SUNDHEDSPROFIL FOR REGION NORDJYLLAND

Relaterede dokumenter
Sundhedsprofilen fortæller os om: Forekomst, fordeling, sammenhæng og udviklingstendenser. Sundhedsprofilen fortæller ikke noget om

Udviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

Udviklingen i nervøse/stressrelaterede tilstande

Dårlig mental sundhed i Region Sjælland

Den Nationale Sundhedsprofil

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.

3-I-1 MÅLING Nordfyns Kommune total Nordfyns Kommune Sundhed. Antal besvarelser: Svarprocent: 92%

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik

SUSY UDSAT Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen

Temamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed

AF THOMAS MØLLER LARSEN, JOURNALIST

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

LANCERING AF BØRNESUNDHEDS- PROFILEN Præsentation af undersøgelsen og udvalgte resultater

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

Sundhedsprofilen 2017

FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014

Webtabel SR 11.1 Meget generet af nedtrykthed, deprimeret, ulykkelig samt ængstelse, nervøsitet, uro og angst inden for de seneste 14 dage

SUOC Team Udvikling og Sundhed

Sundhedsprofilens resultater

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

KL's Social- og Sundhedspolitiske Forum Børn og unges mentale sundhed. Vibeke Koushede (Jordemoder, MPH, ph.d.)

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune

Region Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden

Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017

Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Hørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017

Glostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017

Dragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017

FLERE SKAL LEVE ET LIV MED BEDRE MENTAL SUNDHED. Oplæg ved Lisbeth Holm Olsen Center for forebyggelse i Praksis, KL

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

Hvordan har du det? 2010

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland

Den folkesundhedsmæssige udfordring lige nu

Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser.

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

Hvordan har du det? 2017

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sammenfatning. Introduktion. Helbred og trivsel. 6 Sundhedsprofil 2013

UNGE I PSYKISK MISTRIVSEL HVAD VED VI - OG HVAD VED VI IKKE? Mai Heide Ottosen, VIVE 18. januar 2019, Christiansborg

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Indholdsfortegnelse. Indledning 3. Læsevejledning Helbredsrelateret livskvalitet og personligt velbefindende 5. 2.

Fagligt symposium - det specialiserede socialområde 2019 Rammeaftale Sjælland. Ungeområdet: Psykiatri og misbrug

Tabel Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland

Figur Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017

Evaluering af den Sundhedspolitiske Strategi år

ER DET SUNDT AT SPILLE BRIDGE?

Nyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress

Rapport oprettet af Klassetrivsel.dk 08 april klasse Gitte Heidi Urfeldt klasse. Indhold

Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation

Studiemiljøundersøgelsen 2015 civilingeniøruddannelsen i velfærdsteknologi

ABC for mental sundhed

Sundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Studiemiljøundersøgelsen 2017

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

En litteraturbaseret klinisk vejledning

Studiemiljøundersøgelsen 2017

depression Viden og gode råd

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Læsø Kommune Foto: Colourbox.dk

Studiemiljøundersøgelsen 2017

Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016

Ledelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012

Studiemiljøundersøgelsen 2017

Studiemiljøundersøgelsen 2017

Knud Juel. Hvad ved vi om ulighed i sundhed og i anvendelse af sundhedstilbud? Odense 24. november 2014

ABC for mental sundhed. Frivilligdag 11. maj 2019 Seniorkonsulent Anne Sofie Bæk-Sørensen

Studiemiljøundersøgelsen 2017

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

6 Sociale relationer

Tabel 8.1 Borgere med hjertesygdom, som har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred eller som har et højt stressniveau

Studiemiljøundersøgelsen 2017

Hvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

BORGER- PANEL. Overskud på den mentale konto. 29. marts 2011

Sundhedstilstanden blandt beboere i almene boliger 2017

Studiemiljøundersøgelsen 2017

Studiemiljøundersøgelsen 2017

Hvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder?

