1 INSTITUT FOR IDRÆT OG BIOMEKANIK Trivsel og aktivitet i skolegården hvordan kan vi fysisk og organisatorisk få det til at ske? Seminar om Mere aktivitet, mere trivsel og færre selfies i skolegården København 9. oktober 2018 Jens Troelsen Professor, forskningsleder Forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet
FORSKNING UDDANNELSE IMPLEMENTERING VIDENSTRANSLATION Institut for Idræt og Biomekanik 6 th bedste idrætsinstitut på ShanghaiRanking's Global Ranking
3 INSTITUT FOR IDRÆT OG BIOMEKANIK Trivsel og aktivitet i skolegården hvordan kan vi fysisk og organisatorisk få det til at ske? TILGÆNGELIGHED
4 INSTITUT FOR IDRÆT OG BIOMEKANIK Kognitiv proces Ikke bevidst proces Fysisk aktiv TILGÆNGELIGHED
Hvad er vi oppe imod? Physical inactivity is identified as pandemic and urgent public health priority (Lancet) Physical inactivity is the biggest public health problem of the 21st century (Blair)
Hvad er vi oppe imod? Procent, som er fysisk aktive mindst 7 timer om ugen i fritiden Procent, som er fysisk aktive mindst 4 timer om ugen i fritiden Kilde: Rasmussen M, Pedersen, T P, Due P, red. Skolebørnsundersøgelsen 2014. Skolebørnsundersøgelsen 2014 er gennemført af Statens Institut for Folkesundhed og finansieret af Nordea-fonden. Den omfatter 4.534 elever på femte, syvende og niende klassetrin (11-, 13- og 15-årige) på et tilfældigt udsnit af landets skoler.
Hvad er vi oppe imod? Procent, som er fysisk inaktive Fysisk inaktivitet er defineret som at man aldrig i sin fritid - nul timer om ugen udfører fysisk aktivitet, som gør én svedig eller forpustet. Kilde: Rasmussen M, Pedersen, T P, Due P, red. Skolebørnsundersøgelsen 2014. Skolebørnsundersøgelsen 2014 er gennemført af Statens Institut for Folkesundhed og finansieret af Nordea-fonden. Den omfatter 4.534 elever på femte, syvende og niende klassetrin (11-, 13- og 15-årige) på et tilfældigt udsnit af landets skoler.
Hvad er vi oppe imod? Andel, som på hverdage spiller på skærm mindst 4 timer 2006-2014 Kilde: Rasmussen M, Pedersen, T P, Due P, red. Skolebørnsundersøgelsen 2014. Skolebørnsundersøgelsen 2014 er gennemført af Statens Institut for Folkesundhed og finansieret af Nordea-fonden. Den omfatter 4.534 elever på femte, syvende og niende klassetrin (11-, 13- og 15-årige) på et tilfældigt udsnit af landets skoler.
Hvad er vi oppe imod?
Hvad er vi oppe imod?
Hvorfor mere bevægelse? Fysisk sundhed: Hjerte-karsygdomme Diabetes Muskel-skeletære sygdomme Visse kræftformer Mental sundhed Stress Depression Social trivsel Socialt netværk Medborgerskab Motorik Kognitive processer Kropbeherskelse Kropsbevidsthed Indlæringsevne Læringsparathed Demens Og så behøver det ikke engang at være hårdt!
Hvorfor er skolen en vigtig arena? Source: Klinker, Schipperijn, Kerr, Ersbøll, Troelsen (2014) Andersen, Christiansen, Klinker, Ersbøll, Troelsen, Schipperijn (2017
Objektive målinger af fysisk aktivitetsadfærd blandt børn og unge - dette er18 m GPS x-y-koordinater GPS i København
Vi følger 60 elever i 5.-6. klasse en dag vi starter kl 6 og slutter kl.23.
Bevægelsesmønster en dag School School Public park Public park School School
Bevægelsesmønster, en skole, en dag
Lundehusskolen, en dag (kl. 8-14), N=151
Frikvarter (kl. 9.30-9.45) N=151
5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse Frikvarter for 5. 8. klasse
Stillesiddende Let aktivitet Moderat aktivitet Høj aktivitet Meget høj aktivitet Intensitetsniveauer i frikvarteret
Henriette Bondo Andersen Charlotte Pawlowski Jasper Schipperijn
Henriette Bondo Andersen Charlotte Pawlowski Jasper Schipperijn
12. januar 2017 Alle Blev der mere drøn på skolegården? i FA-niveauer De mindst fysisk aktive 16,6% 18,8% 7,0% 4,6% 32,7% 42,5% 48,1% 35,3% 38,7% 60,3% 67,2% 27,6% 2014 2016 MVPA LPA SED 2014 2016 INSTITUT FOR IDRÆT OG BIOMEKANIK
Alle dage 6.598.124 Frikvarter 231.592 Frikvarter skolen 201.318 Skolegården 88.989 26
27
28
12. januar 2017 Drenge Drenge Piger Piger Paper 4 INSTITUT FOR IDRÆT OG BIOMEKANIK
Hot-spots INSTITUT FOR IDRÆT OG BIOMEKANIK
Evalueringsdesign Præ-studie fase 17 skoler Studie fase 7 skoler Kvantitativ præ-studie (acc., GPS + spg.skema) Kvalitativt præ-studie (forsk. interviewformer + observation) Intervention Kvantitativ poststudie (acc., GPS + spg.skema) Kvalitativ post-studie (interview + obs.) Proces præ-studie (spg.skema + fokusgruppe) Proces post-studie (fokusgruppe) År 2013 2014 2015 2016
Gode oplevelser ved den nye skolegård - Man vil hellere være udenfor nu end man ville før - Det er hyggeligt, når der bliver hørt musik for så er der en dejlig stemning - Der er sjovere at være her end før
Dårlige oplevelser ved den nye skolegård - Der er mange børn, så man kan ikke gå stille, for så er der nogle der løber ind i en - Det er ikke godt, for de små har nærmest overtaget den nu - Jeg synes det er træls, at der er så mange over i den nye skolegård
