Undladelsessynderne finder jeg med årene langt værre end den skyld vi må påtage os for dårlige handlinger. For det, ikke at få gjort noget, er svig.

Transkript

1 Undladelsessynderne finder jeg med årene langt værre end den skyld vi må påtage os for dårlige handlinger. For det, ikke at få gjort noget, er svig. Prædikenen til søndag den 8. marts Dagen, som også hedder 3. søndag i fasten. Fastetiden der går fra fastelavn og til påske. Af præst Krsitine S. Hestbech Salmer: 498, 49, 367, 368, 502 Læsningen fra Lukasevangeliet: Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul, at han uddriver dæmonerne.«andre ville sætte ham på prøve og krævede et tegn fra himlen af ham. Men da Jesus kendte deres tanker, sagde han til dem:»ethvert rige i splid med sig selv lægges øde, og hus falder over hus. Hvis nu også Satan er kommet i splid med sig selv, hvordan kan hans rige så bestå? I siger jo, at jeg uddriver dæmonerne ved Beelzebul. Men hvis jeg driver dæmonerne ud ved Beelzebul, ved hvem uddriver jeres egne folk dem så? Derfor skal de være jeres dommere. Men hvis det er ved Guds finger, at jeg driver dæmonerne ud, så er Guds rige jo kommet til jer. Når en stærk mand fuldt bevæbnet vogter sin gård, kan hans ejendele være i fred. Men kommer der en, der er 1

2 stærkere, og overvinder ham, tager han straks alle de våben, som den anden havde sat sin lid til, og fordeler byttet. Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. Når den urene ånd er drevet ud af et menneske, flakker den om i øde egne og søger hvile, men uden at finde den. Så siger den: Jeg vil vende tilbage til mit hus, som jeg er drevet ud af. Og når den kommer, finder den det fejet og prydet. Så går den ud og tager syv andre ånder med, værre end den selv, og de kommer og flytter ind dér. Og det sidste bliver værre for det menneske end det første.«mens han sagde det, var der en kvinde i skaren, der råbte:»saligt er det moderliv, som bar dig, og de bryster, du diede!«men han svarede:»javist! Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det!«luk 11,14-28 I søndags blev jeg kaldt til Færøerne i al hast da min veninde deroppe var afgået ved døden efter 3 år med kræft. Jeg sov i hendes seng og skrev begravelsestalen i hendes værelse med udsigten over fjorden og fjeldene der var prydet som til fest med fin sne og en høj blå himmel. Og med mig havde jeg to ting. 2

3 En nagende skyldfølelse og en bog af Martin A. Hansen. Løgneren. I den er det også 3. søndag i fasten, og man skal læse den på netop denne årstid, fordi den foregår over 4 dage i marts. Figuren hedder Johannes Vig. Et navn der skal udtales langsomt. Johannes Vig. Han er tilrejsende på øen, Sandø, et muldvarpeskud i havet, - går lange ture med sin hund ud over agrene og engene og bruger smukke ord som dagbrækningen om morgengryet og natterusten om morgentrætheden. En ensom mand, der bare vil have fred i livet. Orker ikke at involvere sig, for det er rod og ulejlighed. En mand på vej mod anden halvdel af livet 3

4 - lidt tynd i toppen og igennem bogen forstår man hvor udspændt han er, mellem sin længsel og sin vissenhed, sit savn efter at elske og blive elsket og så hans værn mod skuffelser.. Han er som tidevandet der et øjeblik overgiver sig - til livets pulsslag men trækker sig så som tidevandet tilbage igen - til sit vuggende ingenting. Han er en tragisk skikkelse, ham Johannes Vig, fordi han tror han har fat i den lange ende og Guds finger ved sin indsigt og visdom, men det er en indsigt og en visdom der er ligeså flygtig som tågen, der ligger over øen i marts.. Han er skolelærer og med skolelærerjobbet fulgte så også degne-tjansen i kirken. 4

5 På øen har der åbenbart ikke være præst på hver søndag så denne 3. søndag i fasten er det Johannes Vig der står for andagten: Og han står denne søndag i kirken og skal holde andagt over netop denne tekst om den urene ånd og dens venner; Søndag formiddag læste jeg så i kirken stykket om den urene Ånd. Andagten blev kort. Jeg vidste ikke hvad jeg sandt kunne sige om denne mærkelige tekst, så jeg sagde ikke noget. Det er måske det bedste man længe har gjort. Johannes Vig er, som navnet næsten siger, den svigefulde, Løgneren. Han er livsløgneren, fordi han tror at han har set igennem alt og alle 5

6 og slet ikke opdager at han går forfejlet igennem livet uden den mindste smule engagement. Det er det bedste, mener han for alt er alligevel svig. Og til ingen nytte, så han vasker og skurer og renser sin sjæl for længsler og kærlighed der blot er til låns og en hulens masse bøvl og ser ikke at han dermed åbner døren for 7 andre onder, herunder livsløgnen.. Man siger at Djævlen ligger i detaljen. At det er det djævelske at man ikke kan se ham. Og som Søren Kierkegaard sagde så er det dæmoniske der, hvor vi bliver os selv nok. (det pludselige, det kredsende og det indesluttede. Begrebet Angest) 6

