Afdeling: Sundhedsplanlægning Journal nr.: Dato: 29. oktober 2018 Sammenfatning af den præhospitale analyse, herunder delanalyser m.m. Baggrund I forbindelse med Budgetaftalen 2018, blev det besluttet, at der skulle iværksættes en analyse af måden regionen følger det præhospitale område på. I analysen skulle indgå en vurdering af mulighederne for at ændre de eksisterende responstidsmål på A-kørsel, som hovedsageligt stammer fra de forhenværende amter, samt mulighederne for at fastsætte servicemål på andre kørselskategorier. I Budgetaftalen 2018 fremgik følgende om analysen: De nuværende mål for responstider stammer delvist fra de tidligere amter og følger i hovedtræk fortsat amternes geografi, men er også betinget af akutsygehusenes optageområde. Der er fastsat servicemål for A-kørsler (akutte livstruende) og D-kørsler (liggende ikke-behandlingskrævende). På baggrund af opnåede erfaringer efter hjemtagning af AMK-vagtcentralen igangsætter Præhospitaludvalget en analyse af måden, regionen følger det præhospitale område på. Heri indgår en vurdering af mulighederne for at ændre og/eller skærpe servicemålene, en vurdering af mulighederne for at fastsætte servicemål for B- og C-kørsler samt muligheder for øget differentiering af servicemål for D-kørsler. Ligeledes skal analysen omfatte en beskrivelse og analyse af beredskabstyper og deres anvendelse. Der inddrages erfaringer fra andre regioner. Præhospitaludvalget forelægger analysen samt evt. forslag til ændringer for regionsrådet. Analysen tog i foråret 2018 form i en serie af delanalyser, hvis formål var at afdække de faktuelle forhold på området, og drage sammenligninger med de øvrige regioner. Herudover blev der i september afholdt en konference om den videre udvikling af det præhospitale område, med deltagelse fra politikere, ledere og medarbejdere på området og Præhospitaludvalget har efterfølgende arbejdet med en række forskellige emner, som sammenfattes i dette notat. I 2018 er der desuden sket en styrkelse af det præhospitale beredskab: - i februar blev et ambulanceberedskab flyttet til en ny placering i Egtved - i marts blev der oprettet et nyt ambulanceberedskab i Oksbøl og - pr. 1. juli blev fire sygeplejerskebemandede ST-biler konverteret til ambulancer. Disse justeringer indgik i Budget 2018, og de samlede merudgifter hertil var på 5,15 mio. kr. Side 1/6
Responstider Den primære måde regionen følger det præhospitale område på er igennem responstidsmålene. I Region Syddanmark opgøres responstidernes som gennemsnitstider, og responstidsmålene er opdelt med differentierede målsætninger for regionens fire delområder. En analyse af responstiderne i Region Syddanmark for perioden 2013-2017 viste, at der var en generel stigning i responstiderne i 2015 og 2016 i de tre delområder, Fyn, Sydvestjylland og Sønderjylland, men at denne tendens blev vendt i 2017, hvor responstiderne faldt til niveauet fra starten af perioden. Derudover viste en sammenligning af regionernes responstider, at Region Syddanmarks responstider ligger på niveau med de fire andre regioners. I foråret 2018 udsendte Sundhedsministeriet et forslag om, at responstidsopgørelserne ensrettes på tværs af regionerne, så regionernes responstider bliver sammenlignelige. Regionerne blev enige om, at lave ens responstidsopgørelser som opgøres i tidsintervallerne 5, 10 og 15 min. opgjort for første professionelle præhospitale enhed. Ministeriet betonede, at der er tale om ens opgørelsesmetode og ikke nødvendigvis ens servicemål. På konferencen i september blev der talt om, at responstider er fagligt relevante for nogle få patientgrupper. Derfor kan det give mening, at supplere de eksisterende responstidsmål, og fokusere på at måle kvaliteten i den behandling patienterne modtager, herunder