Storå og højvande i Holstebro, 2001

Storå og højvande i Holstebro, 2001 Den nye højvandspæl ved Færchtorvet med markerede hændelser fra 1970 (øverst), 1924 og 2000 (nederst) En kort beretning om Storå i Holstebro by gennem tiderne og i fremtiden Holstebro Kommune - Miljøafdelingen - Flemming Kofoed - 10. oktober 2001 1

Indledning Der har gennem tiderne været stillet forskelligartede spørgsmål til kommunen vedrørende Storå, især igennem Holstebro by. Det har oftest drejet sig om vandstanden ved de store afstrømninger, der typisk indtræffer i vinterhalvåret. I denne artikel besvares nogle af de oftest stillede spørgsmål. For at man ved selvsyn kan følge med i vandstandsudsvingene, er der i efteråret 2001 opsat en vandstandspæl i Storå ved Færchtorvet. Natur, geografi, meteorologi, hydrologi Storå er et af Danmarks større vandløb. Kun Gudenå, Skjern Å og Vidå er mere vandrige. Storå ved Holstebro by modtager vand fra et område på 825 km 2. Det kaldes oplandet og heri er medregnet tilløbene Vegen Å og Lægård Bæk, som begge har udløb i Storå i Holstebros bymidte. På hver eneste af oplandets kvadratmeter falder der i løbet af året ca. 800 l regn og sne, hvilket svarer til 80 cm vand. Omkring halvdelen af dette fordamper og den resterende del løber bort gennem Storå via grundvands- og overfladeafstrømning. Der skal altså afledes 0,4 m 2 x 825 km 2 = 330 mill. m 3 vand gennem Holstebro by hvert år. Det svarer til en gennemsnitsvandføring på ca. 10 m 3 /sek. De senere år er der konstateret en lille stigning i nedbøren i Vestjylland. Lidt forøget vandføring afvikles sædvanligvis uden problemer. Men når der er meget nedbør i længere perioder som i oktober 1998, november 2000 eller som i 1970, hvor en hel lang vinters ophobede nedbør lå på frossen jord og pludselig skulle væk ved tøbrud, så kan der komme så meget vand i åen, at det giver oversvømmelser. I Holstebro by er kolonihaverne de første der bliver ramt. Dernæst kældre i de nærmeste huse. Det er helt normalt at et vandløb oversvømmer sin dal. Mange faktorers sammenspil afgør, hvor stor oversvømmelsen bliver. Nedbørens mængde og tidsmæssige fordeling og vandløbets evne til at aflede vand er af afgørende betydning. Dertil kommer oplandets evne til at oplagre og afgive vand. Oprindeligt var store områder i Storås opland moser, der kunne opsuge store mængder vand under nedbør og tilsvarende afgive dem langsomt ved tørvejr. Resten af arealerne har været dækket af skov, der har fungeret på lignende vis. Desuden virkede ådalene som naturlige oversvømmelsesområder. Alt dette var med til at udjævne de store vandføringer i åen. Hvor meget og hvor tit det regner, har vi ingen indflydelse på. Derimod har vi i Danmark gennem mange år forøget vandløbenes evne til at føre vand. Det betyder at næsten alle små vandløb er blevet uddybet og rettet ud, således at vandet sjældnere går over sine bredder og ud i vandløbets naturlige oversvømmelsesområder. Samtidigt er oplandets evne til at oplagre vand blevet nedsat i betydeligt omfang. Dette er sket ved at en stor del af jorden er blevet drænet og andre arealer er blevet dækket af beton og asfalt. Derved er tendensen til pludselige og voldsommere vandstandsstigninger øget væsentligt. I dag er en betydelig del af den øvre Storå reguleret og drænet. Det samme gælder for næsten alle tilløb til Storå. Desuden findes der flere bysamfund med betydelige befæstede områder i oplandet. Befæstede arealer er veje, tage og pladser, hvor al nedbør løber på overfladen, hurtigt og direkte ned til nærmeste vandløb. Herning, Ikast, Hammerum, Aulum, Tvis og Holstebro byer har meget store befæstede arealer, hvor der ikke er bygget forsinkelsesbassiner, der kan afgive vandet langsomt. Det betyder at nedbøren ledes meget hurtigere ud i vandløbene end de naturlige forhold begrunder. Det forstærker tendensen til større vandstandssvingninger. Holstebro Kommune - Miljøafdelingen - Flemming Kofoed - 10. oktober 2001 2

