Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Regional udvikling Strategi og Analyse
Indledning Der blæser for tiden mange uddannelsespolitiske vinde i Danmark. Der er blevet vedtaget en erhvervsuddannelsesreform, som står foran implementering. Heri indgår bl.a. et karakterkrav ved optagelsen. Desuden ændres opbygningen af uddannelsen, og der bliver færre uddannelsesindgange. Dertil kommer en reform for det gymnasiale område, der er undervejs. Også her diskuteres optagelseskrav og færre studieretninger. Endelig skal nævnes Kvalitetsudvalget, der netop er kommet med forslag til reform af de videregående uddannelser, og som nu skal til politisk behandling. I Region Syddanmark er uddannelse et af de 4 regionale initiativområder i den Regionale Udviklingsplan. Den centrale placering af uddannelse skyldes bl.a., at et solidt grundlag for at sikre vækst i regionen er, at arbejdsstyrken har de efterspurgte kompetencer. Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet i Region Syddanmark mhp. at kunne diskutere evt. indsatsmuligheder. Dette gøres ved bl.a. at præsentere - udviklingen i uddannelsesniveauet i Region Syddanmark sammenlignet med udviklingen i hele landet - udviklingen i de enkelte kommuner mht. uddannelsesniveau og søgning til uddannelserne - udviklingen i tilgang, bestand, frafald og afgang til/i/fra regionens uddannelsesinstitutioner Hovedindfaldsvinklen er således geografisk, dvs. hvordan har udviklingen været i kommunerne og i regionen? Men der tages også i et vist omfang udgangspunkt i regionens uddannelsesinstitutioner, hvor elever og studerende naturligvis ikke kun kommer fra Region Syddanmark, og omvendt vil nogle af regionens unge søge uddannelse på uddannelsesinstitutioner uden for regionen. Rapporten bygger primært på tilgængelig statistik fra Undervisningsministeriet/UNI-C og Danmarks Statistik. Endvidere er der også indhentet oplysningerne direkte hos uddannelsesinstitutioner. Der bliver løbende inddraget mulige forklaringer på uddannelsesforskelle, f.eks. social baggrund, tilgængelighed til uddannelsesinstitutioner og erhvervsstruktur. I sidste ende er det netop handlingsmulighederne for interessenterne på uddannelsesområdet, der er afgørende for at kunne påvirke udviklingen. Sidste samlede rapport udkom i marts 2013. I mellemtiden er der udsendt flere opdateringer af enkeltkapitler. I den foreliggende version er alle kapitler blevet opdateret, og der er suppleret med nye analyser. Men processen fortsætter kontinuert, og så snart der kommer nye data, vil der komme yderligere revisioner af de enkelte kapitler. Januar 2015 Chefanalytiker Carsten Ulstrup
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... I Tabelfortegnelse...V Figurfortegnelse... VII Resume... XII 1. Hvorfor interessere sig for uddannelse? 1.1. Valg af uddannelse set fra den enkeltes side... 1 1.2. Virksomhedernes behov for uddannet arbejdskraft... 2 1.3. Det offentliges interesse for uddannelses- og kompetenceniveau... 3 1.4. Samfundsøkonomiske perspektiver... 4 1.5. Hvordan er udgangssituationen i Region Syddanmark, og hvad gøres der?... 7 DEL 1. Uddannelsesmuligheder og -niveau i Region Syddanmark 2. Uddannelse i Danmark og i Syddanmark 2.1. Uddannelsessystemet i Danmark... 1 2.2. Uddannelsesinstitutioner i Region Syddanmark... 4 2.2.1. Uddannelsesinstitutionernes beliggenhed... 4 2.2.2. Transporttiden til uddannelsesinstitutionerne... 10 2.2.3. Tilgængeligheden til uddannelsesinstitutionerne... 10 3. Uddannelsesniveauet 3.1. Sammenligning af regionerne, 2013... 2 3.1.1. De 20-64 årige i befolkningen... 2 3.1.2. Arbejdsstyrken (20-64 årige)... 2 3.1.3. Udenfor arbejdsstyrken (20-64 årige)... 5 3.1.4. Delkonklusion... 5 3.2. Sammenligning af kommunerne mht. uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken (20-64 årige), 2013... 5 3.2.1. Ungdomsuddannelse... 5 3.2.2. Videregående uddannelse... 6 3.2.3. Erhvervskompetencegivende uddannelse... 7 3.2.4. Delkonklusion... 7 3.3. Udviklingen i uddannelsesniveauet, 2005-2014... 11 3.4. Erhvervenes uddannelsesfordeling, 2013... 11 3.5. Mangler der veluddannede personer i arbejdsstyrken i Region Syddanmark?... 14 3.6. Har de unge (tilgangen til arbejdsmarkedet) et højere uddannelsesniveau end de ældre (afgangen fra arbejdsmarkedet)?... 16 3.6.1. En direkte sammenligning af uddannelsesniveauet blandt de 30-34 årige og de 60-64 årige... 17 3.6.2. En antalsmæssig sammenligning... 19 3.7. Konklusion... 19 Region Syddanmark I Strategi & Analyse
DEL 2. Fra grundskole til ungdomsuddannelse 4. Valg af uddannelse og de unges forudsætninger 4.1. Hvad har betydning for uddannelsesvalget?... 1 4.2. Har de unge de tilstrækkelige forudsætninger til at kunne fortsætte i en ungdomsuddannelse?... 3 4.2.1. De formelle faglige forudsætninger... 3 4.2.2. Vurderingen af uddannelsesparathed... 5 4.2.3. Delkonklusion... 6 5. Hvad søger de unge fra 9. og 10. klasse? 5.1. Overgangen fra 9. klasse i folkeskolen til 10. klasse... 1 5.2.1. I hvilket omfang fortsætter folkeskolens 9. klasseselever i 10. klasse?... 1 5.2.2. I hvilken grundskoletype fortsætter folkeskoleeleverne i en 10. klasse?... 3 5.2. Hvad vælger de unge ved afgangen fra folkeskolen?... 5 5.3. Uddannelsesønskerne i regionerne, 2014... 8 5.4. Uddannelsesønskerne sammenholdt med socioøkonomiske faktorer... 9 5.4.1. Branche og uddannelsesniveau i kommunerne sammenholdt med de unges uddannelsesønsker... 9 5.4.2. Unges højest fuldførte uddannelse sammenholdt med deres forældres højest fuldførte uddannelse... 10 5.5. De frie og private grundskoler samt efterskolerne... 11 5.6. Søgningen fra grundskolen... 13 5.7. Konklusion... 14 DEL 3. Uddannelsesinstitutionerne i Syddanmark 6. Søgningen til uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark 6.1 Søgningen til de gymnasiale uddannelser, 2005-2014... 1 6.2. Søgningen til de erhvervsfaglige uddannelser... 1 6.3. Søgningen til de videregående uddannelser pr. 30. juli 2004-2014... 2 6.3.1. Udviklingen i antal ansøgere... 2 6.3.2. Hvor kommer ansøgerne fra?... 4 6.4. Optagelsen pr. 30. juli på de videregående uddannelser, 2004-2014... 6 7. Elever og studerende på uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark 7.1. Antal elever og studerende, 2004-2013... 1 7.2. Optagne elever, 2004-2013... 3 7.2.1 Udviklingen i tilgangen... 3 7.2.2. Gymnasiefrekvenser... 5 7.2.3. Geografisk baggrund... 7 7.3. Elever, der fuldfører en uddannelse, 2004-2013... 12 7.4. Alder, studietid og spildtid... 14 7.4.1. Alder ved tilgangen og spildtid i det samlede forløb... 14 7.4.2. Alder ved gennemførelsen... 18 7.4.3. Studietid... 20 7.4.4. Sammenhængen mellem start- og slutalder samt studietid... 22 7.5. Konklusion... 24 Region Syddanmark II Strategi & Analyse