faglig kvalitet og patientoplevet kvalitet. Præhospitaludvalget har med afsæt i de tværregionale aftaler drøftet forskellige muligheder for opgørelser af servicemål for kørsel A og B samt kørsel C (interhospitale transporter) og kørsel D (liggende ikke behandlingskrævende kørsel) inden for det præhosptale område, samt overvejet hvordan nye servicemål kan se ud. Aktivitet Aktivitetsudviklingen i antallet af kørsler fra 2013-2017 viser, at Region Syddanmark har haft en betydelig stigning i A-, B- og C-kørsler (kørsler med behandlingskrævende patienter). Derimod har der været et betydeligt fald i antallet af D-kørsler (liggende transport af ikke behandlingskrævende patient). Samlet set er stigning på 4%. En sammenligning af aktivitetsudviklingen for regionerne i perioden 2013-2016 viser, at der på landsplan er kommet flere A- og B-kørsler i perioden. Region Syddanmark er samtidigt den region, der har haft den største stigning i A- og B-kørsler pr. 1000 indbyggere. Som det fremgår af Tabel 1, er antallet af A- og B-kørsler pr. 1000 indbyggere fra 2013-2016 steget fra 54,2 til 67,7 i Region Syddanmark, dette udgør en stigning på 25 pct.. Side 2/6
Tabel 1 Antal A- og B-kørsler pr. 1000 indbyggere, 2013-2016 Region Region Region Nordjylland Syddanmark Sjælland Region Midtjylland Region Hovedstaden Danmark År 2013 50,2 62,4 54,2 71,1 58,7 58,0 År 2014 54,7 66,5 58,5 71,4 67,8 63,2 År 2015 53,7 70,9 61,9 64,8 65,3 62,5 År 2016 57,1 73,2 67,7 78,0 63,4 66,0 På konferencen blev muligheden for at redderne kan afslutte flere patienter på stedet drøftet. Dette kan ikke i sig selv begrænse antallet af akutte ambulancekørsler, men det kan afkorte den samle tid der bliver brugt pr. kørsel. Der er i dag allerede retningslinjer og muligheder for at afslutte patienterne på stedet i tilfælde, hvor der ikke er behov for liggende transport til sygehuset, hvis det efter aftale med skadesvisitationen/lægebilslægen vurderes, at skaden/tilstanden ikke kræver ambulancetransport. Derudover har paramedicinere mulighed for, at afslutte behandlingen uden forudgående kontakt til akutbilslæge, hvis en række betingelser er opfyldt, f.eks. i tilfælde med hypoglykæmi hos diabetespatienter, kramper og KOL patienter. I forhold til KOL-patienter igangsættes i vinteren 2018/19 et pilotprojekt om telemedicin til KOL-patienter som går ud på at se, hvor stor en andel af KOL-patienter, der har ringet 112, som kan behandles præhospitalt i eget hjem. Mange kroniske KOLpatienter vil gerne have undersøgelse og behandling i hjemmet og undgå at blive kørt til sygehuset, hvis det ikke er nødvendigt. Kapacitet Kapacitetsopgørelser angiver, hvor meget et beredskab bliver brugt, og beregnes ud fra, hvor stor en andel af et beredskabs opgavetid det har været på hjul. Beredskabernes kapacitetsopgørelser i 2017 viser, at de mest brugte beredskaber var ST-bilerne, hvilket skyldtes, at de oftest bliver brugt på længere transporter. Derudover er det ambulancerne i de større byer, der har den største kapacitetsudnyttelse. Mens ambulancerne på mindre øer uden broforbindelse og i tyndt befolkede yderområder, bliver brugt mindst. Samtidigt viste en analyse af to beredskabers kapacitetsudnyttelse over en måned, at der kan være store udsving på kapacitetsudnyttelsen mellem dagene på det samme beredskab. Kapacitetsopgørelser viser således, hvor meget et beredskab er på hjul, men samtidigt viser det også, hvor stor belastningen er på de enkelte beredskaber og derfor også på stationerne. Hvorfor arbejdsbelastning også kan variere mellem stationerne. Side 3/6
