Notat om anvendelse og sammenhæng i støtte til unge i udsatte positioner på tværs af forskellige myndighedsområder Der findes flere støttemuligheder til unge i forskellige lovgivninger, som dels kan tilbydes/bevilges selvstændigt, men som også kan fungere sideløbende eller i et samspil. I nedenstående notat beskrives tre hovedkategorier, som alle er visiterede tilbud efter forskellig lovgivning: Fast kontaktperson efter Serviceloven til børn, unge og/eller familier, som støtte til udvikling og trivsel Mentor efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats til unge som støtte i fht tilknytning, ansættelse/optagelse og fastholdelse i beskæftigelse og/eller uddannelse. Med forenkling af beskæftigelsesindsats reduceres rammen for brug af mentor væsentligt. Der afventes særlige regler på ungeområdet Bo-støtte efter Serviceloven til unge som støtte til et selvstændigt voksenliv Der findes andre støtteforanstaltninger, som kan ligge tæt op ad disse hovedkategorier, men de kan også være meget specifikt rettet mod en afgrænset problematik de stiplede cirkler i Fig.1 er ekstempler på sådanne indsatser. FIG.1 Målgruppen i den enkelte kategori er forskellig og adskiller sig både hvad angår alder, formålet, indhold i og omfanget af støtten. De fleste unge, som har behov for denne støtte, vil have behovet i en afgrænset periode, hvorfor der sker en afslutning af indsatsen inden for den enkelte lovgivningsramme. Der kan dog være unge med komplekse problemstillinger, som har behov, der strækker sig ud over den enkelte lovgivning både i forhold til alder, problematikker og /eller tidsperspektivet. 1
Det betyder derfor, at den enkelte unge kan være omfattet af flere støtteforanstaltninger samtidigt, og flere af støtteforanstaltningerne vil kunne afløse eller overlappe hinanden. I meget komplekse sager kan dette ofte betyde flere parallelle forløb med flere indsatser, som mere ukoordineret støtter den unge måske i samme retning, men slet ikke med samstemte mål. For den enkelte unge kan relationen og kontinuiteten have meget stor betydning for et succesfuldt resultat. Mange unge peger f.eks. på, at få skift i relationer, den gode kontakt over tid, ikke at skulle starte forfra mange gange er af afgørende betydning for deres udbytte af støtten, og om de kommer i mål. Derfor vurderes det på de enkelte myndighedsområder løbende, i hvilket omfang den bevilgede støtte skal ske i et overlap mellem områderne med afsæt i den unges behov og progression. Fast kontaktperson og Mentor varetages organisatorisk i Ungeenheden og Bo-støtte i Myndighed Social. Det kræver stor koordination mellem myndighedsområderne og de enkelte udførere at skabe en sådan ramme omkring den unge. Samtidigt kræver det stor fleksibilitet og respekt for de andres fagligheder og ikke mindst økonomiske aftaler for afvikling af indsatsen. Derfor vil der være indsatser, som over tid foretages af samme person, men efter forskellige lovgivninger. Eksempler på samarbejde på tværs af lovgivning og myndighedsområder Samarbejdet om den unge henover de forskellige områder har oftest været brugt mellem Mentor og Bo-støtte, hvor den samme aktør ofte ekstern har varetaget alle opgaver, fordi det skaber den største sammenhæng for den unge, og dermed opnår den unge resultater på flere områder samtidigt og i et samspil. Betalingen bliver herefter fordelt forholdsmæssigt mellem myndighedsområderne i forhold til en vægtning af de opgaver, som udføres. I disse sager vil myndighedssagsbehandlere fra begge myndighedsområder deltage i rammesætning, opfølgning, justering og afslutning. I andre situationer kan det være en aftale om, at relationen med en fagperson f.eks. fast kontaktperson, som de unge har haft tidligere er så væsentlig, at denne fagperson fortsætter med opgaver inden for en anden lovmæssig ramme. Den faste kontakt person kan på grund af den unges alder og/eller behov ikke længere fortsætte i den hidtidige ramme, men kan udføre mentoropgaver i forbindelse med at støtte den unge i overgang til og fastholdelse i uddannelse eller arbejde. Det kræver et tidligt samspil mellem myndighedsområderne, så fagpersonen formår en glidende overgang for den unge og forstår at udfylde den nye lovmæssige ramme. I et enkelt tilfælde, med en meget sårbar og udsat ung, har der været etableret en aftale med en enkelt fagperson, som over tid har varetaget flere opgaver. I dette eksempel var det en Fast kontaktperson, som startede med at støtte til mestring af sociale aktiviteter, støtte til deltagelse i undervisning i folkeskolen og støtte til fritidsaktiviteter. Denne støtte fortsatte i overgangen til ungdomsuddannelser og i en overgang til mentoropgaver i forhold til fastholdelse i uddannelse, og endelig varetog denne fagperson enkelte bo-træningsopgaver i forbindelse med flytning til egen bolig, indtil der kom selvstændig bo-støtte personale på. Det er klart, at en sådan løsning kræver en meget professionel holdning til opgaveløsningen omkring den unge, og der skal hele tiden være en skarp balance mellem relation og faglighed. Myndighedssagsbehandlerne skal være gode til at samarbejde