Holstebro by har anlagt omkring Storå, Vegen Å og Lægård Bæk. Langt de fleste steder har man med tiden bygget helt ned til åen og dermed ind i vandløbets naturlige oversvømmelsesområder. Herved er oversvømmelser af byen uundgåelig ved store afstrømninger. Der har da også gennem Holstebros historie været mange eksempler på oversvømmelser og den hændelse som de fleste husker og kender er den 18. marts 1970. Gennem mange år har man troet at det er muligt at forhindre oversvømmelser. Typisk har man reguleret vandløbene for at få vandet hurtigere væk. Herved løses problemet måske lokalt, men oftest flyttes oversvømmelserne blot længere nedad i åen, til skade for bredejerne på disse strækninger. Man troede også at opstemningssøer kunne løse problemet. Men igen viser det sig, at der en gang i mellem kan opstå situationer, hvor det heller ikke slår til. Dette gælder især langvarige hændelser. I Holstebro er der både foretaget en regulering af åen igennem byen og der er etableret en opstemningssø i Vandkraftsøen. Men oversvømmelsesrisikoen er ikke helt væk. Man hører ofte at folk tror at vestenvind og en lukket sluse ved Thorsminde har været årsag til oversvømmelser i Holstebro by, men dette er en helt forkert antagelse. Vandspejlet i Storå ved Holstebro renseanlæg ligger ved høj vandstand omkring kote 10 meter over havet (m.o.h.) og ved Thorsminde højst i 1 m.o.h. Vandstanden i fjorden skal stige med adskillige meter for at kunne have betydning for Holstebro by. Vemb og andre områder ville for længst være sat under vand, og det skete ikke i 1970. Det skyldes bl.a. de udstrakte engområder mellem Holstebro og Vemb, der kan opmagasinere meget store vandmængder, og således i lang tid beskytter Vemb mod oversvømmelse. Ved selvsyn kan man ved store afstrømninger se at hele ådalen ved Bur Bro er sat under vand. Årsagen til problemer med oversvømmelser i Holstebro by er, at huse er bygget på Storås oversvømmelsesområde. Der er simpelthen bygget for tæt ned mod åen. Oversvømmelserne er blevet forstærket af den stærke byudvikling i oplandet, Holstebros vækst samt den omfattende dræning og udretning af mange vandløbsstrækninger. Det bedste man kan gøre er at give åen så mange oversvømmelsesmuligheder som muligt øst for Holstebro by tilbage, der kombineret med en langsigtet plan kan skabe et grønt bælte langs med åen gennem byen. Bæltet kan som om sommeren benyttes til rekreative formål, åpromenader og stier. Om vinteren kan bæltet fungere som oversvømmelsesområder ved store vandføringer. Dette kan gøres ved at etablere et såkaldt dobbeltprofil. Desuden vil det gavne at etablere så mange forsinkelsesbassiner som muligt i byområderne i hele Storås opland for at udjævne tilstrømningen til Storå. Historiske oversvømmelses hændelser i Holstebro by I forrige århundrede er der i årene 1924, 1939, 1940, 1941, 1965 og 1970 konstateret betydelige oversvømmelser. Oversvømmelsen i 1970 var langt den værste og da højvandet var på sit højeste nåede det omkring Store Bro kote 11,30 m.o.h. På nedenstående grafer ses vandføringerne fra 1918 til 1940, samt vandstandene ved Store Bro gennem tiderne. Holstebro Kommune - Miljøafdelingen - Flemming Kofoed - 10. oktober 2001 3

