FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk



Relaterede dokumenter
Når du har afleveret skælprøver kan du forvente, at få en mail med følgende indhold:

Institut for Akvatiske Ressourcer

VSF Fangstrapport for 2014

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Arternes kamp i Skjern Å!

Stallingen en spændende laksefisk

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Hvorfor er brakvandet så vigtigt?

- St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011.

Vedligeholdelse og restaurering af vandløb

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Quiz og byt Spættet Sæl

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015

Opgangen af laks i Skjern Å 2011

Nyhedsbrev August 2012.

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni DTU, Danmarks Tekniske Universitet

Mere åbne grænser og. danskernes indkøb. I Tyskland SUSANNE BYGVRA

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

NÅR VEJRET SKIFTER UDEN VARSEL

51 Københavns Universitet 52 Københavns Universitet 53 Københavns Universitet 54 Århus Universitet 55 Århus Universitet 56 Århus Universitet 57

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Esrum og det mystiske Møn 3.oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og 3

Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug

Evaluering af Udeskole Rønnebæk skole. Udeskole

Drægtighedskalender. uge - fra ægget er blevet befrugtet, og til hvalpen bliver født. Dag 1. Første dag der parres.

Denne brugervejledning er et redskab til alle, som skal hjælpe børn, der bruger NF-Walker som et stå og ganghjælpemiddel.

Oktober-opdatering om ørredernes vandring i Roskilde Fjord:

Overvågning af padder Randers kommune 2009

Havørne-parret på Tærø 2010.

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.

Oplæg til Workshop. Geotermi. det nye erhvervseventyr. Hvis varmt vand var næsten gratis..

Udspring. - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens)

Naturvidenskabelig metode

Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005.

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr.

Julemandens arv. Kapitel 19. De fortsatte ind gennem en sluse hvor Professor Swindon var nødsaget til at bruge sit adgangskort.

Nyuddannede akademikere pendler gerne

Haiku digt - tidligere gæst. Vinden suser i trætoppene - Duften af jord - naturen i marts

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Turbiditet i søer; effekter på rov aborrens adfærd. Af Lene Jacobsen, Søren Berg, Martin Andersen & Christian Skov

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse

Under 1 år 0 0,0% 1 år 0 0,0% 2 år 1 11,1% 3 år 3 33,3% 4 år 2 22,2% 5 år 3 33,3% 6 år 0 0,0% 7 år 0 0,0% I alt 9 100,0%

Påske - og solen skinner :)

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Gudenåens Ørredfond Beretning 2011/12

Marts Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer

25282 Hæve/Sænke skammel Design synsvinkel: Bruger synsvinkel: Produktion, konstruktion: Andre overvejelser:

Børne- og Ungetelefonen

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

Vadehavet. Højer mølle

Velkommen til Birgits Dagpleje

Systematisk piratfiskeri i Kattegat

Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler

Ruinkursus i Pula Kroatien d.1-4. Oktober 2009

Byfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen?

Stenrev som marint virkemiddel

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet

Spørgeskema vedrørende nye designforslag til Boligportal.dk

Populationsbiologi. Skriftlig eksamen fredag d. 30. januar 2004, kl

For som det hændte, så gav det allerede efter to timers fiskeri pote at følge anvisningerne. Vi startede

1. Hus fra yngre stenalder

INDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København

Populations(bestands) dynamik

Fiskenes krav til vandløbene

Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 2010/11 og 2011/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere

Jobfremgang på tværs af landet

NYHED NYHED 34T/35T 2009

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Marias sommerferieeventyr 2006

5-mands & Turnering

27/2010. Sejt at læse bøger. Af: Vibeke Bye Jensen

Status for laksen i Danmark -siden Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi

Blå Flag program Ud i det blå i Sønderborg Kommune

Nyhedsbrev Februar 2011

Samspil mellem varroa og virus

Lovtidende A. Bekendtgørelse om fredningsbælter ved Fyn, inkl. de sydfynske øer (Ærø og Langeland)

Undervisningsmiljøvurdering

Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag. Bellahøj Skole. Tværfagligt

Roning er tilladt fra ½ time før solopgang til ½ time efter solnedgang. Roning udenfor dette tidsrum er natroning.

Nyhedsbrev Fritidsklubben BFC Marts 2011

Patientforflytninger i seng

L Æ R I N G S H I S T O R I E

Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens.

På uglejagt i Sønderjylland

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Tandlæge på deltid eller heltid

Bilag 2. Løsning af akutte boligbehov omkring studiestart på tværs af kommunegrænser mulige regionale løsningsmodeller.

På minibustur til Belgien.

I blev gamle sammen, men det var fint, for I havde stadig hinanden. Så blev hun syg. Du passede hende, indtil hun døde. Og så var du pludselig alene.

