ikke er toppet endnu. Der skal således forventes, at behovet for at skabe nye samlingspunkter - f. med inspiration fra rapporten Aktivitetsoaser i Rudersdal Kommune - i et samarbejde med andre interessenter inden for området (Naturstyrelsen, Friluftsrådet, idrætsorganisationer, private aktører m.fl.) vil være stigende i de kommende år. Aktivitetsoaser og uderum kan betegnes som kommunens fitnesscentre under åben himmel, hvor der altid er åbent. Naturen giver en anden oplevelse fremfor den indendørs træning. De tre store idrætsanlæg, Birkerød, Rundforbi og Rudegaard, vil fungere som omdrejningspunkt for idræt og motion og med synergieffekter, ikke bare med mange forskellige træningstilbud, men også i forhold til forplejning og mulighed for personlig service. Brugerne er alle borgere, uanset om de er med i foreninger, skoler, institutioner eller selv kommer forbi, fordi der er gode aktivitetsmuligheder. De 3 store idrætsanlæg har et ikke ubetydeligt potentiale til at servicere endnu flere borgere. I Rudersdal Kommune gør vi allerede meget for at skabe aktivitetsmuligheder for alle, eksempelvis bliver RudersdalRuten løbende udbygget med nye aktivitetsoaser, og der er de sidste par år lavet nye skatermiljøer ligesom der med etableringen af minigolf m.v. i Holtegårdsparken tilgodeses både børn, unge, voksne og ældre, og parken kan udbygges de kommende år med nye aktiviteter. Et andet eksempel er, at der ved renoveringen og udviklingen af Rudegaard Atletikanlæg sker en omdannelse af et traditionelt atletikanlæg til et anlæg, der også indbyder til forskellige lege, både for den enkelte og i mindre og større grupper, herunder skoleklasser mv. Dette anlæg kan endvidere udvikles yderligere, bl.a. ved den skitserede 2. etape. 6
Kendte anlægsønsker, der kan placeres under aktivitetsoaser og uderum: - Aktivitetsoaser og uderum omkring idrætscentre - Kobling mellem udendørs centre og RudersdalRuten - Multibane Birkerød Idrætscenter - Skodsborg Station - Udvikling af Rudegaard Idrætsanlæg, etape 2 - Udvikling og etablering af udendørs kunststoffodboldbaner 3. Nye teknologier og digitalisering Der sker stadig øget digitalisering inden for idrætsområdet, både for det administrative område og i forhold til teknologier, der formidler og rekrutterer til aktivering af brugergrupper. Endvidere er der sat bevægelse i udvikling af nye teknologier, der i langt højere grad kan måle, tælle og dokumentere anvendelse af faciliteterne. I forhold til driften af idrætsanlæg sker der en øget anvendelse af teknologi, som løbende forbedres og implementeres eksempelvis i forhold til slåning af græs og opstregning af fodboldbaner via robotter. Kommunedata, som bl.a. om udvikler bookingsystemer, har bl.a. indledt et strategisk samarbejde med Wannasport, der formidler ledige kommunale (og andre) idrætsfaciliteter til private, ligesom Kommunedata også sammen med Rudersdal Kommune har udviklet et afmeldemodul til bookingsystemet, som kan sikre, at ledige faciliteter kommer aktuelt i spil med henblik på en bedre udnyttelsesgrad. Syddansk Universitet er i en landsdækkende undersøgelse i gang med at undersøge brugen og driften af kommunale idrætsfaciliteter. Rudersdal Kommune er med i denne undersøgelse, og det forventes, at SDU udvikler en APP, der kan gøre det lettere for kommunerne at registrere brugen af faciliteter. Andre virksomheder arbejder med udvikling af systemer, der kan få mennesker til at mødes omkring en fælles interesse, og dette kan kombineres med, at borgerne også kan booke faciliteter til dette møde, hvis det er nødvendigt f en tennisbane eller en squashbane. Det må forventes, at flere kommuner de kommende år indgår aftaler med private virksomheder eller organisationer i bestræbelserne på at gøre borgerne sundere via sociale og fysiske interesser. Det bliver fremadrettet lettere for brugerne at reservere og afmelde kommunale lokaler elektronisk, og der vil forventeligt gradvist ske en øget åbning af idrætsfaciliteterne for 7
