DJURSLAND LANDBOFORENING

Nr. 61 April 2014 DJURSLAND LANDBOFORENING Landmandsportræt: Køerne kom for at blive side 4 Går du med tanker om at bygge nyt på din landejendom? side 13 Nye omsætningsgrænser for moms side 18 Pas på som udlejer side 20 TID & STED side 37 www.landboforening.dk

INDHOLDSFORTEGNELSE Redaktionen: Gårdejer Hans Gæmelke formand Chefkonsulent Hans-Henrik Dalsgaard Redaktør Jørgen Flensborg (ansvarsh.) Sekretær Irene Kjær Madsen Redaktionen sluttet den 25. marts 2014 Annonceekspedition: Djursland Landboforening Føllevej 5, 8410 Rønde tlf. 8791 2014 Sekretær Anni Poulsen Sort/hvid: - Reproklar materiale 1/6 side kr. 725 1/3 side kr. 1.150 1/2 side kr. 1.600 2/3 side kr. 1.850 1/1 side kr. 2.500 Bagsiden: 1/1 side kr. 3.500 4-farve tryk: - Reproklar materiale 1/6 side kr. 925 1/3 side kr. 1.450 1/2 side kr. 2.050 2/3 side kr. 2.350 1/1 side kr. 3.200 Bagsiden: 1/1 side kr. 4.400 Alle priser er ekskl. moms. Udkommer medio februar, april, oktober og december. Sponserede links på www.landboforening.dk 12 måneders bannerplads inkl. 4 uger på forsiden: 1.000 kr. (ca. 20.000 eksterne visninger) Bladet tilgår alle medlemmer af Djursland Landboforening samt biblioteker, politikere, samarbejdspartnere o.a. Forsidefoto: Syv katte hygger og holder mus og rotter væk fra Birkedal. Her: "Rødtud", der tager sig en lille lur. Foto: Christina Brorson Oplag: 1.400 eksemplarer ISSN 1603-2632 Eftertryk er tilladt med kildeangivelse 03 Foreningen: Formandsord 04 Landmandsportræt: Køerne kom for at blive Land, miljø & erhverv: 08 Fokus på vandløbsvedligeholdelse i Norddjurs Kommune 10 Vær opmærksom på nye 3 udpegninger 10 Gode tilskudsmuligheder gennem miljøteknologiordningen 2014 11 Markvildt 11 Vandråd 13 Går du med tanker om at bygge nyt på din landejendom? 15 Planteavl: Nyt fra Planteavlsafdelingen Økonomi: 17 Ny type selvangivelse/årsopgørelse 18 Nye omsætningsgrænser for moms 2014 19 Handels-erfa 20 Juridisk afdeling: Pas på som udlejer! 23 Svin: Forkert dosering koster dyrt 24 Syddjurs Kommune: Gyllealarm og barriere tilsynskampagne i Syddjurs Kommune 2014 26 SetFocus: Øg indtjeningen gør din ledelse synlig 28 Landbrug & Fødevarer: Tendens: Skolerne vil landbruget 29 Landbrugsmessen Gl. Estrup: Landbrugsmessen 2014 lørdag d. 24. og søndag d. 25. maj LandboUngdom og 4H: 30 Kom og se mit kæledyr 31 Skal du på Madskole i sommerferien? 33 Kort Nyt: Landboungdom tilbyder Hotline og nyhedsbrev i ét Nyt fra Arbejdstilsynet Landbruget får fra 2015 adgang til at søge de såkaldte forebyggelsespakker Landboforening.dk nu med app 34 Tanker fra mit deltidslandbrug 36 Fra kontoret: Jord på kontoret 37 Tid & Sted: Arrangementer og vigtige datoer Nr. 61 April 2014 DJURSLAND LANDBOFORENING 40 Foreningen orienterer: Landboforeningens medarbejdere 44 Andre nyttige kontakter 45 Udvalgene i Djursland Landboforening Landmandsportræt: Køerne kom for at blive side 4 Går du med tankerom at bygge nyt på din landejendom? side 13 Nye omsætningsgrænser for moms side 18 Pas på som udlejer side 20 TID & STED side 37 Tilmeld dig Nyhedsbrev fra Djursland Landboforening på www.landboforening.dk www.landboforening.dk Landbocentret Følle - Føllevej 5-8410 Rønde Tlf.: 8791 2000 - Fax: 8791 2001 www.landboforening.dk - djursland@landboforening.dk Åbningstid: Mandag - torsdag kl. 8.00-16.00 Fredag kl. 8.00-13.00 CVR nr.: 14305084