Oversigt over Holstebro Kommunes naturvejlederture 2015

Isocell papirisolering viser ingen tegn på materialesvækkelse

Godt nyt fra Havørred Sjælland Danmarks Sportsfiskerforbund kræver stop for salg af havørred og laks

Transkript:

1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig, at gedderne bevæger sig mindst 350 meter om dagen, men sjældent helt ud i Køge Bugt. Tryggevælde Å nær Køge har længe været kendt for en stor geddebestand. Nogle af gedderne vokser sig rigtig store, og der er fanget gedder over 16 kg i åen. Man har hidtil antaget, at gedderne vandrede ud i det brakke vand i Køge Bugt Køge for at æde sig store, men en ny undersøgelse har vist en helt anden adfærd. Med det øgede fokus, som er kommet på de brakvandslevende geddebestande i Danmark, er det fagligt interessant at undersøge gedderne i Tryggevælde Å for at finde ud af, om de bidrager til den danske brakvandsbestand af gedder. Derudover er det interessant at undersøge, hvordan gedderne bevæger sig i åen, og hvilke faktorer, der påvirker dem både på kort og lang sigt. På den baggrund valgte biologistuderende Lasse Birch Højrup at undersøge geddebestanden i Tryggevælde Å.

2 af 5 09-11-2015 09:52 Undersøgelsen har givet ny viden om adfærd hos gedder i vandløb. En øget viden om geddernes aktivitetsmønstre og valg af habitat kan hjælpe til med at bevare bestanden, og desuden vil denne viden blotlægge de faktorer, som gør sig gældende for en geddebestand med mange store individer. Netop værdien af geddebestande med mange store individer er kommet i fokus, da de danner grundlag for en øget lystfiskerturisme. Tryggevælde Å har en høj tæthed af store gedder Projektet viste, at der på den undersøgte strækning af Tryggevælde Å, var en beregnet bestand på 183 voksne gedder (gedder større end 50 cm). Dette svarer til ca. 12 gedder pr. hektar eller 69 kg gedde pr. hektar, som er forholdsvis højt sammenlignet med lignende geddestudier i europæiske åer. Geddebestanden i Tryggevælde Å er således stor både antalsmæssigt og vægtmæssigt, hvilket tyder på, at åen byder på gode leveforhold for gedderne både med hensyn til føde og levesteder. Derudover viste projektet, at gedderne i åen vokser hurtigt og er op til omkring 10 år gamle. Gedder kan generelt blive ældre, men at man ikke fandt ældre gedder i åen, passer godt med, at gedderne som vokser hurtigt, ofte ikke bliver så gamle. Gedderne bevæger sig mindst 350 meter pr. dag Undersøgelsen viste, at der var stor variation i, hvor meget de forskellige gedder bevægede sig. Nogle gedder var meget stationære, mens andre hele tiden var i bevægelse. Andre varierede mellem at være aktive og stationære, mens endnu andre typisk var stationære, men havde korte perioder, hvor de bevægede sig over store afstande. Gennemsnitligt bevægede gedderne med en sender sig mindst 350 meter pr. dag. Denne afstand skal dog betragtes som den afstand, gedderne mindst har bevæget sig, da alle bevægelser som en gedde har lavet mellem to målinger ikke er registreret. Det er muligt, at geddernes reelle bevægelse er 2-4 gange større. Lyttebøjer placeret flere steder i åen og i Køge Bugt udenfor åmundingen gav information om geddernes adfærd.

