Bachelorprojekter Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Sundhedsfaglig Højskole Juni 2013
Bachelorprojekter juni 2013 Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus VIA University College, Sundhedsfaglig Højskole Et hold studerende er blevet professionsbachelorer i ergoterapi og træder nu ind i en profession med lange og stolte traditioner. Med denne udgivelse fortsætter vi endnu en tradition! Vi har nemlig igen valgt at udgive bachelorprojekternes resuméer i et samlet katalog. De studerendes afsluttende produkt rummer så meget viden med relevans for ergoterapi, og dén viden vil vi gerne bidrage til at bringe ud af eksamenslokalet og ind blandt alle dem, der er engagerede i ergoterapi som profession og som praksis. Nok skal bachelorprojekter udarbejdes så intenst, at der ikke er tale om undersøgelser i fuld skala og nok er bachelorprojekter ikke forskning. Men det rokker ikke ved, at den viden bachelorprojekter frembringer, er både vigtig og væsentlig. Projekterne frembringer valid viden og fortæller såvel om faktiske forhold, faglige tendenser og mulig udvikling, som de påpeger faglige dilemmaer og paradokser for ikke at tale om nye veje for professionen og dens udøvere. Vi vil have den viden ud dér hvor den kan inspirere, provokere eller rejse spørgsmål. Måske giver projekterne inspiration til andre undersøgelser, måske undrer resultatet, måske kalder det bare på faglig drøftelse... De nye professionsbachelorer i ergoterapi vil med sikkerhed gerne dele viden og drøfte deres resultater med kommende kolleger og andre nysgerrige. God læselyst! Line Folsgaard Petersen Uddannelsesleder
Bachelorprojekt VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Aktivitetsdeltagelse og inklusion i daginstitutioner - en ergoterapeutisk indsats til førskolebarnet med motoriske vanskeligheder Forfattere: Anne Bitten Tiedemann Christensen Mads Bache Madsen Malene Feldt Rasmussen Afleveringsdato: 13.06.2013 Anslag: 74.924 Metodevejleder: Bodil Kathrine Lodahl Madsen Ergoterapeut, Adjunkt, MLP Faglig konsulent: Mette Krogh Balslev Ergoterapeut Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave eller dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.
Resumé Titel: Aktivitetsdeltagelse og inklusion i daginstitutioner en ergoterapeutisk indsats til førskolebarnet med motoriske vanskeligheder Problembaggrund: Motoriske vanskeligheder kan påvirke barnets fysiske, kognitive og sociale udvikling, hvilket kan have indflydelse på barnets deltagelse i aktiviteter. Ifølge en dansk undersøgelse i ni kommuner har 8,1% af børn ved indskoling tre eller flere bemærkninger i forhold til motorik. De motoriske vanskeligheder kan problematisere den ønskede inklusion af barnet i almene institutioner. Traditionelt set er førskoleområdet et pædagogisk felt, og ergoterapeuter er ikke stærkt repræsenterede inden for området på trods af faglig relevans. Formål: Formålet med projektet er at undersøge, hvorledes ergoterapeuter kan være med til at fremme inklusion af børn med motoriske vanskeligheder og muliggøre aktivitetsdeltagelse i daginstitutionsregi. Projektet kan være med til at belyse nye mulige arbejdsområder for ergoterapeuter. Problemstilling: Hvorledes kan en ergoterapeutisk indsats sikre inklusion og muliggørelse af aktivitetsdeltagelse via tidlig opsporing af førskolebørn med motoriske vanskeligheder i daginstitutionerne? Design, materiale og metode: Projektet er baseret på et kvalitativt forskningsdesign. Empirien er indhentet gennem fire semistrukturerede interview af ergoterapeuter, der har arbejdet med førskolebørn med motoriske vanskeligheder. De empiriske resultater er analyseret ud fra Kvale og Brinkmanns syv faser af interviewundersøgelse. Resultater: Resultaterne viste, at tidlig opsporing var vigtig for at fremme førskolebarnets forudsætninger og udvikling. Det kom til udtryk, at tværfagligt samarbejde var væsentligt for at kunne give førskolebarnet den bedste indsats og muliggøre aktiviteter, og at ergoterapeuter skal spille en rolle her. Aktivitetsproblematikkerne, der udspringer af de
motoriske vanskeligheder, påvirker førskolebarnets deltagelse og identitet. Informanterne fortalte, at den ergoterapeutiske viden om aktivitet, deltagelse, aktivitetsanalyse, opsporing, sundhedsvidenskab og omgivelser muliggør barnets aktivitetsdeltagelse. Det kom til udtryk, at inklusion ikke er et definitivt mål, men at eksklusion kan være med til at sikre inklusion. Informanterne udtrykte, at der er behov for øget ergoterapi for førskolebarnet med motoriske vanskeligheder i daginstitutionsregi. Konklusion: Ergoterapeuter kan muliggøre aktivitetsdeltagelse for førskolebarnet med motoriske vanskeligheder ved hjælp af tidlig opsporing, gennem det tværfaglige arbejde og via sine monofaglige kompetencer. Inklusion skal ikke være et definitivt mål for førskolebarnet med motoriske vanskeligheder, og eksklusion kan være gavnligt for barnet. Nøgleord: Motoriske vanskeligheder, inklusion, ergoterapeutisk indsats, aktivitetsdeltagelse. Antal ord: 351
Klinisk ræsonnering Kugledyne og børn med ADHD Bachelorprojekt Forfattere: Helle Brix Sørensen, Ebru Tuba Karakan, Anne Sofie Bolther Pedersen VIA University college, Århus Ergoterapeutuddannelsen modul 14 Vejleder: Kirsten schultz petersen Anslag: 69.983 Afleveret: Juni, 2013 Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA UniversityCollege, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse jf. lov nr.158 om ophavsret af 31.05.1961
