VEJEN TIL GULDET Fundraising Temaaften i IDRÆT7000 9. Februar 2010 Materialerne i denne fil må frit bruges v /Kristina Søs Henriksen 1
VEJEN TIL GULDET DEL I: Værd at vide om fundraising De 10 vigtigste om fundraising Hvad er fundraising? Hvad er succesfuld fundraising? Givermotiver Fundraising-teknikker DEL II: Kom godt fra start SWOT Fundraising-gruppe Fundraising-kalender Erfaringsmappe Overblik over økonomien Fra idé til konkret projekt Strategi & Planlægning v / Kristina Søs Henriksen 2
VEJEN TIL GULDET DEL III: Hvem skal spørges? Overblik over markedet Kvalificer den der spørges DEL IV: Hvordan skal vi spørge? I Den gode fondsansøgning Ansøgningsskema For mange penge hvad så? Fondspleje v / Kristina Søs Henriksen 3
VEJEN TIL GULDET DEL V: Hvordan skal vi spørge? II Fundraising i nærmiljøet Tænk i naturalier Eksisterende samarbejder Mindre samarbejder hvordan? DEL VI: Hvordan skal vi spørge? III Det store virksomhedsapproach Tænk i CSR Et samarbejdsoplæg Små og store samarbejdsaftaler Hvad får vi og de? Attraktivt for en erhvervsaktør Større samarbejder hvordan? Og til dig som fundraiser v / Kristina Søs Henriksen 4
De 10 vigtigste om fundraising 1. Mennesker giver til mennesker Og ikke til organisationer, nedfældede formålsparagraffer, handlingsplaner, strategier. 2. Som fundraisere skal vi se gennem vores giveres øjne Vi skal sætte os i deres sted. v / Kristina Søs Henriksen 5
3. Vi får ikke, hvis ikke vi spørger Beslut, hvem der skal spørges, hvor meget de skal spørges om, og hvornår de skal spørges. 4. Åben først folks øjne og hjerter Og bed så om deres penge. v / Kristina Søs Henriksen 6
5. Bed ikke folk om at give Inspirer dem til at give. Fundraising handler om at inspirere. 6. Hjælp folk til at indfri deres velgørenhedsdrøm Vi skal få folk til at drømme med os. v / Kristina Søs Henriksen 7
7. Man giver sin kærlighed, sine penge og sin tid til ting, man føler sig tæt på Fundraising handler om at bringe folk tæt på. 8. Find mennesker, der bekymrer sig om jeres sag Og lad giveren fornemme den passion, der eksisterer i foreningen. v / Kristina Søs Henriksen 8
9. Opbyg et loyalitetsforhold til jeres givere Inddrag dem, fortæl historier til dem, vær ærlig over for dem. 10. Sig tak ordentligt og ofte Det gør en forskel. v / Kristina Søs Henriksen 9
Hvad er fundraising? Fundraising er alle de tiltag og aktiviteter, som en person, gruppe eller forening sætter i værk for at skaffe midler og ressourcer til en sag. v / Kristina Søs Henriksen 10
Hvad er succesfuld fundraising? Succesfuld fundraising sætter giver i centrum Knyt bånd til hver giver Giv hver giver en fornemmelse af at være betydningsfuld og værdsat Lad al kommunikation tage afsæt i gensidighed, følelser, involvering, værdier, dialog, respekt og tillid v / Kristina Søs Henriksen 11
Givermotiver Spontanitet Engagement Socialt ansvar Personlige erfaringer Status, anerkendelse, accept PR Dårlig samvittighed Køb af aflad Pligt Medfølelse og følelse af uretfærdighed Skattefordele (Politisk) Signal Dét, at det føles godt at give Dét, at blive spurgt v / Kristina Søs Henriksen 12
Fundraising-teknikker Private fonde og legater Offentlige tilskudsordninger og puljer Nærområdesamarbejde med lokale erhvervsaktører Telemarketing Face2Face Direct mails Web-kommunikation/E-filantropi Merchandise/Handel Arv og testamente Events Cause Related Marketing Licens-aftaler Medlemskab/Støttekreds Sponsorering EU-tilskud Indsamlinger Spots I TV/Radio Annoncering i blade, magasiner og aviser CSR-samarbejder Corporate Social Responsability v / Kristina Søs Henriksen 13
Kom godt fra start Få hjælp via SWOT Dan en fundraising-gruppe Lav en fundraising-kalender Lav en erfaringsmappe Få overblik over økonomien Fra idé til konkret projekt Strategi & Planlægning v / Kristina Søs Henriksen 14