FORMANDSORDET Vintersæden grønnes Kolindsund marts 2014. Foto: Djursland Landboforening (IKM) Formand Hans Gæmelke Formandsord Det gror, og det spirer ude på markerne i disse dage. Vinteren slipper forhåbentlig sit tag i afgrøderne, eller fik den aldrig fat? Vinterrapsen, som normalt først blomstrer omkring 1. maj, skal godt nok holde noget på safterne, hvis den skal vente så længe til fuldblomst. Vi har i Djursland Landboforening afholdt vores generalforsamling og ladet demokratiet udfolde sig, nu var der dog ikke den store udskiftning og kampvalg på programmet. Det tager jeg som et udtryk for, at vi i Landboforeningen har en flad organisationsstruktur, som gør, at når problemer eller udfordringer opstår, sætter vi det til debat og får luft i stedet for at gå og murre med det i længere tid. 2013 var et godt år for foreningen, hvor vi kom ud med et flot regnskabsresultat opnået på baggrund af en god arbejdsindsats fra medarbejderens side sammen med en god udgiftsstyrring. På generalforsamlingen havde vi i år et nyt tiltag, hvor vi lod de to borgmestre komme til orde lige efter beretningen, og det gjorde, at meget af den efterfølgende debat måske lidt for meget kom til at omhandle de to kommuners sagsbehandlingstider, en ting som vi efterfølgende har debatteret i bestyrelsen. Vi er kommet til den konklusion, at det er meget vigtigt, at vi har politikere med til generalforsamlingen, men at de måske skal ind efter forhandlingen af beretningen. Det er en glæde som folkevalgt i Djursland Landboforening, at så mange medlemmer vælger at møde op på denne aften og dermed støtte op om foreningen. Tusind tak for det. Vi nærmer os et andet valg af en lidt anderledes karakter, når vi kommer hen til den 25. maj, nemlig valg til EUparlamentet. Et valg, som godt kan virke noget fjernt, og måske ikke så nærværende som de hjemlige valg til kommuner, regioner og folketing. Jeg vil gerne opfordre alle til at bruge deres stemmeret den 25. maj, da jeg føler, at det er vigtigt, at vi får de rigtige personer sendt til parlamentet. Vi har i de sidste fire år ikke fra dansk side været repræsenteret i for eksempel Landbrugsudvalget, et udvalg som er meget vigtigt for os som landmænd, da mange af de regler, vi er underlagt, stammer derfra. Det er ikke normalt, at der fra min side bliver anbefalet en bestemt kandidat til et valg, men denne gang vil jeg gøre en undtagelse. En tidligere formand for en landboforening har nemlig valgt at stille op, og da vi har brug for en, der ved, hvad vi, som danske landmænd, forventer af en EU-politiker, og da han samtidig også er særdeles veltalende og vidende, vil jeg gerne anbefale, at man stemmer på Asger Christensen fra Kolding. Djursland Landboforening afholder i øvrigt et bedriftsbesøg omtalt i aktivitetskalenderen den 20. maj, hvor Asger Christensen kommer og fortæller om sit EU-kandidatur. www.landboforening.dk 3

I 1997 byggede familien Olesgaard en ny stald til køerne. Det lettede arbejdet. Af journalist Christina Brorson Fotos: Christina Brorson Køerne kom for at blive Familien Olesgaard nyder at have køer gående på den syv hektar store ejendom ved Grenaa. Det første dyr blev anskaffet ved en tilfældighed, men kødkvæget blev hurtigt et uundværligt indslag i livet på landet. Solen står lavt på den klare blå himmel. Den kølige forårsaften nærmer sig efter en dag med høj sol. Ved foden af bakken ud til den lille grusvej ligger Birkedal, hvor Peder og Margrethe Olesgaard slog sig ned i 1991. Skiftet fra et parcelhuskvarter i Grenaa til det lille husmandssted umiddelbart syd for byen fik dengang det hele til at falde i hak, fortæller Peder Olesgaard. Han er selv født og opvokset på en gård ved Stauning i Vestjylland og gav kærligheden til landbruget videre til sin egen familie. Min søster og svoger havde en gård mellem Holstebro og Struer, og for at give dem en uges ferie hver sommer, tog vi som familie over og passede den. Det var en win win - de fik lov at holde ferie fra gården, og vi fik lov at holde ferie på den. Familien Olesgaard satte stor pris på de årlige afløsningsuger, så da Peder i 1984 fik egen lægepraksis i Grenaa og dermed for travlt til at afløse på gården i Vestjylland, savnede hele familien landlivet. Det blev der rådet bod på med flytningen til Birkedal i 1991. En kalv i konfirmationsgave Til Birkedal hører syv hektar, som familien altid selv har dyrket. Husdyr har der også været lige fra første færd. I starten havde vi mange mohairgeder. De var så søde, men ikke nogen god forretning, smiler Margrethe. Næste indslag på husdyrfronten gjorde sit indtog ved lidt af et tilfælde, men endte med helt at indtage gården. Familiens yngste, Rasmus, der i dag er 34 år og uddannet landmand, kom nemlig i sit rette element på Birkedal. Det afspejlede hans konfirmationsønske et par år efter flytningen i 1991. Han ønskede sig ikke en knallert som alle andre. Nej, det var en kalv, der stod øverst på ønskesedlen, så sådan en skulle han naturligvis have, fortæller Peder Olesgaard. Selv hoppede han med på idéen og købte en jerseyko. Margrethe kunne godt fornemme, hvor det bar hen. 4 www.landboforening.dk

LANDMANDSPORTRÆT Her ligger Birkedal Jeg sagde, at nu ville jeg gerne have på skrift, at der ikke kom mere kvæg hertil. Men det fik jeg aldrig, griner hun. Køerne kom sjoskende De 20 moderdyr og deres kalve tæller i dag 50 dyr, og Margrethe har for længst overgivet sig. Det giver fred og ro at kigge på sådan nogle store dyr, der står og gumler og kigger på én med deres brune øjne, mener hun. Det er Margrethe, der passer mailinglisten og skriver, når der igen er kød at købe fra Olesgaardokse. Vi slagter løbende året rundt, og kødet er hurtigt afsat. Folk ved godt, at det gælder om at være hurtig ved tasterne, når der kommer mail om, at nu er der slagtet, fortæller hun. Men det var også Margrethe, der nær var blevet anledning til, at familien Olesgaard skilte sig helt af med kødkvæget. I 1997 fik hun nemlig konstateret sclerose, og det ændrede, som Peder udtrykker det, en del ved arbejdsfordelingen. I den forbindelse besluttede vi at skille os af med mohairgederne. Køerne var nær gået samme vej. Vi sad og talte om det en morgen på terrassen - om de var besværet værd. Men bedst som vi sad og diskuterede deres fremtid, kom hele flokken sjoskende forbi os. Det afgjorde sagen. Dem kunne vi ikke undvære, smiler Peder Olesgaard. I stedet for at sælge kvægbesætningen, blev der bygget en ny og mere praktisk stald til dyrene, hvor der var plads til de nødvendige maskiner, og hvor vandet ikke frøs til is om vinteren. Besætningen på Birkedal består af 20 moderdyr samt deres kalve. I alt 50 dyr. www.landboforening.dk 5