Studiemiljøundersøgelsen 2019

Transkript:

UNGE, MENTAL SUNDHED OG TRIVSEL - RESULTATER FRA SUNDHEDSPROFILEN 2017

SUNDHEDSPROFIL FOR REGION NORDJYLLAND Spørgeskemaundersøgelse 1. februar 2017 37.600 inviterede 22.573 besvarelser Gennemført 2010 2013 2017 Unge ml. 16-24 år

Sundhedsprofilen fortæller os om forekomst, fordeling og udviklingstendenser. Sundhedsprofilen fortæller ikke noget om årsagerne. At gå fra overfladen til dybden for at forstå de mekanismer, der er årsag til den bekymrende udvikling ift. unges mentale helbred. Data Årsagsforståelse Værktøjer

MENTALT SUNDHED OG TRIVSEL

HVORDAN SYNES DU, DIT HELBRED ER ALT I ALT? S E LV V U R D E R E T H E L B R E D B L A N D T D E 1 6-2 4 Å R I G E Selvvurderet helbred Simpel indikator for generelt helbred Dækker de fysiske såvel som mentale aspekter af helbredet.

HVORDAN SYNES DU, DIT HELBRED ER ALT I ALT? S E LV V U R D E R E T H E L B R E D B L A N D T D E 1 6-2 4 Å R I G E Selvvurderet helbred Simpel indikator for generelt helbred Dækker de fysiske såvel som mentale aspekter af helbredet. Mindre godt/dårligt selvvurderet helbred: 2010: 4,6 % 2017: 8,6 %

HØJT STRESSNIVEAU

0,6 1,6 1,0 1,6 2,4 3,6 3,3 5,5 5,8 6,8 6,2 7,3 14,5 16,2 15,1 16,5 18,5 24,1 23,0 26,3 LIVSTILFREDSHED BLANDT DE 16-24 ÅRIGE. PROCENT 30 25 20 15 10 5 0 Meget utilfreds 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Meget tilfreds 10 2013 2017

0,6 1,6 1,0 1,6 2,4 3,6 3,3 5,5 5,8 6,8 6,2 7,3 14,5 16,2 15,1 16,5 18,5 24,1 23,0 26,3 LIVSTILFREDSHED BLANDT DE 16-24 ÅRIGE. PROCENT 30 25 20 15 10 5 0 Meget utilfreds 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Meget tilfreds 10 2013 2017

6,3 5,3 4,1 5,6 4,4 7,7 8,5 8,0 7,6 10,5 9,1 13,9 12,1 15,2 20,0 SYMPTOMER OG UBEHAG INDEN FOR DE SENESTE 14 DAGE BLANDT DE 16-24 ÅRIGE. PROCENT 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Træthed Hovedpine Søvnbesvær, søvnproblemer Nedtrykthed, deprimeret, ulykkelig 2010 2013 2017 Ængstelse, nervøsitet, uro og angst

4,4 5,7 4,7 8,2 11,1 10,3 12,3 12,3 15,8 28,4 SYMPTOMER OG UBEHAG INDEN FOR DE SENESTE 14 DAGE BLANDT DE 16-24 ÅRIGE FORDELT PÅ KØN. PROCENT 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Træthed Hovedpine Søvnbesvær, søvnproblemer Nedtrykthed, deprimeret, ulykkelig Ængstelse, nervøsitet, uro og angst Mænd Kvinder

SOCIAL GRADIENT BLANDT DE 16-24 ÅRIGE. PROCENT 50 45 45,2 40 35 30 27,5 25 20 20,5 20,8 17,7 20,7 15 10 5 7,3 9,4 6,1 7,1 7,3 7,5 0 Højt stressniveau Meget generet af nedtrykthed, deprimeret eller ulykkelig Meget generet af ængstelse, nervøsitet, uro og angst Mindre godt/dårligt selvvurderet helbred Under uddannelse I arbejde Hverken i arbejde eller under uddannelse

U D F O R DRINGSBILLEDET Størstedelen af de unge har det godt, men Markante stigninger i forhold til centrale indikatorer for dårligt selvvurderet helbred og mistrivsel Lavere livstilfredshed end tidligere Flere unge kvinder end mænd afrapporterer stress, angst og depression Markant social gradient unge der ikke er under uddannelse eller i arbejde afrapportere den største mistrivsel