SWOT Bliv klogere på jer selv før I starter. Definer og analyser jeres: Styrker (Strenghts) Svagheder (Weaknesses) Muligheder (Opportunities) Trusler (Threats) v / Kristina Søs Henriksen 15
Et værdifuldt værktøj v / Kristina Søs Henriksen 16
Fundraising-gruppe Dan en fundraising gruppe med én fundraisingansvarlig: Find personer som synes fundraising er sjovt og spændende, eller personer som har kreative forslag til, hvordan I kan skaffe midler. Lad det ikke alene være en opgave for bestyrelsen, inddrag aktive medlemmer. Gruppens opgave er at skaffe midler til dækning af foreningens fundamentale økonomiske behov, og til de aktiviteter foreningen vil sætte i gang/allerede har i gang. Husk at det ikke er gruppens opgave at finde på aktiviteter og at lægge budget for de enkelte projekter og aktiviteter. v / Kristina Søs Henriksen 17
Fundraising-kalender Lav en kalender over jeres fundraising-aktiviteter: Udarbejd den så den gælder for fx 2 år. I kalenderen skriver I fx frister på relevante fonde, og deadlines for, hvornår I skal have ansøgninger/approches færdige. Planlægger I at bruge andre indtægtskilder, fx aktiviteter der er målrettet privatpersoner og som både rejser midler og folkelig forankring så skriv også dem ind. Noter hvornår I skal afrapportere / aflægge regnskab til en giver. Skriv gerne navnene på de ansvarlige for hver fundraising-aktivitet. v / Kristina Søs Henriksen 18
Erfaringsmappe Lav et arkiv over de givere, I søger midler hos: Gem alle ansøgninger/approaches i en alm. eller elekt. mappe. Notér altid den respons, I får på jeres approach. Både positiv og negativ respons. Lær både af succeserne og fiaskoerne og brug jeres erfaringer i fremtiden. Hvis I har fået et afslag på en ansøgning/et approach, så forhold jer grundigt til det, og hvis I er i tvivl om begrundelsen, så kontakt giver og spørg. v / Kristina Søs Henriksen 19
Overblik over økonomien Få overblik over, hvor mange penge der er behov for: Lav et skema med alle foreningens/gruppens aktiviteter og hvilken økonomi, der skal til for, at aktiviteterne kan gennemføres. For at lave skemaet skal I bede de ansvarlige for de forskellige aktiviteter give jer information om aktiviteten og et budget for aktiviteten. v / Kristina Søs Henriksen 20
Fra idé til konkret projekt Tag stilling til og formuler skriftligt foreningens aktiviteter: Bed de ansvarlige for foreningens forskellige aktiviteter om information om en given aktivitets: Formål Mål Målgruppe Indhold Ansvarlige Tidsplan Budget v / Kristina Søs Henriksen 21
Strategi & Planlægning Lav en fundraising-plan: Hvem skal spørges? Hvordan skal vi spørge? Hvornår skal vi spørge? Hvad er målet med at spørge? Hvem er ansvarlig for at udarbejde mat.? Hvem er ansvarlig for at spørge? Hvem er ansvarlig for at aflægge regnskab og afrapportere? v / Kristina Søs Henriksen 22
Hvem skal spørges? Overordnet kan givere inddeles i: Fonde Offentlige givere Virksomheder Private du og jeg givere v / Kristina Søs Henriksen 23
Overblik over markedet Billesø og Jyllings Vejviser til legater og fonde 2010 Gamle eksemplarer af fx Kraks Fonde & Legater Indenrigs- og Socialministeriets fondsdatabase www.fondsdatabasen.dk Ministeriernes hjemmeside fx: Ministeriet for sundhed og forebyggelse www.sum.dk Indenrigs- og Socialministeriet www.ism.dk Integrationsministeriet www.integrationsministeriet.dk v / Kristina Søs Henriksen 24
Kommunens hjemmeside fx: Københavns Kommune www.kk.dk Andre foreningers medlemsblade, årsberetninger, hjemmesider hvordan gør andre Brug google og søg på nettet tjek fondsmarkedet og virksomhedsmarkedet ud v / Kristina Søs Henriksen 25
Aviser såvel landsdækkende som lokalaviser Kast et kreativt og analytisk blik på virksomheder dels lokale, dels regionale, dels landsdækkende Netværk! v / Kristina Søs Henriksen 26