Margrethe og Peder Olesgaard kan ikke forestille sig at undvære kødkvæget. Vi har taget mange tvivlsomme beslutninger, men det her var en af de rigtige. Den har vi aldrig fortrudt, slår Peder Olesgaard fast. For tre år siden gik han på pension efter et langt og meget aktivt arbejdsliv som praktiserende læge. Det har kunnet mærkes på køerne, oplever han. Nu ser de ham hver dag og ikke kun i små forhastede glimt. Det har gjort dem mere rolige. Fagligt engagement i DL Livet som læge med egen praksis og livet som deltidslandmand rummer visse vigtige lighedspunkter, synes Peder Olesgaard. I begge tilfælde må man som mindre privat erhvervsdrivende tale sit fags sag overfor en hær af embedsfolk - akademikerne, som Peder Olesgaard har døbt djøf erne efter fagforeningen af samme navn. Meget få af dem har en baggrund indenfor det fag, de regulerer. Deres opgave er at knække kurver, og vores opgave er at få virksomheden til at blomstre, konstaterer han. For at give djøfferne kamp til stregen engagerede Peder Olesgaard sig i 1989 i Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) - de praktiserende lægers fagorganisation, som dengang var præget af et vist fagligt mindreværd. Her var han i mange år med til at arbejde på de praktiserende lægers faglige stolthed. Han var medlem af og en overgang formand for DSAM s bestyrelse og kørte undervisningsforløb for sine kolleger på universitetet. Ligesom han selv gennemførte forskellige forsøg og undersøgelser indenfor faget. På samme måde har han de seneste år engageret sig i Deltidsudvalget i Djursland Landboforening - udvalget, der arbejder for deltidslandmændene. Da vi kom til Birkedal gjorde vi helt fra starten brug af ekspertisen i Djursland Landboforening - blandt andet når markplanerne skulle laves. Men det var først for et par år siden, da der blev oprettet en gren til deltidslandmændene, at der blev mulighed for at gøre et fagligt stykke arbejde her, fortæller Peder Olesgaard. I dag brænder han næsten lige så meget for sit faglige arbejde i landboforeningen, som han i sin tid gjorde for DSAM. På samme måde som de praktiserende læger dengang, havde brug for en særlig faglig organisation for at definere sig selv overfor de specialiserede hospitalslæger, har deltidslandmændene i dag brug for deres eget forum. Vi står for 10 procent af landets samlede landbrugsproduktion, men antalsmæssigt udgør vi 65 procent, så på den måde udgør vi flertallet af danske landmænd, oplyser Peder Olesgaard. Hans oplevelse er, at deltidslandmændene er blevet godt modtaget i foreningen af de landmænd, der ernærer sig på fuld tid ved landbruget. Det må da have været lidt svært for fuldtidslandmændene at tage os ind. Men de tog godt imod os, og det tror jeg, de gjorde klogt i. Vi kommer jo med alle mulige forskellige baggrunde og viden, som vi kan bidrage med. Netop fordi landbruget ikke udgør vores levebrød, har vi bedre mulighed for at eksperimentere og udvikle, mener Peder Olesgaard. 6 www.landboforening.dk

Heterosis Selv går han meget op i at eksperimentere med avlen af kødkvæg - ikke på den traditionelle måde indenfor én race. Projektet handler i stedet om godt kød - og meget af det. Undersøgelser viser, at køer bliver mere robuste, hvis man krydser racerne - også kaldet heterosis akkurat som gadekryds, når det gælder hunde. Det giver med andre ord mere kød pr. årsko, hvis man ikke holder sig til én race. Så det lader vi være med, fortæller Peder Olesgaard. Køerne og kalvene, der befolker Birkedals marker er derfor en skøn blanding af farver og racer. Her går de store solide racer som Angus, Blonde d aquitaine og Simmental side om side med den lille hårdføre Galloway. Peder og Margrethe Olesgaard viser frem. Luften er blevet aftenkølig, men køerne nyder udelivet og skænker ikke stalden en tanke. På denne årstid sker det kun, når de to gange om dagen bliver fodret her, oplyser Peder Olesgaard. Både han og fruen er glade for at vise de omgivelser frem, som de selv har nydt i 23 år. Der er dejligt på landet, er de begge enige om. Det er måske det, der er fælles for os deltidslandmænd: Vi har valgt landlivet, fordi vi kan lide atmosfæren herude - at der er luft omkring os og plads til at udføre de idéer, man får. Selv har jeg altid oplevet livet på gården som min golf - der hvor jeg slapper af og lader op, slår Peder Olesgaaard fast. Familien Olesgaard Peder er vokset op på en gård i det vestjyske. Han er uddannet læge og fik egen praksis i Grenaa i 1984. Udover arbejdet i egen praksis har han været engageret i utallige andre projekter - blandt andet i fagforeningen DSAM. Her har han blandt andet fungeret som bestyrelsesmedlem, formand og redaktør på fagbladet Practicus. For tre år siden gik han på pension og er nu kun én dag om ugen at finde i sin praksis i Grenaa. Margrethe er født og opvokset i Aarhus. Hun er uddannet dameskrædder og senere social- og sundhedsassistent. Hun har blandt andet arbejdet på Dalstrup - en afdeling af Psykiatrisk Hospital i Risskov. Familien købte den lille gård ved Grenaa i 1991. Til gården hører syv hektar. Derudover købte familien Olesgaard en ejendom mere på vejen for to år siden. De ældre mennesker, der boede her, er blevet i bygningerne, men Peder Olesgaard driver de seks hektar, der hører til. Husdyrene er 50 stykker kødkvæg, syv katte og en halv gårdhund, som er sønnens Rasmus. Cirka 15 af køerne fra Birkedal græsser hver sommer på 20 hektar af Grenaa Hede for Norddjurs kommune. Peder og Margrethe Olesgaard har tre voksne børn og tre børnebørn. Alle bosat i det østjyske. Sønnen Rasmus og hans familie har et lille landsted få huse væk. I 1991 flyttede familien Olesgaard på landet - til husmandsstedet Birkedal syd for Grenaa. www.landboforening.dk 7

