Mias Rejsebrev: Søndag morgen d.11/9-2011. Står i Kastrup lufthavn og er klar til afrejse. Melanie og jeg er i god tid og vi har pakket vores kufferter for godt 2 uger siden, så vi er klar til at komme væk fra det lidt triste København. Vi lander på Malta 10.05 og det sindssygt varmt, slet ikke noget der kan sammenlignes med København. Det er omkring de 35 grader, så da vi ankommer til det lidt begrænset sted vi skal bo de næste 3 måneder, beslutter vi os straks for at tage til stranden. Vi har ligger og sover på stranden i 2 timer og nyder vi er så langt væk fra kulden. Og de problemer der havde været inden vi tog af sted til solskinsøen, syntes rigtig langt væk. Om Mandagen mødtes vi med Martha første gang efter vi ankom til Malta. Vores info møde var forsinket og det resulterede så i, vi ikke havde så langt et møde med Martha som planlagt. Men vi fik begge fremlagt vores nye praktiksteder, og det virkede virkelig som om det skulle bliver nogle gode praktiksteder. Melanie skulle arbejde på en filmproduktion og jeg skulle arbejde hos et designfirma(carlo og Stefania) der lavede alt fra interiørdesign til hjemmeside design og til sidst arbejdsuniformer til forskellige firmaer. Da Martha havde rigtig travlt og det virkede lidt som om hun ville smøre noget af på os, fordi hun havde lidt dårlig samvittighed over noget. Så gav hun os en ekstra dag fri, så vi kunne til den blå lagune, der befinder sig på den mindre ø Comino. Den blå lagune kan beskrives med et ord; FANTASTISK!
Første arbejdsdag hos Carlo og Stefania Jeg vil gerne beskrive det med stikord for at forklare hvor blandet en dag det var: Forvirrende, frustrerende, fantastisk, interessant, udfordrende. Ja det var en rigtig blandet dag, og i løbet af den første uge gik det også hurtigt op for mig at jeg var placeret det helt forkerte sted. De havde en ingen symaskine, intet stoflager, de anede ikke hvordan man syede og konstruerede. Det de forventede af mig var, at jeg kunne researche og finde ting til deres arbejdsuniformer hos nogle smykkefirmaer de også lavede interiør design for. De forventede jeg kunne præsentere det for dem i Photoshop og Illustrator, og at jeg, som designstuderende, vidste alt om det og ikke behøvede noget hjælp. Ja - de troede jeg var designstuderende, en stor misforståelse fra Martha side, fordi det virkede som om hun prøvede og sælge både Melanie og jeg som designstuderende, for det var nok lidt nemmere end garment technologists. Efter at have været hos Carlo og Stefania i 2 uger blev det også klart for Martha at jeg var placeret det helt forkerte sted og hun fik mig flyttet efter vores første 14 dags-møde. Det hele gik meget hurtigt og hun ringede rundt i ren desperation for at finde mig et nyt sted at være, selvom hun havde lovet hun havde et backup sted. Hun ringede til Mrs. Jones, for at høre om jeg kunne være hos hende, hun syede kjoler og lavede tilretninger, så det lød meget lovende, og det fik bare mine forventninger til at stige endnu mere, for endelig skulle jeg et sted hen hvor de syede! Mrs. Jones Malta s første brude/festkjole designer. Ja de havde symaskiner, overlocker og dampanlæg hos Mrs. Jones. Men ak ja, da Martha igen havde solgt mig som designstuderende, så turde de ikke overlade noget mine hænder. De var bange for jeg ødelagde det hele og at jeg ikke anede noget om noget som helst. Men Mrs. Jones var rigtig sød, og hun havde arbejde i branchen i over 40 år, og viste hvad der klædte hver en kunde, lige meget størrelse og form. Det meste af dagen syede jeg perler og palietter på hendes importerede kjole fra Asien, nogle gange syede jeg blomster i hånden og derefter syede jeg dem på kjolerne. Der gik 2 uger med perle syning i hånden, og så var det også bare for meget for mig. Det er så demotiverende at stå op hver morgen til noget arbejde der overhoved ikke udfordre én. Så Martha blev sat på arbejde igen for at finde et nyt praktiksted. Efter egen opfordring, ville jeg gerne med ud og se stedet og møde personerne jeg skulle arbejde med inden jeg bare blev flyttet igen.
Louie Noir aka. Noel Zarb Det bedste sted man kunne ønske sig at komme i praktik! Jeg var hos Noel i næsten 2 måneder og det var virkelig virkelig så fantastisk. Jeg kan ikke beskrive med ord hvor meget jeg lærte og hvor fabelagtig dygtig Noel han var at arbejde sammen med. Vi arbejde så godt sammen, og det var både Noel og jeg der syntes det. Jeg ville ønske jeg kunne have fortsat min praktik hos ham, men da han arbejde med kostumer og karneval og det svært for ham at have en elev der skal betales månedligt, for nogle måneder er der rigtig meget at lave og andre måneder er der ikke så meget at lave. Jeg syede gardiner, puder, corsage, draperede bh-skåle med silke og tyl, syede en masse forskellige kostumer til deres jule pantomime på Malta, heriblandt en masse kjoler, en kamel med 2 hoveder, et skib og en masse masse andre ting. Jeg har sat lidt billeder ind af nogle kostumer, mens de er i gang
Malta generelt: Det sted vi boede var rigtig fint, vi boede i Nordmalta, hvor byen Bugibba, var en rigtig turist by, det vil sige der var dødt i den periode vi var dernede. Men der var selvfølgelig stadig mange turister, for Malta er generelt en ø man kan rejse til hele året rundt, og så er der stadig lidt varmere himmelstrøg. Udsigten fra vores balkon. Der blev brugt mange timer på den balkon, hvor vi drak en masse vin og røg en masse cigaretter, og fik snakket vores frustrationer og tømmermænd ud. I byen med vores Italiensk lærer. Vi mødte en masse dejlige mennesker på Malta, ikke så mange maltesere. Vi var meget ude med de englændere der befandt sig på Melanies filmset. Arriva busserne på Malta. Ja det var det største helved ved at opholde sig på Malta. 2 måneder inden vi ankom til Malta havde de skiftet deres gamle bussystem ud med et nyt og mere moderne. Og det resulterede i masse klager, protester og ventetid. Det kunne godt tage 4 timer at komme en afstand på 15 km. Mia Bæk Andersen December 2011