VVM-REDEGØRELSE FOR GØDNINGSTERMINAL PÅ VORDINGBORG HAVN. December 2015

VVM-REDEGØRELSE FOR GØDNINGSTERMINAL PÅ VORDINGBORG HAVN December 2015

Udgiver: Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K www.mst.dk Kun internetudgave Baggrundskort: Hvis ikke andet er angiver: Vektor- og rastekort Copyright: KMS DDO Copyright: Cowi Må citeres med kildeangivelse.

INDHOLD VVM-REDEGØRELSE FOR GØDNINGSTERMINAL PÅ VORDINGBORG HAV 5 1 Indledning 9 1.1 VVM 10 1.2 Resultat af idefasen 11 2 Ikke teknisk resumé 12 2.1 Beskrivelse af anlæg, projekt og alternativer 12 2.2 Temaer i miljørapporten 14 2.3 Afværgeforanstaltninger 18 2.4 Overvågning 19 3 Anlæg og projekt 20 3.1 Baggrund og formål 20 3.2 Projektafgrænsning 21 3.3 Beliggenhed 23 3.4 Faseopdeling 24 3.5 Indretning og drift 26 4 Alternativer 31 5 Lov- og plangrundlag 32 5.1 Metode 32 5.2 Beskrivelse af eksisterende forhold 32 5.3 Internationale bestemmelser 34 5.4 National planlægning og lovgivning på plan- og miljøområdet 35 5.5 Vordingborg Kommunes planlægning 38 6 Risiko 46 6.1 Metode 46 6.2 Eksisterende forhold 47

6 VVM-REDEGØRELSE FOR GØDNINGSTERMINAL PÅ VORDINGBORG HAVN 6.3 Projektet 47 6.4 0-alternativ 51 6.5 Afværgeforanstaltninger 51 6.6 Overvågning 52 7 Trafik 53 7.1 Metode 53 7.2 Eksisterende forhold 53 7.3 Projektet 54 7.4 0-alternativ 55 7.5 Afværgeforanstaltninger 55 7.6 Overvågning 55 8 Luftforurening 56 8.1 Metode 56 8.2 Eksisterende forhold 56 8.3 Projektet 56 8.4 0-alternativ 60 8.5 Afværgeforanstaltninger 60 8.6 Overvågning 60 9 Støj 61 9.1 Metode 61 9.2 Eksisterende forhold 63 9.3 Projektet 64 9.4 0-alternativ 67 9.5 Afværgeforanstaltninger 68 9.6 Overvågning 68 10 Overfladevand og grundvand 69 10.1 Metode 69 10.2 Eksisterende forhold 73 10.3 Projektet 76 10.4 0-alternativet 78 10.5 Afværgeforanstalninger 78 10.6 Overvågning 78 11 Natura 2000 79 11.1 Metode 79 11.2 Eksisterende forhold og lovgrundlag 80 11.3 Projektet 88 11.4 0-alternativ 92 11.5 Afværgeforanstaltninger 92

VVM-REDEGØRELSE FOR GØDNINGSTERMINAL PÅ VORDINGBORG HAV 7 11.6 Overvågning 92 12 Natur, plante- og dyreliv 93 12.1 Metode 93 12.2 Eksisterende forhold 93 12.3 Projektet 94 12.4 0-alternativ 95 12.5 Afværgeforanstaltninger 95 12.6 Overvågning 95 13 Klima 96 13.1 Metode 96 13.2 Eksisterende forhold 96 13.3 Projektet 96 13.4 0-alternativ 97 13.5 Overvågning 97 14 Råstoffer, affald og forurenet jord 98 14.1 Metode 98 14.2 Eksisterende forhold 98 14.3 Projektet 99 14.4 0-alternativ 100 14.5 Afværgeforanstaltninger 100 14.6 Overvågning 100 15 Landskab 102 15.1 Metode 102 15.2 Eksisterende forhold 102 15.3 Projektet 104 15.4 0-alternativ 106 15.5 Afværgeforanstaltninger 107 15.6 Overvågning 108 16 Mennesker, sundhed og samfund 109 16.1 Metode 109 16.2 Eksisterende forhold 109 16.3 Projektet 111 16.4 0-alternativ 111 16.5 Afværgeforanstaltninger 112 16.6 Overvågning 112

8 VVM-REDEGØRELSE FOR GØDNINGSTERMINAL PÅ VORDINGBORG HAVN 17 Manglende viden og begrænsninger ved miljøredegørelsen 113 18 Referencer 114

VVM-REDEGØRELSE FOR GØDNINGSTERMINAL PÅ VORDINGBORG HAV 9 1 Indledning Yara Danmark Gødning A/S sælger mineralsk gødning til landbruget. Yara har i dag en gødningsterminal på Randers Havn og ønsker at etablere en ny gødningsterminal i Vordingborg på Vesthavnen på Masnedø, da gødningssalget dækker hele Danmark. Vordingborg Havn har overtaget Vesthavnen på Masnedø, og Vordingborg Kommune har i maj 2014 vedtaget lokalplan H-17.01.01, der muliggør en anvendelse af området til havneaktiviteter. Planens formål er at understøtte havnens udvikling som et vigtigt transport- og erhvervsområde, og området er reserveret til virksomheder, som har naturlig tilknytning til havnen. Yaras gødningsterminal planlægges etableret på Vesthavnen, da Yara ser den fremtidige udvikling af infrastrukturen i området som værende optimal for terminaldrift på Sjælland. Derfor er Vesthavnen et oplagt valg med hensyn til placering af Yaras terminaldrift på Sjælland, og dermed optimerer Yara sin leveringsdygtighed af mineralsk gødning til det danske landbrug. Yaras gødningsterminal på Vesthavnen skal beskæftige sig med håndtering og losning af mineralsk gødning fra skibe, bulklagring (lagring i løs vægt), pakning/håndtering samt lagring af storsække og levering til det danske landbrug. Terminalens hovedopgave er at modtage, oplagre og videredistribuere gødningsprodukter fra koncernens produktionsanlæg eller fra andre gødningsproducenter. Produkterne gennemgår ingen kemiske reaktioner eller blandinger på anlægget på Vesthavnen. Gødningsterminalen forventes at håndtere ca. 120.000 tons gødning om året. Gødning til terminalen vil primært ankomme ad søvejen, mens transport fra gødningsterminalen vil ske både med skibe og lastbiler.

10 VVM-REDEGØRELSE FOR GØDNINGSTERMINAL PÅ VORDINGBORG HAVN En del af den gødning, der skal håndteres og oplagres på gødningsterminalen, er klassificeret som farlig i henhold til direktiv 199/44/EF, og dermed bliver gødningsterminalen omfattet af risikobekendtgørelsen 1 som en kolonne 3 virksomhed. 1.1 VVM Miljøstyrelsen har på baggrund af Yaras anmeldelse af projektet vurderet, at projektet er omfattet af VVM-pligt. VVM-pligten indebærer, at projektet ikke kan realiseres, før der er udarbejdet en VVM-redegørelse og gennemført en høring af VVM-redegørelsen, der indeholder en vurdering af anlæggets virkning på miljøet. På grundlag af den foretagne høring træffer Miljøstyrelsen afgørelse om, hvorvidt det anmeldte projekt kan tillades jf. 7 i VVM-bekendtgørelsen 2. Hvad er en VVM-redegørelse Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på miljøet. VVM-reglerne for anlæg fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1184 af 6. november 2014 om visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet. Reglerne sikrer, at bygge- og anlægsprojekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, kun kan realiseres på baggrund af en VVM-redegørelse. Formålet med VVM-redegørelsen er at give det bedst mulige grundlag for både den offentlige debat og for den endelige beslutning om projektets realisering. Inden VVM-redegørelsen bliver udarbejdet, indkaldes idéer og forslag til det videre arbejde. VVM-redegørelsen påviser, beskriver og vurderer anlæggets direkte og indirekte virkninger på: mennesker, fauna og flora jordbund, vand, luft, klima og landskab materielle goder, kulturarv og samspillet mellem disse faktorer Redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan danne baggrund for såvel en offentlig debat som den endelige beslutning om projektets gennemførelse. VVM-redegørelsen offentliggøres sammen med et forslag til miljøgodkendelse. 1 Bekendtgørelse nr. 1666 af 14/12/2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer 2 Bekendtgørelse nr. 1184 af 06/11/2014 om visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet

VVM-REDEGØRELSE FOR GØDNINGSTERMINAL PÅ VORDINGBORG HAV 11 1.2 Resultat af idefasen Der var i perioden fra 11. februar til 11. marts 2015 en første offentlighedsfase om projektet, hvor alle borgere, foreninger, interesseorganisationer og andre myndigheder fik mulighed for at komme med forslag og ideer til indholdet i VVMredegørelsen. De indkomne forslag og ideer er alle behandlet i VVM-redegørelsen. Nedenfor er bemærkningerne kort gengivet sammen med henvisning til de afsnit i VVM-redegørelsen, hvor bemærkningerne er behandlet. Sikkerhedsstyrelsen meddeler, at der ikke er bemærkninger til høringen. Vordingborg Kommune oplyser, at der arbejdes på grundlaget for virksomhedens etablering. Endvidere gøres opmærksom på, at arealet, hvor Yara etableres, er registreret som forurenet grund, og at Vejdirektoratet kan have interesser i området i forbindelse med projektet for ny Storstrømsbro. Forholdet vedrørende forurenet grund er behandlet i afsnit 14 Råstoffer, affald og forurenet jord. Vejdirektoratets interesser i området er behandlet i afsnit 3.2.1. DN Vordingborg meddeler, at de stiller sig positivt over for transport ad søvejen. Endvidere er der følgende kommentarer til debatmaterialet: at der stilles krav til afværgeforanstaltninger vedr. støv. Luftforurening er behandlet i afsnit 8. at der foretages de nødvendige risikovurderinger med hensyn til eksplosionsfare, tyveri og terror. Risikoforhold er behandlet i afsnit 6 Risiko. at der stilles krav til rensning af spildevand. Afledning af spildevand er behandlet i afsnit 10 Overfladevand og grundvand at arbejdstiderne begrænses af hensyn til støj. Støj, herunder arbejdstid er behandlet i afsnit 9 Støj. at det vurderes, om den deponerede flyveaske i området udgør en risiko. Den deponerede flyveaske er behandlet i afsnit 14 Råstoffer, affald og forurenet jord.

12 VVM-REDEGØRELSE FOR GØDNINGSTERMINAL PÅ VORDINGBORG HAVN 2 Ikke teknisk resumé Dette afsnit er et resumé af den samlede VVM-redegørelse for Yara Danmark Gødning A/S s projekt for etablering af en gødningsterminal på Vordingborg Vesthavn på Masnedø. 2.1 Beskrivelse af anlæg, projekt og alternativer 2.1.1 Anlægget Yara Danmark Gødning A/S, der sælger mineralsk gødning til landbruget, ønsker at etablere en gødningsterminal på Masnedø, fordi de ser placeringen som optimal for terminaldrift på Sjælland. Figur 2-1 Oversigtskort over placeringen af Yaras gødningsterminal.

VVM-REDEGØRELSE FOR GØDNINGSTERMINAL PÅ VORDINGBORG HAV 13 Terminalen etableres på Masnedø, hvor Vordingborg Havn er i gang med en udvidelse af havnen, herunder byggemodning af det areal, hvor gødningsterminalen etableres. Det er en forudsætning for terminalens etablering, at havneprojektet forinden er gennemført, og havneprojektet er ikke en del af Yaras projekt og dermed ikke omfattet af VVM-redegørelsen. Nord for den planlagte gødningsterminal ligger Vordingborg By på den anden side af Masnedsund. Afstanden fra terminalen til byområdet bliver ca. 800 meter. Området, hvor gødningsterminalen placeres, er opfyldt areal. Sydøst for området findes et eksisterende industriområde med drivhuse og kraftvarmeværk. Arealet mod nordøst benyttes delvist til oplag af materialer så som grus og nedknuste byggematerialer, mens området, hvor gødningsterminalen skal placeres samt området sydøst herfor, ligger uudnyttet hen. Området øst-nordøst for gødningsterminalen benyttes bl.a. til havnekontor og DLG, som har kontor samt kornsiloer på stedet. Masnedø er gennemskåret af Brovejen, som forbinder broerne i øens nordlige og sydlige del og dermed forbinder Sjælland og Falster. 2.1.2 Projekt Gødningsterminalens hovedopgave bliver at modtage gødningsprodukter fra koncernens produktionsanlæg uden for Danmark eller fra andre eksterne producenter. Produkterne, der skal losses og håndteres fra terminalen i Vordingborg, gennemgår ingen kemiske reaktioner eller blandinger. Det produkt, der leveres til kunderne fra terminalen, er det samme som der losses. Produkterne pakkes i storsække der mellemlagres på terminalen og siden læsses på bil eller i skib til kunden. Gødningsterminalens areal er på ca. 27.000 m², og der etableres samlet 9.200 m² fordelt på 2 telthaller på i alt 8.000 m² og et bulklager på 1.200 m². Losning af produkterne sker fra skibe med kran og skovl. Kranen lejes af Vordingborg Havn. Kranen losser produktet fra skib til lossetragten, der er placeret på havnekajen. Yaras gødningssortiment omfatter en række forskellige mineralske gødningsprodukter, herunder Axan, NS 27-4, der indeholder ammomiumnitrat, som ved ophedning afgiver skadelige nitrøse gasser. Oplaget af Axan, NS 27-4 medfører, at gødningsterminalen bliver en risikovirksomhed. Det forventes, at håndteringskapaciteten bliver ca. 120.000 tons gødning pr. år og oplagskapaciteten på maksimalt 22.200 tons, heraf 22.200 tons Axan, NS 27-4. Yara har højsæson i perioden fra november til slutningen af april. I den periode er arbejdstiden fra 6-18 på hverdage og 3-4 weekends i løbet af sæsonen. Der er ikke

14 VVM-REDEGØRELSE FOR GØDNINGSTERMINAL PÅ VORDINGBORG HAVN aften- og natarbejde. Den daglige driftstid uden for højsæsonen er fra 7-15 på hverdage. 2.1.3 Alternativer En VVM-redegørelse skal beskrive væsentlige alternativer, som bygherren har undersøgt samt 0-alternativet, der beskriver den situation, hvor Yara Danmark Gødning ikke etableres på Vordingborg Vesthavn. Yara har før valget af en placering i Vordingborg undersøgt mulighederne på Sjælland. Da gødningstransporten til terminalen foregår med skib er en havneplacering nødvendig. Yara har endvidere lagt vægt på en placering med god afstand til boliger og andre følsomme anvendelser. Der er ikke fremkommet alternative placeringsforslag i den afholdte foroffentlighedsfase, der kan begrunde en miljøvurdering af andre egnede alternativer. VVM-redegørelsen vil derfor ikke omfatte andre projektalternativer ud over 0- alternativet. 2.2 Temaer i miljørapporten 2.2.1 Risiko Gødningsterminalen bliver en risikovirksomhed og risikoforholdene kan have væsentlig betydning for mennesker og natur. Dette forhold udgør derfor et vigtigt emne i VVM-redegørelsen. Sideløbende med VVM-redegørelsen udarbejdes en sikkerhedsrapport, der beskriver: De vigtigste aktiviteter ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt, Yaras forebyggelse af større uheld og begrænsning af konsekvenserne af uheld, terminalens beliggenhed og de områder, der kan blive berørt af uheld. I risikovurderingen oprereres der med den stedbundne individuelle risiko og samfundsrisikoen. Den stedbundne risiko beskriver risikoen for at en person, som befinder sig et givet sted uafbrudt og ubeskyttet, omkommer på grund af uheld. Beregningerne viser, at risikoniveauet, der anses for acceptabelt for boligområder, kun forekommer på Yaras egen grund samt mindre områder mellem terminalen og kajen og i erhvervsområdet sydøst for terminalen. Der forekommer ikke risikoniveauer over det, der anses for acceptabelt for industriområder. Den stedbundne risiko ligger dermed på et acceptabelt niveau overalt.

VVM-REDEGØRELSE FOR GØDNINGSTERMINAL PÅ VORDINGBORG HAV 15 Ved vurdering af samfundsrisiko tages højde for mange menneskers tilstedeværelse. Som grundlag for vurdering af den samfundsmæssige risiko er der anvendt den maksimale konsekvensafstand, sandsynligheden for en række uheldsscenarier samt en vurdering af antallet af mennesker, der kan blive udsat for konsekvenserne af et uheld. Vurderingen viser, at risikoen ligger væsentligt under acceptkriteriet, og den samfundsmæssige risiko er dermed acceptabel. Samlet vurderes det, at risikoforholdene er acceptable med den nuværende anvendelse af omgivelserne, og Vordingborg Kommune har ikke planer om ændringer, som vil medføre en mere sårbar arealanvendelse i terminalens omgivelser. 2.2.2 Trafik Gødningen leveres primært med skib til terminalen. Kun ca. 10 % af gødningen leveres med lastbil. Skibsstørrelsen er typisk mellem 2.000 og 4.000 ton. Med den forventede omsætning svarer det til, at der i gennemsnit vil ankomme 36 skibe om året til terminalen. Den øgede skibstrafik som følge af terminalen vil udgøre ca. 5 % af den totale trafik gennem Storstrømmen og forøgelsen er mindre end den variation, der er observeret i perioden 2007 2013 Terminalen får vejadgang via en ny adgangsvej fra Brovejen til området. Den daglige lastbiltrafik til terminalen bliver gennemsnitlig 20 lastbiler. Det udgør mindre end 1 % af den samlede trafik og 10 % af den tunge trafik på Brovejen. Hvis den nye Storstrømsbro bliver realiseret, og trafikken stiger som forventet, vil Yaras andel af trafikken udgøre mindre end 1 % af den samlede trafikmængde og mindre end 5 % af den tunge og mellemtunge trafik. 2.2.3 Luftforurening Luftforurening fra terminalen vil bestå af støv fra afkast i lokaler med støvende processer og diffus støv fra udendørs håndtering af gødning. Afkastene forsynes med filtre. Spredning af støv fra diffuse kilder afhænger af partiklernes størrelse og vægt. Generelt vil støv, der spredes i omgivelserne, lægge sig på overflader inden for en radius på 500 m fra kilden, og det er meget sjældent, at der opleves støvgener uden for en radius på 1 km. Gødningen er på pilleform, hvor de enkelte gødningskort er overfladebehandlet. Overfladebehandlingen sikrer, at gødningen ikke er støvende, og erfaringer fra Yaras tilsvarende gødningsterminal i Randers viser, at der ikke er væsentlige støvgener på virksomheden.

16 VVM-REDEGØRELSE FOR GØDNINGSTERMINAL PÅ VORDINGBORG HAVN 2.2.4 Støj Der er gennemført beregninger af støjudbredelsen i forbindelse med terminalens drift og resultatet af beregningerne er sammenholdt med de vejledende grænseværdier for virksomhedsstøj på 45/40/35 db(a) for hhv. dag/aften/natperioden. Støjundersøgelserne viser, at terminalens støjbelastning i boligområdet Ore på den anden side af Masnedsund vil ligge 2 db(a) over den vejledende grænseværdi om morgenen fra kl. 6 til 7, når der losses med kran. Losningen vil finde sted ca. 36 gange årligt. På alle andre tidspunkter overholdes de vejledende støjgrænser, og støjniveauet vil ikke på noget tidspunkt overstige 40 db(a) ved boliger i terminalens omgivelser. 2.2.5 Overfladevand og grundvand Terminalen etableres ud til Storstrømmen og vil derfor have afløb af overfladevand direkte til sundet. Der er derfor ingen risiko for tab af forurenende stoffer til grundvand, herunder drikkevand i området. Den primære mulige påvirkning på overfladevand er eventuel tilførsel af næringsstoffer fra gødningsspild. Næringsstofmængden er opgjort til maksimalt 20,8 kg kvælstof og 2,5 kg fosfor pr. år, som kan ledes til Storstrømmen opløst i overfladevand. I forhold til områdets totale næringsstofbelastning er det minimale mængder. I vandplanen for Smålandsfarvandet er det opgjort, at der fra hele hovedvandoplandet afstrømmer 5247 tons kvæstof og 126 tons fosfor pr. år til havet. På den baggrund vurderes det, at spild og efterfølgende udledning af næringstoffer fra terminalen ikke vil have nogen væsentlig påvirkning på vandmiljøet i Storstrømmen og smålandsfarvandet. 2.2.6 Natura 2000, dyre- og planteliv Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Der er gennemført en væsentlighedsvurdering af gødningsterminalens potentielle påvirkning af Natura 2000-områder. De relevante områder er marine Natura 2000- områder: Smålandsfarvandet, havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved, havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund samt Kirkegrunden. Vurderingen tager udgangspunkt i påvirkninger fra tilførsel af næringsstoffer til vandmiljøet samt den forøgede skibstrafik i Storstrømmen. De berørte marine naturtyper, dvs. sandbanker, laguner, lavvandede bugter og vige samt stenrev, er mere eller mindre dynamiske naturtyper på grund af påvirkninger fra strømforhold og bølgebevægelser. Bevaringsprognosen for naturtyperne i Natura 2000-områderne er angivet som ugunstig på grund af trusler fra miljøfremmede stoffer og næringsstoffer. Disse trusler øges ikke som følge af projektets påvirkninger fra øget skibstrafik. Den potentielle tilførsel af næringsstoffer fra spild på terminalen, vurderes til at være uvæsentlig på grund af den ringe mængde i forhold til vandområdernes samlede

VVM-REDEGØRELSE FOR GØDNINGSTERMINAL PÅ VORDINGBORG HAV 17 belastning. Samlet set er det vurderet, at påvirkningerne ikke vil skade naturtyper og arter, som udgør udpegningsgrundlaget i Natura 2000-områderne. Nord for projektområdet på nordsiden af Masnedsund findes en beskyttet strandeng og mindre søer. Syd og øst for projektområdet på Masnedø findes tre mindre beskyttede søer. Områderne, der alle ligger over 500 m fra terminalen, er beskyttede naturtyper jf. naturbeskyttelseslovens 3. Jf. vurderingen af støvemission vil belastningen i denne afstand være meget begrænset og den vurderes derfor ikke at påvirke naturområderne, ligesom de heller ikke vil blive påvirket af skibstrafikken eller udledningen af overfladevand. 2.2.7 Råstoffer, affald og forurenet jord Terminalens primære råstof er gødningsprodukter, der modtages som bulkprodukter og leveres som bulkprodukt eller i storsække til landbruget. Råstofforbrug ud over gødning vurderes ikke at være væsentligt. Affald fra terminalen består primært af emballage til storsække, pap, papir og små mængder spildolie fra olieskift. Gødningsspild opsamles og afhændes til landbrug. Samlet vurderes affald ikke at påvirke miljøet væsentligt. Arealet, hvor gødningsterminalen etableres, er kortlagt efter jordforureningsloven. I området findes askedepoter og et nyttiggørelsesprojekt for genanvendelse af forurenet jord i en tidligere tankgård. Når terminalen etableres på havneområdet, vil området være byggemodnet med fast belægning. Yara forventes derfor ikke at få anlægsaktiviteter, som medfører håndtering af forurenet jord. Det vurderes, at terminalens aktiviteter ikke vil udgøre en risiko for jordforurening fordi al gødningshåndtering vil foregå på arealer med tæt belægning. 2.2.8 Landskab Der er udarbejdet visualiseringer, der viser, at gødningsterminalen ikke vil være synlig fra Masnedøbroen, fordi den vil ligge skjult bag de eksisterende bygninger på Vesthavnen. Set fra Ore Strand bliver terminalen markant i landskabet i forhold til de eksisterende forhold, hvor området er ubebygget. Terminalen vil fremstå som mindre markant end det, der kan etableres i området, hvis det udbygges fuldt i overensstemmelse med lokalplan H17.01.01, bl.a. fordi bebyggelsens højde bliver maksimalt 14 m med en enkelt bygningsdel på op til 20 m, hvor lokalplanen giver mulighed for bebyggelse i 26 m højde og enkelte bygningsdele, som f.eks. skorstene med større højde. Det skal bemærkes, at der ud over gødningsterminalen også vil være mulighed for etablering af andre erhverv og yderligere bebyggelse i området.. Samlet viser visualiseringerne af Yaras projekt, at gødningsterminalen ikke vil medføre ændringer i forhold til de eksisterende forhold. Set fra Ore Strand vil projektet medføre en markant ændring i forhold til eksisterende forhold, men at ændringen er mindre end det, der er mulighed for jf. lokalplan H17.01.01.

18 VVM-REDEGØRELSE FOR GØDNINGSTERMINAL PÅ VORDINGBORG HAVN 2.2.9 Mennesker, sundhed og samfund Yara har i dag en gødningsterminal i Randers og ønsker at etablere en ny terminal på Sjælland, da gødningssalget dækker hele Danmark. Ca. 90 % af gødningen leveres til gødningsterminalen med skib og placeringen af gødningsterminalen er dermed i overensstemmelse med Vordingborg Kommunes mål om en styrkelse af skibsfarten og forøget søtransport af gods samt udnyttelse af synergieffekt mellem havn og erhvervsvirksomheder. Med projektet får Yara mulighed for et oplag af Axan, NS 27-4 på op til 22.200 tons. Axan, NS 27-4 er et gødningsstof, der ved ophedning kan afgive nitrøse gasser, der er giftige ved indånding. Gødningsterminalen bliver derfor en risikovirksomhed og der er uarbejdet en risikorapport. Risikovurderingen viser, at udbredelsen af den stedbundne individuelle risiko, der normalt anses som acceptabel for boligområder, ikke berører boligområder eller de rekreative interesser, der findes i forbindelse med kysten nord for Storstrømmen. Vordingborg Kommune har ikke planer om ændringer, som vil medføre en mere sårbar arealanvendelse i gødningsterminalens omgivelser, og gødningsterminalen vil derfor ikke begrænse nuværende eller planlagt følsom anvendelse i omgivelserne. Gødningsterminalen vil medføre forøget aktivitet på havnen, og det kan også forventes, at der samlet vil være flere timer med drift af havnens kran, der er terminalens mest støjende aktivitet. Støjbelastningen i boligområdet og de rekreative anvendelser ved Ore vil kun stige marginalt, men der kan forekomme flere timer end i dag, hvor der er støjende aktiviteter på havnen. Luftforurening fra gødningsterminalen vil stamme fra udstødningsgasser fra køretøjer på virksomheden og fra støv, der kan opstå ved håndtering af gødning. Det vurderes, at gødningsterminalen ikke vil give anledning til luftforurening i et omfang, der medfører gener i omgivelserne. 2.3 Afværgeforanstaltninger I dettte afsnit opsummeres kort de afværgeforanstaltninger, der foreslås i rapporten. Risiko: I sikkerhedsrapporten er foranstaltninger for forebyggelse af større uheld beskrevet. Foranstaltningerne omfatter forebyggelse af brand, sikkerhedsledelse og Luftforurening: For at begrænse støvemission og gener i omgivelserne vil afkastene blive forsynet med filtre og indretning og drift tilrettelægges med henblik på at begrænse diffus støvemission Støj: For at kunne overholde de vejledende støjgrænseværdier kan kranens driftstid ændres til at starte fra kl. 7 om morgen og ikke kl. 6, da natperioden slutter kl. 7. Alternativt er det også en mulighed at anvende en mindre støjende kran eller støjdæmpe den eksisterende. Der foreslås ikke afværgeforanstaltninger for øvrige miljøforhold.

VVM-REDEGØRELSE FOR GØDNINGSTERMINAL PÅ VORDINGBORG HAV 19 2.4 Overvågning Ved fastlæggelse af overvågning er der taget udgangspunkt i, at den så vidt muligt skal baseres på den eksisterende overvågning af natur- og miljøforhold i virksomhedens omgivelser, herunder at: Overvågning af trafikstøj sker i forbindelse med statens og Vordingborg Kommunes kortlægning af trafikstøj. Overvågning af vandmiljø og tilstanden i de marine Natura 2000-områder indgår i det nationale overvågningsprogram Novana. Overvågning af 3-arealer indgår som en del af Vordingborg Kommunes generelle naturovervågning. Kontrol med forhold af betydning for luftforurening, støj og affald vil indgå som en del af Miljøstyrelsens tilsyn med virksomheden. Der foreslås ikke overvågning af øvrige miljøforhold.

20 VVM-REDEGØRELSE FOR GØDNINGSTERMINAL PÅ VORDINGBORG HAVN 3 Anlæg og projekt 3.1 Baggrund og formål Yara Danmark Gødning A/S sælger mineralsk gødning til landbruget. Yara har i dag en gødningsterminal på Randers Havn og ønsker at etablere en ny gødningsterminal på Masnedø på Vordingborg Vesthavn, da gødningssalget dækker hele Danmark. Vordingborg Havn har overtaget Vesthavnen på Masnedø, og ønsker at understøtte havnens udvikling som et vigtigt transport- og erhvervsområde. Området, hvor gødningsterminalen etableres, er reserveret til virksomheder som har naturlig tilknytning til havnen. Vordingborg Havn har i marts 2015 fået tilladelse til uddybning og etablering af spunsvæg, der skal anvendes som kaj, og stenkastningsmole (Vejdirektoratet 2014). Anlægget vil blive gennemført, før Yara etableres på havnen. Yara ser den fremtidige udvikling af infrastrukturen i området som værende optimal for terminaldrift på Sjælland. Derfor er Vesthavnen et oplagt valg med hensyn til placering af Yaras terminaldrift på Sjælland, og dermed optimerer Yara sin leveringsdygtighed af mineralsk gødning til det danske landbrug. Yaras gødningssortiment omfatter en række forskellige mineralske gødningsprodukter, herunder Axan, NS 27-4, der indeholder ammomiumnitrat, som ved ophedning afgiver skadelige nitrøse gasser. Et større oplag af Axan, NS 27-4 medfører, at virksomheden bliver en risikovirksomhed. Før der tages endelig beslutning om etablering af gødningsterminalen, skal der derfor udarbejdes en VVM-redegørelse, en sikkerhedsrapport og en miljøgodkendelse. Processen og de lovgivningsmæssige rammer er nærmere beskrevet i kapitel 5.

VVM-REDEGØRELSE FOR GØDNINGSTERMINAL PÅ VORDINGBORG HAV 21 3.2 Projektafgrænsning Yaras gødningsterminal etableres på Masnedø, hvor der samtidig er projekter i gang for udvidelse af Vesthavnen og en ny Storstrømsbro med tilhørende vejanlæg på Masnedø. I dette afsnit beskrives kort disse projekters sammenhæng og betydning for gødningsterminalen. 3.2.1 Ny Storstrømsbro Vejdirektoratet offentliggjorde i november 2014 en VVM-rapport, der beskriver grundlaget for opførelse af en ny Storstrømsbro over Masnedø (Vejdirektoratet 2014) og Folketinget har i maj 2015 vedtaget anlægsloven for projektet 3. På Masnedø påbegyndes ombygning af hovedtraceet umiddelbart syd for Masnedsundbroen. Derudover forventes lokalveje på Masnedø ombygget som vist på figur 3-1. Projektet omfatter bl.a. en ændret vejadgang til Vesthavnen via nyt kryds på Brovejen og ny lokalvej. Figur 3-1 Nye veje på Masnedø. Vejanlægget er angivet med den fedeste streg. Banen ligger på den østlige side (Vejdirektoratet 2014) I forbindelse med etablering af ny Storstrømsbro med tilhørende vejanlæg vil der være behov for midlertidige arbejdsarealer på Masnedø. Den forventede beliggendhed af arbejdsarealerne er vist på Figur 3-2. 3 Lov nr. 737 af 01/06/2015 om anlæg af ny Storstrømsbro og nedrivning af den eksisterende Storstrømsbro

22 VVM-REDEGØRELSE FOR GØDNINGSTERMINAL PÅ VORDINGBORG HAVN Figur 3-2 Placering af arbejdsarealer på Masnedø /Vejdirektoratet 2014) Tidsplanen for den nye Storstrømsbro er Efterår 2016/17: Forventet tidspunkt for byggestart. 2021: Forventet åbningstidspunkt samtidig med Femern Bælt-forbindelsen. 2021-...: Nedrivning af den gamle bro. Forholdet til Yaras projekt Som det fremgår af Figur 3-1 og Figur 3-2 er der ikke sammenfald mellem Vejdirektoratets arealinteresser på Masnedø og Yaras beliggenhed. Yaras gødningsterminal forventes etableret i foråret 2016 og i drift fra efteråret 2016. Yara vil således i de første år efter etablering få vejadgang via den eksisterende vejforbindelse til Vordingborg Vesthavn og ifølge tidsplanen for Storstrømsbroen fra 2021 via den nye vejforbindelse til Vesthavnen som vist på Figur 3-1. 3.2.2 Etablering af spunsvæg og stenkastningsmole Vordingborg Havn har den 20. marts 2015 af Trafikstyrelsen fået tilladelse til uddybning og etablering af spunsvæg og stenkastningsmole i Vordingborg Vesthavn. Havneprojektet omfatter ifølge tilladelsen: Uddybningsarbejde, oprensning/uddybning af sejlrenden til Vordingborg, Vest Renden. Der uddybes fra nuværende ca. 6,8 m til 7,4 meters vanddybde.

VVM-REDEGØRELSE FOR GØDNINGSTERMINAL PÅ VORDINGBORG HAV 23 Rendens bredde øges fra ca. 35 m til nu 40 m. Der uddybes 150.000 m 3. Ansøgning er sendt til Naturstyrelsen vedr. klapning. Opførelse af spunsvæg 100 m spuns med 2x15 fløjvinger. Spunsvæggen skal anvendes til kaj for etablering af nye virksomheder på eksisterende bagland. Opførelse af 225 m stenkastning på søterritoriet ud for den nye spunsvæg. Herunder opførelse af Fyr-ø-pæl. I forbindelse med Trafikstyrelsens tilladelse til havneprojektet, har Trafikstyrelsen meddelt, at projektet ikke er VVM-pligtigt samt, at der ikke skal udarbejdes Natura 2000 konsekvensvurdering. Forholdet til Yaras projekt Det er en forudsætning for etablering af Yaras gødningsterminal, at havneprojektet forinden er gennemført, men havneprojektet er ikke en del af Yaras projekt og dermed ikke omfattet af denne VVM-redegørelse. 3.2.3 Byggemodning af havneområde Havneområdet, hvor Yaras gødningsterminal etableres, har ikke tidligere været anvendt til havneformål, og området ligger ubebygget hen. Før etablering af Yaras gødningsterminal gennemfører Vordingborg Havn byggemodning af området, så der etableres vejadgang, kloak- og vandledninger samt elforsyning, der føres til skel. Dette forudsættes gennemført før etablering af Yaras gødningsterminal, og er ikke en del af Yaras projekt og dermed ikke omfattet af denne VVM-redegørelse. Yara er ansvarlig for etablering af belægning, ledninger, hegn mm. på egen grund. 3.3 Beliggenhed Yaras gødningsterminal planlægges etableret på Vordingborg Vesthavn på Masnedø. Arealet er ejet af Vordingborg Havn.

