Dødelighed og kræftforekomst i Avnersuq. Et registerstudie Peter Bjerregrd, Anni Brit Sternhgen Nielsen og Knud Juel Indledning Det hr været fremført f loklbefolkningen i Avnersuq og f Lndsstyret, t der siden 1968 hr været et helt ndet sygdomsbillede i den lokle befolkning i Avnersuq end tidligere, herunder et forhøjet ntl kræfttilfælde (Grønlnds Hjemmestyre 2006). I mngel f dt fr før 1968 er formålet med denne registerundersøgelse t undersøge, om der i perioden 1968-2007 kn påvises ændringer i smlet dødelighed, nturlige dødsfld og dødsfld forårsget f kræft smt i forekomsten f lle former for kræft, lungekræft og kræft, der hr smmenhæng med rdioktiv eksponering, og tilsvrende om der kn påvises forskelle mellem Avnersuq og resten f Grønlnd. Anlyserne er foretget med udgngspunkt i de to lndsdækkende registre Dødsårsgsregisteret og Cncerregisteret. Der er tidligere gennemført flere nlyser f dødelighed og kræftforekomst blndt personer, der rbejdede på Thule Air Bse, d B-52 flyet forulykkede. Selvom der blev fundet en øget forekomst f visse dødsårsger og kræftformer i denne gruppe i smmenligning med den dnske befolkning, så vr der ingen forskel i forhold til personer, der rbejdede på bsen forud for ulykken, og ikke noget der tydede på et ændret sygdomsmønster på grund f rdioktiv stråling (Juel 1992, 1994, 1995, 1996; Juel et l. 2005; Storm 1987, Storm og Engholm 1993). Den bygd, der ligger nærmest ved nedstyrtningsstedet, er Moriusq, og efter Selvstyrets ønske er befolkningen her undersøgt seprt. Der er dog meget få indbyggere i Moriusq, og den sttistiske styrke f nlysen er derfor lv. Det er derfor vlgt også t nlysere befolkningen i hele Avnersuq. Som smmenligningsbefolkninger er vlgt dels befolkningen i bygderne i Qsuitsup Kommuni, dels hele den grønlndske befolkning. Der er ltså tle om smmenligninger f dødelighed og kræftforekomst i fem befolkningsgrupper jf. oversigten nedenfor. Når Moriusq Anlysegrupper Moriusq kohorten. Alle personer, der i perioden 21. jnur 1968 til 31. december 2007 på et eller ndet tidspunkt hr hft folkeregisterdresse i Moriusq. Disse nlyseres i et kohortedesign, dvs. t de følges individuelt op i både det grønlndske og dnske dødsårsgsregister, med sttus i CPR-registeret og i Cncerregisteret (280 personer). Kontrolgrupper Qsuitsup bygder. Befolkningen i bygderne i Qsuitsup Kommuni minus Avnersuq (4516 personer i gennemsnit for lle årene). Levevilkårene for denne gruppe minder på mnge punkter om levevilkårene i Avnersuq. Moriusq tværsnit. Personer, der ktuelt (det pågældende år) hvde bopæl i Moriusq (57 personer i gennemsnit for lle årene). Hele Grønlnd. Befolkningen i hele Grønlnd (45.862 personer i gennemsnit for lle årene). Avnersuq. Den smlede befolkning i den tidligere Avnersuq kommune (Qnq, Svissivik, Qeqertt, Moriusq, Siorpluk) (766 personer i gennemsnit for lle årene).
kohorten herefter omtles, menes der lle personer, der på et eller ndet tidspunkt hr boet i Moriusq, mens der med Moriusq tværsnit menes de personer, der i et givet år boede i Moriusq. Kun personer født i Grønlnd indgår i nlyserne, d det lngt overvejende er i denne gruppe, t en eventuel eksponering kn hve fundet sted. Undtget herfr er dog personer, der på et tidspunkt hr været bost i Moriusq (Moriusq kohorten). Oplysning om fødested er indhentet fr CPR registeret. Alle nlyserne er gennemført smlet for mænd og kvinder, d der er tle om meget få dødsfld og få tilfælde f kræft i Avnersuq. En opsplitning f mterilet ville reducere nlysernes sttistiske styrke uhensigtsmæssigt meget og dermed vnskeliggøre en tolkning f resultterne. Yderligere oplysninger om registerundersøgelsen mteriler og metoder fremgår f bilg 2. Resultter Dødelighed Totl dødelighed Tbel 1 viser de ldersstndrdiserede dødelighedsrter for lle dødsårsger pr. 1.000 personår for de fem popultioner. For hele perioden 1968-2007 vr dødeligheden 10,5 pr. 1.000 i Moriusq kohorten, 11,7 i Moriusq tværsnit, 8,3 i Avnersuq, 8,7 i bygderne i Qsuitsup Kommuni og 8,7 i hele Grønlnd. Der vr således en gnske let øget dødelighed i de to Moriusq befolkninger, men de sttistiske test viser, t der er meget stor usikkerhed på rterne for de to befolkninger, idet sikkerhedsintervllerne er brede, og lle p-værdier er lngt større end 0,05. Der er således ikke belæg for t postulere en forskel i dødelighed. For hele Grønlnd såvel som for bygderne i Qsuitsup Kommuni vr den smlede dødelighed med sttistisk sikkerhed ftget fr begyndelsen til slutningen f den undersøgte periode. I modsætning hertil steg dødeligheden i de to Moriusq befolkninger. For Moriusq tværsnit vr stigningen sttistisk sikker. Nedenfor bliver de forskellige dødsårsger gennemgået nærmere for t fklre, om dette kn skyldes en effekt f plutonium. Tbel 1. Aldersstndrdiserede dødelighedsrter pr. 1.000 personår for personer født i Grønlnd. Alle dødsfld. Stndrdiseret til befolkningen i Grønlnd 1970-2007 med 95% sikkerhedsintervl. Inden for kommunlinddelingen b Ekskl. 1998, hvor registrering f dødsfld på by og bygd vr mngelfuld. Moriusq kohorten Moriusq tværsnit b Avnersuq Qsuitsup bygder b Hele Grønlnd Antl dødsfld 66 26 267 1.432 15.490 Personår 7.056 2.350 29.572 166.334 1.783.362 Stndrdiserede rter (95% sikkerhedsintervl) 1968-1979 6 (1,2-10,8) 6,9 (0,7-13,2) 8,9 (6,7-11,1) 9,7 (8,7-10,7) 10,1 (9,7-10.4) 1980-1989 10 (4,7-15,4) 10,1 (3,2-17,0) 7,4 (5,5-9,2) 9,3 (8,3-10.3) 9,3 (9,0-9,6) 1990-1999 9,4 (4,6-14,2) 22,6 (4,8-40,4) 8,4 (6,5-10,4) 7,6 (6,8-8,5) 8,3 (8,1-.8,6) 2000-2007 12,4 (7,7-17,1) 22,5 (4,6-40,3) 8,2 (6,2-10,2) 6,6 (5,8-7,4) 7,2 (7,0-7,5) 1968-2007 10,5 (7,9-12,7) 11,7 (7,2-16,1) 8,3 (7,3-9,3) 8,7 (8,3-9,2) 8,7 (8,5-8,8) p for trend >0,10 0,02 >0,10 <0,0001 <0,0001 p (smmenlignet med bygder i Qsuuitsup) >0,10 >0,10 >0,10 p (smmenlignet med hele Grønlnd >0,10 >0,10 >0,10
Dødelighed f nturlige årsger En eventuel effekt på dødeligheden f forurening med plutonium eller ndre rdioktive stoffer må forventes t give sig udtryk i dødeligheden f sygdom, de såkldte nturlige eller ikke-voldelige årsger. Moriusq og Avnersuq vr der ingen tidsmæssige ændringer. Det betyder, t den stigning i den smlede dødelighed i Moriusq kohorten og Moriusq tværsnit, som fremgik f tbel 1, skyldes voldelige årsger (ulykker, selvmord og drb) og ltså ikke plutonium. Som for dødeligheden f lle årsger vr der ingen forskel på dødelighedsrter for nturlige dødsårsger i de to Moriusq befolkninger smmenlignet med bygderne i Qsuitsup Kommuni eller med hele Grønlnd (tbel 2). I Avnersuq som helhed vr der derimod en sttistisk sikker lvere dødelighed smmenlignet både med bygderne i Qsuitsup Kommuni og med hele Grønlnd. Dette skyldtes primært en lvere dødelighedsrte i perioden 1990-1999. For de øvrige tidsperioder vr der ingen forskel. For både Qsuitsup bygder og hele Grønlnd sås et sttistisk sikkert fld i dødeligheden f nturlige årsger fr begyndelsen til slutningen f den undersøgte periode. For Dødsårsger Tbel 3 viser det fktiske ntl dødsfld f den pågældende årsg i Moriusq kohorten og det forventede ntl, hvis dødelighedsrterne vr de smme som i Qsuitsup bygder. De to tl divideret med hinnden giver Obs/Exp rtio (observed/expected rtio), der er 1, hvis dødeligheden er ens i de to befolkninger. Hvis rtioen er højere end 1, er der tle om overdødelighed, og hvis rtioen er lvere end 1, er der tle om underdødelighed. For mnge Obs/Exp rtioer strækker 95% sikkerhedsintervllet sig på begge sider f 1. Det betyder, t forskellen ikke er sttistisk sikker, men lige så godt kn skyldes tilfældigheder. Kun for voldelige dødsfld, herunder specielt selvmord, vr der sttistisk sikre forskelle med øget dødelighed i Moriusq kohorten. Tbel 2. Aldersstndrdiserede dødelighedsrter pr. 1.000 personår for personer født i Grønlnd. Nturlige dødsfld. Stndrdiseret til befolkningen i Grønlnd 1970-2007 med 95% sikkerhedsintervl. Inden for kommunlinddelingen b Ekskl. 1998, hvor registrering f dødsfld på by og bygd vr mngelfuld. Moriusq kohorten Moriusq tværsnit b Avnersuq Qsuitsup bygder b Hele Grønlnd Antl dødsfld 32 12 159 1.027 10.881 Personår 7.056 2.350 29.572 166.334 1.783.362 Stndrdiserede rter (95% sikkerhedsintervl) 1968-1979 5,2 (0,6-9,8) 5,5 (0-11,3) 5,3 (3,7-7,0) 6,8 (6,0-7,6) 7,1 (6,8-7,4) 1980-1989 5,4 (1,1-9,6) 6,4 (0,9-11,8) 5,1 (3,5-6,6) 6,6 (5,8-7,4) 6,5 (6,3-6,7) 1990-1999 4,5 (1,7-7,3) 1,6 (0-4,5) 3,9 (2,7-5,2) 5,4 (4,7-6,1) 5,8 (5,6-6,0) 2000-2007 5,3 (2,8-7,7) 7,3 (0-16,3) 4,3 (2,9-5,6) 4,4 (3,8-5,0) 5,2 (5,0-5,4) 1968-2007 5,8 (4,0-7,6) 5,2 (2,4-8,0) 4,7 (3,9-5,4) 6,2 (5,8-6,6) 6,1 (6,0-6,2) p for trend >0,10 >0,10 >0,10 <0,0001 <0,0001 p (smmenlignet med bygder i Qsuuitsup) >0,10 >0,10 0,002 p (smmenlignet med hele Grønlnd >0,10 >0,10 0,002
Tbel 3. Tilgrundliggende dødsårsg for lle dødsfld blndt personer født i Grønlnd. Moriusq kohorten smmenlignet med Qsuitsup bygder 1968-2007. Fktisk forekommende ntl dødsfld i Moriussq kohorten (Obs), forventet ntl dødsfld (Exp) og Obs/ Exp rtio med 95% sikkerhedsintervl (CI) estimeret fr Poisson fordelingen. * p<0,05. Obs Exp Obs/Exp rtio 95% CI Akutte infektioner 1 1,4 0,70 (0,02-3,92) Tuberkulose 0 1,3 0,00 (0,00-2,77) Kræft i lunger 4 3,3 1,20 (0,33-3,07) Kræft i livmoderhls 1 0,8 1,28 (0,03-7,14) Andre kræftformer 4 7,5 0,53 (0,15-1,37) Iskæmisk hjertesygdom 4 3,4 1,17 (0,32-3,00) Andre hjertesygdomme 3 2,6 1,15 (0,24-3,36) Blodprop i hjernen, hjerneblødning 3 5,8 0,52 (0,11-1,51) Akutte luftvejsinfektioner 1 3,9 0,26 (0,01-1,44) Kronisk bronkitis 2 1,9 1,03 (0,12-3,71) Andre sygdomme 9 7,1 1,27 (0,58-2,41) Dårligt definerede tilstnde 0 1,9 0,00 (0,00-1,95) Drukning og bådulykker 8 6,6 1,22 (0,53-2,40) Andre ulykker 7 3,6 1,97 (0,79-4,06) Selvmord** 12 4,9 2,45 (1,27-4,28) Drb 2 0,8 2,54 (0,31-9,19) Voldelige dødsfld der ikke kn klssificeres* 3 0,22 13,84 (2,86-40,45) Uoplyst 2 2,8 0,72 (0,09-2,58) I lt 66 59,8 1,10 (0,85-1,40) Nturlige dødsfld 32 41,0 0,78 (0,53-1,10) Ulykker, selvmord, drb* 32 16,0 2,00 (1,37-2,82) For t få et større tlgrundlg for smmenligningerne er hele Avnersuq i tbel 4 på smme måde smmenlignet med Qsuitsup bygder. Som det ses nederst i tbellen, vr der en sttistisk sikker lvere dødelighed f nturlige dødsfld (hvilket også fremgik f tbel 2), og en sttistisk sikker højere dødelighed f ulykker, selvmord og drb. Flere f de nturlige dødsårsger forekom sjældnere i Avnersuq, herunder blodprop i hjernen, kutte luftvejsinfektioner og dårligt definerede tilstnde, mens kronisk bronkitis vr hyppigere. Drukning og bådulykker forekom sjældnere i Avnersuq, men ndre ulykker, selvmord og drb vr hyppigere i Avnersuq end i Qsuitsup bygder. Der er foretget tilsvrende nlyser for Moriusq tværsnit og for de tre befolkninger (Moriusq kohorten, Moriusq tværsnit og Avnersuq) smmenlignet med hele Grønlnd. Dette er ikke vist i tbeller. For Avnersuq smmenlignet med hele Grønlnd vr der en lvere dødelighed f kutte luftvejsinfektioner og f lle nturlige dødsfld, men ellers vr der kun sttistisk sikre forskelle for voldelige dødsfld (ulykker, selvmord og drb), hvor forekomsten vr større i Avnersuq og Moriusq end i resten f Grønlnd. D det især er dødsfld forårsget f lungekræft, der kn være forårsget f rdioktiv stråling fr plutonium, er det væsentligt t bemærke, t der ikke i nogen f nlyserne blev fundet forskelle for lungekræft eller for den sgs skyld ndre former for kræft. Fordelingen f lle dødsårsger i de fem befolkninger fremgår f bilg 2. Kræft Anlyserne f kræftforekomst er foretget på smme måde som for dødelighed, idet forekomsten f personer med en kræftdignose i Cncerregisteret er smmenlignet mellem fem befolkningsgrupper. I dødelighedsnlyserne vr der få dødsfld t nlysere, hvilket gv en dårlig sttistisk styrke i nlyserne, men der er endnu færre personer med kræft. F.eks. vr der i Moriusq kohorten 66 dødsfld, men
Tbel 4. Tilgrundliggende dødsårsg for lle dødsfld blndt personer født i Grønlnd. Avnersuq smmenlignet med Qsuitsup bygder 1968-2007. Fktisk forekommende ntl dødsfld i Avnersuq (Obs), forventet ntl dødsfld (Exp) og Obs/Exp rtio med 95% sikkerhedsintervl (CI) estimeret fr Poisson fordelingen. * p<0,05. Obs Exp Obs/Exp rtio 95% CI Akutte infektioner 4 8,5 0,47 (0,13-1,21) Tuberkulose 5 5,7 0,88 (0,29-2,05) Kræft i lunger 12 13,9 0,87 (0,45-1,51) Kræft i livmoderhls 0 3,3 0,00 (0,00-1,11) Andre kræftformer 27 32,3 0,84 (0,55-1,22) Iskæmisk hjertesygdom 18 19,9 0,91 (0,54-1,43) Andre hjertesygdomme 9 13,4 0,67 (0,31-1,28) Blodprop i hjernen, hjerneblødning* 18 28,6 0,63 (0,37-1,00) Akutte luftvejsinfektioner* 3 23,5 0,13 (0,03-0,37) Kronisk bronkitis* 19 9,4 2,01 (1,21-3,14) Andre sygdomme 42 43,7 0,96 (0,69-1,30) Dårligt definerede tilstnde* 2 12,6 0,16 (0,02-0,57) Drukning og bådulykker* 13 24,8 0,52 (0,28-0,90) Andre ulykker* 26 15,6 1,67 (1,09-2,44) Selvmord* 35 16,7 2,09 (1,46-2,91) Drb* 8 2,9 2,75 (1,19-5,42) Voldelige dødsfld der ikke kn klssificeres 2 0,7 2,75 (0,33-9,95) Uoplyst* 24 12,3 1,96 (1,25-2,91) I lt 267 287,9 0,93 (0,82-1,05) Nturlige dødsfld* 159 214,8 0,74 (0,63-0,86) Ulykker, selvmord, drb* 84 60,8 1,38 (1,10-1,71) kun 12 tilfælde f kræft, i Moriusq tværsnit 3 tilfælde og i hele Avnersuq 44 tilfælde. Totl forekomst f kræft Tbel 5 viser, t den smlede forekomst f kræft i perioden 1968-2007 vr 2,0 pr. 1.000 personår i hele Grønlnd og lidt lvere (1,7 pr. 1.000 personår) i bygderne i Qsuitsup. I de to Moriusq befolkninger vr kræftforekomsten endnu lvere, og i hele Avnersuq så lv som 1,3 pr. 1.000 personår, hvilket er sttistisk sikkert lvere end i hele Grønlnd (p=0,009). I lle de undersøgte befolkninger vr der en stigende tendens i forekomsten f kræft gennem årene, men tendensen er kun sttistisk sikker for hele Grønlnd. Dignosefordeling Tbel 6 er en smmenligning på dignoseniveu over kræftforekomsten i Moriusq kohorten med Qsuitsup bygder. Der er meget få kræfttilfælde i Moriusq kohorten, og ingen f forskellene vr sttistisk sikre. Der vr en øget forekomst f de kræftformer, der i sjældne tilfælde kn skyldes ioniserende stråling (7 mod forventet 3,7), men denne forskel er lngt fr t være sttistisk sikker. For t få et større tlmæssigt grundlg er hele Avnersuq i tbel 7 på smme måde smmenlignet med Qsuitsup bygder. Prllelt med resulttet i tbel 6 vr den smlede forekomst f kræft i lle orgner lvere i Avnersuq end i Qsuitsup bygder, men ikke sttistisk sikkert. Der vr kun én dignose, for hvilken mn med sttistisk sikkerhed kn ntge, t forekomsten vr lvere. Det drejer sig om kræft i læbe, mundhule og svælg, hvor der kun vr 1 tilfælde i Avnersuq mod forventet 4,9 tilfælde. Sttistisk teori fortæller os dog, t når mn som her foretger mnge sttistiske nlyser, så vil c. hver tyvende flde ud som sttistisk sikker uden i virkeligheden t være det. Der er derfor en stor sndsynlighed for, t det beskrevne fund kn være en tilfældighed. For ingen f dignosegrupperne vr der en sikkert forhøjet forekomst i Avnersuq. Det må specielt
Tbel 5. Aldersstndrdiserede kræftrter pr. 1.000 personår for personer født i Grønlnd 21.1.1968 til 31.12.2007. Alle typer kræft. Stndrdiseret til befolkningen i Grønlnd 1970-2007 med 95% sikkerhedsintervl. Inden for kommunlinddelingen Moriusq kohorten Moriusq tværsnit Avnersuq Qsuitsup bygder Hele Grønlnd Personer med kræft 12 3 44 287 3.631 Personår 7.056 2.390 29.572 171.029 1.783.362 Stndrdiserede rter (95% sikkerhedsintervl) 1968-1979 0,9 (0-2,5) 1,6 (0-4,8) 1,1 (0,3-1,8) 1,4 (1,0-1,8) 1,8 (1,6-1,9) 1980-1989 0,7 (0-2,1) 0,0 1,9 (1,0-2,8) 1,7 (1,3-2,1) 2 (1,9-2,2) 1990-1999 1,9 (0-4,0) 1,4 (0-4,0) 1,4 (0,6-2,2) 1,8 (1,4-2,1) 2,1 (1,9-2,2) 2000-2007 3,2 (0,7-5,6) 3,7 (0-10,4) 0,7 (0,1-1,4) 1,8 (1,4-2,2) 2,2 (2,1-2,4) 1968-2007 1,6 (0,7-2,5) 1,2 (0-2,5) 1,3 (0,9-1,7) (1,5-1,9) 2 (2,0-2,1) p for trend 0,10 >0,10 >0,10 >0,10 <0,0001 p (smmenlignet med bygder i Qsuuitsup) >0,10 >0,10 >0,10 p (smmenlignet med hele Grønlnd >0,10 >0,10 0,009
Tbel 6. Registrerede kræfttilfælde blndt personer født i Grønlnd. Moriusq kohorten smmenlignet med Qsuitsup bygder 21.1.1968 til 31.12.2007. Fktisk forekommende kræfttilfælde i Avnersuq (Obs), forventet ntl kræfttilfælde (Exp) og Obs/Exp rtio med 95% sikkerhedsintervl (CI) estimeret fr Poisson fordelingen. Obs Exp Obs/Exp rtio 95% CI Kræft i læbe, mundhule og svælg [DC00-DC14] 1,3 0,00 (0,00-2,88) Kræft i mve-trmknl [DC15-DC26] 2 3,0 0,67 (0,08-2,44) Kræft i åndedrætsorgner og orgner i brysthule [DC30-DC39] 6 3,2 1,89 (0,70-4,12) Kræft i knogle og ledbrusk [DC40-DC41] 0,0 - - Ondrtet melnom og nden hudkræft [DC43-DC44] 0,1 0,00 (0,00-30,35) Kræft i mesotel og bindevæv [DC45-DC49] 0,1 0,00 (0,00-63,26) Kræft i bryst [DC50] 0,9 0,00 (0,00-4,30) Kræft i kvindelige kønsorgner [DC51-DC58] 2 2,1 0,96 (0,12-3,46) Kræft i mndlige kønsorgner [DC60-DC63] 0,0 0,00 (0,00-107,51) Kræft i urinveje [DC64-DC68] 0,5 0,00 (0,00-6,95) Kræft i øje, hjerne og ndre dele f centrlnervesystem [DC69- DC72] 0,3 0,00 (0,00-14,23) Kræft i skjoldbruskkirtel og ndre endokrine kirtler [DC73-DC75] 0,1 0,00 (0,00-49,89) Kræft med dårligt definerede, eller ikke specificerede loklistioner [DC76-DC80] 1 1,4 0,70 (0,02-3,91) Kræft i lymftisk og bloddnnende væv [DC81-DC96] 1 0,6 1,80 (0,05-10,05) Kræft opstået ufhængigt på flere loklistioner [DC97] 0,2 0,00 (0,00-19,90) Alle kræftformer 12 13,6 0,88 (0,46-1,54) Lungekræft, primær leverkræft, knoglekræft, leukæmi og lymfomer ) 7 3,7 1,87 (0,75-3,86) ) disse former for kræft kn i sjældne tilfælde skyldes rdioktiv stråling bemærkes, t der for muligt stråleinducerede kræftformer vr et observeret ntl på 15 mod forventet 15,2 ltså ingen forskel. Der er foretget tilsvrende nlyser for Moriusq tværsnit og for de tre befolkninger (Moriusq kohorten, Moriusq tværsnit og Avnersuq) smmenlignet med hele Grønlnd. Dette er ikke vist i tbeller. I ingen tilfælde blev der fundet højere forekomst f kræft i Moriusq eller Avnersuq. Fordelingen f kræft på enkelte dignoser i lle fem befolkninger fremgår f bilg 2. Ved undersøgelsen f de dnske thulerbejdere blev der fundet et tilfælde f den sjældne kræftform mycosis fungoides, der er et kutnt T-celle lymfom. Dette blev hypotetisk st i forbindelse med udsættelse for stråling fr plutonium (Zchrie og Søgrd 1990). Der blev i det ktuelle registerstudie kun fundet ét tilfælde f mycosis fungoides, og det vr hverken i nogen f Moriusq befolkningerne eller i Avnersuq. Konklusion Smlet set må det konkluderes, t der ikke kn påvises en forhøjet forekomst i smlet dødelighed, dødelighed f lle nturlige årsger eller dødelighed f kræft i Moriusq eller