Tilladelse til udledning af overløbsvand fra fælleskloak via udløb UØ85 til Fordgraven/Teglværkshavnen, Københavns Havn

KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse HOFOR A/S Ørestads Boulevard 35 2300 København S Att. Jeanet Stagsted, jsni@hofor.dk 17-11-2017 Sagsnr. 2017-0007922 Dokumentnr. 2017-0007922-11 Tilladelse til udledning af overløbsvand fra fælleskloak via udløb UØ85 til Fordgraven/Teglværkshavnen, Københavns Havn I henhold til Miljøbeskyttelseslovens, jf. Lovbekendtgørelse nr. 966 af 23. juni 2017, 28, stk. 1, meddeles hermed tilladelse til udledning af overløbsvand fra fælleskloak via udløb UØ85, matr.nr. 161a, Kongens Enghave, til Fordgraven/Teglværkshavnen, Københavns Havn. Baggrund HOFOR, ved Jeanet Stagsted, har den 21. november 2016 ansøgt om permanent tilladelse til udledning af regnopblandet spildevand (overløbsvand) fra fælleskloakken via udløb UØ85 til Fordgraven i Teglværkshavnen, som er et sidebassin i den sydlige del af Københavns Havn (placering se Figur 1). Den 31. januar 2017 er der desuden fremsendt en opdateret ansøgning på baggrund af spørgsmål fra Københavns Kommune. Der er tale om et eksisterende udløb, som har fungeret til udledning af overløbsvand i mange år. Udløbet kommer i brug ved større regnhændelser, hvor der ikke er plads nok i fælleskloakken. I forbindelse med anlæg af metrostationen Sluseholmen, er det nødvendigt, at udløbet flyttes lidt længere ud i Fordgraven (se Figur 1 og 2). Der etableres desuden et nyt overløbsbygværk. Det nye overløbsbygværk forventes færdigetableret ved udgangen af 2017, hvor Metrobyggeriet skal i gang på det areal, hvor det eksisterende udløb ligger. HOFOR er bygherre og ejer både det gamle og det nye bygværk samt ledninger. Der er ingen eksisterende udledningstilladelse til UØ85. I forbindelse med flytning af udløbet, er det derfor nødvendigt at meddele en udledningstilladelse. Vand og VVM Njalsgade 13 Postboks 380 2300 København S Mobil 2025 2209 E-mail AG6Q@tmf.kk.dk EAN nummer 5798009809452

Figur 1: Oversigtskort over den sydlige ende af Københavns Havn med markering af Teglværkshavnen og Fordgraven samt tidligere (orange trekant) og ny (rød trekant) placering af udløb UØ85. Vilkår for tilladelsen Generelt 1) Tilladelsen er gældende fra d.d. 2) Center for Miljøbeskyttelse (herefter CMB) skal orienteres via vand@tmf.kk.dk, når det nye udløb er etableret og tages i brug. 3) Udledning via UØ85 må udelukkende omfatte regnopblandet spildevand fra det direkte fælleskloakerede opland, vist på Bilag 1, samt de to større oplande, vist på Bilag 2. 4) Udledningspunktet skal placeres i UTM 32 Euref89 koordinaterne X = 723.042,68; Y = 6.172.394,25. 5) Tilslutningspunktet for overløbsvandet fra kloakken til udløb UØ85 skal placeres i det kommende bygværk BR04 i UTM 32 Euref89 koordinaterne X = 723.036,42; Y = 6.172.397,78. 6) Udløbets overkant skal placeres under vandoverfladen. Under vandoverfladen defineres som: minimum kote -0,5 m DVR90. Side 2 af 24