Afdelingsleder Rikke Skyum Fokus på vandløbsvedligeholdelse i Norddjurs Kommune Det er altafgørende for store dele af landbruget, at der kan afledes vand i vores vandløb. Vi sætter derfor fokus på vedligeholdelse af vandløb i Norddjurs Kommune. Kommunerne er vandløbsmyndighed og skal derfor bl.a. vedligeholde de kommunale vandløb efter regulativernes bestemmelser. Det er derfor vigtigt, at man som lodsejer ved, hvad der står i regulativet. Når vi taler om vedligeholdelse drejer det sig primært om grødeskæring og oprensning af aflejret materiale på vandløbsbunden. Af og til vil man som lodsejer få en fornemmelse af, at afvandingen er blevet forringet. Det kan f.eks. skyldes, at vandløbet trænger til at blive renset op, så bunden igen følger den regulativmæssige bund. I sådanne tilfælde skal man kontakte kommunen, som er vandløbsmyndighed. Det kan imidlertid være svært at vurdere den faktiske beliggenhed af vandløbsbunden i forhold til den regulativmæssige bund. Vi oplever også fra tid til anden, at myndighed og lodsejer ikke er enige om, hvorvidt vandløbet trænger til en oprensning. Dialogen kan således hurtigt køre af sporet. Norddjurs Kommune og Djursland Landboforening har derfor taget initiativ til, at lodsejere og kommunen får mulighed for at afstemme forventningerne til hinanden. Invitation Norddjurs Kommune og Djursland Landboforening vil derfor gerne sætte fokus på vandløbsområdet, og inviterer således lodsejerne langs vandløbene i Norddjurs Kommune til et informations- og dialogmøde om vedligeholdelse af vandløb i Kommunen. Som vandløbsmyndighed ønsker Norddjurs Kommune at sikre det bedst mulige samarbejde med borgerne om kommunens vandløb og den tilknyttede myndighedsbehandling. Norddjurs Kommune vil derfor benytte lejligheden til at svare på en lang række ofte stillede spørgsmål om vandløbene, herunder: - Hvordan bliver vandløbene vedligeholdt i dag - og hvorfor bliver de vedligeholdt, som de gør? - Hvilke muligheder er der for at ændre på den nuværende vedligeholdelse? TRANSPORT AF KORN TILBYDES Al kørsel af korn med suge/blæse biler tilbydes. Levering af materialer og kørsel med containerbiler. VOGNMAND PETER JENSEN Telefon 86 49 40 88 Vandværksvej 28 Assentoft 8960 Randers SØ RING OG HØR NÆRMERE 8 www.landboforening.dk

LAND, MILJØ & ERHVERV Lodsejerne langs vandløbene i Norddjurs Kommune inviteres til dialogmøde i Allingåbro den 28. maj. Foto: Djursland Landboforening (CLU) - Hvordan forholder du dig som lodsejer, hvis du er i tvivl, om vandløbet lever om til regulativets krav og hvilken service kan du forvente af Norddjurs Kommune? - Hvad betyder klimaforandringerne for vores vandløb og hvad kan vi gøre? Norddjurs Kommune har gennem de sidste to år fået opmålt langt de fleste af kommunes vandløb. Disse nye opmålinger skal danne baggrund for en revision af kommunens vandløbsregulativer. Regulativarbejdet forventes at starte i efteråret 2014. Norddjurs Kommune vil orientere om de foreløbige resultater af opmålingerne, hvor der er væsentlige uoverensstemmelser, og hvordan de vil blive håndteret? Der vil desuden blive orienteret om kommunens tanker om proces og form for de nye regulativer. Mødet afholdes onsdag den 28. maj kl. 14 og starter i administrationsbygningen i Allingåbro, og afsluttes med en bustur ud til vandløbene, hvor vi kan drøfte praktiske spørgsmål mv. Af praktiske hensyn bedes man tilmelde sig senest den 19. maj til Bente Christensen på bc@norddjurs.dk. Vi håber på at få en rigtig god dag, med gode muligheder for at udveksle viden og synspunkter om vandløbene. Afslutningsvis er det mit håb, at vi gennem fakta (opmålinger af vandløb) og forventningsafstemning (reaktionstid, service mv.) har et bedre grundlag for en ligeværdig dialog på vandløbsområdet med deraf bedre løsninger for begge parter. Jeg vil derfor opfordre alle med vandløbsinteresser i Norddjurs Kommune til at deltage den 28. maj. e medlemsblad nr. 53 fra april 2012, side 2 www.landboforening.dk 9

