VVM, Habitat og Natura 2000 Ved Håkun Djurhuus og Mark Christian Walters
2 Praksis fra Natur- og Miljøklagenævnet Langsand Laks Nedlæggelse af ørred- og åleproduktion samt etablering af et recirkuleret indpumpningsanlæg til årlig opdræt af 1000 tons laks (saltvandsdambrug) Kommunen i forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse ikke VVM-pligtigt Hovedklagepunkt i sagen påvirkningen af Skjern Å-laksens vandringsmønster som følge af feromonforstyrrelser (duftstoffer). Dambruget lå lige ved slusen til Ringkøbing Fjord, hvor laksene skal passere for at kunne komme til Skjern Å og gyde. Der er i Ringkøbing Fjord ikke andre passagemuligheder for laksen. Langsand Laks udledte til Ringkøbing Fjord ca. 1.2 km nordvest for Natura 2000-område nr. 69 og ca. 20 km nordvest fra Natura 2000-område nr. 68. Udpegningsgrundlaget for begge habitatområder er bl.a. laks.
3 Praksis fra Natur- og Miljøklagenævnet Langsand Laks Kommunen havde vurderet, at det ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kunne konstateres at projektet ikke ville påvirke integriteten af Natura 2000-områderne. Kommunen havde i forbindelse med vurderingen bl.a. konsulteret DTU-Aqua samt spurgt Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen om sammenlignelige forhold (hormonelle stoffer fra byspildevand) samt inddraget adskillige eksisterende rapporter. Dambruget havde også bestilt en rapport hos NIVA (Norsk Institutt for vannforskning) Vurderede på baggrund heraf, at det ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kunne fastslås, at projektet ikke ville påvirke Natura 2000-områderne væsentligt. Kommunen Ikke videnskabeligt belæg for, at der skulle være et reelt problem i forhold til en eventuel udledning af feromoner. Nævnet fandt ikke, at det med den fornødne videnskabelige sikkerhed kunne konkluderes, at udskillelse af feromoner fra dambruget ikke kunne have skadelige virkninger på Skjern Å-Laksen, der er en del af udpegningsgrundlaget i de nærliggende habitatområder nr. 68 og 69. Konsekvensen Afgørelse om miljøgodkendelse såvel som afgørelse om ikke VVM-pligt ophævet
4 Praksis fra Natur- og Miljøklagenævnet Endelave Havbrug Miljøstyrelsen havde den 8. maj 2014 med en miljøgodkendelse og en VVM-afgørelse til Endelave Havbrug givet tilladelse til årlig udledning af op til 88 tons kvælstof, 9,6 tons fosfor og 463 tons organisk stof ca. 1,3 km syd for et Natura 2000-område. Vandplanens miljømål for farvandet omkring Endelave er god økologisk tilstand. Den økologiske tilstand på tidspunktet var ringe og næringsstofbelastning var en trussel. Såvel Natura 2000-konsekvensredegørelsen som VVM-redegørelsen indeholdt en række modelberegninger (MIKE 3-modellen) - 2005 var modelår. Nævnet - En modellering med gennemsnitlige værdier betyder, at der i perioder vil forekomme en større negativ effekt af havbrugets udledninger på miljøparametrene, end modelleringen viste. Nævnet - Det kan ikke med tilstrækkelig sikkerhed udelukkes, at der vil ske en negativ påvirkning af habitatområdet.
5 Praksis fra Natur- og Miljøklagenævnet Endelave Havbrug Nævnet uklart hvorvidt muslingeopdræt som fangkultur for kvælstof var inddraget som en del af projektet eller som en kompensationsforanstaltning. Afstanden mellem de tre muslingebrug og tangkulturen var ca. 12-16 km. Muslingebrugene var endvidere ikke placeret i den nordlige strømretning fra havbruget mod Natura 2000-område nr. 56. Nævnet - Etablering af muslingeopdræt som fangkultur for kvælstof kunne ikke indgå i habitatkonsekvensvurderingen ikke fornøden sammenhæng mellem udledningen fra havbruget og optagelsen i muslingeopdrættet idet ingen effekt i forhold til den konkrete udledning Nævnet ophævede herefter Miljøstyrelsens afgørelse om miljøgodkendelse, idet såvel habitatkonsekvensvurderingen og VVM-redegørelsen var mangelfulde.