Udløbet skal udformes, så havbundsmateriale (sediment) ikke ophvirvles. 7) Udledning må forekomme gennemsnitlig 3,3 gange om året, målt som gennemsnit over de foregående 10 år. Dette opgøres hvert år ved anvendelse af data fra de 10 foregående år. 8) Der må forekomme max. 10 overløb på et år. Hvis denne grænse overskrides, skal tilladelsen tages op til revurdering. 9) Der skal være etableret højvandslukke på udløbet med henblik på at sikre, der ikke kommer vand fra havnen op i kloaksystemet. Vandkvalitet og rensning 10) I tilfælde af at udledning via UØ85 giver anledning til synlige fragmenter i vandoverfladen, skal oprensning foretages af HOFOR og for dennes regning, umiddelbart efter at fragmenterne kan konstateres. 11) Overløbet skal tilsluttes Københavns Badevarslingssystem, dvs. der skal monteres logger, som registrerer overløbshændelser. Dette skal ske inden ibrugtagning af det nye udløb. Afrapportering 12) Én gang årligt, første gang 1. juni 2018, samt på forlangende, skal HOFOR indberette det registrerede antal overløb samt udledte vandmængder via UØ85. Indberetning skal ske til CMB (vand@tmf.kk.dk). 13) Driftsinstruktioner for overløbsbygværk og udløb fremsendes til CMB (vand@tmf.kk.dk). Udledningstilladelsen kan - i henhold til miljøbeskyttelseslovens 30 - tilbagekaldes eller ændres, hvis spildevandsanlægget ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt eller tilgodeser kravene, fastsat i denne tilladelse. Udledningstilladelsen kan også tilbagekaldes eller ændres, hvis forudsætningerne for tilladelsen ikke holder, der er opgivet ukorrekte oplysninger, eller hvis vilkårene anses for utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige. Klagevejledning Klageadgang Der kan klages over afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet frem til fire uger, efter afgørelsen er meddelt eller offentliggjort, jf. miljøbeskyttelseslovens 91 og 93. Klagen skal indgives via Miljø- Side 3 af 24

og Fødevareklagenævnet digitale klageportal inden den 15. december 2017. Hvem kan klage? Det er fastlagt i miljøbeskyttelseslovens 98-100, hvem der er klageberettiget. Det fremgår bl.a. af lovens 98, stk. 1, nr. 1 og 2, at afgørelsens adressat og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, kan klage. Derudover er bl.a. en række lokale og landsdækkende organisationer klageberettigede efter bestemmelsen. Klageproces Klage skal indgives via klageportalen, som er at finde på forsiden af www.nmkn.dk. Herfra logges der på henholdsvis via www.borger.dk for borgere og www.virk.dk for virksomheder, foreninger, myndigheder og tilsvarende. Klagen vil umiddelbart herefter blive sendt til Center for Miljøbeskyttelse (CMB). CMB vil, hvis den fastholder afgørelsen, snarest og ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb sende klagen videre til Miljø- og Fødevareklagenævnet via den digitale selvbetjening. Videresendelsen vil være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra CMB med bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter. De i klagesagen involverede, vil pr. automatik via klageportalen modtage en kopi af CMB s udtalelse. Efter lovens 94, stk. 2, gælder der som udgangspunkt herefter en frist for at afgive supplerende bemærkninger til Miljø- og Fødevareklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen. Bemærk at al kommunikation vedrørende klagesagen alene skal ske ved anvendelse af den digitale selvbetjening jf. lovens 94, stk. 1. Vejledning omkring håndtering/teknik i forhold til den digitale selvbetjening kan fås ved at rette henvendelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet supportfunktion. Se mere herom på www.nmkn.dk. Bemærk at Miljø- og Fødevareklagenævnet som udgangspunkt skal afvise en klage, der kommer uden om klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Ved ønske om at blive fritaget for at bruge klageportalen, fremsendes en begrundet anmodning herom til CMB: miljoe@tmf.kk.dk. CMB videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som herefter træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Klagegebyr Det koster et gebyr at få behandlet en klage i Miljø- og Fødevareklagenævnet. Information om klagegebyr kan findes på www.nmkn.dk under Vejledninger. Side 4 af 24