Avnersuq i forhold til smmenligningsgrupperne Qsuitsup bygder og hele Grønlnd. Den eneste sygdom, som forekom hyppigere som dødsårsg vr kronisk bronkitis (i Avnersuq smmenlignet med Qsuitsup bygder). Der blev derimod fundet lvere dødelighed f lle nturlige årsger i Avnersuq og gennemgående højere dødelighed f voldelige årsger (ulykker, selvmord og drb). Der blev ikke fundet forskelle i kræftmønsteret ved smmenligning f Moriusq kohorten, Moriusq tværsnit og Avnersuq med Qsuitsup bygder og hele Grønlnd. De former for kræft, der kn tænkes t være fremkldt f stråling fr plutonium eller ndre stoffer fr B-52 ulykken, er lungekræft, knoglekræft, leverkræft, leukæmi og lymfomer. Af disse vr lungekræft lngt den hyppigste, idet den ud-
Tbel 7. Registrerede kræfttilfælde blndt personer født i Grønlnd. Avnersuq smmenlignet med Qsuitsup bygder 21.1.1968-31.12.2007. Fktisk forekommende kræfttilfælde i Avnersuq (Obs), forventet ntl kræfttilfælde (Exp) og Obs/Exp rtio med 95% sikkerhedsintervl (CI) estimeret fr Poisson fordelingen. *p<0,05. Obs Exp Obs/Exp rtio 95% CI Kræft i læbe, mundhule og svælg [DC00-DC14]* 1 4,9 0,20 (0,00-0,75) Kræft i mve-trmknl [DC15-DC26] 15 11,9 1,26 (0,71-2,08) Kræft i åndedrætsorgner og orgner i brysthule [DC30-DC39] 15 12,9 1,16 (0,65-1,92) Kræft i knogle og ledbrusk [DC40-DC41] 0 0,0 - Ondrtet melnom og nden hudkræft [DC43-DC44] 0 0,7 0,00 (0,00-5,63) Kræft i mesotel og bindevæv [DC45-DC49] 1 0,2 5,27 (0,13-29,36) Kræft i bryst [DC50] 1 3,4 0,30 (0,01-1,65) Kræft i kvindelige kønsorgner [DC51-DC58] 3 7,3 0,41 (0,08-1,20) Kræft i mndlige kønsorgner [DC60-DC63] 1 0,3 3,41 (0,09-19,01) Kræft i urinveje [DC64-DC68] 1 2,0 0,49 (0,01-2,74) Kræft i øje, hjerne og ndre dele f centrlnervesystem [DC69- DC72] 0 1,2 0,00 (0,00-3,10) Kræft i skjoldbruskkirtel og ndre endokrine kirtler [DC73-DC75] 1 0,3 2,86 (0,07-15,95) Kræft med dårligt definerede, eller ikke specificerede loklistioner [DC76-DC80] 4 6,5 0,62 (0,17-1,59) Kræft i lymftisk og bloddnnende væv [DC81-DC96] 1 2,2 0,46 (0,01-2,57) Kræft opstået ufhængigt på flere loklistioner [DC97] 0 0,7 0,00 (0,00-5,13) Alle kræftformer 44 54,5 0,81 (0,59-1,08) Lungekræft, primær leverkræft, knoglekræft, leukæmi og lymfomer ) 15 15,2 0,98 (0,55-1,62) ) disse former for kræft kn i sjældne tilfælde skyldes rdioktiv stråling gør 88% f de muligt strålerelterede kræftformer i hele Grønlnd. Lngt de fleste tilfælde f lungekræft skyldes tobksrygning, og det hr ikke været muligt i dette registerstudie t korrigere for eventuelle forskelle med hensyn til rygning. Forekomsten f disse kræftformer vr ikke højere i de to Moriusq befolkninger eller i hele Avnersuq hverken smmenlignet med bygder i Qsuitsup eller med hele Grønlnd. Der er således ikke noget, der tyder på t dødsårsgsmønsteret eller kræftforekomsten i de undersøgte befolkninger er påvirket i negtiv retning f en eventuel eksponering for rdioktiv stråling som følge f B-52 flystyrtet. Der er dog tle om små befolkninger og så få dødsfld og tilfælde f kræft, t kun meget store forskelle mellem de nlyserede befolkninger vil give sttistisk sikre resultter.