Undersøgelse af Storå forud for reguleringen i 70 erne Efter den store oversvømmelse i marts 1970 blev det besluttet at åen skulle reguleres så risikoen for oversvømmelser blev mindsket. Derfor blev der foretaget en grundig opmåling af åen og foretaget analyser af problemerne. Bl.a. blev betydningen af slyngninger, broer og muligheden for at bruge Vandkraftsøen og engarealer højere oppe i Storådalen undersøgt. Undersøgelsen forud for reguleringen i 70 erne beskæftigede sig med: Holstebro Kommune - Miljøafdelingen - Flemming Kofoed - 10. oktober 2001 4

Betydningen af slyngninger Betydningen af bevoksning på åskrænterne Betydningen af vandløbsbredde og bundkote af ålejet Mulighederne for at bruge Vandkraftsøen som sparebassin Muligheden for at bruge engarealer længere oppe i ådalen som sparebassin I korthed resulterede undersøgelsen og forhandlingerne i: Forslag om fjernelse af den markante slyngning ved Poul Andersens Tømmerhandel Forslag om regulering af Vegen Å og Lægård Bæks nedre løb og udløb i Storå Betydningen af bevoksningen på åskrænterne blev anset for stor Forslag til nyt og dybere bundforløb og større bredde på en del af åforløbet Mulighederne for at benytte Vandkraftsøen som forsinkelsesbassin blev beregnet Muligheden for at anvende engarealer længere oppe i ådalen blev kort diskuteret Storå blev reguleret på en strækning igennem Holstebro by i 1972 til 1979. Reguleringen bestod i en sænkning af åbunden ved afgravning af bunden fra Vængerne og op til Østerbrogade, hvor der blev indrettet et stryg. Der blev afgravet op til 1 meter af bunden visse steder, således at den naturligt varierende dybde blev erstattet af en jævn, flad sandbund. Bredden af åen blev på strækningen fra Vesterbrogade og godt 1 km nedstrøms øget til 18 m. Fra Vesterbrogade og op til Østerbrogade er bundbredden mere varierende. Brogennemløb er f.eks. bibeholdt med den bredde som de nu havde, medens andre strækninger som f. eks. nedstrøms for Store Bro er udvidet til 19 m i bundbredde. Skråningerne er beklædt med sten og eternitplader og der er anvendt et anlæg på mellem 1,5 og 2. Den store slyngning ved Poul Andersens Tømmerhandel, hvor varehuset OBS ligger i dag, blev fjernet og ved den store slyngning ved Vængerne blev der indrettet en overløbsrampe. Det betyder at vandet ved højvande kan tage en smutvej hen over slyngningen. Vandkraftsøen blev skønnet til maksimalt at kunne opmagasinere 1.000.000 m 3. Dette kan dog kun lade sig gøre hvis søens vandspejl forinden sænkes fra normalkoten 13,70m.o.h til kote 12,50 m.o.h. og ved at tillade vandstanden at stige til 14,00 m.o.h. Hvis denne mulighed skal tages i anvendelse, skal der etableres et overvågningssystem. Sammen med reguleringen skulle det være tilstrækkeligt til at kun få kældre vil blive oversvømmet ved en ny hændelse som i 1970. Vurdering af afstrømningsforholdene i 1989 I forbindelse med udarbejdelsen af et nyt regulativ i 1989 blev Storå opmålt. Åens vandføringsevne, samt betydningen af broer, grøde, skråningsbevoksning og overløbsrampe blev gennemregnet ved hjælp af MIKE 11, der er en EDB-model til beregning af vandspejl under forskellige situationer. Man konkluderer følgende: at de opmålte forhold giver en smule dårligere vandføringsevne end foreskrevet i det gamle regulativ for Storå, svarende til en højere vandstand på ca. 5 cm. Holstebro Kommune - Miljøafdelingen - Flemming Kofoed - 10. oktober 2001 5