Opsættende virkning Hvis afgørelsen påklages, er udgangspunktet efter miljøbeskyttelsesloven, at klagen ikke vil have opsættende virkning, jf. lovens 96, stk. 1. Efter samme bestemmelse kan Miljø- og Fødevareklagenævnet imidlertid beslutte at give en eventuel klage opsættende virkning. Søgsmål Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved domstolene, skal der anlægges sag inden 6 måneder fra meddelelse eller offentliggørelse af afgørelsen, jf. miljøbeskyttelsesloven 101, stk. 1, dvs. den 17. maj 2018. Grundlag for afgørelsen Til vurdering af ansøgningen er indgået følgende materiale Lov- og plangrundlag 1. Miljøbeskyttelsesloven, Lovbekendtgørelse nr. 966 af 23. juni 2017, 28 stk. 1. 2. Spildevandsbekendtgørelsen, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 726 af 1. juni 2016 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. 3. Bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, jf. bek.nr. 921 af 27. juni 2016. 4. Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, jf. bek. 439 af 19. maj 2016. 5. Københavns Kommunes Spildevandsplan 2008. 6. Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Sjælland med BEK nr. 794 og 795 af 24. juni 2016. 7. Den Blå By Københavns Kommunes Vandhandleplan 2015 8. Bekendtgørelse nr. 926 af 27. juni 2016 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Ansøgningsmateriale mm. 9. Ansøgning af 21. november 2016. 10. Revideret ansøgning af 31. januar 2017. 11. Supplerende oplysninger i mails fra Jeanet Stagsted af 7. og 10. marts, 6. og 9. oktober 2017. 12. Møder mellem HOFOR og Center for Miljøbeskyttelse, 1. september 2017. 13. Forurenende stoffer fra overløbsbygværker fra fælleskloakerede områder, Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, 2010. Side 5 af 24

Miljøteknisk redegørelse Udløbet UØ85 benyttes udelukkende til udledning af overløbsvand fra fælleskloak. Placering af udløb UØ85 er placeret i Fordgraven, som er en del af Teglværkshavnen i den sydlige del af Københavns Havn. Der er to udløb til Teglværkshavnen, hvorigennem der udledes overløbsvand fra fælleskloakken. Det andet udløb er UØ84. Der er desuden diverse regnvandsudløb til Teglværkshavnen (se figur 2). Denne tilladelse omfatter dog kun udløbet UØ85. Figur 2: Oversigtskort over udløb til Teglværkshavnen. De to overløb, UØ84 og UØ85, er markeret med røde trekanter. Den orange trekant viser den tidligere placering af UØ85. Blå trekanter markerer de regnvandsudløb, hvor der foreligger tilladelser. Side 6 af 24

Hidtil har UØ85 været beliggende i det sydvestlige hjørne af Fordgraven. Da den kommende metrostation Sluseholmen skal placeres her, har HOFOR brug for at flytte forsyningsledninger samt udløb (se figur 2). Det nye udløb vil blive placeret i koordinaterne: X = 723.042,68; Y = 6.172.394,25 (UTM 32 Euref89). Overløbsbygværket (BR04) placeres kort før udløbet, i koordinaterne: X = 723.036; Y = 6.172.398. Udløbets overkant placeres under vandoverfladen i kote ca. -1,60. Udløbsledningen føres et par meter ud i Fordgraven og vinkles, således at ledningen kommer til at gå omtrent parallelt med det kommende byggepladshegn til metrobyggepladsen. Oplande Udløbene UØ84 og UØ85 udleder vand fra det samme fælleskloakerede opland (Bilag 1 + Figur 3). Overløb forekommer, når fælleskloakken overbelastes ved større regnhændelser. I første omgang aflastes der regnopblandet spildevand til et rørbassin i Sydhavnsgade, og når dette er fyldt, sker der overløb via UØ84 og UØ85. Det direkte opland til rørbassinet i Sydhavnsgade er på 157 ha markeret med grønt på Bilag 2, og mere detaljeret på Bilag 1. Øvrigt opland til Kongens Enghave Pumpestation, hvorfra der kan ske tilbagestuvning, er markeret med rødt på Bilag 2. Oplandet til bassinledningen i Sydhavnsgade omfatter også indirekte Frederiksberg Øst og Nørrebro, det blå opland på Bilag 2, idet der ved kraftig regn sker overløb herfra til Sydhavnsbassinet, hvorfra der pumpes mod Kongens Enghave Pumpestation. Side 7 af 24

Figur 3: Skematisk oversigt over spildevandssystemet, hvorfra der kan ske udløb til Fordgraven og Teglværkshavnen. Vandmængder Flytning af overløbsbygværket samt udløb UØ85 i Fordgraven har ikke indflydelse på overløbsmængderne. Siden 2000 er det årlige antal aflastninger og den årlige udledte vandmængde beregnet for overløb UØ85, se tabel 1. Der er ikke målt det faktiske antal overløbshændelser via UØ85, så tallene opgivet i tabellen er på baggrund af HOFORs modelberegninger. Beregningerne viser, at der har været gennemsnitlig 3,1 overløb om året i årene 2000-2014 med variation fra ingen overløb i 2012 år op til 7 overløb i 2007. De samlede udledte vandmængder har været gennemsnitligt 1000 m 3 og maksimalt 3100 m 3 (i 2011). Ved udløb UØ84 er der måler, da dette overløb indgår i badevandsvarslingen. Så her er registreret det faktiske antal overløbshændelser. Opgørelsen af vandmængder er baseret på en tidsregistrering af hver overløbshændelse. Ved overløb kan der maksimalt løbe 1 m 3 /s over overløbskanten. Der har i perioden 2000-2014 været gennemsnitlig 3,2 overløb årligt, og de samlede udledte vandmængder har været gennemsnitligt 8550 m 3 om året (Tabel 2). Side 8 af 24