8. Gennemførelsesprocenter og frafald 8.1. Frafald. Dets betydning og måling... 1 8.2. Frafaldets årsager... 2 8.2.1. Ungdomsuddannelserne... 2 8.2.2. De videregående uddannelser... 3 8.3. Frafaldets omfang... 5 8.3.1. Ungdomsuddannelserne... 5 8.3.2. De videregående uddannelser... 9 8.4. Gennemførelse og fastholdelse... 9 8.4.1. Hvordan får vi flere i gang med samt til at gennemføre en ungdomsuddannelse?... 9 8.4.2. Fastholdelse på de videregående uddannelser... 13 DEL 4: Fremtiden 9. Uddannelsesprofiler - Vil de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger blive nået? 9.1. Overgange og gennemførelse i et regionalt og et landsperspektiv... 2 9.1.1. Årgang 2013, 25 år efter afslutningen af 9. klasse... 2 9.1.2. En sammenligning af årgangene siden 2004... 5 9.2. Overgange og gennemførelse i et og kommunalt perspektiv, 2013-årgangen... 7 9.3. Opnår unge med dansk og udenlandsk herkomst samme uddannelsesniveau?... 14 9.4. Konklusion... 15 10. Fremskrivning af antal unge samt antal ansøgere og klassetal ved de almengymnasiale uddannelser i Syddanmark 10.1. Befolkningsfremskrivning for de 16-20 årige, 2014-2030... 1 10.2. Fremskrivning af antal ansøgere til og optagne på de almengymnasiale uddannelser på Fyn... 6 10.2.1. Befolkningsudviklingen samt gymnasie- og hf-frekvenserne... 6 10.2.2. Fremskrivninger af elev- og klassetal... 8 10.3 Fremskrivning af ansøger- og klassetal i Sydjylland... 11 10.3.1. Indledning... 11 10.3.2. Forudsætninger for fremskrivningen... 11 10.3.3. Trekantområdet... 12 10.3.4. Sydvestjylland... 15 10.3.5. Sønderjylland... 18 10.4 Konklusion... 21 Region Syddanmark III Strategi & Analyse
11. Får kommunerne glæde af deres unge - og hvorfor ikke? 11.1. De unges flytninger efter afgangen fra grundskolen... 1 11.1.1. Omfanget af flytninger... 1 11.1.2. Uddannelsesniveauet i forskellige mobilitetsgrupper... 2 11.1.3. Flyttetidspunkt... 4 11.1.4. Flyttemønsteret set i relation til forældrenes uddannelsesbaggrund... 4 11.1.5. Mobilitetsgruppernes tilknytning til arbejdsmarkedet samt deres indkomst... 4 11.1.6. Delkonklusion... 5 11.2. Mobiliteten i kommunerne og i regionerne... 5 11.2.1 Hvor er regionens unge 15 år efter, at de har forladt grundskolen?... 5 11.2.2 Er der en ændring over tid i den uddannelsesmæssige og geografiske mobilitet?... 11 11.2.3. Hvor længe er tilbageflytterne borte fra regionen?... 12 11.2.4. Hvorfor er tilflytterne kommet tilbage?... 14 11.2.5. Delkonklusion... 14 11.3. De unges flytninger efter afslutningen af en gymnasial uddannelse... 16 11.3.1. Uddannelsesniveau 9-12 år efter afslutningen af den gymnasiale uddannelse... 16 11.3.2. Uddannelsesforløbet... 18 11.3.3. Sammenhængen mellem gymnasial uddannelse, højest fuldførte uddannelse, beskæftigelse samt bopæl - årgang 1985... 19 11.3.4. Delkonklusion... 26 12. Uddannelsessituationen i kommunerne - en sammenfatning 12.1. Assens Kommune... 4 12.2. Faaborg-Midtfyn Kommune... 5 12.3. Kerteminde Kommune... 6 12.4. Langeland Kommune... 7 12.5. Middelfart Kommune... 8 12.6. Nordfyns Kommune... 9 12.7. Nyborg Kommune... 10 12.8. Odense Kommune... 11 12.9. Svendborg Kommune... 12 12.10. Ærø Kommune... 13 12.11. Fredericia Kommune... 14 12.12. Kolding Kommune... 15 12.13. Vejle Kommune... 16 12.14. Billund Kommune... 17 12.15. Esbjerg Kommune... 18 12.16. Fanø Kommune... 19 12.17. Varde Kommune... 20 12.18. Vejen Kommune... 21 12.19. Haderslev Kommune... 22 12.20. Sønderborg Kommune... 23 12.21. Tønder Kommune... 24 12.22. Aabenraa Kommune... 25 13. Litteraturliste Bilag - findes særskilt sammen med Appendix: De benyttede data Region Syddanmark IV Strategi & Analyse
10. Fremskrivning af antal unge samt antal ansøgere og klassetal ved de almengymnasiale uddannelser i Syddanmark I dette kapitel ser vi dels på en fremskrivning af antal 16-20 årige, som udgør den væsentligste aldersgruppe ved tilgangen til de gymnasiale uddannelser (afsnit 10.1). Dernæst benyttes 2 modeller til at fremskrive antallet af ansøgere, optagne og klasser i hhv. Fyn (afsnit 10.2) og Sydjylland (afsnit 10.3). 10.1. Befolkningsfremskrivning for de 16-20 årige, 2014-2030 Den relative fordeling på de forskellige uddannelsestyper er kun én del af interesseområdet. Niveauet er ligeledes interessant, fordi de unge på sigt skal afløse de ældre, der træder ud af arbejdsmarkedet. I dette afsnit vil vi derfor se på den forventede udvikling, i henhold til fremskrivninger fra Danmarks Statistik, i de aldersårgange, der især leverer unge til ungdomsuddannelserne. Der er udvalgt de 16 årige ved årets start. Det betyder, at antallet medio året (ved skolestart) i gennemsnit er 16½ år. Denne aldersgruppe er især interessant i relation til søgningen til de gymnasiale uddannelser, stx, hhx og htx (se afsnit 6.2.2 og 7.4.1). I sidste del af afsnittet vil endvidere blive set på de 17-20 årige, idet denne aldersgruppe er mere relevant i relation til de øvrige ungdomsuddannelser (se afsnit 7.4.1). Fig. 10.1. Antal 16 årige i Region Syddanmark og hele landet, 2014-2030. Indeks 2014=100 Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, FRKM114 og FRDK114. Region Syddanmark 10.1 Strategi & Analyse
Udviklingen i Region Syddanmark og hovedområder her indenfor I Region Syddanmark vil antallet af 16 årige falde med 8% frem til 2018, hvorefter den stabiliserer frem til 2025, men derefter sætter et nyt fald ind, jvf. fig. 10.1 og bilag 14. I 2030 ventes der således at være 22% færre 16 årige end i 2014, dvs. et maget betydeligt fald, som får stor betydning for uddannelsessystemet og efterfølgende for arbejdsmarkedet. Denne udvikling svarer nogenlunde til udviklingen i hele landet. Faldet her vil dog være mindre i den første del af perioden, men herefter ventes udviklingen at være parallel i Region Syddanmark og i hele landet.. Udviklingstendensen er også nogenlunde den samme på Fyn (fald på 23%) og til dels i Sydvestjylland. I Sønderjylland ventes et fald i hele perioden og i 2030 at ligge 30% under 2014. Trekantområdet er derimod meget gunstigere stillet, da udviklingen er nogenlunde stabil frem til 2027 og først derefter med en faldende tendens. Delkonklusion Ungdomsuddannelsesinstitutionerne skal således slås om færre elever i de kommende 15 år især i Sønderjylland. Udviklingen i kommunerne i Region Syddanmark Fyn Med et fald på 23% følger udviklingen på Fyn nogenlunde den udvikling, der forventes i hele regionen i antallet af 16 årige i perioden frem til 2030, jvf. figur 10.2a. Fig. 10.2a. Antal 16 årige i kommunerne på Fyn, 2014-2030. Indeks 2014=100 Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, FRKM114 og FRDK114. Region Syddanmark 10.2 Strategi & Analyse
Imidlertid er det kun Odense Kommune (et fald på 11%), der har et mindre fald end på Fyn, i regionen og på landsplan. Og Faaborg-Midtfyn Kommune ligger med et forventet fald på 22% også under Fynsgennemsnittet, og mindre fald end landgennemsnittet. De øvrige kommuner på Fyn forventes af have ca. 30% færre 16 årige i 2030 end i 2014. Samlet set er udviklingen i antal 16 årige meget ugunstig på Fyn uden for Odense, hvilket giver et særligt pres på uddannelsesinstitutionerne uden for Odense. Trekantområdet I alle kommunerne er der mulighed for at tage stx, hhx, htx, EUD (merkantil og teknisk) Der er generelt en meget gunstige udvikling i Trekantområdet med et fald på kun 14% af antallet af 16 årige i hele perioden, hvor faldet er 22% i regionen under ét, jvf. fig. 10.2b. Det er især i Vejle, der har en relativ pæn udvikling med et niveau af 16 årige, der i flere år frem til 2017 ligger højere end i 2014. Kolding ventes også at klare sig godt med det fjerde mindste fald blandt kommunerne i hele Region Syddanmark. Og også Fredericia ventes at klare sig pænt i forhold til regionsgennemsnittet Samlet set er udviklingen i kommunerne i Trekantområdet ikke så bekymrende som i hovedparten af de øvrige kommuner i Region Syddanmark. Fig. 10.2b. Antal 16 årige i kommunerne i Trekantområdet, 2014-2030. Indeks 2014=100 Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, FRKM114 og FRDK114. Region Syddanmark 10.3 Strategi & Analyse
Sydvestjylland I Sydvestjylland ventes kun en lidt mere ugunstig udvikling end i hele regionen med et samlet fald i antallet af 16 årige på 22% frem til 2030, dvs. et fald, der er på linie med faldet på Fyn (23%) og mindre end i Sønderjylland (30%), jvf. fig. 10.2c. Esbjerg Kommune ventes at have et fald, der er på linie med faldet i Trekantsområdet, mens Vejen og Billund kommuner, der grænser op til Trekantsområdet, ligger på niveau med hele regionen. Kun Varde Kommune ventes at have et stort fald i antal 16 årige. Fanø Kommune ventes til gengæld kun at opleve en lille fald i antallet af 16 årige frem til 2030 (8%), men udviklingen svinger en del, hvilket skyldes det begrænsede antal, som giver stor usikkerhed på beregningerne. Samlet set er udviklingen mindst ugunstig i Esbjerg og især Fanø Kommune og mest ugunstig i Varde Kommune. Fig. 10.2c. Antal 16 årige i kommunerne i Sydvestjylland, 2014-2030. Indeks 2014=100 Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, FRKM114 og FRDK114. Sønderjylland I alle kommunerne er der mulighed for at tage stx, hhx, htx, EUD (merkantil og teknisk) Der er generelt en meget ugunstig udvikling i Sønderjylland med et forventet fald på 30% i antallet af 16 årige frem til 2030, jvf. fig. 10.2d. I Haderslev og Aabenraa kommuner ventes et fald, der er lidt større end i hele regionen, mens der i Sønderborg og Tønder ventes et fald på helt op til 35%, hvilket i hele regionen kun overgås af Kerteminde Kommune, hvor faldet ventes at blive 37% Region Syddanmark 10.4 Strategi & Analyse
Samlet set er udviklingen i alle kommunerne i Sønderjylland meget ugunstig med stærkt faldende antal 16 årige og dermed potentielt færre i arbejdsstyrken. Fig. 10.2d. Antal 16 årige i kommunerne i Sønderjylland, 2014-2030. Indeks 2014=100 Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, FRKM114 og FRDK114. Afslutningsvist ses kort på udviklingen af antallet af 17-20 årige. Udviklingen i hele landet (fald på 11%), i Region Syddanmark (fald på 17%) og områderne i regionen svarer til udviklingen i de 16 årige, men med en tidsforskydning, jvf. fig. 10.3 og bilag 14. Det betyder, at det store fald i 16 årige efter 2027 ikke når at slå igennem hos de 17-20 årige før 2030. På Fyn følger udviklingen nogenlunde den regionale udvikling (et fald på 18%). Det er her kun Odense Kommune, der med et forventet fald på 8%, ligger meget bedre end hele regionen. Udviklingen er meget gunstig i Trekantområdet, hvor faldet i antallet af 17-20 årige kun ventes at være 9% frem til 2030., dvs. mindre end i hele landet og meget mindre end i Region Syddanmark. De tre kommuner ligger omkring gennemsnittet med et forventet fald på 7% (Vejle Kommune) til 12% (Fredericia Kommune). Udviklingen er derimod særlig ugunstig i Sydvestjylland og i Sønderjylland, hvor antallet af 17-20 årige ventes at falde med hhv. 20% og 22% - et fald, der rammer de fleste af kommunerne. Konkluderende må de fleste kommuner se frem til et større eller mindre fald i antallet af unge, potentielle ansøgere til ungdomsuddannelserne. Udviklingen vil være mindst ugunstig i Trekantområdet og de store byer Odense og Esbjerg. Region Syddanmark 10.5 Strategi & Analyse
Fig. 10.3 Antal 17-20 årige i Region Syddanmark og hele landet, 2014-2030. Indeks 2014=100 Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, FRKM114 og FRDK114. 10.2 Fremskrivning af antal ansøgere til og optagne på de almengymnasiale uddannelser på Fyn Dette afsnit gennemgår en fremskrivning af elev- og klassetalsudviklingen på de fynske, offentlige almengymnasiale uddannelser 1, 2015-2030. De to væsentlige basisfaktorer i fremskrivningen er forventninger til befolkningsudviklingen samt til gymnasie- og hf-frekvenserne. 10.2.1. Befolkningsudviklingen samt gymnasie- og hf-frekvenserne Ét af udgangspunkterne er forventningerne til befolkningsudviklingen i de relevante aldersklasser. Her benyttes Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivninger på kommuneniveau. Der defineres såkaldte basisårgange, som for gymnasiets vedkommende er et simpelt gennemsnit af de 15-16 årige (ved kalenderårets start). For Hf s vedkommende er det et simpelt gennemsnit af de 16-19 årige 2. 1 Da der endnu kun foreligger datamateriale fra en begrænset periode vedr. hf på HF & VUC Fyn i Svendborg, Ærø og Glamsbjerg er disse ikke medtaget i fremskrivningen af antal optagne og ansøgere, men indgår i klasseberegningerne. 2 Bemærk at aldersgrupperne på Fyn er defineret anderledes på Fyn end i foregående afsnit, hvilket skyldes en gammel tradition på Fyn. Region Syddanmark 10.6 Strategi & Analyse
I fig. 10.4 ses den forventede udvikling i basisårgangene frem til år 2030, og i bilag 15 og 16 ses udviklingen i de enkelte kommuner. Fig. 10.4. Basisårgange for gymnasiet og hf, 2014-2030, Fyn Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, FRKM114. Basisårgangen for gymnasiet var i en årrække stigende og nåede sit toppunkt i 2011, hvorefter der satte et fald ind. Der er naturligvis meget stor spredning i de enkelte kommuner. Faldet ventes at vare frem til 2019, hvor der igen ventes en stigning frem til 2024. Herefter ventes et markant fald. Hf-basisårgangen er lidt ældre, og stigningen toppede derfor i 2012. Herefter forventes et fald frem til 2022, hvorefter der også for denne aldersgruppe ventes en stigning frem til 2025. Herefter ventes et markant fald. At der kan opstå forskelle i udviklingen i de 2 basisårgange, skyldes forskellige forventninger til flytningerne i de forskellige aldersgrupper. Den anden væsentlige basisoplysning er udviklingen i gymnasie- og Hf-frekvenserne, jvf. fig. 10.5. Disse danner basis for et kvalificeret gæt på den fremtidige frekvens 3. Frekvenserne for de enkelte kommuner siden 1989 er vist i bilag 17-18. Overordnet set er der en stigning i stx-frekvensen og siden 2006 også i hf-frekvensen. Vi finder også her store fluktuationer på kommuneniveau som følge af de ofte små talstørrelser, der indgår i beregningerne. På basis af de seneste 5 års frekvenser er beregnet en frekvens, der er benyttet for de flg. år (vha. regressionsanalyse, dvs. der tages til dels højde for en evt. udviklingstendens over de 5 år). Der har 3 Gymnasie-/hf-frekvensen er på kommunalt niveau defineret som antal optagne elever i et givet år fra en given kommune set i relation til basisårgangen i den pågældende kommune. I fremskrivningerne indgår ikke Pre-IB på Nyborg Gymnasium og Hf på HF & VUC Fyn i Svendborg, Ærø og Glamsbjerg. Antallet af klasser er fastholdt på det nuværende niveau (se bilag 20). Endvidere indgår det private Oure Gymnasium ikke. Betegnelsen HF & VUC Fyn, Odense dækker over begge uddannelsessteder i Odense, dvs. incl. Fyns HF-kursus. Region Syddanmark 10.7 Strategi & Analyse
været en pæn stigning i frekvenserne i de sidste 5 år, og den forventede frekvens ligger i fremskrivningsperioden over frekvensen i 2014. Beregningerne af det forventede antal elever er naturligvis stærkt følsom overfor de forventede frekvenser, men disse er i overensstemmelse med tidligere praksis valgt som konstante i hele fremskrivningsperioden. Hvis stx- og hf-frekvensen fortsætter med at stige, vil beregningsmetoden således betyde en undervurdering af antallet af stx- og hf-elever. Fig. 10.5. Stx- og hf-frekvenser fordelt på linie, 2004-2014, Fyn. Pct. Anm. Antal optagne på HF & VUC Fyn uden for Odense er ikke medtaget i beregning af frekvensen. Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, samt indberetning fra skolerne. 10.2.2. Fremskrivninger af elev- og klassetal Med kendskab til den forventede befolkningsudvikling (basisårgangene) og gymnasie- og hffrekvenserne kan de forventede elevtal beregnes. Det er forudsat, at hf-muligheder i Svendborg, Ærø og Glamsbjerg på HF & VUC Fyn ikke påvirker det samlede antal, der forventes at starte på hf de øvrige steder på Fyn, dvs. der bliver flere hfelever alt andet lige. Vi ser af fig. 10.6, at tilgangen til gymnasiet og hf fortsat ventes at falde efter 2012. Faldet er dog ikke større end at antallet af nye elever frem til 2025 vil ligge over antallet i 2010. Da frekvenserne er antaget at være konstante i fremskrivningsperioden, afspejler udviklingen i de forventede elevtal naturligvis først og fremmest udviklingen i basisårgangene. Region Syddanmark 10.8 Strategi & Analyse
Fig. 10.6. Antal optagne elever, 2004-2030, Fyn Anm. Antal optagne på hf inkluderer ikke HF & VUC Fyn uden for Odense. Kilde: Indberetning fra skolerne samt egne beregninger. De optagne elever fordeles på de enkelte skoler ved at benytte historiske oplysninger om hvilket gymnasium/hf de unge er blevet fordelt på fra de enkelte kommuner (gennemsnittet af optagemønsteret i perioden de seneste 5 år), jvf. tabel 10.1. Her ser vi f.eks. at 95% af de unge fra Middelfart Kommune, der i de sidste 5 år er blevet optaget på stx på Fyn, er blevet optaget på Middelfart Gymnasium. Antallet af optagne elever fordelt på skoler er vist i bilag 19. Tabel 10.1. Den procentvise fordeling af de optagne fra de enkelte kommuner på skolerne på Fyn (gennemsnit af de seneste 5 år) Stx Kommune Sct. Knuds Gymn. Odense Katedralskole Mulernes Legatskole Tornbjerg Gymn. Nordfyns Gymn. Middelfart Gymn. Vestfyns Gymn. Faaborg Gymna. Midtfyns Gymn. Svendborg Gymn. Nyborg Gymn. Assens 7 2 2 4 4 2 78 1 0 0 0 100 Faaborg-Midtfyn 2 2 1 3 0 0 2 36 53 1 0 100 Kerteminde 7 4 57 19 0 0 0 0 0 0 12 100 Langeland 0 0 0 0 0 0 0 0 0 99 0 100 Middelfart 3 0 1 1 0 95 0 0 0 0 0 100 Nordfyn 5 2 4 2 83 2 0 0 0 0 0 100 Nyborg 2 1 2 4 0 0 0 0 2 2 88 100 Odense 17 28 20 25 7 0 2 0 1 0 0 100 Svendborg 0 0 0 0 0 0 0 2 5 90 2 100 Ærø 5 1 3 0 0 0 0 0 0 70 21 100 Udenf. Fyn 11 9 5 16 1 10 2 0 14 4 28 100 Fyn 9 12 11 12 8 8 8 5 8 14 7 100 I alt Region Syddanmark 10.9 Strategi & Analyse
Hf Kommune Odense Katedralskole Mulernes Legatskole Middelfart Gymn. Svendborg Gymn. Nyborg Gymn. VUC Fyn, Odense Assens 36 9 10 0 1 44 100 Faaborg-Midtfyn 33 5 2 15 3 42 100 Kerteminde 10 32 0 0 24 33 100 Langeland 0 2 0 98 0 0 100 Middelfart 3 0 94 0 0 2 100 Nordfyn 32 10 2 0 0 55 100 Nyborg 4 4 0 1 83 8 100 Odense 21 19 0 0 1 60 100 Svendborg 3 2 0 91 3 1 100 Ærø 0 0 0 100 0 0 100 Udenf. Fyn 18 7 12 6 23 34 100 Fyn 17 13 10 11 9 40 100 Kilde: Indberetning fra skolerne. I alt Med fastlæggelse af en tilstræbt klassekvotient på 28 i gymnasiet og Hf, kan det forventede antal nyoprettede klasser fordelt på skoler beregnes 4. Dette ses i bilag 20. Udviklingsmønsteret afspejler naturligvis primært udviklingen i elevtallet, fordi frekvenser er fastholdte i fremskrivningsperioden. Det samlede antal nye klasser toppede i 2011. Endelig kan det samlede antal klasser på skolerne beregnes, jvf. fig. 10.7 og bilag 21. Vi ser her, at det samlede antal klasser begynder at falde efter 2013 og frem til 2019, hvorefter der igen ventes en lille stigning. Men efter 2025 ventes klassebehovet igen at falde. Det skal understreges, at fremskrivningen ikke må fortolkes for håndfast, når vi ser på skole- og linieniveau af flere grunde: - Modellen er afhængig af den faktiske fordeling af ansøgerne, dvs. udgangspunktet er optagne og ikke ansøgere, hvilket igen hænger sammen med optagelses- og den samlede kapacitet og dermed nødvendigheden af omfordelinger af ansøgerne. - Kapacitetsændringer vil ikke umiddelbart slå igennem, fordi modellen generelt ser på udviklingen i den foregående periode. Det er derfor særligt vigtigt, fordi der har været nogle kapacitetsudvidelser på f.eks. Tornbjerg Gymnasium, og fordi der har været udbud af hf på nye lokationer på HF & VUC Fyn. - Generelt forudsættes det således, at der ikke sker pludselige fremtidige ændringer, herunder ændringer i kapaciteten, eller som f.eks. kan optræde ved udefrakommende øget konkurrence, ved nedlæggelse af tilbud, ved øget egensatsning eller ved strukturelle ændringer i institutionsstrukturen (f.eks. fusion mellem skoler). 4 Det må her erindres, at beregningerne bygger på oplysninger om bl.a. den historiske fordeling af elever på skolerne, dvs. hvor de er optaget og ikke hvor de har søgt. Der indgår således ikke oplysninger om ansøgningssted, der naturligvis ikke er helt det samme som det faktiske optagelsessted. Specielt i Odense, hvor afstandene ikke er så store, og hvor transportmulighederne er rimelige, er den mekaniske fordeling på de enkelte skoler måske knap så interessant. Denne omfordeling har været nødvendig pga. kapacitetsproblemer på visse gymnasier. I fremskrivningen tages således delvist højde for dette forhold, men stigende søgning vil dog slå igennem på alle gymnasier, således at der vil kunne ses kapacitetsproblemer. Region Syddanmark 10.10 Strategi & Analyse
Fig. 10.7. Antal klasser, 2004-2030, Fyn. Kilde: Egne beregninger. Det samlede antal klasser har som nævnt betydning for kapacitetsudnyttelsen. På basis af den kendte, normale omfordeling af eleverne kan det forventede ansøgertal beregnes, jvf. bilag 22. Delkonklusion Der må forventes, at der frem til 2026 vil være mindst de samme kapacitetsproblemer som i 2011 under antagelse af at stx- og hf-frekvensen ikke ændrer sig. 10.3. Fremskrivning af ansøger- og klassetal i Sydjylland 10.3.1. Indledning Gymnasierne har fået stadig flere stx-ansøgere og -optagne samt hf-ansøgere og -optagne. Det er derfor relevant at se nærmere på det forventede antal ansøgere i fremtiden for at se, om der vil blive evt. kapacitetsproblemer. 10.3.2. Forudsætninger for fremskrivningen Der er valgt at anvende en mekanisk fremskrivningsmodel med få forudsætninger. For perioden 1998-2014 kendes for hver kommune antal 16-20 årige. Herudover kendes ansøgertallene til gymnasierne og hf-kurserne i de tre kommuner, men dog ikke for hele perioden. Som udgangspunkt er det derfor valgt at basere fremskrivningen på data fra 2008 til 2014. Endvidere kendes det forventede antal 16-20 årige frem til 2030 fra Danmarks Statistiks befolkningsprognose. Region Syddanmark 10.11 Strategi & Analyse
Da langt hovedparten af ansøgerne til et gymnasium (stx og hf) kommer fra den samme kommune, som gymnasiet er beliggende i, antages det, at det er udviklingen i befolkningstallet i den relevante aldersgruppe i denne kommune, der har betydning for ansøgertallet. Det antages således, at stx-ansøgertallet afhænger af antal 16 årige i kommunen, og der kan derfor beregnes en gymnasiefrekvens for perioden, som i et givet år er antal ansøgere divideret med antal 16 årige. Tilsvarende antages det, at hf-ansøgertallet afhænger af antal 17-20 årige i kommunen, så der kan beregnes en hf-frekvens for perioden, som i et givet år er antal ansøgere divideret med antal 17-20 årige. Det afgørende i modellen er at forudsige den forventede frekvens i perioden 2015-2030. Det er valgt at lade frekvensen i denne periode være uændret i forhold til frekvensen i 2014. Det forventede ansøgertal kan herefter findes ved at multiplicere det forventede antal 16 årige med den forventede frekvens. Det antages endvidere, at antal optagne svarer til antal ansøgere, dvs. antallet, der ikke består optagelsesprøven eller falder fra af anden grund, opvejes af antal ansøgere efter ansøgningsfristens udløb og frem til uddannelsesstarten. Derved laves et beregnet klassetal som antal ansøgere divideret med 28, idet det antages, at dette er klassekvotienten i hele perioden. For den historiske periode, 1998-2014 bliver det beregnede klassetal derfor ikke det samme som det faktiske klassetal. I fremskrivningerne indgår ikke IB på Kolding Gymnasium samt studenterkursus på Studenterkurset i Sønderjylland. Det bemærkes også, at der er mangler i ansøgertallene, hvorfor det her ikke er muligt at beregne frekvenser og klassetal. Det vil blive uddybet i de følgende afsnit. I de næste afsnit ses på hvert af de 3 fordelingsområder i Sydjylland. 10.3.3. Trekantområdet Antallet af 16-20 årige ventes at være nogenlunde stabilt i hele fremskrivningsperioden, jvf. fig. 10.2b og bilag 14. Samtidig har der været en stigende stx-frekvens siden 1998, jvf. fig. 10.8a. Ligeledes har der været en stigende hf-frekvens de seneste 5 år, jvf. fig. 10.8b, I perioder, hvor både antal unge og frekvensen stiger samtidig, betyder en forøget tilgang til stx og hf. Fastholder vi frekvensen på 2014-niveauet samtidig med at antallet af unge falder, vil vi derimod se, at antallet af ansøgere vil være faldende frem til 2030, jvf. fig. 10.9a og 10.9b. Der skal således ske en fortsat stigning i frekvensen, hvis antal ansøgere skal fastholdes på 2014-niveauet i de kommende år. Region Syddanmark 10.12 Strategi & Analyse
Fig. 10.8a. Stx-frekvensen, 1998-2014 - fordelt på kommuner, Trekantområdet Kilde: Egne beregningerne baseret på Danmarks Statistik, Statistikbanken (befolkning) og indberetningerne fra skolerne. Fig. 10.8b. Hf-frekvensen, 1998-2014 - fordelt på skoler, Trekantområdet Kilde: Egne beregningerne baseret på Danmarks Statistik, Statistikbanken (befolkning) og indberetningerne fra skolerne. Note: Det bemærkes, at der ikke foreligger data fra alle skolerne for alle år pga. manglende kendskab til ansøgertallene. Region Syddanmark 10.13 Strategi & Analyse
Fig. 10.9a. Antal stx-ansøgere, 2008-2014 samt det forventede antal ansøgere, 2015-2030 - fordelt på skoler, Trekantområdet Kilde: Indberetninger fra skolerne samt egne beregninger. Fig. 10.9b. Antal hf-ansøgere, 2008-2014 samt det forventede antal ansøgere, 2015-2030 - fordelt på skoler, Trekantområdet Kilde: Indberetninger fra skolerne samt egne beregninger. Note: Det bemærkes, at der ikke foreligger data fra alle skolerne for alle år Med en fastholdt klassekvotient på 28 betyder det faldende antal ansøgere - alt andet lige - at også klassetallet vil være faldende frem mod 2030, jvf. fig. 10.10. Region Syddanmark 10.14 Strategi & Analyse
Fig. 10.10. Det beregnede samlede antal klasser, 2008-2030 - fordelt på skoler, Trekantområdet Kilde: Egne beregninger. Note 1: Det samlede antal klasser i et givet år er beregnet som det samlede antal ansøgere i samme år plus antallet af ansøgere i de foregående 3 (stx), hhv. 2 (hf) divideret med 28. Der er således tale om et beregnet antal, der ikke nødvendigvis stemmer med det faktiske antal klasser. 10.3.4. Sydvestjylland Antallet af 16-20 årige ventes at falde meget frem til 2030, jvf. fig. 10.2c og bilag 14. Fig. 10.11a. Stx-frekvensen, 1998-2014 - fordelt på kommuner, Sydvestjylland Kilde: Egne beregningerne baseret på Danmarks Statistik, Statistikbanken (befolkning) og indberetningerne fra skolerne. Region Syddanmark 10.15 Strategi & Analyse
Fig. 10.11b. Hf-frekvensen, 1998-2014 - fordelt på skoler, Sydvestjylland Kilde: Egne beregningerne baseret på Danmarks Statistik, Statistikbanken (befolkning) og indberetningerne fra skolerne. Samtidig har der været en svagt stigende stx-frekvens siden 2004, jvf. fig. 10.11a. Ligeledes har der været en stigende hf-frekvens de seneste 5 år - dog ikke i Esbjerg og Fanø kommuner, jvf. fig. 10.11b. Fig. 10.12a. Antal stx-ansøgere, 2008-2014 samt det forventede antal ansøgere, 2015-2030 - fordelt på skoler, Sydvestjylland Kilde: Indberetninger fra skolerne samt egne beregninger. Region Syddanmark 10.16 Strategi & Analyse
Fig. 10.12b. Antal hf-ansøgere, 2008-2014 samt det forventede antal ansøgere, 2015-2030 - fordelt på skoler, Sydvestjylland Kilde: Indberetninger fra skolerne samt egne beregninger. I perioder, hvor både antal unge og frekvensen stiger samtidig, betyder det en forøget tilgang til stx og hf. Fig. 10.13. Det beregnede samlede antal klasser, 2008-2030 - fordelt på skoler, Sydvestjylland Kilde: Egne beregninger. Note: Det samlede antal klasser i et givet år er beregnet som det samlede antal ansøgere i samme år plus antallet af ansøgere i de foregående 3 (stx), hhv. 2 (hf) divideret med 28. Der er således tale om et beregnet antal, der ikke nødvendigvis stemmer med det faktiske antal klasser. Region Syddanmark 10.17 Strategi & Analyse
Fastholder vi frekvensen på 2014-niveauet samtidig med at antallet af unge falder, vil vi derimod se, at antallet af ansøgere vil være faldende frem til 2030, jvf. fig. 10.12a og 10.12b. Der skal således ske en fortsat stigning i frekvensen, hvis antal ansøgere skal fastholdes på 2014-niveauet i de kommende år. Med en fastholdt klassekvotient på 28 betyder det faldende antal ansøgere - alt andet lige - at også klassetallet vil være faldende frem mod 2030, jvf. fig. 10.13. 10.3.5. Sønderjylland Antallet af 16-20 årige ventes at falde meget frem til 2030, jvf. fig. 10.2d og bilag 14. Samtidig har der været en stigende stx-frekvens siden 1998, jvf. fig. 10.14a. Ligeledes har der været en stigende hf-frekvens de seneste 5 år, jvf. fig. 10.14b. I perioder, hvor både antal unge og frekvensen stiger samtidig, betyder en forøget tilgang til stx og hf. Fig. 10.14a. Stx-frekvensen, 1998-2014 - fordelt på kommuner, Sønderjylland Kilde: Egne beregningerne baseret på Danmarks Statistik, Statistikbanken (befolkning) og indberetningerne fra skolerne. Region Syddanmark 10.18 Strategi & Analyse
Fig. 10.14b. Hf-frekvensen, 1998-2014 - fordelt på skoler, Sønderjylland Kilde: Egne beregningerne baseret på Danmarks Statistik, Statistikbanken (befolkning) og indberetningerne fra skolerne. Fastholder vi frekvensen på 2013-niveauet samtidig med at antallet af unge falder, vil vi derimod se, at antallet af ansøgere vil være faldende frem til 2030, jvf. fig. 10.15a og 10.15b. Der skal således ske en fortsat stigning i frekvensen, hvis antal ansøgere skal fastholdes på 2013-niveauet i de kommende år. Fig. 10.15a. Antal stx-ansøgere, 2008-2014 samt det forventede antal ansøgere, 2015-2030 - fordelt på skoler, Sønderjylland Kilde: Indberetninger fra skolerne samt egne beregninger. Region Syddanmark 10.19 Strategi & Analyse
Fig. 10.15b. Antal hf-ansøgere, 2008-2014 samt det forventede antal ansøgere, 2015-2030 - fordelt på skoler, Sønderjylland Kilde: Indberetninger fra skolerne samt egne beregninger. Med en fastholdt klassekvotient på 28 betyder det faldende antal ansøgere - alt andet lige - at også klassetallet vil være faldende frem mod 2030, jvf. fig. 10.16. Fig. 10.16. Det beregnede samlede antal klasser, 2008-2030 - fordelt på skoler, Sønderjylland Kilde: Egne beregninger. Note 1: Det samlede antal klasser i et givet år er beregnet som det samlede antal ansøgere i samme år plus antallet af ansøgere i de foregående 3 (stx), hhv. 2 (hf) divideret med 28. Der er således tale om et beregnet antal, der ikke nødvendigvis stemmer med det faktiske antal klasser. Region Syddanmark 10.20 Strategi & Analyse
10.4. Konklusion I Region Syddanmark vil antallet af 16 årige falde med 8% frem til 2018, hvorefter den stabiliserer frem til 2025. Denne udvikling svarer nogenlunde til udviklingen i hele landet. Faldet her vil dog være mindre i den første del af perioden, men herefter ventes udviklingen at være parallel i Region Syddanmark og i hele landet.. Udviklingstendensen er også nogenlunde den samme på Fyn og til dels i Sydvestjylland. I Sønderjylland ventes et betydeligt fald i hele perioden. Trekantområdet er derimod meget gunstigere stillet, da udviklingen er ret stabil helt frem til 2027. Ungdomsuddannelsesinstitutionerne skal således slås om færre elever i de kommende 15 år især i Sønderjylland. Stx- og hf-frekvensen har generelt været stigende frem mod 2014, men med fastholdt stx- og hffrekvens sammenholdt med faldende antal unge efter 2014 vil det forventede ansøger-, optagelsesog klassetal være faldende frem mod 2030. På Fyn er faldet dog ikke større end at det må forventes, at der frem til 2026 vil være mindst de samme kapacitetsproblemer som i 2011. I Trekantområdet vil det samlede klassetal ved uændret stx- og hf-frekvens kun flade meget langsomt, fordi antallet af 16 årige kun falder lidt. I Sydvestjylland og Sønderjylland ventes derimod et klart faldende ansøger- og klassetal - ved uændret stx- og hf-frekvens. Region Syddanmark 10.21 Strategi & Analyse
Bilag 14. Antal 16, 17-19 og 17-20 årige (gennemsnit) fordelt på kommuner og områder i Region Syddanmark, 2013-2030. Indeks 2013=100 16 år 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Assens 100 96 93 94 100 95 83 88 87 87 88 82 85 81 76 74 72 69 Faaborg-Midtfyn 100 87 89 90 88 87 81 84 88 80 87 87 84 83 83 71 72 72 Kerteminde 100 108 89 94 91 83 86 85 85 82 86 83 86 78 84 76 75 73 Langeland 100 75 84 90 80 82 72 71 72 72 61 66 63 59 63 54 57 54 Middelfart 100 110 100 103 97 103 93 98 100 94 96 100 96 88 86 79 75 76 Nordfyns 100 102 99 104 99 98 89 89 89 94 91 92 97 82 81 77 75 72 Nyborg 100 109 94 89 104 89 87 92 89 88 91 92 91 84 83 80 78 75 Odense 100 103 96 99 101 94 94 96 96 97 100 103 104 99 98 93 91 91 Svendborg 100 103 100 103 101 102 95 99 94 98 97 98 96 92 94 86 82 81 Ærø 100 81 80 84 74 66 74 70 72 72 70 67 66 74 62 63 67 63 Fredericia 100 102 91 93 91 100 92 96 100 91 93 92 96 92 93 84 89 84 Kolding 100 101 94 94 95 93 93 100 94 93 94 91 101 93 94 87 79 82 Vejle 100 95 92 98 101 92 95 93 95 92 93 95 96 93 96 90 86 85 Billund 100 95 92 99 101 83 90 92 81 93 90 86 90 84 86 81 78 77 Esbjerg 100 100 97 94 94 91 90 90 91 86 91 88 92 88 90 83 82 80 Fanø 100 112 94 100 88 109 126 103 106 106 97 115 106 109 100 97 88 91 Varde 100 113 104 99 107 88 89 89 88 88 91 88 90 91 89 78 74 77 Vejen 100 91 96 92 91 94 87 91 87 88 80 85 87 85 84 77 76 74 Haderslev 100 104 104 95 97 93 94 93 97 90 93 91 93 90 89 84 81 80 Sønderborg 100 114 104 102 105 98 98 95 92 93 93 91 88 83 91 79 78 76 Tønder 100 106 90 97 94 89 87 78 79 77 74 78 80 74 77 67 72 68 Aabenraa 100 105 104 101 107 94 102 96 100 98 93 88 90 89 88 81 80 79 Fyn 100 100 95 97 97 94 89 92 92 91 93 94 94 89 88 82 81 79 Trekantområdet 100 98 93 96 97 94 94 96 96 92 93 93 98 93 95 88 84 84 Sydvestjylland 100 100 98 96 97 90 90 90 89 88 89 87 90 88 88 80 79 78 Sønderjylland 100 108 102 99 101 94 96 92 93 91 89 88 88 85 87 79 78 76 Region Syddanmark 100 101 96 97 98 93 92 92 92 91 92 91 93 89 89 82 81 79 Hele landet 100 100 98 97 98 96 94 95 95 95 97 95 97 93 94 87 86 84 17-19 år 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Assens 100 96 92 89 88 89 89 85 82 80 81 81 80 79 78 76 72 70 Faaborg-Midtfyn 100 97 91 88 86 86 85 82 81 82 81 82 82 83 81 80 76 73 Kerteminde 100 97 98 91 89 85 83 81 80 80 79 79 79 80 77 78 75 73 Langeland 100 98 91 87 86 86 85 81 77 75 74 71 70 69 66 66 62 62 Middelfart 100 98 99 97 97 94 95 91 91 91 91 90 91 91 88 84 79 75 Nordfyns 100 98 95 91 92 91 90 86 83 81 83 83 84 85 82 78 73 71 Nyborg 100 100 102 97 93 92 91 89 86 86 86 86 87 88 86 83 80 78 Odense 100 101 99 96 96 95 95 93 91 91 92 93 95 97 97 95 92 89 Svendborg 100 98 96 92 92 92 92 90 89 87 88 87 88 88 86 85 82 79 Ærø 100 98 92 90 88 86 83 81 79 80 80 80 79 79 79 78 75 74 Fredericia 100 102 103 100 98 94 97 97 98 98 97 96 94 96 95 95 91 90 Kolding 100 102 102 100 99 97 97 96 97 97 97 96 95 97 97 97 93 88 Vejle 100 102 101 98 98 100 100 98 96 97 96 96 96 97 97 97 95 93 Billund 100 102 100 97 97 99 96 92 91 89 90 90 91 90 88 89 85 83 Esbjerg 100 98 95 92 91 89 87 86 85 85 83 84 83 84 84 84 81 79 Fanø 100 94 85 79 80 75 79 88 89 86 81 81 84 84 85 81 78 75 Varde 100 98 98 96 94 93 89 86 81 81 81 82 82 82 82 82 78 73 Vejen 100 99 96 94 92 92 91 89 89 87 88 84 83 84 85 84 81 78 Haderslev 100 96 94 92 90 88 85 85 83 85 83 83 82 83 82 81 78 76 Sønderborg 100 98 99 97 97 95 93 92 89 87 86 85 85 83 81 81 78 76 Tønder 100 98 96 92 91 88 87 85 80 78 75 74 74 75 74 74 70 70 Aabenraa 100 96 94 93 93 94 91 90 88 89 88 87 84 82 81 81 78 76 Fyn 100 99 97 93 92 92 91 89 87 87 87 88 88 89 88 86 82 80 Trekantområdet 100 102 102 99 98 98 98 97 97 97 97 96 95 97 97 97 94 91 Sydvestjylland 100 98 96 94 92 91 89 87 85 85 84 84 84 84 84 84 81 78 Sønderjylland 100 97 96 94 93 91 89 88 86 85 84 83 82 81 80 80 77 75 Region Syddanmark 100 99 98 95 94 93 92 90 89 88 88 88 87 88 87 87 83 81 Hele landet 100 100 98 96 96 95 95 94 92 92 93 93 93 93 92 92 89 87 Region Syddanmark 10.22 Strategi & Analyse
Bilag 14 fortsat 17-20 år 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Assens 100 97 94 91 89 89 88 85 84 82 81 82 80 80 79 77 74 72 Faaborg-Midtfyn 100 97 92 88 86 85 84 82 81 81 80 81 81 81 81 80 76 73 Kerteminde 100 96 96 92 88 86 82 81 80 79 78 79 78 79 77 77 75 73 Langeland 100 99 91 89 88 85 86 82 79 77 75 72 72 71 68 67 64 63 Middelfart 100 97 98 96 95 93 93 91 90 90 88 88 89 89 87 84 80 76 Nordfyns 100 97 95 93 92 91 90 87 84 82 82 83 83 85 82 79 75 72 Nyborg 100 98 100 97 92 93 90 88 88 85 85 86 86 86 85 83 81 78 Odense 100 101 102 100 98 97 95 95 94 93 93 94 95 96 97 96 94 91 Svendborg 100 97 96 94 92 91 91 89 88 87 86 87 87 87 86 85 82 79 Ærø 100 105 100 96 95 92 89 88 86 86 86 85 85 84 85 83 81 80 Fredericia 100 98 100 98 96 94 94 94 95 96 94 93 93 92 93 93 90 89 Kolding 100 101 103 101 100 98 97 97 98 97 97 97 95 97 96 96 95 90 Vejle 100 102 102 100 100 100 99 99 98 97 97 96 97 97 97 98 96 94 Billund 100 100 99 97 97 98 94 93 91 88 89 89 88 90 88 88 86 83 Esbjerg 100 98 96 94 91 90 88 87 86 85 84 84 84 84 84 84 83 80 Fanø 100 89 86 79 77 74 77 85 84 83 81 79 82 81 81 80 77 73 Varde 100 98 99 97 94 95 90 87 84 82 82 82 82 82 83 82 80 76 Vejen 100 101 98 97 94 93 93 91 91 89 89 87 85 86 85 86 83 81 Haderslev 100 96 95 93 90 89 86 85 84 84 83 83 83 82 82 81 80 77 Sønderborg 100 98 99 98 96 96 93 92 90 87 86 85 85 84 82 82 79 77 Tønder 100 95 94 90 89 87 85 83 80 77 75 73 73 73 72 73 70 69 Aabenraa 100 95 94 92 91 92 90 89 88 87 87 86 83 82 81 80 78 76 Fyn 100 99 98 95 93 93 91 90 89 88 87 88 88 89 88 87 85 82 Trekantområdet 100 101 102 100 99 98 98 97 97 97 96 96 95 96 96 96 94 91 Sydvestjylland 100 99 97 95 93 92 90 88 87 85 85 85 84 85 84 84 82 80 Sønderjylland 100 96 96 94 92 92 89 88 86 85 84 83 82 81 80 80 77 75 Region Syddanmark 100 99 98 96 94 94 92 91 90 88 88 88 88 88 88 87 85 82 Hele landet 100 100 99 98 96 96 95 94 94 93 93 93 93 94 93 92 91 88 Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, FRKM113 og FRDK113. Region Syddanmark 10.23 Strategi & Analyse
Bilag 15. Udviklingen i stx-basisårgange, 2014-2030 (gennemsnit af 15-16 årige) - fordelt på kommune. Fyn 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Assens 581 565 582 591 542 520 527 522 527 513 503 493 464 443 427 409 401 Faaborg-Midtfyn 664 673 675 661 627 618 651 634 630 653 642 625 620 573 531 527 518 Kerteminde 335 310 308 292 284 286 283 277 284 285 282 274 268 262 245 236 234 Langeland 127 142 136 131 125 116 116 114 104 102 102 93 94 92 87 86 82 Middelfart 547 524 512 515 508 499 515 503 493 509 508 478 449 423 397 386 384 Nordfyn 393 399 398 387 366 352 356 364 365 362 373 350 315 305 294 285 278 Nyborg 424 382 405 400 365 371 379 375 378 383 380 362 347 341 332 315 306 Odense 2157 2117 2164 2114 2049 2064 2084 2096 2131 2198 2255 2213 2154 2098 2020 1991 1976 Svendborg 716 712 707 703 686 676 672 673 683 683 680 663 654 628 587 563 557 Ærø 67 70 69 60 58 58 57 60 58 55 54 58 55 50 51 48 45 Fyn 6009 5891 5954 5851 5608 5557 5637 5616 5652 5740 5775 5606 5418 5212 4968 4843 4779 Indeks 100 98 99 97 93 