private og selvorganiserede, noget borgerne i Rudersdal også har efterspurgt i idrætsanalysen 2012/13. Digitaliseringen medfører også nye idrætsgrene, hvor E-sport allerede er en stor idrætsgren og forventes at vokse eksplosivt de kommende år globalt og i Danmark. I forlængelse af indføring af nyt bookingsystem med tilknyttet afmeldemodul i 2017/17 (Etape 1 og 2) vil Rudersdal Kommune med følgende etaper udvikle og implementere digitale løsninger med booking ved dørene via tablet, digitale låsesystemer, termisk overvågning i de store idrætshaller, herunder styring af lys og ventilation, snitflade fra bookingsystem til informationsskærme m.m samt digitale aftale- og mødesteder. Kendte anlægsønsker under digitalisering: - Direkte booking ved døren via tablets - Systemer til måling af udnyttelsesgrad i lokaler/haller og systemer, der styrer lys, varme og ventilation - Snitflade og indkøb af informationsskærme - Udvikling af snitflade til digitale låse fra Salto - Formidlingssystemer til mødesteder m.v. 4. Renovering af eksisterende faciliteter Anbefalingerne fra Idrætsanalysen 2013 pegede bl.a. på et behov for renovering af faciliteterne. For Idrætsanalysens handleplan 2013 er der i de forgangne år foretaget flere tiltag med renovering og omdannelse jf. redegørelsen af august 2017. En bedre udnyttelse kan dels ske gennem en ændret adfærd, eksempelvis flere aktive på eksisterende hold og flere samtidige aktiviteter. Men en bedre benyttelse kan også ske, ved at faciliteterne indrettes bedre til brugerne, hvad enten det er kendte gamle idrætter, nye brugergrupper via nye idrætter eller ændret idrætsmønster, hvor brugerne søger mod bestemte idrætter. For at sikre en fortsat god benyttelse må det derfor forventes, at der også i de kommende år vil være behov for omdannelse/renovering af idrætsfaciliteter. En omdannelse/justering bør altid overvejes, når en facilitet alligevel står til renovering. 8
Kendte fremsatte behov og ideer: - Birkerød Badmintonhal omlægning til trægulve - Holte Kano og Kajakklub renoering af klubhus - Rudegaard hal 1, renovering omklædning og sauna - Skyttehuset - udskiftning af tag - Scoringsanlæg amerikansk fodbold nye krav 2018 - Yachtklubben Furesøen renovering klubhus - Rundforbi Idrætsanlæg, renovering og omdannelse af omklædnings- og baderum - Renovering og omdannelse af hallen v/nærum Ungecenter 5. Udviklingsprojekter/nye faciliteter En række kommuner har udfordringer med at skabe en god udnyttelse i idrætshaller, sale m.v. En øget aktivitet opnås flere steder med succes ved at ombygge, og især har fitnessaktiviteter kunnet give stigende besøgstal og aktiviteter. Rudersdal Kommune har enkelte steder en god og optimal udnyttelse, men er også i den situation, at udnyttelsen i høj grad kan forbedres i flere faciliteter. Særligt bør udnyttelsegraden i weekenderne forbedres væsentligt. Idrætshallerne benyttes fortsat langt overvejende af børn op til 12-14 års alderen, herefter falder benyttelsen. De fleste voksne er idrætsaktive i naturen, uderummet eller fitnesscentrene. Idrættens Analyseinstituts landsdækkende undersøgelser viser, at den kommercielle idræt (fitnesscentrene) fortsat er i vækst, mens foreningsidrætten samlet set ikke er vokset i en årrække, dog viser de nye tal fra foreningernes medlemstal en beskeden stigning i 2016. Lokale- og anlægsfonden har i en årrække sat fokus på forskellige idrætsgrene, som vil kunne udvikles, såfremt der arbejdes med nye indretninger og teknologier. De kommende år forventes det, at fokus bliver mere på nye faciliteter, der understøtter vandidrætter såsom vandski, stand up paddle og surfing, rafting, riverboard, kano/kajak m.fl. 9