Tabel 1: Årlige antal aflastninger og årligt udledte vandmængder via UØ85, baseret på modelberegninger for årene 2000-2015. Tabel 2: Årlige antal aflastninger og årligt udledte vandmængder via UØ84, opgjort for årene 2000-2015. Side 9 af 24

Grundet forskellige kommende skybrudsprojekter i oplandet forventes overløbsmængderne at blive mindre, fra når projekterne er gennemført, frem til de forventede klimaændringer er sket om 100 år. Planerne for skybrudskonkretiseringen i delområdet Teglholmen (del af København Vest) er vist i figur 4. Det er planen at afkoble overfladevand til skybrudssystemet for at imødekomme de forventede klimaforandringer med 30 % mere nedbør til følge. Det betyder, at overløbsmængderne bliver reduceret inden for en 20-årig periode ved etablering af projekterne. Skybrudssikringen i Scandiagade er under projektering. Figur 4: Skybrudskonkretisering for delområdet Teglholmen. Side 10 af 24

Vandkvalitet Ud fra den årlige gennemsnitlige vandmængde fra tabel 1 er en gennemsnitlig årlig stofbelastning via UØ85 beregnet (tabel 3). Tabel 3: Gennemsnitlig årlig stofbelastning ved overløb fra UØ85. Udledningen via UØ85 skal ses i sammenhæng med udledning via UØ84, idet de to udløb udleder vand fra det samme fælleskloakerede opland, og den samlede belastning af recipienten via de to overløb er større. Af tabel 1 og 2 ses, at der de fleste år forekommer de samme antal overløb via de to udløb, men der er generelt tale om større vandmængder via UØ84. Rensning derunder BAT-analyse Overløbsvandet udledes via rist til Fordgraven. Risten har en størrelse, som gør, at der udelukkende tilbageholdes store genstande, da en mere finmasket rist kan let kan stoppe til og forhindre vandets passage, når der er behov for overløb fra kloaksystemet ud i havnen. Der foretages ingen anden rensning, da det er meget svært at rense på overløbsvand pga. de store og pludselige vandmængder. Efter hver overløbshændelse foretager HOFORs driftsafdeling fysiske tilsyn, og om nødvendigt renser de bygværket eller risten og spuler også om nødvendigt. I Sydhavnsgade er der i 2000 etableret en bassinledning for at kunne tilbageholde mindre regnhændelser. Bassinet har et volumen på 1.500 m 3. Derudover er der to pumpebygværker, der kan tilbageholde omkring 260 m³ vand i hver pumpesump. Ligeledes forventes gennemførelse af Skybrudskonkretiseringsplanen for Teglholmen at ville reducere overløbsmængderne ved frakobling af regnvand fra fælleskloakken. Det er dog ikke opgjort, hvor store reduktioner, der er tale om. Side 11 af 24