24 VVM-REDEGØRELSE FOR GØDNINGSTERMINAL PÅ VORDINGBORG HAVN Figur 3-3 Oversigtskort Nord for den planlagte gødningsterminal ligger Vordingborg By på den anden side af Masnedsund. Afstanden fra terminalen til byområdet bliver ca. 800 meter. Området, hvor gødningsterminalen placeres, er opfyldt areal. Sydøst for området findes et eksisterende industriområde med drivhuse og kraftvarmeværk. Arealet mod nordøst benyttes delvist til oplag af materialer så som grus og nedknuste byggematerialer, mens området, hvor gødningsterminalen skal placeres samt området sydøst herfor, ligger uudnyttet hen. Området øst-nordøst for gødningsterminalen benyttes bl.a. til havnekontor og DLG, som har kontor samt kornsiloer på stedet. Masnedø er gennemskåret af Brovejen, som forbinder broerne i øens nordlige og sydlige del og dermed forbinder Sjælland og Falster. 3.4 Faseopdeling Etablering af Yaras projekt kræver en ændring af plangrundlaget for området og inddragelse af et større område til havneformål. Dette forhold er nærmere beskrevet i afsnit 5.5. Yara har derfor valgt at opdele projektet i to faser, hvor første fase alene omfatter den del af området, som i dag ejes af Vordingborg Havn. Figur 3-4 viser faseopdeling og optionsarealer, som er nærmere beskrevet nedenfor.

VVM-REDEGØRELSE FOR GØDNINGSTERMINAL PÅ VORDINGBORG HAV 25 Figur 3-4 Faseopdeling og optioner Fase 1 omfatter i hovedtræk projektet som beskrevet i afsnit 3. Fase 2 omfatter en mindre arealmæssig udvidelse mod sydøst. Dette areal ligger uden for det område, Vordingborg Havn ejer, og kan derfor ikke indgå i projektet, før der på baggrund af ny planlægning for området er truffet aftale om adkomst til arealet. For virksomhedens drift og indretning adskiller fase 2 sig kun fra fase 1 ved ændrede interne transportveje. I afsnit 3.5 om virksomhedens indretning og drift er det angivet, hvor der er forskel på fase 1 og fase 2. Yara har option på leje af yderligere 2 arealer på i alt ca. 20.000 m², der ligger i sammenhæng med det aktuelle areal. Arealerne kan i fremtiden anvendes til udvidelse af Yaras gødningsterminal. Der er ikke aktuelle planer om udnyttelse af disse arealer. Tabel 3-1 angiver hvilke faser der er omfattet af hhv. VVM-redegørelse, VVMtilladelse og miljøgodkendelse.

26 VVM-REDEGØRELSE FOR GØDNINGSTERMINAL PÅ VORDINGBORG HAVN Tabel 3-1 Oversigt over projektafgrænsning og indhold i VVM-redegørelse, -tilladelse og miljøgodkendelse VVM-redegørelse VVM-tilladelse Miljøgodkendelse Fase 1 omfattet omfattet omfattet Fase 2 omfattet ikke omfattet ikke omfattet Optionsareal ikke omfattet ikke omfattet ikke omfattet I den efterfølgende beskrivelse af virksomhedens indretning og drift samt i vurderingen i afsnit 6 til 16, er det angivet, hvor der er forskelle i fase 1 og fase 2. 3.5 Indretning og drift Gødningsterminalens hovedopgave bliver at modtage gødningsprodukter fra koncernens produktionsanlæg uden for Danmark eller fra andre eksterne producenter. Produkterne, der skal losses og håndteres fra terminalen i Vordingborg, gennemgår ingen kemiske reaktioner eller blandinger. Det produkt, der leveres til kunderne fra terminalen, er det samme som der losses. Produkterne pakkes i storsække på 750 eller 1500 kg, der mellemlagres på terminalen og siden læsses på bil eller i skib til kunden. Dog fortrinsvis lastbil. Det sker også at der leveres produkter i bulk til kunden, enten direkte ved losning af skib eller efter mellemlagring i bulklageret. Losning af produkterne sker fra skibe med kran og skovl. Kranen lejes af Vordingborg Havn. Kranen losser produktet fra skib til lossetragten, der er placeret på havnekajen. Ved modtagelse af produkt fra skib er der følgende muligheder: Produktet transporteres med et lukket transportbånd fra lossetragten på kajen til bulkfagene i terminalens bulklager. Produktet transporteres med et lukket transportbånd fra lossetragten på kajen direkte til opsækning. Bulkaflæsning af produktet direkte med kran til lastbil. Ca. 10 % af de gødningsprodukter, terminalen modtager, leveres med lastbil. Ved modtagelse med lastbil tippes produkterne af i bulkhallen direkte på gulvet. Herefter løftes produktet med lastemaskine op til en fødetragt i bulkhallen. Herfra aflæsses produktet gennem et påslag, hvorfra det føres via transportbånd og kopelevator til opsækning. Produkterne pakkes i storsække på 750/1500 kg på to forskellige måder: Direkte fra losning af skib til opsækningsanlægget

VVM-REDEGØRELSE FOR GØDNINGSTERMINAL PÅ VORDINGBORG HAV 27 Via påslag i bulkhallen Efter storsækkeanlægget transporteres de fyldte storsække til lagerhallen eller stilles direkte på lastbil med lastemaskine. 3.5.1 Produktbeskrivelser På gødningsterminalen håndteres følgende gødningsstoffer: NPK Alle Yara s NPK gødninger er klassificeret som ikke farlige iht. EU forordning nr. 1272 af 16.12.2008. Alle Yaras NPK gødninger er af type C, dvs. de er selvslukkende, og gasudviklingen ophører når varmekilden ophører/fjernes. Definition på A, B og C gødninger benyttes kun på NPK typer. Sulfan Sulfan (NS 24-7) Indeholder mindre end 70 % ammoniumnitrat (24 % kvælstof). Dette gødningsstof er klassificeret som ikke farlig iht. Direktivet 1999/45/EF. Sulfan er ikke brandnærende. Der er ingen krav om detonationstest. Sulfan kan opbevares uden restriktioner og der er ingen krav om anmeldelse til brandmyndighederne. Kalkammonsalpeter Kalkammonsalpeter (N27) er ikke klassificeret som farligt iht. Direktivet 1999/45/EF. Gødningsstoffet indeholder mere end 70 % ammoniumnitrat, men er udelukkende tilsat kalk/dolomit ud over kvælstof. Kalkammonsalpeter er ikke brandnærende, og der er ingen krav om detonationstest. Kalkammonsalpeter kan opbevares uden restriktioner, og der er ingen krav om anmeldelse til brandmyndigheder. Axan, NS 27-4 Axan, NS 27-4 indeholder mere end 70 % ammoniumnitrat. Ammoniumnitrat danner ved ophedning til over 170 o C sundhedsskadelige nitrøse gasser. Mht. til Seveso-direktivet skal opbevaringsreglerne følges, og for gødningsterminalen i Vordingborg gælder, at terminalen skal efterleve kravene, som kolonne 3- virksomhed. Axan, NS 27-4 er den mest anvendte NS-gødning og har en bred anvendelse inden for en lang række afgrøder, hvor behovet for andre næringsstoffer er dækket ind på anden måde. Axan, NS 27-4 indeholder følgende næringsstoffer: 27 % N 13,5 % NO3 13,5 % NH4 0,7 % Mg 3,7 % S