Resúme Titel Klinisk ræssonering kugledyne og børn med ADHD Problembaggrund Hjælpemiddelformidling er en kompleks proces hvor formålet er, at finde det bedst egnede hjælpemiddel. Dog findes der meget lidt dokumenteret viden om effekten af hjælpemidler. Det betyder, at de beslutninger ergoterapeuten træffer, hviler på praksiserfaringer. Ergoterapeuter støtter sig til deres faglige dømmekraft og terapeutiske erfaringer, og det er derfor ergoterapeutens vurdering af, hvordan behandlingen skal forløbe, samt deres kliniske ræsonnering, som danner baggrund for vurderingen. Kugledynen er et effektivt hjælpemiddel til at forkorte indsovningsperioden hos børn med ADHD. Der er i det sidste årti, sket en kraftig stigning på 1125 % af personer i behandling for ADHD. Kugledynen anvendes som en del af sanseintegrationsbehandling, hvor intentionerne er at dæmpe barnets uro. Formål Formålet med dette bachelorprojekt er at afdække hvilke faktorer der har indflydelse på valg eller fravalg af kugledyne, som intervention til børn med ADHD, og herved opnå en forståelse af ergoterapeuters kliniske ræssonering. Problemstilling Hvilke faktorer har indflydelse på ergoterapeuters arbejdsproces i et beslutningstagende om bevilling af en kugledyne til et barn med ADHD? Og hvilken indflydelse har disse faktorer på ergoterapeutens klinisk ræsonneren? Design, materiale og metode Vi har lavet et kvalitativt semistruktureret individuelt interview med en behandlende ergoterapeut, samt et fokusgruppe interview med tre sagsbehandlende ergoterapeuter. Ud fra teori, opstillede vi forskningsspørgsmål og udarbejdede tematiserede statement, som vi benyttede under interviewene. Resultater Informanterne anvender primært praksiserfaringer, men inddrager også teori (sanseintegrationsteorien) i deres beslutninger. Informanterne laver en individuel vurdering af barnets samlede funktionsniveau og symptomer. Informanterne anvender ikke en bestemt arbejdsprocesmodel, men har fokus på familien som helhed, sociale kår og barnets funktionsevne. Informanterne ræsonnerer i tråd med Mattingly og Flemings teori om, at definering af klientens
aktivitetsproblemer finder sted ved proceduretænkning. Teoretisk set benytter informanterne sig af betingelsestænkning som beskrevet. Informanterne bruger interaktionstænkning anderledes end teorien hævder. Konklusion Ergoterapeuterne vægter deres praksiserfaringer højere end teori og evidens. De arbejder systematisk, men ikke ud fra en bestemt referenceramme. Alle informanter er enige om, at sagsbehandling for bevilling af kugledyne skal foretages af behandlende ergoterapeuter. Familien og barnets sociale kår har indflydelse på ergoterapeutens håndtering af sagen. Når ergoterapeuterne vurderer barnets funktionsniveau, anvender de proceduresporet. Ergoterapeuterne anvender ikke interaktionssporet som beskrevet i teorien. Søgeord Ergoterapi, klinisk ræssonering, kugledyne, ADHD og sanseintegration
ALS At Leve Socialt
!"#%!&"'('#)*+,-&.,*/'-)010)2'3&4256+789: ;<!=6+('0>+&?@)--'A' =B,0C'2B'&,DE "+6'F55>G'B'0>'6 H',6'&&'I0,A'-56B J0+6'K+L M'&)B'('2-'B'0E ")5+>'MN-B051O+'->'6 P0A)&'0,1'5& Q,A-+A'('2-'B'0'E F,66,.5>& P0A)&'0,1'5& O,R+&,!0C,C+ P0A)&'0,1'5&!6>-,AESSTUU: Q)0>+B'D)&)EQ56B'&1VWWWT>1+>'-+(TB3)AWWWT3CTB3 "##!%&'(#)*+,+*-#.!#+!/0&+%#-0#!&1! 2/0#+#30#!4#0!567!8394#+29:!;*))#<#=! >+<*#+&,#//00&33#)2#3=!2*?!)#0!9!#! /00&33#)2#21*+)@%A! B&,,*+#3!1*+#)9<<#+!/.*??#3#+#!1+&! /00&33#)2#32!290#=!*<!#+!2C)#0#2!#!/0+:.! 1*+!1*+1&#+#3#2!#<3#!2:32,/3.#+A!! "##!,+*-#.!D!#))#+!0#)#!(#+&1!D!?C!./3!*11#3)9<<@+#2!?#0!1*+1&#+3#2! 9))&0#)2#=!-E431@+!'9+./)E+#!&1!FGA!-/)9!! FHIJ!*<!%#.#30<@+#)2#!&1!)*4!*?! *,(&42+#!&1!FFA!?&+2!FHHIA!!
!"#%!&"'('#)*+,-&!"#%&' ()*"+,!"#.!&"'('#)*+,-& -./0+"%0122.34,!&/0+/')123+44'5,62-'3+44'476)8'3693+61:8'6)1/;)8,& <,/&5)-2':'&,=-'3')172(+4-'/)*+,-4)6&,4&>?@/<,1+'3'&<A-1'/@80&)8&+-2'6 03)13'2+'3'62'6'73)87/47-93'/@12)8:,8@)&3)<+/4-,&'3,-/4-'3)/':5(+-4'&0;(+34'3 2'/)*+,-'6)38'3+<)3=+62'-/'8'28;-&+2'&> 5/.%6+,!&762'3/A1'5()3='&@26+61/<7-2,4&+(+&'&'6,&/0+/')123+44''3<)38'66'/4'3 8'22@/<,1+)1!"#:/,8&)82'2'-&,1'3+,33,61'8'6&'3/)8&+2-+1'3'>?'372)('3'3 <)38;-'&,&762'3/A1'5()32,62'8'/&3'03)=-'8,&+44'36'<)3=762'&8'2,4&+(+&'&'6> -./0+"%#*)++)32,B(+-4'6='&@26+615,32'&:,&2'-&,1'+,4&+(+&'&'6,&/0+/')123+44':,& -'('8'22@/<,1+<)3;3/,1'&,<!"#>B()32,68'/&3'3!"#3,8&'2'66@)0/&;'2'/+&7,&+)6> 7"#)238'%1*".)1+"'/2'%"*/4",C62'3/A1'-/'6'3=,/'3'&0;'&4(,-+&,&+(& <)3/46+61/2'/+16:8'2'6<96)8'6)-)1+/4.5'38'6'7&+/4&+-1,61>?,&,=-'(+625'6&'& 1'66'8<+3'/'8+/&374&73'3'2'+6&'3(+'D:/)8&)1721,61/0764&+'6+6&'3(+'D17+2'> E,&'3+,-'&=-'(&3,6//43+='3'&:)1=',3='F2'&'<&'32,&,/&@3'&,6,-@/'8'&)2':)12'3'<&'3 8'6+61/4)62'6/'3'&>!"#+*1*".,G6<)38,6&'36'<)3&,-&',&2'/&,2+12'-&)1+/)*+,-',33,61'8'6&'3:8'6+44' /)8<A32'<+42+,16)/'6>G6<)38,6&'36')0-'('2'<-'3'03)=-'8,&+44'3+<)3=+62'-/'8'2,4&+(+&'&'6/0+/')123+44'>?'&&'(,3=->,>,&2'&&)1-961'3'&+2:,&2'&(,3/(93&,&5)-2' 8762(,62 )1 8,23'/&'3 + 8762'6:,&,623' 4+11'2' 0; 2'8 )1,& 2'& (,3 /(93&,& 4)8876+4'3'>?'&&'5;62&'3'2'2'(5,>'6/'3(+'&)1('2,&=371'&+2'60;6)1'&,62'& 8'6/2'/0+/&'>?'1,(72&3@4<)3,&03)=-'8,&+44'36'(,3&39&&'62')1+33+&'3'62':)1,& &,-'6 (,3 '& /&A33' 03)=-'8 '62 /0+/'(,6/4'-+15'2'36': 8'6,& /@12)88'6 +44' /47--' /&)00'2'8<3,,&2'-&,1'+/)*+,-',33,61'8'6&'3> 9/3:+#)/3,G6<)38,6&'36'2'-&)1/&,2+1+,4&+(+&'&'3/)82'<,62&='&@26+61/<7-2':8'6 2'&(,3+62+(+27'-&)8,4&+(+&'&'6/0+/')123+44'(,3'6='&@26+61/<7-2,4&+(+&'&:2)1 <)3=,62&,--'2'68'26)1'&/)*+,-&>G6<)38,6&'36'/2'-&,1'-/'(,30;(+34'&01,>
!"#%!&"'('#)*+,-& 03)=-'8,&+44'36':2'38'2<A3&'/4+<&,<3)--'3)1(,6'3>G6<)38,6&'36',6('62&' 8'/&3+61//&3,&'1+'3<)3,&+8A2'1;03)=-'8,&+44'36'>' ;<2"/.4,!8@)&3)<+/4-,&'3,-/4-'3)/':2@/<,1+:/0+/')123+44':,4&+(+&'&/2'-&,1'-/': 8'/&3+61//&3,&'1+'3>!
Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, bachelorprojekt 2013 Man kan gå så meget i stå, at man kan glemme ord - En kvalitativ undersøgelse om indsattes aktivitetsidentitet under fængsling Udarbejdet af Bachelorgruppe 12 d. 13.06.2013 Hold EA10V Forfattere: Ditte Charlotte Hald Sarah Haurvig Monsrud Annebelle Plesner Schlachter Charlotte Frimand Christensen Metodevejleder: Bente Würtz Jochumsen Anslag: 73.130 Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave eller dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.
Resumé Titel: Man kan gå så meget i stå, at man kan glemme ord - en kvalitativ undersøgelse af indsattes aktivitetsidentitet under fængsling. Problembaggrund: Undersøgelser viser, at de kontrollerende omgivelser, indsatte møder i et fængsel, medvirker til, at indsatte oplever manglende meningsfulde aktiviteter. De indsatte bliver derfor begrænset i udvikling af færdigheder, hvilket resulterer i ændring af roller og identitet. Formål: Formålet med projektet er at undersøge, hvordan fængsling påvirker den indsattes aktivitetsidentitet. Projektet kan anvendes til at sætte fokus på vigtigheden af deltagelse i meningsfulde aktiviteter for de indsatte under fængsling. Problemstilling: Hvordan påvirkes de fængselsindsattes aktivitetsidentitet under fængsling? Design, materiale og metode: Der anvendes en kvalitativ forskningsmetode med semistruktureret forskningsinterview af tre indsatte, der sidder i et lukket fængsel. Vi anvender en fænomenologisk forskningstilgang med en hermeneutisk fortolkning. Data er bearbejdet med inspiration i Malteruds analysemetode. Resultater: Informanterne oplever en ændring i sociale relationer, samt en begrænsning af deres adgang til meningsfulde aktiviteter i fængslet. Endvidere oplever de en begrænset mulighed for at benytte deres evner i fængslet og en ændring af adfærd. To af informanterne har oplevet ikke at få den fornødne hjælp ved reintegration. Konklusion: Informanternes aktivitetsidentitet kan påvirkes både i negativ og positiv retning under fængsling. Informanternes aktivitetsidentitet ændrer sig pga. manglende mulighed for at kunne deltage i de aktiviteter, som gav mening og udfordrede dem inden fængsling. Endvidere sker der en ændring af deres roller. I fængslet har de mulighed for deltagelse i forskellige aktiviteter, og der er opstillet krav om deltagelse i dagligt arbejde, således, at informanterne får en rutine. Til trods for fængslets udbud af aktiviteter, savner informanterne stadig de aktiviteter, som de plejede at udføre, hvilket peger i retning af occupational deprivation. Søgeord: Prison, Inmates, Occupational deprivation, Activity Ord: 285
Erhvervet hjerneskade - hvor der er vilje er der vej En kvalitativ undersøgelse af hvilke faktorer, der har betydning for unge med erhvervet hjerneskade i alderen 18-30 år i forbindelse med tilbagevenden til en videregående uddannelse
Bachelorprojekt VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Juni 2013 Udarbejdet af: Charlotte Husted Henriette Koc Sarah Mikkelsen Mette Ehlers Brix Westergaard Metodevejleder: Lektor Marianne Høllund, Ergoterapeut, MSI Faglig ekstern konsulent: Helle Nybo Mørn, Ergoterapeut Anslag inklusiv tabeller: 70.017 Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave eller dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.
Resumé Titel: Erhvervet hjerneskade - Hvor der er vilje, er der vej. Problembaggrund: Ifølge Landspatientregistret (LPR) var der i 2009 17.524 nyopståede tilfælde af erhvervet hjerneskade, hvoraf 1088 tilhørte aldersgruppen 18-34 år. De kognitive følger efter en hjerneskade kan være nedsat koncentrationsevne, manglende overblik, planlægningsevner og initiativtagning samt udtrætning. Unge der erhverver en hjerneskade må ofte opgive at få en uddannelse, som for de fleste er adgangsbilletten til det danske arbejdsmarked. Dette er problematisk i disse år, hvor andelen af ufaglærte jobs er faldende, samt at den nye pensionslov som udgangspunkt ikke tillader, at personer under 40 år kan få tilkendt førtidspension. Det er derfor vigtigt, at den unge får det rette rehabiliteringsforløb. Derfor er det relevant at vide hvilke faktorer, der har betydning i forbindelse med tilbagevenden til en videregående uddannelse. Formål: I denne rapport vil vi sætte fokus på gruppen af unge med erhvervet hjerneskade, og undersøge, hvilke faktorer, der har betydning for tilbagevenden til en videregående uddannelse. Derudover ønsker vi at belyse den unges oplevelser med tilbagevenden til en videregående uddannelse, da der mangler viden på dette område. Problemstilling: Hvilke faktorer har betydning for unge med erhvervet hjerneskade i alderen 18-30 år, i forbindelse med tilbagevenden til en videregående uddannelse? Design, materiale og metode: Undersøgelsen var baseret på fire kvalitative semistrukturerede forskningsinterviews med unge, der var vendt tilbage til en videregående uddannelse efter at have erhvervet en hjerneskade. Projektet tog afsæt i en fænomenologisk tilgang. Databearbejdningen blev udarbejdet med udgangspunkt i Malteruds systematiske tekstkondensering og blev suppleret med Kvale og Brinkmanns meningskondensering. Resultater: Hovedresultater viste, at støtte fra familie og fagpersoner havde stor betydning for den unges tilbagevenden til uddannelse. Derudover havde den unges motivation og vilje stor betydning for tilbagevenden til en, for dem, meningsfuld tilværelse. Endvidere havde de behov for omlægning af
studievaner for at skabe struktur og overblik. Brug af kompenserende foranstaltninger, såsom elektroniske hjælpemidler, økonomisk bistand og ekstra tid til eksamen var desuden en vigtig faktor for et succesfuldt studieforløb. Konklusion: De faktorer, der havde betydning for den unges tilbagevenden var: støtte fra betydningsfulde personer, motivation, copingstrategier, omlægning af studievaner og kompenserende foranstaltninger, såsom: elektroniske hjælpemidler, mentorordning, økonomisk bistand og ekstra tid til eksamen. Søgeord: Ergoterapi, erhvervet hjerneskade, unge, tilbagevenden, videregående uddannelse Antal ord: 357
Tilskuer Søger Sensor Fravælger SENSORY PROFILE - I ET TVÆRPROFESSIONELT FÆLLESSKAB Bachelorprojekt forår 2013 VIA University College
Sensory Profile I et tværprofessionelt fællesskab Gruppemedlemmer: Annette West Rønne Bettina Steen Schöer Camilla Flyvholm Olesen Heidi Elleskov Tanja C. Thomsen Metode vejleder: Jeanette Lindholm Ergoterapeut Cand. pæd. pæd. Faglig vejleder: Ulla Sparholt Specialeergoterapeut Pd i psykologi Anslag: 74.940 Dato for aflevering: D. 13. juni 2013 Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter Denne opgave eller dette projekt eller heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jf. cirkulær af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.