Beskrivelse af vandområdet Københavns Havn strækker sig Sjællandsbroen i Syd til Svanemøllebugten, langs Øresund ved Nordhavn, Refshaleøen og Prøvestenen. Teglværkshavnen ligger i den sydligste del af Københavns Havn, adskilt fra Kalveboder af Sluseløbet og slusen. Teglværkshavnen er robust over for hydraulisk belastning, men er mere sårbar overfor stofbelastning, da Teglværkshavnen ikke har samme vandudskiftning og fortynding som hovedløbet. Vandområdeplaner Havnen og resten af de marine områder omkring København er omfattet af Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Sjælland. Teglværkshavnen ligger i vandopland 2.4 Køge Bugt og er målsat til at opnå en god økologisk tilstand og god kemisk tilstand. Spildevandsplan/badevand Ifølge den gældende spildevandsplan fra 2008 er UØ85 registreret som udløb til separat regnvand til Sydhavn. Dette er dog en fejl, da udløbet hele tiden har været anvendt til overløbsvand fra fælleskloakken. Det stemmer med, at overløbet i Spildevandsplanen fra 2000 er registreret som udløb fra overløbsbygværk til Sydhavnen. Det er generelt kommunens målsætning, at badevandet i Sydhavnen skal kunne klassificeres som godt. Det nærmeste badested er Koralbadet ved Sluseholmen ca. 700 meter fra udløb UØ85. Der kommer derudover løbende ønsker om nye badesteder i havnen. Udtalelser i sagen By & Havn har haft udkastet til tilladelsen til udtalelse. By & Havn bemærker, at de har vedligeholdelsespligten af de anlæg og vandområder, der er beliggende på søterritoriet. By & Havn kan, som ejer af det omtalte vandområde, på de herunder anførte vilkår, give tilladelse til, at der etableres udløb: at der for den del af anlægget, der etableres på søterritoriet, er gæsteprincippet generelt gældende. Det indebærer, at der ikke kan rejses krav om erstatning for ulemper eller skader pga. eventuelle arbejder, herunder uddybnings- og oprensningsarbejder, eller forandringer i land- og vandområder og lignende. Såfremt By & Havn forlanger anlægget flyttet, skal dette gøres for ejerens regning. Side 12 af 24

at arbejdets udførelse, benyttelse og vedligeholdelse på intet tidspunkt må påføre By & Havn ansvar eller udgift. Der kan heller ikke, uden By & Havns samtykke, rejses erstatningskrav mod fartøjer som følge af skader påført ved manøvrering og opankring. at området på vand, såvel under udførelsen som under drift, skal afmærkes i overensstemmelse med Søfartsstyrelsens retningslinjer. Det skal sikres, at afmærkningen er synlig for fartøjer. at ved brugens ophør fjernes anlægget fra søterritoriet uden udgift for By & Havn. Efterfølgende har MT Højgaard haft et udkast til udtalelse. Det skyldes, at den nye udløbsledning og overløbsbygværk er placeret på deres matrikel og udledningen kommer til at ske lige uden for denne ejendom. MT Højgaard havde følgende bemærkninger: MT Højgaard har tilladelse til udledning af oppumpet grundvand fra Frederikskaj 2. Udledningspunktet er placeret i UTM 32 Euref89 koordinaterne X: 723.046; Y: 6.172.396 meget tæt på Hofors kommende udledningspunkt UØ85. Det er vigtigt for MT Højgaard, at vores eksisterende ledninger ikke beskadiges i forbindelse med Hofors etablering af udløbet. Miljøteknisk vurdering I henhold til spildevandsbekendtgørelsen er overfladevand defineret som spildevand. Udledning af spildevand til vandløb, søer eller havet kræver en tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens 28. Udledningen er desuden omfattet af bekendtgørelse nr. 921 om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, samt bekendtgørelse nr. 439 om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. Udløbet UØ85 benyttes ved overløb fra fælleskloakken. Siden år 2000, hvor der blev etableret rørbassin i Sydhavnsgade, er der sket overløb i gennemsnit 3,1 gange årligt, og der er udledt gennemsnitlig 1000 m 3 regnopblandet spildevand årligt til Fordgraven (Teglværkshavnen). Der er således tale om et overløb, som udleder relativt små mængder spildevand. Udløbet er placeret et sted med relativt dårlig vandudskiftning sammenlignet med hovedløbet i havnen. Side 13 af 24