Kvalificer den der skal spørges Analyser og undersøg helt præcist, hvad det kræver at komme i betragtning til støtte / etablere et samarbejde. Det er spild af tid bare at spørge på må og få. Forhold jer både til fakta og mellemlinierne. Match jer med giveren består i lakmustesten? Hvad skal I tage stilling til? Brug jeres SWOT-analyse. Fonde: Nærlæs fundatsen, der er den ordlyd, som indeholder en fonds formål, hvem fonden støtter, hvornår den kan søges, og hvem der kan søge den m.v. Analyser fondens givermotiver og interesser. Virksomheder: Studer en virksomheds værdier og principper og få et grundigt indblik i virksomhedens politik vedr. socialansvarlighed. v / Kristina Søs Henriksen 27
Hvordan skal vi spørge? I Den gode fondsansøgning indeholder: 1. Et ansøgningsbrev 2. En projektbeskrivelse som bilag A 3. Et budget med noter som bilag B 4. Supplerende bilag Men gå om relevant/muligt i dialog før det skriftlige approach. v / Kristina Søs Henriksen 28
En projektbeskrivelse Omfatter: Projektidé Baggrund Formål inkl. what s in it for them (ROI) Målgruppe Projektets indhold Succeskriterier / Mål Kvalitetssikring / Erfaringer Organisering / Samarbejdsrelationer Formidling / PR (ROI) Tidsplan Visioner / Fremtiden v / Kristina Søs Henriksen 29
Projektidé Hvad går projektet ud på? Anslå fokus Lav et kort resumé, der opridser projektet og appellerer og vækker interesse Giv fonden en fornemmelse af, hvad hans støtte kan gøre Anslå det positive match mellem jer og fonden v / Kristina Søs Henriksen 30
Baggrund Hvad er baggrunden for projektet? Et behov, et problem, en udfordring. Hvis projektet udspringer af et eller andet specielt, så skriv det. Referer eventuelt til undersøgelser, statistikker m.v., der dokumenterer eksistensen af det behov/problem, projektet udspringer af/den udfordring jeres projekt tager op. v / Kristina Søs Henriksen 31
Formål Hvad er formålet med projektet? Beskriv formålet med projektet. Forklar, hvorfor og hvordan jeres indsats gavner, og hvorfor og hvordan projektet dækker et behov/medvirker til at løse et problem. Pointer hvad fonden kan få ud af at samarbejde med netop jer. v / Kristina Søs Henriksen 32
Målgruppe Hvem er målgruppen, og hvorfor har netop den gruppe brug for en indsats? Beskriv hvem målgruppen for projektet er. Forklar, hvorfor netop denne gruppe mennesker har behov for hjælp / skal tilbydes jeres projekt. v / Kristina Søs Henriksen 33
Projektets indhold Hvad går projektet ud på? Beskriv indholdet i projektet. Fortæl, hvad I vil gøre og hvordan. Forklar, hvordan hallen skal fungere, hvilken rolle den skal spille. Kast lys over projektets omfang og indhold. Hjælp fonden til at se det for sig. v / Kristina Søs Henriksen 34
Succeskriterier / Mål Hvilke konkrete mål er der for projektet? Hvad bliver målgruppen i stand til / hvilke forudsætninger får målgruppen / hvilket problem ryddes ad vejen qua projektet. Hvornår er projektet en succes? Hvordan skal succes måles? v / Kristina Søs Henriksen 35
Kvalitetssikring / Erfaringer Hvem er ansvarlig for projektet? Hvordan kvalitetssikrer I projektet? Beskriv hvem de ansvarlige for projektet er. Forklar, hvorfor netop I har forudsætninger for at gennemføre projektet. Dels som forening, dels qua de frivillige. Beskriv hvorfor netop I er en kompetent aktør. Forklar hvad der kvalificerer netop jer til at drive og gennemføre projektet. Har foreningen / de frivillige særlige erfaringer at bygge på? v / Kristina Søs Henriksen 36
Organisering / Samarbejdsrelationer Hvem er I? Hvilke samarbejdspartnere involverer projektet? v / Kristina Søs Henriksen 37
Formidling / PR Redegør for, hvordan I vil formidle projektet og fondens engagement i projektet. Hvilke PR-aktiviteter og muligheder knytter der sig til projektet. Igen what s in it for them v / Kristina Søs Henriksen 38
Tidsplan Hvordan ser tidsplanen ud? Redegør for projektets tidsplan. Hvornår planlægger I at gøre hvad? v / Kristina Søs Henriksen 39