Kendte ønsker fra foreninger m.v.: - Aktiviteter skal gøres synlige med åbne døre og transparente flader - Birkerød Idrætscenter, svømmehal udvidelse af nyt bassin til 50 m - Birkerød Tennisklub ny tennishal - Birkerød Idrætscenter - ny kunstgræsbane med lysanlæg - Helårsmiljø med friluftsbad, ude sauna og spa. Kan etableres ved hav/sø eller ved svømmehal (Birkerød Idrætscenter). - Motorikcenter ved idrætsanlæg - Nye streger ude/inde, der passer til etablerede og nye idrætter eller blot motiverer til leg og bevægelse - Nyt indgangsparti ved opvisningsbane og overdækning ved salgsvogn Birkerød Idrætscenter, stadionanlægget - Omdannelse af festsal til motions- og bevægelseshal - Dronninggårdskolen - Rundforbi Idrætsanlæg anlæggelse af kunstgræsbane - Rundforbi Idrætsanlæg hegn om bane 3 og etablering af IT netstik ved skur og depot - Rundforbi Idrætsanlæg udvidelse af eksisterende tribune ved bane 3 til amerikansk fodbold - Rundforbi Tennishal - udbygning med 2-4 baner - Vandsport nye faciliteter til disse - Vedbækhallen - udbygning - Vedbæk Idrætsanlæg kunstgræs med lysanlæg - Vedbæk Tennisanlæg boblehal over eksisterende baner og etablering af kunststofbane og parkeringspladser på Vedbæk Kildeplads - Svømmefaciliteter (50 m bassin og dry-træningsforhold) 10
Kendte ønsker fra foreninger m.v. Nedenstående figur viser anlægsønsker indenfor idrætsområdet indenfor projektområderne aktivitetsoase, digitalisering, renovering og udvikling. Projekt Aktivitetsoase Digitalisering Renovering Udvikling Aktivitetsoaser og uderum omkring idrætscentre Kobling udendørs centre og RudersdalRuten Multibane Birkerød Idrætscenter Skodsborg Station Udvikling Rudegaard Idrætsanlæg, etape 2 Direkte booking ved døren via tablets Systemer til måling af udnyttelsesgrad i lokaler/haller og systemer der styrer lys, varme og ventilation. Snitflade og indkøb af informationsskærme Udvikling af snitflade til digitale låse fra Salto Birkerød Badmintonhal omlægning til trægulve (1) Holte Kano og Kajakklub renov. af klubhus Rudegaard hal 1, renovering omklædning og sauna Rudegaard Idrætsanlæg nyt gulv i hal 1 Skyttehuset - udskiftning af tag Scoringsanlæg amerikansk fod. nye krav 2018 Yachtklubben Furesøen renovering klubhus Aktiviteter skal gøres synlige med åbne døre og transparente flader BIC Svømmehal Udvidelse af nye bassin til 50m Birkerød Tennisklub ny tennishal (2) BIC - ny kunstgræsbane med lysanlæg Helårsmiljø med friluftsbad, ude sauna og spa. Kan etableres ved hav/sø eller ved Svømmehal (BIC). Motorikcenter ved idrætsanlæg Nye streger ude/inde der passer til etablerede og nye idrætter eller blot motiverer til leg og bevægelse Ny hal i Holteområdet (3) Ny idrætshal på Dronninggårdskolen (4) Nyt indgangsparti ved opvisningsbane og overdækning ved salgsvogn - BIC Omdannelse af festsal til motions- og bevægelseshal (4) Dronninggårdskolen Rundforbi Idrætsanlæg anlæggelse af kunstgræs- 11
bane Rundforbi Idrætsanlæg Hegn om bane 3 og etablering af IT netstik ved skur og depot Rundforbi Idrætsanlæg Udvidelse af eksisterende tribune ved bane 3 til amerikansk fodbold. Rundforbi Tennishal - udbygning med 2-4 baner (2) Vandsport nye faciliteter til disse Vedbækhallen - udbygning Vedbæk Idrætsanlæg kunstgræs med lysanlæg Vedbæk Tennisanlæg. Boblehal over eksisterende (2) baner og etablering af kunststofbane og parkeringspladser på Vedbæk Kildeplads (1) der vurderes kun at være et behov, hvis Holte Badminton (turneringsspillere) vil bruge hallerne (2) ønskerne om nye tennishaller skal bl.a. ses i forhold til kommunens samlede behov. Lokalplanen giver ikke mulighed for en boblehal ved Vedbæk Tennisanlæg på Gøngehusvej. (3) behovet for ny hal bør også vurderes i forhold til mere tid til nye/flere indendørs aktiviteter, herunder futsal, gymnastik, badminton m.fl. 12
