Indblik: Stinnes fremtid blev frosset ned Stinne Bergholdts historie indgyder håb. Hendes æggestokke blev frosset ned, da hun fik konstateret kræft som 27-årig. I dag har hun tre børn. Af Susanne Johansson, 17. januar 2012
03 Miraklerne fra Fyn 06 Stinnes råd 2
ad døren. Med tre institutions-trætte og overgearede børn, som vil have opmærksomhed, saftevand, tuscher, legetøj, mad, tisse af. Alt på én gang. Far og mor pisker rundt med hektiske røde pletter på kinderne for at få ro på snart seks-årige Aviaja, Lucca på fire og lillebror Pilou, som nærmer sig halvandet år, før de endelig kan tage den dybe indånding og sætte sig omkring langbordet. Men i modsætning til de fleste af deres lidelsesfæller rundt om i landet er det hektiske liv forbundet med stor taknemmelighed. Miraklerne fra Fyn Stinne Bergholdts historie indgyder håb. Hendes æggestokke blev frosset ned, da hun fik konstateret kræft som 27-årig. I dag har hun tre børn. Af Susanne Johansson Sceneriet i murermestervillaen i Odense ligner ét, tusindvis af danske familier oplever dagligt. Stinne Bergholdt og hendes mand Flemming er lige trådt ind - Jeg ved ikke, om vi er gladere for vores børn, end andre forældre er. Men jeg er i hvert fald dybt taknemmelig for at have fået dem, smiler 35-årige Stinne Bergholdt, hvis skæbne har skrevet sig ind i verdenshistorien. For otte år siden så det hele nemlig noget anderledes ud for den dengang 27-årige Stinne. Hun fik konstateret kræft. En sjælden knoglekræft. Behandlingen ville ødelægge hendes æggestokke. - Det var heldigt og tilfældigt, at en veninde kom på besøg, lige da jeg havde fået diagnosen. Hun havde netop hørt om én, som havde fået fjernet sine æggestokke, inden hun skulle i kemo, og spurgte om jeg skulle det samme. Jeg vidste intet om den mulighed og begyndte straks at undersøge det og fandt ud af, at det kunne man få gjort i Aarhus. Så det blev arrangeret huhej. Det var en torsdag, 3
jeg fik diagnosen. Mandag fik jeg taget et stykke af æggestokken ud. Og tirsdag begyndte jeg kemo, fortæller Stinne, som dengang ikke havde presserende tanker om at få børn, men nødig ville fraskrive sig muligheden. Fokus på noget praktisk At få frosset stykker af sin æggestok ned var hendes redningsplanke. - Alle omkring mig brød helt sammen, da jeg fik diagnosen. Men jeg tror slet ikke, at min hjerne kunne rumme, at jeg skulle være så alvorligt syg og måske dø. I hvert fald fandt jeg ud af, at jeg har en forsvarsmekanisme, som beskytter mig mod at gå helt ned. Og den fik mig til at fokusere på noget praktisk, jeg kunne forholde mig til, siger Stinne om projekt æggestok. Hendes fremtid vævet fra æggestokken blev frosset ned i en 200 grader kold kvælstoftank. Og selvom ingen kunne sætte tal på, hvor store chancerne var for, at Stinne så også kunne blive gravid, den dag hun fik vævet indopereret igen, gav det mening for hende at have det som et projekt, hun kunne fokusere på. - Det var en joker, jeg havde midt i alt det dårlige, som hun siger. Tilbage i kroppen Et år efter endt behandling blev dele af hendes væv i slutningen af 2005 tøet op og opereret tilbage i hendes krop. Stinne mærkede straks en kæmpe forvandling. For da æggestokken blev fjernet i forbindelse med kræftbehandlingen, gik hendes krop i overgangsalderen og hun fik hedeture og alt det, der hører overgangsalderen til. Nu vendte kvindeligheden tilbage, og efter blot tre måneder fik hun igen sin menstruation. For ikke at spilde dyrebare æg, anbefalede lægerne at lave kunstig befrugtning med det samme. Og snart var første mirakel Aviaja en realitet. - Jeg var den første i Danmark, som fik barn efter metoden. Jeg tror, at det glædede lægerne. De var meget forhippede på at vise, at metoden virkede, smiler Stinne. Surrealistisk - Det var virkelig surrealistisk. Fra bare at have været et projekt, som jeg havde brugt som en slags terapi, en slags imaginær gulerod, til at der pludselig var et rigtigt barn, siger hun om den følelse af lykke, der overvældede hende. - At få Aviaja ud af alt det, min krop havde været igennem, det var virkelig et mirakel! Danmark er det land i verden, der er længst fremme med forskningen indenfor nedfrysning af væv fra æggestokke. I dag 4
