status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet
Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de nationalt repræsentation Sundheds- og Sygelighedsundersøgelser (SUSY) Analyser af fysisk aktivitet, helbred og stress (SUSY) Fysisk aktivitet, forandringsparathed og sociale faktorer på baggrund af KRAM-undersøgelsen Kommunernes indsats rettet mod fremme af fysisk aktivitet Idræt, sundhed og sociale faktorer, 26. februar 2008 Side 2
Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark Formål: At beskrive vigtige risikofaktorers betydning for befolkningens sundhed udtrykt ved relevante mål for folkesundheden Dødsfald, tabte leveår, langvarig sygdom, hospitalsindlæggelser, kontakt til praksislæge, sygefravær, førtidspension, sundhedsvæsenets og samfunds-økonomiske omkostninger Metode: Befolkningsundersøgelser (SUSY) risikofaktorernes udbredelse Litteraturstudier - risikofaktorernes betydning for sygelighed Registre konsekvenser af sygdomme Idræt, sundhed og sociale faktorer, 26. februar 2008 Side 3
Hospitalsindlæggelser Rygning Kort uddannelse Fysisk inaktivitet Overvægt Hjemme- og fritidsulykker Psykisk arbejdsbelastning Alkohol Ingen hjælp fra andre Usikker sex Træffer sjældent familie Trafikulykker Stofmisbrug Arbejdsulykker Mænd Kvinder 0 20000 40000 60000 80000 100000 Antal hospitalsindlæggelser Juel, Sørensen og Brønnum-Hansen. Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, 2006. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen Idræt, sundhed og sociale faktorer, 26. februar 2008 Side 4
Kontakter til alment praktiserende læge (1.000) Kort uddannelse Rygning Fysisk inaktivitet Overvægt Psykisk arbejdsbelastning Ingen hjælp fra andre Træffer sjældent familie Mænd Kvinder Alkohol 0 500 1000 1500 2000 2500 Årligt antal kontakter (i 1000) Juel, Sørensen og Brønnum-Hansen. Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, 2006. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen Idræt, sundhed og sociale faktorer, 26. februar 2008 Side 5
Sundhedsvæsenets nettoomkostninger Rygning Uddannelse Fysisk inaktivitet Overvægt Hjemme- og fritidsulykker Psykisk arbejdsbelastning Alkohol Ingen hjælp fra andre Usikker sex Træffer sjældent familie Trafikulykker Arbejdsulykker Stofmisbrug Mænd Kvinder 0 500 1000 1500 2000 2500 Millioner kroner Juel, Sørensen og Brønnum-Hansen. Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, 2006. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen Idræt, sundhed og sociale faktorer, 26. februar 2008 Side 6
Tab i danskernes middellevetid relateret til forskellige risikofaktorer Rygning Kort uddannelse Alkohol Fysisk inaktivitet Højt blodtryk Psyk arbejdsbelastning Arbejdsbetingede lidelser Overvægt Passiv rygning Stofmisbrug For lidt frugt og grønt Hjemme- og For meget mættet fedt Træffer sjældent familie Trafikulykker Ingen hjælp fra andre Usikker sex Arbejdsulykker 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 Juel, Sørensen og Brønnum-Hansen. Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, 2006. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen Idræt, sundhed og sociale faktorer, 26. februar 2008 Side 7
Tab i danskernes middellevetid relateret til forskellige risikofaktorer Rygning Kort uddannelse Alkohol Fysisk inaktivitet Højt blodtryk Psyk arbejdsbelastning Arbejdsbetingede lidelser Overvægt Passiv rygning Stofmisbrug For lidt frugt og grønt Hjemme- og fritidsulyk For meget mættet fedt Træffer sjældent familie Trafikulykker Ingen hjælp fra andre Usikker sex Arbejdsulykker K R A M 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 Juel, Sørensen og Brønnum-Hansen. Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, 2006. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen Idræt, sundhed og sociale faktorer, 26. februar 2008 Side 8
Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSY-undersøgelserne) Landsdækkende undersøgelser, voksne danskere (16+ år) Generelle undersøgelser i 1987, 1994, 2000 og 2005 (+ specifikke undersøgelser i 1991 og 2003) Data indsamlet ved et spørgeskemabaseret personligt interview i svarpersonernes hjem I 1994, 2000 og 2005 er det personlige interview suppleret med et selvadministreret spørgeskema Geninterview af deltagere fra SUSY-1994 i 2000 og 2005 Idræt, sundhed og sociale faktorer, 26. februar 2008 Side 9
SUSY-2005 Interviewskema fra 14.566 personer (66,7%) Selvudfyldt skema fra 11.238 personer (77,2% af interviewede) Interviewskema med svarfordeling: www.si-folkesundhed.dk Søgbar SUSY database på internettet: http://susy2.si-folkesundhed.dk Rapport med tabeller og figurer med fordeling på køn, alder, uddannelse, erhverv, samliv og region samt udvikling over tid Idræt, sundhed og sociale faktorer, 26. februar 2008 Side 10
Fysisk aktivitet i fritiden Hvis vi ser på det sidste år, hvad ville De så sige passer bedst som beskrivelse på Deres aktivitet i fritiden? (Vis kort 10) Træner hårdt og dyrker konkurrenceidræt regelmæssigt og flere gange om ugen... 1 Dyrker motionsidræt eller tungt havearbejde mindst 4 timer pr. uge... 2 Spadserer, cykler eller har anden lettere motion mindst 4 timer pr. uge (medregn også søndagsture, lettere havearbejde og cykling/gang til arbejde)... 3 Læser, ser på fjernsyn eller har anden stillesiddende beskæftigelse... 4 SUSY-undersøgelserne, Statens Institut for Folkesundhed. Idræt, sundhed og sociale faktorer, 26. februar 2008 Side 11
Andel med moderat/hård fysisk aktivitet i fritiden Træner hårdt eller dyrker konkurrenceidræt eller dyrker motionsidræt eller laver anden moderat fysisk aktivitet 30 26,5 25 23,4 23,0 20 20,7 % 15 10 5 0 1987 1994 2000 2005 SUSY-undersøgelserne, Statens Institut for Folkesundhed. Idræt, sundhed og sociale faktorer, 26. februar 2008 Side 12
Andel med moderat/hård fysisk aktivitet i fritiden 1987 1994 2000 2005 51 48 50 55 33 35 36 41 16 24 24 27 4 11 11 17 16-24 år 25-44 år 45-64 år 65+ år Mænd % 60 50 40 30 20 10 0 1987 1994 2000 2005 36 3233 39 16 19 19 26 5 1312 17 4 4 5 8 16-24 år 25-44 år 45-64 år 65+ år Kvinder SUSY-undersøgelserne, Statens Institut for Folkesundhed. Idræt, sundhed og sociale faktorer, 26. februar 2008 Side 13
Andel med moderat/hård fysisk aktivitet i fritiden i de forskellige regioner % 35 1987 1994 2000 2005 30 25 20 15 10 5 0 20 20 24 29 19 25 22 26 19 23 22 27 17 21 23 28 17 24 22 25 18 22 23 27 Hovedstaden Sjælland Syddanm ark M idtjylland Nordjylland Danm ark SUSY-undersøgelserne, Statens Institut for Folkesundhed. Idræt, sundhed og sociale faktorer, 26. februar 2008 Side 14
Andel med moderat/hård fysisk aktivitet i forskellige uddannelsesgrupper 1987 1994 2000 2005 14 20 17 20 19 24 23 27 26 30 31 35 Kort M ellem Lang Mænd % 40 35 30 25 20 15 10 5 0 1987 1994 2000 2005 8 11 7 11 11 11 12 17 9 17 16 21 Kort M ellem Lang Kvinder Kombineret skole- og erhvervsuddannelse Kort: <10 år Mellem: 10-12 år Lang: 13+ år SUSY-undersøgelserne, Statens Institut for Folkesundhed. Idræt, sundhed og sociale faktorer, 26. februar 2008 Side 15
Sammenfatning status og udvikling i fysisk aktivitet En større andel mænd end kvinder dyrker konkurrence- og motionsidræt Andelen, der er moderat eller hårdt fysisk aktiv i fritiden er steget fra 20,7% i 1987 til 26,5% i 2005 Der er en klar sammenhæng mellem uddannelseslængden og andelen af personer, der er moderat eller hårdt fysisk aktive i fritiden Idræt, sundhed og sociale faktorer, 26. februar 2008 Side 16
Andel med virkelig godt eller godt selvvurderet helbred i forhold til fysisk aktivitet i fritiden (16-44 årige) 100 80 % 60 40 Mænd i alt: 89,3% Kvinder i alt: 85,3% 20 0 Konkurrenceidræt Motionsidræt Lettere motion Stillesiddende Mænd Kvinder SUSY-2005, Statens Institut for Folkesundhed. Idræt, sundhed og sociale faktorer, 26. februar 2008 Side 17