Det ideelle frikvarter Bør være længere Er mobiltelefonfri Tilbyder igangsætning af aktiviteter Har udlån af rekvisitter Bør ikke foregå i klasseværelset Tilskynder til aktiviteter i skolens randområder Er baseret på inddragelsesprocesser med børnene
Ph.d.-afhandling om brug af skolegården http://findresearcher.sdu.dk/portal/files/120012238/charlottepawlowskiphdafhandling.pdf
Hvordan organiserer vi mere bevægelse i skolen? Bevægelse som integreret del af undervisningen Breaks i undervisningen Bevægelse uafhængig af undervisningen Frikvarterer Idrætsundervisning
Hvordan organiserer vi mere bevægelse i skolen? Bevægelse som integreret del af undervisningen - Kroppen som lommeregner - Numsestavning - Gramma Games - Danmark rundt Breaks i undervisningen Bevægelse uafhængig af undervisningen Frikvarterer Idrætsundervisning
Hvordan organiserer vi mere bevægelse i skolen? Bevægelse som integreret del af undervisningen Breaks i undervisningen Frikvarterer Bevægelse uafhængig af undervisningen - Brain breaks - Stoleleg - Associationsleg - Gæt og grimasser Idrætsundervisning
Hvordan organiserer vi mere bevægelse i skolen? Bevægelse som integreret del af undervisningen Breaks i undervisningen Bevægelse uafhængig af undervisningen - Aktiv transport - Feltundervisning - Ekskursioner Frikvarterer Idrætsundervisning
Hvordan organiserer vi mere bevægelse i skolen? Bevægelse som integreret del af undervisningen Breaks i undervisningen Bevægelse uafhængig af undervisningen - Kickstartere - Legepatuljer - Gameboosters Frikvarterer Idrætsundervisning
Hvordan organiserer vi mere bevægelse i skolen? Bevægelse som integreret del af undervisningen - Differentieret undervisning - Individuelle og sociale målsætninger - Kompetencegivende undervisning - Teoretisk og praktisk viden om kroppen Breaks i undervisningen Bevægelse uafhængig af undervisningen Frikvarterer Idrætsundervisning
Trivsel og Bevægelse i Skolen - forskning i praksis Bevægelse som integreret del af undervisningen Breaks i undervisningen Bevægelse uafhængig af undervisningen Frikvarterer Idrætsundervisning Projektgruppen: Lars Breum Søren Smedegaard, Pernille Lund-Cramer, Anne- Didde Holt & Thomas Skovgaard
Trivsel og Bevægelse i Skolen - forskning i praksis Indsatsen Brain breaks 2x5 min/dag i undervisningen Idræt Specielle forløb & undervisningsprincipper Frikvarter Adgang til rekvisitter & inspiration fra lærerne
Trivsel og Bevægelse i Skolen - forskning i praksis Interventions skoler 4. 6. klasse (9-13 år) 12 skoler 1675 (1384) elever 12 schools 1449 (1220) elever 9 måneder 45 Sammenlignings skoler
Trivsel og Bevægelse i Skolen - forskning i praksis Implementeringsresultater 100 % af lærerne bruger undervisningsmaterialet størstedelen bruger det mere end halvdelen af lektionerne 90% af lærerne laver brain breaks de laver ca. én om dagen 50% af lærerne laver tiltag i frikvarterne ca. en dag om ugen (Svar fra 65% af lærerne) 46
Trivsel og Bevægelse i Skolen - forskning i praksis I hvilken grad oplever du, at projektet har forbedret elevernes trivsel? I hvilken grad oplever du, at projektet har fået flere elever til at bevæge sig mere i skoledagen?
Trivsel og Bevægelse i Skolen - forskning i praksis Virkning på elevernes trivsel Eleverne er glade for pauser i undervisningen, men en del vil hellere ha en fri-pause end styret aktivitet. Til gengæld er de glade for at lave noget sammen hele klassen. Mange elever er selv-aktiverende i frikvarteret. Flere muligheder og lærer-understøtning giver mere aktivitet. En del elever motiveres af den nye idrætsundervisning, men flertallet savner den normale idrætsundervisning.
Trivsel og Bevægelse i Skolen - forskning i praksis Physical Self-worth 49
50 INSTITUT FOR IDRÆT OG BIOMEKANIK Trivsel og aktivitet i skolegården hvordan kan vi fysisk og organisatorisk få det til at ske? Fysisk tilgængelighed appellerende rammer med adgang til masser af rekvisitter og bevægelsesmuligheder musik hensyntagen til elevernes territorier og aldersrelaterede adfærd Organisatorisk tilgængelighed videreuddannelse af lærere, pædagoger og skoleledere gribe, omsætte og facilitere Skolereformens bestemmelser om den åbne skole gøre børn og unge ansvarlige for egen bevægelse, læring og sundhed
SDU Active Living Forskningsteam
www.hepaeurope2019.org
53 INSTITUT FOR IDRÆT OG BIOMEKANIK Trivsel og aktivitet i skolegården hvordan kan vi fysisk og organisatorisk få det til at ske? Seminar om Mere aktivitet, mere trivsel og færre selfies i skolegården København 9. oktober 2018 SPØRGSMÅL Jens Troelsen Professor, forskningsleder Forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet