Mønsterbrydende læringsrum i Folkeoplysningen

Relaterede dokumenter
Mønsterbrydende læringsrum i folkeoplysningen

Mønsterbrydende læringsrum i folkeoplysningen

Virksomhedsplan 2018

Hvilke voksenpædagogiske tilgange kan understøtte at voksne, der lever på kanten af samfundet, bliver robuste og selvstændige samfundsborgere?

Individuel Forberedende Uddannelse [IFU]

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Folkeoplysningen bygger bro til uddannelse En bred vifte af tilbud på samme folkeoplysende platform

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED

Udkast til Ungestrategi Bilag

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Hvad gør studenter i Folkeoplysningen?

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Strategi for Folkeskole

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børne- og familiepolitikken

Fra transfer til translate - Hvordan stimulerer vi til læring med effekt?

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Folkeoplysningens pædagogiske kvaliteter

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Læring, metakognition & metamotivation

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

HVAD ER DE KOMMUNALE ERFARINGER MED INTENSIVE LÆRINGSFORLØB?

IT- og mediestrategi på skoleområdet

Vi vil være bedre Skolepolitik

gladsaxe.dk Ungestrategi

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Få 80% tilskud fra STAR til udvalgte moduler på akademiuddannelsen og de to diplomuddannelser

2018 UDDANNELSES POLITIK

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Psykiatri- og misbrugspolitik

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA

Personlig kompetenceudvikling for unge

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Lær det er din fremtid

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

BRUG FOR ALLE UNGES VEJLEDNINGSINDSATS

NØRHALNE SKOLE/SI. Værdier. Målsætning/værdigrundlag. Ansvar

Læreplan Identitet og medborgerskab

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Grundforløbspakker for elever som har behov for udvikling af faglige, personlige og sociale kompetencer for at opnå et grundforløb.

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

Uddybning af det teoretiske afsæt for Børn og Unges MUS / LUS

I Assens Kommune lykkes alle børn

Anbefalinger: FGU-institutionens indhold og tilrettelæggelse

Vision mission strategi værdier. University College Sjælland Bioanalytikeruddannelsen, Næstved

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb

Agernhuset. Beskrivelse af Agernhuset. Beskrivelse af elevgruppen

Hornbæk Skole Randers Kommune

DEN GODE OVERLEVERING

Hvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner

Pædagogisk eftermiddag om klasseledelse

Læringsgrundlag. Vestre Skole

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

Rummelighed er der plads til alle?

Procesredskab til planlægning af intensive læringsforløb

FRILUFTSLIV PÅ SKEMAET. Potentialet ved mere friluftsliv i skolen

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Rammer og vilkår for det videre arbejde med Rekrutteringsindsatser 2017

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Uddannelsesplan Februar 2016 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE

Børn og Unge i Furesø Kommune

Undervisning der rykker på KUU

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag

Exit programmet. Exit programmet henvender sig til unge, der:

KONSEKVENSPÆDAGOGISK EFTERUDDANNELSE

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion

Børne- og skolepolitikkens indsatshus

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

IMPLEMENTERING I ORGANISATIONER Den Motiverende Samtale

Udsattepolitik Nyborg Kommune

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Vejlederforum. - Velkommen til Professionshøjskolen Absalon

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder Baggrunden for pilotprojektet Formål Målgruppe...2

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning

Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende?

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen

Skabelon for læreplan

Transkript:

Mønsterbrydende læringsrum i Folkeoplysningen Pointer fra Elsborgs og Høyrup Pedersens forskningsprojekt eller De motiverende kvaliteter i det folkeoplysende læringsrum - set i et best practice-perspektiv

Fremtidens udfordringer Ove Kai Petersen Virksomhedernes behov for kompetencer bliver mere skiftende og komplekse Krav til medborgerkompetencer do Intet ydre system kan håndtere kompleksiteten og styre den nødvendige læring Du må selv, gennem hele livet, løbende opsøge den læring, du har behov for Mobilication (flexication)

Lyst til at lære er fremtidens nøglekompetence! Folkeoplysningens kerneopgave er at give mennesker redskaber til at begå sig i den tid og i det samfund, de lever i, så den enkelte ikke bare bliver en passiv tilskuer til tilværelsen, men i stand til at aktivt at leve i et moderne samfund. (Kommissorium for Folkeoplysningsudvalget) Vi er gode til at skabe læringsmotivation, der rækker videre bredt i folkeoplysningen Har vi også noget at bidrage med, når det handler om dem, der er mindst motiverede i forvejen?