Andel med dårligt selvvurderet helbred - rygning og fysisk inaktivitet 60 55,8 51,2 Procent (%) 40 20 34,5 23,5 14,5 34,3 0 <=10 år 11-12 år 13+ år Total Blandt personer der ryger og er fysisk inaktive SUSY-2005, Statens Institut for Folkesundhed. Idræt, sundhed og sociale faktorer, 26. februar 2008 Side 18
Andel der ofte føler sig stresset i dagligdagen i forhold til fysisk aktivitet i fritiden (16-44 årige) 20 18 16 % 14 12 10 8 Mænd i alt: 9,9% Kvinder i alt: 13,2% 6 4 2 0 Konkurrenceidræt Motionsidræt Lettere motion Stillesiddende Mænd Kvinder SUSY-2005, Statens Institut for Folkesundhed. Idræt, sundhed og sociale faktorer, 26. februar 2008 Side 19
Motion og stress Åbent spørgsmål i SUSY-2005: Hvad man gør, når man føler sig stresset og har brug for at slappe af Efter slapper af er ud i naturen (35%) og motion (23%) de oftest nævnte metoder Lidt flere blandt mænd end kvinder og flere blandt højtuddannede end lavtuddannede svarer motion Flere kvinder og flere lavtuddannede svarer går tur eller opholder sig i naturen Motion er den eneste stresshåndteringsmetode, som ser ud til at afbøde sammenhængen mellem stress og stressrespons (helbred og sygefravær) Upublicerede analyser, SUSY 2005 Idræt, sundhed og sociale faktorer, 26. februar 2008 Side 20
Prædiktorer for ændringer i fysisk aktivitet Alle, der deltog i SUSY-1994, blev igen inviteret til at medvirke i SUSY-2000 (medmindre de var døde eller flyttet til udlandet) Studiepopulationen bestod af personer, der var i alderen 16-64 år i 1994. I alt 2.957 personer deltog i begge undersøgelser. Zimmermann E, Ekholm O, Grønbæk M, Curtis T. Predictors of changes in physical activity in a prospective cohort study of the Danish adult population. Scand J Public Health 2008. Idræt, sundhed og sociale faktorer, 26. februar 2008 Side 21
Prædiktorer for at blive fysisk inaktiv Kvinder Storrygning (15+ cigaretter/dag) Et dårligt selvvurderet helbred Tror at egen indsats for at bevare et godt helbred er af nogen eller uden betydning Mænd Svær overvægt (BMI>=30) Enlig (ugift) Zimmermann E, Ekholm O, Grønbæk M, Curtis T. Predictors of changes in physical activity in a prospective cohort study of the Danish adult population. Scand J Public Health 2008. Idræt, sundhed og sociale faktorer, 26. februar 2008 Side 22
Fysisk aktivitet, forandringsparathed og sociale faktorer i KRAM-undersøgelsen www.kram-undersoegelsen.dk Idræt, sundhed og sociale faktorer, 26. februar 2008 Side 23
KRAM-undersøgelsen kort fortalt 13 kommuner i løbet af 2007 og 2008 Undersøgelsen foregår over en måned i hver kommune I hver kommune omfatter undersøgelsen: Internetbaseret spørgeskemaundersøgelse (alle voksne) Målinger og test ved KRAM-bussen (ca. 1700) Gennem aftaler med kommunerne medfører KRAM desuden: Lokale sundhedsfremmeaktiviteter i KRAM-perioden Et særligt fokus på fysisk aktivitet i kommunen også efter undersøgelsen er gennemført Idræt, sundhed og sociale faktorer, 26. februar 2008 Side 24
Spørgeskemaundersøgelsen Spørgsmål om: KRAM-faktorerne Selvvurderet helbred, stress og sociale relationer Sygelighed, symptomer og kontakt med sundhedsvæsenet Fysisk aktivitet i fritiden, IPAQ, ønske om at være mere fysisk aktiv, hvad kan kommunen gøre, årsager til at træne eller dyrke idræt, hvor (selvorganiseret, forening, motionscenter, idrætshal, svømmehal, i skoven på gader og fortove mv.) Idræt, sundhed og sociale faktorer, 26. februar 2008 Side 25
Undersøgelsen ved KRAM-bussen Idræt, sundhed og sociale faktorer, 26. februar 2008 Side 26
Kondital og selvvurderet helbred 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Lavt Middel Højt Mænd Kvinder KRAM-undersøgelsen, foreløbige data. N=4.621 Idræt, sundhed og sociale faktorer, 26. februar 2008 Side 27
Andel der ønsker at være mere fysisk aktive blandt personer, der ikke allerede er fysisk aktive - Uddannelse 70 60 50 % 40 30 20 10 0 31 47 54 61 <10 år 10-12 år 13-14 år 15+ år KRAM-undersøgelsen, foreløbige data. N=19.044 Idræt, sundhed og sociale faktorer, 26. februar 2008 Side 28
Andel der mener, at kommunen kan hjælpe dem til at være mere fysisk aktive ved at lave flere cykelstier - Uddannelse 30 25 20 15 10 5 0 17 19 21 25 <10 år 10-12 år 13-14 år 15+ år KRAM-undersøgelsen, foreløbige data. N=30.715 Idræt, sundhed og sociale faktorer, 26. februar 2008 Side 29
kommunen kan hjælpe ved at lave flere motionsvenlige naturtilbud 30 25 20 15 10 5 0 14 19 23 25 <10 år 10-12 år 13-14 år 15+ år KRAM-undersøgelsen, foreløbige data. N=30.715 Idræt, sundhed og sociale faktorer, 26. februar 2008 Side 30
kommunen kan hjælpe ved at skabe flere tilbud om motion, der tager hensyn til dårlig kondition og helbredsproblemer 30 25 20 15 10 5 0 25 23 22 15 <10 år 10-12 år 13-14 år 15+ år KRAM-undersøgelsen, foreløbige data. N=30.715 Idræt, sundhed og sociale faktorer, 26. februar 2008 Side 31
Blandt dem der allerede dyrker idræt eller motion. Selvorganiseret på egen hånd vs. forening - uddannelse 70 60 50 40 % 30 Selvorganiseret - på egen hånd I forening 20 10 0 < 10 år 10-12 år 13-14 år 15+ år Uddannelse KRAM-undersøgelsen, foreløbige data. N=21.314 Idræt, sundhed og sociale faktorer, 26. februar 2008 Side 32
De vigtigste årsager til at træne eller dyrke idræt Uddannelse 35 30 25 20 % 15 Koble af Være sammen med andre 10 5 0 < 10 år 10-12 år 13-14 år 15+ år Uddannelse KRAM-undersøgelsen, foreløbige data. N=21.314 Idræt, sundhed og sociale faktorer, 26. februar 2008 Side 33
De lokale sundhedsfremme aktiviteter Der foregår MEGET i alle kommuner - størstedelen af aktiviteterne handler om fremme af fysisk aktivitet, herunder sjov bevægelse for unge, familier mv. Svingende inddragelse af kommune-eksterne samarbejdspartnere; oftest idrætsforeninger Ofte benyttet søgbar database på KRAMhjemmesiden Oprettelse af KRAM-kommune netværk mhp fastholdelse af fokus på fysisk aktivitet i 2 år efter KRAM Dokumentation af implementeringsprocesser, organisering mv. Idræt, sundhed og sociale faktorer, 26. februar 2008 Side 34
Hvor kan der sættes ind? Idræt, sundhed og sociale faktorer, 26. februar 2008 Side 35
Indsatser rettet mod fysisk inaktivitet Politikker Gode motions- og idrætsfaciliteter og let adgang til dem Naturstier, parker mv. Ældre-i-bevægelse (foreninger, ældrecentre, hjemmepleje mv) Idræt og bevægelse i skoler og børneinstitutioner Trafik- og byplanlægning Idræt, sundhed og sociale faktorer, 26. februar 2008 Side 36
Fokusområder i 73 kommunale sundhedspolitikker 70 60 Gennemarbejdet/godt i gang Vedtaget 29 26 29 50 25 40 30 20 41 42 38 40 7 5 7 9 10 0 4 7 17 19 4 9 5 6 18 5 11 3 5 17 7 11 3 5 6 7 Kost Rygning Alkohol Motion Fedme Ulykker Stofmisbrug Trafik Seksuel sundhed Handlekompetencer Natur Fysiske rammer Trivsel De kommunale sundhedspolitikker i Danmark en kortlægning, oktober 2007. Aarestrup AK, Due TD, og Kamper-Jørgensen F. Idræt, sundhed og sociale faktorer, 26. februar 2008 Side 37
Overordnede principper for 73 kommunale sundhedspolitikker 70 Gennemarbejdet/godt i gang 60 Vedtaget 50 24 24 20 28 40 13 30 14 14 11 20 10 37 22 33 39 24 40 9 22 30 9 0 Bredt sundhedsbegreb Livskvalitet Lighed i sundhed Kommunen skaber rammer Sundhedskonsekvens Samarbejdsparter Evidens De kommunale sundhedspolitikker i Danmark en kortlægning, oktober 2007. Aarestrup AK, Due TD, og Kamper-Jørgensen F. Idræt, sundhed og sociale faktorer, 26. februar 2008 Side 38
Ugens tal for folkesundhed www.si-folkesundhed.dk Formidling af forskningsresultater til alle interesserede Udsendes 40-45 gange om året Uge 6, 2008 Folkesundhedsrapporten Uge 1, 2008 Udvikling i kondition Uge 50, 2007 Udvikling i ældres fysiske funktionsniveau Uge 42, 2007 Kommunernes sundhedspolitik Uge 35, 2007 Udvikling i danskernes KRAM-vaner Idræt, sundhed og sociale faktorer, 26. februar 2008 Side 39
Tak for opmærksomheden Idræt, sundhed og sociale faktorer, 26. februar 2008 Side 40