Resumé Titel: Sensory Profile I et tværprofessionelt fællesskab Problembaggrund: Sensoriske modulationsforstyrrelser kan påvirke et barn i dets hverdagsaktiviteter. Dette kan have stor indflydelse på barnets udvikling. Børn, der har svært ved at bearbejde sanseindtryk, kan derfor have vanskeligt ved at blive inkluderet i samfundet. I Danmark er det oftest ergoterapeuter og fysioterapeuter, der varetager træningen af disse børn. De to professioner bliver ofte sidestillet i deres arbejde som børneterapeuter og i arbejdet med redskabet Sensory Profile (SP). Dette bevirker, at nogle børn med sensoriske modulationsforstyrrelser bliver tilset af enten en børnefysioterapeut eller en børneergoterapeut, hvorimod andre børn tilses af begge professioner. Dette kan muligvis resultere i, at barnet ikke får en fyldestgørende udredning. Formål: Dette projekts formål er at belyse, hvordan SP anvendes af børneergoterapeuter og børnefysioterapeuter, samt hvordan dette redskab påvirker terapeuternes arbejdsproces med barnet. Et yderligere formål er at belyse forskelle og ligheder i professionernes måde at arbejde som børneterapeuter på. Problemstilling: Hvordan oplever danske børneergoterapeuter og børnefysioterapeuter anvendelsen af SP? Hvordan påvirker deres oplevelse arbejdsprocessen i praksis, og er der forskel på denne? Design, materiale og metode: Projektet blev baseret på et kvalitativt forskningsdesign. Data blev indhentet via fire semistrukturerede interviews. Som fænomenologisk analysemetode anvendte vi Malteruds systematiske tekstkondensering. Yderligere anvendte vi hermeneutisk meningsfortolkning vha. Kvale & Brinkmanns tre niveauer af fortolkningskontekst. Resultater: I fagligheden hos børneergoterapeuterne og børnefysioterapeuterne ses små forskelle. Et flertal af informanterne lægger vægt på, at det handler mere om personlighed end profession. I det teoretiske perspektiv for ergoterapi og fysioterapi ses grundlæggende forskelle på de to professioner. Børneergoterapeuterne har begrebsmodeller, som giver en mere helhedsorienteret tilgang. Børnefysioterapeuterne læner sig op ad ICF-CY, hvor barnets subjektive oplevelse ikke indgår. Oplevelsen af anvendelsen af SP som redskab er, at den er nem at anvende, men svær at fortolke. Der ses ikke forskelle i professionerne i dataindsamlingsmetode. Det udbytte, terapeuterne får til det videre arbejde med børnene, er et godt redskab til vejledning og rådgivning.
Konklusion: Terapeuterne oplever SP som et godt redskab, der er meget anvendeligt i deres afdækningsarbejde af barnet. Vi kan konkludere, at børneergoterapeuterne fokuserer på en holistisk tilgang til barnet og familien. Børnefysioterapeuterne har ikke den samme holistiske tilgang, men har mere bevægelsespotentialet for øje, og ser derfor mere dybdegående på det motoriske hos barnet, end børneergoterapeuterne gør. Søgeord: Sensory Profile, børn, ergoterapi, fysioterapi, tværfaglig Antal ord: 383
ADFÆRDSÆNDRING HOS KONTORARBEJDERE FRA VIDEN TIL HANDLING
Adfærdsændring hos kontorarbejdere - fra viden til handling Antal anslag: 70.240 Forfattere: Tine H. Christensen & Nicoline Schjøtz Uddannelsessted: VIA University College Ergoterapeutuddannelsen Aarhus Modul: 14. modul Bachelorprojekt Metodevejleder: Stina Bjørnskov Ergoterapeut, cand.scient.san Ekstern faglig konsulent: Pia Jakobsen Stud.cand.pæd.pæd, Ergoterapeut PD Dato: 13.06.2013
Resumé Titel: Adfærdsændring hos kontorarbejdere fra viden til handling Problembaggrund: I regeringens folkesundhedsrapport fremgår det, at en forudsætning for at forblive på arbejdsmarkedet er, at sygefravær undgås. I 2007 anmeldte 2.779 erhvervsaktive erhvervsskade i nakke og skulder heraf er kontorarbejdere den jobgruppe der oplever flest smerter i nakke/skuldre. Forebyggelse af dette er derfor relevant, da det kan føre til aktivitetsproblematikker i arbejdet og hæmme deltagelse i arbejde på kontor. Det sundhedsfremmende og sygdomsforbyggende tiltag, der benyttes hos kontorarbejdere, er ergonomi hvor man arbejder ud fra et dynamisk samspil mellem mennesket, arbejde og arbejdspladsen. Ergonomiske tiltag bør derfor bidrage til en bibeholdelse af udøvelseskapaciteten samt den betydningsfulde aktivitet: At arbejde. Formål: Formålet var at undersøge i hvilken udstrækning, kontorarbejdere tilegner sig ny viden og adfærdsændringer ift. deres fysiske arbejdsmiljø, efter modtaget ergonomiundervisning med opfølgende individuel rådgivning. Samtidig undersøges hvorvidt der er en sammenhæng mellem oplevet ny viden og adfærdsændring samt om nakke/skulder besvær kan medføre større adfærdsændring. Problemstilling: I hvilket omfang oplever kontorarbejdere at have tilegnet sig ny viden og adfærdsændring ift. deres fysiske arbejdsmiljø efter modtaget ergonomiundervisning med opfølgende individuel rådgivning, og er der en sammenhæng mellem henholdsvis oplevet ny viden og adfærdsændring samt nakke/skulder besvær og oplevet adfærdsændring? Design, materiale og metode: Der blev fortaget en kvantitativ tværsnitsundersøgelse, hvor empiri blev indhentet ved hjælp af spørgeskema. 