at vandløbets ustabile bund uddybes til stadighed ved naturlige processer, der efterhånden kan gøre skråningerne ustabile at Store Bro og Vesterbro stuver vandet en smule ved store afstrømninger at overløbsrampen ved slyngningen ved Vængerne og skråningsbevoksningen nedstrøms for jernbanebroen næsten ingen betydning har for vandstanden Vurdering af afstrømningsforholdene i 1994 Under oprensningen af Vandkraftsøen i vinteren 1993-94 blev noget sand og slam frigjort fra Vandkraftsøen og skyllet ud i åen. Det resulterede i at der visse steder i åen var sandaflejringer. Holstebro Kommune foretog i sommeren 1994 en opmåling af bunden og vandføringsevnen blev sammenlignet med forholdene i 1989. Der blev opmålt 20 profiler på steder, hvor der skønnedes at være aflejringer. Det kunne således konkluderes: at forventningen fra 1989 om at bunden til stadighed sænkes kan bekræftes at vandføringsevnen er forøget i forhold til 1989 at søoprensningen ikke havde medført væsentlige forringelser af vandføringsevnen at regulativets krav til vandføringsevnen var overholdt Man bør være opmærksom på, at den stadige uddybning af åen efterhånden kan få brinker til at skride ud. Dette kan medføre skader på broer og bygninger. Det bør derfor overvejes at sikre bunden og brinken på udvalgte steder med sten. Selv om sandaflejringerne ikke forringede vandføringsevnen nævneværdigt, blev de i sensommeren 1994 fjernet for en sikkerheds skyld. Høj vandstand i Storå i Holstebro i oktober 1998 og november 2000 Den store nedbørsmængde i oktober 1998 gav fornyet interesse for at undersøge mulighederne for at afværge en ny stor oversvømmelse. Siden 1. september 1974 har Hedeselskabet drevet en målestation, nr. 22.10, ved Holstebro Renseanlæg. Her følges vandstanden løbende og den omregnes til vandføring. Materialet i dette notat består af 8.401 dages observationer af vandstande og vandføringer. De dækker perioden frem til 31/12 1997. Fra den dato har Ringkjøbing Amt overtaget driften af målestationen. I de to nedenstående figurer ses, at vandføringer over 50 m 3 /sek. er meget sjældne. Det er faktisk kun observeret 1 gang i måleperioden, nemlig den 18/1 1983. Tilsvarende er det meget sjældent at vandet kommer over kote 9,00 m.o.h.ved renseanlægget. Det er observeret i alt 9 gange. Holstebro Kommune - Miljøafdelingen - Flemming Kofoed - 10. oktober 2001 6

Fordeling af vandføringer fra 1974 til 1997 4.000 3.500 3.000 Antal observationer 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 2.000 5.000 10.000 15.000 25.000 30.000 35.000 40.000 50.000 60.000 70.000 Vandføring i l/sek Fordeling af koteobservationer fra 1974 til 1997 5.000 4.500 4.000 3.500 Antal observationer 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 600 650 700 750 850 900 950 1000 1100 Vandstandskote I oktober 1998 var vandstanden ved renseanlægget højere end kote 9,0 m.o.h. i 3 døgn (9,16-9,15-9,14). Hændelsen er usædvanlig ved at vare i hele 3 døgn og den er meget tæt på den højeste vandstand (9,18), der er observeret i 24 år. Den tilsvarende vandføring var 46 m 3 /sek. Vandstanden ved Store Bro blev samtidig målt til kote 9,45 m.o.h. Den 2. november 2000 var vandstanden oppe på 9,29 m.o.h. ved renseanlægget og vandstanden ved Storebro blev målt til ca. 9,62 m.o.h., den højeste i mange år. Vandføringen var da ca. 54 m 3 /s. NYT: Den 28. februar 2002 var vandstanden ved Storebro oppe på 9,88 m.o.h., den højeste siden hændelsen i 1970. Vandføringen har været omkring 60 m 3 /s. Oversvømmelsen er vel det man kan kalde for en 25 års hændelse. Holstebro Kommune - Miljøafdelingen - Flemming Kofoed - 10. oktober 2001 7

