Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 7 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen
Kvalitetsstandard for Lov om Social Service 52 stk. 3 nr. 7. Udpegning af en fast kontaktperson for barnet eller den unge og for hele familien. Område Lov om Social Service 52 stk. 3 nr. 7. administreres i Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen, Handicapgruppen, Østerågade 40, 5672 Broby. Ydelsens lovgrundlag Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte. Afgørelsen træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. En afgørelse efter stk. 3, nr. 8, kræver tillige samtykke fra den unge, der er fyldt 15 år. Målgruppe Målgruppen er børn og unge med behov for særlig støtte. Behovet for særlig støtte kan både skyldes sociale problemer eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. (Jfr. Lov om Social Service kap. 11) Formål Formålet med at yde støtte til de børn og unge, der har et særligt behov for denne, er at skabe de bedst mulige opvækstvilkår for disse børn og unge, så de på trods af deres individuelle vanskeligheder kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende. Betingelser for iværksættelse af foranstaltninger Som udgangspunkt skal tre betingelser være opfyldt, før der kan iværksættes foranstaltninger efter servicelovens 52. For det første skal det materielle kriterium for iværksættelsen af frivillige foranstaltninger være opfyldt. Jfr. nedenstående For det andet skal der som udgangspunkt være gennemført en undersøgelse af barnets eller den unges forhold, jfr. 50, jfr. Nedenstående. For det tredje skal der som hovedregel foreligge et samtykke fra forældremyndighedsindehaveren - og i anbringelsessager fra den unge, der er fyldt 15 år, jfr. Nedenstående. 1. Det materielle kriterium for at iværksætte frivillige foranstaltninger Kommunen kan efter servicelovens 52, stk. 1, træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets eller den unges særlige behov for støtte. Hermed fastlægges det materielle kriterium for iværksættelse af frivillige foranstaltninger. Det er således ikke ethvert behov, der udløser støtte efter servicelovens 52, stk. 3. Det udtrykkes ved, at det skal være af væsentlig betydning og ved, at det skal være af hensyn til et særligt behov for støtte. Derudover så må der ikke efter denne lovgivning varetages hensyn, der hører til andre sektorer, som fx undervisningssektoren. Der kan eksempelvis være tale om, at det vil være gavnligt for en ung at komme på efterskole, men hvor den unge ikke har behov for særlig støtte, og derfor ikke falder inden for anvendelsesområdet for reglerne om særlig støtte. Det må dog samtidig understreges, at det har været hensigten at udforme kriteriet så rummeligt, at det ikke afskærer kommunen fra at yde hjælp, når det må ses som Side 2
formålstjenligt ud fra en vurdering af familiens situation sammenholdt med de hjælpemuligheder, som findes i loven. 2. Undersøgelse Kommunalbestyrelsen er efter servicelovens 50, stk. 1, forpligtet til at undersøge forholdene nærmere, når det på baggrund af foreliggende oplysninger må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte. Samtidig er det en betingelse, at der er gennemført en nærmere undersøgelse af barnets eller den unges forhold, før der kan iværksættes støtte i form af foranstaltninger efter servicelovens 52. Undersøgelsen skal afsluttes senest 4 måneder efter, at kommunen bliver opmærksom på, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte. Hvis undersøgelsen undtagelsesvis ikke kan afsluttes inden for 4 måneder, skal kommunen udarbejde en foreløbig vurdering og snarest herefter afslutte undersøgelsen. 3. Samtykke Afgørelse om iværksættelse af foranstaltninger efter servicelovens 52, stk. 3, træffes som hovedregel med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge over 15 år, hvis der er tale om en anbringelse uden for hjemmet efter servicelovens 52, stk. 3, nr. 8. Efter servicelovens 56 er der dog adgang til at træffe afgørelse om konsulentbistand, personlig rådgiver og fast kontaktperson, selv om forældremyndighedsindehaveren ikke ønsker foranstaltningen iværksat. Er der fælles forældremyndighed skal begge forældre give samtykke, også selv om forældrene ikke bor sammen. Grundlaget for bevilling Efter servicelovens 52 skal der vælges den eller de mindst indgribende formålstjenlige foranstaltninger, som kan løse de problemer, der er afdækket gennem undersøgelsen. Udsatte børn og familier er forskellige, og de løsninger, der kan hjælpe dem, er også forskellige. Ved valget af foranstaltning er det derfor afgørende at tage udgangspunkt i det enkelte barn eller den enkelte unge og vælge en løsning, der bedst muligt imødekommer netop dette barns eller denne unges behov. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at kommunen er åbne over for en bred vifte af løsningsmuligheder. Grundlaget for valg af foranstaltning er en grundig undersøgelse og en handleplan (Lov om Social Service 140), der indeholder mål og delmål for indsatsen. I forhold til undersøgelsen understreges det i servicelovens 52, stk. 2, at der skal være sammenhæng mellem undersøgelsens resultat og den indsats, der vælges. Det betyder, at der skal vælges en indsats, som er egnet til at imødekomme de behov, der er afdækket i undersøgelsen efter servicelovens 50. Det er vigtigt, at der allerede fra starten vælges den eller de foranstaltninger, der kan bidrage til en mere varig løsning af problemerne frem for hjælp, der alene sigter mod løsning af akut opståede problemer. Dette udelukker dog ikke, at der kan være situationer, hvor der er behov for at sætte fokus på akutte problemer i første omgang for derefter at sætte ind med en langsigtet indsats. Kommunen har mulighed for at iværksætte flere sideløbende foranstaltninger efter servicelovens 52, hvis det skønnes formålstjenstligt for at hjælpe barnet eller den unge bedst muligt. Side 3
Problemerne skal så vidt muligt afhjælpes i hjemmet eller det nære miljø. Bestemmelsen bygger på de almindelige principper om proportionalitet og mindsteindgreb, som betyder, at der ikke må anvendes mere indgribende foranstaltninger, hvis mindre indgribende foranstaltninger er tilstrækkelige, og at der skal være et rimeligt forhold mellem mål og middel. Det er en selvfølge, at hjælpen ikke skal gå ud over, hvad der er brug for i den enkelte sag, men det er lige så vigtigt, at familien ikke som følge af en misforstået brug af det mindste indgrebs princip skal gennemgå en række foranstaltninger, der hver især er utilstrækkelige til løsning af problemerne. Det mindste indgrebs princip må ses i lyset af det overordnede princip om formålstjenlighed, således at der blandt de formålstjenlige foranstaltninger, som kan løse problemerne, vælges den mindst indgribende. Det betyder, at opregningen af mulige foranstaltninger i servicelovens 52, stk. 3, ikke er udtryk for en form for rangfølge, hvor det påhviler kommunen at gennemprøve rækken af mulige foranstaltninger eventuelt afsluttende med en anbringelse uden for hjemmet. Rækkefølgen i oplistningen af typerne af foranstaltningerne er således ikke udtryk for nogen prioritering, hverken i forhold til det tidsmæssige sagsforløb eller i forhold til hvor omfattende problemerne er. Barnets eller den unges synspunkter skal altid inddrages og tillægges passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed. Barnets eller den unges vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien og med dennes medvirken. Hvor dette ikke er muligt, må foranstaltningens baggrund, formål og indhold tydeliggøres for forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge. Ved anvendelse af bestemmelserne i dette kapitel skal der lægges afgørende vægt på, at støtten ydes ud fra barnets eller den unges bedste, herunder at der lægges vægt på at give barnet eller den unge en stabil og god voksenkontakt og kontinuitet i opvæksten. Der vil være tilfælde, hvor det allerede fra sagens start viser sig, at den mest formålstjenlige foranstaltning er en anbringelse. Der skal i alle tilfælde med det samme satses på den hjælpemulighed - eventuelt en kombination af flere foranstaltninger - som efter en indledende undersøgelse af barnets eller den unges forhold må anses for den rette til opfyldelse af det konstaterede behov. Handleplanen 140 i Lov om Social Service Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en handleplan, inden der træffes afgørelse om foranstaltninger efter 52. Betyder hensynet til barnet eller den unge, at man ikke kan afvente udarbejdelsen af en handleplan, er en kortfattet angivelse af formålet med foranstaltningen tilstrækkelig. Det påhviler da kommunalbestyrelsen snarest muligt og senest inden 4 måneder at opstille en handleplan. For unge under 18 år med et behandlingskrævende stofmisbrug skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handleplan for den behandling, der skal iværksættes, og for den nødvendige støtte til den unge. Handleplanen udarbejdes i samarbejde med den unge og dennes familie. For unge under 18 år, der har begået voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handleplan for en indsats, der kan modvirke yderligere kriminalitet og yde den nødvendige støtte til den unge. Handleplanen udarbejdes i samarbejde med den unge og dennes familie. Side 4
Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en foreløbig handleplan, jf. stk. 3, senest 7 dage efter, at kommunen har modtaget dokumentation fra politiet om den begåede kriminalitet. En handleplan skal angive formålet med indsatsen, og hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet. Handleplanen skal bygge på de undersøgelser, der er gennemført, jf. 50, og opstille mål og delmål i forhold til barnets eller den unges 1) udvikling og adfærd, 2) familieforhold, 3) skoleforhold, 4) sundhedsforhold, 5) fritid og venskaber og 6) andre relevante forhold. En handleplan skal endvidere angive indsatsens forventede varighed. For unge, der er idømt en sanktion efter straffelovens 74 a, skal handleplanen indeholde en konkret plan for, hvordan den unge snarest muligt og senest ved afslutningen af sanktionen påbegynder en uddannelse eller kommer i beskæftigelse. Henvisnings bevillingsgrundlag Lov om Social Service 52 stk. 3, nr. 7. Hvilke behov kan tilgodeses af bevilling Udpegning af en fast kontaktperson for barnet eller den unge og for hele familien. Formål med støtten eller bevillingen Efter bestemmelsen kan der udpeges en fast kontaktperson for et barn eller en ung og for hele familien, der skal omfatte hele livssituationen. For så vidt angår udpegning af en fast kontaktperson for et barn eller en ung, retter denne foranstaltning sig mod situationer, hvor barnet eller den unge skønnes at have behov for en fast voksenkontakt, som barnets eller den unges familie ikke anses at kunne opfylde. Kommunen skal bl.a. overveje, hvorvidt der er behov for en kontaktperson i de situationer, hvor et barn eller en ung ikke i tilstrækkeligt omfang har en fast og stabil voksenkontakt. Kontaktpersonens opgave er at yde en støtte på det nære personlige plan ved at være til rådighed, når barnet eller den unge har behov for en voksen til at læsse bekymringer over på, tale med, blive opmuntret af. Kontaktpersonen kan udfylde flere forskellige funktioner alt efter hvad den unge har behov for. Kontaktpersonen kan således som nævnt være en person, som den unge kan tale med om eventuelle problemer, kontaktpersonen kan også gå med den unge til fx møder i forvaltningen eller andre steder, hvor den unge har behov for en voksen til at skabe ekstra tryghed. Kontaktpersonen skal samtidig kunne stille krav til og korrigere eller om nødvendigt stoppe barnet eller den unge, hvis der udvises uacceptabel adfærd. En kontaktpersons opgave er - i modsætning til en personlig rådgivers opgave - således at forholde sig til barnets eller den unges totale situation på linie Side 5
med, hvad der normalt ville være forældrenes opgave. Det er derfor væsentligt, at den, der udpeges, er en person, som barnet eller den unge føler sig tryg ved. De særlige forudsætninger for den person, der udpeges, må være, at der eksisterer et tillidsforhold mellem barnet eller den unge og den voksne, eller at det vurderes, at et sådant tillidsforhold meget hurtigt vil kunne etableres. En mulig kontaktperson vil derfor ofte skulle findes i barnets eller den unges nære omgivelser, fx en pædagog, en lærer, en klubmedarbejder, en idrætstræner eller en anden voksen person, som barnet eller den unge har tillid til. Ved valg af kontaktperson til børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk gælder det samme som anført med hensyn til udpegning af personlig rådgiver. Den faste kontaktpersons tidsmæssige indsats vil variere efter forholdene i det enkelte tilfælde. I nogle tilfælde vil nogle få timer ugentlig være tilstrækkeligt, mens det i andre tilfælde er afgørende, at barnet eller den unge har mulighed for at kunne bruge kontaktpersonen døgnet rundt i en periode. Afgørelse om, at et barn eller en ung skal have tildelt en kontaktperson, kan træffes uden forældremyndighedsindehaverens samtykke. Med den unges samtykke kan foranstaltningen opretholdes efter, at den unge er fyldt 18 år, dog ikke udover det fyldte 23. år - efterværn. For så vidt angår udpegning af en fast kontaktperson til hele familien er denne mulighed bl.a. et led i styrkelsen af den særlige indsats over for utilpassede unge. Der kan tilbydes en fast kontaktperson til hele familien uafhængigt af, om der er truffet beslutning om andre foranstaltninger efter servicelovens 52, stk. 3, dvs. også uanset om barnet eller den unge har eller får udpeget en fast kontaktperson. Hvis der er behov for én person til at fungere som kontaktperson for barnet eller den unge og en anden person til at varetage opgaven som kontaktperson for hele familien, må det sikres, at ordningen tilrettelægges, så den ikke