For otte år siden fik Stinne Bergholdt konstateret kræft. Inden kemo-behandlingen gik i gang, fik hun frosset væv fra sin æggestok ned. I dag er hun mor til tre. Foto: Andreas Beck er metoden systematiseret og tilbydes alle kvinder i den fødedygtige alder. Indgrebet udføres tilmed på helt små børn, som rammes af så alvorlige sygdomme, at deres æggestokke kan tage skade af den nødvendige behandling. Ifølge professor Claus Yding fra Rigshospitalets Reproduktionsbiologiske Laboratorium som står bag forskningen gives der ingen garanti for, at kvinden efterfølgende kan blive gravid. Men alene det at få sin kvindelighed igen har en enorm betydning for kvindens psyke. Stinne Bergholdt fik ikke alene sin kvindelighed tilbage og et barn. I 2008 blev hun ligefrem verdensberømt. Lægerne havde anbefalet parret ikke at vente for længe med barn nummer to, for det var uvist, hvor længe det indopererede væv virkede. Og derfor havde parret aftalt tid hos speciallægerne i begyndelsen af 2008 med henblik på endnu en insemination. - Jeg ved ikke, hvad der fik mig til at tage en graviditetstest et par dage før vores aftale. Men det gjorde jeg og lagde den 5
bare fra mig ude på badeværelset. Og pludselig råber Flemming skal der være to streger på den?. Da blev vi helt rundt på gulvet over, at det var lykkedes at blive gravid helt naturligt. Og det blev lægerne også. De troede ikke på det, før de havde scannet mig, ler Stinne, hvis mirakelhistorie førte til store interview i amerikanske US Today og New York Daily News samt engelske The Telegraph og Daily Mail. Men miraklerne stopper ikke ved efteråret 2008 og datter nummer to, Lucca. I slutningen af 2010 havde Stinne og hendes mand inviteret de to danske speciallæger til middag i Odense for at fejre de to vellykkede resultater, og begge læger var overbevist om, at nu måtte vævet snart være brændt ud. Så måske var det en idé at gøre et sidste forsøg. næsten naturstridigt, siger Stinne Bergholdt. Skulle hun og Flemming ombestemme sig, er der dog masser af håb forude. I fryseren ligger der nemlig stadig to stykker af Stinne Bergholdts væv. Så de kan bare sige til! Tilbud til kræftramte I dag tilbydes alle kræftramte kvinder i den fødedygtige alder at få nedfrosset væv fra æggestokkene. Ifølge Rigshospitalets ekspert Claus Yding foretages der i Danmark ca. 70 nedfrysninger årligt. Metoden har ført til 22 børn på verdensplan, heraf fire i Danmark. Se interview med Yding på bt.dk, hvor han også forklarer om teknikken. Læs Stinnes råd på næste side... Stinne fik taget sin spiral ud. Og to uger efter var hun gravid. Igen. - Der skal åbenbart ikke så meget til, griner hun. Vi stopper her Pilou kom til i september 2011. Det tredje mirakel på ét stykke væv. - Men vi er blevet enige om, at vi stopper her. Tre må være nok, siger Stinne og kaster blikket over på Flemming, som nikker ivrigt. - Det er bare lidt, som om når nu jeg kan, kan jeg næsten ikke få mig selv til at sige, at jeg ikke skal have flere. Det er 6
Stinnes råd At få en kræftdiagnose i så ung en alder vendte op og ned på Stinne Bergholdts liv. Her kommer hendes bedste råd til andre. Hav det godt: Sørg for at have det det godt. Lige da jeg blev erklæret rask, var jeg forhippet på at indhente alt det forsømte. Men jeg vidste jo ikke, hvad jeg ville, eller hvor jeg skulle ende. Så det allerstørste, jeg har lært, er, at jeg vil have det godt. Hver dag. Frygten for, hvad der sker i morgen eller om 10 år, skal ikke overskygge nuet. Hvis man hver dag mærker efter, om man har det godt, skal man nok havne det rigtige sted. Tålmodighed: Hav tålmodighed. Det fyldte rigtig meget for mig at være normal igen. Normal i betydningen at kunne få børn. Og jeg ved godt, at jeg har været heldig. Men de kommer ikke hurtigere af, at man kæmper for hårdt for det. Og det er også vigtigt at snakke om, hvad nu hvis vi ikke får børn. Man skal forberede sig, så alt ikke falder fra hinanden, hvis børnene ikke kommer. Sørg for at få sagt fra: Sig fra. Det har jeg lært. Livet er simpelthen for kort til ikke at få sagt, hvad man vil have og hvilke ting, man ikke synes er o.k. Når man har været igennem et kræftforløb, giver det én en masse styrke. Men også en skrøbelighed, som man altid vil have med. 7