Visioner / Fremtidsplaner Hvordan ser fremtiden ud for projektet? Beskriv jeres fremtidsvisioner for projektet. Formidl at det er et bæredygtigt projekt, I har. v / Kristina Søs Henriksen 40
AIDA Opbyg projektbeskrivelsen efter AIDA-modellen: Attention Interest Desire Action Tænk modtagerorienteret og i return of investment (ROI). v / Kristina Søs Henriksen 41
Et budget med noter Omfatter: Udgiftsposter Forklaring og argumentation Et gennemarbejdet budget og nogle fyldestgørende og forklarende noter er afgørende for, om I formår at rejse midler til et projekt. v / Kristina Søs Henriksen 42
Udgiftsposter Opstil jeres budget for projektet. Det kan være en god idé at opdele budgettet i nogle grupperinger. v / Kristina Søs Henriksen 43
Forklaring og argumentation Forklaring af og argumentation for de enkelte udgiftsposter er altafgørende for kvaliteten af jeres ansøgning! I skal gøre det fuldstændig gennemsigtigt, hvad de enkelte udgiftsposter dækker over. Tag udgangspunkt i den samme forklaring og argumentation, som den I har brugt for at overbevise hinanden om, hvorfor jeres budget skal se ud, som det gør. v / Kristina Søs Henriksen 44
Et ansøgningsbrev Omfatter: En kort knivskarp appellerende tekst, der giver svar på: Hvilket projekt søges der til Hvilket mål skal nås Hvem er målgruppen Hvem er I Sørg for at stimulere fondens givermotiv(er) v / Kristina Søs Henriksen 45
Anmodning om støtte Hvordan finansieres projektet? Hvilken støtte anmodes der om? Skriv enten: "Vi søger støtte til vores hal...". Lad være med at angive beløb. Lad giveren selv beslutte, hvor meget projektet er værd Eller: "Vi søger xxx... " Og så det beløb, der søges dækket v / Kristina Søs Henriksen 46
Angivelse af kontaktperson Lad det fremgå tydeligt af ansøgningen, hvem der kan kontaktes for spørgsmål eller supplerende oplysninger. v / Kristina Søs Henriksen 47
Supplerende bilag Overordnet tjener alle bilag samme formål; at skabe sympati og troværdighed Eksempler på supplerende bilag: Billeder Presseomtale Brugerudtalelser/Cases Ekspertudtalelser/Undersøgelser Vedtægter for foreningen Handlingsplan for foreningen/projektet Værdigrundlag for foreningen/projektet Oversigt over andre, som støtter v / Kristina Søs Henriksen 48
Ansøgningsskema Rekvirer ansøgningsskemaet Læs ansøgningsskemaet og vejledningen Respekter og brug altid skemaet Udfyld skemaet med afsæt i jeres projektbeskrivelse og budget Send skemaet og suppler med bilag v / Kristina Søs Henriksen 49
For mange penge hvad så? Skriv et orienteringsbrev: Bed om at få det overskydende beløb overført til projektet til næste regnskabsår. Bed om lov til at øge budgettet for projektet. Bed om lov til at bruge det overskydende beløb til en anden af foreningens projekter, hvis de tildelte midler er øremærket. Send det overskydende beløb retur Huske at skelne mellem private og offentlige givere v / Kristina Søs Henriksen 50
Fondspleje Opfølgning, opfølgning, opfølgning Takkebrev / tilkendegivelse når støtten er modtaget. Status på hvordan projektet forløber, så giver kan se, hvordan pengene arbejder og gør en forskel. Regnskabsopfølgninger. Årsregnskab og årsberetning. Lifetime relationship v / Kristina Søs Henriksen 51
Hvordan skal vi spørge? II Tænk i naturalier når I arbejder med fundraising i nærmiljøet Det er langt lettere for en erhvervsaktør at give naturalier end kontanter. Men det stiller krav til foreningens kreativitet og gåpåmod! Det gode med naturaliefundraising er, at det kan forvandle sig til kontakter! v / Kristina Søs Henriksen 52
Eksisterende samarbejder Vareaftale Livslinien og LU Danmark A/S har en vareaftale Livslinien får gratis kiks og kager, således at de frivillige kan få lidt mundgodt, når de er på vagt Aftalen er kommet i stand på baggrund af: En telefonisk henvendelse fra Livslinien v / Kristina Søs Henriksen 53