LAND, MILJØ & ERHVERV Natur- og miljøkonsulent Christian Westergaard Vær opmærksom på nye 3 udpegninger Som en del af et større serviceeftersyn af beskyttede naturtyper i Danmark, har Naturstyrelsen på Djursland udpeget en del nye arealer som mulige 3-områder. Da disse nye områder endnu ikke er officielle, fremgår de ikke af miljøportalens kort og forventes først at blive offentliggjort til efteråret. Områderne er dog stadig omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, hvilket betyder, at man ikke må foretage ændringer i området, og ved overtrædelser uforsætligt eller ej kan man stadig blive pålagt at genetablere naturtilstanden, hvilket kan være bekosteligt især, hvis arealet oven i købet ligger i et Natura2000 område, hvor reglerne for krydsoverensstemmelse gælder. Inden man foretager nogle ændringer på sine arealer, skal man derfor være meget opmærksom på, om arealet kan være omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 også selvom det ikke tidligere har været det. Naturen ændrer sig hele tiden, og et område kan derfor løbende vokse sig både ind og ud af 3, men i forhold til disse nye udpegninger vil det typisk dreje sig om arealer, der har været vandlidende eller udenfor omdrift gennem en længere periode. Hvis man er i tvivl om, hvorvidt et område er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, så bør man først kontakte kommunen eller Landboforeningen, inden man foretager ændringer i området. Faktaboks 3-natur er en generel betegnelse for naturtyper, der er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. De beskyttede naturtyper inkluderer ferske enge, strandenge, heder, overdrev, moser, søer og vandløb, og Naturbeskyttelseslovens 3 beskytter mod ændringer i naturtilstanden i disse områder. Ønsker ejeren af et beskyttet naturareal at lave ændringer, skal der søges om dispensation hos kommunen. Dog kan den hidtidige drift af arealet fortsættes Gode tilskudsmuligheder gennem miljøteknologiordningen 2014 Indtil videre i 2014 er der afsat 280 mio. kr. til projekter, som handler om investeringer i grønne teknologier på jordbrugsbedrifter. Der er lagt op til to ansøgningsrunder, hvor den første ansøgningsrunde ligger fra 1. maj til 3. juni, og anden ansøgningsrunde ligger i efteråret. Generelt i ordningen gives der 40 % tilskud til teknologier, der kan: Reducere lugtgener og emission af klimagasser og ammoniak Reducere pesticidanvendelsen Reducere tabet af næringsstoffer ved fodring, omsætning af foderstoffer og brug af husdyrgødning Reducere energi-, vand- næringsstof- og pesticidforbrug i gartnerisektoren Etablering af miljøvenlige produktionsanlæg i.f.t lugt, emission, vand og næringsstoffer Til første ansøgningsrunde er der specifikt afsat: 30 mio. kr. til optimeret ressourceanvendelse i gartnerier 40 mio. kr. til at reducere emission fra fjerkræstalde 15 mio. kr. til reduceret pesticidanvendelse i marker I første ansøgningsrunde kunne det f.eks. dreje sig om tilskud til GPS-udstyr, autostyring og sektionsafblænding af sprøjter, lugerobotter, tunnelsprøjter med recirkulering af sprøjtevæske, rækkedyrkningssystemer osv. Hvis man er interesseret i at høre mere om denne tilskudsordning, kan man kontakte natur- og miljøkonsulent Christian Westergaard på telefon (87 91 20 62 / 30 31 58 89) eller på mail cw@landboforening.dk. 10 www.landboforening.dk

Markvildtstriber hos Robert Ric-Hansen, Grenaa. Foto: Djursland Landboforening (ESP) Markvildt Projektet, der i første omgang løb fra 2012-2013 har igen fået bevilling fra 15. Juni Fonden og fortsætter således i yderligere to år til og med 2015. Formålet med projektet er at undersøge effekten af vildtstriber langs markkant og i midtmark på den vilde flora og fauna. Herunder at udvikle en naturindikator til at måle tiltagenes betydning for vilde arter. Desuden ønsker man at gøre det gennemskueligt, hvordan man forholdsvis enkelt kan inddrage natur- og vildtvenlige tiltag i markdriften. Projektet fokuserer bl.a. på kombination og placering af markvildttiltag, så tiltagene tilgodeser dyrenes behov gennem hele året. Forsøgsværter er ligesom sidste forsøgsperiode: Robert Ric-Hansen, Grenaa Carl Ejnar Baastrup, Låsby I forbindelse med disse forsøg vil der blive afholdt markvandringer på de forskellige lokaliteter, og projektets resultater vil blive beskrevet på hjemmesiden og i medlemsbladet. Ydermere er der mulighed for at få gratis rådgivning, hvis man ønsker selv at etablere vildtstriber. Hvis man er interesseret i at få gratis rådgivning om vildtstriber eller har lyst til at deltage på markvandringerne, kan man ved landboforeningen kontakte Christian Westergaard. Vandråd Den tidligere miljøminister Ida Auken indførte i slutningen af 2013 muligheden for såkaldte vandråd, der skulle rådgive kommunerne om kommunens vandløb. Lokal involvering i forbindelse med vandplanerne har længe været et ønske fra Landbrug & Fødevarer, og faktisk også et krav i vandrammedirektivet, og det hilses derfor velkommen. Der er således oprettet vandråd for alle 23 vandoplande i Danmark. Hvert vandråd bliver sammensat af sekretariatskommunerne og består af en ligelig fordeling af interesseorganisationer med op til 20 medlemmer, så både afvandings- og naturinteresser bliver varetaget. Planen er så, at vandrådene skal komme med anbefalinger til helt konkrete problemstillinger, som kommunen har fremsat. Kommunen er dog ikke forpligtiget til at følge vandrådets anbefalinger. Allerede til oktober 2014 skal vandrådene indsende forslag til, hvad der skal ske med vandløbenes fysiske tilstand i perioden 2015 til 2022. Det drejer sig om, hvilke vandløbsstrækninger, der skal påføres indsatser, og hvilke indsatser, der skal anvendes. Hvis man som lodsejer ønsker at involvere sig i arbejdet med vandplanlægningen på Djursland, bør det i første omgang ske gennem det lokale vandløbslaug eller gennem landboforeningen. Kontakt venligst Rikke Skyum for yderligere informationer. www.landboforening.dk 11

Erhvervsbanken på Djursland Få en god snak med en af vores 17 erhvervsrådgivere Auning: 8630 3230 Grenaa: 8630 3875 Årstidernes skiften med Mols Maskinstation SR - Entreprenør - Maskinstation - Spec. opgaver Havvej 30 Vrinners 8420 Knebel Tlf. 4010 5448 Fax 8636 5519 Mail sr-m@mail.dk www.molsmaskinstation.dk Salg og levering af halm, hø og hestewrap med urter ØSTJYSK JULETRÆSSERVICE Køb og salg af juletræer Salg af paller og net Sprøjtning Gødskning Stabklipning Fældning Netning Palletering Læsning Knusning Rodfræsning Nyplantning Mads Jürgensen Skovmindevej 25, ØA 8963 Auning Telefon 8796 5000 Mobil 4093 8818 12 www.landboforening.dk

