18. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Helligsø Mattæus 22, 34-46 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på jord Og før dermed fra grådens dal os hjem til himlens frydesal. AMEN Lovgiverne i Danmarks rige har travlt. Ikke mere end de plejer. Men altså: De har nok at lave. Finanslov. Lov om integration. Lov om randzoner. Lov om regulering lov om folkeskolernes placering af konfirmandforberedelse i skoletiden. Sådan er det. I vort lille land skal der hele tiden reguleres på lovgivningen sådan, at der sættes regler op, lægges skel ud mellem rigtigt og forkert, placeres grænser mellem godt og ondt. Danmarks rige regeres og reguleres ved lovgivning, for fællesskabets skyld. Ud over det er virkeligheden også den, at folket rundt i hele vort land har bygget 2.354 kirker, hvor der forkyndes om Guds Rige. I enhver afkrog af landet fra Christiansborgs slotsplads til de mindste sogne på Langeland og i Thy prædikes der i de utallige kirkehuse om Guds Rige. I Guds Rige råder en anden slags lov. 1
En lov, som ikke sætter skel mellem gode og onde, men gør det klart, at vi skal gøre det gode. En lov, som ikke gør nogle retfærdige og andre uretfærdige, men som gør det klart, at alle uretfærdige gøres retfærdige i troen på Jesus Kristus. En lov, som Jesus forklarer således: Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind. Det er det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: Du skal elske din næste som dig selv! Og så kommer det: På de to bud hviler hele loven og profeterne. Du skal elske din næste. Jo, det er der mange i den offentlige debat, der har fået fat på. Mange siger, at det er hele kristendommens kerneord, dette: Du skal elske din næste Men husk nu på, at Jesus føjede til: - som dig selv. Hvis du virkelig elsker dig selv, så er du i ærlighed også klar over, at du igen og igen har brug for tilgivelse. Når du er hudløs ærlig, så ved du udmærket godt, så du i ord og handling ja, endda også i tanke har brug for at blive tilgivet. Du har brug for at blive givet frimodighed tilbage, så du kan leve igen. Din samvittighed siger dig det. Når du skal elske dig selv, skal du huske, at din samvittighed stiller krav til dig om at begynde forfra igen og igen. Med den erfaring kan du så begynde at tilgive din næste - og så forvente, at din næste stiller de samme krav til sig selv om at søge tilgivelse. Så kan du elske din næste som dig selv. FORDI du er elsket af Gud. 2
Det er forkyndelse om Guds Rige. At du og jeg det syndige menneske kan være redskab for Guds Fred i verden. I Guds Rige begyndes der ikke med lovgivning, grænser og skel, sådan som vi gør det i Danmarks rige. I Guds Rige begyndes med en påstand om, at du ved at elske Gud opdager, at du skal elske dig selv for at kunne elske din næste. Og i kærligheden til din næste må du så overskride grænser og skel for at blive medmenneske sammen med den, som lever tæt på dig i din hverdag. Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden søger ikke sit eget, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. (1, kor 13, 4-7) Det er DEN kærlighed, der midt i en nærmest umulig situation for lovgiverne får en ung politibetjent til at sætte sig på en motorvej og lege med en lille pige fra Afghanistan, så hun jubler og ler. De voksne flygtninge var drevet på flugt af nød. De udfordrede samfundets love og regler. De stoppede den larmende trafik, så vejen måtte spærres af. Og så var der altså en ung betjent, som bare satte sig ned og fik et lille barn til at juble og le midt i den helt store forvirring. Den samme kærlighed får mennesker til i indignation at gribe til selvtægt og køre folk gennem landet. Den samme kærlighed får mennesker til at rejse til Lesbos for at stå på en strand og vinke overfyldte gummibåde i land. 3
Når den enkelte møder et menneske, sker der noget andet, end når lovgiverne udfordres af alvorlige internationale problemer. Det er konflikten: Loven vil regulere, sætte skel og fastlægge grænser. Sådan er det i denne verdens riger også i Danmarks rige. I Guds Rige lærer vi af samvittigheden, at jeg selv har brug for tilgivelse, og derfor også må tilgive andre. I kærligheden til mig selv drives jeg til at elske min næste. Hvad så? Skal politikerne følger hjertet? Skal kærligheden begrænses? NEJ. For vore synders skyld er vi nødt til at have lovgivning. For vore synders skyld er vi nødt til at bede politikerne om at regulere og sætte grænser. Men fra de 2.354 Gudshuse forkyndes det, at Guds Rige er anderledes. Og så må vi glæde os over, at der også hos os er politikere, der med udgangspunkt i forkyndelsen påtager sig opgaven at lede Danmarks rige. Konflikten kommer vi aldrig ud af i denne verdens riger. Heller ikke i Danmarks rige, hvor en politibetjent får et flygtningebarn til at juble og le. Men forkyndelse af Guds Rige skal inspirere os alle lovgivere og borgere til at elske vor næste som os selv. Forkyndelse af Guds Rige skal inspirere os alle lovgivere og borgere til at skelne mellem synd og syndernes forladelse, så vi kan lære at elske os selv. 4
Forkyndelse af Guds Rige skal inspirere os alle lovgivere og borgere til at skelne mellem synden og synderen, så vi kan lære at elske vor næste. AMEN. 5