Der er i denne tilladelse stillet vilkår om et gennemsnitligt årligt antal overløb (jf. vilkår 7). Vilkåret er stillet ud fra de overløbshændelser, som man har beregnet har fundet sted i årene 2000-2015. Når det fremover skal indberettes årligt, om vilkår 6 er overholdt, kan disse modellerede data benyttes. Der er desuden stillet vilkår om det maksimale antal overløb (jf. vilkår 8), så det på den måde sikres, at der ikke sker uhensigtsmæssigt mange overløb på et år. Der skal foretages en årlig afrapportering til Københavns Kommune (jf. vilkår 12), så det er muligt at følge med i, om vilkår 7 og 8 overholdes. Det forventes, at gennemførelse af Skybrudskonkretiseringsplanen for Teglholmen vil reducere overløbsmængderne. Det er dog ikke beregnet konkret, hvor meget dette vil hjælpe, og med de forventede øgede nedbørsmængder som følge af klimaændringerne er det uvist, hvor stor gevinsten bliver. Udløbet UØ85 vil i 2017 blive flyttet af hensyn til den kommende metrostation. Ellers ændres der ikke direkte på udledningen. Efter Københavns Kommunes ønske har HOFOR sørget for, at udløbet drejes, så det kommer til at flugte med det kommende hegn til metrobyggepladsen. Det er gjort, fordi udløbet placeres i et snævert hjørne af Fordgraven i anlægsperioden for metrostationen, som forventes at vare 6-7 år. Ved at dreje udløbet, muliggøres en forbedret opblanding af det udledte overløbsvand med vandet i Fordgraven. Desuden er det medtaget i overvejelserne, at det på denne måde vil være muligt at forlænge udløbsledningen, såfremt det skulle vise sig, at der opstår problemer med vandkvaliteten i bunden af Fordgraven i forbindelse med overløbshændelser. Vandkvalitet Det må forventes, at vandkvaliteten omkring udløbet i Fordgraven påvirkes negativt, når der sker udledning af overløbsvand. Det er en vigtig forudsætning for denne tilladelse, at nødvendig oprensning i havnebassinet foretages af HOFOR umiddelbart efter en overløbshændelse (jf. vilkår 10). Overløbsvand fra fælleskloak vil indeholde varierende mængder af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer. Det er svært at forudsige, hvor belastet vandet er, da det kan variere fra regnhændelse til regnhændelse. Side 14 af 24

Næringsstoffer Af ansøgningsmaterialet fremgår en forventet stofbelastning med næringsstoffer (kvælstof og fosfor) samt COD, som er et udtryk for mængden af organisk materiale i vandet se Tabel 3. Miljøfremmede stoffer oprettelse af blandingszone Udledningen er omfattet af Bekendtgørelse 921 /3/, og det skal derfor sikres, at udledningen ikke er til hinder for, at miljøkvalitetskravene i recipienten kan opfyldes. I henhold til bekendtgørelsen skal der udpeges en blandingszone omkring et udløb, hvis miljøkvalitetskravene for en eller flere parametre omkring udløbet overskrides, og der forinden er etableret BAT-rensning. Inden for en sådan blandingszone kan miljøkvalitetskravene overskrides, hvis det ikke påvirker det øvrige vandområdes opfyldelse af disse krav. I ansøgningen om udledningstilladelse til overløbsvandet via UØ85 er det ikke beregnet hvor stor en blandingszone, det evt. er nødvendigt at udpege. Til vurdering af sagen anvendes derfor i stedet data fra rapporten Forurenende stoffer fra overløbsbygværker fra fælleskloakerede områder, som Miljøministeriet fik lavet i 2010 /13/. Rapportens formål er at give retningslinjer til brug for bl.a. kommuner ved vurdering af udledning af forurenende stoffer (undtagen NPO) i fælleskloakerede områder. I rapporten vurderes, hvorvidt der kan forventes at ske overskridelser af miljøkvalitetskrav ved udledning af overløbsvand for en række miljøfremmede stoffer. Der er medtaget stoffer for hvilke, der på daværende tidspunkt eksisterede miljøkvalitetskrav, eller hvor forslag til krav var ved at blive implementeret i lovgivningen. For omkring 10 af stofferne blev det vurderet, at der vil kunne forekomme overskridelser i vandmiljøet i recipienter. Københavns Kommune har derfor anvendt data for disse stoffer i vurderingen af, om der er behov for en blandingszone omkring udløbet UØ85. I rapporten er beregnet forventede koncentrationer af stofferne i det udledte vand ud fra den antagelse, at overløbsvand består af 1 del spildevand og 5 dele regnvand. Disse koncentrationer i overløbsvandet sammenholdes derefter med miljøkvalitetskravene til stofferne. Forventede baggrundskoncentrationer i havnen er tilføjet, hvor det er påkrævet. Da udledning af overløbsvandet kun sker få gange om året, er det en korttidsudledning, og derfor skal de maksimale miljøkvalitetskrav fra bek. 439 /4/ anvendes i beregningerne. Side 15 af 24