Disse vandføringer er dog langt mindre end de 105 m 3 /sek., der blev skønnet for den store oversvømmelse i marts 1970. Her var vandstanden ved Storebro ca. 11.30 m.o.h.. En så stor vandføring er i øvrigt så sjælden, at det er meget svært at beregne sandsynligheden for at den indtræder. Den er formentlig mindre end 1%. Sommetider udtrykkes dette lidt ukorrekt, ved at der går 100 år mellem sådanne hændelser. Såkaldte hundredårshændelser. Beregninger af vandstande Storå er reguleret i 70 erne, så beregningerne af vandspejlsforhold knytter sig til åens nuværende skikkelse. Vandføringer over 50 m 3 /s er noget usikre at regne på fordi åen begynder at gå over bredderne. I det øjeblik hele ådalen begynder at føre vand skal der anvendes meget avancerede beregningsmodeller. Vandet vil i øvrigt ikke stige så meget når dette sker, da hele den brede ådal så fører vand. Miljøafdelingen foretog en opmåling i maj 1994 af Storå fra Frøjk Bæks udløb til Vandkraftsøen. Disse opmålinger er brugt som datagrundlag for beregningerne. Åen er formentlig nu en smule dybere end dengang. Dette vil give et lidt lavere vandspejl end beregningerne viser, men er af mindre betydning. Beregningstallene kan derfor godt bruges som retningsgivende. Det skal kraftigt understreges, at der ikke er målt højere vandføring end 50 m 3 /s (hændelsen i 2000 er ikke medtaget i beregningerne) efter reguleringen blev afsluttet i 1979. Der er derfor ingen historiske data, der kan bekræfte beregningerne, så der er en vis usikkerhed om beregningernes nøjagtighed. Beregningerne tager heller ikke højde for den opstuvende effekt som broerne medfører. Store Bro og Hotel og Kongrescentret hen over åen kan ved meget høje vandstrømninger have en opstuvende effekt. Der bør laves mere detaljerede beregninger for vandføringer over 50 m 3 /s til undersøgelse af denne stuvningseffekt. Sted Station 45 m 3 /s 55 m 3 /s 65 m 3 /s 75 m 3 /s 85 m 3 /s 95 m 3 /s 105 m 3 /s Svellen v. Frøjk 40526 8,89 8,89 8,89 8,89 8,89 8,89 8,89 Renseanlæg 38409 9,28 9,42 9,56 9,71 9,85 9,99 10,12 37877 9,38 9,55 9,73 9,91 10,09 10,26 10,43 Vesterbrogade 37862 9,38 9,56 9,74 9,92 10,10 10,27 10,44 37565 9,46 9,66 9,86 10,06 10,25 10,44 10,63 37274 9,54 9,76 9,98 10,19 10,40 10,60 10,79 Storebro 37241 9,55 9,77 9,99 10,20 10,41 10,61 10,81 Vegen Å 37041 9,60 9,84 10,06 10,29 10,50 10,71 10,91 37004 9,61 9,85 10,08 10,30 10,52 10,73 10,93 Sønderbrogade 36924 9,65 9,88 10,12 10,34 10,56 10,77 10,97 Østerbrogade 36847 9,68 9,92 10,15 10,38 10,60 10,81 11,02 Ørredstien 36779 9,70 9,95 10,19 10,42 10,64 10,85 11,05 36775 9,71 9,95 10,19 10,42 10,64 10,85 11,06 Holstebro Kommune - Miljøafdelingen - Flemming Kofoed - 10. oktober 2001 8

Med ovennævnte forbehold kan man dog foretage beregninger med åens nuværende skikkelse. Hvis hændelsen fra 1970 bruges i en beregning over vandstanden ved Storebro giver det en vandstand i kote 10,81 m.o.h. mod 11.30 m.o.h. i marts 1970. Dertil skal dog lægges en opstuvende effekt fra Store Bro / Hotel Royal broen, der med et slag på tasken kan være på 20 cm. Det vil alt i alt betyde en vandstand der er omtrent 30 cm mindre i dag end 1970. Reguleringen af Storå igennem byen har tydeligvis givet en mærkbar sænkning af vandstanden Vandføringer under 40 m 3 /s kendes derimod. Derfor er der gennemregnet vandspejlsforløb for et antal mindre vandføringer og sammenlignet med aflæsninger af vandstandsskalaen ved renseanlægget. Der ses en ret god overensstemmelse mellem beregning og aflæsning. Det er tallene i række 3 (Renseanlæg) og sidste række (Faktisk aflæsning), der skal sammenlignes. Sted Station 8 m 3 /s 10 m 3 /s 20 m 3 /s 30 m 3 /s 40 m 3 /s Svellen v. Frøjk 40526 6,89 6,89 7,39 7,79 7,89 Renseanlæg 38409 7,28 7,42 7,94 8,39 8,67 37877 7,37 7,55 8,08 8,54 8,87 Vesterbrogade 37862 7,38 7,55 8,09 8,54 8,87 37565 7,41 7,59 8,16 8,63 8,98 37274 7,45 7,64 8,23 8,71 9,08 Storebro 