7 Der hvor vi ikke rækker ud efter Guds finger men holder hænderne i egne lommer. Vi opdager ikke Djævlen fordi han gør sig så lille og så går vi videre med hænderne i lommen. Og så kommer jeg til det andet, jeg tog med mig til Færøerne.. Skylden. Min veninde har været syg længe og vi har set hinanden men det er længe siden nu. Syntes ikke jeg havde tid til at tage op til Færøerne og fik heller ikke lige ringet. For hun havde det sådan set fint nok. Så hænderne blev i lommerne, og nu er hun død. Stod der ved hendes kiste og følte mig så ussel. Så skyldig. Og jeg har oplevet det før. Og måske I kan genkende det. 7

8 At livet kalder og man engagerer sig og synes man gør mangt og meget og fint og godt og går i seng med en ren og fejet samvittighed og lige pludseligt så kommer det. De 7 onde ånder kommer fejende ind over en som det man ikke fik gjort da tid var. Så ikke det var vigtigt. Det var for bøvlet at tage hader skænderier og opgør - vil hellere lade det glide ud og måske forsvinde i tågedisen og så går det jo meget godt, indtil det slet ikke går for ånderne kommer tilbage og det sidste er meget værre end det første.. Undladelsessynderne som jeg med årene finder langt værre end den skyld vi må påtage os for dårlige handlinger. For det, ikke at få gjort noget, er svig. Han er nem at grine af. Ham Johannes Vig. 8

9 Og jeg ved ikke med jer, men jeg synes jeg genkender ham i mig selv. Jeg sad på Færøerne og var Johannes Vig. Folk syntes det var fantastisk at jeg kom og at jeg holdt sådan en fin begravelsestale. Og jeg var lige ved at føle mig fejet og prydet. Men de 7 ånder sad der. Indeni. For jeg var der ikke. Ikke nok. Da hun havde brug for mig. Mens hun levede. Og jeg har gjort det før. Med nære relationer som jeg tog for givet og så pludseligt var det for sent. Genkender I det mon? 9

10 Denne tåge over Sandø? Disse tåger i vores liv der gør vi ikke kan se klart; Travlhedens tåge. Konfliktskyhedens tåge. Dovenskabens tåge. Fortvivlelsens tåge. Den har mange navne og det er svært at se klart. Og så er det det, kristendommen kræver af os. At kunne se klart. Skelne imellem væsentligt og uvæsenligt. Det er hårdt. Og så tænker jeg at Jesus aldrig gjorde livet hvidt eller sort. For det leves i nuancerne midt imellem. Hvid og sort er for fanatikere. Dem som har som mål at være fejede og prydede. 10

11 Jesus giver os ikke endnu et krav om perfekthed. For det dæmoniske ligger ofte og lurer der.. Kom til at tænke på det i en lille marskandiserbutik jeg var i, i Torshavn i fredags, hvor en gammel mand stod bag disken imellem alt sit skrammel og guld og havde så travlt med at fortælle om Færøernes rådne politikere, der bare krævede ind fra folket, hvor imod han altid gav til enken og den faderløse. Ja, han havde regnet ud at han i løbet af sit liv havde givet hvad der svarede til 12 millioner kroner til de trængende i samfundet og derfor mente han at det var SKAT der skyldte HAM penge. Ak ja, dæmonerne af selvhævdelse og selvretfærdighed trivedes fint i hans rengjorte, bitre hjerte.. 11

12 Da jeg sad der på Færøerne og følte mig så ilde, tænkte jeg også, at vi nok aldrig opnår fred. Livet er ubalance. Fortrydelser og anger, undladelsessynder og tiden der løb ud før tid. Og det er trøstende at Sartre sagde at livet begynder på den anden side af fortvivlelsen. Jeg gjorde det ikke godt nok i min relation til min færøske veninde og det må jeg bære. Men det må ikke få mig til at blive som Johannes Vig. Der trækker sig tilbage for ikke at svigte igen. Vi må leve med den ene dæmon at vi aldrig bliver gode nok og så få hænderne op af lommen, og kaste os ud i livets ubegribeligheder 12

13 og blive slidte og brugte og skyldige og derigennem måske lidt mindre svigefulde.. Er det ikke også derfor vi sidder her? Hvad skulle vi med kirken hvis vi alle var fejede og prydede? ER det, at gå til gudstjeneste ikke som Johannes Vig stumme og tavse, men med ord og salmer og lovsang, er det, ikke i sig selv en dæmonuddrivelse? Sidder vi ikke her og beder om Guds tilgivelse så tågen kan lette over vores indre Sandø? stilhed Kirkebøn: Tak for livet Og fordi vi må komme til dig med vores. Tak fordi du aldrig sætter punktummer. Tak fordi du giver os et fællesskab der samler os 13

14 når vi farer rundt som visne blade fra sidste år. Tak for at du rusker op i os med lidt storm og fordi vi finder ting vi ikke søger. Hjælp os lidt så vi kan stå imod det som tynger os så vi kan slippe lidt af vores skyld og tågebanker. Hjælp os meget, så vi kan drysse lidt kærlighed ud hvor der trænger. Lad den syge bære håb, den ensomme mærke dit vingesus, sammen med den forladte og forrådte og sønderrevne. Send din engel til de døende.. Vi ber for de magtbærende. Politikerne på Christiansborg og i kommunerne. Vi ber for mennesker langt herfra der drømmer om mæthed og børn uden udspilede maver. Vi ber for menneskers sind som er revet itu af krig og menneskeligt forfald.. Vi ber for alle hvis liv er blevet en ørkenvandring, - et sted hvor intet sået slår rod. 14

15 Lad os bære lys ud fra det overskud vi får fra Dig. - Vi ber i stilhed for dem og det der fylder vore tanker. I Jesu navn. Amen 15