Resultaterne af disse beregninger viser, at kobber er det mest problematiske stof i forhold til udledning. Det er nødvendigt med en fortynding på ca. 13 gange for at miljøkvalitetskravet for kobber i havnen kan overholdes. Ved hjælp af Københavns Kommunes screeningsværktøj Fortyndingskort Københavns Havn er fortyndingsforholdene omkring den fremtidige placering af udløb UØ85 undersøgt. Modellen viser, at der må forventes en blandingszone på op imod 50 meter fra udledningspunktet for at opnå en 13 ganges fortynding (se Bilag 3). Der udpeges derfor en blandingszone på 50 meter fra udledningspunktet (jf. figur 5). Det er dog vigtigt at bemærke, at blandingszonen kun er til stede i forbindelse med overløbshændelser (dvs. gennemsnitlig ca. 3 gange årligt). Blandingszonens udstrækning i fremtiden Når der udpeges en blandingszone, skal der, i henhold til bekendtgørelse 921, indgå foranstaltninger med henblik på at mindske udstrækningen af blandingszonen i fremtiden. De eksisterende planer om afkobling af overfladevand i oplandet til UØ85 må i første omgang forventes at medvirke til, at overløbsmængderne bliver reduceret. Men idet der på længere sigt forventes en 30 % forøgelse af nedbørsmængderne, er det uvist, om der kommer til at ske færre overløb til Fordgraven og Teglværkshavnen. Der arbejdes på et samlet overblik over belastningen af Københavns Havn via overløb fra fælleskloakken, og på den baggrund vil der blive udarbejdet en plan for reduktion af belastningen af havnen. Når der er udpeget en blandingszone, er det et krav i lovgivningen, at der skal ske en reduktion af blandingszonens udstrækning over tid. Der vil i forbindelse med udbygning af Sluseholmen blive anlagt kanaler fra hovedløbet af Københavns Havn til Fordgraven. Disse må forventes at bidrage positivt til vandgennemstrømningen i Fordgraven og Teglværkshavnen. Dette vil måske kunne medvirke til at reducere udstrækningen af blandingszonen, men Københavns Kommune forventer dog stadig, at der stadig vil være en blandingszone, når disse kanaler er etableret. Side 16 af 24

Figur 5: Blandingszone på 50 meter (rosa cirkel), som skal udlægges i denne tilladelse til udledning af overløbsvand. Med grønt er markeret den omtrentlige udbredelse af den kommende opfyldning til metrostationen. Blandingszonen er kun til stede i forbindelse med et overløb fra fælleskloakken. Badevand Der findes i dag ét badested i Teglværkshavnen (Koralbadet), som er beliggende ca. 450 meter fra UØ85. Desuden er der foreslået forskellige andre badesteder. Det er Københavns Kommunes politik, at der skal være god badevandskvalitet i Teglværkshavnen. Det må forventes, at badevandskvaliteten i nærheden af udledningspunktet påvirkes negativt i forbindelse med udledning pga. bakterieindholdet i det udledte spildevand. Udløbet UØ85 indgår i dag ikke i badevandsvarslingen. Der er i denne tilladelse stillet vilkår om, at overløbene skal registreres fremover (jf. vilkår 11). Disse oplysninger kan desuden bruges i den fremtidige planlægning af hvordan udledningerne af spildevand til Københavns Havn kan nedbringes. Side 17 af 24

Samlet vurdering Det er samlet set Center for Miljøbeskyttelses vurdering, at der kan meddeles tilladelse til udledning af overløbsvand til Fordgraven og Teglværkshavnen via UØ85. De vandmængder, som udledes ved overløbshændelser via UØ85, er relativt små. Der lægges i vurderingen vægt på, at der er tale om en eksisterende udledning, og der vil ikke ske en forværring af forholdene, når udløbet flyttes. Måske kan der ske en mindre forbedring, idet udløbet placeres længere ude i Fordgraven, og de kommende kanaler i Sluseholmen vil også kunne bidrage til en forbedret vandgennemstrømning i Fordgraven. Alligevel har det været nødvendigt at udpege en blandingszone omkring udløbet, hvor vandkvaliteten er forringet, og miljøkvalitetskravene ikke kan forventes at være opfyldt, når der sker overløb fra fælleskloakken. Udledningen bør desuden ses i sammenhæng med udledning via UØ84, idet den samlede belastning af recipienten via de to overløb er større. Der må forventes en tilsvarende blandingszone omkring udløb UØ84. I resten af Teglværkshavnen forventes miljøkvalitetskravene at kunne overholdes. Der vil i de kommende år i Københavns Kommune blive arbejdet med et samlet overblik over belastningen af vandområderne (derunder havnen) i forbindelse med skybrudssikring og klimatilpasning. Det forventes, at dette arbejde fører til en forbedring for vandområderne, idet der forventes at ske en reduktion i mængden af overløb fra fælleskloakken. Såfremt udledningen forårsager problemer med opfyldelse af miljømålene i recipienten, og der ikke sker den forventede forbedring, er det til enhver tid muligt at påbyde ændringer i udledningstilladelsen. Forhold til Naturbeskyttelse Før der træffes afgørelse i medfør af miljøbeskyttelseslovens 28, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Det skal ligeledes vurderes om en tilladelse kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de arter der er angivet på Habitatdirektivets bilag IV. Side 18 af 24