Natur- og miljøkonsulent Mette N. Rasmussen i samarbejde med Norddjurs Kommune LAND, MILJØ & ERHVERV Går du med tanker om at bygge nyt på din landejendom? Norddjurs Kommune har udarbejdet en vejledning, som hjælp til borgere, der går med byggetanker vedrørende deres landbrugsejendom. Folderen handler fortrinsvis om landbrugsejendommens samlede bygningsanlæg, dog især driftsbygningerne. Hensigten med denne vejledning for landbrugsejendomme er at give inspiration til bebyggelse i landbruget, så kvaliteten af byggeriet højnes ved, at byggeriet tilpasses landskabet, og der sikres bedst muligt sammenhæng med eventuelle eksisterende bygninger. Udviklingen i landbrugets byggeri I dag står vi med den udfordring, at proportionerne på driftsbygninger har ændret sig væsentligt i takt med landbrugets udvikling. Bygningerne er bredere og længere end tidligere tiders mindre driftsbygninger, og taghældningen er ofte lav. Når nutidens landbrug ofte kræver store, rummelige bygninger, får bygningerne nemt et tungt udtryk og en fremtrædende placering i landskabet, hvis de ikke tilpasses deres nærmiljø. Vejledningen giver nogle bud på byggeri i det åbne land. Fem gode råd Gode farver: Mørke gråtoner, jordfarver og træets naturfarve Bygningsmaterialer: Jo færre materialetyper, des bedre Taghældning: Bygninger med så ens taghældning som mulig. Gerne mindst 35 gr Placering på ejendom: Skab orden og fremkommelighed Placering i Landskabet: Lavt og afskærmet i terrænet Diagram 3 Herunder vist farvevalg, der egner sig til landzone Diagrammet herunder viser eksempler på forskellige sammenhæng mellem bygninger på samme ejendom med en gennemført helhed. Den ideelle kombination, hvor bygningerne har ens taghældning, facadefarve og Den materialer. ideelle kombination, hvor bygningerne har ens taghældning, facadefarve og materialer. En kombination, hvor bygningerne har ens taghældning og materialer, men forskellige facadefarver. En kombination, hvor bygningerne har ens taghældning og materialer, men forskellige facadefarver. En kombination, hvor bygningerne har ens taghældning og facadefarver, men forskellige materialer. En kombination, hvor bygningerne har ens taghældning og facadefarver, men forskellige materialer. En kombination, hvor bygningerne har ens facadefarver og materialer, men forskellige taghældninger. En kombination, hvor bygningerne har ens facadefarver og materialer, men forskellige taghældninger. Byggeriets materialer og farver Farve- og materialevalg har stor betydning for, om bygningen passer ind eller fremstår som markant, www.landboforening.dk 13

LAND, MILJØ & ERHVERV tung eller fremmed i landskabet. Det passer godt i landskabet, hvis farvevalget er nedtonet og passer til det omkringliggende landskabs farver. F.eks. nedtones bygningens størrelse visuelt, når man benytter mørke farver. Når der skal bygges nyt, er det godt at tage udgangspunkt i de eksisterende bygningers materialer og farver - for at få en sammenhæng mellem hele bygningsanlægget. Landbrugsbygninger ser ofte harmoniske ud, hvis de indgår som en del af landskabet og virker enkle og lette. F.eks. fremstår bygningen mere roli,g og formen bliver fremhævet, hvis der kun bruges få eller et materiale - fremfor flere. Således bliver bygningen en del af landskabet og ikke et forstyrrende element. Hvis man skal opnå en overordnet helhed, er der tre faktorer, man skal være opmærksom på. Det er bygningernes taghældning, farvevalg og materiale. Den ideelle løsning er, at alle tre faktorer er ens, men hvis bare to af faktorerne er ens, opnår anlæggets forskellige bygninger stadig en overodnet helhed. Dette princip er beskrevet i diagram 5. Placering i forhold til landskabets terræn Hvis landbrugets bygninger er placeret godt i landskabet og udformet med omhu, kan bygningerne tilføre landskabet en kvalitet med deres størrelse og klare formsprog. At byggeri på landet skal tilpasses landskabet, betyder nemlig ikke, at landbrugsbygningerne skal gemmes væk, men at de skal indgå som en harmonisk del af landskabets helhed. I det godt tilpassede byggeri kan byggeri og landskab fremhæve hinandens former og derved fremstå i en flot helhed. Se mere på Norddjurs Kommunes hjemmeside. Overgaard Agro - Effektiv kornhandel Og du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for kompetent rådgivning. Det koster ikke noget. Kontakt vores vores områdekonsulent Jeppe Mikkelsen en for en uforpligtende snak om handel af dit korn allerede i dag! Se også vores hjemmeside www.overgaardagro.dk. Så er du altid dt t d hd gg d tilb d Jylland Jeppe Mikkelsen 14 www.landboforening.dk

PLANTEAVL Gylleudlægning ved Syvveje. Foto: Djursland Landboforening (CLU) Afdelingsleder Carsten Kløcher Nyt fra Planteavlskontoret I modsætning til sidste år stråler græsmarker, vintersæd og vinterraps nærmest om kap, ovenpå den mildeste vinter i mange år. Hvor vi i de sidste par forår har haft mange udvintrede pletter, skal man lede længe efter en dårlig plet lige nu. Omvendt må man sige, at det jo ikke kun er afgrøderne, der står godt oven på vinteren det gør ukrudt og især græsser også enkelte steder står rajgræsset over hveden allerede her i marts måned. Også svampesygdomme klarer sig godt oven på så mild en vinter, og det var allerede midt i marts, at vi så den første gulrust i triticale det kan godt blive en lang sæson her. sens Maskinhus, og Asger Christensen, kandidat til EUvalget vil komme og peppe os lidt op til EU-valget den 25. maj. NaturErhverv Når du sidder med dette blad, skulle vi gerne være ovre såvel gødnings- og pesticidregnskaber som årets fælleskemaer. Samtidig med at vi fik en mild vinter, fik vi også lige kortet en uge af ansøgningsperioden til årets fællesskema så det har givet lidt ekstra travlhed på kontoret. Heldigvis har systemet generelt kørt OK i år, når blot man ikke har skovrejsning, pil, poppel, er økolog eller har andre miljøordninger. Meget pænt sagt så er der stadig plads til forbedringer for alle disse ordninger, som nok berører ca. 25-30 % af alle ansøgninger. Sprøjtekurser Der har været stor tilslutning til de 4 opfølgningskurset til sprøjtecertifikat/-bevis, vi har afholdt i denne sæson. Dog har det vist sig, at ikke alle har fået det fornyet, derfor tilbydes endnu et kursus torsdag den 19. juni 2014. Læs nærmere i Tid & Sted bagest i bladet eller på hjemmesiden. Sommerprogram Årets sommerprogram rummer igen i år besøg på bedrifter rundt om i foreningens område. Vi har prøvet at lave et så spændende program som muligt. Ud over de mere traditionelle besøg har vi i år valgt at sætte fokus på et af vores forsøg, nemlig de nye storparcelforsøg, der hedder: Ny udbyttefremgang. Vi har de samme forsøg i vinterhvede, vinterraps og i vårbyg. Vi har valgt at fokusere på hvedeforsøget, der ligger ved Ørsted. (se nærmere i Tid & Sted bagest i bladet). Når vi har set på selve forsøget, vil der blive en demonstration af moderne gødningsspredere fra flere firmaer. Aftenen sluttes af med, at der serveres øl og pølser i Peter Poulwww.landboforening.dk 15