41 kontorarbejdere der havde modtaget ergonomiundervisning med opfølgende individuel rådgivning deltog i undersøgelsen (deltagelsesprocent 97,56%). Resultater: Resultaterne viste at 98% af respondenterne havde tilegnet sig ny viden i højere eller lavere grad efter modtaget ergonomiundervisning. Det samme gjorde sig gældende ift. oplevelsen af adfærdsændring, her var der dog 100% af respondenterne som oplevede adfærdsændring. Der var en relativ stærk korrelation mellem oplevelsen af ny viden og adfærdsændring. Samtidig viste resultaterne at <50% af kontorarbejderne havde tilegnet sig ny viden og adfærdsændring ift. deres fysiske arbejdsmiljø. Desuden viste resultaterne ingen statistisk signifikant forskel på de to grupper med henholdsvis høj og lav grad af nakke/skulder besvær og deres oplevelse af adfærdsændring. Konklusion: Vi kan konkludere, at resultaterne tyder på, at det ergonomiske tiltag har øget kontorarbejdernes viden og påvirket deres adfærd. Ligeledes er der en samvariation mellem ny viden fra ergonomiundervisningen og den oplevede adfærdsændring. Sidst kan vi konkludere at der var en klinisk signifikant forskel på de to grupper med henholdsvis høj og lav grad af nakke/skulder besvær og deres oplevede adfærdsændring, dog var der ingen statistisk forskel herpå. Søgeord: Ergonomi, evidens, ergonomiundervisning, kontorarbejde Ord: 387
f
Udarbejdet af: Steen Gottlieb, Louise Torp Jensen, Kristina Pedersen Gruppe 4, Hold EA10V Uddannelsessted: VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Modul 14: Bachelorprojekt Anslag: 73.675 Metodevejleder: Hanne Grethe Nielsen Afleveringsdato: 13. juni 2013 Dette projekt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Resumé som led i et udannelsesforløb. Opgaven foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jf. cirkulær af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997. Side 1 af 83
Resumé Titel: Kommunalt ansatte ergoterapeuters oplevelser med genoptræningsplaner - et kvalitativt studie Problembaggrund: Strukturreformen i 2007 pålagde kommunerne at varetage al ambulant genoptræning. Når en patient udskrives fra sygehus med et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, udarbejdes en genoptræningsplan. Denne genoptræningsplan overdrages til borgerens hjemkommune, hvor den kommunalt ansatte ergoterapeut anvender denne i rehabiliteringsindsatsen. Vi har fundet en undersøgelse som viser, at 45 % anser genoptræningsplanen som værende stærkt mangelfuld, og kun 7 % finder den anvendelig. I funden litteratur fremhæves dokumentationen som værende et vigtigt redskab for ergoterapeuten i overgangen mellem sygehus og kommune. Formål: Dette projekt undersøger kommunalt ansatte ergoterapeuters oplevelser med genoptræningsplaner, samt hvilken betydning disse har for deres intervention med borgere. Problemstilling: Hvordan oplever kommunalt ansatte ergoterapeuter anvendeligheden af genoptræningsplaner, og hvilken betydning har informationerne i disse for deres ergoterapeutiske indsats i rehabiliteringsforløb med borgere? Design, materiale, metode: Vi har benyttet den kvalitative forskningsmetode, med henblik på at få indblik i informanternes subjektive oplevelser. Der blev gjort brug af semistrukturerede interviews med tre informanter, som arbejder med genoptræningsplaner i kommunalt regi. Vi anvendte både meningskondensering og hermeneutisk meningsfortolkning jf. Kvale og Brinkmann. Resultater: Vi har fundet, at informanterne anvender genoptræningsplanerne til at få et overblik over borgere, og at genoptræningsplanen lægges til side under samarbejdet med borgeren. Informanterne tager samtidig udgangspunkt i borgerens fortælling i tilrettelæggelsen af den Side 2 af 83
ergoterapeutiske intervention. Omgivelserne har en betydning, når informationerne i genoptræningsplanen skal udarbejdes, da det typisk er PADL- aktiviteter som undersøges og vurderes på sygehuset, og at det er IADL- aktiviteter, der typisk fokuseres på i kommunen. Informanterne efterlyser især bedre beskrivelser af det kognitive funktionsniveau. Vores resultater viser endvidere, at ergoterapeuterne anvender deres videns - og erfaringsmæssige grundlag til at kompensere for eventuelle manglende informationer i genoptræningsplanerne. Konklusion: De medvirkende informanter oplever genoptræningsplanen som anvendelig, hvad angår behovet for at få et udgangspunkt for den efterfølgende kommunale ergoterapeutiske indsats i rehabiliteringsforløbet. De oplever alle mangler ved genoptræningsplanerne. Dog tillægger de ikke dette en større betydning, da de alligevel anvender relevante undersøgelsesredskaber, viden og erfaring til at kompensere for manglerne. Søgeord: Genoptræningsplan, rehabilitering, kommunale ergoterapeuter, sektorovergang, dokumentation. Ord: 347 Side 3 af 83
KULTURKLEMMEN -Mellemøstlige drenge og tilpasningsproblemer i det danske samfund
KULTURKLEMMEN - Mellemøstlige drenge og tilpasningsproblemer i det danske samfund Et kvalitativt studie om aktivitetsdeltagelsen hos drenge med mellemøstlig baggrund. Metodevejleder: Pia Even Hansen Faglig konsulent: Kirsten Schultz Petersen Preben Elvers Pedersen Gry Andersen Larsen Christina Sofie Hyldig Jørgensen Johanne Hjort Kjeldstrøm Ergoterapeutuddannelsen i Århus, VIA University College Bachelorprojekt, juni 2013 Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatterens egne synspunkter. Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatterens tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.