CMB har vurderet ansøgningen i henhold til habitatbekendtgørelsen nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Internationale naturbeskyttelsesområder Det ansøgte område ligger tæt på internationale naturbeskyttelsesområder, hvoraf det nærmeste er Natura 2000- område nr. 143 Vestamager og havet syd for. En eventuel påvirkning af udpegningsgrundlagets arter og naturtyper vurderes at af underordnet betydning på grund af afstanden fra lokaliteten til nærmeste naturbeskyttelsesområde samt på grund af udledningens størrelse. Beskyttelse af visse arter (Habitatdirektivets bilag IV) Ifølge habitatdirektivets artikel 12 om strengt beskyttede arter, må kommunen ikke give tilladelse til noget, der kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de arter, der er omfattet af direktivets bilag IV. Det vurderes, at projektet ikke vil have negativ betydning for bilag IV arter. Ligeledes vurderes tilladelsen ikke at have negativ påvirkning på andre beskyttelseskrævende arter. Forhold til øvrig lovgivning Der er med denne tilladelse udelukkende taget stilling til udledning af regnopblandet spildevand/overløbsvand fra fælleskloakken. Der er således ikke taget stilling til evt. øvrige tilladelser, der skal indhentes for at gennemføre projektet efter f.eks. planloven, byggeloven, vejloven, jordforureningsloven. Henvendelse til Center for Miljøbeskyttelse I er velkomne til at kontakte Eva B. Hemmersam på tlf. 2025 2209 eller vand@tmf.kk.dk, hvis der er spørgsmål eller bemærkninger til sagen. Ved skriftlig eller elektronisk henvendelse bedes der henvist til sagsnr. 2017-0007922. Med venlig hilsen Eva B. Hemmersam Mia Jahn Knudsen Side 19 af 24

Kopi af tilladelsen er sendt til følgende parter By og Havn, info@byoghavn.dk MT Højgaard, att. Anne Kruse Damsgaard, akd@mth.dk Miljøstyrelsen, mst@mst.dk Sundhedsstyrelsen, seost@sst.dk Danmarks Fiskeriforening, mail@dkfisk.dk Friluftsrådet, koebenhavn@friluftsraadet.dk Danmarks Naturfredningsforening, dn@dn.dk Dansk Ornitologisk Forening, natur@dof.dk DOF-København, koebenhavn@dof.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, post@sportsfiskerforbundet.dk Greenpeace, hoering.dk@greenpeace.org Tilladelsen annonceres desuden på Annonceringsportalen for Københavns Kommune: http://kk.sites.itera.dk/apps/kk_annoncering/index_ny.php Side 20 af 24

Bilag 1 Det direkte opland til udløb UØ84 og UØ85. Side 21 af 24

Bilag 2 Kort over fælleskloakerede oplande, hvorfra der kan komme regnopblandet spildevand til udløb UØ85 i Fordgraven ved større regnhændelser. Det grønne opland er det direkte opland til UØ84 og UØ85 via rørbassin i Sydhavnsgade. Se desuden skematisk oversigt over oplandene i Figur 3. Side 22 af 24

Bilag 3 Screening af fortyndingsforhold omkring udløbet i Fordgraven. Side 23 af 24

Bilag 4 Placering af eksisterende spildevandsledning og bygværk, som fjernes samt den kommende placering af ledningstracéet (rød markering). Side 24 af 24