Forår 2014 Tankforsurring i gyllebeholder med Harsøpumpe Gyllenedfældning i sort jord med tallerkennedfælder Majssåning med placering af flydende ammoniak Nedfældning af flydende ammoniak Flytning af gylle med to lastbil Alt forefaldende maskinstationsarbejde udføres Kni Maskinstation - Jens Hansen Mobil 4038 6676 - Tlf. 8638 1029 Rensning af: Drænrør Septictanke Kloakker Spul af gyllekanaler v/ Susanne og Peter Ejlersen Elholtvej 15 8581 Nimtofte Tlf. 86 39 42 79 Fax 86 39 42 74 www.midtdjurskloakservice.dk Kloak MIDTDJURS SERVICE 16 www.landboforening.dk

Afdelingsleder Henrik Larsen ØKONOMIAFDELINGEN Ny type selvangivelse/årsopgørelse Skat har fra 2013 indført en ny type årsopgørelse/- selvangivelse, som i deres terminologi hedder S15. Dette nye koncept er til personer med mindre erhvervsvirksomheder såsom boligudlejning, solceller m.m. For at blive omfattet af den nye type årsopgørelse skal man opfylde følgende kriterier: Ikke momsregistreret Virksomhedsresultat udgør maksimalt 25 % af samlet personlig indkomst Virksomhedsordningen må ikke anvendes Fuldt skattepligtig til Danmark Ikke have forskudt regnskabsår Hvis man opfylder disse punkter, vil Skat danne en årsopgørelse, uden man selv har selvangivet noget. Skat sætter overskuddet efter forskudsregistreringen eller tidligere års overskud. Hvis der er tale om underskud i tidligere år, vil Skat sætte dette til nul. Dette gør selvfølgeligt, at der bliver dannet en årsopgørelse inden fristen for selvangivelse den 1. juli, og man derved undgår et eventuelt skattetillæg for at selvangive for sent. Derudover slipper man for at skulle afgive virksomhedsoplysninger, som der tidligere har været krav om i forbindelse med en udvidet selvangivelse. Det er dog nødvendigt at være kritisk overfor den årsopgørelse, som dannes automatisk, idet der er risiko for, at man kommer til at betale for meget i skat. Selvom årsopgørelsen er dannet, er man nødt til at få lavet sit regnskab, således man kan selvangive det rigtige virksomhedsresultat og derved få beregnet den korrekte skat. Kontakt derfor altid økonomikonsulenten for at få lavet regnskabet og selvangivelsen, også selvom Skat har lavet en årsopgørelse automatisk. Årsopgørelse/selvangivelse, kaldet S15, omfatter bl.a. solcelleejere. Foto: Djursland Landboforening (JF) www.landboforening.dk 17

Økonomikonsulent, Cand.merc.jur. Anne-Mette Hougaard Nye omsætningsgrænser for moms 2014 Omsætningsgrænserne for indberetning og betaling af moms er blevet ændret fra den 1. januar 2014. En del virksomheder er derfor automatisk blevet omregistreret, og de har fået nye frister for at indberette og indbetale moms. De nye omsætningsgrænser for momsafregning er: Årlig omsætning Afregning Små 0-5 mio. kr. Halvårlig virksomheder afregning Mellemstore 5-50 mio. kr. Kvartalsvis virksomheder afregning Store Over 50 mio. kr. Månedsvis virksomheder afregning Hvis man er blevet omregistreret til at skulle indberette og betale halvårligt, så er fristen for momsindberetningen for første halvår 2014 den 1. september 2014 jf. faktaboksen. Ændringen af frister betyder, at der bliver væsentlig flere af vore kunder, som fremover kan nøjes med halvårlig afregning. De berørte har modtaget oplysningen om ændringen i den digitale postkasse, som blev indført 1. november 2013. Fra kontorets side henstiller vi til, at I fortsat leverer bilag ind til assistenterne på de sædvanlige tidspunkter, da det giver os de bedste muligheder for at tilrettelægge arbejdet ordentligt samt skabe det bedste flow på kontoret. Moms halvårsafregning 3. marts 2014 Moms for 2. halvår 2013 1. sept. 2014 Moms for 1. halvår 2014 2. marts 2015 Moms for 2. halvår 2014 Moms kvartalsafregning 10. februar 2014 Moms for 4. kvartal 2013 2. juni 2014 Moms for 1. kvartal 2014 1. sept. 2014 Moms for 2. kvartal 2014 1. dec. 2014 Moms for 3. kvartal 2014 2. marts 2015 Moms for 4. kvartal 2014 BROKKEDAL MASKINSTATION ENTREPRENØRARBEJDE MASKINSTATION Dræning Mejetærskning Oprensning af søer og grøfte Presning af bigballer Udgravning ved byggeri Pløjning Nedbrydning med sortergrab Fræsning - Rendegraver - Gravemaskiner fra 1-28 ton - Entreprenørvogn Uforpligtigende tilbud gives! Jørgen Hougård Brokkedalvej 14 8500 Grenaa Mobil 40296039 Tlf. 86339254 18 www.landboforening.dk