Datovarer Mohabeth, en forening for psykisk syge indvandrere har til huse på Vesterbro i København, har en vareaftale med en lokal Netto Mohabeth henter datovarer i Netto, så foreningen kan lave gratis/billig mad til de mennesker, der kommer i foreningen Aftalen er kommet i stand på baggrund af: En personlig henvendelse fra Mohabeth v / Kristina Søs Henriksen 54
Arbejdsindsats Livslinien og designerduoen Underwerket har en aftale om en frivillig indsats Livslinien og Underwerket samarbejder om 2 t- shirts, som sælges til fordel for Livslinien Aftalen er kommet i stand på baggrund af: En telefonisk henvendelse fra Livslinien Et skriftligt oplæg fra Livslinien Flere møder mellem de to parter v / Kristina Søs Henriksen 55
Fælles aktiviteter Børns Voksenvenner i Aalborg danner partnerskab med Beredskabscenter Aalborg Børns Voksenvenner og Beredskabscenter Aalborg samarbejder om at udvikle sociale aktiviteter for børn Aftalen er kommet i stand på baggrund af: En telefonisk henvendelse fra Børns Voksenvenner Flere møder mellem parterne En skriftlig aftale v / Kristina Søs Henriksen 56
Præmier Scleroseforeningen i Horsens laver præmieaftaler med lokale erhvervsaktører Lokale erhvervsaktører giver præmier til Scleroseforeningens lotteri, som lokale borgere køber lodder til Aftalen er kommet i stand på baggrund af: Personlige henvendelser til lokale erhvervsaktører fra Scleroseforeningen i Horsens v / Kristina Søs Henriksen 57
Produkt Livslinien samarbejder med smykke-producenten Hultquist Hultquist og Livslinien lancerer i samarbejde et smykke, der skal sælges til fordel for Livslinien Aftalen er kommet i stand på baggrund af: En henvendelse fra Livslinien Et skriftligt oplæg fra Livslinien Et møde mellem parterne En skriftlig aftale v / Kristina Søs Henriksen 58
Rabat Ungdommens Røde Kors ferielejre for udsatte børn har en rabataftale med Brugsforeninger i udvalgte lokalområder Ferielejrene får rabat, når de handler til lejrene Aftalen er kommet i stand på baggrund af: En skriftlig henvendelse fra Ungdommens Røde Kors En skriftlig aftale v / Kristina Søs Henriksen 59
Kontanter Mou Støtteforening i Storevorde arrangerer en indkomstgenererende cykelstafet med lokalområdets børn Mou Støtteforening får lokale erhvervsaktører til at sponsorere børnene, så deres cykelindsats rejser penge Aftalen er kommet i stand på baggrund af: Personlige henvendelser fra frivillige i Mou Støtteforening v / Kristina Søs Henriksen 60
Mindre samarbejder hvordan? 1. Lav en vi har brug for liste Penge En computer Lokaler/Baner/Halfaciliteter Hjælp til at kopiere/trykke materialer Opsætning af en skillevæg Hjælp til årsregnskab Uddannelse af projektledere/trænere Flere frivillige/medlemmer Kontakt til nye målgrupper PR v / Kristina Søs Henriksen 61
2. Suppler listen med idéer til, hvordan disse ting kan skaffes. 3. Hent inspiration til relevante erhvervsaktører I jeres omgangskred brug altid personlige kontakter, hvis I har det I jeres lokalområde/i bybilledet På internettet I lokale og regionale aviser v / Kristina Søs Henriksen 62
4. Formuler input til en henvendelse 1. Hvad har vi brug for? 2. Hvorfor skal en erhvervsaktør give til netop os? 3. Hvordan hjælper erhvervsaktøren helt konkret, hvis han giver? 4. Hvad indebærer aftalen helt konkret? 5. Hvordan kan vi gøre opmærksom på, at erhvervsaktøren har hjulpet os? 6. Foreningen i 5 korte vendinger? v / Kristina Søs Henriksen 63
5. Tag kontakt Formidl jeres behov i et appelbrev Ring til erhvervsaktøren Mail Mød personligt op v / Kristina Søs Henriksen 64
Hvordan skal vi spørge? III Det store virksomhedsapproach omfatter: 1. Et følgebrev 2. Et samarbejdsoplæg 3. Et budget med noter 4. Supplerende bilag Men gå altid i dialog før det skriftlige approach. v / Kristina Søs Henriksen 65