6 Praksis fra EU-domstolen EUDC2014.C-521/12 Briels Udvidelse af motorvej gennem et Natura 2000-område i Holland Vurderingen viste, at projektet havde betydelige negative virkninger for lokalitetens beskyttede arter og naturtyper som følge af kvælstofaflejringers skadelige virkninger på Molinaenge. For at imødegå disse skadelige virkninger, skulle der som led i projektet udvikles et større areal med Molinaenge af bedre kvalitet end det eksisterende areal, hvilket ifølge de hollandske myndigheder ville sikre områdets bevaringsmålsætning. Er der hjemmel i artikel 6, stk. 3 til at tillade et projekt på vilkår af, at der etableres erstatningsbiotoper, når dette sker inden for projektets rammer, eller er erstatningsbiotoper kompensationsforanstaltninger. EU-domstolen - Et projekts påvirkning af et Natura 2000-område skal vurderes under hensyntagen til bevaringsmålsætningerne og beskyttelsesforanstaltningerne, som er en integreret del af projektet.
7 Praksis fra EU-domstolen EUDC2014.C-521/12 Briels EU-domstolen - Kompensationsforanstaltninger i et projekt kan derimod ikke tages i betragtning ved vurderingen af et projekts påvirkning af et Natura 2000-område. Kompensationsforanstaltninger vil være en omgåelse af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, og de deri nævnte procedurer. I stedet må procedurerne om kompenserende foranstaltninger i artikel 6, stk. 4, anvendes EUkommissionen skal underrettes, bydende nødvendige samfundshensyn mv. Dommen er et opgør med brugen af erstatningsbiotoper ved projekter, der potentielt medfører betydelig, varig skade på Natura 2000-områder.
8 Praksis fra Natur- og Miljøklagenævnet Vindmøller ved Ulvemose og Bækhede Plantage (15. september 2014) Vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan med tilhørende miljørapport og VVM-redegørelse for opstilling af 10 vindmøller ved Varde med tilhørende VVM-tilladelse Vindmøllecirkulæret - Ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal redegørelsen for planforslaget belyse anlæggenes påvirkning af landskabet, herunder oplyse hvorfor påvirkningen anses for ubetænkelig. Ikke tale om et forbud - Afstanden kan fraviges, hvis kommunen i forbindelse med en konkret vurdering (VVM) godtgøre at samspillet mellem vindmøllegrupperne fremtræder harmonisk i landskabet, og at det samtidig opfattes som adskilte anlæg. I ca. en tredjedel af miljørapportens visualisering fremgik beskrivelser, hvoraf det bl.a. fremgik at anlægget sammen med de eksisterende møller ville virke rodet og uharmonisk.
9 Praksis fra Natur- og Miljøklagenævnet Vindmøller ved Ulvemose og Bækhede Plantage Set fra dette standpunkt er det vurderet, at det planlagte vindmølleanlæg visuelt kan virke rodet set sammen med de eksisterende vindmøller. Det er samtidig vurderet, at de tre anlæg kan være svære at adskille, og at de planlagte vindmøllers opstillingsmønster ikke fremstår klart. Det er vurderet, at påvirkningen af landskabet er visuelt betænkelig fra dette fotostandpunkt, at de planlagte vindmøller fremstår visuelt dominerende, og at anlægget har en stor udbredelse. Herudover indeholdte miljørapporten et kort, hvorpå der var udpeget et område på syd for opstillingsstedet, hvor det samlede indtryk af de eksisterende og nye vindmøller opleves rodet. Kommunen konkluderede at vindmøllerne samlet set ville medføre en ubetænkelig landskabelig påvirkning (nedtagning af eksisterende møller, almindeligt åbent jordbrugsområde, præget af større tekniske anlæg NMKN det er vanskeligt at se, hvorledes kommunen, efter at have argumenteret for at det planlagte anlæg i samspil med de eksisterende vindmøller visuelt vil fremstå problematisk i den udstrakte grad, det er beskrevet, kan drage den konklusion, at det samlet set vil medføre en ubetænkelig landskabelig påvirkning, at opføre 10 vindmøller mellem de to eksisterende vindmølleparker.
10 Praksis fra EU-domstolen Dom af 11. februar 2015 C-531/13 - (VVM) Østrigske myndigheder meddelte tilladelse til efterforskningsboring efter naturgas (4.150 m) Myndighederne meddelt tilladelse uden der var foretaget en vurdering af indvirkning på miljøet 3 præjudicielle spørgsmål forelagt EU-domstolen. Fortolkning af det relevante bilagspunkt forståelsen af i kommercielt øjemed og grænseværdier Spørgsmål om rækkeviden af kumulation med andre projekter den forelæggende ret ville have afklaret, hvorvidt det kun var den kumulative virkning af tilsvarende projekter, der skulle inddrages i vurdering om VVM-pligt EU-domstolen forpligtelsen er ikke begrænset til projekter, der er af samme art. Vurderingen må endvidere ikke være afhængig af kommunegrænser. Der skal foretages en vurdering af, hvorvidt det anmeldte projekts indvirkninger på miljøet forøges som følge af andre projekter.
11 Praksis fra de danske domstole Kolding Byrets dom af 16 december 2014 (VVM) Screeningsafgørelse truffet af Kolding Kommune senere stadfæstet af Natur- og Miljøklagenævnet Indvinding af grus på et areal på 20, 5 hektar Ikke VVM-pligtigt Klagerne gjorde det for retten bl.a. gældende, at tilladelsen skulle ses i sammenhæng med øvrige tilladelser givet i området, hvormed indvinding ville være større end 25 hektar. Retten Medmindre der er tale om sammenhængende gravearealer på over 25 hektar, der drives som én råstofgrav, eller der er tale om omgåelse ved opdeling af projekter, skal der foretages en konkret vurdering (bilag 2) Den vurdering, der var foretaget af kumulationen med andre projekter var dog mangelfuld, idet den primært henviste til, at det var forudsat, at der var taget højde for påvirkningerne af området i forbindelse med udpegningen af området, og da retten i øvrigt ikke fandt det godtgjort, at den kumulative effekt af råstofgravene i området var vurderet.
12 Det nye VVM-direktiv Implementeringsfrist 16. maj 2017 Frist på 90 dage for at træffe screeningsafgørelser fristen løber fra bygherre har fremlagt de oplysninger, der er nødvendige. One stop shop Det skal være muligt, at bygherre kan nøjes med at rette henvendelse til en myndighed, når et konkret projekt kræver en VVM-vurdering og en vurdering i henhold til andre EU-direktiver. Det tydeliggøres, at det er bygherren, der har ansvaret for at udarbejde en VVM-redegørelse. VVM-redegørelsen skal udarbejdes af kompetente eksperter. Myndighederne kan vælge at lade scoping være obligatorisk. Myndighederne skal fastsætte procedurer for overvågning af indvirkninger på miljøet for projekter med væsentlige skadelig virkninger på miljøet. Høringsfrister minimumsfrist for høring over VVM-redegørelse på 30 dage.
13 Udkast til forslag til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) Sendt i høring den 15. september 2015 Loven skal træde i kraft den 16. maj 2017 En samling af reglerne om miljøvurdering på forskellige stadier i dag er VVM-direktivet implementeret på sektorniveau inden for Miljø- og Fødevareministeriet, Energi- Forsynings- og Klimaministeriet og Transport og Bygningsministeriet Dog undtagelser herunder reglerne i lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug samt undtagelserne inden for Transport- og Bygningsministeriets område. Der lægges op til en meget direktiv nær implementering Enkelte undtagelser herunder bilag 1-projekter, der efter direktivet er bilag 2-projekter (følger allerede af de gældende regler) Frist for screeningsafgørelser på 90 dage One stop shop Bestemmelser der bemyndiger Miljø- og Fødevareministeren til at fastsætte regler om fælles og samordnede procedurer, hvor der hidrører krav om vurdering efter loven og anden lovgivning, der gennemfører EU-lovgivning f.eks. Habitatdirektivet.
14 Udkast til forslag til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) Bygherrens ansvar, at den indleverede rapport er udarbejdet af kvalificerede og kompetente eksperter. Den kompetente myndighed skal gennemgå rapporten med inddragelse af den fornødne ekspertise. Ifølge bemærkningerne gør markedsbetingelser for rådgivning samt eventuel efterprøvelse af miljøkonsekvensrapporten og myndighedernes miljøvurdering ved Natur- og Miljøklagenævnet, at vi generelt set imødekommer direktivets krav. Høringsfrist over VVM-redegørelser (miljøkonsekvensvurderinger) minimum 30 dage i dag mindst 8 uger. Overvågning der skal stilles vilkår i VVM-tilladelsen for bygherrens overvågning i det omfang projektet har væsentlige og skadelige indvirkninger på miljøet. Bemyndigelse til Miljø- og Fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om overvågningens gennemførelse, indholdet heraf, og om overvågningen skal varetages af andre end bygherren samt om indberetning til ministeren af resultaterne af overvågningen.
15 Kontakt Håkun Djurhuus Mark Christian Walters Partner København Advokatfuldmægtig København Offentlig virksomhed Offentlig virksomhed T +45 72 27 33 44 M +45 25 26 33 44 E djur@bechbruun.com T +45 72 27 33 92 M +45 25 26 33 92 E mcw@bechbruun.com København Danmark Aarhus Danmark Shanghai Kina T +45 72 27 00 00 www.bechbruun.com