Økonomikonsulent Anne Kathrine Platz ØKONOMIAFDELINGEN Handels-erfa Hvornår skal jeg sælge mine afgrøder eller lukke mine foderkontrakter? Aldrig har det været så svært som nu priserne svinger meget og tidspunkter for handler har stor indflydelse på din økonomi! Hvad skal jeg gøre, når vi har en historisk lav 30-årig realkreditrente? Overblik over finansmuligheder bliver ikke mindre vigtig i fremtiden kunsten er at bevare den lave variable rente længst muligt, uden at sætte en gylden konverteringsmulighed til fast lav 30-årig realkreditrente over styr. Den rigtige strategi kan være afgørende for udviklingsmulighederne på din bedrift! Djursland Landboforening oplever en stigende efterspørgsmål på handelsrådgivning og vil derfor sætte fokus på handel med råvarer og finans for den professionelle landmand. I samarbejde med AgroMarkets udbydes derfor kick-off møde torsdag den 22. maj 2014, klokken 9.00-13:00 i Følle. Er der interesse for det, vil der efterfølgende blive taget initiativ til to former for handels-erfa: Program for møde den 22. maj kl. 9.00-13.00 Foderafdækning til ny sæson og/eller salg af 2014 høst - Strategi og evt. brug af finansielle redskaber - Risikomodeller hvorfor sætte det hele på et bræt! Aktuelt på korn og proteinkilde markederne, samt afregningspriser. Kort om gødning og el. Pause Status på de finansielle markeder en rundtur i verdensøkonomien - Lånetype og bidragssatser - Strategi på renten generel og for den enkelte Frokost og tilkendegivelse af interesse for nettosælger-/ nettokøber af råvare-erfagrupper 1. Den lille fortrolige, hvor man arbejder case-baseret med de 4-5 medlemmer, og deres ageren i markederne, samt udvikling og løbende opdatering af deres handels- / finansieringsstrategier. 2. Den generelle, hvor man deltager i 2-4 årlige informationsmøder, og har adgang til gratis telefonrådgivning. Kick-off mødet er for alle interesserede, og er ikke forpligtigende ift. evt. opstart af erfa-grupper. Evt. erfa-grupper vil blive sammensat under hensyn til den enkelte landmand. Jens Schjerning og Troels Schmidt, begge analytikere ved AgroMarket s vil levere dagens indlæg. Eventuelle spørgsmål kan henvendes til Anne Kathrine Platz, akp@landboforening.dk Prisen er 500 kr. pr. deltager, tilmelding på 8791 2000 eller ap@landboforening.dk, senest mandag den 19. maj. Priserne svinger meget og tidspunktet for handel har stor indflydelse på økonomien. Foto: Djursland Landboforening (CLU) www.landboforening.dk 19

Afdelingsleder Martin B. Thomsen Pas på som udlejer! En del landmænd ejer, foruden deres egen bolig, også en ekstra landbrugsejendom med tilhørende stuehus, et parcelhus eller en forældrekøbs-ejerlejlighed. For at søge omkostningerne til disse ekstra boliger dækket, er der mange, der udlejer dem i en kortere eller længere periode. Fælles for alle disse boligtyper er, at man som udlejer skal sørge for at få lavet en ordentlig lejekontrakt, inden lejeren flytter ind, hvis man vil minimere risikoen for, at lejeren bliver uopsigelig. Mange tror fejlagtigt, at hvis man lejer boligen ud i mindre end 2 år, så kan man altid komme af med sin lejer igen. Dette er et sejlivet rygte, der ikke har hold i virkeligheden. Den såkaldte 2 års regel vedrører alene en lejers ret til at fremleje sit lejemål i 2 år, hvis han midlertidigt er bortrejst, udstationeret eller lignende. Tidsbegrænset lejekontrakt For at undgå en evighedslejer bør man tidsbegrænse lejeperioden. En sådan tidsbegrænsning kan dog tilsidesættes ved boligretten, hvis der ikke er en god grund til, at man som udlejer har tidsbegrænset lejeperioden. Boligretten kan nemlig tilsidesætte tidsbegrænsningen, hvis den ikke anses for tilstrækkeligt begrundet i udlejerens forhold. Der er ikke en klar praksis for, hvad boligretten betragter som en rimelig grund til, at en lejekontrakt kan tidsbegrænses. Det er dog almindeligt antaget, at en god grund kan være, at man som udlejer i en periode er udstationeret i udlandet pga. sit arbejde. Denne begrundelse er dog sjældent aktuel for landmænd, der således ofte må løbe en risiko for, at boligretten tilsidesætter en tidsbegrænset lejeaftale, hvorefter lejer bliver uopsigelig. At udlejer har huset til salg og derfor ikke vil binde sig for en lang periode, eller at man lige vil se lejer an på en kort kontrakt, er ofte den reelle årsag til, at man som udlejer ønsker en kort og tidsbegrænset lejekontrakt. Disse begrundelser holder derimod næppe, hvis lejer indbringer sagen for boligretten. Man kan godt have et hus/lejlighed til salg, mens det er udlejet, men man kan ikke tvinge lejer til at flytte før tid, hvis huset sælges inden lejeperioden udløber. Laver man en tidsbegrænset kontrakt, som man efterfølgende forlænger én eller flere gange, er der ligeledes en risiko for, at boligretten vil ophæve en sådan kontrakt, da den vil blive opfattet som en omgåelse af lejelovens regler. Vitamin- og mineralblandinger Vi sætter viden til dit foder inspiration. tillid. vækst 20 www.landboforening.dk