Ideer og forslag til kommende fokusområder Indledning Fysisk aktivitet såsom idræt, motion og bevægelse er ét af de vigtigste og bedste forebyggelsesmidler i verden. Statens institut for folkesundhed skriver, at de fleste mennesker oplever spontan glæde og psykisk velbefindende ved at bevæge sig. Det kan ske ved at være ude i naturen, ved den daglige cykeltur eller ved den ugentlige motionsaften. Mange former for motion er forbundet med socialt samvær, som også er en væsentlig begrundelse for at være fysisk aktiv glæden ved at møde venner og kammerater, glæden ved snakken i omklædningsrummet og glæden ved at være en del af et fællesskab. Fysisk aktivitet giver både børn og voksne mulighed for at lege, for at bruge kroppen på en anden måde og for at udforske nye vinkler og muligheder. Fysisk aktivitet medfører således ikke blot fysiske, men også psykiske og sociale gevinster i form af f.eks. øget energi, selvværd og social kompetence. Det er derfor også én af kommunens vigtigste opgaver at holde borgerne i Rudersdal Kommune fysisk aktive. Der bør således være stor fokus på at tilpasse idrætten til fremtiden. Blandt borgerne søges aktiviteter til den travle hverdag for børnefamilierne, den voksende aktive ældregruppe, den aktive specialiserede børneidræt, det stigende ønske om brug af naturen, til særligt marginaliserede grupper, til at mindske polariseringen af de meget aktive og de inaktive i alle aldersgrupper og for at få løst flere velfærdsopgaver i civilsamfundet. Mange organisationer og private aktører har udviklet deres forretningsområde til at omfatte folkesundheden, og de offentlige tilbud bør såvel følge denne tendens ligesom det også er vigtigt at skabe samarbejder om tilbud og løsninger for at gøre borgerne mere aktive. Det er endvidere lige så vigtigt for fremtiden at agere i og med borgerinnovative potentialer, så de mange brugere, der har deres gang i og omkring en idrætsfacilitet, kan bidrage med nye idéer og tage ejerskab for udvikling såvel for sig selv som for andre. Enhver udvikling vil ske med innovatører og ildsjæle som centrale (med-)aktører, der med deres viden, drivkraft og engagement kan skabe en lokal forankring og opbakning, der får skabt mere eller ny fysisk aktivitet. 13
Forskellige dele af civilsamfundet står som sagt klar til at bidrage med løsninger, og potentialet i det frivillige fritidsliv er meget stort. For at lykkes med den udvikling er der nogle barrierer, som behøver støtte og facilitering. Den ene barriere er risikovillighed og ressourceknaphed i foreningerne, og den anden barriere er, at kommunen på en måde er iscenesat som myndighed og dermed har en institutionaliseret relation til de primære udbydere af motionstilbud og aktiviteter. Opgaven for kommunen vil derfor være skabe kontakter og relationelle led, der kan møde foreningerne, hvor de er, og begynde dér. Denne opgave kræver som udgangspunkt et organisatorisk mindset, hvor medarbejdere, f.eks. i Kultur/Idrætsområdet har som mål at holde Rudersdal-borgerne fysisk aktive. Det er ligeledes vigtigt for idrætsområdet at have et overordnet vidensgrundlag, som den lokale aktør naturligt ikke har, så idrætsområdet har et overblik over den store kontekst, der kan skabe synergier i hele kommunen. Derudover skal relevante faciliteter være tilgængelige, attraktive og fleksibile. En fremadrettet udvikling i arbejdet med at gøre og fastholde Rudersdal-borgere fysisk aktive kræver endvidere en vedholdende og målrettet formidlingsindsats. ooooooooo Nedenfor er angivet ideer og forslag til handlinger for de kommende år samt forslag til prioriteringer, som kan indgå i en kommende planlægning for indsatser på idrætsområdet som helhed samt for udvikling af faciliteter. Forslagene omhandler såvel faciliteter som andre indsatser, f.eks. nye aktiviteter eller ændret organisering af kendte aktiviteter. 14