28 VVM-REDEGØRELSE FOR GØDNINGSTERMINAL PÅ VORDINGBORG HAVN Axan, NS 27-4 indeholder en høj koncentration af stoffet ammoniumnitrat, som ved opvarmning kan danne giftige nitrøse gasser. Stoffet er derfor omfattet af risikobekendtgørelsen. Yaras øvrige gødninger er ikke omfattet af risikobekendtgørelsen. 3.5.2 Driftstider Yara har højsæson i perioden fra november til slutningen af april. I denne periode er arbejdstiden fra 06 18 på hverdage. Der er ikke aften- og natarbejde. I højsæsonen er der weekendarbejde 3-4 gange. Driftstiden ved weekendarbejde er normalt fra kl. 07 14. Den daglige driftstid ligger uden for højsæsonen fra kl. 07 15 på hverdage. 3.5.3 Indretning Figur 3-5 viser gødningsterminalens indretning. Figur 3-5: Gødningsterminalens indretning Gødningsterminalens areal er på ca. 27.000 m² i alt for fase 1 og fase 2. Optionsarealerne vist på figur 3-5 med blåt indgår ikke i det aktuelle projekt eller VVMredegørelsen.

VVM-REDEGØRELSE FOR GØDNINGSTERMINAL PÅ VORDINGBORG HAV 29 Der etableres samlet 9.200 m² bebyggelse fordelt på: 2 telthaller på 40 x 100 m 8.000 m² Bulklager på 40 x 30 m 1.200 m² 3.5.4 Kapacitet og oplag Håndteringskapaciteten forventes at blive ca. 120.000 tons gødning pr. år. Gødningsterminalens oplagskapacitet forventes at blive max. 22.200 tons i alt, heraf max. 22.200 tons Axan, NS 27-4. Der etableres 2 olietanke på virksomheden, hver på 2.500 l. En tank til dieselolie og en til fyringsolie. Begge placeres overjordisk ved teknikrummet. 3.5.5 Skibs- og vejtrafik Ca. 90 % af gødningen leveres til gødningsterminalen med skib. De resterende ca. 10 % leveres med lastbil. Næsten 100 % af gødningen transporteres fra gødningsterminalen med lastbil. På baggrund af erfaringer fra Yaras Gødningsterminal i Randers har skibene en kapacitet på 2.000 4.000 tons. Lastbilerne har en kapacitet på ca. 30 tons. Den samlede trafik, som gødningsterminalen vil medføre ud fra disse tal, udgør: 36 skibe pr. år ved en gennemsnitlig skibsstørrelse på 3.000 tons 4.400 lastbiler pr. år ved en gennemsnitlig størrelse på 30 tons. Det svarer til, at der på hverdage kommer ca. 17 lastbiler til gødningsterminalen. Der vil dog være sæsonvariationer. Gødningsterminalen får vejadgang via en ny adgangsvej, der etableres fra Brovejen til området. I Vordingborg Kommunes forslag til lokalplan H17.01.02 fra august 2015 er det fastlagt, at området får vejadgang fra Brovejen via intern adgangsvej til området. I forbindelse med projektet for ny Storstrømsbro kan vejtilslutningen flyttes mod syd, så det passer til det nye vejprojekt. 3.5.6 Spildevand og overfladevand Spildevandet fra gødningsterminalen består af hhv. sanitært spildevand og overfladevand. Ifølge Vordingborg Kommunes gældende spildevandsplan 2013 2024 (Vordingborg Kommune 2013) skal bebyggelse i området rense deres spildevand i et privat spildevandsanlæg, hvor kravene til rensning fastsættes ud fra hensynet til vandmiljøet.

30 VVM-REDEGØRELSE FOR GØDNINGSTERMINAL PÅ VORDINGBORG HAVN Spildevand Vordingborg Havn etablerer og driver kloaksystemet, som Yara skal benytte. Vordingborg Kommune skal meddele udledningstilladelse til Vordingborg Havn. Vordingborg Havn har indsendt ansøgning om tilladelse til udledning af overfladevand og etablering af samletank til husspildevand til Vordingborg Kommune. Vordingborg Kommune har den 23. september 2015 meddelt, at husspildevand fra virksomheden ledes til Vordingborg Havns privat anlagte spildevandsledning på havnens areal, hvorfra det opsamles i en samletank. Spildevand fra samletanken vil blive kørt til Vordingborg Kommunes renseanlæg. Overfladevand Overfladevand fra gødningsterminalen udledes via et regnvandssystem, der etableres af Vordingborg Havn, men da overfladevandet fra Yara udledes via separat udledning uden sammenblanding med overfladevand fra andre arealer anses det for direkte udledning fra Virksomheden. Yara har derfor ansøgt Miljøstyrelsen om tilladelse til direkte udledning af overfladevand fra virksomheden. Overfladevand planlægges udledt fra Yara via to udløb: Udløb syd: Udløb nord: 533 l/s 639 l/s Vandet ledes indtil videre ud i den eksisterende stenkastning vest for Yara. På sigt vil vandet blive udledt gennem den spunsvæg, der planlægges etableret ifm. en fremtidig sydlig udvidelse af havnen. 3.5.7 Affald Der er kun beskedne mængder affald fra gødningsterminalen. Affaldet består primært af: Papir og pap samt fra den emballage, som storsækkene modtages i. Gødningsspild, der typisk består af en blanding af gødning og sand, hvor sandet stammer fra opsugning af fugt. Spildt gødning og sand fyldes i storsække, som efterfølgende afhændes til landbrug og anvendes til gødningsformål. Andet affald, herunder små mængder olieaffald fra vedligehold af anlægget, vil blive håndteret efter kommunens anvisninger.

VVM-REDEGØRELSE FOR GØDNINGSTERMINAL PÅ VORDINGBORG HAV 31 4 Alternativer En VVM-redegørelse skal beskrive væsentlige alternativer, som bygherren har undersøgt samt 0-alternativet, der beskriver den situation, hvor Yara Danmark Gødning A/S ikke etablerer en gødningsterminal på Vordingborg Vesthavn. 90 % af gødningstransporten til Yara foregår med skib, og terminaldriften er derfor afhængig af en havneplacering. Samtidig ønsker Yara af hensyn til terminalens drift en placering med god afstand til boliger og andre miljøfølsomme anvendelser. Yara har før valget af en placering i Vordingborg undersøgt mulighederne på Sjælland og ud fra en samlet vurdering ser Yara den fremtidige udvikling af infrastrukturen i området som værende optimal for terminaldrift på Sjælland. Vordingborg Havn er et oplagt valg med hensyn til placering af Yaras terminaldrift på Sjælland for at optimere Yaras leveringsdygtighed af mineralsk gødning til det danske landbrug. Der er ikke fremkommet alternative placeringsforslag i den afholdte foroffentlighedsfase, der kan begrunde en miljøvurdering af andre egnede alternativer. VVM-redegørelsen vil derfor ikke omfatte andre projektalternativer udover 0- alternativet. 0-alternativet I VVM sammenhæng beskriver 0-alternativet den situation, hvor Yara ikke etablerer en gødningsterminal på Vordingborg Vesthavn. Dermed kan erhvervsarealet anvendes til en anden havnerelateret virksomhed i overensstemmelse med anvendelsesbestemmelserne i lokalplan H-17.01.01 (Vordingborg Kommune 2014), dvs. der kan i området etableres bebyggelse til virksomheder, som har naturlig tilknytning til havnen, såsom lagerbygninger, siloer, administrationsbygninger, tekniske anlæg og lignende. Ud over dette kan det ikke beskrives nærmere, hvad området vil blive anvendt til, hvis Yaras gødningsterminal ikke etableres, men det vurderes, at 0-alternativet, hvor en anden virksomhed med lagerfaciliteter og naturlig tilknytning til havnen etableres, ikke vil afvige væsentligt fra dette projekt.