37241 7,46 7,64 8,23 8,72 9,09 Vegen Å 37041 7,48 7,67 8,28 8,78 9,16 37004 7,49 7,68 8,29 8,79 9,17 Sønderbrogade 36924 7,55 7,73 8,34 8,84 9,22 Østerbrogade 36847 7,61 7,79 8,39 8,88 9,26 Ørredstien 36779 7,66 7,83 8,43 8,92 9,29 36775 7,67 7,84 8,43 8,92 9,30 Aflæsning 7,20 7,40 8,00 8,40 8,80 Muligheder for mindskelse af oversvømmelser i Holstebro i fremtiden Nye reguleringer af Storå gennem Holstebro by anses som værende udelukket, hvorfor der her ses på andre muligheder. Hedeselskabet regnede i 1974 på mulighederne for at anvende Vandkraftsøen som forsinkelsesbassin ved truende nedbørsmængder og tøbrud. Man regnede med et opsamlingsvolumen på ca. 1 mill. m 3. At opnå en volumen af denne størrelse forudsætter at søen forinden sænkes 1,2 m til kote 12,5 m.o.h. før en stor afstrømningshændelse og tillades at stige til kote 14 m.o.h. For at kunne gøre dette kræves et varslingssystem med vandstandsmålere højere oppe i Storå ved f.eks. Hodsager og Herning. Hvis man tænker på 1970-situationen med en vandføring på ca. 105 m 3 /s kan der laves følgende model for at tage toppen af oversvømmelserne. Der vælges en vandføring ud af søen og videre ned i åen på 75 m 3 /s. 30 m 3 /s tilbageholdes i søen Man kan således bruge søen indtil den er fyldt til kote 14,00 m.o.h., i alt ca. 9 timer Herefter er man tvunget til at lukke hele Storås vandføringen ud af søen Oversvømmelsen i 1970 varede i ca. 3 dage, så brug af søen alene kan ikke redde byen fra oversvømmelsen. Hvis man vil være i stand til at tage toppen af oversvømmelsen, skal man have yderligere opbevaringskapacitet. Det kan findes i Storådalen ovenfor Vandkraftsøen. Det er oplagt at bruge arealerne opstrøms for Tvis Bro i den øverste del af Vandkraftsøen, da de til en vis grad alle- Holstebro Kommune - Miljøafdelingen - Flemming Kofoed - 10. oktober 2001 9

rede af og til er oversvømmet. Opad Tvis Møllevej / Tvis Bro kunne der bygges en dæmning med sluseporte hvorved der kan skabes et samlet volumen på mere end 2 mill. m 3. Dette volumen vil mindske oversvømmelses risikoen væsentligt, men oversvømmelse som den i 1970 vil ikke helt kunne undgås. Der gøres opmærksom på at et sådant slusesystem stort set ikke vil genere åens naturlige liv, da det kun vil blive benyttet over korte perioder ved meget store og sjældent forekommende vandmængder. Andre fordele ved mindskelse af oversvømmelses hyppighederne Med en anvendelse af Vandkraftsøen og et slusesystem ved Tvis Møllevej vil langt de fleste arealer i byen være sikret betydeligt bedre end nu. Det giver mulighed for en større anvendelse af de nuværende lave arealer. Man kan ved afgravning af de stejle åbrinker skabe attraktive rekreative ånære områder, der ved store afstrømninger om vinteren kan virke til afledning af vand. Se nedenstående figur over dobbeltprofil. Evt. byggeri kan anlægges lavere (udenfor dobbeltprofilet) i forhold til åen end nu. Det vil kunne give mulighed for at genskabe åens dynamik og atmosfære og en bymidte med å promenader, hvor åen får en mere synlig og fremtrædende rolle i byen. En anden positiv virkning ved at oversvømme Storådalen øst for byen under store vandføringer vil være, at en stor del af de mængder sand, slam og næringsstoffer som åen slæber med sig, vil blive tilbageholdt på engene. Dette vil det forlænge Vandkraftsøens levetid da den ikke bliver fyldt så hurtigt op. Der foreligger et særskilt notat om at bruge Storådalen ovenfor Vandkraftsøen til oversvømmelsesområde. Udarbejdet i samarbejde med Poul Aagaard fra Miljøcenter Vestjylland Holstebro Kommune - Miljøafdelingen - Flemming Kofoed - 10. oktober 2001 10