Resumé Titel KULTURKLEMMEN - mellemøstlige drenge og tilpasningsproblemer i det danske samfund Problembaggrund Mål gruppen oplever vanskeligheder ved at indgå i faglige og sociale kontekster. Dette kan skyldes deres socialisering, der er foregået i en anden kulturel kontekst. Drengene oplever mange konflikter med ordensmagt og andre myndigheder i det danske samfund og især i skolerne har de problemer med at deltage i undervisningen. Forældrene er ikke i stand til at støtte og vejlede de unge drenge, da de ikke selv forstår systemet og derfor ikke ved, hvad der forventes. Drengene kompenserer ved at blive medlemmer i de såkaldte drengegrupper, hvor de anvender en uhensigtsmæssig adfærd i jagten på anerkendelse. Formål Undersøgelse af arbejdet med drenge med en mellemøstlig baggrund. Hovedfokus i nærværende projekt vil være på det uddannelsesmæssige aspekt med inddragelse af relevante kriminelle elementer. Emnet synes yderst relevant, da det både omfatter det aktivitetsbaserede perspektiv og sociokulturelle problemstillinger. Problemstilling Aktivitetsidentitet og aktivitetsdeltagelse hos 12 til 18-årige drenge med mellemøstlig baggrund: Hvilke arbejdstilgange anvender de fagprofessionelle, og hvad kan ergoterapi bidrage med i dette arbejde? Design, materiale og metode Nærværende projekt er et kvalitativt studie. Dette gav os mulighed for at få et subjektivt billede af målgruppen. Det empiriske grundlag er tematiseret og kondenseret i henhold ti Kvale og Brinkmanns retningslinjer. Efterfølgende er resultaterne holdt op imod ergoterapeutiske principper, som de står beskrevet i Model Of Human Occupation. Der er anvendt kæde -, hånd - og elektronisk litteratursøgning, hvorigennem der er fundet fag og forskningsbaseret litteratur i form af artikler, rapporter og bøger. Desuden har bachelorgruppen deltaget i et temamøde om Mistrivsel ved Psykiatrifonden. Vores litteratur bærer præg af, at emnet er sparsomt belyst fra et ergoterapeutisk perspektiv. Hvilket kan have konsekvenser for projektets validitet, reliabilitet og evidensniveau.
Resultater Andre faggrupper arbejder med tilgange, der minder meget om de ergoterapeutiske. Vores forforståelse af drengenes fejlagtige opfattelse af samfundet strukturer, familiens betydning og deres relation til samfundet, blev understøttet af vores resultater. Disse viste desuden, at de faggrupper, der allerede arbejder med målgruppen, anvender tilgange og metoder, der i høj grad har et ergoterapeutisk grundlag. Desuden fandt vi, at ikke mange ergoterapeuter beskæftiger sig med dette arbejdsområde, hvorfor andre faggrupper synes at være tvivlsomme overfor, hvordan vi kan bidrage i arbejdet. Konklusion Vores forforståelse med hensyn til målgruppens problematikker, er I høj grad blevet bekræftet af vores resultater: De unge keder sig, og har vanskeligt ved at se meningen med at tage en uddannelse. Drengen har problemer med at afkode, hvilke normer der gør sig gældende i samfundet og hvordan de skal imødekomme disse. De kommer ofte fra familier, hvor der ikke gives den nødvendige opbakning til unge i forhold til uddannelse. Skønt det skal undersøges nærmere, præcis hvori det ergoterapeutiske bidrag til dette arbejdsområde kan ligge, kan vi fra vores resultater udlede, at det vil være oplagt at inddrage ergoterapeuter i arbejdet med målgruppen, hvorved de kan bidrage med deres specifikke fagkompetencer. Søgeord Ungdom, Identitet, Ergoterapi, Efterkommere, Adfærd
For mig var det jo en tryghed, at jeg kunne sige det - en kvalitativ undersøgelse af fremmende faktorer for aktivitetsdeltagelse og tilbagevenden til arbejde efter sygemelding med depression. VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen, Campus Aarhus N Juni 2013 Udarbejdet af: Lasse Holst Schmidt Louise Valeur Axelsen Mette Stenholt Poulsen Metodevejleder: Jytte Jensen. Ergoterapilærer, MLP. Metodevejleder: Tove Lise Nielsen. Lektor, ergoterapeut, cand. scient. san. Ekstern konsulent: Merete Labriola. Ergoterapeut, seniorforsker ved NFA. Anslag: 74.986 (inkl. Figurer og tabeller) Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven foreligger ukommenteret gda fra uddannelsens side og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatterens tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgøres af lov om ophavsret af 11. marts 1997.
Resumé Titel For mig var det jo en tryghed, at jeg kunne sige det - en kvalitativ undersøgelse af fremmende faktorer for aktivitetsdeltagelse og tilbagevenden til arbejde efter depression. Problembaggrund Sygefravær koster årligt det danske samfund 39 mia. kr. til forsørgelse under sygdom, hvorfor regeringen i 2008 iværksatte en handlingsplan, der havde til formål at nedbringe sygefraværet. Ét af initiativerne i handlingsplanen var et Tilbage-Til-Arbejde(TTA)- projekt, hvoraf det af evalueringen fremgik, at tidlige, tværfaglige indsatser førte til hurtigere og mere varig TTA for sygemeldte med fysiske og psykiske helbredsproblemer. Kommuner og sygemeldte borgere var uforstående og usikre på, hvad ergoterapeuter kunne bidrage med i interventioner rettet mod sygemeldte med mentale helbredsproblemer. Formål Formålet med dette projekt er at producere viden om, hvilke faktorer, der fremmer succesfuld TTA efter sygemelding med depression. Det er ønskeligt, at denne viden kan bidrage til en afklaring af, hvilke indsatser, der kan nedbringe sygefravær og reducere sygemeldingsvarigheden, således sygemeldte borgere kan komme hurtigere og mere varigt tilbage til arbejde. Formålet er hermed, at der på sigt kunne ses meningsfuld tilknytning til arbejdsmarkedet for borgerne, samt økonomiske besparelser for samfundet og virksomhederne. Problemstilling Hvilke personlige, omgivelsesmæssige og aktivitetsbaserede faktorer oplever kvinder i alderen 40-49 år, fremmer succesfuld tilbagevenden til arbejde under og efter sygemelding med depression? Design, materiale og metode Projektet er baseret på kvalitativ forskningsmetode. Dataindsamlingsmetoden var semistrukturerede interviews med kvinder i alderen 40-49 år, der var vendt tilbage til arbejdsmarkedet efter sygemelding med depression. Analysemetoden byggede på Kvale og Brinkmanns syv faser. Side 1
Resultater Resultaterne viser, at informanterne værdsatte anerkendende kontakt fra gode relationer under sygemelding, uanset om kontakten var i form af opkald, besøg eller mails. Det havde betydning, at den depressive borger fik anerkendende kontakt fra en person, som de havde tillid og en god relation til, og den anerkendende kontakt medførte, at informanterne følte sig værdsatte, hvilket styrkede deres vilje for tilbagevenden til arbejdsrollen. Efter TTA anerkendte ledelse og kolleger informanternes behov ved at vise hensyn med modificerede arbejdsopgaver og social reintegration. Informanternes åbenhed var afgørende for, at TTA kunne muliggøres. Konklusion Ud fra resultaterne kan der konkluderes, at anerkendende kontakt fra gode relationer under og efter sygemelding, hensyn i form af modificerede arbejdsopgaver, åbenhed omkring sygdomsforløbet samt aktivitetsdeltagelse før borgeren er symptomfri, er fremmende faktorer for TTA, så depressive kvinder i alderen 40-49 år kan opnå aktivitetsdeltagelse i arbejdslivet. Søgeord Depression, tilbage til arbejde, fremmende faktorer, ergoterapi. 395 ord. Side 2
Seksualitet et ergoterapeutisk fokus i rehabiliteringen af patienter med erhvervet hjerneskade En kvantitativ tværsnitsundersøgelse