Aktiviteter for familier Foreningslivet har ofte svært ved at tilbyde attraktive aktiviteter for hele familien, og der er en række kommuner, der med succes afholder åben hal om vinteren og åbent græs om sommeren med forskellige samtidige aktiviteter, hvor familien enten kan lave noget sammen eller lave noget hver for sig, men i samme arena/facilitet. Kommunen kan enten arrangere i samarbejde med nogle foreninger, eller kommunen kan selv arrangere det i samarbejde med eksterne aktører. I Rudersdal Kommune er der meget ledig tid i de store haller i weekenden, og denne aktivitet kan være med til at udnytte tiden bedre, ligesom der vil være nye brugere i denne målgruppe. Aktiviteter for motionister Foreningslivet har traditionelt været organiseret omkring træning på faste tidspunkter og regelmæssig deltagelse i kamp. Der er et stort potentiale for aktiviteter, hvor der er fleksibilitet i træningstidspunktet, ligesom mange gerne vil træne, men ikke deltage i kamp, eller kun engang imellem. Aktiviteter for udsatte målgrupper I de seneste år har Rudersdal Kommune afprøvet forskellige kortvarige tiltag, f.eks "Svømning for overvægtige", "Svøm igen", og et samarbejde med Socialområdet om brug af idrætsaktiviteter. Tilsvarende har der f.eks. været etableret svømmetilbud for uledsagede flygtninge, og der arbejdes med, at handicap-svømning hjemtages til egne svømmehaller. Bedre benyttelse og mere adgang for ikke foreningsaktive Idrætsanalysen viste, at mange borgere efterlyser adgang til idrætsfaciliteter uden om foreningslivet, og at de endog er villige til at betale for det. På og i kommunens idrætsfaciliteter bør fokus være bredere og mere nuanceret end i dag. Faciliteterne bliver primært anvendt af foreninger i traditionelle set-up. Der er mange borgere, som er idrætsaktive uden for den traditionelle foreningsramme. Dette behov kan imødekommes på flere måder enten ved, at kommunen selv og via samarbejdspartnere udbyder aktiviteter og events i en anden og mere løstkoblet ramme end den, som er kendt i foreningslivet med fast træning m.v. 15
Rammerne for deltagelse skal tilpasses borgerne og ikke omvendt. Aktiviteter for de, der ikke ønsker at konkurrere, og de, der ikke ønsker at deltage i traditionelle foreningsmønstre, bør opprioriteres. For at optimere den eksisterende brug af Rudersdal Kommunes faciliteter er der lavet nye retningslinjer for lån og leje af lokaler og anlæg, herunder krav til foreningers deltagerantal.. For at gøre det lettere at afmelde faciliteter, der ikke benyttes, er der igangsat udvikling af et afmeldemodul, så det er let at afmelde ledige tider OG let for andre at se og booke pludseligt opståede ledige tider. For at de ledige idrætsfaciliteter bliver synlige, kan der laves samarbejde med firmaer, der tilbyder at synliggøre og udleje de ledige faciliteter. Samlet set skal disse initiativer skabe transparens, så andre aktører (private og foreninger) kan bruge den frie tid, der er til rådighed, ligesom Kulturområdet kan samarbejde med forskellige aktører om nye aktiviteter, herunder aktiviteter i weekenden. Idrætshaller skal benyttes multifunktionelt Traditionelt er der én idrætsforening med en aktivitet i de store idrætshaller ad gangen. Med det nye regelsæt for benyttelse af de store idrætshaller