Den såkaldte Varde-model, hvor beredskaber fra to mindre stationer møder ind på den større station i Varde ved vagtskifte, giver mulighed for en mere ligelig fordeling af belastningen mellem redderne. Herved får redderne både de stille vagter på de mindre stationer og de travle vagter på stationen i Varde. På konferencen var der delte holdninger til denne løsning, men dog overvejende tilkendegivelser af fordele ved modellen. Supplerende beredskaber Region Syddanmark har tre akutbiler og seks akutlægebiler, der supplerer regionens ambulanceberedskaber. De supplerende beredskaber har forskellige kompetencer, hvor akutbilens primære rolle er at rykke hurtigt ud og yde akutbehandling i områder, hvor regionens ambulancer er længere tid om at nå frem, er akutlægebilens primære rolle derimod, at yde avanceret behandling til akutsyge og tilskadekomne. En analyse af anvendelsen af de supplerende beredskaber viser, at akutbilen i Rødding havde flest kørsler af de tre akutbiler i 2017, hvilket skyldtes, at den har en central placering i Vejen Kommune, hvor den dækker et større geografisk område. Samtidigt havde akutbilen i Rudkøbing på Langeland færrest kørsler i 2017, med mindre end én kørsel om dagen i gennemsnit. Akutlægebilen som havde flest kørsler var akutlægebilen i Odense, mens akutlægebilen i Sønderborg havde færrest kørsler. Akutlægebilen i Sønderborg er særlig, idet lægerne her både kører lægebil og ledsager kritisk syge patienter under ambulancetransport til eksempelvis OUH. Udover akutbiler og akutlægebilerne har regionen også en række akuthjælperordninger på øer og i andre yderområder. De fleste af ordningerne består af lokale frivillige, som rykker ud og yder førstehjælp i deres lokalområde ved ambulance A-udkald. To af ordninger, Nødbehandlerbilen i Nordborg og Varde Hjemmesygeplejerskeordning, er mere avancerede og har et højere kompetenceniveau. Nordborg Nødbehandlerbil rykker ud til A-kørsler på Nordals, og er bemandet med to nødbehandlere. Beredskabet havde i 2017 ca. 700 kørsler, og regionens årlige udgifter til beredskabet er ca. 2,1 mio. kr. Den nuværende kontrakt på beredskabet udløber ved udgangen af august 2019, og derfor skal det besluttes om beredskabet skal sættes i fornyet udbud. Varde hjemmesygeplejerskeordning er en aftale mellem regionen og Varde Kommune, om at kommunale hjemmesygeplejerske kan kaldes ud som akuthjælpere i den nordlige og østlige del af Varde kommune. Ordningen havde ca. 100 udrykninger i 2017, og de årlige omkostninger er ca. 0,9 mio. kr. Udover de eksisterende akuthjælperordninger samarbejder Region Syddanmark med Dansk Førstehjælp om projektet Danmark Redder Liv, hvor frivillige førstehjælpere bliver kaldt ud til hjertestop i hele regionen. Ved hjertestop er det kritisk for overlevelseschancerne, at der påbegyndes behandling inden for de første minutter. Side 4/6
Projektet blev startet i juni 2018 og løber frem til august 2019. Herved vil det senest i foråret 2019 skulle besluttes, hvorvidt projektet skal fortsættes. Videreføres projektet indholdsmæssigt som nu, vil de årlige omkostninger på projektet være ca. 1-2 mio. kr. Udgiftsniveauet afhænger af antallet af førstehjælpere. Nedetider og mobiliseringstider Nedetiden er den tid, hvor et beredskab ikke er til rådighed til disponering af AMK-vagtcentralen iflg. aftalen. Mobiliseringstiden er tiden, der går fra at et beredskab modtager en opgave til, det er i bevægelse, mobiliseringstiden medgår i responstiden. En analyse af nedetiderne i 2017 viste et generelt fald i nedetiderne i Ambulance Syds tre delområder, hvor nedetiderne lå relativt højt i starten af året, men faldt til mellem 0-1 pct. i slutningen af året, hvilket er samme niveau som for Responce i Trekantområdet. For mobiliseringstiderne var Ambulance Syds gennemsnitlige mobiliseringsoverskridelse på 8,3 procent i 2017, til sammenligning var den 3,4 procent for Responce. De fleste mobiliseringsoverskridelser fandt sted om natten, og oftere på B-kørsler end på