virker konfliktskabende, men bidrager positivt til en samlet løsning på familiens problemer. Det bør i den forbindelse sikres, at de to kontaktpersoner forfølger et fælles mål, og at ansvarsfordelingen mellem kontaktpersonerne er klar og veldefineret. Forholdet mellem arbejdsopgaverne kan defineres nærmere i handleplanen efter servicelovens 140. Det er kontaktpersonens opgave at medvirke til en koordineret indsats over for hele familien. I modsætning til en støtteperson efter servicelovens 54, som tilbydes forældremyndighedsindehaveren i forbindelse med barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet, er det ikke en forudsætning, at et eller flere af familiens børn eller unge er anbragt uden for hjemmet. Når kontaktpersonen tilknyttes hele familien indebærer det, at indsatsen udover at inddrage forældre og børn eller unge, også inddrager eventuelle andre familiemedlemmer, som kan være af betydning for en forandring af forholdene i familien. Inddragelse af andre familiemedlemmer i arbejdet kan især være relevant i forhold til familier med anden etnisk baggrund end dansk, hvor fx onkler, tanter, bedsteforældre, eller forældre uden del i forældremyndigheden m.v. kan spille en væsentlig rolle i familiens hverdagsliv. Der er ikke regler for, hvem der kan være kontaktperson. Det vil således være en konkret vurdering, kommunen foretager i det enkelte tilfælde. Det kan ikke udelukkes, at det i særlige tilfælde kan være relevant, at et familiemedlem får denne rolle. Side 6
Samme kontaktperson kan være tilknyttet flere børn eller unge med problemer og flere forskellige familier. Det kan fx være tilfældet, hvor der på grund af familiernes anden etniske baggrund end den danske kan være brug for en kontaktperson med særlig indsigt i disse forhold - fx en person, der selv har samme etniske baggrund. En sådan person med samme baggrund, og som selv er velintegreret i det danske samfund, vil gennem sit virke som rollemodel eller forbillede kunne støtte og hjælpe familien med at ændre forholdene i hjemmet. Hvilke opgaver indgår i støtten eller bevillingen Der vil være opstillet en række mål og delmål for indsatsen, jfr. Handleplanen. Disse mål / delmål vil løbende blive fulgt op i et samarbejde mellem barnet /den unge, forældrene, foranstaltningen og Handicapgruppens socialrådgiver. Normeringsforhold og leverandør Bevilling af kontaktperson administreres af Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen, Handicapgruppen. Støttens omfang Tildeles efter konkret vurdering jfr. ovenstående. Er der mulighed for valg af leverandør Det er socialrådgiverens kompetence at finde frem til den mest egnede leverandør. Dette sker dog i et tæt samarbejde med familien / barnet / den unge. Omkostning for borgeren Der vil kunne ydes støtte til udgifter, der følger af de anvisninger vedrørende barnet eller den unge, der er blevet givet til forældrene, i det omfang forsørgeren ikke selv har midler dertil, jf. servicelovens 52, stk. 4. Kvalitetsmål Tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte Inddragelse af forældremyndighedsindehavere og barnet /den unge under hele indsatsen Systematisk inddragelse af familie og netværk Opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Afdækning af de særlige forhold og indsatser i forhold til unge, der er fyldt 15 år Kvalitetsopfølgning/ opfølgning af kvalitetsmål Der foretages opfølgning af handleplanen første gang efter 3 måneder og efterfølgende minimum hvert år. Der foretages ledelsestilsyn i forhold til revision med henblik på kvalitetssikring 2 gange om året ved gennemgang af samtlige sager. Socialrådgiveren forholder sit til foranstaltningstilbuddet hver måned i forbindelse med opfølgning af kontorstatus. Ophør af foranstaltning Foranstaltninger skal efter servicelovens 52, ophøre, når formålet er nået, eller når de ikke opfylder deres formål under hensyn til barnets eller den unges særlige behov, eller når den unge fylder 18 år. Bestemmelsen i servicelovens er en lovfæstelse af det grundlæggende princip, at en hjælpeforanstaltning skal ophøre, når der ikke længere er behov for den, eller når den ikke længere gør gavn. Heri ligger også et krav om, at kommunen af egen drift løbende skal vurdere, om foranstaltningen fortsat opfylder sit Side 7
formål. Det kan bl.a. ske i forbindelse med, at kommunen skal vurdere, om der er behov for en revision af handleplanen. Klageadgang Såfremt borgeren ikke er tilfreds med afgørelsen, der er truffet, er der mulighed for at klage. I forbindelse med enhver bevilling eller et afslag på ansøgningen, vedlægges en klagevejledning, hvori klageproceduren fremgår. Side 8