DE ENSOMME UNGE

HVAD ER ENSOMHED OG SOCIAL ISOLATION? Ensomhed: Ensomhed kan beskrives som en ubehagelig følelse, der opstår, når en person oplever, at vedkommendes sociale relationer ikke opfylder egne sociale behov og forventninger Social isolation: Social isolation er en objektiv og kvantificerbar afspejling af et reduceret socialt netværk samt manglende sociale kontakter Der er en stærk sammenhæng mellem social isolation og ensomhed, men Alle der er socialt isolerede er ikke nødvendigvis ensomme Alle der er ensomme er ikke nødvendigvis socialt isolerede

EN S OMH ED OG S OCI AL I S OLATION I ET LI VS P ER S P EKTIV 25,0 20,0 15,0 14,0 13,3 10,0 5,0 0,0 16-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-69 70-74 75-79 80-84 85+ Svær ensomhed

EN S OMH ED OG S OCI AL I S OLATION I ET LI VS P ER S P EKTIV 25,0 Ensom blandt andre Ensom og alene 23,3 20,0 15,0 14,0 13,3 10,0 5,0 2,6 0,0 16-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-69 70-74 75-79 80-84 85+ Svær ensomhed Tegn på social isolation

HVOR OFTE ER DU I KONTAKT MED VENNER? B L A N D T D E 1 6-24 Å R I G E. P R O C E N T 90 80 76,3 70 60 50 62,4 50,1 40 30 26,9 32,4 20 10 0 18,7 10,2 8,3 7,3 3,3 1,8 2,4 Daglig kontakt 1 eller 2 gange om ugen 1 til 2 gange om måneden Sjældnere end 1 gang om måneden Lav grad af ensomhed Moderat grad af ensomhed Svær grad af ensomhed

HVOR OFTE ER DU I KONTAKT MED KOLLEGER ELLER STUDIEKAMMERATER I FRITIDEN? BLAND T D E 1 6-2 4 Å R I G E. P R O C E N T 60 50 49,7 40 34,8 33,8 35,0 30 23,6 26,8 27,1 20 10 12,7 14,0 14,2 10,7 17,4 0 Daglig kontakt 1 eller 2 gange om ugen 1 til 2 gange om måneden Sjældnere end 1 gang om måneden Lav grad af ensomhed Moderat grad af ensomhed Svær grad af ensomhed

MAN KAN STOLE PÅ DE FLESTE MENNESKER B L A N D T D E 1 6-2 4 Å R I G E. P R O C E N T 70 60 58,1 52,4 50 40 33,8 38,5 30 29,3 20 10 14,5 6,9 7,1 21,8 5,6 11,5 20,6 0 Meget enig Enig Uenig Meget uenig Lav grad af ensomhed Moderat grad af ensomhed Svær grad af ensomhed

MAN KAN IKKE VÆRE FORSIGTIG NOK, NÅR MAN HAR MED ANDRE MENNESKER AT GØRE. BLAND T D E 1 6-2 4 Å R I G E. P R O C E N T 60 52,8 50 43,3 44,6 40 34,9 36,5 30 20 19,5 19,6 14,0 10 7,9 10,4 8,6 8,1 0 Meget enig Enig Uenig Meget uenig Lav grad af ensomhed Moderat grad af ensomhed Svær grad af ensomhed

ENSOMHED OG ANDRE TRIVSELSPARAMETRE B L A N D T D E 1 6-2 4 Å R I G E. P R O C E N T 80 70 68,9 60 50 40 40,6 33,0 30 26,5 24,3 20 10 0 12,4 Højt stressniveau 12,0 2,0 2,5 Meget generet af nedtrykthed, deprimeret eller ulykkelig 8,4 Meget generet af ængstelse, nervøsitet, uro og angst 4,2 10,3 Mindre godt/dårligt selvvurderet helbred Lav grad af ensomhed Moderat grad af ensomhed Svær grad af ensomhed

Konsulent MARTIN MEJLBY Region Nordjylland Patientforløb og Økonomi Sundhedsplanlægning m.mejlby@rn.dk 20138702