Seksualitet et ergoterapeutisk fokus i rehabiliteringen af patienter med erhvervet hjerneskade Forfattere Malene Meienburg Rasmussen Tina Selmer Jensen Kathrine Hvam Vibe Helle Storgaard Uddannelsessted VIA University College Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Modul 14 Modul - Bachelorprojekt Metodevejleder Louise Møldrup Nielsen Ekstern faglig konsulent Gerda Videbech Anslag 72.871 Dato 13.06.2013 Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, ergoterapeutuddannelsen som et led i et uddannelsesforløb. Rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsen side og, er således et udtryk for forfatterens egne synspunkter Denne opgave, eller dele deraf, må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse, jf. Cirkulære af 16. Juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. Marts 1997
Resume Titel Seksualitet et ergoterapeutisk fokus i rehabiliteringen af patienter med erhvervet hjerneskade. En kvantitativ tværsnitsundersøgelse. Baggrund Gennem vores uddannelse og i den ergoterapeutiske praksis, er patienters seksualitet et overset emne, og vi mangler som ergoterapeuter redskaber og vejledning til håndtering af dette. Udenlandske studier indikerer at seksualitet er et vigtigt område for ergoterapeuter, men at det sjældent bliver inddraget i den ergoterapeutiske intervention. Formål Formålet med dette studie var at undersøge, om ergoterapeuter ser seksualitet, som en betydningsfuld aktivitet hos voksne med erhvervet hjerneskade på de regionale genoptræningscentre. Desuden ville vi undersøge om ergoterapeuter inddrager det i interventionen. Problemstilling I hvilken grad ser ergoterapeuter, der arbejder med voksne med erhvervet hjerneskade, disse patienters seksualitet som en betydningsfuld aktivitet og inddrager ergoterapeuter patienternes seksualitet i interventionen? Materiale og metode Der blev fortaget en kvantitativ tværsnitsundersøgelse ved udsendelse af et spørgeskema til 16 regionale hospitaler i Danmark. I studiet deltog 83 ergoterapeuter, som arbejdede med patienter med erhvervet hjerneskade i rehabiliteringens 2. og 3. fase. Resultater
Resultaterne viste 66 % af respondenterne så i lav grad patienters seksualitet som værende en betydningsfuld aktivitet, og 81 % af respondenterne angav, at deres arbejdsplads i lav grad så patienters seksualitet som en betydningsfuld aktivitet. 36 % af respondenterne drøftede aldrig problematikker indenfor seksualitet med deres patienter, mens 61 % drøftede det nogen gange. 72 % af respondenterne følte sig ikke rustet til at drøfte seksualitet, og ud af disse 72 % var der 83 % af respondenterne der ikke havde haft undervisning i seksualitet. Resultater viste samtidig, at 93 % af respondenterne ikke drøftede seksualitet i det sidste patientforløb de havde afsluttet. Konklusion Studiet viste, at ergoterapeuter der arbejder med patienter med erhvervet hjerneskade, ikke så patienternes seksualitet, som en betydningsfuld aktivitet. Studiet viste ligeledes, at seksualitet ikke blev inddraget i interventionen grundet manglende faglige kompetencer, manglende undervisning og oplevede en berøringsangst overfor emnet. Søgeord ergoterapi, betydningsfuld aktivitet, seksualitet, erhvervet hjerneskade, voksne Ord: 319
Av, mit liv gør ondt En kvantitativ tværsnitsundersøgelse af aktivitetsproblematikker hos patienter med kroniske smerter VIA University College Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus juni 2013
Av, mit liv gør ondt En kvantitativ tværsnitsundersøgelse Bachelorprojektet er udarbejdet af: Sarah T. M c Creesh Kirstine H. Rosenfeldt Camilla L. Grauengaard Line N. Remmen Metodevejleder: Tove-Lise Nielsen Ergoterapeut, Lektor, cand.scient.san Ekstern faglig konsulent: Merete Bennedsen Ergoterapeut Antal anslag: 74.874 (Inklusiv figurer og tabeller) Dette bachelorprojekt er udarbejdet af studerende ved VIA University College Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatterens egne synspunkter. Denne opgave eller dette projekt - eller dele heraf - må kun offentliggøres med forfatterens tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgøres af lov om ophavsret af 11. marts 1997.
Resumé Titel Av, mit liv gør ondt Baggrund 16-20% af den danske befolkning lider af non-maligne kroniske smerter, hvilket ikke blot har stor betydning for det enkelte menneske, men også for de socioøkonomiske omkostninger i samfundet. En samlet viden om kroniske smerter og disses indflydelse på dagligdagen findes relevant, da smerte i sig selv, uafhængig af diagnose, kan give problemer i dagligdagen. Formål Formålet er at finde frem til fællestræk der var repræsentative for patienter med kroniske smerter. Dette kunne medvirke til at belyse en mulig association mellem kroniske smerter, aktivitetsproblematikker samt roller og livskvalitet. Problemstilling Hvilke aktivitetsproblematikker har patienter med kroniske smerter i deres dagligdag, og hvilken indflydelse har smerterne på deres roller og livskvalitet? Design, materiale og metode Projektet var en kvantitativ tværsnitsundersøgelse. Projektet blev udarbejdet ud fra Gary Kielhofners Model of Human Occupation (MOHO). I projektet deltog 321 patienter med kroniske non-maligne smerter. Data blev bearbejdet ved hjælp af deskriptiv og analytisk statistik.
Resultater Projektet var repræsentativt for danske kvinder i alderen 41-50 år med høj grad af kroniske smerter hovedsageligt i bevægeapparatet, hvis årsag primært skyldes gigtsygdomme, fibromyalgi eller piskesmæld. Patienterne havde aktivitetsproblemer inden for områderne: dagligdags aktiviteter, leg og produktivitet. Inden for dagligdags aktiviteter var det hvile/søvn, der gav flest problemer, inden for leg var det vedligeholdelse af bil og bolig og i produktivitet var det rengøring. Herudover angav over halvdelen af patienterne, at 17 ud af de 30 opstillede aktiviteter var problematiske. Udover de ovennævnte aktivitetsproblematikker sås der problemer i blandt andet lønnet arbejde, havearbejde, dyrke sport/motion, indkøb, gå i byen og sexliv. Ved alle aktiviteter angav over halvdelen af patienterne aktiviteterne, som værende meget meningsfulde. I projektet sås yderligere, at smerter havde indflydelse på patienternes roller. Der sås en lav, men statistisk signifikant sammenhæng mellem antallet af aktivitetsproblematikker og den angivne smerteintensitet i aktivitet. Antallet af aktivitetsproblematikker var altså uafhængig af smerteintensitet. Ydermere sås en ubetydelig, men statistisk signifikant sammenhæng mellem antallet af aktivitetsproblematikker og den angivne livskvalitet. Altså kunne aktivitetsproblematikker, uanset antal, have indflydelse på livskvalitet. Patienterne angav dog, at smerterne havde stor indflydelse på livskvaliteten. Konklusion Patienter med kroniske smerter havde aktivitetsproblematikker inden for alle tre områder af dagligdagen: dagligdags aktiviteter, leg og produktivitet. Ved alle de angivne aktiviteter vurderede over halvdelen af patienterne, at disse var meget meningsfulde. Smerte havde, uanset intensiteten, indflydelse på både patienternes roller og livskvalitet. Søgeord Kroniske smerter, aktivitetsproblematikker, roller, livskvalitet, MOHO Antal ord: 395
Titel på opgave: Børneergoterapeuters anvendelse af tablets i intervention med børn med autismespektrumforstyrrelse. - En kvantitativ tværsnitsundersøgelse. Forfatternavn(e): Jónína Helgadóttir Mette Vinther Kristensen Nicolai Rask Feddersen Rebekka Steens Uddannelsessted: VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Fag og semester / modul: Modul 14, 8 semester. Metodevejleder: Bodil Madsen, adjunkt, ergoterapeut, MLP. Dato for aflevering: 13. juni 2013 kl. 12.00 Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave eller dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.