Tænk i CSR Når I skal approache en virksomhed, skal I tænke i Corporate Social Responsibility CSR. Corporate Social Responsibility (ofte også Corporate Sustainability and Responsibility) er ofte blevet oversat til virksomhedernes sociale ansvar og en række andre tilgrænsende betegnelser. CSR der er indtænkt i virksomhedens forretningsstrategi med henblik på også at skabe værdi for virksomheden, kan kaldes forretningsdrevet samfundsansvar eller blot strategisk CSR. v / Kristina Søs Henriksen 66
CSR-bølgen er over os I den danske regerings handlingsplan på området fra maj 2008 og i forbindelse med ændring af årsregnskabsloven i december 2008 anvendes begrebet virksomheders samfundsansvar. Grundlæggende handler CSR om at virksomheder handler globalt og samfundsmæssigt ansvarligt, for eksempel ved at tage hensyn til menneskerettigheder, sociale vilkår, arbejdsforhold, miljø, klima etc. v / Kristina Søs Henriksen 67
Et samarbejdsoplæg Omfatter: Idé med stimulering af virksomhedens givermotiv Hvorfor dem og os det positive match Udfoldelse af projektidéen inkl. mål og målgruppe What s in it for them and us (ROI) / Mål Fælles out put af projektet (ROI) / Mål Baggrund for projektet Kvalitetssikring / monitorering Organisering / Samarbejdsrelationer Formidling / PR (ROI) Tidsplan Visioner / Fremtiden Økonomi v / Kristina Søs Henriksen 68
AIDA Opbyg approachet efter AIDA-modellen: Attention Interest Desire Action Tænk modtagerorienteret, win win og i return of investment (ROI). v / Kristina Søs Henriksen 69
Små og store samarbejdsaftaler Et mindre samarbejde kræver måske blot en telefonopringning, et kort brev eller et personligt fremmøde. Samarbejdet er ofte baseret på en gentleman-aftale mellem foreningen og erhvervsaktøren. Et større samarbejde kræver formelle papirer og ofte modydelser. Samarbejdet er ofte baseret på en struktureret og forpligtende aftale mellem foreningen og erhvervsaktøren. v / Kristina Søs Henriksen 70
Jo større og omfattende et samarbejde er, jo flere ressourcer må parterne forvente at bruge på etablering af aftalen og det efterfølgende samarbejde. Jo større og omfattende et samarbejde er, jo mere fokus er der fra erhvervsaktørens side på, at han vil have noget igen for hans ydelse. v / Kristina Søs Henriksen 71
Hvad får vi? Kontanter Faciliteter Produkter og varer Kompetencer og ekspertise Rabat Brugte ting Frivillige/Medlemmer Synliggørelse og branding PR Goodwill Netværk v / Kristina Søs Henriksen 72
Hvad får de? Goodwill Et image som en social ansvarlig virksomhed En humanitær/social/sund/sportig profil Associering med en bestemt sag Adgang til kompetencer og ekspertise Legitimering Produktdifferentiering Øget salg Skattefordele Netværk Synliggørelse og branding PR på en utraditionel måde Sympati hos medarbejdere, interessenter, nærmiljø, offentligheden m.v. Et solidt CSR-projekt hvis der er tale om CSR! v / Kristina Søs Henriksen 73
Attraktivt for en erhvervsaktør Vigtige lokale projekter Prestigefyldte projekter Sportsbegivenheder Projekter, der relaterer til erhvervsaktørens produkt/ydelse/service/niche Miljøprojekter Initiativer, der involverer kendisser v / Kristina Søs Henriksen 74
Større samarbejder hvordan? 1. Forbered jer grundigt 2. Analyser det mulige samarbejde 3. Tag kontakt 4. Udarbejd et samarbejdsforslag 5. Følg op 6. Afhold et møde 7. Udvikl i fællesskab det rigtige samarbejde 8. Nedfæld samarbejdet 9. Underskriv en juridisk kontrakt 10. Opfølgning, opfølgning, opfølgning 11. Evaluer v / Kristina Søs Henriksen 75
Og til dig til fundraiser Vær ihærdig og idérig Hav tålmodig og gåpåmod Det er nødvendigt for en forening at fundraise for at kunne overleve. Frivilligt arbejde koster penge Sørg for at have flere forskellige indtægtskilder, så foreningen kan klare en uventet ændring i sit indtægtsgrundlag v / Kristina Søs Henriksen 76
God fundraising tager udgangspunkt i dialog, respekt og tillid modtager og giver imellem Den gode fundraiser er dygtig til at: Skabe kontakt Udtænke og formulere henvendelser Appellere til værdier, følelser, engagement, socialt ansvar og involvering v / Kristina Søs Henriksen 77