32 VVM-REDEGØRELSE FOR GØDNINGSTERMINAL PÅ VORDINGBORG HAVN 5 Lov- og plangrundlag VVM-redegørelsen skal forholde sig til de gældende internationale, nationale, regionale og lokale planlægnings- og lovgivningsmæssige bindinger, der findes i det berørte område. 5.1 Metode Der er indsamlet informationer om den eksisterende arealanvendelse omkring området, hvor gødningsterminalen etableres samt om følgende lovmæssige bindinger inden for det område, der kan blive berørt: Internationale beskyttelseskonventioner omhandlende arter og naturtyper, der er beskyttet under EF habitat- og EF fuglebeskyttelsesdirektiv samt Ramsarkonventionen. National planlægning og lovgivning, herunder bl.a. miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven og lov om planlægning Gældende planer, herunder kommuneplan, lokalplan og relevante temaplaner for Vordingborg Kommune 5.2 Beskrivelse af eksisterende forhold Med den valgte placering på Vordingborg Vesthavn etableres gødningsterminalen i god afstand til boligområder og andre følsomme anvendelser. I afsnit 5.2 er det kort beskrevet, hvad der findes inden for en afstand på hhv. 500 m og 750 m fra virksomheden.

VVM-REDEGØRELSE FOR GØDNINGSTERMINAL PÅ VORDINGBORG HAV 33 Figur 5-1: Yaras naboer inden for 500 m omkring virksomheden Området, hvor gødningsterminalen etableres, er omgivet af Masnedsund, Vordingborg Vesthavn samt erhvervsområder. Erhvervsområderne syd og nord for virksomheden er i dag ikke bebyggede, men anvendes til oplag af materialer, bl.a. nedknuste byggematerialer, grus og sand. Nordøst for terminalen findes Vordingborg Vesthavn med havneaktiviteter og administration samt et DLG kornlager. Mellem virksomheden og Brovejen ligger Vordingborg Forsyning og Masnedøværket (Dong Energy) samt Masnedø Tomater, der er et stort gartneri. Brovejen ligger i en afstand af ca. 500 m fra terminalen. Inden for 750 m ligger Brovejen og jernbanen samt en række boliger mellem Brovejen og jernbanen. I området øst for Brovejen og jernbanen findes landbrugsarealer, Masnedø Marinecenter, der er en beboelses- og forretningsejendom samt boliger på Masnedøs østside. Den nærmeste bolig på Masnedø er Maagevej 2a, der ligger ca. 600 m fra terminalen. På den anden side af Masnedsund ligger inden for 750 m boligområdet Ore og umiddelbart vest for broen et rekreativt område, hvor der findes enkelte boliger. Langs kysten løber en rekreativ sti. Øst for broen findes centerområdet Vordingborg Sydhavn, hvor Vordingborg Kulturhus ligger delvist inden for 750 m.

34 VVM-REDEGØRELSE FOR GØDNINGSTERMINAL PÅ VORDINGBORG HAVN 5.3 Internationale bestemmelser 5.3.1 Natura 2000 områder og bilag IV arter Natura 2000 områder er udpeget med baggrund i EU's habitat og fuglebeskyttelsesdirektiver, der stiller krav om udpegning af naturområder med streng beskyttelse af en række naturtyper samt visse arter af planter og dyr, der forekommer i de udpegede områder. Direktiverne er i Danmark implementeret i naturbeskyttelseslovens 71 samt udmøntet detaljeret i habitatbekendtgørelsen. Der er strenge krav til dokumentation for, at foreslåede projekter eller planer ikke medfører skade på udpegningsgrundlaget for et Natura 2000 område, og at det ikke forhindrer opnåelse af målene. Figur 5-1 viser Natura 2000 områderne omkring Yara. Figur 5-2: Natura 2000 områder For en nærmere beskrivelse af de Natura 2000 områder, der kan blive berørt af projektet, henvises til kapitel 11.

VVM-REDEGØRELSE FOR GØDNINGSTERMINAL PÅ VORDINGBORG HAV 35 Habitatdirektivets artikel 12 pålægger medlemsstaterne at træffe de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng beskyttelse i de naturlige udbredelsesområder for de dyrearter, der er nævnt i bilag IV. En række af disse dyrearter forekommer i Danmark. Beskyttelsen indebærer bl.a. forbud mod beskadigelse eller ødelæggelse af arternes yngle- og rasteområder. Det skal derfor vurderes, om bilag IV-arterne bliver påvirket af projektet. 5.4 National planlægning og lovgivning på planog miljøområdet 5.4.1 Risikobekendtgørelsen Risikobekendtgørelsen 4 fastsætter bestemmelser for forebyggelse af større uheld på og omkring virksomheder, hvor farlige stoffer kan forekomme. En virksomhed er omfattet af risikobekendtgørelsen, hvis der findes stoffer angivet i risikobekendtgørelse over tærskelmængderne i bekendtgørelsen. Yara ønsker mulighed for et oplag af Axan, NS 27-4 på op til 22.200 tons. Axan, NS 27-4 indeholder ammoniumnitrat, der er et gødningsstof, som ved opvarmning kan danne nitrøse gasser. Stoffet er omfattet af risikobekendtgørelsens bilag 1. Tærskelmængden for kolonne 2 er 5.000 tons og for kolonne 3 10.000 tons. Med et oplag på 22.200 tons bliver Yara en kolonne 3 virksomhed jf. risikobekendtgørelsen. 5.4.2 Bekendtgørelse om listevirksomhed Gødningsterminalen er omfattet af godkendelsesbekendtgørelsens 5 bilag 2, pkt. D201 2. led: Virksomheder, der ved fysiske processer fremstiller organiske eller uorganiske kemiske stoffer, produkter eller mellemprodukter, herunder enzymer, hvor fremstillingen kan give anledning til væsentlig forurening. Oplag af organiske eller uorganiske kemiske stoffer, produkter eller mellemprodukter, herunder enzymer, hvor oplaget kan give anledning til væsentlig forurening. Som nævnt i afsnit 5.4.1 er gødningsterminalen en såkaldt Kolonne 3 virksomhed. Disse virksomheder er omfattet af godkendelsesbekendtgørelsens bilag 2 pkt. J209: Virksomheder omfattet af 5 (kolonne 3 virksomheder) i bekendtgørelsen om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Godkendelsespligtige virksomheder skal før etablering og udvidelse søge om miljøgodkendelse. Yara har indsendt ansøgning om miljøgodkendelse d. 1. juli 2015. 4 Bekendtgørelse nr. 1666 af 14/12/2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer 5 Bekendtgørelse nr. 669 af 18/06/2014 om godkendelse af listevirksomhed