3 af 5 09-11-2015 09:52 Vigtigt at gedderne kan bevæge sig frit Undersøgelsens data gjorde det også muligt at beregne, hvor stor en del af det 12,5 km lange å-stræk gedderne benyttede sig af i løbet af projektet. Her viste det sig, at gedderne i gennemsnit benyttede sig af 60 % af åen, og flere af fiskene havde benyttet hele strækket i løbet af projektet. Det er interessant, at hver gedde benytter så stor en del af åen. Det fortæller både, at store dele af åen kan betragtes som egnet geddehabitat, men også at det er vigtigt, at gedderne frit kan bevæge sig i mellem de forskellige stræk. Gedderne er mest aktive, når vandet er ca. 17 grader Analyser af geddernes bevægelser viste, at de var særligt påvirkede af temperaturen. Aktiviteten var højest ved en vandtemperatur på ca. 17 grader og aftog ved højere og lavere temperaturer. Dette tyder på, at geddernes aktivitet i høj grad er et udtryk for fødesøgning, da geddernes optimale fødeudnyttelse netop ligger omkring 17 grader. Aktiviteten steg derudover, når der blev skubbet saltvand fra Køge Bugt op i åen, men gedderne flygtede ikke fra det salte vand, men blev blot mere aktive, hvilket kan skyldes, at nye byttefisk blev presset ind i åen fra bugten. På kort sigt tydede registreringerne på, at geddernes daglige bevægelsesmønstre var påvirket af lyset. Gedderne var især aktive ved skumring og gry, hvor lysintensiteten er svag, og gedderne har en fordel overfor deres byttefisk, fordi de har et bedre syn ved svagt lys. Temperaturen påvirker dog tilsyneladende også geddernes daglige aktivitet, da gedderne om vinteren var mere aktive om dagen end om natten, mens det var omvendt om sommeren. Det kan skyldes, at vandtemperaturen på disse tidspunkter er tættere på geddernes optimale temperatur for fødeudnyttelse. Igen virker det altså som om geddernes aktivitet er et udtryk for fødesøgning. Gedderne bevæger sig længere op i åen i de varme måneder Hvor i åen gedderne vælger at stå viste sig at variere over året. Generelt set gjaldt det, at gedderne stod højt oppe i åen, når vandet var varmt, mens de stod længere nede, når vandet var koldt. At gedderne bevæger sig længere op i de varme måneder giver god mening, da vandet her er en smule koldere, samtidig med at der er større turbulens og dermed bedre iltforhold. Hvor i åen gedderne stod, var dog også afhængig af andre faktorer såsom geddernes størrelse, hvor de større fisk typisk stod højere oppe, mens de mindre fisk typisk stod længere nede. Dette kan muligvis forklares ved. at de mindre fisk undgår de store, eller at store og små gedder æder forskellige størrelser fisk og derfor står på de stræk, hvor der er flest byttefisk i den størrelse, de foretrækker. Ingen gedder bevæger sig ud i bugten i en længere periode

4 af 5 09-11-2015 09:52 I løbet af de mere end 400 dage, som gedderne blev fulgt, var der kun fem dage, hvor en eller flere af gedderne opholdt sig i Køge Bugt. I starten af august 2014 svømmede fem gedder ud i Køge Bugt, men svømmede tilbage til åen igen samme dag. Omkring en måned senere var fire gedder ude i bugten, men i løbet af fire dage var alle gedderne svømmet tilbage i åen igen. Det virker dermed ikke som om, gedderne benytter sig meget af bugten. Bugten har dog muligvis en stor positiv indflydelse på geddebestanden, i og med at den kan være spisekammer og opholdssted for en stor mængde byttefisk, som engang imellem trækker op i åen. Dermed sørger bugten muligvis for, at Tryggevælde Å har et enormt stort fødegrundlag. Projektet har været et samarbejde mellem DTU Aqua og Ferskvandsbiologisk Laboratorium. Rapporten om geddebestanden i Tryggevælde Å Få information om fisk i danske vandløb, søer og kystnæreområder. Klik og tilmeld nyhedsbrev. Information om geddens biologi Fakta om Tryggevælde Å og de undersøgte gedder Fakta om Tryggevælde Å og de undersøgte gedder Vandløbet Projektet foregik på de yderste 12,5 kilometer af åen, hvor den løber fra omkring Hårlev til Strøby Egede og ender i Køge Bugt. Den undersøgte strækning er fra udmunding i Køge Bugt og 12,5 km op i vandløbet. Vandløbet har 12,5 km fra mundingen en bredde på 5-7 m. Vandløbet er ved udmundingen i Køge Bugt 15-20 m bred. Mærkningsprogram Undersøgelsen omfatter 30 gedder, som blev fanget fra Tryggevælde Å i marts 2014 og mærket med en akustisk sender. De 30 gedder bestod af 11 hanner og 19 hunner med en gennemsnitslængde på 83 cm og en gennemsnitsvægt på 5,1 kg. De undersøgte gedder var mellem 2-10 år gamle. En akustisk sender udsender et lydsignal, så geddernes bevægelser kunne følges i de følgende 15 måneder. Faktorer som vandtemperatur, iltniveau og saltholdighed er målt. Bestandsanalyse Udover de 30 mærkede gedder blev der løbende fanget gedder fra bestanden for at lave en bestandsanalyse, som kunne vise antallet, størrelsen og alderen af gedderne i Tryggevælde Å. Denne undersøgelsen omfattede i alt 123 gedder med en gennemsnitsvægt på 5,5 kg og en længde mellem 52-124 cm.

5 af 5 09-11-2015 09:52 Af biolog Lasse Birch Højrup Københavns Universitet og Finn Sivebæk, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer. http://redigering7.sitecore.dtu.dk/?sc_itemid=%7bfed2fa08-41f0-421b- 8D7B-C347BB37B65A%7D&sc_mode=preview&sc_lang=da 9 NOVEMBER 2015