92 94 93 94 96 96 93 90 87 83 81 80 Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, FRKM114. Bilag 16. Udviklingen i hf-basisårgange, 2014-2030 (gennemsnit af 16-19 årige) - fordelt på kommune. Fyn 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Assens 577 552 534 535 532 516 507 491 483 488 480 477 467 451 436 416 399 Faaborg-Midtfyn 695 661 643 629 624 608 598 599 589 599 603 598 597 590 561 537 515 Kerteminde 341 323 307 298 282 277 272 268 265 268 266 267 262 260 253 243 234 Langeland 128 122 122 116 118 113 107 105 102 97 95 93 88 89 84 82 80 Middelfart 523 511 504 497 490 483 479 482 473 475 478 474 466 451 426 402 386 Nordfyn 386 372 363 361 358 347 337 330 328 330 332 337 326 313 298 282 272 Nyborg 434 427 407 409 391 384 382 373 372 377 378 377 371 362 351 340 327 Odense 2458 2414 2372 2375 2327 2316 2298 2269 2275 2304 2341 2382 2392 2386 2334 2258 2212 Svendborg 799 790 774 769 764 753 746 733 728 733 733 735 727 720 699 671 644 Ærø 87 77 76 74 71 70 67 67 67 67 66 65 66 64 63 62 59 Fyn 6427 6248 6103 6064 5958 5865 5793 5716 5682 5736 5769 5805 5761 5684 5503 5292 5127 Indeks 100 97 95 94 93 91 90 89 88 89 90 90 90 88 86 82 80 Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, FRKM114. Region Syddanmark 10.24 Strategi & Analyse
Bilag 17. Stx-frekvensen for de fynske kommuner, 2004-2014 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Assens 29,9 32,2 31,6 29,8 33,9 30,8 31,7 32,3 32,4 36,1 39,1 Faaborg-Midtfyn 30,4 33,4 33,6 33,6 37,1 35,0 36,2 40,1 38,0 46,5 45,8 Kerteminde 27,7 29,3 31,6 38,2 30,4 30,1 27,8 34,6 30,6 33,0 31,3 Langeland 25,4 16,6 30,1 20,3 30,6 24,6 24,4 31,9 26,4 35,9 39,4 Middelfart 31,7 31,3 28,4 27,2 30,9 24,0 31,6 32,4 38,8 37,8 37,0 Nordfyn 31,5 24,6 25,9 27,5 27,6 29,7 29,8 32,3 34,4 34,1 27,8 Nyborg 27,9 29,2 36,8 28,4 38,0 30,5 42,1 37,7 42,7 39,6 46,2 Odense 40,5 42,0 42,8 41,7 38,7 42,3 41,2 45,6 44,8 45,0 42,2 Svendborg 35,4 35,9 34,0 39,0 39,4 41,1 39,6 39,0 44,5 44,9 44,0 Ærø 19,0 23,2 19,6 36,7 23,7 20,3 14,1 30,5 19,5 16,5 18,0 Fyn 34,4 35,1 35,7 35,6 36,3 36,5 36,9 39,2 40,1 41,8 40,8 Bilag 18. Hf-frekvensen for de fynske kommuner, 2004-2014 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Assens 6,6 3,1 5,5 4,7 4,8 5,6 5,6 4,1 2,2 3,6 4,0 Faaborg-Midtfyn 4,8 3,0 3,0 4,7 4,2 3,9 4,4 3,3 3,5 3,7 3,5 Kerteminde 10,4 8,3 7,3 8,8 6,5 8,2 8,8 9,7 9,6 9,8 9,7 Langeland 5,2 4,5 4,5 6,5 6,8 3,4 6,0 12,2 13,8 5,0 7,0 Middelfart 5,1 6,1 6,6 5,5 4,6 7,9 11,1 10,3 11,5 12,0 11,7 Nordfyn 10,2 5,7 5,4 8,7 9,0 7,1 5,0 8,7 7,3 7,7 7,0 Nyborg 15,0 12,4 6,5 11,8 11,0 11,1 12,4 13,7 11,2 11,9 9,7 Odense 10,0 10,5 9,3 10,0 11,3 11,0 12,3 14,0 14,0 13,6 11,1 Svendborg 6,1 6,3 5,8 5,1 4,6 5,5 6,0 5,5 6,2 9,1 6,4 Ærø 0,0 3,1 3,0 5,4 6,3 2,7 0,0 0,0 3,6 1,1 0,0 Fyn 8,7 8,0 7,0 7,9 8,1 8,3 9,1 9,7 10,0 10,2 8,7 Antal optagne på HF & VUC Fyn uden for Odense er ikke medtaget i beregningen af frekvensen. Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken samt indberetninger fra skolerne. Region Syddanmark 10.25 Strategi & Analyse
Bilag 19. Antal optagne elever pr. 5. september 2004-2014 på de enkelte skoler samt en fremskrivning for perioden 2015-2030. Fyn Stx 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Odense Katedralskole 193 194 195 197 196 195 195 196 227 225 225 208 212 207 199 199 201 202 205 209 213 209 202 196 188 185 183 Sct. Knuds Gymnasium 243 250 306 279 272 309 280 310 308 282 281 283 289 282 273 274 277 278 283 291 298 292 283 275 265 261 259 Mulernes Legatskole 250 248 250 258 248 266 250 294 276 252 274 258 262 254 246 247 248 248 253 258 263 257 249 243 233 228 226 Tornbjerg Gymnasium 165 183 186 198 192 202 269 312 311 314 272 286 292 284 274 275 278 279 283 290 296 289 281 273 262 257 255 Nordfyns Gymnasium 163 152 182 196 188 199 193 205 199 193 150 181 182 178 170 166 168 171 172 173 178 170 159 154 148 145 142 Middelfart Gymnasium 130 153 138 137 171 138 171 174 199 207 198 201 197 197 194 190 196 192 188 194 193 182 170 160 151 147 146 Vestfyns Gymnasium 128 158 151 168 168 171 175 203 174 202 201 194 199 201 186 179 182 180 182 179 176 173 163 156 150 145 142 Faaborg Gymnasium 77 86 108 86 97 116 115 120 112 136 111 122 122 120 114 112 118 115 114 118 116 113 112 104 96 95 94 Midtfyns Gymnasium 121 149 131 166 190 167 172 214 180 206 182 195 195 191 182 179 187 183 182 187 185 179 177 165 153 151 149 Svendborg Gymnasium 274 248 307 337 350 347 319 338 363 358 366 362 358 353 343 335 334 333 334 332 331 321 317 304 286 275 270 Nyborg Gymnasium 125 149 163 163 202 165 157 179 192 195 196 177 185 182 167 169 171 170 171 172 170 163 155 152 148 140 136 Fyn i alt 1869 1970 2117 2185 2274 2275 2296 2545 2541 2570 2456 2467 2493 2449 2348 2325 2360 2351 2367 2403 2419 2348 2268 2182 2080 2029 2002 Hf 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Odense Katedralskole 55 82 82 85 85 84 113 115 116 86 86 92 90 90 88 87 86 85 85 86 87 88 88 87 84 81 79 Sct. Knuds Gymnasium 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Mulernes Legatskole 81 54 56 57 86 57 87 90 84 84 55 74 73 72 71 70 69 68 68 69 70 71 71 71 69 66 65 HF & VUC Fyn, Odense 164 140 141 169 166 206 195 260 252 277 248 224 219 219 214 212 210 207 207 210 213 216 215 214 209 201 196 Middelfart Gymnasium 24 28 26 28 28 53 60 58 59 67 56 61 61 60 59 58 57 58 57 57 57 57 56 54 51 48 46 Svendborg Gymnasium 81 71 56 56 59 56 60 60 82 83 58 70 69 68 68 67 66 64 64 64 64 64 63 62 60 58 56 Nyborg Gymnasium 56 54 28 56 55 57 59 60 56 59 57 46 44 44 42 42 41 40 40 41 41 41 40 39 38 37 36 Fyn I alt 461 429 389 451 479 513 574 643 649 656 560 567 556 553 542 536 529 522 521 527 532 537 533 527 511 491 478 HF & VUC Fyn (Svendb. Hf-3).... 28 22 24 26 30 27 44 44 44 44 44 44 44 44 44 44 44 44 44 44 44 44 44 HF & VUC Fyn (Ærø Hf-2).... 22 12 14 7-19 17 17 17 17 17 17 17 17 17 17 17 17 17 17 17 17 17 HF & VUC Fyn (Ærø Hf-3).... 52 47 60 65 63 56 62 62 62 62 62 62 62 62 62 62 62 62 62 62 62 62 62 HF & VUC Fyn (Glamsbjerg Hf- 2)...... 28 34 32 32 30 30 30 30 30 30 30 30 30 30 30 30 30 30 30 30 30 Samlet antal optagne 2330 2399 2506 2636 2855 2869 2996 3320 3315 3360 3169 3187 3202 3155 3043 3014 3042 3026 3041 3083 3104 3038 2954 2862 2744 2673 2633 Anm. Betegnelsen HF & VUC Fyn, Odense dækker over begge uddannelsessteder i Odense, dvs. incl. Fyns HF-kursus. Antallet af optagne elever på HF & VUC Fyn uden for Odense er i fremskrivningsperioden fasthold på niveauet i 2014. Kilde: Indberetning fra skolerne og egne beregninger. Region Syddanmark 10.26 Strategi & Analyse