Resumé Titel Børneergoterapeuters anvendelse af tablets i intervention med børn med autismespektrumforstyrrelse. - En kvantitativ tværsnitsundersøgelse. Formål Formålet med projektet var at undersøge, hvorvidt børneergoterapeuter i Danmark anvender tablets i deres praksis til børn med autismespektrumforstyrrelse (ASF). Desuden ville vi undersøge om tablets havde en effekt i forhold til at muliggøre aktivitetsudøvelse og deltagelse hos børn med ASF, når tablets blev anvendt i et ergoterapeutisk interventionsforløb. Design, materiale og metode Projektet var baseret på en kvantitativ tværsnitsundersøgelse, hvor data blev indhentet ved hjælp af et spørgeskema. 36 børneergoterapeuter, der arbejdede med børn med ASF i Danmark, deltog i undersøgelsen (deltagelsesprocent: 71 %). Desuden indeholdt spørgeskemaet to åbne spørgsmål, der blev behandlet ud fra en kvalitativ tilgang. Resultater Undersøgelsen viste, at 45 % af respondenterne anvendte tablets i træning til børn med ASF. Respondenterne angav hver især en eller flere sammenhænge, hvori de anvendte tablet, blandt andet til at træne kommunikation og sprog (n=5), finmotorik (n=7), og kognitive færdigheder (n=11). Ved vurdering af fremskridt i forhold til kommunikation og sprog ved anvendelsen af tablet, vurderede respondenterne i gennemsnit fremskidtet til 5,2 på en skala fra 0-10, fremskridt ved finmotorik blev i gennemsnit vurderet til 4,6 og kognitive færdigheder blev i gennemsnit vurderet til 5. Ud fra et af de åbne spørgsmål, angav respondenterne som fordele, at børn med ASF fik øget motivation gennem anvendelse af tablets, at tablets er nemme at betjene, og at tablets er velegnede til at træne forskellige færdigheder hos børn med ASF. Konklusion Af projektets resultater kan det konkluderes, at tablets anvendtes af næsten halvdelen af de adspurgte børneergoterapeuter, samt at tablets blev anvendt til at træne flere forskellige færdigheder hos børn med ASF. Flere respondenter angav, at tablets er motiverende for børnene at anvende. Søgeord: Autismespektrumforstyrrelse, ASF, børnergoterapeuter, tablet Antal ord: 293
Bachelorprojekt En kvalitativ undersøgelse af den subjektive oplevelse af, hvilke faktorer der påvirker unge voksne personer med en psykisk lidelse, i forbindelse med arbejde. Forfatter(e): Mia Malene Lundgaard og Vibeke Louise Findal Jensen Hold: EA10V, Modul 14 Vejleder(e): Kirsten Schultz Petersen Dato: 13.06.13 kl. 12.00 Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave eller dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatterens tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.
1.0 Resumé/Abstract 1.1 Resumé 1.1.1 Titel En kvalitativ undersøgelse af den subjektive oplevelse af, hvilke faktorer der påvirker unge voksne personer med en psykisk lidelse, i forbindelse med arbejde. 1.1.2 Problembaggrund Ifølge den nye reform om pension(2013), skal det være, sværere at blive berettiget til førtidspension. Statistikker viser, et flertal inden for personer med psykisk lidelse der søger eller modtager førtidspension. Inden for ergoterapeutisk regi, er der anvendt teori der begrunder, hvorfor det er vigtigt for mennesker at have en aktivitet at beskæftige sig med 1.1.3 Formål At undersøge unge voksne personer med psykisk lidelses subjektive oplevelse af, hvilke faktorer de oplever som fremmende for deres motivation og engagement for at kunne deltage i arbejde samt hvilke begrænsninger de ser som hæmmende for at de kan have et arbejde. 1.1.4 Problemstilling Hvilke faktorer oplever unge voksne med psykisk lidelse, som hhv. fremmende og hæmmende for deres aktivitetsdeltagelse i arbejdet i et beskæftigelsestilbud? 1.1.5 Design, materiale og metode Undersøgelsen er foretaget på baggrund af et kvalitativt design. Der blev udført 3 individuelle interviews med unge voksne med psykisk lidelse. Den teoretiske referenceramme tager udgangspunkt i aktivitetsdeltagelse ud fra MOHO og recovery orienteret rehabilitering. 1.1.6 Resultater Ud fra resultaterne viste det sig, at unge voksne med psykisk lidelse har begrænsninger i forhold til samfundets opfattelse af dem, når de har en psykisk lidelse. Resultaterne viste også, at brugerne oplever behov for at have noget at stå op til, der kan give en struktur på hverdagen. Den struktur skulle endvidere understøttes af de tillærte vaner og rutiner, de havde behov for at skulle udvikle i beskæftigelsestilbuddene. Resultaterne viste endvidere, Side 1 af 2
at brugerne opnår autonomi i forhold til selvstændigt, at mestre ansvar og opgavernes omfang. 1.1.7 Konklusion Det kan konkluderes, at unge voksne med psykisk lidelse, har brug for fællesskab med andre brugere og en faglig dygtig leder. Brugerne oplever ligeledes et behov for mere tid til at indlære nye vaner og færdigheder. Samtidig med mentale dysfunktioner, oplever brugerne stigmatisering fra samfundet og dertil en selvstigmatisering på grund af deres psykiske lidelse. Begrænsninger i stigmatisering, ses minimeret i beskæftigelsestilbuddene ved, at brugerne oplever accept og respekt, fra fællesskaber med andre brugere med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser, samt andre støttende fællesskaber. 1.1.8 Søgeord Unge voksne, psykisk lidelse, arbejde Side 2 af 2