Dansk ishockey savner klarhed ved hjernerystelser Metal Ligaen rammes hver sæson af en række hjernerystelser, som har alvorlige konsekvenser for spillerne, det går ud over. Danmarks Ishockey Union arbejder på at komme hjernerystelserne til livs, men der er lang vej endnu, mener ishockeyekspert. De danske Ishockeyklubber har ikke tidligere været tvunget til at indberette hjernerystelser til DIU. Det skal de fra næste sæson. (Foto: Scanpix) Af Simon Holst Jensen og Jacob Nordestgaard Lage Herning Blue Fox-spiller Rasmus Nielsen erobrer pucken og dribler mod målet med blikket koncentreret rettet frem ad banen. Før han ved af det, modtager han en hård tackling mod hovedet fra en modspiller og ryger hårdt i isen. Han har svært ved at skøjte hen mod bænken og må have hjælp af holdkammerater. Denne situation er blot én af de omkring 20 hjernerystelser, der ramte Metal Ligaen i den netop overståede sæson. Det er et højt antal, som der skal gøres noget ved, mener ishockeykommentator på TV 2, Jimmy Bøjgaard, der har fulgt sporten i over 20 år. Der gøres ikke nok over for Der kan sikkert heller ikke gøres nok, men der kan gøres mere. Det er et problem, men det er ikke sikkert, at det er nogens skyld, siger han. Hjernerystelser skal tages alvorligt
Det er Henriette K. Henriksen meget enig i. Hun er fysioterapeut hos Center for Hjerneskade og understreger vigtigheden af at tage hjernerystelser alvorligt. Undersøgelser viser, at hvis man ikke tager en hjernerystelse alvorligt, som der har været tendens til, så er der en øget risiko for, at man kan udvikle langvarige symptomer, og at man kan forhale den proces, det tager at komme sig over en hjernerystelse, siger hun. Reglerne strammes Hos Danmarks Ishockey Union (DIU) er man klar over problemet. Fra næste sæson i Metal Ligaen indfører de derfor en ny række tiltag. Det indebærer stramninger af reglerne ved hovedtacklinger, klarere protokol ved slag mod hovedet samt kontrol og indberetninger af Vi er nået et godt stykke vej, men vi er ikke i mål. Vi skal blandt andet overveje sanktioner ved regelbrud på protokollen, og hvem sanktionerne i så fald skal være mod, siger Kim Pedersen, der er general manager og turneringsansvarlig i DIU. Selvom dansk ishockey er nået langt i forhold til for ti år siden, er der stadig områder, hvor der er plads til forbedring i kampen for spillernes sikkerhed. Det mener Jimmy Bøjgaard. Hvis jeg savner én ting, så er det, at der bliver skabt fuldstændig klarhed om den protokol, DIU snakker om. Der skal være en fuldstændig klar procedure for, når en spiller bliver ramt i hovedet, hvad man så gør, siger han. Protokol ignoreres DIU s protokol foreskriver, at spillere ved tacklinger til hovedet skal tilses af holdlægen i omklædningsrummet. Det kender Simon Dalsgaard, der sidste år måtte stoppe karrieren i Herning Blue Fox som 24-årig på grund af hjernerystelser, ikke noget til. Jeg har ikke hørt noget om nogen protokol. Jeg ved ikke, hvad der står i den. Ovre i USA har de indført en og haft fokus på den med succes, siger han. I en slutspilskamp i den forgangne sæson brød kamplægen denne protokol. Her tilså han en tydeligt groggy Rasmus Nielsen på udskiftningsbænken og sendte ham på isen igen. Lægen og Herning Blue Fox fik ingen straf for episoden. Det kunne således tyde på, at protokollen ikke blev taget seriøst nok. DIU og Kim Pedersen vil nu sætte mere fokus på dens vigtighed. Symptomerne kan vise sig sent Det er dog ikke kun protokollen, der giver problemer. Også spillere, der trodser hovedsmerter efter hårde slag, er problematiske. Det kan både være, fordi de endnu ikke mærker symptomer på hjernerystelse, og fordi de prøver at skjule skaden for at spille videre. Hver gang, jeg har fået en hjernerystelse, har jeg spillet perioden ud. Det er først, når man kommer i omklædningsrummet, at det falder ned, og du kan mærke, at det ikke er godt, siger Simon Dalsgaard.