A-kørsler. Responce blev pålagt at betale 23.000 kr. i bod for mobiliseringsoverskridelser i 2017. Ambulance Syd er ikke på samme måde pålagt at betale bod, da det er regionens eget selskab. Denne forskel førte til en beslutning i Regionsrådet om et måltal på max. 4 pct. mobiliseringsoverskridelser hos Ambulance Syd i 2019. Målopfyldelsen følges i Præhospitaludvalget. Redder kompetencer Der er inden for de seneste år sket en udvidelse af reddernes brug af kompetencer, med større fokus på udredning og behandling af patienterne. Regionsrådet afsatte i Budgetaftalen 2018 midler til at øge kompetencerne hos paramedicinerne, samt til uddannelse af yderligere 60 paramedicinere hos Ambulance Syd og til nyt udstyr, der giver flere behandlingsmuligheder. På konferencen i september blev der drøftet forskellige muligheder for, at give redderne et kompetenceløft. Heriblandt blev der udtrykt ønske om, at redderne generelt skal have flere kompetencer og viden om behandlingen af psykiatriske og multisyge patienter, samt flere muligheder for at afslutte patienterne på stedet. I Budgetaftalen 2019 er der efterfølgende afsat 0,8 mio. kr. årligt i 2019 og 2020 og herefter 0,25 mio. kr. årligt til at uddanne ambulancebehandlere i forhold vedr. psykisk sygdom og deeskalerende teknikker. Derudover blev det pointeret, at det ikke er nok med mere uddannelse, men at det også er vigtigt, at redderne kommer ud, og får brugt de nye kompetencer. Dette kan være en udfordring for reddere på mindre stationer, som har få udrykninger. Side 5/6
Fra 1. januar 2019 indføres en ny ambulancebehandleruddannelse, hvor uddannelsen til ambulanceassistent og ambulancebehandler lægges sammen til en samlet uddannelse. Den nye uddannelse får et større sundhedsfagligt fokus. Vægtkrav på ambulancer og Tempo 100 Vægtkravene på ambulancerne var et mindstekrav i ambulancekontrakterne, som specificerede, at vægten af ambulancerne ikke må overskride 3.150 kg. uden reddere, patient og evt. pårørende. Således at den samlede vægt på ambulancen ikke vil overskride 3.500 kg. Hvis dette vægtkrav overskrides skal ambulancerne indregistreres som lastbiler, og derved blive underlagt hastighedsbegrænsninger som lastbiler, når der ikke køres udrykningskørsel. Ambulancerne vil kunne Tempo 100 godkendes, hvilket betyder, at de vil kunne køre 100 km/t på motorvejen, når de ikke kører udrykning. En analyse af konsekvenserne for øget transporttid ved indførelsen af Tempo 100 ambulancer viste, at regionens samlede ambulanceberedskaber vil få 8 timers længere transporttid pr. døgn fordelt på hele regionen. Dette svarer til 0,8 pct. mindre ambulancetid pr. døgn i regionen samlet set. Fordelene ved Tempo 100 ambulancer er imidlertid, at de vil kunne medbringe mere og tungere udstyr, der vil kunne give nye behandlingsmuligheder, forbedre reddernes arbejdsmiljø og forholdene for patienterne. Dette var ligeledes et tema på konferencen, hvor navnligt indførelsen af elektroniske bårer hos Responce blev efterspurgt, samt en bedre indretning af ambulancen og et bedre indeklima, der vil betyde bedre behandlingsmuligheder og arbejdsmiljø for redderne. I budgetaftalen for 2019 blev forligsparterne enige om, at regionens ambulanceoperatører skal have mulighed for, at indføre Tempo 100 ambulancer. Dette bliver således muligt i det kommende udbud af ambulancekøretøjer, hvor der ikke er fastsat et mindste krav til ambulancernes vægt, hvilket gør det muligt, at indkøbe Tempo 100 ambulancer. Der er i det igangværende udbud lagt vægt på forbedret sikkerhed og arbejdsforholdene i bårerummet, som skal forbedre reddernes arbejdsforhold, og den behandling de kan udføre under kørslen. Ambulance Syd forventes, at skulle indkøbe 67 ambulancer igennem udbuddet over en fire årig periode. Side 6/6