og være tydelige i roll fordelingen, som skal kunne skifte undervejs og have et fælles mål for indsatsen. I den aktuelle sag er der løbende blevet lavet aftaler for fordeling af opgaverne mellem de professionelle omkring den unge, så der nu er lavet en deling mellem bo-støtte opgaven og mentoropgaven. De ovenfor beskrevne løsninger går ofte rigtigt godt til gavn for den unge, men selvfølgelig vil der opstå situationer, hvor elementer af dette samspil og overlap ikke fungere optimalt, og hvor det kræver meget tydelighed og samspil mellem myndighedssagsbehandlerne. Selv om relationen ofte af den unge kan opleves som helt afgørende, vil der altid professionelt blive taget stilling til, i hvilket omfang det vurderes at være gavnligt at fortsætte med den samme person, eller et sceneskift både hvad angår fagperson og en klart afgrænset opgave ramme vil være mere gavnligt i forhold til målopnåelsen for den unge. 2
De tre hovedkategorier: Fast kontaktperson (Serviceloven for børn og unge til det 18. år evt. efterværn op til det 23. år - SL) Mentor (Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats LAB) Bo-støtte (Serviceloven for voksne over 18 år - SL) Lovteksten SL 52 stk 3, nr.6. Kommunen giver barnet /den unge en voksen kontaktperson, der kan yde vejledning og støtte i forhold til barnet eller den unges livssituation, uden at fratage forældrene deres normale pligter og ansvar. (Typisk børn/unge fra 9 18 år. Kontaktperson kan også gives til hele familien) Særligt for efterværn - SL 76. Mulighed for at etablere fire typer efterværnsforanstaltning - f.eks. fast kontaktperson. Der er forskellige regler for, hvornår der kan/skal tilbydes en ung kontaktperson efter det 18. år se note 1. LAB 31b. Med henblik på at fremme, at personer kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, uddannelse, ansættelse i ordinær beskæftigelse m.v., kan der ydes støtte til en mentorfunktion. OBS: Denne ordning er ændret dels ved refusionsomlægning og forenkling af beskæftigelsesindsatsen. Der afventes lige p.t nye regler på beskæftigelsesområdet for unge i forlængelse af aftalen Mod på livet - vejene til uddannelse og job https://www.fm.dk/publikationer/ 2018/mod-paa-livet Endvidere vil der med Den Kommunale Ungeindsats (KUI) komme ændringer i forhold til støtte muligheder for den unge med støtte behov bl.a. tildeling af kontaktperson efter lov om den kommunale ungeindsats. Formålet vil være optagelse og fastholdelse i uddannelse og/eller arbejde jfr. Landspolitisk 100 % -målsætning SL 85. Kommunen sørger for tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer Formål Fast kontaktperson til det 18. år at give barnet/ den unge en voksen kontaktperson, der kan yde vejledning og støtte i forhold til barnet eller den unges livssituation, uden at fratage forældrene deres At fremme at personen kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, uddannelse eller ansættelse i ordinær beskæftigelse m.v. Bidrage til at skabe en tilværelse for den enkelte på egne præmisser. Udvikling/vedligeholde lse af personens 3
normale pligter og ansvar for den unge. Målet er: -at støtte barnet eller den unge i opvæksten eller under hensyn til fremtidige leve- og arbejdsvilkår - at yde støtte på det nære personlige plan ved at være til rådighed, når barnet eller den unge har behov for det - at hjælpe og støtte den unge i at fastholde skolegang, komme ud af misbrug og/eller kriminalitet, til at få et socialt netværk. færdigheder, skabe/opretholde sociale netværk og struktur i dagligdagen. Bedre i stand til at gøre brug af samfundets almindelige tilbud Efterværn - at give de unge, der har behov for særlig støtte, mulighed for en mere glidende overgang til en selvstændig tilværelse og herunder have fokus på at understøtte den unges uddannelse og beskæftigelse m.v. Betingelser for bevilling Inden bevilling og før foranstaltningen sættes i værk, skal der foreligge en børnefaglig undersøgelse. Afgørende for aktiviteten, tilbuddet, uddannelse eller ansættelse. Led i en beskæftigelsesrettet indsats Behov pga tydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer. Den børnefaglige 50 undersøgelse skal pege på, at foranstaltningen med overvejende sandsynlighed kan bidrage til løsning af barnets eller den unges særlige behov for støtte. Inden foranstaltningen iværksættes, skal udfærdiges en handleplan. Handleplanen skal med udgangspunkt i den børnefaglige undersøgelse indeholde konkrete mål til barnets eller den unges trivsel og udvikling. Varighed Så længe der er behov indtil det 18. år eller bevilling af efterværn. Opfølgning sker senest tre måneder efter, at Midlertidig og afhængig af målgruppe tidsafgrænset varighed f.eks 6 måneder ad gangen såfremt der er udviklingspotentiale Så længe der er behov 4
foranstaltningen er iværksat. Herefter sker opfølgningen med højst seks måneders mellemrum. Myndighed Børn& Familie (0 14 år) og Ungeenheden (15 18/23 år) Ungeenheden Myndighed & Social Note 1 Uddrag fra Deloittes rapport om efterværn - https://socialministeriet.dk/media/18832/eftervaern-og-den-godeovergang-til-voksenlivet_rapport.pdf 5