er der fokus på, at der skal være et vist antal udøvere for at bruge disse. Såfremt der er flere forskellige brugere med et mindre antal udøvere, kan disse også gå sammen, så udnyttelsen er bedre. Det er kendt viden ud fra de foretagne optællinger, der laves, og ud fra sæsonbookingen, at det er gangske få steder, hvor der er flere forskellige samtidige brugere. Såfremt der opstår kapacitetsproblemer, kan det være en måde at skabe mere kapacitet på. Renoveringer og udvikling kan ske via temaer Som det fremgår af den indledende oversigt, er der flere ønsker til nye anlæg. En kommunal prioritering kan foretages ved f.eks. at vælge at støtte nye faciliteter, f.eks. ved at støtte inden for forskellige temaområder, sådan at der er en høj vægtning i forhold til kommunens samlede behov. Eksempler på temaer kunne være: 16
- Samarbejde med idrættens aktører med henblik på flere idrætsaktive borgere - Udvikling af sportslige vandaktiviteter små og nye vandaktiviteter - Udvikling af velvære/well-ness og legeland med eller uden vand - Weekendmotion ved kommunens haller/idrætsanlæg og i naturen - Udvikling af faciliteter til seniorsport - Udvikling af motorikcenter på et af de store idrætsanlæg - Kobling mellem indendørs og udendørs aktiviteter - Udvikling af E-sport - Udvikling af behandlings- og velværetilbud ved de store idrætsanlæg - Udvikling af markedsføring og billetsalg - Udvikling af specialanlæg - Give kvalitetsfokus Klub- og opholdslokaler skal anvendes multifunktionelt Eksisterende og nye klublokaler bør som udgangspunkt multianvendes så meget som muligt. Der findes stadigvæk mange klublokaler i kommunerne, som bliver udnyttet meget, fremfor at mange foreninger bruger de samme lokaler. Fælles lokaler betyder, at man kommer til at kende de andre foreninger på faciliteten, og der opstår naturlige samarbejder, ligesom der kommer mere klubliv. Fremadrettede tiltag ved klublokaler m.v. bør have fokus på, hvad der får brugerne til at ville opholde sig i faciliteterne. Der bør udvikles og afprøves alternative indretnings- og anvendelsesformer. Samarbejde mellem idrættens aktører Idrættens organisationer (DIF og DGI) har et mål om, at i 2025 skal 50 % af den danske befolkning være medlem af en idrætsforening og 75 % være idrætsaktive. I forhold til DIFs tidligere vision Idræt for alle kan man sige, at visionen er ændret for nedadgående nogle vil sige, at det ikke længere er en vision, men en målsætning. I forhold til, at 75 % skal være idrætsaktive, betyder det, at DIF og DGI i et vist omfang også vil understøtte, at idrætten ikke kun behøver at foregå i foreningsregi. Selvom visionen har sit udspring i DIF/DGI, har idrætsorganisationerne erkendt, at det kun er muligt at opfylde visionen, hvis der er bredt samarbejde mellem idrættens aktører, ikke mindst at kommunerne også gør en indsats. DIF og DGI er derfor i gang med at lave samarbejdsaftaler med kommunerne for at sikre en øget idrætsdeltagelse, ligesom der internt i idrætsorganisationerne arbejdes med nye koncepter og initiativer inden for specifikke idrætsgrene p.t. er der ca. 10 udvalgte idrætter. 17
En væsentlig aktør inden for idrætsområdet er de private fitnesscentre. I kommunerne og i foreningsregi har de vel nærmest været betegnet som modstandere, der ødelægger idrætsmiljøet, og idrætsorganisationerne har som modsvar oprettet foreningsfitness, hvor fitnesslignende tilbud foregår i en foreningsramme. Uanset hvad fortsætter de private fitnesscentre væksten, idet de tilbyder mange forskellige træningsformer og træningstidspunkter træn når du vil. Idrætsdeltagelsen kan bl.a. støttes ved flere udviklingsprojekter /samarbejder mellem de lokale foreninger og de landsdækkende idrætsorganisationer. 18