Forskningsprojektet Hvilke kvaliteter er særlige for den folkeoplysende pædagogik, når det handler om at skabe motivation for læring - især når det handler om dem, der er mindst motiverede på forhånd? Mønsterbrydende læringsrum i folkeoplysningen Et læringsteoretisk blik på de motiverende kvaliteter i det folkeoplysende arbejde Af Steen Elsborg og Steen Høyrup Pedersen, DPU http://www.dfs.dk/netavisen/undervisningoguddannelse/folkeoplysningenkannogetsa erligtmedmotivation.aspx

Sammenfatning Best practice i det folkeoplysende læringsrum Mennesker, der har det svært og har mistet troen på at det kan være anderledes får lyst til læring og udfordringer gennem det folkeoplysende forløb Gennem udvikling af betydende relationer og vellykkede handlinger bliver læringsforløbet en betydende begivenhed i deltagernes liv Forløbet understøtter identitetsudvikling og selvtillid og bevidstgør om nye muligheder i livet Der udvikles robusthed og når det lykkes er resultatet selvstændige samfundsborgere

Folkeoplysningens mønsterbrydende læringsrum Arbejdsformer, der tager udgangspunkt i forståelsen af, at alle indeholder såvel forudsætninger som potentialer Betydende effekter for deltageren Øget selvværd, selvindsigt og selvtillid Motivation for at skabe nyt indhold i livet Parathed til nye udfordringer Ønske om at udvikle nye kompetencer

Elementer i forskningsprojektet Spørgeskemaundersøgelse, sommeren 2008 5 udvalgte forløb best practice Feltobservationer Interview med deltagere, undervisere, vejledere og ledere Forsknings- og udviklingsseminar Mønsterbrydende læringsrum i folkeoplysningen Et læringsteoretisk blik på de motiverende kvaliteter i det folkeoplysende arbejde

EGU, AOF Gladsaxe De fem forløb Idrætslininen og 3M, Idrætsdaghøjskolen IDA i Århus Jobviften, AOF i Asnæs Galaksen, Kompetencehuset, Århus Daghøjskole Kaffé Fair, Daghøjskolen Fokus i Aalborg Fælles målsætning Fra offentlig forsørgelse til uddannelse eller arbejde At finde de muligheder, lyst og motivation, der gemmer sig i den enkeltes historie At sætte operationelle mål, opstille og gennemføre personlige planer for at komme videre med sit liv

Deltagerne har typisk et eller flere af disse kendetegn: Oplever, at de ikke passer til uddannelsessystemet - og omvendt. Er droppet ud af en eller flere ungdomsuddannelser. Har utilstrækkelige færdigheder i almene fag Negative skoleoplevelser - læring forbindes med nederlag. Uafklarede, der har brug for omfattende individuel og helhedsorienteret vejledning. Fysiske helbredsproblemer Psykiske problemer som depression, angst eller spiseforstyrrelser Sociale problemer eks. misbrug, eller kriminalitet

Fælles kendetegn for de fem folkeoplysende læringsrum Fem elementer insisteren på at møde og relatere sig til deltageren som ressourcefuld aktør energigivende sociale rammer for handling fleksibel og målrettet tilrettelæggelse af indholdet aktivt samspil mellem undervisning og vejledning fokus på både uddannelses og dannelsesprocesser

Fælles kendetegn for de fem folkeoplysende læringsrum Motivation Forstås i folkeoplysningen som et forhold, der skabes og fastholdes i konteksten Forstås som en on-going proces Attraktive for demotiverede unge og voksne Mønsterbrydende kvaliteter, der udvikler motivation for læring

Dialogen er vores hovedredskab i det daglige arbejde med de unge.

Hvad bruger vi dialogen til: Øvelse i refleksion Øvelse i sociale kompetencer Indblik i forskellige læreprocesser Skabe en forståelse for den enkelte elevs livssituation Accepten af sig selv Øvelse i ligeværdighed

Ingen af de unge er demotiverede, deres motivation er bare ikke én ens størrelse

Motivationsskabende tilgang i folkeoplysningen - en model (Model efter Knud Illeris, Læring, 2007)

Læringsprocessen består af individuelle følelsesmæssige processer Deltageren oplever sig set og forstået Anerkendelse og ressourcetænkning er afgørende principper Arbejdsformer i folkeoplysningen motiverer til læring ved at tage afsæt her..

Læringsprocessen består af sociale processer Deltagerne kommer med hvert sit billede af den sociale virkelighed Via sociale processer skabes oplevelse af social accept, samhørighed og at udfordringer og problemer er fælles Der skabes en fælles virkelighed som deltagerne kan tænke og agere i Der skabes billeder af en fælles fremtidig virkelighed, hvor det lærte kan realiseres Arbejdsformer i folkeoplysningen motiverer til læring ved aktivt at inddrage det sociale element og derigennem motivere til at modtage nye input.

Læringsprocessen består af individuelle kognitive processer Situationsforankret viden frigøres fra at være situationsbundet Viden og erfaringer de-kontekstualiseres og re-kontekstualiseres så nye erkendelser kan knyttes til en ændret livssituation Arbejdsformer i folkeoplysningen motiverer til læring ved at være parat til denne form for undervisning, når deltageren er klar at tage afsæt i deltagerens forudsætninger og potentialer, når indholdet planlægges.

Læringsprocessen foregår i en samfundsmæssig kontekst Sætter rammen for forståelsen af deltagerne Sætter rammen for det læringsmæssige udbytte Arbejdsformer i folkeoplysningen motiverer til læring ved at understøtte deltagernes ønske om at kunne forstå og håndtere egen samfundsmæssig situation give dem oplevelsen af systemet som medspiller signalere naturlig og legitim tilknytning til arbejdsmarkedet

Fællesskabet, vennerne og kammeraterne (indblik i en evaluering fra et EGU-hold) Ansvaret for holdet Opmærksomhed på egne styrker Man lærer jo noget om børn og unge