Per Albæk, der er holdlæge for Herning Blue Fox og landsholdet, er opmærksom på, at det er problematisk, at spillerne fortsætter efter hovedslag. Når hjernerystelsen er der, skal den respekteres. Vi skal blive bedre til at konstatere den og tage konsekvensen af den. Vi må fortælle spilleren, at han har en hjernerystelse, og at han skal holde sig fra isen i mindst en uge, siger han. Ishockey er ifølge Danmarks Statistik den næstmest populære sport i Danmark målt på tilskuertal. I sæsonen 2013/2014 var der i gennemsnit 1661 tilskuere pr. kamp i de danske skøjtehaller. (Foto: Jacob Lage) Lange udsigter Det kan være afgørende, at den ramte spiller kommer hurtigt af banen og ikke, som Simon Dalsgaard, spiller videre, til symptomerne viser sig. Det mener Henriette K. Henriksen. Hvis man får en ny hjernerystelse, mens man stadig er plaget af symptomer fra den foregående, er der en øget risiko for, at symptomerne forværres, og at helingsprocessen forlænges, siger hun og tilføjer en statistik, der viser, hvor alvorlige følger en hjernerystelse kan have med sig. Der er cirka 25.000 rapporterede hjernerystelser om året. Ud af dem har 25 procent mén seks måneder efter, at de har slået hovedet. Efter et år er der stadig mellem 10 og 15 procent, som har gener.
Ser vi på den forgange sæson i Metal Ligaen, hvor der var cirka 20 hjernerystelser, er der ifølge tallene fem spillere, der lider af mén seks måneder efter. Af de fem er to til tre stadig ramt efter yderligere seks måneder. Varige mén Har en spiller fået en alvorlig skade, kan der tages kontakt til Danske Elitesportsudøveres Forening (D.E.F.). Det gjorde ishockeyspiller Jesper B. Jensen, der efter en hjernerystelse i 2010 og endnu én af slagsen i 2012 tog kontakt til D.E.F., der vandt sagen i Arbejdsskadestyrelsen. Flere ishockeyspillere måtte indstille karrieren som følge af Dette er utrolig trist og uacceptabelt, særligt fordi konsekvenserne af en alvorlig hjernerystelse rækker langt videre end et karrierestop. Spillerne kan være påvirket af sådanne skader i resten af deres liv, Michael Døi, der er jurist hos Spillerforeningen og D.E.F. Simon Dalsgaard mærker også stadig til de fire hjernerystelser, han nåede at pådrage sig, inden han sidste år måtte tage konsekvensen og stoppe karrieren. Jeg har ofte hovedpine, og min nakke er skidt kørende. Jeg laver ikke noget ud over mit studie. Det er jo ens liv og ens omgangskreds og det, dit liv er bygget rundt om. Man skal gøre en indsats for at komme videre, siger Simon Dalsgaard, der i øjeblikket har sin sag kørende i Arbejdsskadestyrelsen. Simon Dalsgaard stoppede karrieren på grund af Læs hans historie her. Fokus på hjernerystelser i fodbold Ishockey er ifølge Danmarks statistik den næststørste sport målt på publikum. Danmarks største sport er fodbold, og her har man fra Dansk Boldspil-Unions (DBU) side stor fokus på I januar udsendte DBU en pjece til samtlige klubber i Danmark, der hjælper dem med at genkende symptomer på en hjernerystelse. Man vil gerne gøre endnu mere opmærksom på Hovedformålet med pjecen har været, at vi gerne ville gøre mere opmærksom på, at hjernerystelser og symptomerne er noget, der skal tages alvorligt. En spiller skal tages ud, hvis der bare er den mindste mistanke til, at vedkommende har pådraget sig en hjernerystelse, siger Eilif Larsen, der er læge og medlem af DBU s medicinske råd. Det kræver en holdningsændring For at komme de mange uheld til livs er der nødt til at blive lavet en holdningsændring, mener Kim Pedersen fra DIU.
Vi prøver at skabe en holdningsændring over for Og det synes jeg egentlig også, at vi er nået rigtig langt med allerede, siger han. Han bliver bakket op af Jimmy Bøjgaard, der godt kan se den ændrede holdning i de danske ishockeyhaller. Spillerne er klar over, at en tackling i hovedet er en dårlig tackling, og der er ingen brok, når de bliver smidt ud for det. Jeg kan se en ændring, men vi er slet ikke i mål endnu, siger han.